Medlemsblad for Pharmadanmark Juni 2014 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Lægemidler til dyr: Innovationen er truet side 4 Ferrosan Medical Devices satser på brugervenlighed side 22 Sådan håndterer du personlighedstest side 26 Ferring vil bygge nyt vartegn og forlade Ørestad Side 10
Leder Hvem tænker på kvaliteten i uddannelserne? Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Regeringens Kvalitetsudvalg lægger i sin første delrapport Nye veje Fremtidens videregående uddannelsessystem" op til radikale ændringer. De to centrale anbefalinger er for det første, at studerende fremover skal bruge fire år på at blive bachelorer, hvor det i dag tager tre år. Det ekstra år på bacheloruddannelsen skal bruges til at forberede den studerende på enten et job i erhvervslivet eller endnu mere teori og metode, hvis den studerende sigter mod et job inden for forskning. Desuden skal den automatiske overgang fra bachelor til kandidatstudium afskaffes. Retskravet på at læse videre som kandidat skal ophæves, så der fremover indføres adgangsbegrænsning på kandidatuddannelserne. Der bliver med andre ord lagt op til en markant ændring af de akademiske uddannelser, og ændringerne vil også stille store krav til bachelorernes arbejdsmarked. Baggrunden for udvalgets anbefalinger er bl.a. den positive udvikling, at markant flere unge end tidligere læser på en videregående uddannelse. Siden 2007 er antallet øget med næsten 50 procent. Med til billedet hører også, at det i dag kun er omkring halvdelen af de universitetsuddannede, der får job i det private. Fremover vil det være fire ud af fem nyuddannede. Det er altså klart, at der er behov for at se på, om uddannelsessystemet tager tilstrækkeligt højde for de nye udviklingstendenser og er indrettet optimalt. Danmark investerer massivt i uddannelse, og netop derfor skal vi være sikre på, at satsningen vitterligt genererer vækst og værdi til samfundet. Der er brug for en helt grundlæggende debat om uddannelseskvalitet, men hidtil har meget af debatten blot handlet om, hvordan man får de studerende hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Derfor er rapporten fra Kvalitetsudvalget et velkommet bidrag til diskussionen om fremtidens universiteter, da den stiller skarpt på en række af udfordringerne. Desværre fokuseres der for lidt på netop kvalitet i rapporten. Det må man håbe, at udvalget så gør i dets delrapport 2. Udvalgets løsninger i den første rapport virker i alt fald ikke umiddelbart overbevisende, hvis målet er at styrke den faglige kvalitet og at skabe de stærkeste universitetskandidater til fremtidens arbejdsmarked. Fra aftagerne af arbejdskraft til lægemiddelområdet har vi således ikke hørt, at de efterspørger flere bachelorer. Tværtimod stiller virksomhederne større og større krav til kandidaternes faglige kompetencer. Set i lyset af konkurrencen fra dygtige internationale kandidater kan man bestemt også frygte, at unge danske unge vil blive tabere i kampen om de mest attraktive arbejdspladser. At reducere kandidatuddannelserne fra to til et år virker heller ikke som svaret på kvalitetsudfordringen. På kandidatdelen integreres selvstændighed og forskning i de studerendes arbejde, og en beskæring risikerer at medføre et kvalitetstab for danske universitetsuddannelser. Alle kan nok blive enige om, at fremtidens universitetsuddannede skal være komplette og arbejdsmarkedsparate, kunne stå sig i konkurrencen med udlandets unge og gøre en forskel i Danmarks innovative industrier. Derfor er det tvingende nødvendigt at sikre, at uddannelsessystemet er gearet til at løse denne udfordring. Der er brug for en helt grundlæggende debat om uddannelseskvalitet Antje Marquardsen Formand 2 pharma juni 2014
Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Lægemidler til dyr: Innovationen er truet side 4 Ferrosan Medical Devices satser på brugervenlighed side 22 Sådan håndterer du personlighedstest side 26 Side 10 Indhold Sådan håndterer du personlighedstest s.26 04 Innovationen er gået i stå 08 Pharma på tværs 09 Pharmadanmark skal have ny direktør 10 Ferring i vækst bygger nyt vartegn 12 Her forsker vi i det, som ingen andre har tænkt på endnu 14 Kort om 16 Novozymes teknologi kan føre til bedre lægemidler 18 Brug af konkurrence klausuler skal begrænses yderligere 20 Fang stress i opløbet 22 Ferrosan Medical Devices gør brugervenlighed til god forretning 26 Lær dig selv at kende 28 Sådan oplevede jeg personlighedstesten 31 Apoteksdebat blusser op 34 Ny bestyrelse i Pharmadanmark- Privat går efter rekord 37 Kort om 38 Pharma in English 40 Meddelelser s.04 s. 16 s.22 Juni 2014 Medlemsblad for Pharmadanmark Juni 2014 Medlemsblad for Pharmadanmark Juni 2014 Ferring vil bygge nyt vartegn og forlade Ørestad Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: 3946 3600, Fax: 3946 3639 Telefontid: 9.30-16.00 (fredag 9.30-14.00) pd@pharmadanmark.dk www.pharmadanmark.dk Formand Antje Marquardsen Tlf. 3946 3600 am@pharmadanmark.dk Redaktion Christian K. Thorsted (Redaktør, ansv.) ckt@pharmadanmark.dk Tlf. 3946 3614 Anne Cathrine Schjøtt Journalist acs@pharmadanmark.dk Malene Dalmark Espeland Kommunikationskonsulent mde@pharmadanmark.dk Peter Arends (Korrektør) Annoncer Stillings- og produktannoncer: Connie Faaborg Nielsen, annoncer@pharmadanmark.dk Tlf. 3946 3600 Grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN 1902-7966 Oplag: 6.474 stk. Deadline for næste numre Nr. Udgives Deadline Juli: 09. 24. juni August: 20. 05. august September: 17. 02. september pharma juni 2014 3
Branche Af Christian K. Thorsted / Foto Colourbox Veterinærmedicin: Innovationen er gået i stå Udviklingen af nye og innovative lægemidler til dyr er stort set gået i stå, lyder nødråbet fra Veterinærmedicinsk Industriforening (VIF). Den manglende innovation skyldes bl.a., at den forskende industri er trængt pga. stadigt stigende lovmæssige krav til godkendelse af lægemidler. Formand Kim Palmann efterspørger derfor forenkling af reglerne både nationalt og internationalt. Nye regler og andre tiltag har gjort det markant vanskeligere at udvikle og markedsføre veterinære lægemidler, mener Veterinærmedicinsk Industriforening.»Veterinærmedicinindustrien står over for udfordringer, som ikke kun påvirker branchen økonomisk, men også rammer dyreejere, forbrugere og ikke mindst dyrs velfærd og sundhed. Situationen er den, at udviklingen af nye og innovative lægemidler til dyr stort set er gået i stå. Samtidig sker der det, at allerede godkendte lægemidler til dyr tages af markedet,«siger Kim Palmann, formand for Veterinærmedicinsk Industriforening (VIF) og til daglig direktør i Novartis Animal Health. Foreningen organiserer 11 virksomheder, som udvikler og markedsfører lægemidler til dyr i Danmark. Sammen står de for ca. 90 procent af salget af veterinære lægemidler herhjemme. Komplekse krav Kim Palmann er ikke i tvivl om, hvad grunden er til branchens øjeblikkelige innovationskrise.»hovedsynderen er ikke kun de efterhånden meget omfattende og komplekse EU-krav. Også de mange indbyrdes forskellige nationale krav til veterinære lægemidler spænder i mange tilfælde ben for markedsføring af de nødvendige lægemidler til alle dyrearter og sygdomme hos dyr,«siger han. Derfor er forenkling af gældende regler en hovedprioritet for branchen nationalt og internationalt.»heldigvis er der i EU, hos myndigheder og andre interessenter en erkendelse af, at det er nødvendigt med radikale ændringer, hvis vi skal bringes ud af dødvandet, hvad angår innovation og udvikling af nye lægemidler til dyr. Der skal bl.a. ske en væsentlig forenkling og forbedring af lovgivningen om godkendelse af lægemidler og krav til godkendte lægemidler,«fastslår Kim Palmann. Forenklinger her og nu Han konstaterer, at stadigt flere lovgivningsmæssige krav til godkendelse af lægemidler og nye krav til allerede godkendte lægemidler har øget industriens omkostninger væsentligt. Derfor er der brug for harmonisering, forenkling og modernisering af gældende EU- regler om godkendelse af lægemidler.»kun ved at formindske industriens omkostninger til udvikling og godkendelse af lægemidler får man løst problemet med mangel på lægemidler,«siger for- 4 pharma juni 2014
pharma juni 2014 5
Branche Fakta om veterinær medicin Veterinære lægemidler kan opdeles i to hovedgrupper: Receptpligtige lægemidler og HV-mærkede lægemidler. Receptpligtige lægemidler omfatter en lang række præparater, fx antibiotika, ormemidler og lægemidler mod skab og lus samt smertestillende, beroligende og bedøvende midler. De har det til fælles, at de er godkendt af Sundhedsstyrelsen eller EU-kommissionen. For alle lægemidler til fødevareproducerende dyr er der angivet en tilbageholdelsestid, som sikrer mod medicinrester i kød, mælk og æg over de tilladte grænseværdier. manden og tilføjer, at en mere effektiv og strømlinet godkendelsesproces ikke kun vil øge udbuddet af veterinære lægemidler, men vil også bidrage til at forbedre menneskers sundhed bl.a. gennem bedre fødevaresikkerhed. En forenkling af EU s regler om godkendelse af veterinærlægemidler ser efter flere års forsinkelser nu endelig ud til at være klar til behandling i EU-parlamentet. Det giver mulighed for ikrafttrædelse i 2017.»Men på grund af den kritiske situation kan industrien ikke vente så længe på forbedringer. Der er brug for forenklinger her og nu,«siger Kim Palmann. Vacciner er også receptpligtig medicin godkendt af Sundhedsstyrelsen eller EU-kommissionen. Alle vacciner indeholder antigener, som får de vaccinerede dyr til bl.a. at danne de antistoffer, som beskytter mod infektionssygdomme. En lægemiddelforblanding, også kaldet premix, er et lægemiddel, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen eller EU-kommissionen til opblanding i foder med henblik på fremstilling af foderlægemidler. HV-mærkede lægemidler HV-mærkede lægemidler, de såkaldte håndkøbsprodukter, er godkendt af Sundhedsstyrelsen på samme måde som receptpligtige lægemidler, men kan købes uden recept på bl.a. apoteket og hos dyrlægen. Jernpræparater og visse vitaminer til injektion er HV-mærkede. 6 pharma juni 2014
Det kan være ødelæggende for virksomhedernes incitament til at investere i lægemiddeludvikling. VIF arbejder derfor i mellemtiden konkret for harmonisering af de indbyrdes forskellige krav til mærkning af lægemidler i de nordiske lande. Stabilt miljø for salg Lige som producenterne af humane lægemidler betoner veterinærproducenterne nødvendigheden af et forudsigeligt og stabilt miljø for salg af deres produkter.»initiativer, som opstiller yderligere barrierer for anvendelse af lægemidler, skaber usikkerhed hos brugerne og uforudsigelighed i markedet. Det kan være ødelæggende for virksomhedernes incitament til at investere i lægemiddeludvikling eller at bibeholde eksisterende lægemidler på markedet,«påpeger Kim Palmann. Han forklarer, at virksomhederne kun beholder produkter på markedet, som oppebærer en vis omsætning, og at der allerede er eksempler på, at virksomheder tager lægemidler af markedet på grund af særkrav. Det indebærer, at der i dag er visse sygdomme og dyrearter, der ikke kan behandles med godkendte lægemidler. En anden alvorlig konsekvens af færre godkendte antibiotika på markedet er såkaldt øget selektionstryk for de tilbageværende antibiotika med heraf følgende øget resistens. Usagligt fokus Kim Palmann mener, at det er usagligt kun at fokusere på de mængder antibiotika, der anvendes»der er desværre ensidigt fokus på de mængder af antibiotika, som anvendes, primært i landbruget. Risikoen er, at man undlader behandlinger, som er nødvendige for at tilgodese hensynet til dyrevelfærd. At begrænse mængden af antibiotika bør ikke være et mål i sig selv, men i stedet skal man arbejde for at finde de behandlingsmåder, der medfører den laveste resistensudvikling, mener Kim Palmann. Han er på den baggrund kritisk over for den såkaldte Gult kort -ordning, i det omfang landmanden straffes for at anvende antibiotika ved akut udbrud af sygdom i besætningen, eller man undlader at gennemføre en ellers fornuftig sygdomssanering i besætningen. Gult kort-ordningen blev indført i 2012 og betyder, at en landmand, som overskrider fastsatte grænseværdier for antibiotikaforbrug, får en advarsel og påbydes at reducere sit forbrug af antibiotika. Lettere adgang til vacciner På grund af det politiske pres på landbruget for at reducere antibiotikaforbruget yderligere, er der behov for alternativer til antibiotika. Øget anvendelse af vacciner er en af løsningerne»en vigtig forudsætning for brug af vacciner er, at de nødvendige vacciner er på markedet. For at fremme tilgængeligheden af vacciner arbejder vi derfor for, at godkendelsesprocedurer for nye vacciner smidiggøres mest muligt,«siger Kim Palmann. VIF arbejder bl.a. også for, at dyrlæger får bedre muligheder for at gennemføre forsøg med godkendte og allerede markedsførte vacciner. Og det bør i højere grad, end det er tilfældet i dag, være muligt at udvide godkendelsen af en vaccine eksempelvis en svineinfluenzavaccine med en ny virusstamme inden for samme indikationsområde uden at skulle gennemføre en helt ny godkendelsesprocedure. pharma juni 2014 7
Sæt kryds i kalenderen Pharmadanmark holder i samarbejde med Danmarks Farmaceutiske Selskab Pharma på Tværs lørdag den 8. november 2014. Pharma på Tværs er en faglig dag med gode muligheder for networking for alle akademikere på lægemiddelområdet. Denne gang sætter vi blandt andet fokus på stamceller og megadata! Pharma på Tværs afholdes lørdag den 8. november på Hotel Crowne Plaza Copenhagen Towers. Nærmere oplysninger om program og tilmelding annonceres i Pharmadanmarks medier i de kommende måneder. 8 pharma juni 2014
Pharmadanmark Af Christian K. Thorsted / Foto Poul Rasmussen Pharmadanmark skal have ny direktør Pharmadanmarks bestyrelse har igangsat et generationsskifte i foreningens ledelse, som indebærer, at Pharmadanmark skal have ny adm. direktør. Afløseren for Arne Kurdahl skal bl.a. have tung ledelsesmæssig erfaring og et stort netværk inden for lægemiddelområdet. Som led i et generationsskifte i foreningens ledelse skal Pharmadanmark efter 14 år med Arne Kurdahl i spidsen for sekretariatet have ny adm. direktør.»det har været vigtigt for Hovedbestyrelsen at sikre, at foreningen ikke om to år står i en situation, hvor både formand og direktør næsten samtidigt forlader deres poster. Foreningen har naturligvis brug for kontinuitet i såvel sin administrative som politiske ledelse. Som formand har jeg påtaget mig opgaven med at rekruttere en ny direktør, og det passer bedst på at starte processen på nuværende tidspunkt,«siger Antje Marquardsen, formand for Pharmadanmark. Hun har pligtig fratrædelse som formand i november 2015.»Vi igangsætter rekrutteringen af den nye direktør hurtigst muligt. Den overordnede opgave for den nye direktør bliver sammen med Hovedbestyrelsen og foreningens sekretariat at fortsætte udviklingen af Pharmadanmark som den samlende faglige organisation på lægemiddelområdet,«siger Antje Marquardsen. Hun fortæller, at bestyrelsen endnu ikke har nogen kandidater i kikkerten, men ved, hvad de kigger efter:»vi vil gerne have en person, som har tung ledelsesmæssig erfaring, økonomisk indsigt og et stort netværk inden for vores område, også politisk. Så vil det da også være en fordel, hvis personen har en stor forståelse af hele lægemiddelområdet og stærke kommunikative evner.«arne Kurdahl, adm. direktør i Pharmadanmark. Succesfuld transformation Arne Kurdahl har i sine knap 14 år som direktør haft ansvaret for at gennemføre transformationen af Dansk Farmaceutforening til den nuværende forening for alle akademikere inden for lægemiddelområdet. Det har han gennemført med stor succes, siger Antje Marquardsen. Pharmadanmark har således oplevet en stabil medlemsfremgang og er gennem de seneste fem år vokset med mere end 50 procent. Fremgangen er en kombination af, at nye medlemmer er kommet til, og få har forladt foreningen.»medlemsfremgangen har betydet en stærk forbedring af foreningens økonomi, samtidig med at kontingentet til foreningen er fastholdt uændret gennem de seneste 10 år. Tilfredsheden med foreningens service siden 2009 har på alle områder været den bedste blandt alle AC-organisationer. Da han tiltrådte i december 2000 var organisationen meget påvirket af interne stridigheder, og økonomien var udfordret vi havde en masse medlemmer, der forlod foreningen. Den udvikling er blevet vendt fuldstændigt,«siger Antje Marquardsen. Hun fortsætter:»arne Kurdahl efterlader derfor en meget veldrevet og sund forening til sin efterfølger. Det arbejde vil jeg gerne sammen med den øvrige hovedbestyrelse kvittere for,«siger Antje Marquardsen. Tidspunktet for Arne Kurdahls fratrædelse vil blive kommunikeret på et senere tidspunkt pharma juni 2014 9
Virksomhed Af Kenneth Grothe Toustrup / Foto Ferring Ferring i vækst bygger nyt vartegn Siden 2002 har Ferring boet på de i alt 20 etager i Ferringbygningen i Ørestaden ved København. Selvom bygningen er blandt Skandinaviens højeste, er pladsen alligevel blevet for trang, og nu skal virksomheden bygge nyt og flytte. Men hvordan får man et sted, der kan matche et så markant byggeri? Planerne er stadig på tegnebrættet, men det ligger fast, at Ferring bliver nabo til Den Blå Planet, og at det nye byggeri også skal være et landmærke. Der skal være åbent og inspirerende, og der skal være rigelig plads til innovation. Og så skal man lægge mærke til bygningen, når man flyver ind over København eller kommer kørende til byen. Sådan lyder et par af punkterne i det brief, arkitekterne har fået at arbejde med, for i 2017 skal de ansatte hos Ferring i Ørestaden flytte. Til trods for de mange etager kan bygningens kapacitet ikke længere følge med væksten, der i det sidste par årtier årligt har ligget på omkring tre-fire procent i antallet af medarbejdere og et tocifret procenttal på salget.»da vi flyttede herud tidligt i 2002, var vi 180, og nu er vi 500 med flere på vej. Vi kunne godt leje noget mere plads i nabobygningen, men så begynder udgifterne også at nærme sig et niveau, hvor vi lige så godt kan eje. Og vi vil gerne have vores eget. Selvom vi i 2005 rykkede en del af Ferring til Schweiz og solgte Ferringbygningen, så er vi stadig i Danmark med al udviklingsaktivitet, og det bliver vi ved med at være fremover. Det vil vi gerne signalere med det nye byggeri, som også skal være et, man lægger mærke til,«fortæller Marianne Kock, vice adm. direktør. Valgt af arkitekt Der er Operaen i København, og så er der Ferringbygningen Henning Larsen Architects står bag en lang række velkende og prominente byggerier over hele verden og har været med til at gøre Ferrings bygning ikonisk. Derfor er et nærliggende spørgsmål til flytteplanerne, hvem der denne gang skal tegne rammerne? Der er ifølge Marianne Kock valgt en ny arkitekt, Foster + Partners, der bl.a. har tegnet elefanthuset i Zoologisk Have i København og glaskuplen på Rigsdagsbygningen i Berlin.»De er især gode til at skabe transparens og nogle anderledes former, ofte i glas, og det hænger fint sammen med vores grund i Kastrup, der er omgivet af vand. Derudover har vi også en forventning om, at byggeriet bliver noget særligt. Meget gerne et nyt vartegn, der kan signalere, at vi er en virksomhed med entreprenørånd,«siger Marianne Kock. Hun uddyber, at det nye byggeri skal have åbne områder, forskellige miljøer og fleksible kontorer med lys, rum og plads. Derudover skal der også være plads til laboratorier, som bl.a. stiller krav til ventilationen de skal ligge for sig selv, men stadig være en integreret del af bygningen. Endelig er et klart punkt i opgavebeskrivelsen, at bygningen skal være lavere og maks. 50 meter, som er det højeste, man må bygge i henhold til lokalplanen.»der går i dag en del plads til elevatorer og trapper, og det betyder, at kapaciteten pr. etage er på 30 personer, hvorfor de enkelte afdelinger fordeler sig over flere etager. Vi er glade for lyset, men vi vil gerne bruge pladsen på en anden måde fremover,«siger Marianne Kock. Nabo til Den Blå Planet Valget af den nye grund gav hurtigt sig selv. Grundlæggeren af Ferring, Frederik Paulsen, etablerede i sin tid virksomheden i Limhamn på den anden side af Øresund. Samtidig er omkring hver fjerde medarbejder af de ansatte i Ørestaden svensker. Da der i virksomheden er et udtalt ønske om at holde fast i de svenske rødder i form af beliggenheden, samtidig med at det skal være nemt for de svenske kollegaer at komme på arbejde, blev geografien hurtigt kredset ind.»virksomhedens historie har betydning for vores placering, og så er der alt det praktiske med infrastruktur og logistik. Vi bor lige ved Sverige med motorveje, metro, lufthavn og hoteller omkring os Det er vigtigt, da vi får mange gæster fra hele verden. Vi har i virksomheden i alt 36 forskellige nationaliteter, så et internationalt miljø er vigtigt for os. Det skal vores nye bygning også leve op til. Den grund, vi har fundet, er desuden omgivet af vand, og det skal vi udnytte i både arkitektur og den hverdag, vi får det nye sted,«siger Marianne Kock. Et byggeri med stor betydning Der er store forventninger til den nye bygning, som ikke alene skal stå som et nyt vartegn, men også levere professionelle rammer om forskning og udvikling, som er det forretningsområde, bygningen fortsat skal rumme. Oprindelig blev Ferringbygningen bygget til at rumme flere funktioner, men nogle af disse 10 pharma juni 2014
De fleste kender Ferrings nuværende bygning, som er et vartegn for Ørestaden. Nu er bygningen blevet for klejn for den vækstende medicinalvirksomhed. samt produktion rykkede allerede i 2005 til Schweiz for herved at få mere plads til medarbejdere. Alligevel er det en forudsætning for byggeriet, at signalværdien fortsat er stærk.»tidligere boede vi ret anonymt i Vanløse og var ikke specielt kendte, men da vi flyttede til Ørestaden, skete der noget. Bygningen blev hurtigt døbt Ferringbygningen, så vores navn kom ud, og vi fik en stor branding-værdi ud af det. Selvom vi ikke længere har alle funktioner i Danmark, så er brandingen vigtig for os, både for at fortælle at vi udvikler os og vokser, men også for med nogle gode faciliteter og indbydende rammer at kunne tiltrække nye medarbejdere. Vi vil ikke bare bo i et traditionelt domicil i et erhvervsområde uden for København. En god beliggenhed og nogle lyse og inspirerende rammer om hverdagen betyder også noget,«siger Marianne Kock. Hun understreger, at selvom Ferring i Danmark kun har forskning og udvik- ling, så bliver det nye sted bygget til en kapacitet på 750 personer, som svarer til den forventede vækst over en tiårig periode. Luftfoto af grunden, hvor Ferrings nye hovedkvarter skal ligge. Grunden er den trekantede syd for den blå planet. pharma juni 2014 11
Boksord de flytter sig Af Malene Dalmark Espeland / Foto privat foto»her forsker vi i det, som ingen andre har tænkt på endnu«blå bog: Rune Busk Damgaard, 28 år. 2014- : Postdoctoral researcher, Medical Research Council Laboratory of Molecular Biology, Cambridge, United Kingdom 2014-2014: Research Assistant, Ludwig Institute for Cancer Research, Nuffield Department of Clinical Medicine, University of Oxford, United Kingdom 2014: Ph.D., molekylær cellebiologi, The Danish Research School on Molecular Mechanisms of Disease (MoMeD), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Danmark 2010: Cand.scient. i molekylær biomedicin (Copenhagen Master of Excellence ), Københavns Universitet Hvorfor skiftede du job? Jeg er jo bidt af grundforskning og ville efter min Ph.d. fortsætte med det. Livet og miljøet på Københavns Universitet kender jeg rigtig godt, men jeg syntes, at det var på tide at prøve kræfter med at arbejde i udlandet. Gennem min Ph.d.-vejleder fik jeg kontakt til en gruppeleder på Medical Research Council Laboratory of Molecular Biology (MRC LMB) i Cambridge, der arbejder med nogle af problemstillinger, som jeg berørte under min Ph.D. Til mit held stod de og manglede en forsker med netop min profil. MRC LMB er ikke en del af Cambridge Universitet, men er et selvstændigt institut, der er finansieret af, hvad der svarer til Det Frie Forskningsråd. Her er der derfor hverken undervisning eller studerende. Alle projekter handler om at lave grundforskning. Den første uge, jeg var her, sagde min chef til mig:»husk vi er her på MRC for at gøre det, som ingen andre har tænkt på«. MRC LMB er på mange måde et mekka, hvis man som mig er grundforsker inden for basal biologi. Der er i årenes løb givet ni Nobelpriser til forskere fra MRC LMB, og faktisk blev DNA-strukturen opdaget her. Det giver masser af motivation, men indgyder også ærefrygt. Hvad skal du lave i dit nye job? Jeg skal forske i, hvordan celler opfatter ændringer i deres omgivelser, og hvordan de reagerer på ændringerne. Det er altså cellernes sprog, jeg skal forske i, og de signalveje der tændes og slukkes efter forskellig receptorsimuleringer. Når en celle skal tænde eller slukke for gener, som respons på en påvirkning som fx en infektion eller en skade på dens DNA, kræver det, at cellens indre maskiner proteiner og signalveje ændrer adfærd. Signalproteiner får besked om at ændre adfærd ved at få påsat kemiske modifikationer, der udgør en kommando, fx tænd, sluk, gå væk eller selvdestruer. Normalt vil en given kemisk modifikation have én kommando. Jeg skal arbejde med sådan en kemisk modifikation kaldet Ubiquitin. Denne modifikation er vigtig for mange processer, særligt funktionen af immunforsvaret, og den er speciel, da den har potentiale til at danne ikke bare én men otte forskellige kommandoer. Jeg skal forsøge at finde ud af, hvad disse Ubiquitin-kommandoer betyder, og hvordan de medvirker til at regulere centrale biologiske processer. Jeg håber, at jeg får en dybere og bedre forståelse af, hvordan kommandoerne bliver tolket og fungerer i cellerne. Det vil kunne danne grundlaget for en videreudvikling af nye behandlinger inden for fx cancer, alzheimers, gigt og andre sygdomme. Vores forskningsresultater vil forhåbentlig blive brugt kommercielt af bioteknologiske virksomheder og medicinalindustrien. Vi sår frø, som andre kan høste frugterne af. Hvad er udfordringerne i dit nye job? En af udfordringer er den måde, som grupperne er organiseret på. Det er væsentligt anderledes, end det jeg er vant til fra Københavns Universitet. Jeg står mere alene med den specialisering, jeg har. Jeg har ikke en kollega, jeg kan sparre med om de tekniske ting, jeg skal kunne. Gruppen er ikke så homogen som i Danmark, og derfor er der en højere grad af selvstændighed. Her 12 pharma juni 2014
Job siden sidst er større specialisering i, hvad folk kan, og hvad de skal. Det positive ved det er, at vi kan angribe forskningen fra mange forskellige vinkler. Jeg har et biologisk perspektiv, en anden kollega har et fysisk, og en tredje har et kemisk perspektiv Det er kommet lidt bag på mig, hvor stor forskel der egentligt er på den danske og engelske kultur. Særligt omkring den hierarkiske struktur. I England er chefen virkelig chef, og der er en større afstand mellem chefen og os andre ansatte. Jeg er vant til, at man er mere lige selv med chefen og at man har en mere kammeratlig omgang med hinanden på tværs af magtstrukturen. En anden forskel er, at forskere er her på MRC LMB, fordi de aktivt har valgt at være netop her. De fleste har forladt deres hjemland for at kunne være her. I min gruppe er vi 11 forskere med otte forskellige nationaliteter. Der er én brite, men han er ikke fra Cambridge oprindeligt. Hvad kan danske forskere bidrage med i udlandet? Jeg har en solid uddannelse og er fagligt rigtig godt funderet fra det danske universitet. Derudover håber jeg, at jeg kan bidrage med noget kreativitet, idérigdom og fordomsfrihed. Jeg er vant til at tænke selv. Det betyder, at jeg selv tager et selvstændigt initiativ. Når det er sagt, er det vigtigste dog de faglige kompetencer. Det er kompetencerne, der er afgørende. Jeg tror, at vi i det danske uddannelsessystem lærer, hvordan man skal tænke, og ikke hvad man skal tænke. Vi lærer at tænke os frem til svaret, og det sammen med en mere antiautoritær tilgang er specielt for Danmark. Anders Foller Larsen Chalmars Tekniske Högskola Anette Green Nielsen Svendborg Sct. Nicolai Apotek Anette Raahauge Henningsen Ringsted Apotek Anja Bryde Toudahl de Oliveira Ejby Apotek Anja Gøtø Novo Nordisk LLC, Russia Ann Storm Mowinckel Novo Nordisk A/S Anne Katrine Reinholt Jørgensen Hirtshals Apotek Anne-Grete Ramlov Odense Kommune Bente Schultz Langeskov Apotek Birthe Faurschou Johansen Søndersø Apotek Camilla Appel Eli Lilly Danmark A/S Charlotte Mørck Juhl København Nørrebro Apotek Charlotte Steenberg Roth Odense Kommune Gitte Tange Bakholm KLIFO A/S Hamideh Pad Novo Nordisk A/S, Hillerød Hanady Ajine Bibi Ejby Apotek Hanne Kirkbak Walther Randers Jernbane Apotek Hanne Kusk Jacobsen Novo Nordisk A/S, Kalundborg Helena Isabel Mora-Jensen National Institutes of Health (NIH) Hilai Faizi Odder Apotek Janne Baaring Jensen Vordingborg Apotek Jina Kassim Abdullatif Statens Serum Institut Kathrine Wich Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Kristina Emma Gunilla Gjesing Stenlille Apotek Husk Lasse Kofoed Novo Nordisk A/S, Kalundborg Liza Borisova Sandoz A/S Louise Langthaler LEO Pharma Mette Bit Vindnæs Novo Nordisk A/S Mette Homann Poulsen Carlsberg Fonden (Leibniz Institute fur Molekulare Pharmakologie) Mette Sarup Odense Sct. Hans Apotek Morten Skøtt Thomsen Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi,Systems Pharmacology Morten Stenkilde ALK-Abelló A/S Nanna Torpe Jørgensen Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) Nermin Ipek Ferring Pharmaceuticals A/S Pernille Bondeskov Nielsen LEO Pharma Pia Ørndrup Ekdahl Novo Nordisk A/S, Søborg Rabia Ahmad Svendborg Løve Apotek Rukiye Ongun Odense Kommune Rune Busk Damgaard Medical Research Council Laboratory of Molecular Biology Semiha Øzbek Cetin Grenaa Apotek Stine Anthonsen Novo Nordisk A/S, Måløv Susanne Søndergaard ALK-Abelló A/S Tina Egeberg Christensen Iwa Consulting Toke Jonsson Bio-Images Research Ltd. Trine Puggaard Petersen Novo Nordisk A/S, Måløv Ulrich Berner Høgstedt Ferring Pharmaceuticals A/S at give besked til Pharmadanmark, når du skifter job. Du kan gøre det på telefon 3946 3600 eller til pd@pharmadanmark.dk. Med korrekte oplysninger kan Pharmadanmark bedre give dig målrettede medlemstilbud. pharma juni 2014 13
Kort om Sagkyndige kimer Sundhedsstyrelsen ned Beskæftigelsen stiger I første kvartal af 2014 steg antallet af lønmodtagere opgjort i fuldtidsbeskæftigede med 9.000 i forhold til det foregående kvartal. Med 2.154.000 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere er man nu på niveau med situationen i 2011, viser tal fra Danmarks Statistik. Stigningen i den samlede lønmodtagerbeskæftigelse skyldes, at den i sektoren private virksomheder steg med 11.000 fuldtidsbeskæftigede fra fjerde kvartal 2013 til første kvartal 2014. I samme periode var der et fald på 1.000 fuldtidsbeskæftigede inden for offentlig forvaltning og service. Beskæftigelsessituationen fortsætter også med at blive bedre for Pharmadanmark-medlemmer. Den nyeste ledighedsstatistik fra Akademikerne (AC) viser, at ledigheden nu er helt nede på 2,0 procent. Måneden før var den 2,2 procent. Også for dimittenderne fortsætter den positive tendens. Deres ledighed er nu nede på 17,1 procent, hvilket er det laveste niveau i flere år. Efter en udmelding om en ny vejledning for sagkyndige personer i lægemiddelvirksomheder har Sundhedsstyrelsen (SST) modtaget mange henvendelser fra sagkyndige personer i medicinalvirksomheder, der er kommet i tvivl om ændringerne. Men det skal de slet ikke være, forsikrer Maria Skiffard-Holm, ansvarlig for udstedelser af virksomhedstilladelser til fremstillere, engrosforhandlere og detailforhandlere i Danmark.»De eneste ændringer er nogle præciseringer af forskellige sætninger og regler for godkendelse af Qualified Persons (QP),«siger hun. Den mest markante præcisering er i forhold til godkendelse af personer med en mellemlang uddannelse. Sundhedsstyrelsen har på det seneste modtaget mange henvendelser om godkendelse af 3,5-årige diplomingeniøruddannelser til QP-uddannelser.»Da svaret er nej, har vi flere gange måttet vejlede om, hvilken supplerende uddannelse en diplomingeniør skal have for at blive godkendt som QP eller arbejde som delegeret QP,«fortæller Maria Skiffard-Holm. I den tidligere vejledning var der refereret til et minimumskrav om en universitetsuddannelse på fire år samt henvisninger til EU-direktiver. Her står, at en 3,5-årig uddannelse kan accepteres, hvis den suppleres med et ekstra års uddannelse, hvoraf det halve år skal være en praktikperiode på et apotek.»da det er et direktivkrav, er vi som medlemsland i EU forpligtiget til at håndhæve dette krav. Derfor er vejledningen opdateret, så det præciseres, at en uddannelse på 3,5 år kan godkendes, såfremt man møder direktivkravene.«dertil har Sundhedsstyrelsen præciseret, at en 3,5-årig diplomingeniøruddannelse også kan suppleres med en kandidatoverbygning, så personen ender med uddannelse på over fem år. 14 pharma juni 2014
Støtte fra Michael J. Fox til Lundbeck Lundbeck har igen fået støtte og anerkendelse for virksomhedens forskning i Parkinsons sygdom gennem en bevilling fra The Michael J. Fox Foundation for Parkinson's Research (MJFF). Lundbecks seneste projekt har til hensigt at udforske en genetisk årsag til arvelige former for sygdommen som en platform for at udvikle sygdomsændrende behandling, der vil kunne forhale eller stoppe sygdomsprogressionen for både arvelige og "sporadiske tilfælde", dvs. når årsagen til sygdommen ikke er kendt. I løbet af de seneste år har Lundbeck været engageret i at undersøge variationer i genet Leucine Rich Repeat Kinase 2 (Lrrk2), som er den største kendte genetiske bidragyder til Parkinsons sygdom. Ved at undersøge rollen af en mutation i Lrrk2 håber Lundbecks forskere på for første gang nogensinde at kunne identificere biologiske markører for sygdommen og dermed bane vejen for en tidligere diagnose af patienter, som ikke har en arvelig form af sygdommen. Det vil være et skridt hen imod specifikke behandlinger, som ville gavne alle med sygdommen, ikke blot dem der har de specifikke genetiske mutationer.»med dette projekt håber vi på at kunne bekræfte hypotesen om Lrrk2's rolle i ukendte oprindelser til Parkinsons sygdom. Det ville gøre det muligt for os at fremskynde arbejdet hen imod biomarkører og specifikke behandlinger, der er rettet imod dette gen, hvilket har potentiale til at bane vejen for nye og bedre behandlinger af Parkinsons sygdom,«siger Kim Andersen, direktør for Lundbecks forskning. Historisk set har rollen af den genetiske arvelighed i Parkinsons sygdom været betragtet som ubetydelig. Inden for de seneste to årtier har en række opdagelser imidlertid ændret dette synspunkt væsentligt. En del af denne forskning antyder, at Lrrk2-biologien er central for både arvelig og sporadisk Parkinsons sygdom. Lundbeck vil bruge bevillingen fra MJFF til at støtte forskningen i at identificere Lrrk2-afhængige biologiske fingeraftryk i specifikke celler i blodet. Dette forskningsprogram vil fortsætte over de næste tre år. Brug antibiotika rigtigt ny app fra pro.medicin.dk Medicindatabasen pro.medicin.dk er netop udkommet med en ny app, der indeholder vejledninger om brug af antibiotika til læger og andre sundhedsprofessionelle.»korrekt brug af antibiotika er ekstremt vigtigt ikke mindst i forhold til at mindske udvikling af bakteriers resistens. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu kan tilbyde pro.medicin.dk s brugere et gratis, lettilgængeligt værktøj, der kan bruges alle vegne, også når der er dårlig internetdækning,«forklarer ansvarshavende redaktør på pro.medicin.dk, Henrik Friis, der også er ledende overlæge ved Klinisk mikrobiologisk afdeling på Slagelse Sygehus. App ens indhold er identisk med indholdet i Antibiotikavejledningen på pro. medicin.dk, og er altså udarbejdet af samme forfatter- og referentstab. Vejledningen er desuden i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens Vejledning om ordination af antibiotika fra 2012. App en skal opdateres hver 14. dag i takt med opdateringerne på pro.medicin. dk og medicinpriser.dk. Derefter kan den tilgås offline på smartphone eller tablet. App en er foreløbig udviklet til ios, og kan hentes gratis i App-store. En androidversion er lige på trapperne. Pro.medicin.dk er de sundhedsprofessionelles foretrukne værktøj, når de henter information om medicin. Hjemmesiden har, sammen med sin søsterside til ikke-fagfolk (min.medicin.dk), 4,5 millioner sidevisninger om måneden, fordelt på cirka 1,4 millioner besøg. Begge udgives af Dansk Lægemiddel Information A/S, der har udgivet information om medicin i knap 40 år. pharma juni 2014 15
Farma Den danske enzymproducent Novozymes beskæftiger sig også med lægemiddelområdet. Her ses enzymfermenteringsanlægget i Bagsværd. Af Anne Cathrine Schjøtt / Foto Novozymes Novozymes teknologi skal give bedre lægemidler Store lægemiddelvirksomheder køber sig til bedre lægemidler. Enzymvirksomheden Novozymes er med på bølgen og fremstiller et protein, der forlænger lægemiddelstoffers ophold i kroppen. Det første lægemiddel tilsat dette protein er netop blevet godkendt af den europæiske lægemiddelmyndighed. Der er kapløb i lægemiddelindustrien om at sikre bedre behandling af patienter uden for mange bivirkninger. Den danske enzymproducent Novozymes har i flere år været med i kampen og er nu blandt de ledende inden for et specielt proteinområde. Novozymes arbejder med rekombinante versioner af det naturligt forekommende proteinmolekyle albumin, som kan binde sig til de aktive stoffer i lægemidler. Novozymes har udviklet en metode til at kontrollere, hvor længe albuminet bliver i kroppen. 16 pharma juni 2014»Vi ved, hvordan albumin bliver holdt tilbage i kroppen ved receptorbinding, og det kan vi regulere på nu. Derved kan vi også styre og forlænge lægemiddelstoffers ophold i kroppen,«fortæller Svend Licht, chef for forretningsudvikling i Novozymes Biopharma, der er Novozymes forretning for teknologiske løsninger til medicinalindustrien. Størrelse af betydning Når et lægemiddel er aktivt i kroppen i længere tid, kan man opnå et af to fordele: Enten kan man reducere dosis af læ- To generationer Novozymes har to generationer af albuminteknologien. GlaxoSmithKline er indtil nu det eneste farmaselskab med et godkendt produkt, der bruger albuminteknologien. Det er GSK s GLP- 1-produkt Eperzan. Første generation af Novozymes albumin er i medicinsk udvikling hos bl.a. israelske Teva Pharmaceutical Industries (cancer) og australske CSL Behring (blødersygdomme). Novozymes forventer, at det næste produkt på markedet kommer fra CSL Behring. Anden generation er i forsøg hos tre af verdens største medicinalselskaber. Eneste offentliggjorte er multimedicinalproducenten Janssen Pharmaceuticals.
Rekombinant albumin Novozymes teknologiplatform Veltis er en teknologi, der er baseret på rekombinant albumin. Albumin er det protein, mennesket har mest af i kroppen. Human serum albumin bliver produceret i leveren og findes i blodplasma. Hos Novozymes bliver albuminet fremstillet i gæringstanke. Novozymes er den eneste producent, der laver rekombinant albumin i stor skala andre virksomheder med albuminproduktion udvinder albuminet fra plasma fra mennesker og dyr. gemiddelstoffet, eller man kan forlænge tiden mellem hver injektion af lægemidlet, fortæller Svend Licht. Kroppen filtrerer ofte stofferne ud gennem nyrerne. Derfor vil små molekyler hurtigt blive skyllet ud gennem nyrerne, hvilket giver kort halveringstid.»hvis man vil forøge halveringstiden af et lægemiddel, kan man enten binde et større molekyle til det aktive stof, eller man kan sikre, at molekylet bliver holdt tilbage i kroppen via receptorbindinger. Albumin gør begge dele,«forklarer han. Størrelsen giver albuminet en fordel, men samtidig binder albumin sig til en receptor (FcRn) i kroppen og sikrer dermed, at det aktive stof bliver i systemet i længere tid. Anden generation i klinik Novozymes albumin teknologi er kendt under navnet Veltis. Den første generation har været på markedet i mange år. Det første lægemiddel, der bygger på albumin-teknologien, er i starten af året blevet godkendt af de europæiske sundhedsmyndigheder, EMA. Det er GlaxoS- Historien om Novozymes albumin Novozymes blev udskilt fra Novo Nordisk i 2000. Det blev startskuddet til en specialiseret enzymverden.»dengang vurderede vi, at vi havde gode forudsætninger for at bruge vores platform til produktion af rekombinante enzymer til også at udvikle produkter til den farmaceutiske industri,«fortæller Svend Licht, forretningsudviklingschef i Novozymesafdelingen Biopharma. Derfor købte Novozymes det britiske selskab Delta Biotechnology, der over en lang periode havde udviklet produktion af rekombinant albumin. Siden hen har Novozymes videreudviklet teknologien. mithklines nyeste type 2-diabetes medicin Eperzan, et GLP-1-produkt der skal tages en gang ugentligt. Anden generation af Novozymes albumin er under udvikling gennem flere samarbejder. Novozymes har netop offentliggjort et samarbejde med Janssen om test af anden generation af albuminteknologien. Udover Janssen samarbejder Novozymes også med to andre af verdens største medicinalselskaber og en række mindre biotekselskaber om brugen af andengenerations teknologien. pharma juni 2014 17
Løn & Ansættelse Af Christian K. Thorsted / Foto Colourbox Brug af konkurrenceklausuler skal begrænses yderligere Som led i sin vækstpakke vil regeringen regulere og begrænse virksomhedernes udbredte brug af konkurrenceklausuler. Blandt Pharmadanmark-medlemmer er arbejdsmarkedsklausuler ikke ualmindelige og derfor noget, som foreningens jurister er meget opmærksomme på i rådgivningen af medlemmerne ved jobskifte. Danske virksomheders muligheder for at gøre brug af arbejdsmarkedsklausuler skal begrænses mest muligt, fordi de er en hæmsko for at øge produktiviteten i samfundet, fastslår regeringen i sin vækstpakke. En påkrævet stramning, lyder det fra Pharmadanmark.»Lægemiddelbranchen er nok ikke den branche, hvor klausulerne bruges mest aggressivt, men vi ser dem jævnligt, og det er altid noget, vi er meget opmærksomme på, når vi gennemgår medlemmernes ansættelseskontrakter. Og noget, som mange medlemmer er bekymret over, om de er omfattet af,«siger Mathilde Bak, juridisk konsulent i Pharmadanmark på Privat-området. Lovgivningen om jobklausuler blev skærpet i 2008, så hemmelige aftaler om ikke at ansætte hinandens ansatte blev forbudt. Siden da har det skullet skrives ind den ansattes kontrakt, og medarbejderen skal kompenseres økonomisk for begrænsningen i sine jobmuligheder. Forventningen hos Pharmadanmarks jurister var dengang, at lovændringen ville betyde, at en del arbejdsgivere ville droppe klausulerne, fordi de ikke længere ville være så attraktive for virksomhederne. Dels ville klausulerne blive for besværlige at administrere, og dels er der altså krav om økonomisk kompensation til medarbejderen.»men siden har vi bemærket, at klausulerne bestemt stadig anvendes. Hertil kommer, at der givetvis er nogle virksomheder som ikke husker at gøre deres medarbejdere opmærksomme på, at de er omfattet af en jobklausul. Når man som medarbejder ikke ved, at man er omfattet af en klausul, er det af gode grunde svært at gøre indsigelse imod det. Det problem ville man selvfølgelig ikke have, hvis jobklausuler blev helt forbudt,«konstaterer Mathilde Bak. 18 pharma juni 2014
Hun fortæller videre, at Pharmadanmark også jævnligt ser konkurrenceklausuler.»her er det tydeligt, at klausulerne ikke kun anvendes over for den øverste ledelse, der typisk har stor indsigt i virksomhedens forretningshemmeligheder og har en tæt kontakt med kunderne. Også lavere rangerende medarbejdere bindes af klausuler. Det gør, at brugen af klausuler mere kan komme til at ligne et forsøg fra virksomhedernes side på at undgå afgang af medarbejdere end på fx at beskytte virksomheden mod, at dens forretningshemmeligheder og specifikke viden spredes til konkurrenterne,«siger hun. Fleksibilitet er en styrke Regeringens produktivitetskommission påpegede sidste år i en rapport, at der er behov for at rulle den udbredte brug af klausuler, fx konkurrence-, kunde og jobklausuler, tilbage. Kommissionen vurderede, at udbredelsen af arbejdsmarkedsklausulerne er en barriere for mobilitet og videnspredning på arbejdsmarkedet og dermed også et problem i forhold til øget iværksætteri og produktivitet et synspunkt som Pharmadanmarks formand Antje Marquardsen bakkede op om. Hun pegede på, at en af styrkerne ved det danske arbejdsmarked er dets høje fleksibilitet, og at klausulerne virker direkte modsat på denne fleksibilitet. Og nu har regeringen altså taget Produktivitetskommissionens anbefaling til sig i sin vækstpakke. Regeringens udspil til regulering af arbejdsmarkedsklausuler indeholder bl.a. følgende punkter: Muligheden for at indgå en såkaldt jobklausul mellem to konkurrerende arbejdsgivere afskaffes. To arbejdsgivere må altså ikke aftale, at de ikke tager medarbejdere fra hinanden. Ansættelsesklausuler må højest have 12 måneders varighed. I dag er perioden ubegrænset. I dag skal man have halvdelen af sin løn på fratrædelsestidspunktet i den periode, man er underlagt en klausul. Fremover skal der gives højere kompensation, hvis klausulen gælder mere end et halvt år og mindre kompensation, hvis den gælder under et halvt år. Det skal give et incitament til kortere klausuler. I dag er det tre forskellige love, som regulerer området. Fremover skal de samles til én, der omfatter alle lønmodtagere. Timelønnede får hermed de samme rettigheder, som ansatte under funktionærloven i dag har. Mere kompensation Mathilde Bak, Pharmadanmark, mener, at det juridisk set giver god mening, at kompensationsreglerne ændres, så lønmodtagerne kompenseres mere, jo længere deres ansættelsesklausuler er. Klausulerne begrænser i praksis medarbejderen i at gøre brug af sine kompetencer inden for de områder, hvor medarbejderen ville være mest kvalificeret og kunne byde ind med noget. Analyse af udenlandske erfaringer Regeringen vil igangsætte en analyse af erfaringer med konkurrenceklausuler. Akademikerne fik sammen med LO og FTF i 2013 udarbejdet et forskningsnotat, som dokumenterer, at meget taler for en positiv gevinst for samfundet ved en ændring af lovgivningen om klausuler. Produktivitetskommissionen henviser til, at en række amerikanske studier har vist, at arbejdsmarkedsklausuler kan være en betydelig hindring for iværksætteri og produktivitetsvækst. Fx skulle årsagen til, at Silicon Valley ligger i Californien og ikke i fx Massachusetts, hvor mange af de førende it-virksomheder var placeret indtil 1980 erne, netop være, at disse typer af klausuler har været juridisk ugyldige ved lov i Californien siden 1872. Der findes ikke nogen officiel statistik for udbredelsen af arbejdsmarkedsklausuler i Danmark, men der er indikationer af, at klausuler er et udbredt fænomen. En undersøgelse blandt medlemmerne af ni fagforeninger viste fx, at 19 procent havde en klausul i deres ansættelseskontrakter i 2004, og i et nyere forskningsprojekt Økonomiske effekter af konkurrenceklausuler fra Aalborg Universitet argumenterer de to forskere Jørgen Stamhus og Michael S. Dahl for, at klausulerne ser ud til at vinde udbredelse ud over topledelsesniveauet i danske virksomheder.»derfor kan man naturligvis diskutere, om en kompensation på kun halvdelen af lønnen er tilstrækkelig, når der i realiteten bliver lagt beslag på hele medarbejderens kompetenceområde,«siger hun. Regeringens forslag om at få sat en tidsmæssig begrænsning på ansættelsesklausuler virker også umiddelbart rimeligt, skønner hun.»men de fleste vil nok opleve 12 måneder som al for lang tid at gå og vente på at få lov til at bruge sine kompetencer.«lo og DA uenige LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er uenige om regeringens udspil. LO glæder sig over, at regeringen har lyttet til fagbevægelsens bekymringer og nu vil sætte ind på området. Organisationen havde dog foretrukket, at man helt havde fjernet konkurrenceklausuler, når det drejer sig om ganske almindelige lønmodtagere, så de var blevet begrænset til topchefer. DA mener grundlæggende, at de nuværende regler er tilfredsstillende, og er utilfreds med ikke at være blevet taget med på råd. DA er især modstander af planerne om at samle reglerne på området i én lov og give timelønnede de samme rettigheder som funktionærer. pharma juni 2014 19
Ledelse Fokus på ledelse Pharma sætter jævnligt fokus på ledelse, fordi mange af Pharmadanmarks medlemmer enten er ledere eller har ambitioner om at blive det. Pharma s dækning af området omfatter bl.a. interview med ledelseseksperter og artikler om ledelsesteori, -uddannelse og -kultur. 20 pharma juni 2014