Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes bruttogæld er vokset markant i perioden 1995-2009. Denne stigning modsvares i en vis udstrækning af en tilsvarende stigning i pensionsformuerne. Det udlægges af Nationalbanken som et udtryk for, at danskerne forøger deres bruttogæld på grund af pensionsopsparingen. 15.06.2012 Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 Fax 41 91 91 92 fp@forsikringogpension.dk www.forsikringogpension.dk Nationalbanken argumenterer ikke grundigt for, at det er udviklingen i pensionsformuen, der er skyld i den voksende bruttogæld i Danmark. Der fremføres faktisk argumenter for, at pensionsformuen ikke er årsagen. Det nævnes, at udviklingen i boligformuen er central som forudsætning for, at bruttogælden overhovedet kan vokse. Det refereres også korrekt, at der ikke er fundet nogen stor effekt på andre typer opsparing af pensionsopsparing i empiriske analyser. Men det konkluderes stadigvæk, at det er pensionsformuen, der er drivkraften bag stigningen i bruttogæld. Peter Foxman Chefkonsulent, cand. polit Dir. 41 91 91 28 pfo@forsikringogpension.dk Retfærdigvis nævner Nationalbanken, at det er vanskelligt at konkludere på basis af analyser på makroniveau, og at der kræves undersøgelser med udgangspunkt i individoplysninger for at kunne drage sikre konklusioner. Nationalbanken har præsenteret en sådan analyse i kvartalsoversigten 2. kvartal 2012. Heri fremlægges data, der blandt andet viser, at der ikke er en klar sammenhæng mellem pensionsformue og bruttogæld. Nationalbankens analyse har dog et relativt bredt sigte med at beskrive den generelle udvikling i familiernes brutto- og nettogæld. I dette notat er foretaget en analyse med fokus på betydningen af pensionsopsparing i sammenhæng med udviklingen i bruttogæld. Analysen er foretaget med udgangspunkt i de individoplysninger, som har adgang til. Denne analyse peger entydigt i retning af, at der er udviklingen på boligmarkedet, der har betydning for den højere gældssætning, mens pensionsopsparing ikke har bidraget til gældsætningen. Personer med høje pensionsindbetalinger Brancheorganisation for forsikringsselskaber og pensionskasser

har øget gældskvoten mindre end personer med lav opsparing. Dette kan illustreres præcist med to figurer: Gældskvote for ejere og lejere i 1995 og 2009 Gældskvote fordelt efter udvikling i pensionsindbetaling fra 1995 til 2009. Personer med samme karakteristika Bruttogælden for ejere er vokset fra at udgøre ca. 250 pct. af den disponible indkomst i 1995 til knap 400 pct. i 2009 For lejere er gældskvoten vokset far godt halvtreds pct. i 1995 til ca. 80 pct. i 2009 Gældskvoten er vokset beskedent for personer med stigning i pensionsindbetalingsprocenten, lidt mere for personer med uændret indbetalingsprocent, mens stigning er betydelig for den lille andel af personer med fald i indbetalingsprocent Nationalbankens analyse på makrodata Nationalbanken har i kvartalsoversigten for 4. kvartal 2011 lavet en undersøgelse af udviklingen i husholdningernes balance og gæld i et internationalt perspektiv. Undersøgelsen tager udgangspunkt i oplysninger fra nationalregnskaber. Husholdningernes bruttogæld er vokset markant i perioden 1995-2009. Denne stigning modsvares i en vis udstrækning af en tilsvarende stigning i pensionsformuerne. Pensionsopsparingen betyder ifølge Nationalbanken, at der for den enkelte er mindre behov for løbende at afdrage på gæld, fordi pensionsopsparingen sikrer, at der ikke sker store fald i disponibel indkomst ved overgang til pension, således at der også er råd til at betale renteudgifter mv. som pensionist. Side 2 Dette budskab gentages i et kapitel om pensionsopsparing i kvartalsoversigten for 1. kvartal 2012.

Høj bruttogæld kan betyde en højere risiko for både samfund og den enkelte, hvis kreditgivningen ikke er styret godt. Dårlige konjunkturer eller store rentestigninger kan gøre det vanskelligt afdrage og betale renter på gælden, selvom nettoformuen som følge af pensionsformue er positiv. Pensionsformue er øremærket forsørgelse i pensionisttilværelsen, og kan derfor ikke anvendes til at betale renter og afdrag før pensionisttilværelsen. Nationalbankes analyse på individdata I Nationalbankens kvartalsoversigt 2012:2 er en artikel om familiernes formue og gæld, hvor det på familieniveau undersøges, hvordan er bruttogælden sammensat på forskellige indkomstintervaller og aldersgrupper, og i hvilken grad gælden modsvarer af forskellige typer aktiver, herunder pensionsformue. Analysen viser, at bruttogælden er tæt knyttet til indkomst, hvilket betyder at bruttogælden stiger med indkomsten, sådan at de 20 pct. af familierne med højst indkomst tegner sig for 53 pct. af den samlede bruttogæld. Den procentvise stigning i bruttogælden er størst for ældre familier, men målt i kroner og øre er stigningen for velhavende familier og familier midt i aldersfordelingen. Der er stor sammenhæng mellem størrelsen af bruttogælden og værdien af aktiverne, der langt overvejende består af boligformue: Fordelingen af aktiver, herunder særligt boligformue, svarer i store træk til fordelingen af bruttogælden. Familier med stor bruttogæld har altså også store aktiver, fortrinsvis en dyr ejerbolig. De samlede aktiver er langt højere end bruttogælden, men alligevel har med end en tredjedel af familierne negativ nettoformue. Nationalbanken har adgang til data om størrelsen af pensionsformuen i 2003. Disse oplysninger stammer fra de individoplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med Velfærdskommissionens arbejde i 2006. Inddragelse af pensionsformue viser, at der ikke er en klar sammenhæng mellem opbygningen af pensionsformuer og den øgede bruttogæld. Familier med stor pensionsformue har ikke højere bruttogæld end andre familier i samme indkomst- og aldersinterval. s analyse på baggrund af individoplysninger har desværre ikke adgang til de tilgængelige individoplysninger om husholdningernes samlede finansielle formue, fordi der ikke er adgang til individoplysningerne om størrelsen af pensionsformuen for alle personer, der blev indhentet til brug for Velfærdskommissionen i 2006. Der haves alene oplysninger om pensionsformuen for 59½-årige, der indberettes til brug for beregningen af efterløn. Til gengæld kendes størrelsen af de årlige indskud til pensionsordninger for alle. Der kan udledes følgende af analysen: Overordnet set kan makroudviklingen i gældskvoten genfindes, når der tages udgangspunkt i individoplysninger Det er personer med relativt lav uddannelsesniveau, der har forøget gældskvoten mest Gældskvoten er vokset mest for de ældre aldersgrupper Gældskvoten for pensionister er fx vokset fra knap 50 pct. i 1995 til ca. 130 pct. Hermed er forskellen til befolkningen som helhed indsnævret Side 3

Gældskvoten er svagt stigende med størrelsen af pensionsformue for nye pensionister i 2009. Men andelen af boligejere stiger også i takt med størrelsen af pensionsformue som 59½-årig Boligpriserne er vokset kraftigt siden 1995, mens renten er faldet kraftigt Gældskvoten for boligejere er vokset fra 250 pct. i 1995 til knap 400 pct. i 2009. Udviklingen for lejere har været væsentligt mere afdæmpet Der er ingen klar tendens til, at nye boligejere er mere gældssatte end andre boligejere Gældskvoten er vokset kraftigst for personer med lave pensionsindbetalinger i pct. af bruttoindkomsten, men gruppen af personer med lav pensionsindbetaling er reduceret kraftigt fra 1995 til 2009 Samme billede ses, når man betragter personer, der ikke i væsentligt omfang har ændret status imellem 1995 og 2009 Indledningsvis ses på gældskvoten defineret som samlede passiver i pct. af den disponible indkomst for samtlige (helårsskattepligtige) personer på 25 år og derover i 1995 og 2009. Nedenfor er vist samlede passiver i pct. af den disponible indkomst i 1995 og 2009 med udgangspunkt i individoplysninger. Figur 1 Passiver i pct. af disponibel indkomst. 1995 og 2009. Alle personer over 25 år Figur 1 viser samme billede som Nationalbankens tal, nemlig at gældsætningen er vokset ganske kraftigt fra 1995 til 2009. I 1995 udgjorde passiverne ca. 180 pct. af den disponible indkomst, hvilket er vokset til ca. 300 pct. i 2009. Udviklingen har stort set fulgt samme mønster for de forskellige uddannelseskategorier. I både 1995 og 2009 er det faglærte, personer med kortere videregående uddannelse og gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, der har størst gældskvote. Gældskvoten for personer med mellemlang og videregående uddannelse er steget relativt mindre end for faglærte og personer med kortere videregående uddannelser. Side 4

I figur 2 er vist, hvordan gældsætningen har udviklet sig for forskellige aldersgrupper. Figur 2 Passiver i pct. af disponibel indkomst for aldersgrupper. 1995 og 2009. Alle personer over 25 år Det fremgår af figur 2, at gældsætningen er vokset for alle aldersgrupper, men også, at den største vækst er sket for personer, der er ældre end 56 år. Nedenfor er derfor fokuseret på udviklingen for folkepensionister. Folkepensionister I figur 3 er set nærmere på udviklingen for folkepensionister. Der er vist passiverne i pct. af disponibel indkomst for hele gruppen af folkepensionister i 1995 og i 2009. Der er også vist gældskvoten for nye pensionister, defineret som personer, der oplever det første hele år på folkepension. I 1995 gælder det for 68- årige og i 2009 for 66-årige folkepensionister. I 1995 var gældskvoten ca. 45 pct. for folkepensionister, hvilket var ca. 1/4 af gældskvoten for befolkningen som helhed i 1995. I 2009 er forholdet mellem passiver og disponibel indkomst ca. 130 pct. for pensionister. Det er ca. 43 pct. af forholdet for befolkningen som helhed i 2009. Der er altså sket en indsnævring af forskellen mellem pensionister og den øvrige befolkning. Det understøttes også af, at gældskvoten for nye pensionister i 2009 udgør ca. 200 pct., hvilket er væsentligt højere end de ca. 70 pct. for personer, der var nye pensionister i 1995. Side 5

Figur 3 Passiver i pct. af disponibel indkomst for pensionister Siden 2000 indberettes der pensionsformuer for 59½-årige til brug for beregningen af efterløn. Der findes derfor ikke pensionsoplysninger for pensionister i 1995, men der kan vises tal for de nye pensionister i 2009. I figur 4 er vist passiver i pct. af den disponible indkomst fordelt efter pensionsformuen i 2002 for de nye pensionister i 2009. Oplysningerne om størrelsen af pensionsformue er fra 2002, hvor de betragtede personer var 59 år. Der er hovedsageligt for de lavere pensionsformuer - en meget svag tendens til, at gældsætningen vokser i takt med pensionsformuen, men afvigelsen i forhold til gennemsnittet for alle nye pensionister på knap 200 pct. er meget lille. Udviklingen i gældsætning kan i langt højere grad afspejle, at andelen af boligejere vokser med i takt med stigende pensionsformue, hvilket fremgår klart af figur 4. Side 6

Figur 4 Passiver i pct. af disponibel indkomst for nye pensionister i 2009 fordelt efter pensionsformue i 2002 Kilde: Egne beregninger på fuldtællinger af befolkningen i 2009. Boligejere I perioden fra 1995 til 2009 er der sket en dramatisk udvikling på boligmarkedet. I figur 5 er vist prisudviklingen for enfamiliehuse og ejerlejligheder i perioden 1995-2011. Figur 5 Prisudvikling for enfamiliehus og ejerlejligheder, 1995-2011 Side 7 Kilde: Danmarks Statistik

I perioden er priserne på enfamiliehuse 3-doblet, mens priserne på ejerlejligheder er mere end firedoblet. Det er mange forklaringer på denne prisudvikling. En del af udviklingen har givet været drevet af konjunkturerne, men også indførelsen af rentetilpasningslån i slutningen af 1990'erne og indførelsen af adgangen til afdragsfrie lån i 2003 har sikkert også skubbet priserne i vejret. Skattestoppet med virkning fra 2002 har også haft stor effekt. Renteudviklingen har yderligere bidraget til at mindske finansieringsomkostningerne, jf. figur 6. Figur 6 Obligationsrentegennemsnit, 1995-2012 Kilde: Danmarks Statistik Anm.: Der er anvendt obligationsrentegennemsnittet for enhedsprioritetsobligationer I figur 7 er vist gældskvoten for henholdsvis ejere og lejere i 1995 og 2009. Figuren viser, at stigningen i gældsætning som forventet er centreret om ejere. I 1995 var gældskvoten ca. 250 pct. for ejere, hvilket er vokset med en faktor halvanden til ca. 390 pct. i 2009. For lejere er væksten kun 1/3 fra 60 pct. til ca. 80 pct. Ud fra figuren forekommer det meget plausibelt, at det er udviklingen på boligmarkedet, der er den primære drivkraft bag stigningen i gældssætningen. Side 8

Figur 7 Passiver i pct. af disponibel indkomst for ejere og lejere. 1995 og 2009 Egne beregninger på fuldtællinger af befolkningen i 1995 og 2009. I figur 8 er vist gældskvoten i 2009 for personer, der er blevet boligejere i perioden 1996-2009. Der er endvidere opdelt efter, hvornår i perioden, man er blevet boligejer. Der er kun medtaget personer, der er blevet boligejere en gang i løbet af perioden 1996-2009 og fortsat er det i 2009. Figur 8 Passiver i pct. af disponibel indkomst for boligejere i 2009 v Egne beregninger på fuldtællinger af befolkningen i 1995 og 2009. Side 9 Passiver i pct. af den disponible indkomst udgør ca. 390 pct. for samtlige boligejere i 2009. For nye boligejere er tallet marginalt højere med ca. 400 pct.

Gældskvoten er højest for personer, der er blevet boligejere før 2000 med ca. 405 pct. Boligejere, der har købt indenfor de seneste 5 år, har en gældskvote på knap 400 pct. Der er med andre ord ikke markant forskel i gældssætningen efter, hvornår man har anskaffet boligen. Det kan tolkes i retning af, at den høje gældssætning ikke primært skyldes højere boligpriser for 1.gangskøbere, men at nye og højere ejendomsværdier i takt med stigende boligpriser er blevet belånt af eksisterende boligejere, eksempelvis i forbindelse med konverteringer af boliglån. Pensionsformue Nationalbanken lægger stor vægt på, at pensionsformuen er steget fra 1995 til 2009, og at denne pensionsformue har gjort det muligt for at øge gældssætningen, jf. ovenfor. Figur 9 viser passiverne i pct. af den disponible indkomst fordelt efter, hvor stor en andel indbetalinger til pensionsordninger udgjorde af bruttoindkomsten i henholdsvis 1995 og 2009. Der er kun medtaget erhvervsaktive. Gældsætningen er øget for alle grupper uanset, hvor stor en andel af bruttoindkomsten, der bliver indskudt på pensionsordning. De største stigninger er sket for personer, der indskyder 0 og 5 pct. af indkomsten. Figur 9 Passiver i pct. af disponibel indkomst fordelt på pensionsindbetaling i pct. af bruttoindkomst for erhvervsaktive i 1995 og 2009 Side 10 Figuren skal ses i lyset af, at der er sket store bevægelser i, hvor stor en andel af indkomsten, der indskydes på pensionsordning som følge af den kraftigt sti-

gende udbredelse af arbejdsmarkedspensioner mellem 1995 og 2009. Det er illustreret i figur 10 nedenfor. Andelen, der indskyder mellem 10 og 15 pct. og over 15 pct. er mere end fordoblet fra 1995 til 2009, mens andelen med indskud mellem 0 og pct. 5 pct. tilsvarende er mere end formindsket. Denne udvikling skal primært henføres til den stigende udbredelse af arbejdsmarkedspensioner, men kan også skyldes en generel opkvalificering på arbejdsmarkedet som følge af eksempelvis bedre uddannelse og heraf følgende job med bedre pensionsordning. Figur 10 Andel personer fordelt efter, hvor stor en andel af bruttoindkomsten, der indskydes på pension. 1995 og 2009 Isoleret betydning af pensionsopsparing personer med uændrede karakteristika mellem 1995 og 2009 For nærmere at afdække betydningen af indbetalingerne til pensionsordningerne fokuseres herefter på personer, der er med i datasættet i begge år, og ikke har skiftet socioøkonomisk hovedgruppe fra 1995 til 2009. Det sikrer, at de betragtede personer ikke har færdiggjort uddannelse i perioden eller på anden måde er blevet opkvalificerede, sådan at de eksempelvis skiftet fra at være faglært arbejder til funktionærstatus eller ledelsesansvar. Da gæld, bruttoindkomst og disponibel indkomst mv. er lige delt mellem personer i parforhold, er der stillet samme krav til en eventuel partners socioøkonomiske hovedgruppe. Det er endvidere kun medtaget personer, der ikke har skiftet boligtype mellem 1995 og 2009 og kun erhvervsaktive er medtaget. Den betragtede gruppe udgør ca. 565.000 personer. Der er ikke tale om et repræsentativt udsnit af befolkningen, da kravet om. at personerne skal eksistere i både 1995 og 2009 indebærer, at Side 11

personerne i 2009 er ældre end befolkningen som helhed. Den yngste person, der er med i udsnittet, er således 39 år i 2009. Figur 11 viser udviklingen i passiver i pct. af disponibel indkomst for denne gruppe fordelt efter højeste fuldførte uddannelse. Figuren kan sammenholdes med figur 1, der viser passiverne for alle over 25 år i 1995 og 2009. Figur 11 Passiver i pct. af disponibel indkomst. 1995 og 2009. Personer med uændrede karakteristika mellem 1995 og 2009 Egne beregninger på fuldtællinger af befolkningen i 1995 og 2009. Generelt er udviklingen i passiver i pct. af den disponible indkomst langt mindre for personerne med fastholdte karakteristika end for samtlige personer med foranderlige karakteristika. Passiverne i pct. af indkomsten for den udvalgte gruppe er lavere i 2009 end for alle, mens gældskvoten til gengæld er noget højere i 1995 for den udvalgte gruppe end for alle. I figur 12 er vist udviklingen i gældskvoten fordelt efter, om indbetalingerne til pensionsordninger er steget, uændrede, eller faldet fra 1995 til 2009. Det har været en beskeden stigning i gældskvoten for personer, der har hævet pensionsindbetalingerne fra 1995 til 2009, mens gældskvoten er steget betydeligt for personer med fald i pensionsindbetalingsprocent. Personer med uændret indbetalingsprocent har også en stigning i gældskvoten. Det er dog kun ca. 7 pct. af gruppen, der fald i indbetalingsprocent, mens ca. 20 pct. har uændret indbetalingsprocent. Der er ikke en sammenhæng mellem stigende pensionsindbetaling og øget gældssætning, som Nationalbanken implicit mener at kunne påvise ud fra makrotal for udviklingen i pensionsformuen. Side 12

Figur 12 Passiver i pct. af disponibel indkomst fordelt efter, om pensionsindbetalingen i pct. af bruttoindkomst er steget, uændret eller er faldet fra 1995 til 2009 for personer med samme karakteristika mellem 1995 og 2009 Betydningen af pensionsopsparing kan også undersøges ved at se nærmere på personer, der har uændret indbetalingsprocent fra 1995 til 2009. Det drejer sig om ca. 110.000 personer, jf. figur 13. Den fremgår af figuren, at gældskvoten både i 1995 og 2009 er højere, jo lavere indbetalingsprocenten er. Samme mønster gælder for stigningen i gældskvoten. Side 13

Figur 13 Passiver i pct. af disponibel indkomst fordelt på pensionsindbetaling i pct. af bruttoindkomst for personer med samme karakteristika og samme indbetalingsprocent i 1995 og 2009 Side 14