Opfølgning på Resultatkontrakt 1. marts 2009

Opfølgning på Resultatkontrakt 1. marts 2009 Vedrørende Tiden er afgørende Den digitale museumsmontre [01-08-2008-01.11.09] Journalnummer: 1-33-76-23-37-08 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr: 5 798 002 763 850 Kontaktperson E-mail Operatør: Fregatten Jylland og Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup Kontaktpersoner Bettina Buhl og Benno Blæsild Resumè Et udviklingsprojekt, som i fase 1 etablerer en prototype til en fremtidig standardinstallation til interaktiv digital formidling af kulturhistorisk viden i en teknologisk kontekst til fremtidens museumsbrugere. Etablering af Den digitale Museumsmontre, hvor man på samme tid står ansigt til ansigt med originalt autentisk museumsmateriale og i direkte kontakt med et virtuelt univers, der afspejler den historiske situation museumsgenstandene udspringer af. Udviklingen af prototypen ske i tæt samarbejde med en repræsentativ fokusgruppe. Projektet er nyskabende derved, at det er første gang, at brugerdrevet innovation anvendes overfor en målgruppe, som traditionelt ikke gør brug af de museale institutioners formidlingstilbud. Projektets fase 2 består af indsamling af erfaringer gennem praktisk drift af prototypen på Dansk Landbrugsmuseum og Fregatten Jylland. Med inddragelse af fokusgruppens respons vil der ske justering af programmer og formidlingstiltag med henblik på at gøre prototypen til en driftsikker, brugsvenlig standardiseret formidlingsinstallation, der kan tilbydes andre kulturhistoriske institutioner. Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg

Opfølgning 1.Kort redegørelse for projektets fremdrift, herunder mål og resultatkrav Dette afsnit skal indeholde en kort beskrivelse vedrørende status for projektet, herunder konklusion for status på mål og resultatkrav på opgørelsestidspunktet. Hvis der er afvigelser fra det kontraktbestemte eller det, der kan forventes gennemført på opfølgningstidspunktet - skal operatøren redegøre for disse afvigelser. 2. Skematisk opfølgning på mål og resultatkrav Mål 1 Resultatkrav Målemetode Opfølgning Resultatkrav 1.1. For projektering Rapport om forprojektering foreligger. Rapporten indeholder - Etablering af fokusgruppe: Fokusgruppe: 9. Klasse bl.a.: Se rapport over resultatkrav på Ryomgård Realskole Delrapport om arbejdet med fokusgruppen. Beskrivelse af mål- udarbejdet december 2008; 1.1. med følge 4 mødeforløb: 1. Planlægningsmøde med de to involverede gruppen og den s behov. Side: 1-12. lærer. Plan for anvendelse af udvalgte 2. Indledende møde med museumsgenstande, og relevant hardware og software. eleverne med fokus på projekt og et tids- og samfundsbillede af de to Beskrivelse af udviklingslinier og case. 3. Møde på Cat med test parallelforløb i de to cases i forhold til brug af moderne teknik. 4. Indgående faglig og teknisk arbejdsmøde med fokusgruppen. Der udarbejdes rapport over de fire fokusgruppemøder. - Beskrivelse af målgruppens behov i forhold til ovenstående analyser. - Liste over udvalgte objekter i form af museumsgenstande, programmer, software og hardware. - Koordinering af udviklingslinjer og parallelforløb i de to cases hvilket fokus og hvilke emner skal de to historier kunne rumme. - Etablering af database og

opsamling af de tekniske overvejelser i projektet som sammenfattes i en rapport. - Forprojektering i samarbejde med fokusgruppe. Dialogen og arbejdet i fokusgruppen vil forelægge som rapport og være et opsamlende værktøj til det videre arbejde. deadline 1. november 2008 Resultatkrav 1.2 Produktudvikling af kerneinstallationerne: - Rapport med konklusion på produktudvikling af kerneinstallation på basis af analyse og implementering af resultat af fokusgruppe arbejde - Afslutning af programudvikling - Anskaffelse af medier: software og hardware. deadline 1. marts 2009 Resultatkrav 1.3 Produktion og implementering af formidling i to museumsinstallationer: - Prøvekørsel af betaversion overfor publikum;færdiggørelse for programmel til interaktion og webopkobling. - Ibrugtagning af sansepåvirkende elementer af lys, lyd, lugt og bevægelse. - Ibrugtagning af operationel afvikling af billeder og lyd. - Etablering af3-d generator. - Etablering af spilgenerator. - Første testrapport skal forelægge med beskrivelse af betaversion. - Rapporten behandler spørgsmål om interaktivitet (skrift, tale, bevægelser) arkitektur, publikumsflow mv. Desuden Rapport om produktudvikling af kerne installationen foreligger. Dokumentation for anskaffelse af software og hardware foreligger. To betaversioner er i brug. De skal kunne anvendes af publikum. Rapport om betaversionen foreligger. Se rapport over resultatkrav 1.2. udarbejdet marts 2009; Side: 13-16. Vi har valgt ikke at anskaffe software og hardware til begge montre da vi gerne vil teste de tekniske installationer, før vi køber det resterende.? Side 3

omhandler rapporten spørgsmål vedr. praktiske forhold, sikkerhed mv. - Database for de to historiske cases skal være operationelle og hertil nedskrives overvejelser over, hvordan databasen kan udvides i forhold til andre museers brug af den digitale montre.. deadline 1. september 2009 Resultatkrav 1.4 Færdiggørelse af opbygning af 2 stk. fysiske installationers teknik, programmering, installation og test - 2 testforløb i forhold i fokusgruppen efter at prototypen er installeret. - Evalueringsforløb blandt de involverede i forløbet. - prototype af kerneinstallation beskrives i forhold til metode, arbejde og resultater i fokusgruppe, beskrivelse af funktionen af prototypen, brugen, budget og erfaringer til øvrige institutioner. deadline 1. december 2009 Prototypen færdiginstalleret. Evaluering af test. 3. Budget Dette afsnit indeholder en halvårlig opfølgning i forhold til budgettet sammenholdt med planlagte aktiviteter. Det er tilstrækkeligt at anføre, at projektet gennemføres som planlagt og budgetteret ved kontraktindgåelsen. Hvis projektet imidlertid ikke gennemføres som planlagt eller som budgetteret ved kontraktindgåelsen skal operatøren redegøre for afvigelserne og vurdere konsekvenserne for kontraktopfyldelsen. Hvis der er behov for ændringer i budgettet eller projektet i øvrigt, skal Region Midtjylland godkende en skriftlig forudgående beskrivelse af ændringerne. Ændringer, der ikke er godkendt kan Region Midtjylland afvise at betale jfr. Resultatkontraktens standardvilkår. Senest to måneder efter projektets afslutning skal operatøren aflevere en kontraktopfølgning med et endeligt projektregnskab, som er opstillet med udgangspunkt i de godkendte budgetposter. Derudover skal der være en slutevaluering med opfølgning på aktiviteter, resultater og resultatkrav. Slutregnskabet skal være revisionspåtegnet. Side 4

Vejledning til opfølgning på resultatkontrakter Dette er en manual for opfølgning på resultatkontrakter, der ikke medfinansieres af EU s strukturfondsmidler. Tekst, der er skrevet med kursiv er vejledende tekst, der skal slettes når manualen anvendes. Det er operatøren, der udfylder skemaet som led i en afrapportering til Regional Udvikling. Der afrapporteres halvårligt på projektets fremdrift fra projektstart til opgørelsestidspunktet. Der afrapporteres pr 1. marts og 1. september og senest 3 uger efter opgørelsesdagen. Kontraktopfølgningen skal indeholde en redegørelse for projektets fremdrift, herunder processen i forløbet samt en opfølgning på de fastsatte mål og resultatkrav. Derudover skal kontraktopfølgningen indeholde en opfølgning i forhold til budgettet sammenholdt med planlagte aktiviteter. Det er operatøren, der leverer data til opfølgning på mål og resultatkrav i overensstemmelse med den kontraktbestemte målemetode. Operatøren skal endvidere redegøre for eventuelle afvigelser fra det forventede og kontraktbestemte. Region Midtjylland vurderer om målopfyldelsen er i overensstemmelse med det forventede på opgørelsestidspunktet. Region Midtjylland kan benytte de indrapporterede oplysninger i en politisk opfølgning til Regionsrådet og Vækstforum. Målet med kontraktopfølgningen er at sikre, at projektet gennemføres i overensstemmelse med projektbeskrivelse med tilhørende budget og finansieringsplan. Hvis der er behov for ændringer i budgettet eller projektet i øvrigt skal Region Midtjylland godkende en skriftlig forudgående beskrivelse af ændringerne. Skemaet med afrapportering af mål og resultatkrav skal udfyldes med konkrete oplysninger om status suppleret med en smiley. Glad smiley benyttes hvor resultatkravet er opfyldt som forventet på statustidspunktet. Med kort supplerende beskrivelse af fakta (fx antal mv.) Medio smiley benyttes når resultatkravet ikke er aktuelt på nuværende tidspunkt. Med kort supplerende beskrivelse af fakta. Sur smiley benyttes, hvis resultatkravet ikke er opfyldt. Operatøren redegør i indledningen for baggrunden for at resultatkravet ikke er opfyldt, samt forventningerne til om det er muligt at nå resultatkravet efterfølgende. Side 5

RAPPORT RESULTATKRAV 1.1: DECEMBER 2008 OG RAPPORT RESULTATKRAV 1.2: MARTS 2009 DEN DIGITALE MUSEUMSMONTRE TIDEN ER AFGØRENDE INTERAKTIV DIGITAL FORMIDLING BRUGERDREVET INNOVATION INDHOLD: 1. PROJEKTET KORT 2. PRÆSENTATION AF ARBEJDSGRUPPEN OG ANSVARSFORDELING 3. DET MUSEUMSFAGLIGE UDGANGSPUNKT 4. MÅLGRUPPEANALYSE 5. ARBEJDET MED DEN DIGITALE MONTRE 6. FREMTID 1 FREGATTEN JYLLAND OG DANSK LANDBRUGSMUSEUM, GL. ESTRUP

DEN DIGITALE MONTRE RESULTATKRAV 1.1. Afrapportering december 2008 Arbejdet med udviklingen af den digitale montre august december 2008 1. PROJEKTET KORT: TIDEN ER AFGØRENDE 1847 1900 Interaktiv digital formidling af basal kulturhistorisk viden i en teknologisk kontekst til 12 18 årige. Etablering af det 21. århundredes afløser for museumsmontren Den digitale tidsmaskine. Et udviklingsprojekt, som i etablerer en prototype til en fremtidig standardinstallation til interaktiv digital formidling af basal kulturhistorisk viden i en teknologisk kontekst til fremtidens museumsbrugere. Etablering af det 21. århundredes afløser for museumsmontren Den digitale tidsmaskine, hvor man på samme tid står ansigt til ansigt med originalt autentisk museumsmateriale og i direkte kontakt med et virtuelt univers, der afspejler den historiske situation museumsgenstandene udspringer af. Adgangen til denne digitalt bårne formidling sker efter samme måde og retningslinjer, som målgruppen til dagligt betjener sig af i omgangen med kommercielle digitale medier. Derfor vil udviklingen af prototypen ske i tæt samarbejde med en for målgruppen repræsentativ fokusgruppe. Projektet er nyskabende derved, at det er første gang indenfor museumsformidlingen, at brugerdrevet innovation anvendes overfor en målgruppe, som traditionelt ikke gør brug af de museale institutioners formidlingstilbud. Projektets analyse består af indsamling af erfaringer gennem praktisk drift af prototypen på Dansk Landbrugsmuseum og Fregatten Jylland. Med inddragelse af fokusgruppens respons på anvendelsen af prototypen vil der ske justering af programmer og formidlingstiltag med henblik på at gøre prototypen til en driftsikker, brugsvenlig standardiseret formidlingsinstallation, der kan tilbydes andre kulturhistoriske institutioner. 2. PRÆSENTATION AF ARBEJDSGRUPPEN OG ANSVARSFORDELING Projektets samarbejdspartnere er udover de to projektansvarlige; direktør Benno Blæsild, Fregatten Jylland (FJ) og Museumsinspektør Bettina Buhl, Dansk Landbrugsmuseum, DLM yderligere: ExCITE, Ålborg Universitet, kontaktpersoner: Lektor Mogens Fiil og Lektor Niels Einar Veirum, Ålborg Universitet CAT, produktion, kontaktperson: Direktør Henning Christensen, CAT, Produktion. Gruppens arbejde Arbejdsgruppen har afholdt to møder, hvor alle deltagere var repræsenteret. Desuden er projektet mange delresultater løbende blevet fremlagt og kommenteret på E mails. På mødet den 25. august blev der etableret en køreplan for første fase. Deltagernes rolle og arbejdsfelt blev defineret. Det indholdsmæssige fundament for arbejdet med fokusgruppen blev fremlagt og diskuteret af arbejdsgruppen. Desuden blev de fælles formidlingstemaer, som går igen i formidlingen om Hanne Nielsen og Hans Christian gennemgået, og der blev opstillet en liste over, hvilke elementer, der især skal fokuseres på. På mødet d. 3. december blev den endelig kontrakt med Region Midtjylland gennemgået. Dernæst blev der forhandlet delkontrakter på plads mellem på den ene side DLM og Fregatten Jylland og henholdsvis CATproductions og EXITE Aalborg Universitet. Forløbet af første del af fokusgruppemøderne blev fremlagt og kommenteret. 2

Dernæst blev modellen sat op og dens forskellige potentialer blev drøftet. Man definerede grundlaget for markedsføringen, hjemmeside og layout. Med hensyn til markedsføring via TV satses der på to forskellige formidlingsformer. For det første kontaktes redaktioner af DRs of TV2 ungdomsudsendelser. For det andet etableres samarbejde med en online web baseret TV kanal med fast sendeflade på utube. Efterfølgende vil projektet blive formidlet ad mere traditionelle kanaler i faglitteratur samt i dagspresse hertil er blevet udviklet en markedsføringsplan i relationen til projektets tidsplan. 3 3. DET MUSEUMSFAGLIGE UDGANGSPUNKT I forhold til de to case personer, Hanne Nielsen og Hans Christian har gruppen fokuseret på det essentielle i det faglige budskab. Følgende fælles temaer vil de to museer lægge vagt på i museumsformidlingen: Fælles temaer: Kongen det nationale Verdensudstillingen i London var de begge der? Krig/fred og dagligdag Kønnene Tiden fælles præsentation af tiden Metoden til formidlingen af de to case personligheder er storytelling med udgangspunkt i sætningen Tiden er afgørende. Historierne foregår i 1800 tallets Danmark, hvor vi især vil sætte fokus på de forudsætninger som samfundet og arv og miljø bød de to skæbner. Hanne Nielsen følger vi på Havartigården fra morgenstunden, hvor gæsterne møder mørke der skal tændes op i ildstedet, som skal give det nødvendige varme og lys, for at dagens mange gøremål kan påbegynde. Vi følger Hanne gennem dagen, dels som almindelig madmor, hustru og mor og dels i hendes arbejde med fremstilling af forskellige type oste. Gæsterne vil få mulighed for at springe i tid og sted via en kalender, hvor man kan følge Hannes rejse gennem Europa, hvor hun søger inspiration til nye type oste og er deltagende i udstillinger, hvor hendes oste bliver præmieret. En detaljerede storyline med tilhørende interaktive elementer er ved at blive udarbejdet. Hans Christian følger vi ombord på Fregatten Jylland. Alt ånder fred men pludselig ses fjendtlige skibe! Besætningen gør sig kampklar. Vi følger Fregatten Jylland time for time under slaget ved Helgoland. Der tages udgangspunkt i brevet hjem, hvor Hans Christian skriver til sin forlovede om det pågældende søslag en personlig, følelsesladet og meget detaljeret beskrivelse, hvor krigens mange sider bliver belyst. Gæsterne får ligeledes mulighed for at springe i tid og sted, hvor Hans Christians og Fregattens Jyllands videre skæbne bliver fortalt. Detaljeret storyline med tilhørende interaktive elementer er ved at blive udarbejdet. 4. MÅLGRUPPEANALYSE BAGGRUND/ MÅL med målgruppeanalysen er, i det museale landskab, at give vores formidling og museumsgenstandene en forståelsesramme, som er relevant og vedkommende for publikum. Det bliver stadig vanskeligere for publikum at relatere sig til den museale formidling. Man er fremmed overfor museumsgenstandene, og man mangler baggrund for at forstå det historiske forløb, som gennemsyrer vores udstillingsopbygning og museernes øvrige formidlingstiltag. Forståelsesrammerne mellem børn, voksne og ældre er i dag så forskellige, at vi som museumsansatte rammer ind i en forståelseskløft, som både er grundlæggende i forhold til det tidsmæssige perspektiv og i forhold til anvendelse og funktion af de enkelte museumsgenstande. De fleste museumsgenstande er løsrevne taget ud af deres oprindelige miljø, funktion og tidsbillede behovet for en forståelsesramme er derfor stort. Vi ønsker, at udviklingen af Den digitale montre tager udgangspunkt i målgruppens behov, hvorfor vi i kommunikationsstrategien har udarbejdet en målgruppeanalyse.

Det teoretiske udgangspunkt den empiriske del: For at kunne udvikle et fordelagtigt og brugbart formidlingsprodukt er det essentielt at foretage en dybdegående behovsafdækning af projektets definerede målgruppe. Produktudviklingen vil være baseret på resultaterne fra denne empiriske tilgang. Som metode har vi valgt en empirisk undersøgelse i form af fokusgruppeinterviews. Vores formål for fokusgruppen er at få afdækket de behov, som vores målgruppe har: 1. situationen før valg og ankomst til de to museer 2. det egentlige besøg 3. efterfølgende refleksioner, erfaringer og oplevelser, som gruppen har opnået. Dette vil give os et indblik i hvilke problemstillinger og udfordringer, projektet med udviklingen af et nutidigt formidlingsværktøj, skal kunne rumme og videreudvikle. Vores valg af metode, fokusgruppeinterview er baseret på vores formål med behovsafdækningen, samt ønsket om at opnå præcise resultater. Metoden defineres som kvalitativ dataindsamlingsteknik, som gør brug af primære data. Interviewformen er karakteriseret ved at være struktureret interview dvs. styret og struktureret. I henhold til vores målgruppeanalyse fandt vi det hensigtsmæssigt at udpege en fokusgruppe, som kunne interagere med hinanden gennem samtale og diskussion. Ligeledes fandt vi det væsentligt, at arbejdet i fokusgruppen forudsatte frivillig deltagelse, hvor alene interesse i emnet således kan være med til at sikre engageret deltagelse. Vi fandt hurtigt en samarbejdspartner i Ryomgård Realskole, som ønskede at indgå samarbejde, stille lokalefaciliteter til rådighed, involvere lærerkapacitet og ikke mindst tilbyde lån af skolebus. Vores kontaktperson er viceinspektør Jacob Holm, som deltog på alle møderne. Umiddelbart efter sommerferien afholdt vi et indledende planlægningsmøde, hvor vi dels orienterede om projektet og dels fik konstrueret en mødeplan for fokusgruppe. Selve rekrutteringen af deltagerne, foretog skolen selv ved at orientere skolens to 9. klasser om projektets formål og indhold. Herefter meldte 12 elever sig og vores fokusgruppe var skabt! Præsentation: Astrid Weiss, Christian Doorentz; Christian Huus, Clare Mørch, Emil Hansen, Kristine Hauskov, Kristian Øvli, Marie Sandegaard, Mette Tholstrup, Mike Bødker, Simon Nygård og Sofie Petersen. 4

Kendetegnet for respondenterne er, at de kender hinanden, hvorfor de tør give deres mening til kende, hvilket er en stor fordel i forhold til interviewene. Deltagerne havde alle erfaring i museumsbesøg og havde såvel kendskab som interesse for historie. Yderligere udviste eleverne villighed til at dele ud af egen viden, egne erfaringer og meninger. Teoretisk viste arbejdet i fokusgruppen sig at være særdeles vellykket. Interviewene foregik på et deltaljeret niveau, hvor der blev skabt interaktion mellem os som interviewere og respondenter såvel som respondenterne imellem. I gruppeinterviewet blev eleverne konfronteret med hinandens synspunkter og behov, hvilket virkede stimulerende på den enkelte elev. Dette resulterede i flere input fra deltagerne, hvormed samtlige synspunkter blev skærpet af samvær med andre. Denne synergieffekt indebar en form for brainstorm teknik, hvor fokusgruppen inspirerede hinanden og skabte nye ideer i et innovativt ideflow. Dette er særdeles brugbart for projektet, da formålet med fokusgruppeinterviewene er at klarificere, hvilke bevidste og ubevidste behov vores repræsentanter for projektets målgruppe besidder. Begge projektansvarlige planlagde og deltog i alle fokusmøderne. Begge fungerede som moderator og styrede derved interviews. Alle møder blev dokumenteret med videooptagelse. Vi havde på forhånd udarbejdet en spørgeguide med overordnede temaer et nyt for hvert møde. Derved kunne vi sikre os, at de nødvendige temaer ville blive diskuteret og gennemgået. For at gøre interviewene struktureret byggede vi spørgeguiden op omkring følgende hovedområder: Hvad siger historie og historieformidling disse elever? Formuleringer af nogle highlights for de to universer Hanne Nielsen og Hans Christian Brugen af facebook spørgsmål og refleksioner direkte til Hanne/Hans Christian Teste om at bruge nogle moderne medier f.eks. facebook, viewprodukter m.m. Parallelt med arbejdet med fokusgruppemøderne anvendte vi mediet Facebook, hvor såvel Hans Christian og Hanne Nielsens profil var lagt ud. Hanne Nielsen: E-mail: Hjemmeside: http://www.gl-estrup.dk/ Cat produktion står bag arbejdet med facebook, hvor de dels har oprettet profilerne og tilrettelagde de forskellige oplysninger, som begge personer rummer. Bl.a. kan man rejse med Hanne rundt på et europakort, for at følge hendes rejser, med udvikling af oste og deltagelse i diverse internationale udstillinger. Respondenterne i fokusgruppen blev præsenteret for facebook og de to personligheder. Alle medlemmer blev venner med Hanne og Hans Christian, og herefter fulgte en korrespondance mellem de to profiler og eleverne en korrespondance, som skal bruges aktivt i udviklingen af Den digitale montre. Hermed følger en præsentation af de 5 møder med fokusgruppen. 5

Fokusgruppemøde 1: Onsdag den 22. oktober: Opstart. Præsentation af projektet og refleksioner omkring historieformidling. Spørgeguide: Hovedtema: Gamle dage Spørgsmål: Hvad er gamle dage for dig? Spørgsmål: Hvilken historie, synes du er mest spændende Danmarks historie? Spørgsmål: Hvad er vigtig historie? Spørgsmål: Hvad gør historie spændende? Spørgsmål: Du og din familie har også en historie hvad synes du, der er spændende ved den? Formål med dette tema, var indledningsvis, at få rettet elevernes fokus på projektets hovedformål, nemlig formidling af kulturhistorie. Ligeledes gav det os et indtryk af elevernes historiebevidsthed, samt hvilke form for historie, som interesserer nutidens unge. Endelig havde vi valgt en personlig vinkel i diskussionen omkring historieformidling, spørgsmålet var formuleret i spørgeguiden, som en åbner for diskussion, således at alle kunne bidrage i diskussionen. For at indkredse problemstillingen, havde vi i vores spørgeguide formuleret spørgsmål omhandlende 1800 tallets Danmark, idet vores to hovedpersoner levede i dette århundrede. Spørgeguide: Danmark i 1800 tallet: Spørgsmål: Hvad forbinder du med Danmark i 1800 tallet? Spørgsmål: Hvis museerne skal gøre 1800 tallets historie spændende hvad kan vi så gøre? Spørgsmålene gav os mulighed for at finde fællesnævneren mellem vores målgruppe og det univers, som vi ønsker at formidle. Hvad kender de unge til 1800 tallet og hvilken helhedsopfattelse kender målgruppen til dette århundredes samfund og dagligliv? Fokusgruppemøde 2: Onsdag den 29. oktober: Besøg på Dansk Landbrugsmuseum Hanne Nielsens univers. Respondenterne fik en præsentation af Hanne Nielsen og hendes samtid. Yderligere besøgte vi museets nuværende udstilling, hvor Den digitale montre skal implementeres. I forhold til det foregående møde, hvor vi havde en god snak om elevernes egen historie i forhold til den store danmarkshistorie, fulgte vi op på den gode diskussion og lavede fokusgruppens egen museumsmontre. Hver elev havde taget en personlig ting med, som havde en vigtig historie, i forhold til elevens egen familie/slægt. På nedenstående foto ses den lille udstilling, hvor det lykkedes at knytte hver ting til 1800 tallets Danmark og delvis til vores to hovedpersoner Hanne Nielsen og Hans Christian. 6

Fokusgruppemøde 3: Onsdag den 5. november: Besøg på Fregatten Jylland Hans Christians univers. Fokusgruppen blev præsenteret for Hans Christrins univers på Fregatten Jylland. Vi fulgte i Hans Christians spor rundt på Fregatten. I Chefens dagrum ved kanon nummer 15, fik eleverne oplæst brevet hjem som er hovedpersonens øjenvidneberetning fra slagtet ved Helgoland 1864. På grund af transporttid, gav mødet ikke yderligere refleksioner. Fokusgruppemøde 4: Onsdag den 12. november: Besøg på CAT production i Århus tanker om den tekniske side af den digitale montre. På CAT productions blev der den 19. november afholdt et fokusgruppemøde som afprøvede en række teknologier på den udvalgte gruppe skoleelever. Vi var meget interesserede i at finde ud af, hvilke af vore idéer, der virkede og hvilke der var mindre effektive på denne målgruppe. Vi havde forinden mødet forberedt demonstrationen af følgende virkemidler: TIKITAG: Tikitags er en ny slags Rfid tags som gør det muligt for os at sætte et klistermærke på et hvilket som helst objekt og når dette objekt så føres over en sensor, sker der så noget på en skærm. Hvert tag kan programmeres til at åbne hvad som helst på en computer og bruger man sin fantasi kan denne måde at forbinde håndgribelige objekter med multimedier åbne for en række spændende muligheder. TOUCHSCREEN: Vi demonstrerede brugen af touchscreen, som gør brugere i stand til at navigere rundt i et grafisk miljø ved at trykke direkte på skærmen og derved selv beslutte hvilket indhold de vil have præsenteret, hvornår. Denne måde at navigere på er derved gjort nemmere og mere sjov end hvis brugeren skulle bruge tastatur og mus. MULTITOUCH: Multitouch skærme giver en eller flere brugere på en gang mulighed for at interagere med multimedier på en ny og spændende måde. Det nye ligger i at man istedet for bare at kunne bruge fingrene med museclick kan man f.eks. ved at føre to fingre mod eller fra hinanden zoome ind og ud. Idet at skærmen kan registrere mere en et input af gangen tredobles anvendelsesmulighederne. WII REMOTE: Nintendo har udgivet en spillekonsol hvor man i stedet for et traditionelt joypad, styrer ved hjælp af en infrarød remote med indbyggede bevægelsessensorer. Denne remote kan man også bruge i en masse andre 7

sammenhænge. Vores eksempel på hvordan denne teknologi virker, var at lade eleverne bevæge remoten, og derved også bevæge en tekande på en computerskærm. Denne teknologi gør simpel navigation som i de fleste andre sammenhænge ville være kedelig meget sjovere, og kan endda laves til et spil frem for blot navigation. 3D animation: Ved hjælp af 3D animationer kan man skabe videoindhold, hvor der ingen grænser er. Vi kender det alle fra film og tv, og denne slags effekter er ikke kun forbeholdt store dyre filmproduktioner. Vi viste ved mødet nogle af CATs tidligere værker frem for at give eleverne en idé om, hvad 3D animation kan bruges til. CAT gik fra mødet med en masse god information om målgruppen, virkningen af de fremviste teknologier og bekræftelsen i at det vi arbejder med rent faktisk virker. Det hjælper os med at udarbejde fremtidens museumsmontre så den passer endnu bedre til målgruppen og bliver en oplevelse, der interesserer dem og som de vil kunne huske langt tid efter museumsbesøget. På baggrund af den feedback gruppen gav os på mødet kan vi beslutte os for hvilke af de ovennævnte virkemidler der skal indgå i produktionen af montren. For CAT var det en ny, spændende og også meget effektiv måde at spore sig præcist ind på den målgruppe man skal lave et produkt til. Eleverne var meget åbne, engagerede og havde en masse nyttigt input som vi kunne bruge til at lære målgruppen bedre at kende på en måde, som for alle parter synes at resultere i en spændende dag med oplevelser og idéer. Fokusgruppemøde 5: Onsdag de 26. november: Refleksioner omkring 1800 tallets Danmark og tankespil omkring Hanne og Hans Christian og fokusgruppens brug af museer. På mødet forinden havde vi uddelt et spørgeskema, som et kvantitativt undersøgelsesredskab. Formålet var at finde yderligere empiriske resultater til konceptopbyggelsen og til at kalibrere formidlingen, så den favner en så stor del af målgruppen som muligt. Fokus i spørgeskemaet var lagt på refleksioner omkring målgruppens forhold til museer, museumsbesøg og målgruppens syn på fremtidens museer. Årsagen til dette fokus skyldes projektets valg af målgruppe, hvor undersøgelser af de besøgende på danske museer, som klart viste, at nutidens unge udgør en lille andel af museumsbrugerne. Vi ønskede at klarlægge grunden til denne tendens. Samtidig ønskede vi, at de forventede refleksioner skal tænkes ind i udviklingen af Den digitale montre, i markedsføringen og ikke mindst i fremtidens udstillingsvirksomhed. Ved brug af spørgeskemaundersøgelsen skabes en distance til målgruppen, som forhindrer, at vi kan influere respondenterne uhensigtsmæssigt til at opnå retvisende svar. Alle spørgsmål blev holdt i koncise sætninger med et ordvalg, som søgte at forhindre dobbelttydninger af indholdet. Der var gennemgående lagt vægt på personlige spørgsmål, da vi ønskede at få respondenternes individuelle meninger frem. Disse skal dog ikke bruges enkeltvis, men samles i tendenser til konceptopbyggelsen og formidlingsstrategien. Spørgsmålsrækkefølgen var tilrettelagt således, at der blev holdt en rød tråd igennem spørgeskemaet. På denne måde følte respondenterne, at de gled naturligt igennem spørgsmålene. Alle elever havde forberedt svar på spørgeskemaet hjemmefra. Vi gennemgik disse svar mundtligt og diskuterede efter hvert spørgsmål. De udfyldte spørgeskemaer blev indsamlet til videre bearbejdning. Følgende spørgsmål indgik i spørgeskemaet, som var inddelt i to hovedoversigter:1. Museumsbesøg og 2. Mit museum: Museumsbesøg: 8 Nævn 5 ord, som falder dig ind, når du tænker på et museum Hvad er det fedeste ved et museum?

Hvad er det bedste museum du kender og hvorfor? Kan du huske da du sidst var på museum? Hvem var du med? Hvem var det, som fik ideen med et museumsbesøg? Hvad husker du fra besøget? Hvad kan du bruge et museum til? Hvad synes du, der er spændende ved et museum? Hvad gør museerne for din aldersgruppe? Hvorfor tror du, at din aldersgruppe ikke bruger museerne så meget? Kender du nogle museer i nærheden af, hvor du bor? Hvad siger Fregatten Jylland dig? Hvad siger Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup dig? Mit Museum: Hvad vil du gerne fortælle dine børnebørn om, når du bliver gammel? Hvad skal et museum gøre for at du gider komme og bruge det? Hvis man skal have et godt museum hvordan skal det så være? Hvordan tror du fremtidens museum ser ud hvad kan museerne gøre for at det er spændende? Til dette sidste fokusgruppemøde havde eleverne yderligere forberedt 5 highlights hver til historierne om Hanne Nielsen og Hans Christian. Disse blev ligeledes indsamlet til videre bearbejdning. Arbejdet her skal give os nogle relevante indgangsvinkler i mødet mellem den måde vi skal formidle de to personers historier på og hvilke fokusemner, som kan implementeres i Den digitale montre. Det indsamlede materiale fra såvel fokusgruppemøderne som spørgeskemaundersøgelsen er på nuværende tidspunkt ved at blive nedskrevet og bearbejdet, og resultaterne her til indgå i næste afrapportering. 5. ARBEJDET MED DEN DIGITALE MONTRE Den digitale montres materialer og disposition Materialekrav Da det er hensigten at Den digitale montre skal tilbydes som prototype for andre museer, skal elementerne være så standardiserede, at et almindeligt museum skal kunne forarbejde og håndtere dem med de værkstedsfaciliteter, som allerede forefindes på museerne. Samtidig skal montrens chassis være så fleksibelt, at montren kan opbygges på en for den pågældendes museums formidlings mest hensigtsmæssige måde. Det sætter store krav til, at montren skal kunne samles på forskellige måder. En modulopbygning er derfor at foretrække. 9

Montren skal kunne opbygges, så en tilstrækkelig mængde mennesker kan passere igennem formidlingsområdet på en hensigtsmæssig og komfortabel måde. Af hensyn til sikkerhed skal montren opbygges af ikke brandbare materialer eller være beklædt med brandhæmmende materialer. Brandmyndighederne skal konsulteres med hensyn til materialevalg samt rumlig disposition. Montrens chassis skal udføres af ikke brandbare materialer. Af hensyn til de museumsgenstande, der skal udstilles i tilknytning til den digitale formidling, skal materialer og overfladebehandling vælges så der sker mindst mulig uddunstning af opløsningsmidler o.a. Samtidig skal overfladebehandlingen være bedst muligt egnet til montering af såvel digital formidlingsteknologi som autentiske, historiske bygningselementer. Udformning Den digitale montre opbygges af moduler, hvis dimensioner fastlægges som de mest hensigtsmæssige dimensioner i forhold til de digitale produkter, der skal monteres på den samt ud fra de standartdimensioner materialer og overfladebehandling leveres i. Som udgangspunkt skal Den digitale montre kunne rummes indenfor en 10,00x4,00x2,50 meter. Modulopbygningen gør dog, at montrens grundareal i forhold til længde og bredde kan varieres betydeligt alt efter hvad, der er mest hensigtsmæssigt for den formidling, montren skal anvendes til. Montren bliver opbygget med en yderside, der vil blive brugt som blikfang og give rammefortællingen for formidlingen i montrens indre. Væggene bliver opbygget med tilstrækkelig dybde til, at den nødvendige strømforsyning kan fremføres uhindret, samtidig med at de mange elektroniske aggregater vil kunne forsynes med den nødvendige og tilstrækkelige ventilation. De tekniske installationer vil desuden blive forsynet med lydisolering så uønsket lyd fra ventilatorer og mekanisk støj ikke når frem til publikumsområdet. Under udviklingsfasen vil der blive opbygget en prototype, som skal afdække rumlige, dispositionsmæssige, tekniske, sikkerhedsmæssige og praktiske forhold. Prototypen vil af hensyn til muligheden for at ændre detailløsninger blive opbygget i MDF plader og træ, da dette materiale gør ændringer lettere og billigere. Montren skal tilgodese en række forhold. Den skal være en sikker platform for originale museumsgenstande, samtidig med at disse genstande ikke bliver udsat for uhensigtsmæssigt slid. Desuden skal den sikre museumsgæsterne den mest fleksible tilgang til formidlingen, samt give valgfrie muligheder for, at gæsterne spontant krydser forskellige digitale mediers formiling med de enkelte genstande. På samme måde skal gæsterne spontant kunne krydsrevidere oplysninger om brug og kontekst for de forskellige originale museumsgenstande. 10

Enkeltelementer En af de grundlæggende forudsætninger for formidlingen via den digitale montre, er at der opbygges formidlingsdybde. Dermed menes, at formidlingen indledningsvis kan opsøges på et overordnet plan. Gæsten kan derpå undersøge overordnede sammenhænge eller gå i dybden med enkelte aspekter af formidlingen. Derfor opbygges montren med en formidlende yderside samt to formidlingsarenaer, der har forskellige formidlings tema og som tillige har forskellig publikumskapacitet. Det skal forstås således, at den primære arena har størst publikumskapacitet og formidler større sociale sammenhænge, mens den sekundære arena formidler på et mere personligt og kropsnært plan i forhold til hovedpersonerne i det formidlede. Ydersiden fungerer dels som blikfang og dels som interaktiv promotor for den erkendelse, der er slutmålet med den digitale montres formidling i den konkrete udformning. Derfor vil ydersiden bestå at et mix mellem permanent formidling i tekst, lys og billeder, semipermanente planher samt interaktive skærme, der alle formidler en koordineret baggrunds orientering til den formidling, man kan opsøge inde i montren. Den primære arena udformes med separat indgang og udgang, således at der kan sikres en uproblematisk gennemstrømning af publikum. Denne afdeling udformes med projektionsegnede vægge, så det ved hjælp af projektioner kan fungere som forskellige lokaliteter. Det kan for eksempel være Hanne Nielsens folkestue eller officersmessen ombord på Fregatten Jylland. Alt efter hvilken projektion, der aktiveres vil en til denne afpasset interaktiv formidling i lyd og billeder kunne opleves. Centralt i dette rum står autentiske museumsgenstande, antikviteter eller nøjagtige kopier, der skal formidle en 1:1 oplevelse af at stå overfor den originale historie samtidig med, at man kan opleve den interaktive formiling. CAT er i dialog med håndværksafdelingerne på DLM og Fregatten Jylland med henblik på at udvælge de mest hensigtsmæssige materialer samt at udforme løsningerne, så materialerne udnyttes mest rationelt. Den sekundære arena opbygges mindre end den første. Der er kun en adgangsvej. Kapaciteten i forhold til publikum vil derfor en del mindre. I spidsbelastningsperioder på man derfor påregne at kun den mest aktivt opsøgende del af publikum vil få fuldt udbytte af denne del. Her formidles de elementer, der kommer tættest på de formidlede historiske hovedpersoner. Denne del udformes med autentisk vægbeklædning, ligesom de interaktive formidlingsplatforme indbygges i kopier af det udstyr, som Hans Christian og Hanne levede i blandt. Derved kombineres en autentisk materialeoplevelse med en forståelse for, ad hvilke kanaler oplysninger og erkendelser tilflød mennesker i den omhandlede periode. F.eks. kan man, ved at aktivere den interaktive skærm, der er anbragt på skrivebordet, på et sted hvor Hans Christians brev burde ligge, få oplysninger af samme karakter som datidens korrespondance bibragte flok. Det vil sige en præsentation af de mennesker og sociale sammenhænge, som betød noget for ham. Her vil også være mulighed for opbygning af spil over temaer fra de to personers dagligdag. 11

Derfor opbygges den sekundære arena som en målfast kopi af autentiske historiske rum. Status for denne del af projektet Status for arbejdet er, at opbygningens enkeltelementer er gennemdrøftet af en fælles arbejdsgruppe med deltagelse af håndværker afdelingen DLM, Fregattens Værft og medarbejdere fra CAT. Der er udarbejdet en række forsøg med forskellige løsninger på modulernes konstruktion, og der er opnået enighed om, hvilken løsning, der er mest formålstjenlig. Derefter er der udarbejdet prototyper på modulets enkelte elementer og der er udført model moduler i 1:10. Derefter er der på en række møder med deltagelse af Fregatten, DLM, Aalborg Universitet samt CAT opbygget en række modelopstillinger af 1:10 modellen, og arbejdsgruppen har ud fra modelopbygningen analyseret på forløb af publikumsflow i forskellige opstillinger og i forhold til forskellige formidlingstemaer. På basis af de indhøstede erfaringer har man påbegyndt etableringen af et katalog over de materialer og detailløsninger projektet vil benytte sig af. Det kan derfor konkluderes, at projektet på dette felt nøje følger tidsplanen. 6. PROJEKTETS FREMTID Projektet påregnes i den kommende tid fortsat at overholde den opstillede tidsplan. Men der var i arbejdsgruppen enighed om, at projektets potentiale er så stort, at man allerede, sideløbende påbegynder detailplanlægning af projektets fase 2 med henblik på allerede i løbet at 2009 at tilvejebringe det økonomiske grundlag for at påbegynde fase 2 så snart projektet er langt nok fremme til, at det vil være formålstjenligt. Fase 2 er beskrevet i projektansøgningen til regionen: I fase 2 arbejder vi med at skabe sammenhæng til resten af museernes udstillinger. I første omgang internt på museerne hver især at lægge spor ud i hele udstillingen, så man fra Hans Christian eller Hanne Nielsen kan følge en overordnet formidling af museernes emner, i Hanne Nielsens tilfælde f.eks. om udviklingen i landbruget, i madkulturen, i produktionsmetoderne eller lignende. Der skal skabes sammenhæng mellem de to museer, hvor vi arbejder med, at formidlingen på museerne sammenkobles og giver mulighed for at belyse historien fra flere vinkler. Ideen er, at der fra de samarbejdende museer, er adgang til en fælles database, der indeholder formidling om de overordnede samfundsforhold. Publikum kan også her få informationer om, på hvilke andre museer, der fortælles om begivenheder på denne tid. Eller der kan være andre spor at følge såsom kulturudvikling, sociale samfundsforhold, sociologi m.fl. Med tiden er det planen, at mange museer inddrages i samarbejdet omkring den fælles database, til gavn for museerne, deres gæster og den sammenhængende og vedkommende formidling. Afrapporteringen er udarbejdet december 2008 Dansk Landbrugsmuseum og Fregatten Jylland. 12

DEN DIGITALE MONTRE RESULTATKRAV 1.2. STATUS: Status på projekt Den digitale museumsmontre forløber efter tidsplanen. Arbejdet med de grundlæggende aspekter i forhold til fokusgruppens refleksioner, har dog været meget tidskrævende ligesom udviklingen af de teknologiske værktøjer til historieformidlingen. Projektet viser her sine kvalitetsmæssige og nyskabende tendenser, hvorfor arbejdet synes nødvendigt, brugbart og meget motiverende for såvel projektdeltagerne, som medlemmerne i fokusgruppen. Alle implicerede i projektet føler ejerskab, indflydelse og interesse, hvilket har stor betydning for forløbet i udviklingsprocessen. Projektet viser allerede nu en stor iderigdom, som i høj grad kan bruges af andre institutioner, hvor formidling er i højsædet. Nedenstående er en redegørelse for det videre arbejde med fokusgruppe, indretning af montrerne og markedsføring. FOKUSGRUPPE: Projektlederne har aftalt et nyt testforløb med fokusgruppen. Vi har skønnet at dette var nødvendigt af flere årsager. Den væsentligste er dog, at projektet, i forhold til vores fokusgruppeanalyser, har udviklet sig mod at medtage mediet You Tube i udviklingen af den digitale montre. Vi vil gerne foretage forsøg med, at eleverne skal optage film på deres mobiltelefoner, som skal fungere som en nyhedsudsendelse med fokus på 1800 tallet. Eleverne kan vælge mellem 4 forskellige temaer: 1 3 handler om en baggrundscase om samfundet i 1800 tallet bundet op på en nyhed, som skal fortælles som en moderne nyhedsudsendelse. Den sidste historie skal ligeledes fortælles som en nyhed, men med fokus på de to historiske personer Hanne Nielsen eller Hans Christian. Filmene skal vises i den digitale montre og projekt den digitale museumsmontre får sin egen flade på You Tube, hvor disse film vises. Målet med dette forsøg er, at få klarlagt, som denne metode kan anvendes af museets almindelige gæster. Ligeledes vil vi gerne teste montrerne for historiens dramatik og rummets indretning og indflydelse på historieformidlingen. Tidsplanen for ovenstående kan ses i følgende fastlagt møderække: 31. marts, klokken 13.45 15.00: You Tube og information om status på projektet afholdes på Ryomgård Realskole (Redaktør fra You Tube, Ålborg universitet, Cat og Fregatten og Landbrugsmuseet). 22. april, klokken 13.45 15.00: på Dansk Landbrugsmuseum besøg i testmontre. Her vil to af projektdeltagerne fra Ålborg universitet teste fokusgruppen for historiens dramatik og rummets indflydelse på formidlingen. 29. april, klokken 13.45 15.00: på Dansk Landbrugsmuseum besøg i testmontre, hvor fokusgruppen skal forholde sig til den anvendte teknik i formidlingen Cat er mødeleder. INDRETNING AF MONTRE: Planlægningen med indretning og formidlingsaspekterne i de to montre er godt i gang. På Dansk Landbrugsmuseum står nu en testmontre, som er udviklet i forhold til målsætningen om, at projektet, skal kunne anvendes af andre institutioner. Testmontren står nu for, at skal have indbygget tekniske installationer. Status er, at vi har udvalgt forskellige teknologiske redskaber og historiske vinkler. Tilbage er, at få arbejdet på alle lag af historierne, hvilket er meget tidskrævende, da arbejdet skal gøres parallelt med udviklingen af de teknologiske installationer. Men samarbejdet med Cat og de to museumsinstitutioner går forrygende og projektet har udviklet sig meget dybere og med større perspektiver end forventet! Nedenstående er eksempel på arbejdet med Hanne Nielsen: Hanne Nielsen MÅL: Fortælle det underforståede og skabe tidsbillede anno 1860 Budskab: Kvinde der bryder tidens normer mønsterbryder fokus på det særlige v. Hanne, (hendes x faktor) Fremhæve de sider ved Hanne som viser det unikke: 13

Hun skaber et nyt produkt, bruger af gårdens mælk til eksperimentet, rejser ud trods besvær, overlader madmoderrollen til andre osv. Ud at tjene som 13 årig men ikke Hanne Opfinder Danmarks bedste oste kongelig hofleverandør, egen forretning Sørger for uddannelse 1000 elever uddannes til mejersker (Skabe interesse ved at fremhæve andre kvindelige mønsterbrydere, også nogen fra 2009) Montren Indgang: Stemningen skabes i starten ved mørke kun med lyde og lugte (måske i luger...) Underlaget: ujævnt, rå fliser eller? Lydsiden: Hanegal, raslen fra sengehalmen, træsko skridt, kirkeklokken, fuglesang, køer der brøler. Et ildsted: der skimtes et ildsted længere fremme, der flammer op, når gæsten nærmer sig (måske v. censor). Tidsstyres måske mørke ind imellem. Ting ved ildstedet: Blæsebælg, gløder gemmes, hver ting kan ved touchtags fortælle forskellige historier på skærm. En ting kan også starte forskellige historier: saltet sætter 4 forskellige historier i gang. En touchscreen med måltidets historier i 1. version. Ideen er med tide at lave forskellige tiders madretter med moderne madfoto æstetik. Montren kan indrettes som fællesrummet m. langbord som f.eks. forsvinder ind i væggen, når man løfter på genstanden. De ting der er blevet nævnt er ting: Tøj, lus..., ost, biblen/tro/overtro. Bordskik, madplan. En ide er en fortæller heks der dukker op som tidens sladderkælling og fortæller sladder og overtro (ens slags Tyttebærmaja). I montren kan de konkrete rejser fortælles hvordan var det at rejse anno 1864? Forskellige flotte billeder/grafiske gengivelser fra bøger /kobberstik der viser tiden. Kan med speak levendegøres. Ide: Spændingsmoment: Dyrene igennem lynild Redde køerne, fødegrundlaget, fra sygdom vha. overtroiske ritualer. Som fotostater hvor gæsten kan starte en lydfortælling/speak. God fysisk plads til gæster og information primært på skærme mv. Et mindre rum inde i montren Her skal indfanges en stemning af, hvad var Hanne for en person? Hvad drev hende til osteproduktionen? forsøge at formidle det særlige ved Hanne og hendes initiativer. Gå ind i det lille rum og kigge indefra i skuffer, låger, huller/skærme. En rejsekuffert står åben tøj ses i et skab anno 1864 hvad skulle hun pakke til en rejse? Anarki af informationsrækkefølge gæsten snuser selv rundt fantaserer selv om damen Hanne. Hannes personlige rum, udformet så det giver en abstraktion til Hannes tanker (indre rum) Den praktiske og indre rejse. Dele der visualiserer dagen før en afrejse til Frankrig rejseplanen/udfordringen tankerne om at forlade madmoderrollen for en tid, ambitionerne, iværksætteren Hanne. Hannes usædvanlige liv: 13 år ikke ud at tjene 30 år eksperimenterer med ostefremstilling, køber mælken af sin mand. 36 år første rejse 41 år Kongelig hofleverandør af ost og egen forretning 61 år 1000 elever er blevet uddannet til Mejersker hos Hanne 14

Udenfor montren: En kostald malkning, mælkespande man kan løfte hvor tunge er de? Osterfremstillingen udenfor monteren, plads til løbehjulet med hunde osv. Ostefremstilling: processen undervejs kan videofilmes. Smag på en ost eller lav den selv. Peit VanDeurs quiz: Hvad er det? Menneskets vilkår: Hvad er parallelt til i dag? Lysten til at opfinde/opdage/udvikle Videbegær nysgerrighed Man er en del af sin tid Hanne er madmor på landet > opfinder osten Hvad er forskelligt? Pigeliv fastlåst rolle Farligt og tidskrævende at rejse Ingen sprogkundskaber Vanskeligt at opbevare fødevarer Ingen iværksætterkultur Rangorden tyendelov Tidsbillede: Elektricitet Gå i seng og stå op med solen Transport En rejse tager tid engang meget lang tid Kommunikation En meddelse skal nå frem Sygdom og helbred Du kan dø af lungebetændelse Quiz hvad har Hanne I sit køkken? (hvornår kommer hvilke elementer ind I køkkenet på en tidslinie) En jobannonce for en mejerske Tidens måltider (En husmor under selvforsyningen, alt er hjemmelavet) (Overleve uden køleskab og kvickly) Tidens køkken og spisebord (Fælles grødfad, øl til alle, fornemt at være fed) ( Giv os I dag det daglige brød er alvorligt ment) At rejse uden motorkraft (Rejsen efter viden overvinder alt) (De store/berømte/videbegærlige/modige rejser ud. De modigste eller mest pressede emigrerer) Hvad kan jeg blive år 1850 (Hankøn kan tage en uddannelse til.) En pige kan blive husmor meget få går nye veje Tog: (damplokomotiv hastighed nn) højhastighedstog nn Kommunikation; 1860: det hurtigste foregik pr. Telegram > e mail, skype : 1 sek.s forsinkelse MARKEDSFØRING: De to projektansvarlige arbejder jævnligt med markedsføringen af arbejdet omkring den digitale museumsmontre og opmærksomheden er faktisk overraskende stor. Alene foråret 2009 vil byde på flere indslag bl.a.: En journalist fra Århus Stiftstidende vil gerne deltage den 29. april og skrive om fokusgruppens besøg i forhold til udviklingen af den digitale museumsmontre. Henvendelse fra DR om en udsendelse om den digitale montre tidspunkt i april men dato endnu ikke fastlagt. Det er aftalt, at disse journalister skal mødes med projektdeltagerne og fokusgruppen. Projektdeltagerne vil redegøre for følgende: 15 1. Status på projektet

2. Arbejdet med fokusgruppen 3. Udviklingen af det tekniske forløb i forhold til de to personer 4. Refleksionerne fra fokusgruppemøderne 5. Fremtidsvisioner den digitale museumsmontres videre udvikling De to projektledere får løbende henvendelser fra interesserede, som gerne vil høre om udviklingen af den digitale museumsmontre, hvorfor flere oplæg og foredrag knytter udviklingsarbejdet til arbejdet med den almene museumsformidling. Afrapporteringen er udarbejdet MARTS 2009 Dansk Landbrugsmuseum og Fregatten Jylland. 16