Kommunikation, trivsel og læring

Relaterede dokumenter
Ledelse af professionelle læringsfællesskaber

Selvevaluering skoleåret 2012/13

Det synlige botilbud

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Præsentationsteknik for advokater - MBK A/S

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

SELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL. Side 1 af 5

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

EUD/EUX-linjen alt er muligt! - et samarbejde mellem Vestre Skole, Mercantec, Social- og Sundhedsskolen og Asmildkloster Landbrugsskole

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

4. At give eleverne et rum for fri samtale om venskab og relation

Projekt undervisningsassistenter

Askov Efterskole, 9. kl. projekt.

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Selvevaluering. Kontaktlærerfunktionen på Staby Efterskole. Man kan falde fra, hvis man ikke bliver holdt fast. Staby Efterskole september 2017

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus

Vejen videre til success

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

1. Synlig læring og læringsledelse

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S

Undervisningsmiljøvurdering for STU CSV-Sydfyn

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Certificering (overbygning på Professionel coaching)

Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER

LÆR AT FORSTÅ AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER OG ADHD KURSER OG FORLØB FOR BØRN, UNGE OG DERES NÆRMESTE

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Velkommen til workshop Synscenter Refsnæs Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Socialt Lederforum oktober

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr.

Efterskolen på Synscenter Refsnæs

Efterskolen på Synscenter Refsnæs - Hovedpointer fra evaluering af Efterskolens første tre år

Statusoversigt 16/ Side 1 af 7

16. januar 2019 Karen Blixen Skolen

Evalueringsplan for Fænøsund Friskole.

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Bilag 2 til Masterplan på specialundervisningen: Igangværende indsatser

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk lederuddannelse

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN

Børn skal favnes i fællesskab

Inklusionsvejleder. På Haderslev Realskole

Eksempel på kompetenceudviklingsstrategi for området børn og unge med særlige behov

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Selvevaluering En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Psykiatri. Peeruddannelsen i Region Hovedstadens Psykiatri Forår 2019

Kurser

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Evaluering Inklusionslederuddannelse Schoug Psykologi & Pædagogik

23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte

Årsplan for Humlebæk skole

Udvalg for skole og ungdomsuddannelse Den 4. december Løft af elever, der har svært ved indlæring

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Fælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj.

FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Find ind til din indre kerne

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

GÅ-HJEM-KOM MED-MØDER 2017

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Low Arousal. implementering i praksis

SLUSEN. Hvordan sikrer vi de mest sårbare unge en vellykket overgang fra folkeskole til ungdomsliv?

Strategi for Folkeskole

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Brug servicedesign til at udvikle attrak tive og effektive serviceydelser

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

De 9 strategiske pejlemærker

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

DELEBØRN HELE BØRN. Samtalegrupper i skolerne for børn med skilte forældre. Evaluering af et 4-årigt projekt

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.32

Transkript:

Overskrift: Kommunikation, trivsel og læring - et udviklingsforløb med udgangspunkt i en narrative samtalepraksis i skoleåret 2015-2017 Baggrund: Gødvad Efterskole er en specialefterskole for 95 unge mellem 14 18 med generelle indlæringsvanskeligheder og særlige behov. Eleverne kommer alle fra specialundervisning i folkeskolen, og udover indlæringsvanskeligheder har nogle elever andre udfordringer (sent udviklede, autisme, ADHD mv.). Skolen har pt. 19 pædagogiske ansatte (lærere), ledelse på 3 samt 6 tekniskeadministrative ansatte. Gødvad Efterskole har i de senere år oplevet, at eleverne i højere grad er mere sårbare end tidligere. Denne sårbarhed giver sig til udtryk gennem manglende robusthed, så det bliver sværere for nogle elever at klare dagens udfordringer herunder skolegang, undervisning og det pædagogiske tilrettelagte samvær, vi som efterskole tilbyder. I dagligdagen mærkes det ved, at nogle elever har svært ved at blive parat til undervisning og deltage i en lærings-kontekst mv. Dette kan i yderste konsekvens medvirke til afbrydelse den unges efterskoleophold - endnu et nederlag i et til tider kaotisk skolegangs-forløb. Derfor har vi besluttet at gennemfører en fælles uddannelse- og udviklingsforløb og at afsætte ekstra medarbejderressourcer til følgende 3 udviklingspunkter: Elevens robusthed, selvværd og selvtillid Elevens undervisningsparathed og deltagelse i pædagogisk tilrettelagt samvær mv. Styrke elevens samlede ressourcer, så frafald mindskes. Sideløbende med udviklingsprojektet har vi pr. 1. august 2015 ansat en pædagogisk medarbejder, som på tværs af kollegaernes kontaktlærerfunktion har tid til at følge op på de elever, der i perioder har særlige udfordringer ift. ovenstående. Denne medarbejder har erfaringer og uddannelse med sig omkring det systemisk narrative.

Beskrivelse Afrapportering Formål: Målgruppe: Formålet med dette udviklingsforløb er igennem et kursusforløb at skolens personale: a) udvikler en ny praksis med udgangspunkt i en narrativ samtalepraksis, så de bedst mulige udviklings- og læringsrum for den enkelte elev kan opnås. b) opnår et fælles sprog, et fælles værktøj og en best praxis, som kan komme den enkelte elev til gode ift. både faglig, social og personlig udvikling. c) får styrket sammenhængen og samarbejdet mellem det daglige kontaktlærerarbejde og den nyansatte pædagogiske medarbejder, så der opstår en fælles tilgang til den enkelte elev. Skolens pædagogiske personale, ledelse og TAP-ansatte. Skolens medarbejdere har på tværs af funktioner opnået: fælles viden, begreber værktøjer inden for den narrative samtalepraksis et fælles sprog og samlet fælles tilgang til den enkelte elev. større udbytte af sparring med kollegaer fælles forståelse for valg af indsatsområder ift. den enkelte elev i et helheds perspektiv (personligt, fagligt, socialt) større mulighed for fælles indsats ift. elever, som har brug ekstra pædagogisk indsats, vejledning og guidning. mulighed tættere samarbejde mellem kontaktlærer og pædagogiske medarbejder I alt har 27 af skolens faster personale deltaget i kurset.

Fokus: Fælles arbejde med måden, vi tænker, taler om og med eleverne på: a) Fra at eleverne skal tage sig sammen til, at eleverne gør det så godt, de kan. b) Fra at være fordømmende til at være nysgerrige: Hvad er det, der gør, at eleverne ikke kan/magter de ting, vi forventer af dem. Hvad kan vi som lærere gøre for, at den enkelte elev kan være i rammerne? c) Fra at have vores holdning om, hvorfor tingene er som de er til, at tage udgangspunkt i elevernes virkelighed. Igennem faglige metoder inden for det narrative (positionering, eksternalisering mv.) har personalet fået mulighed for at danne et helhedsblik på den enkelte unges vanskeligheder. Og sammen med eleven skabe et nyt narrativ, som kan ændre måde at se sig selv i en ny sammenhæng. Personalet har fået indsigt i samtale- teknikker, hvor de sammen med den unge kan udforske og være nysgerrige på, hvorfor eleven handler på bestemte måder i bestemte sammenhænge. d) Fra at tage det personligt, når man har en konflikt med en elev til at se det som en pædagogisk udfordring: Fra at tænke, hvad eleven skal gøre anderledes til Hvad kan jeg gøre anderledes for, at relationen lykkes, så jeg en anden gang kan stille krav til denne elev? Nu arbejdes der endnu mere målrettet på at danne den gode relation, som er grundlaget for trivsel og læring. Fra A til B: Forsøgs- og udviklingsprojektet vil have disse tre omdrejningspunkter: a) Et 24 timers udviklingsforløb ledet af Benedicte Schilling og som strækker sig over 6 moduler á 4 timer. b) Ansættelse af særlig pædagogisk medarbejder, der skal have ekstra tid og ressourcer til en systemisk narrative tilgang til eleverne. c) Inddragelse af bl.a. aktions-læring, så personalet mellem kursusmodulerne kan afprøve konkrete teorier i praksis og give feedback efterfølgende. Projektet er blevet udført som beskrevet i ansøgningen. a) 24 timers kursusforløb b) Ansættelse af pædagogisk medarbejder, som en fast funktion på skolen fremover. c) Der er afsat tid og ressourcer så personalet har haft mulighed for at arbejde med teknikker mv. mellem kursusdagene.

Pejlemærker & virkning Formidling a) Større stabilitet for de meste sårbare elever ift. undervisning og pædagogisk tilrettelagt aktiviteter. b) Mindsket elev frafald c) Færre forbehold ift. elevernes deltagelse i fællesopgaver. d) At den enkelte elev føler sig hørt og forstået e) Inddrage det årlige state of the union - spørgeskema ift. trivsel, relationer mv. f) At punktet elever på lærermøde dagsordenen får mere tyngde og større brugbarhed på baggrund af en ny fælles pædagogisk praksis. Projektets resultater vil blive formidlet til efterskoler tilsvarende Gødvad Efterskole (specialefterskoler), som gennem netværksmøder, møder i Skole- sammenslutningen Ligeværd mv. vil få indsigt i effekten af dette udviklingsarbejde. Skolen oplever allerede nu en virknings af det projektets tre elementer. Der er helt klar en udvikling ift stabilitet, men dette er et indsatsområde fremover Frafaldet er mindsket markant. Båd ei skoleåret 2014-2015 og 2015-2016 begyndte skoleåret med 98 elever. Ved skoleårets afslutning 2015 var elevttallet 80. Ved afslutningen af skoleåret 2016 er elevtallet 90. Altså en halvering i det totale frafald. Elevpunktet på lærermødet og efterfølgende handleplaner er blevet mere præcist og fået mere tyngde. Projektets resultater vil blive formidlet på følgende vis: Foredrag for skolekreds ifb. med det årlige skolemøde. Oplæg og resultat formidling for landets specialefterskole på det årlige Lederforum under Ligeværd. Der arbejdes på, at der vil udarbejdet artikler mv. til bl.a. Efterskolen, Ligeværd mv.

Omfang af kursusforløbet Udviklingsforløbet vil strække sig over 6 undervisningsmoduler (3 efterår 2015, 3 forår 2016) ledet af af Benedicte Schilling (chartered clinical psychologist & supervisor) Hvert modul varer 4 timer (i alt 24 timer) 27 medarbejdere deltager i forløbet, og der ansættes 2 vikarer til at føre tilsyn med eleverne Økonomi Økonomien i projektet har været som beskrevet i ansøgning med den ændring antallet af deltagere er steget med 2 personer. Ekstern konsulent: 78.000,- Timeforbrug personale: 120.000,- Vikartimer under kursus: 9.600,- Ansættelse af pædagogisk medarbejder 240.000,- Materialer, bøger mv. 10.000,- I alt 457.600,- Dato: Jacob Thorning, forstander