Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk
AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere med, observere og reflektere over konkrete praksissituationer. Udgangspunktet for metoden er, at det professionelle team i fællesskab udforsker praksis: Hvordan udspiller den sig? Hvorfor? Hvordan kan den udvikles? Omdrejningspunktet er at skabe praksisnær viden om og erfaring med praksis.
Mål og hensigt Målet er at inkludere flere elever fagligt og socialt DREJER SIG OM ELEVERS TRIVSEL OG LÆRING Indsatsen Metode Aktionslæring Er en metode til udvikling af praksis DREJER SIG OM LÆRERES LÆRING
Formål med aktionslæring som metode er at udvikle en undersøgende og kritisk reflekterende tilgang til egen praksis og se sig selv ikke blot som en kompetent udøver af praksis, men også som en kompetent udvikler af praksis. Bag aktionslæring ligger et ønske om at fremme en organisationskultur hvor professionelle drøfter didaktiske problemstillinger med hinanden, deler viden og erfaringer.
HVORDAN KAN PROFESSIONELLE UDVIKLE DERES PRAKSIS? Ved at: fokusere på enkelte aspekter af praksis observere hinandens praksis tale om praksis med hinanden der skabes rum for at professionelle får mulighed for at diskutere didaktiske problemstillinger med hinanden
Aktionslæring handler om At lægge undervisningen op på bordet At handle i praksis Antagelsen er at: Lærerne bliver mere bevidst om hvad de ved og gør ved at sætte ord på praksis og observere
Aktionslæringens rum for læring Aktionslæring sker i en vekselvirkning mellem Handlingsrum og refleksionsrum som drivkraft i udvikling af praksis og ny viden
AKTIONSLÆRING Udvikling af praksis i praksis Aktionslæring er en metode, hvor praktikere i fællesskab udforsker praksis gennem Systematiske undersøgelser/aktioner og bearbejdning heraf med henblik på at blive klogere på og forbedre praksis - dvs. FORSTÅ, BESKRIVE, BEGRUNDE OG HANDLE
Aktionslæringens faser 1. Formulering af en problemstilling 2. Valg af aktioner 3. Gennemførelse og observation af aktioner 4. Den didaktiske samtale - Ny praksisrunde ny aktion 5. Bearbejdning af erfaringer
Eller sagt på en anden måde 1. Hvad vil vi gerne have til at fungere bedre i praksis? 2. Hvad kan vi prøve at gøre for at lykkes? 3. Hvordan kan vi se, om og hvordan det virker? 4. Hvordan kan/skal vi forstå det, vi har iagttaget? 5. - og hvad så nu? 10
De fem faser i aktionslæring
1. Fase Formulering af problemstillinger Problemstillingen formuleres som et spørgsmål, der skal undersøges - eller som et fokusområde Problemstillingen er identificeret i praksis Overvejelse: Giver problemstillingen mulighed for at iværksætte konkrete aktioner?
2. fase Valg af aktioner Konkret handling/eksperiment - som kan iværksættes og afprøves i løbet af en lektion En reelt undersøgende proces Aktionen kan både være: en nærmere undersøgelse af problemet eller et forsøg på at løse problemstillingen ved at sætte en konkret handling i værk.
Forberedelsesark Problemstilling/undren/ fokuspunkt Aktion(er) Hypotese Observation/fokus Hvad skal vi se efter?
3. fase Observation af aktioner Ved observationer forstås: Systematiske og fokuserede iagttagelser af aktioner og deres konsekvenser i undervisningen
4. fase Didaktisk samtale Den didaktiske samtale er karakteriseret ved: At fokus fastholdes på problemstillingen At det er aktiviteten (ikke personen) der danner udgangspunkt for samtalen Forsøg på i fællesskab at sætte ord på praksis Den didaktiske samtale fordrer opmærksomhed, nænsomhed og mod af alle deltagerne
4. fase Den didaktiske samtale 1 Lærernes intentioner og oplevelser 2 Samtalen Læreren interviewes af en kollega Fra det specifikke til det generelle ikke længere den personlige oplevelse, men det i denne, der er relevant og interessant i forhold til aktionen 3 Opsamling og videre aftaler 4 Hvad har vi lært/hvad er vi blevet klogere på? Ulla Kofoed Professionshøjskolen UCC
4. fase Didaktisk samtale Hvilke aktion satte du i gang med hvilke formål? Hvad gjorde du? Hvad gjorde eleverne? Hvordan tror du det det er med til at øge elevernes læring? Hvilke overvejelser giver det anledning til? Hvorledes tænker du det fortsatte arbejde? Ulla Kofoed Professionshøjskolen UCC
5. fase Bearbejdning af erfaringer Evne og vilje til at systematisere refleksioner over praksis, der kan skabe forandringer, fx: Hvad er vi blevet klogere på? Hvad er muligheder/ barrierer Hvad skal vi bruge hjælp til? Hvem/ hvad kan hjælpe os?
Udgangsbøn. Etiske spilleregler for observation og samtale Vi observerer med respekt og tænker på, hvordan vi selv vil observeres af vores kolleger. Vi undersøger en mangfoldighed af muligheder for at udvikle praksis Vi hjælper hinanden med at fordele taletiden Vi tager medansvar for den fælles læreproces bl.a. ved at: Lytte til og udforske den andens perspektiv Bidrage med egen viden og erfaringer
Overvej med dine kolleger Hvordan kan I bruge aktionslæring som metode - I forhold til jeres projekt kunne jeres problemstilling kalde på bestemte aktioner? - I forhold til udvikling af jeres praksis i øvrigt ift. andre problemstillinger ift. inklusion? - Kan inklusion via aktionslæring i højere grad blive noget vi eksperimenterer med?
Litteratur Aktionslæring Læring i og af praksis. Af Plauborg, Helle; Andersen, Jytte Vinter og Bayer, Martin (2007) Strategisk aktionslæring Når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Af Maria Nyborg Matthiesen m.fl. Akademisk Forlag Business. 2014.