FØLELSE AF SAMMENHÆNG I TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE 14. JUNI 2016 ET PSYKOMOTORISK PERSPEKTIV PÅ TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE

14. JUNI 2016 FØLELSE AF SAMMENHÆNG I TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE ET PSYKOMOTORISK PERSPEKTIV PÅ TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE IDA THERESE KUNZENDORF PMU1318 VEJLEDER: INGRID ARILD JENSEN ANTAL ANSLAG EKSKL. MELLEMRUM: 65.596 SVARENDE TIL 27,3 NORMALSIDER Opgaven må gerne udlånes

Resume Med det salutogenetiske udgangspunkt, der kendetegner psykomotorisk praksis, har formålet med denne undersøgelse været at belyse Følelsen af Sammenhæng i et tværprofessionelt samarbejde i en projektorganisation. Dette med henblik på at undersøge, hvilke hindringer der er for denne følelse, og hvad der får projektarbejdet til at lykkes trods udfordringer. Hvordan Følelsen af Sammenhæng og det tværprofessionelle samarbejde udspiller sig, undersøges i et kvalitativt studie med fokus på medarbejderperspektivet. Problemformuleringen lyder således: Hvordan kan man facilitere Følelsen af Sammenhæng i tværprofessionelt samarbejde i et rehabiliterende projekt for psykisk sårbare? Det teoretiske udgangspunkt har været Aaron Antonovskys begreb Følelse af Sammenhæng og hertil inddrages oganisationsteori vedrørende struktur, kultur og psykologi samt relationel koordinering. Ud fra informanternes udsagn kan det forsigtigt konkluderes, at for at facilitere Følelsen af Sammenhæng i det pågældende tværprofessionelle samarbejde, kan man synliggøre den formelle ledelse, tydeliggøre den formelle struktur og inddrage alle involverede medarbejdere. Nøgleord: Følelse af sammenhæng, oplevelse af sammenhæng, tværprofessionelt samarbejde, organisationskultur, organisationspsykologi, relationel koordinering, salutogenese, psykomotorik, rollebegreb. 2

Abstract With the salutogenetic approach in mind that characterizes the practice of psychomotor therapy, the purpose of this study has been to explore the Sense of Coherence in interdisciplinary collaboration in a project organization. This with the intention to shed light on the obstacles to this Sense of Coherence and on what makes the project succesful despite challenges. How the Sense of Coherence and the interdisciplinary collaboration develop is pursued in a qualitative study based on the perspectives of two employees in the project organization. The research question of this study is as follows: How can one facilitate the Sense of Coherence in the interdisciplinary collaboration in a project concerning the rehabilitation of mentally vulnerable persons? The study focuses on Aaron Anotonovsky's concept of Sense of Coherence and furthemore organization theory concerning structure, culture and psychology is included alongside relational coordination. Based on the perspectives of the two employees it can cautiously be concluded that to facilitate the Sense of Coherence in the interdisciplinary collaboration in question, one must make formal management more visible, clarify the formal structure and include all the employees involved. Keywords: Sense of coherence, interdisciplinary collaboration, interprofessional collaboration, organization culture, organization psychology, relational coordination, salutogenesis, psychomotor therapy, roles 3

Indholdsfortegnelse Indledning... 6 Problembaggrund... 7 Formål... 10 Problemformulering... 10 Arbejdsspørgsmål... 10 Begrebsafklaring... 11 Terminologi... 11 Materiale og metode... 12 Litteratursøgning... 12 Valg af forskningstype... 13 Deltagende observation... 13 Valg af informanter... 14 Udarbejdelse af interviewguide... 14 Praktiske forhold omkring de to interviews... 15 Transskription... 16 Etik... 17 Databearbejdning... 18 Trin 1 - Helhedsindtryk... 18 Trin 2 - Meningsbærende enheder... 18 Trin 3 - Kondensering... 19 Trin 4 - Sammenfatning... 19 Teori... 20 Følelse af Sammenhæng... 20 Organisationsteori... 23 Struktur... 24 Kultur... 25 Roller... 26 Relationel koordinering... 27 Resultater... 29 Følelse af Sammenhæng... 30 Relationer... 30 Kommunikation... 31 Overdragelse... 32 Analyse... 33 Diskussion... 34 Følelse af Sammenhæng og kultur... 34 Struktur og relationel koordinering... 35 Roller og skrøbelighed... 37 Metodediskussion:... 40 Konklusion... 42 Perspektivering... 42 Litteratur... 44 Bilag... 47 4

Bilag 1 - Interviewguide... 47 Bilag 2 - Samtykkeerklæring (Informant A)... 49 Bilag 3 - Samtykkeerklæring (Informant B)... 50 Bilag 4 - Matrix 1... 51 Bilag 5 - Matrix 2... 54 Bilag 6 - Matrix 3... 56 Bilag 7 - Matrix 4... 60 Bilag 8 - Matrix 5... 64 Bilag 9 - Matrix 6... 66 Bilag 10 - Matrix 7... 70 Bilag 11 - Matrix 8... 72 Bilag 12 - Midtvejsevaluering... 78 5

Indledning "Helbred er, hvordan man har det. Sundhed er, hvordan man ta'r det." (Piet Hein, som angivet i Thybo 2014, s. 5) Under min uddannelse til psykomotorisk terapeut har jeg gentagne gange beskæftiget mig med Aaron Antonovskys salutogenetiske idé, i hvilken han beskriver en udvidelse af den klassiske dualistiske og biomedicinske tankegang, der har haft fokus på patogenese. Herved bliver skellet syg-rask udvidet med dimensionen sund-usund, hvor sidstnævnte omhandler, hvordan man tager livets udfordringer (Thybo 2014). Denne sundhedsopfattelse er bred og dynamisk og tillader fokus på både fysiske, psykiske, kulturelle, eksistentielle og sociale faktorer (Thybo 2014). Min motivation for at skrive denne bacheloropgave har udgangspunkt i Antonovskys begreb Følelse af Sammenhæng (2000) og ligeledes i de sociale faktorer, der udspiller sig omkring projektorganisationsformen. Jeg havde til hensigt at undersøge projektdeltagernes, altså individets Følelse af Sammenhæng, men efterhånden blev jeg opmærksom på og interesseret i de processer, der udspillede sig i det tværprofessionelle samarbejde i projektorganisationen, og jeg fik en idé om, at disse kunne undersøges samtidig med, at jeg bibeholdt mit salutogenetiske udgangspunkt. Ved nærmere gennemlæsning af Antonovskys bog, Helbredets Mysterium fra 2000, fangede dette min opmærksomhed: "Giver det mening? (...) Kan et kollektiv som sådan være kendetegnet ved en fælles oplevelse af verden?" (Anotonvsky 2000, s. 186) Min tese er, at det er muligt, og opgaven tager udgangspunkt heri. 6

Problembaggrund Line Nielsen & Vibeke Koushede (2015) hæfter sig ved, at mental sundhed først blev inkluderet i Regeringens mål for folkesundhed i 2014 (Nielsen & Koushede 2015) og hermed blev ligestillet med legemlig sundhed. Mange forskellige professioner arbejder i praksis i dette felt, og det er vigtigt i forhold til det samlede patientforløb i sundhedssektoren og for optimal udnyttelse af ressourcer, at samarbejdet mellem disse professioner fungerer. Derfor har Koushede & Nielsen (2015) udviklet ABC for Mental Sundhed for at bidrage til et fælles udgangspunkt og en fælles referenceramme for praktikere, inspireret af det australske Act-Belong-Commit, et tiltag der påpeger, at der er behov for undersøgelse af den positive ende af sundhedsspektret (Koushede & Nielsen 2015). Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har bevilget midler til denne indsats i 2015-2017 (Nielsen & Koushede 2015). En af hovedpointerne i ABC for mental sundhed er, at der skal opstå synergieffekt mellem alle de involverede faggrupper, institutioner, organisationer, regioner osv. (Nielsen & Koushede 2015). ABC for mental sundhed pointerer, at der skal være fokus på at skabe rammer, der er mentalt sundhedsfremmende for alle, altså ikke kun psykisk sårbare (Nielsen & Koushede 2015). Den er et overordnet redskab til alle mennesker i Danmark, hvormed det bliver muligt at fremme egen sundhed. Indsatsen bygger på en partnerskabstankegang (Nielsen & Koushede 2015, s. 33-34). Foreningen bag projektet, der er omdrejningspunkt for nærværende undersøgelse, arbejder ud fra ABC for Mental Sundhed og varetager i samarbejde med en kommune et pilotprojekt for borgere med psykosociale vanskeligheder, der modtager hjemmepleje. Målet med dette er at øge borgernes sociale mobilitet og mindske ensomhed. Ifølge en spørgeskemaundersøgelse besvaret af 16.000 voksne i alderen 30-59 år foretaget i Region Midtjylland er ensomhed et udbredt problem, og ensomhed kædes sammen med stress og selvopfattet dårligt helbred. Resultaterne antages at være dækkende for hele Danmark (Lasgaard & Friis 2014). Projektet benytter idræt med fokus på det sociale og desuden leg og kognitiv træning for at opmuntre og støtte deltagerne til selvhjulpenhed. En del af uddannelsen til psykomotorisk terapeut fokuserer på det tværprofessionelle samarbejde, og hele modul 5 er dedikeret til dette. Et læringsmål for nævnte modul er at udvikle kompetencer til at "indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners ansvar og kompetence i forhold til 7

en flerfaglig opgaveløsning" (Sundhedsuddannelserne Nordsjælland 2015, s. 3). Udannelses- og Forskningsministeriet igangsatte i samarbejde med New Insight A/S (2014-15) et uddannelsesfremsyn med særlig fokus på professionsbacheloruddannelserne og med rod i det faktum, at der er en stigende række krav til fremtidens sundhedspersonale. Uddannelses- og Forskningsudvalget (2014-15) nævner en række dynamiske faktorer, der påvirker de krav, der fremtidigt vil blive stillet til de sundhedsfagliges kompetencer, herunder det øgede ressourcemæssige pres på sundhedsvæsenet og stigende politiske krav om højere produktivitet, effektivitet og kvalitet. Fremsynet fokuserer på sundhedsvæsenet i Danmark anno 2025, og her beskrives også et paradigmeskift, der tillader os at fokusere på mere end sygdom, nemlig også på mestring af egen sundhed, på forebyggelse og på livskvalitet (Udannelses- og Forskningsministeriet 2014-15). I Fremsynet er udviklet 16 generiske kompetencer, der formodes at ville være essentielle i sundhedsvæsenet anno 2025. En af de tre mest betydningsfulde af de generiske kompetencer er "at kunne agere professionelt på tværs af organisatoriske, strukturelle og faglige siloer i sundhedssystemet i specialiserede og tværfaglige teams", og en af de andre centrale generiske kompetencer er "at kunne skabe og implementere nye løsninger på tværs af sundhedsvæsnet for forskellige målgrupper" (Udannelses- og Forskningsudvalget 2014-15). I et Cochranereview fra 2009 (Zwarenstein et al. 2009) har forfatterne lavet en systematisk gennemgang af randomiserede kontrollerede forsøg med interventioner, der har til hensigt at fremme det interprofessionelle samarbejde (se begrebsafklaring) i sundhedsvæsnet. Resultaterne tyder på, at det har en overvejende positiv effekt og kan forbedre kvaliteten af samarbejdet og af outcome, det vil sige behandlingen af patienten, at udføre interventioner, der har fokus på at styrke det interprofessionelle arbejde. Dog pointerer forfatterne, at det vil kræve yderligere undersøgelser at gøre resultaterne generaliserbare. I deres review fokuserer Zwarenstein et al. (2009) på samarbejdet mellem forskellige typer af sundhedsprofessioner og deres samarbejde med henblik på at afdække den variation og de forskellige professioners potentielt vigtige funktion i et sammenhængende patientforløb. Interventionerne med henblik på at bedre det interprofessionelle samarbejde ved at holde fokus på samarbejde, inkluderede bl.a. månedlige holdmøder, videokonferencer og møder med en extern facilitator. I en publikation fra 2014 udgivet af Væksthuset for Ledelse, der arbejder for at synliggøre og udvikle god ledelse i kommuner og regioner, præsenteres ledelsesmæssige erfaringer fra fire cases, hvor der var tværsektorielt samarbejde om patientforløb. Den inddrager litteratur om om tværsektoriel ledelse 8

i sundhedsvæsenet. Publikationen peger på barrierer for, at det tværsektorielle samarbejde lykkes i praksis, men den peger også på, at der ikke er forsket meget i, hvad der får et sådant samarbejde til at lykkes trods udfordringer. I udgivelsen nævnes det, at "en tydelig fælles mening med samarbejdet og stærke indbyrdes relationer er helt afgørende forudsætninger for at lykkes med tværsektoriel opgaveløsning" (Væksthuset for Ledelse 2014). Ryan & Deci (2000) beskriver i deres artikel om motivation vigtigheden af arbejdet med motivationsfaktorer for praktikere, der skal inspirere og motivere andre. Der skelnes mellem extrinsic og intrinsic motivation, ydre og indre motivation. Den ydre har fokus på et ydre outcome, f.eks. belønning fra omverden eller en ydre motivationsfaktor, og indre f.eks. en personlig tilfredsstillelse eller en interesse. Uanset om den er ydre eller indre, fører motivation til handling, og at opbygge motivation til at blive handlekompetent i eget liv er et af de mål, projektet har for deltagerne. Efter at have deltaget i møder om projektevaluering med projektlederen og forskningschefen, blev jeg opmærksom på, at det blev bemærket, at personalet i hjemmeplejen ikke alle var lige positive omkring projektet. Dette gjorde mig nysgerrig på, hvorvidt projektet giver mening for alle involverede. På baggrund af ovenstående og mit møde med projektmedarbejderne, er jeg blevet optaget af følgende spørgsmål: Hvordan skal medarbejderne i projektet være i stand til at motivere deltagerne, hvis ikke de selv ser en mening med projektet og dets overordnede mål? Væksthuset for Ledelses (2014) konklusion, at der skal være en fælles mening med det tværprofessionelle samarbejde for, at det kan lykkes, ser jeg som et udtryk for Antonovskys (2000) begreb Følelse af Sammenhæng, og jeg har en formodning om, at Følelse af Sammenhæng blandt alle involverede professionelle er vigtig for, for at samarbejdet og projektet kan lykkes, det vil sige for at hjælpe deltagerne fremadrettet. 9

Formål Formålet med denne opgave er at undersøge problemfelterne i en projektorganisation med særlig fokus på Følelse af Sammenhæng i det tværprofessionelle samarbejde. Jeg vil undersøge, hvad eventuelle hindringer for denne følelse er og samtidig se på, hvad der lykkes i et sådant projekt trods udfordringer. Dette kan give et indblik i, hvordan arbejdet optimeres, så det i sidste ende gavner både medarbejdere og deltagere. Metodisk benytter jeg mig af det kvalitative studie, og jeg inddrager medarbejderperspektivet. Opgaven er relevant for professionsbachelorstuderende og andre, der arbejder i sundhedsvæsenet eller med projektarbejde på tværs af sektorer og professioner. Problemformulering Hvordan kan man facilitere Følelsen af Sammenhæng i tværprofessionelt samarbejde i et rehabiliterende projekt for psykisk sårbare? Arbejdsspørgsmål v Hvordan kommer Følelsen af Sammenhæng til udtryk i det tværprofessionelle samarbejde? v Hvordan foregår det tværprofessionelle samarbejde? 10

Begrebsafklaring Tværprofessionelt samarbejde Lauvås & Lauvås (2004) definerer tværfagligt samarbejde som værende "en betegnelse for en arbejdsform på forskellige niveauer i forhold til forskellige arbejdsopgaver" (Lauvås & Lauvås 2004, s. 19) og som "et interaktionsfænomen mennesker imellem" (Lauvås & Lauvås 2004, s. 86). I nærværende undersøgelse vil jeg benytte betegnelsen tværprofessionelt samarbejde, idet det beskriver samarbejdet på institutions- og organisationsniveau, hvor "repræsentanter fra forskellige professioner skal indgå i et forpligtende, ligeværdigt samarbejde" (Lauvås & Lauvås 2004, s. 86). Samarbejdet mellem repræsentanter fra forskellige professioner kaldes også interprofessionelt, når der er tale om patient-/brugerinddragelse (Larsen 2013). Ifølge Højholdt (2013) kan tværprofessionelt samarbejde forstås som "en metode til at sikre, at den samlede velfærdsindsats bliver bedre for det enkelte individ i kontakt med det offentlige system (uddannelses- social- og sundhedssystemet)" (Højholdt 2013, s. 12). Der er fokus på faglighed og de normer og værdier, de involverede professionelle har (Højholdt 2013). Undersøgelsen beskriver tværsektorielt samarbejde, som det udspiller sig imellem regioner og kommuner og det tværsektorielle samarbejde er en del af sundhedsvæsenet forsøg på at skabe sammenhængende behandlingsforløb for patienter og borgere (Væksthus for Ledelse 2014). Projektet, jeg bruger i min opgave, skal overleveres fra en frivillig organisation til en kommunal hjemmepleje. Terminologi Jeg benytter betegnelsen deltager om de mennesker, der af de kommunalt ansatte i nærværende opgave konsekvent omtales som 'borgere'. Jeg benytter kun borgere, når det omhandler potentielle deltagere. 11

Materiale og metode Litteratursøgning Jeg har bl.a. benyttet følgende databaser til at søge relevant litteratur. PubMed, PsycInfo, PHbib, FKB, IPLS, Statens Institut for Folkesundhed, Google, Cochrane Group, den pågældende kommunes hjemmeside, aau.dk, lederweb.dk, ucc.dk Søgningen har ikke været systematisk, da min problemstilling udsprang af, hvad jeg oplevede i projektet. Af etiske årsager nævnes de to samarbejdende organisationers og den pågældende kommunes hjemmesider ikke. Følgende søgeord er bl.a. blevet brugt: Sense of Coherence, Organisationskultur, Organisationspsykologi, Interprofessionelt Samarbejde, Tværprofessionelt samarbejde, Relationel Koordienering, Kollektiv stress, Organisationsstruktur, Organisationsteori, Ledelsesstil, Roller, Gruppepsykologi, Selvstyrende teams Metode Jeg er optaget af det paradoks jeg mødte, da jeg deltog i møder, hvor en bekymring over nogle af de andre involverede medarbejderes opbakning blev udtrykt af tovholderen for projektet. Denne bekymring gjorde det tydeligt for mig, at et projekt, der har til formål at styrke følelsen af meningsfuldhed for deltagerne, ikke nødvendigvis føles meningsfuldt for medarbejderne. Dette forundringspunkt førte til overvejelser over grunde til denne reservation over for det fælles projekt og til overvejelser over det ønskelige i at kunne bidrage med forslag til fremgangsmåder, der kunne afhjælpe eller fjerne denne reservation. Jeg udformede spørgsmål til en interviewguide, satte interviews op med to medarbejdere i projektet, og analysen af disse interviews er hovedindholdet i denne opgave. Tilgangen til undersøgelsen er fænomenologisk, idet den bygger på menneskelige 12

erfaringer og beskrivelser (Malterud 2006), og fortolkningen foregår hermeneutisk (Malterud 2006). Denne proces bliver beskrevet yderligere i følgende afsnit. Metodevalget bliver belyst i opgavens diskussionsafsnit. Valg af forskningstype Jeg ønsker at beskrive fænomener og at forstå temaer i den levede dagligverden ud fra subjekternes egne perspektiver (Kvale & Brinkmann 2015, s. 45). Derfor vælger jeg det kvalitative forskningsinterview, som ifølge Kvale & Brinkmann (2015) er en professionel samtale, i hvilken en fælles viden konstrueres mellem interviewer og informant. Min tilgang er fænomenologisk, idet jeg forudsætter, at virkeligheden er, hvad mennesker opfatter den som (Kvale & Brinkmann 2015), og med udgangspunkt i informantens livsverden vil jeg forsøge at beskrive fænomener og producere viden i et sprog, der er læseligt for lægmand (Kvale & Brinkmann 2015). For at kunne gennemføre disse forskningsinterviews har jeg skullet sætte mig ind i baggrundsviden, og min tilgang har derfor været kvalificieret naiv (Kvale & Brinkmann 2015). Tilgangsvinklen har hjulpet mig til at kunne opfordre informanterne til yderligere uddybninger af fænomener i deres livsverden. Deltagende observation Ved min deltagelse i møderne med tovholderen og forskningsassistenten i projektet, fungerede jeg som deltagende observatør, og det samme gjorde jeg de to gange, jeg deltog i projektets aktiviteter. Herefter indsamlede jeg feltnotater, som blev bestemmende for retningen for opgavens formål og designet af undersøgelsen. Feltnotaterne er ikke blevet benyttet i analysen, men har givet en baggrundsviden omkring strukturen og kulturen i projektet. Mit feltarbejde har haft til formål at indsamle data af forskellig slags med henblik på et bredere indblik i genstandsområdet (Malterud 2006). Denne vekselvirkning mellem at være deltagende observatør og forsker har krævet refleksion og opmærksomhed og kan have påvirket min dataindsamling og min relation til informanterne. Den kan have haft en forstyrrende effekt og eventuelt have forvrænget de 13

situationer, jeg søgte at observere i deres naturlige gang. Observatørrollen kan indebære, at forskeren knytter kontakter til særlige personer i felten, der kan hjælpe til at etablere kontakt (Kristiansen & Krogstrup 2015), og det var tilfældet med informant A, der var tovholder og samtidig tillod mig at deltage, observere og senere interviewe ham. Hvad dette kan have haft af påvirkning på undersøgelsens resultater, vender jeg tilbage til i metodediskussionen. Valg af informanter Med udgangspunkt i mit fokus på ovennævnte paradoks, valgte jeg to medarbejdere i projektet som informanter. Jeg inddrager ikke deltagerperspektivet, selvom min oprindelige interesse kredsede om dette. Min kontakt til den ene informant var allerede etableret, inden undersøgelsen begyndte, idet jeg havde deltaget en enkelt gang i projektets aktiviteter med deltagerne, da tovholderen gjorde mig opmærksom på, at de havde problemer med deres evalueringsdesign, og han inviterede mig med til et møde. Den anden informant havde jeg mødt to gange før interviewet, da jeg var deltagende observatør i projektets aktiviteter. Alle disse aktiviteter foregik omkring 6 måneder inde i projektet. Fælles for informanterne var, at de var professionelle, der varetog undervisningen/aktiviteterne. Den ene fungerede som primærunderviser og tovholder og skal udsluses, og den anden stod til at overtage projektet. De har forskellige uddannelser og joberfaringer, og deres funktioner er forskellige, og jeg vurderede, at de ville kunne give indblik i to forskellige faglige ståsteder. Udarbejdelse af interviewguide Mine forskningsinterviews skulle være semistrukturerede og have en guideline, der kunne hjælpe mig med at besvare min problemformulering og sikre, at jeg nåede omkring de temaer, jeg på forhånd vurderede skulle belyses. Jeg tog udgangspunkt i mine arbejdsspørgsmål, og udarbejdede en interviewguide i overensstemmelse med interviewundersøgelsens syv faser (Kvale & Brinkmann 2015). Nogle af mine interviewspørgsmål tog udgangspunkt i på forhånd udvalgt teori. De 14

resterende var spørgsmål, jeg vurderede kunne medføre nye perspektiver og danner grundlag for yderligere inddragelse af teori. Spørgsmålene var udformet i et tilstræbt naturligt dagligsprog frem for i et videnskabeligt (Kvale & Brinkmann 2015). Herved søgte jeg at tage højde for interviewets både tematiske og dynamiske dimensioner (Kvale & Brinkmann 2015). De dynamiske dimensioner søgtes yderligere understøttet ved, at jeg ikke havde til hensigt at følge interviewguiden slavisk. Jeg var interesseret i mine informanters personlige beretninger og ønskede ikke at afbryde dem unødvendigt eller henlede deres tanker på et nyt tema, før det forrige var blevet besvaret fyldestgørende for informanten. Jeg stræbte efter at have fokus på et positivt samspil og på at holde samtalen i gang og stimulere informanterne til at tale om deres oplevelser og følelser, dette ved at stille eventuelle opfølgende og uddybende spørgsmål og lytte aktivt (Kvale & Brinkmann 2015). Praktiske forhold omkring de to interviews Begge interviews blev udført i Københavnsområdet, det første i den frivillige organisations mødelokale, det andet privat hos informant B. Oprindeligt skulle nummer to interview være foregået i den kommunale organisations lokaler, hvor projektets aktiviteter også finder sted, men på dagen ændrede vi aftalen, idet informant B var hjemme. Forud for begge interview havde jeg sendt en samtykkeerklæring på e-mail til informanterne og informeret om interviewets længde. Da min problemformulering ikke var endeligt præciseret, og da jeg gjorde mig etiske overvejelser, som uddybes i afsnittet om etik, informerede jeg dem kun om opgavens overordnede tema. Jeg informerede om, at tidsrammen ville være 45-60 minutter, at jeg ville optage vores samtale på min telefon og bearbejde data derfra, at optagelserne ville blive anonymiseret og slettet efter brug. Inden interviewenes påbegyndelse udleverede jeg en udprintet samtykkeerklæring, og begge informanter erklærede sig indforståede og skrev under. Jeg tog udgangspunkt i min interviewguide, men undervejs valgte jeg i nogle tilfælde at udelade spørgsmål, idet informanten allerede havde været inde på emnet selv, eller også spurgte jeg uddybende ind til udsagn, jeg fandt interessante. Interviewet var således semistruktureret, og jeg forsøgte at stille åbne spørgsmål for herigennem at lede informanten frem til bestemte temaer (Kvale & Brinkmann 2015). Begge informanter gav mig indblik i deres meninger på trods af, at de ikke kender mig privat, og dette er det, Kvale & Brinkmann (2015) kalder 'interviewets 'magi'' og det faktum, at min rolle var forskerens og interviewerens. I forbindelse med interviewet opstod der 15

især med informant A en flertydighed og en forandring (Kvale & Brinkmann 2015), der eventuelt kan skyldes hans position som frontperson for projektet, og derved kunne temaer omkring ledelse og kollegaer være ekstra sårbare. Samtidig var hans relation til mig en anden end den, jeg havde til informant B, idet jeg har deltaget i møder omkring evaluering af projektet. Derved kan informant A have haft et andet syn på min rolle end informant B. Jeg benyttede den samme interviewguide til begge interview for at sikre ensartethed i min fremgangsmåde. Dette besluttede jeg mig for efter første interview, hvor jeg havde en uge til overvejelser inden næste interview. Jeg havde på forhånd sat mig ind deres projekt og en del af min teori, og jeg var således ikke en fuldstændig blank tavle men opretholdt en kvalificeret naivitet (Kvale & Brinkmann 2015). Hukommelse spiller en vigtig rolle i interviewforskning, og dette søgte jeg at tage højde for ved bl.a. at give informanten tid til at huske, ved at give konkrete stikord og ved at bede informanten fortælle frit og detaljeret (Kvale & Brinkmann 2015). Jeg søgte at afbryde så lidt som muligt, men jeg forsøgte samtidig at strukturere tiden og sørge for, at vi berørte alle de udvalgte temaer. Undervejs anerkendte jeg informanten og viste, at jeg lyttede opmærksomt og var en aktiv deltager i samtalen ved at benytte mig af udtryk som 'mmh', 'ja' og nik. For at indsamle empirien gjorde jeg brug af lydoptagelse, der foregik på min mobiltelefon. Inden interviewets start lavede jeg en lydprøve for at sikre, at teknikken fungerede. Herefter var jeg i stand til at overføre lydfiler af de to interviews til min computer, så jeg kunne bearbejde data. Transskription Efter feltarbejdet og afholdelsen af det kvalitative forskningsinterview, skal rådata bearbejdes og gøres tilgængeligt for analyse (Malterud 2006). Ved hjælp af transskription bliver en samtale mellem to mennesker fikseret i en skriftlig form og er således en oversættelse af talesprog til skriftsprog (Kvale & Brinkmann 2015). Denne overgang fra en form til en anden medfører et tab af kropssprog og tonation, og derfor går noget af den virkelige interviewsamtale tabt, når den gengives på skrift (Kvale & Brinkmann 2015). Gengivelsen på skrift er en tekst udarbejdet fra rådata og er ikke virkeligheden selv (Malterud 2006). For at være tro mod mine informanter og varetage meningsindholdet på en pålidelig måde (Malterud 2006), har jeg valgt at nedskrive interviewet i 16

talesprogsstil, det vil sige med gentagelser og sproglige fyldord såsom 'øhm', 'altså', 'ikke' og 'mmmh'. Desuden er tænkepauser gengivet som (...). Malterud (2006) mener, at der ved denne måde at transskribere på er en risiko for at latterliggøre informanterne. Jeg har været opmærksom på dette, og jeg har enkelte steder ændret udsagnet til det, jeg formodede var meningen, og jeg har enkelte steder ændret ordstillingen. Jeg har kun udeladt mine egne anerkendende udsagn, der måtte forekomme undervejs i informantens talestrøm. For at anonymisere informanter, steder og personer omkring dem, har jeg benyttet mig af bogstavkoder i stedet for navne. Det skal igen understreges, at min dobbeltrolle som forsker og den transskriberende kan have farvet det skriftlige materiale, uanset hvor opmærksom jeg har været på ovenstående fejlkilder, men samtidig har jeg haft mulighed for at indtage en metaposition, der kan give anledning til opdagelse af nye aspekter, jeg ikke var opmærksom på undervejs i samtalen (Malterud 2006). Etik Kvale & Brinkmann (2015) nævner etik som en vigtig faktor i forbindelse med et interview, især fordi det drejer sig om private personers meninger, og opgaven er skrevet med henblik på offentliggørelse for fremtidige studerende og andre interesserede. Det er vigtigt, at forskeren er i stand til at skabe trygge rammer og til at indhente viden samtidig med at informantens integritet respekteres, og relationen imellem interviewer og informant vil påvirke informantens meddelsomhed (Malterud 2006). Et informeret samtykke indhentes med henblik på at understøtte tryghed, og herigennem forklares undersøgelsens tema for informanterne samtidig med, at det understreger frivilligheden i deltagelse, og at data bliver behandlet fortroligt og anonymiseret. Ifølge Kvale & Brinkmann (2015) bør det overvejes, hvor meget informanterne skal vide på forhånd, idet overinformation om genstandsfeltet vil kunne påvirke deres svar, og samtidig må informanterne ikke vildledes. Derfor valgte jeg kun at informere om undersøgelsens overordnede tema, idet spørgsmål om for eksempel samarbejdet i projektet er potentielt farlige, idet de kan medføre frygt for konsekvenserne af svarene. I dette tilfælde blev samtykkeerklæringerne underskrevet af de udvalgte informanter og ikke deres overordnede. Min interesse var i deres 17

fagpersonlige oplevelse af involveringen i projektet, ikke hvordan en overordnet så på deres indsats i projektet. Jeg forestiller mig, at en undersøgelse som den foreliggende vil kunne bidrage til at sikre kvaliteten af projektet yderligere. Den vil kunne belyse barrierer for involvering og forankring hos deltagende fagpersoner og muligvis føre til tydeligere rammesætning om projekter af denne art. Dette vil på sigt gavne deltagere i projektet, og jeg mener, dette potentielle gode opvejer eventuelle risici ved informanternes åbenhjertige deltagelse i undersøgelsen (Kvale og Brinkmann 2015; Malterud 2006). Databearbejdning Til at bearbejde den indsamlede data har jeg benyttet Giorgis fænomenologiske analysemodel modificeret af Malterud til en systematisk tekstkondensering (Malterud 2006). Denne tekstkondensering består af fire trin, som jeg vil gennemgå herunder. I analysens første tre trin har jeg adskilt data fra hinanden for at sikre overblikket i bearbejdningen, og først i trin 4 samles de i et resultatafsnit. Jeg har desuden udarbejdet matricer for hver kode. Trin 1 - Helhedsindtryk Indledningsvis læste jeg transskriptionen af mine interview og forsøgte ikke at lade min forforståelse farve mig. Det var en udfordring, idet jeg forinden havde beskæftiget mig med noget af den for denne opgave relevante teori. Efter første gennemlæsning gentog jeg proceduren, men denne gang nedskrev jeg temaer, der intuitivt vækkede min opmærksomhed (Malterud 2006). Trin 2 - Meningsbærende enheder Modsat Giorgis oprindelige fænomenologiske analyse, hvor hele teksten er meningsbærende, gælder det i dette trin om at adskille den relevante tekst fra den hele tekst og finde meningsbærende enheder (Malterud 2006), altså at gå fra temaer til koder. Jeg havde mine fundne temaer fra trin 1 i 18

baghovedet, da jeg adskilte de meningsbærende enheder, idet disse temaer skulle bidrage til at belyse problemstillingen i opgaven (Malterud 2006). Jeg indsatte de meningsbærende enheder, jeg fandt, ind i et nyt dokument, og herefter sorterede jeg dem efter koder. Fordi mine interviewspørgsmål tog udgangspunkt i teori, dannede denne forforståelse grundlag for måden, hvorpå jeg kodede de meningsbærende enheder. Hvis en meningsbærende enhed ikke passede til et af koderne, lod jeg den stå for sig selv, og til sidst vurderede jeg, hvorvidt den passede ind under en af de andre koder eller måtte udgå, eventuelt grundet manglende relevans for belysningen af den overordnede problemstilling. Trin 3 - Kondensering I dette trin adskilte jeg mine forskningstemaer fra de øvrige koder, informanterne gav udtryk for i deres beretninger. Dette gjorde jeg ved at kondensere indholdet i de meningsbærende enheder (Malterud 2006). Herved kommer nuancerne inden for hver kode frem (Malterud 2006). Jeg ledte efter stikord og gav disse stikord en farve for at lette overblikket og gøre det tydeligt, hvorvidt disse stikord var relevante for undersøgelsen. Hvis ikke, blev de sorteret fra igen. De relevante blev til subgrupper, og ud fra hver subgruppe lavede jeg et kondensat, som kan siges at være et kunstigt citat opbygget af det centrale i subgruppen primært med informantens egne ord og begreber (Malterud 2006) (Se matricer i bilag). Jeg har valgt at skrive kondensatet i 3. person ental for at understrege dette. Trin 4 - Sammenfatning Dette trin fungerer som opgavens resultatafsnit, der bliver belyst senere. Her sammenfattede jeg et afsnit til hver kodegruppe og hver subkodegruppe, hvori jeg søgte at formidle viden fra det fundne materiale for læseren (Malterud 2006). For at sikre mig, at sammenfatningen er loyal mod informanterne og giver læseren fyldestgørende indsigt (Malterud 2006), læste jeg afslutningsvis mine transskriptioner igennem med henblik på at sikre mig, at der var ækvivalens mellem rådata og sammenfatning. 19

Teori I dette afsnit præsenteres den teori, der har til formål at hjælpe med besvarelse af mine arbejdsspørgsmål og opgavens problemformulering. Primærteorien er Aaron Antonovskys Følelse af Sammenhæng med komponenterne meningsfuldhed, håndterbarhed og begribelighed. For at belyse det tværprofessionelle arbejdes udførelse, benytter jeg dele af organisationsteori, herunder organisationskultur og organisationspsykologi med Edgar R. Schein (1990, 1994) som den primære kilde, og slutteligt inddrages Jody Hoffer Gittells (2012) teori om relationel koordinering. Jeg benytter desuden supplerende litteratur af Koushede (2015), Bakka & Fivelsdal (2010), Haslebo (2006), Graversen & Larsen (2004), Thybo (2014) og Jensen & Johnsen (2002). Følelse af Sammenhæng Antonovsky (2000) diskuterer primært Følelse af Sammenhæng på individniveau, men lægger op til at begrebet kan benyttes på det sociale niveau. Han argumenterer på baggrund af Adler (1982, som angivet i Antonovsky 2000, s. 188) for, at man for at undersøge en eventuel social Følelse af Sammenhæng skal spørge individet ind til systemets værdi eller effektivitet. På dansk oversættes Antonovskys begreb Sense of Coherence enten til Oplevelse af Sammenhæng eller Følelse af Sammenhæng. Jeg vælger, som Peter Thybo (2014) og Jensen & Johnsen (2002) sidstnævnte danske betegnelse, idet jeg mener, at dette er den bedste oversættelse. Den lægger vægt på den indre dimension frem for den potentielt ydre 'oplevelse'. Jeg benytter også termen 'følelse' ift de tre kernekomponenter. Antonovsky forklarer, at "den indstilling, man har til verden, udgør det kognitive grundlag for og motivationen til ens adfærd" (Antonovsky 2000, s. 162). Følelse af Sammenhæng udgøres af tre kernekomponenter, udviklet af Antonovsky efter interviews med 51 mennesker, der alle havde været igennem et alvorligt traume, men som på trods af dette 20

klarede sig godt (Antonovsky 2000). Ifølge Antonovsky (2000) vil en høj score i disse tre komponenter være lig med en stærk Følelse af Sammenhæng. De tre kernekomponenter er begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Samspillet mellem disse tre kernekomponenter afgør, hvorvidt det enkelte menneske er modstandsdygtigt og kan klare de udfordringer og belastninger, det udsættes for (Koushede 2015). Begribelighed omfatter hvorvidt man opfatter de indre og ydre begivenheder, man udsættes for, som værende kognitivt forståelige og som strukturerede (Antonovsky 2000). Modsætningen hertil ville være uordentlig baggrundslarm. En person med en stærk følelse af begribelighed vil være i stand til at gøre selv ubehagelige traumer for forståelige og vil være i stand til at begribe, hvilke ressourcer der er til rådighed (Antonovsky 2000) (Koushede 2015). Håndterbarhed defineres som værende balancen mellem de krav, der stilles en, og de ressourcer, der er til rådighed. Ressourcerne kan både bestå af egne ressourcer eller de kan være stillet til rådighed af andre. En stærk følelse af håndterbarhed vil medføre, at man ikke indtager offerrolle, og at man føler, at man kan håndtere de ting, der må forekomme (Antonovsky 2000). Det er essentielt, at der hverken skal stilles for lave eller for høje krav (Koushede 2015). Meningsfuldhed betegnes også som motivationselementet i Følelse af Sammenhæng (Antonovsky 2000). En følelse af meningsfulhed vil medføre, at man har lyst til at engagere sig, og at man ser eventuelle udfordringer som noget positivt, fordi de giver mening. En udfordring vil medføre, at personen finder en mening med den (Antonovsky 2000). Denne komponent menes også at være den vigtigste i forhold til sundhed og trivsel, og hvad der gør livet meningsfuldt er individuelt (Koushede 2015). En stærk følelse af meningsfuldhed spiller en stor rolle i forhold til mobilisering af generelle modstandsressourcer og håndtering af stressfaktorer (Antonovsky 2000). 21

Meningsfuldhed Begribelighed Håndterbarhed Følelse af Sammenhæng 1 Følelse af Sammenhæng er ikke et permanent personlighedstræk, men en stabil, vedvarende og generel indstilling til verden (Antonovsky 2000). Den kan dog ændres i særlige situationer, men den vil vende tilbage til sit normale niveau (Antonovsky 2000). Antonovsky mener, at fire områder er vigtige i forhold til at udvikle en stærk Følelse af Sammenhæng: Indre følelser, nærmeste interpersonelle relationer, primære rolleaktivitet og eksistentielle forhold (Antonovsky 2000). Grænserne for, hvad der for en person er meningsfuldt kan indsnævres og udvides, men disse fire faktorer er altid på spil (Antonovsky 2000). Desuden er det kulturelt bestemt, hvilke ressourcer der er legitime og tilstrækkelige i en given situation (Antonovsky 2000). En stærk Følelse af Sammenhæng vil modvirke, at belastninger udvikler sig til decideret stress hos en person. Man kan ved vellykket håndtering af belastninger enten cementere eller forbedre sit helbred (Antonovsky 2000). Der vil være en forventning om, at stressfaktorerne er meningsfyldte og begribelige, og at derved skabes motivationen og det kognitive grundlag for det, Antonovsky (2000) kalder mestring. Ifølge Antonovsky (2000) vil en person med en stærk Følelse af Sammenhæng være i stand til at vælge den mest hensigtsmæssige mestringsstrategi. Samtidig vil en person med stærk Følelse af Sammenhæng være i stand til at håndtere både det instrumentelle problem og 1 Inspireret af Vibeke Koushedes model på si-folkesundhed.dk, redigeret 30.07.15 22

følelsesregulering og være i stand til at lade sine følelser komme til udtryk frem for at undertrykke dem (Antonovsky 2000). Det er et menneskes Følelse af Sammenhæng, der dirigerer kampen mellem orden og kaos i den menneskelige psyke (Antonovsky 2000). Arbejdslivets betydning for Følelse af Sammenhæng I forbindelse med denne undersøgelse bliver det relevant at inddrage Antonovskys (2000) tanker om arbejdslivets betydning for individet. Følelse af Sammenhæng er ikke et permanent personlighedstræk men en 'middelværdi' i mennesket, og er rodfæstet i en voksen persons grundindstilling til livet (Antonovsky 2000). Der kan dog ske små forandringer undervejs, selvom middelværdien oftest vil forblive den samme, og man vil vende tilbage til den (Antonovsky 2000). Antonovsky (2000) nævner, at ens arbejde kan forme ens Følelse af Sammenhæng (Antonovsky 2000). Ved undersøgelse af arbejdsprocessen kan man sige noget om oplevelsen af håndterbarhed (Antonovsky 2000). At være en del af vigtig beslutningstagen på arbejdspladsen kan således bidrage til følelsen af meningsfuldhed samtidig med, at indflydelse gør, at man føler sig motiveret (Antonovsky 2000). Antonovsky (2000) påpeger, at det er vigtigt at man føler, at kontrollen er ligeligt fordelt, og at man har en passende indflydelse. Slutteligt vil en passende arbejdsbyrde medføre følelse af håndterbarhed, herved menes at der stilles krav, men stadig er nok ressourcer til at opfylde disse krav. Organisationsteori Med henblik på at belyse udfordringerne ved projektarbejdsformen vælger jeg at inddrage udvalgte dele af organisationsteorien, som belyser struktur, kultur og psykologi i organisationer. Jeg mener, at jeg kan bruge disse teorier for at belyse og argumentere for det, jeg kalder Følelse af Sammenhæng i det tværprofessionelle samarbejde. 23

Struktur Bakka & Fivelsdal (2010) beskriver, at en organisation har en formel og en uformel struktur. Den formelle struktur består af regelsæt, der søges opretholdt. Dette regelsæt omhandler oftest beskrivelse af arbejdsdeling og styring. Gennem denne formelle struktur søger ledelsen af styre arbejdsprocesserne (Bakka & Fivelsdal 2010). Det er essentielt at konstruere den mest hensigtsfulde formelle struktur, da en sådan vil medføre, at de ønskede mål kan indfris samtidig med, at der sker en tilfredsstillende anvendelse af de samlede ressourcer i organisationen. Man måler graden af formelle strukturer ved hjælp af formalisering, og den fundamentale organisationsform er bureaukratiet, der udgør et grundmønster, der er blevet omformet i forskellige retninger (Bakka & Fivelsdal 2010). Uformel struktur opstår, idet den formelle struktur ikke kan dække alle de behov, de ansatte måtte have, og derved dannes forskellige grupper og sociale netværk, og i disse kan der udvikles uformelle normer, der kan påvirke de ansattes forhold til organisationen og deres arbejdsydelser (Bakka & Fivelsdal 2010). Ud fra en basisorganisation, hvor hovedparten af aktiviteterne foregår under stabile og forudsigelige vilkår, kan der skabes mere dynamiske organisationsformer som projektorganisationen (Bakka & Fivelsdal 2010). Et projekt er karakteriseret ved bl.a. at have temporær karakter, ved at være udviklings- eller ændringspræget, at der er usikkerhed omkring opgavens forudsætninger og vilkår og at der er behov for en tværorganisatorisk og tværfaglig indsats (som angivet i Bakka & Fivelsdal 2010 s. 63). Ifølge Bakka & Fivelsdal (2010) opstår der i projektarbejdet en række fordele for personalet af motivationsmæssig art, såsom at projektarbejdet er inspirerende og lærerigt for deltagerne, at det giver mulighed for faglig og personlig udvikling og mulighed for at prøve en ledelsesopgave over et afgrænset tidsrum og hermed udvikle ledelseskompetence, og udvikling af bredere acceptgrundlag for opgaveløsning, idet alle de relevante parter må inddrages i løsningsprocessen (som angivet i Bakka & Fivelsdal 2010 s. 64). Ifølge Bakka & Fivelsdal (2010) ligger der et vigtigt salgsarbejde for projektgruppen, idet andre dele af organisationen kan have fulgt projektet på afstand og været modstandere. Hvis resultatet af projektet skal være succesfuldt, må der skabes bred accept (Bakka & Fivelsdal 2010). 24

Kultur Man ser ikke kun på strukturen i beskrivelsen af organisationer. Med henblik på at beskrive organisationskulturen, har Schein (1994) udviklet nedenstående model som analyseredskab: Artefakter (symptomer) Skueværdier (Synlige værdier) Grundlæggende, underliggende antagelser 2 Organisationskulturen kan vise sig på forskellige måder. Det synlige udtryk for kulturen kaldes ifølge Schein (1994) artefakter, og disse dækker over fysiske forhold og den måde, hvorpå man omgås og løser opgaver. Disse artefakter er ifølge Schein (1994) karakteriseret ved, at de er lette at observere men vanskelige at tyde. Skueværdierne defineres som værende strategier, mål og filosofier og omhandler, hvad der bliver sagt i forskellige situationer, men ikke nødvendigvis hvad der rent faktisk gøres. Slutteligt beskrives de grundlæggende, underliggende antagelser, der er udtryk for den måde, vi ser vores verden på, efter at have løst et problem gentagne gange med succes. Hermed menes ifølge Agyris & Schön (1976), at disse implicitte antagelser styrer adfærden i organisationen og fortæller medlemmerne, hvordan de skal tænke, opfatte og følelsesmæssigt forholde sig til ting (som nævnt i Schein 1994, s. 29). Schein (1994) mener, at for at forstå en organisations kultur, må man forsøge at trænge ned til dens fælles grundlæggende antagelser og forstå den proces, der ligger til grund for skabelsen af sådanne antagelser. 2 Inspireret af Scheins (1994) figur om kulturniveauer, s. 24 25

Bakka & Fivelsdal (2010) samler hovedtyperne af påvirkningsfaktorer for organisationskulturen til to eksterne variabler: Omgivelsernes art og virksomhedstype, og to interne variabler: Virksomhedens egenart, herunder ledelsesstil, og medarbejdernes egenart, herunder værdier, holdninger, grupperinger osv. Den samlede organisationskultur udvikles i samspil mellem disse eksterne og interne variabler (Bakka & Fivelsdal 2010). Jeg vælger at fokusere på de to interne variabler nedenfor. Roller Begrebet rolle stammer fra socialpsykologien og er betegnelsen for de forventninger, en gruppe/omgivelserne har til en bestemt persons funktion og bidrag i gruppen (Graversen & Larsen 2004). Rollebegrebet kan hjælpe til at flytte fokus fra spørgsmål om personlig formåen eller uformåen til noget strukturelt (Haslebo 2006). Schein (1990) siger, at adfærden hos personer i en organisation kan studeres ud fra, hvorvidt der er en rolleoverbelastning, der henviser til, at en person skal udfylde for mange roller, og at der forventes for meget af personen i forhold til, hvad personen er i stand til at gøre. Der kan være rolletvetydighed, hvis forventningerne til personen ikke kommunikeres tydeligt ud af de øvrige medlemmer af organisationen. Slutteligt beskriver Schein (1990) en rollekonflikt, hvor forskellige medlemmer forventer forskellige ting af rolleindehaveren. Ledelsens rolle Ledelsen spiller en vigtig rolle i organisationskulturen og for den adfærd, der ønskes fremmet, det er ledelsen der har magt og råder over belønninger og ressourcer (Bakka & Fivelsdal 2010). Ledelsen er koblingen mellem den daglige drift og organisationens strategiske udvikling (Bakka & Fivelsdal 2010). Den måde, hvorpå ledelsen agerer, er en vigtig faktor i organisationskulturen, og man taler om begrebet synlig ledelse (Bakka & Fivelsdal 2010), hvilket bl.a. kan omhandle, hvorvidt ledelsen har formuleret kærneværdier og kommunikerer med de ansatte. Den synlige ledelse vil kommunikere ud til yderste led i en organisation (Bakka & Fivelsdal 2010). Også uformelle ledere kan have en stor indvirkning på organisationens kultur (Bakka & Fivelsdal 2010). Man taler om positiv og negativ 26

ledelseskultur, og begge dele involverer ledelsens forestillinger om de mennesker, de skal lede (Bakka & Fivelsdal 2010). Relationel koordinering Som redskab til at beskrive projektorganisationens måde at samarbejde på, inddrager jeg Jody Hoffer Gittells (2012) begreb om relationel koordinering. Jeg vælger Gittells begreb i stedet for danske begreber som tværfaglig koordinering og brobyggende social kapital (Gittell 2012). Gittell (2012) beskriver, hvorledes højt produktionsniveau og trivsel på en arbejdsplads ikke nødvendigvis udelukker hinanden, selvom den gængse opfattelse er, at højt arbejdspres medfører stressede medarbejdere. Gittell (2012) mener, at samarbejde er under pres, hvis der er forskelle i løn eller prestigeniveau, forskellige professioner med stærk identitet, og at grupperne er afhængige af hinanden for at kunne gøre et godt stykke arbejde. Gittell afprøvede sin teori på 9 hospitaler og fandt ud af, at der på de hospitaler med bedst relationel koordinering også var bedst kvalitet, størst patienttilfredshed, bedst medarbejdertrivsel og højest produktivitet (Gittell 2012). Selvom teorien er udarbejdet med udgangspunkt i sundhedsvæsenet i USA, argumenterer Gittel (2012) for, at den er overførbar. Hun benytter eksempler med lande som Belgien og Canada, der har en anden sundhedspolitik end USA, og her bliver der gjort en indsats for at forbedre kommunikation, forbedre koordinering i behandling af patienter og undgå fragmentering (Gittell 2012). Begrebet inddrager ikke kun det tekniske aspekt ved samarbejde, men lægger vægt på forholdet mellem mennesker, og relationel koordinering er ifølge Gittell (2012) styringen af indbyrdes afhængigheder mellem de mennesker, der udfører arbejdsopgaverne. Det relationelle aspekt er nøglen (Gittell 2012), relationernes kvalitet kan påvirke kommunikationen. Gittell (2012) pointerer, at information ikke nødvendigvis medfører, at der reageres på den, hvis afsender ikke respekteres, eller hvis afsender og modtager ikke deler fælles viden og mål, og modtager derfor ikke er motiveret for at reagere på informationen. Gittel (2012) anerkender på baggrund af perspektiver fra andre forskere, at relationer er essentielle for vores identitet, idet de bestemmer, hvem vi er (Gittell 2012), og de er afgørende for, at man kollektivt kan skabe en identitet i en organisation (Gittell 2012). Relationerne, der er tale om her, er rollebaserede og tager dermed ikke udgangspunkt i de individuelle aktører, selvom rollerne kan knytte individerne til hinanden over tid (Gittell 2012). 27

Gittell (2012) fokuserer på ledelse og samarbejde. Koordinering består af fælles mål, fælles viden og gensidig respekt (Gittell 2012), og god kommunikation består ifølge Gittell (2012) af god timing og hyppighed, præcision og fokus på problemløsning. Det modsatte af god kommunikation vil betyde, at denne er sjælden, upræcis og fingerpegende (Gittell 2012). Det kræver, at ledelsessystemer er med til at fremme den relationelle koordinering, og den generelle succes afhænger af styrken og integrationsgraden af den valgte tilgang (Gittell 2012). Gittell (2012) understreger vigtigheden af relationelle evner, idet disse er vigtige i forhold til koordinering af samarbejde med andre funktioner. Relationer Funktionelle mål Specialiseret viden Manglende respekt Kommunikation Sjælden Forsinket Upræcis Fingerpegende Relationer Fælles mål Fælles viden Gensidig respekt Kommunikation Hyppig Rettidig Præcis Problemløsende 3 3 Gittell 2012, s. 33 28