Det Grænseløse arbejde

Relaterede dokumenter
Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver. Hvad er sunde arbejdsrytmer? BAR-social og sundhed Hindsgavl slot, den 4.

Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress

Stress og ledelse. v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent

Workshop 8: Sunde arbejdsrytmer

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ MARTS 2015

Selvledelse: Fra ledelse til selvet og tilbage igen?

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke?

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

SPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg Psykiatritopmøde

Følelsesmæssige krav i arbejdet mellem meningsfuldhed og magtesløshed

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Stress og tilbagetrækning Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning Følelsesmæssige krav Følelsesmæssigt berørt...

Stress og tilbagetrækning God ledelse og tilbagetrækning Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning Følelsesmæssige krav...

Kan en app virkelig knække stresskurven?


Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver. Workshop 509 på AM:2015. Den 10. november 2015

Ledelse med sociale kapital - Find ressourcer i organisationen

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

Hvordan tager arbejdspladsen bedst hånd om medarbejdere, der oplever psykisk mistrivsel?

Hvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha?

Stress i et ledelsesperspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog

Psykisk arbejdsmiljø

Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.

Social kapital en ressource der er værd at kende

Tilbage på arbejde efter stresssygemelding

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Grænser for og i arbejdet Konference Professionel kapital i praksis

Hvorfor er ledelse vigtig for psykisk arbejdsmiljø?

Stress og tilbagetrækning...25 God ledelse og tilbagetrækning...26 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning...27 Følelsesmæssige krav...

Arbejdsmiljø en medspiller i forandringsprocesser

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Mobning og social kapital

Social kapital en ressource det er værd at kende

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet?

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

Vær på forkant - spot stress. Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard Mobil

Perspektiver på travlhed og stress

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)

Social kapital og relationel koordinering hvordan hænger begreberne sammen?

Sæt rammer for det grænseløse arbejde

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen.

Betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær

Stress og psykisk arbejdsmiljø

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

TEMARAPPORT. HR træfpunkt Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

Certificeret arbejdsmiljøledelse - hjælper det på resultaterne?

Jeg jo ikke lige psykolog men

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSEL EN GOD FORRETNING Slagelse den 7. maj 2019

Trivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen

Psykisk arbejdsmiljø

STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV

Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Social kapital en ressource, der er værd at kende

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

Forslag til uddybende spørgsmål i dialogen om det psykiske arbejdsmiljø

DEN ROBUSTE ORGANISATION

Nogle medarbejdere er mere syge end andre

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling

TRIVSEL EN GOD FORRETNING København den 4. juni 2019

Social kapital en ressource, der er værd at kende

Arbejdsmiljø og faglighed v. Tine Maj Holm

Sådan gør du, når en medarbejder har stress

Workshop 113: Er lavt selvværd skyld i stress eller er stress skyld i lavt selvværd?

Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed. 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement

Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress

TAG HÅND OM TRIVSLEN OPNÅ BONUS PÅ BUNDLINJEN

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard

Sådan spotter du stress og mistrivsel

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

Arbejdsrelateret stress

AMR/FTR temadag. AMR/FTR Temadag d. 3. februar

Selvledelse og trivsel. Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014.

N O T A T. Arbejdsmiljø- og stresspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Psykiske signaler på stress

Social kapital når relationer skaber sunde virksomheder

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner?

APV & TRIVSELSUNDERSØGELSE 2018 Spørgsmål

Skab trivsel og stop stress sammen! Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., forsker på NFA og selvstændig organisationspsykolog

Arbejdsmiljø- og sundhedspolitik

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Forandringer

Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola.

Transkript:

Det Grænseløse arbejde Arbejdsmiljøkonference Præsteforeningen Comwell, Kolding den 6. oktober 2016 v/ cand.psych., ph.d. og Arbejdslivsforsker Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk

PROGRAM Grænseløshed hvad er det? Ledelse af grænseløst arbejde Fælles prioriteringer og vurderinger af kvalitet - grænsesætning Spørgsmål og Diskussion Balance mellem arbejde og privatliv og følelsesmæssig spill-over Supervision og støtte til håndtering af følelsesmæssige krav Spørgsmål og Diskussion Stress og Social kapital som buffer De tillidsvalgtes rolle Spørgsmål og Diskussion TTA efter en sygemelding med mentale helbredsproblemer 2

HVAD ER GRÆNSELØST ARBEJDE? Fleksibilitet eller de-regulering af arbejdet i en eller flere dimensioner: Tid: arbejdet kan udføres når som helst Sted: arbejdet kan udføres hvor som helst Organisering: Arbejdsopgaverne/kontrakten defineres (til dels) af arbejdstager og er uendelige i omfang og/eller kvalitet Stiller krav om personlig involvering, engagement, ansvarlighed Grænseløshed i præstegerningen Arbejde både weekender og hverdage, bopæl på arbejdspladsen Omfattende tilgængelighed stå til rådighed, kald Indflydelse på indhold og arbejdets udførelse (prædiken, undervisning, sjælesorg, etc) 3

PERSONEN TRÆDER FREM I DET GRÆNSELØSE ARBEJDSLIV Desto højere grad af kompleksitet, desto mere synlig bliver den individuelle profil Arbejdet stiller stigende krav om: Selvorganisering hvor og hvornår arbejder jeg?, Selvvurdering og selvanerkendelse hvornår er nok nok? Og, hvornår er godt, godt nok? Personlig grænsesætning og selvkontrol hvor fit kan jeg blive? 4

GRÆNSELØSE ILLUSIONER Alt kan trænes! Vi kan altid gøre arbejdet hurtigere og bedre! Der er individuelle forskelle. Og vi kan ofte gøre arbejdet bedre og måske hurtigere. Men der er også grænser! Grænser for kompleksitet Grænser for tempo, opmærksomhed og koncentration Grænser for tid Grænser for arbejdspres Ect. Grænser som udgangspunkt for beslutningsdygtighed, handlekraft og produktivitet (fx afgrænsede udvalg af valgmuligheder, proaktiv planlægning, deadlines, mål, ect.) 5

LEDELSE AF SELVLEDELSE - FEEDBACK ER CENTRALTA ANDEN ORDEN Paradoks: Ønske om selv-ledelse/indflydelse og ønske om mere ledelse Ledelsesopgaven: En kombination af et top-down og et bottom up perspektiv - at lede og lade sig lede Feedback som strategisk opkvalificering af erfaringsdannelsen (på individuelt-, gruppe- og organisationsniveau) Strategi & Ledelsessystem Erfaring & Kontekst Feedback = opdatering af forestilling til realitet. Fx 1. Hvordan spiller resultater sammen med organisationens strategi og kerneopgave? 2. Hvor og hvornår arbejdes der? 3. Hvornår er godt, godt nok? 4. Hvornår er nok,nok? 5. Hvordan sættes der grænser? Signe Groth Brodersen, Ph.d. 2013

KIRKEN EN LEDELSESMÆSSIG UDFORDRING ledelsesmodstanden hos os adskiller sig nok fra andre gamle fagprofessionelle. Hvis ledelsen kan skaffe forhindringer af vejen, så skal de nok klare resten selv Provst ved interview Det er os, er har den formelle ledelse af de kirkelige handlinger, og det smitter af, det kræver respekt for de øvrige funktioner. Jeg mener også at en præst skal træde i karakter overfor de øvrige [ansatte] Præst ved interview 7 Oxford Research, 2013

MENIGHEDSRÅDETS ROLLE Jeg synes det er problematisk, når de [menighedsrådet] tager beslutninger om noget, de ikke ved noget om. Det kommer jo til at blive sådan, at man skal forsvare sit arbejde hele tiden, fx hvor mange timer man skal bruge Medarbejder ved fokusgruppeinterview 8 Oxford Research, 2013

SUMME 2 X 2 Hvordan ser I mulighederne for, at ledelsen i højere grad bidrager til grænsesætning i udøvelsen af præstegerningen? 9

ET TVEÆGGET SVÆRD Indflydelse på eget arbejde Selvledelse Usikkerhed på egen præstation Stress Konflikter mellem arbejde og privatliv 10

KONFLIKTER MELLEM ARBEJDE OG PRIVATLIV Konflikter mellem arbejde og privatliv: manglende tid og energi til privatlivet; at kravene i arbejdet forstyrrer privatlivet Tidsmæssig spil-over + rumlig! Mange mænd kører træt i at være præstens mand. Når han har fri, skal konen på job. Det er hende, alle kender. Og manden må ikke gøre ret meget ved boligen uden at spørge menighedsrådet Biskop ved interview Jeg har aldrig tænkt over det før, men jeg ville ikke være gift med en præst og bo i en bolig som andre bestemmer over, og da slet ikke en bolig, som min kones arbejdsgiver bestemmer over 11 Mandlig præst ved fokusgruppeinterview, Oxford Research, 2012

KONFLIKTER MELLEM ARBEJDE OG PRIVATLIV Følelsesmæssig spill-over Præstegerningen følelsesmæssigt krævende - Knap halvdelen af præsterne oplever at deres arbejde i høj eller meget høj grad er følelsesmæssigt belastende! 12

SUPERVISION OG SPARRING Ekstra vigtigt ved alene-arbejde med mange vanskelige situationer! Mulighed for et formelt rum, hvor svære oplevelser kan deles Refleksion over egen praksis faglig udvikling Mange former for supervision/sparring: individuel- eller i gruppermellem kolleger indbyrdes med leder med ekstern supervisor 13

SUMME 2 X 2 Kan I bruge hinanden som kolleger/eller ledelsen bedre til gensidig supervision/ sparring/ støtte ved håndtering af følelsesmæssige krav i arbejdet? 14

DEFINITION AF STRESS Klassisk: En stress reaktion opstår, hvis en udfordring overstiger en persons muligheder for succesfuld håndtering af udfordringen (trussel) Stress as offence to the self perspective (SOS- modellen): Stress opstår, når vigtige personlige målsætninger trues Selvværd og oplevelse af social værdi i forhold til andre vigtig målsætning for alle mennesker Når selvværd og oplevelse af social værdi trues, opstår stress Udviklet af den Schweiziske psykolog Norbert Semmer

Fra krænkende adfærd til urimelige arbejdsopgaver Tage Søndergaard Kristensen frit efter Semmer 2007.

STRESS 10-12% af præsterne oplever symptomer på stress en stor del af tiden eller hele tiden (svarer til landsgennemsnit) Stress og stress er mange ting Travlhed ikke nødvendigvis belastende Akut stress hjælp til at klare hverdagens udfordringer At være belastet fører ikke nødvendigvis til stress restitution vigtig Langvarig stress fører ikke altid til sygemelding Sygemelding fører ikke altid til senfølger Senfølger af stress men arbejdsevnen kan tage langvarig skade 17

STRESS-SPIRALEN Nedsat arbejdsevne, koncentrationsbesvær Oplevelse af tidspres, kvalitetskrav Trussel mod selvværd, stress, søvnproblemer Arbejde hurtigere, længere tid, slække på kvalitet God ledelse Social kapital Fælles Prioriteringer Feed-back Kommunikation Supervision Oplevelse af utilstrækkelighed 18

VIRKSOMHEDENS SOCIALE KAPITAL: DE TRE DIAMANTER Samarbejdsevne De sociale relationer Retfærdighed Kerneopgaven Tillid Virksomhedens sociale kapital er en egenskab ved virksomheden som sætter organisationens medlemmer i stand til at løse kerneopgaven i fællesskab Tage Søndergaard Kristensen, Peter Hasle, Eva Thoft 2008-2010

SOCIAL KAPITAL SOM BUFFER MOD STRESS At blive mødt med tillid og retfærdighed styrker selvrespekt og selvtillid På en arbejdsplads styrker det troen på de fælles kræfter kollektiv efficacy Gode samarbejdsrelationer kan forebygge at stressen opstår Lettere at spotte stress-symptomer, når man tør vise sin sårbarhed Letter TTA efter sygefravær Kontakt til ledelse og kolleger præget af tillid og god kommunikation At blive mødt med mistillid og uretfærdighed nedbryder selvrespekt, giver stress og sygdom Dårlige samarbejdsrelationer mindsker effektiviteten og gør arbejdsopgaverne uoverskuelige Manglende tillid gør, at medarbejderne lukker af for hinanden, så stresssymptomer ikke opdages i tide Manglende tillid til og fra ledelsen gør TTA svær Dårlige samarbejdsrelationer med kolleger gør TTA svær 20

DE TILLIDSVALGTES MANGE ROLLER VED FOREBYGGELSE AF STRESS Støtte medarbejdere, som er i risikozonen Sikre samarbejde og erfaringsudveksling med ledelsen, HR og eksterne Bidrage til at de udsatte spottes i tide Bidrage til at de psykiske belastninger identificeres gennem målrettet kortlægning (kvantitativ eller kvalitativ) Vurdere hvilke konsekvenser de kan have Inddrage de rigtige rådgivere Bidrage til at skabe god ledelse give ledelsen feedback Tillidsvalgte har en vigtig rolle i at støtte den gode leder og komme med forslag til forbedringer. Vi skal engagere os, tage medansvar og tage aktiv del i AM-arbejdet Vi må nogle gange acceptere forhold, som ikke kan ændres 21 AMR

SUMME 2 X 2 Kan I som tillidsvalgte i kirken gøre mere for at forebygge stress? 22

TTA EFTER SYGEMELDING MED MENTALE HELBREDSPROBLEMER Jeg kunne godt tænke mig, at nogen havde spurgt mig: hvordan har du det med at komme tilbage?. måske kunne de (TTA-aktørerne) koordinere med min arbejdsplads og sige: Hvad kan vi gøre for at hjælpe ham med ikke at falde ned i det hul igen? Interview, mand 38, raskmeldt, men arbejdsløs 23 Andersen, Nielsen og Brinkmann, J Occup Rehabil, 2014

7 PRINCIPPER FOR SUCCESFULD TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE Arbejdspladsen er engageret i sundhed og sikkerhed, og det bærer adfærden hos de involverede parter generelt præg af Ledelsen tilbyder tilpasning af arbejdsopgaver og/eller arbejdstid til den tilbagevendende medarbejder TTA-forløbet planlægges, så det ikke er til gene for kolleger og ledere Ledelsen har viden om forebyggelse af stress og planlægning af TTAforløb Ledelsen taget hurtig og betænksom kontakt med den sygemeldte Der er en person, som er ansvarlig for at koordinere TTA-forløbet (evt mentor) Ledelsen og repræsentanter fra sundhedssystemet kommunikerer med hinanden efter behov, og med medarbejderens accept, om kravene på arbejdspladsen Institute for Work and Health, Toronto 2014 24

MENTALT HELBRED, SYGEFRAVÆR OG TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE Social reintegration på arbejdspladsen Evt mentorordning og involvering af kollegaerne Virksomhedspolitik om sygefravær og tilbagevenden til arbejde generelt Politik for sygefravær og tilbagevenden til arbejde generelt Ikke skelnen mellem mentale eller somatiske helbredsproblemer Skabelse af en god kultur på arbejdspladsen. Åbenhed og information om mentale helbredsproblemer Undgå stigmatisering Indsatser på arbejdspladsen Sundhedsfremmeindsatser Reducering af stressfaktorer Tilbud om psykologisk vejledning til medarbejdere i risiko 25 Borg,V. et al. 2010: Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde

Tak for i dag! Karen Albertsen kal@teamarbejdsliv.dk TeamArbejdsliv ApS www.teamarbejdsliv.dk 26