Notat Projekt nr. 156 Konsulent Referent Dato for afholdelse Lene Mehlsen Thomsen Jeppe Ostersen 1. oktober 2007 Godkendt d. 26. oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 Direkte tlf: Fax: 3397 8233 dasb@r-m.com www.ramboll-management.dk Kirkens Korshærs Aktivitetscenter i Silkeborg Projekt 156 Deltagere John Eckhardt afd. leder og stedfortræder for Jens Anders Jens Anders Brogård: Daglig leder Palle Neimann: Har arbejdet på stedet i 3 år, er kontoruddannet. Skal være tilknyttet aktivitets Leif Dreby: Arbejder på stedet som kunstner, været tilknyttet stedet i 4½ år Joan Irene: Har været ansat siden 3. januar. Fysioterapeut Henrik Munk: Konsulent i Silkeborg Kommune. Jan Tolstrup: Servicestyrelsen Lene Mehlsen Thomsen: Rambøll Management Dato 2007-09-03 Ref Målgruppe Overordnet set hører projektets målgruppe til matchgruppe fem. Brugerne har ofte et anstrengt forhold til det offentlige. Dette skyldes, at mange personer har fejlslagne behandlinger bag sig, fordi de har svært ved at begå sig i og indordne sig under de regler og rammer, der gælder for andre etablerede tilbud fx misbrugscentre. Med andre ord er mange brugere i Kirkens Korshærs tilbud, fordi de er blevet smidt ud fra alternative tilbud. Kirkens Korshær er typisk disse personers sidste mulighed. Alder Rent aldersmæssigt er målgruppen ikke begrænset og spænder således fra 18 til 80-årige brugere. Det er Kirkens Korshærs oplevelse, at antallet af unge er stigende. Dette skyldes dels at der generelt i sam-
fundet er flere unge misbrugere i dag ift. tidligere, og dels at stedets aktiviteter (fx band og musik) appellerer til unge. Det er oplevelsen at disse unge stiller større krav end andre grupper af brugere. Side 2 De unge er karakteriseret ved mange psykiske lidelser, hvorfor deres adfærd ofte er udadvendt og ustabil. De unges jobsituation er faktisk dårligere end før i tiden, fordi der i dag ikke er mange ufaglærte jobs. Køn Antallet af kvinder i huset er stigende, særligt antallet af unge kvinder, der kan beskrives som de hurtige kvinder. Dette dækker over, at de både har dobbeltdiagnoser, og derudover prostituerer sig. Disse kvinder giver en del uro i huset pga. intriger og skiftende parforhold. Misbrug I kirkens Korshær Silkeborg er man kendt med problematikken omkring kulturforskelle mellem alkoholikere og stofmisbrugere. Men begge grupper kommer her på stedet, hvilket måske skyldes at Korshæren er eneste tilbud i byen. Nogle alkoholikere vælger ikke at bruge stedet, fordi der er mange stofmisbrugere. Sindslidelser Blandt stedets nuværende brugere findes personer med psykopatiske træk, og når de er i huset, fylder de meget. Man er dog meget tilbageholdende med at give karantæner, da Korshæren, som nævnt før, er sidste mulighed for mange af brugerne. Generelt er der en god tone i huset. Brugerne afstemmer deres adfærd i forhold til husets regler, og er således mere afdæmpede end når de færdes på gaden. Dette hænger formodentlig sammen med, at huset opfattes som et fristed, hvor der ikke er krav om behandling. Sociale problemer Gruppen er generelt præget af negativ social arv fx har mange brugeres forældre også været på gaden. Der er således eksempler på brugere der har haft misbrug siden teenageårerne, og deraf følgende problemer med kriminalitet og fængselsophold. Hovedparten af brugerne har aldrig været inden for arbejdsmarkedet, og kun meget få har uddannelse. Hvem har projektet valgt til, og hvem har de valgt fra? På nuværende tidspunkt er der i gennemsnit ca. 10 brugere om dagen i aktivitetscenteret. Men generelt er det tænkt som et meget uforpligtende tilbud. Man vil forsøge at tiltrække folk ved at motivere dem, da det er svært at presse en struktur på brugerne. Aktivitetscenteret skal præsenteres og opfattes som en overbygning på varmestuen. Tanken er altså, at de fleste brugere starter i varmestuen og efter noget tid kommer de der er interesserede så op i aktivitetscenteret. Man vil undgå at aktivitetscentret bliver en varmestue nummer to. Forskellen mellem varmestuen og aktivitetscentret er dog tydeliggjort
af, at personalet i aktivitetscentret har en faglig baggrund, så der kan skabes en rød tråd i aktivitetscenteret. Side 3
Forandringsteori Side 4 Aktiviteter Resultater Virkninger mellemlang sigt Virkninger lang sigt Værksteder Billedkunst Musik Syning Etc. Faglige resultater Huske og vedligeholde egen faglighed Lære nyt Faglig kompetence Arbejdsglæde Arbejdsfællesskab Være medskabende Engagement Kreativitet Forbedring af kompetencer Aktiviteter udenfor huset Udflugter Fysiske aktiviteter Fysiske resultater Fysisk overskud Positive kropsoplevelser Kropsbevidsthed Oplevelse af naturlig træthed Fysisk kompetence Udholdenhed Ro i kroppen Stabilitet Sundhed Fremmøde Støttende aktiviteter Rådgivning Bisidderfunktion Samtale Fælles arrangementer Banko Film Dias Spisning Resultater på det personlige plan At blive set og hørt og der skabes kontakt Huske egne ressourcer og kompetencer (ahaoplevelser) Fokus flyttes fra misbrug og sygdom Sociale resultater Opbygge og udvide netværk til fx nye venner Fællesskab Kunne være i dialog/relation Mere positiv indstilling overfor andre Personlig kompetence Motivation/ ansvarsfølelse engagement Koncentration Kunne strukturere sin hverdag Social kompetence Evne til nærvær Evne til dialog Evne til at fastholde og bidrage til eget netværk Udsætte misbrug Tættere på arbejdsmarkedet Øget livskvalitet Livsglæde Indre ro Øget selvværd/stolthed RØD BOKS = indikator
Forklaring af forandringsteori Virkning lang sigt På langt sigt er det projektets og FA II s fælles mål, at målgruppen får en øget livskvalitet, forbedrede sociale kompetencer og kommer tættere på arbejdsmarkedet. At brugeren oplever øget livskvalitet kommer fx til udtryk ved øget livsglæde og selvværd, samt ved oplevelsen af en indre ro. Projektet har derudover et langsigtet mål om at brugerne bliver i stand til at udsætte sit misbrug. Side 5 Virkning mellemlangsigt Forudsætningerne for at nå de langsigtede mål, er på mellemlang sigt, at en række af virkninger indtræffer. For det første skal brugerens faglige kompetencer forbedres. Konkret betyder dette, at brugeren skal opleve glæden ved at arbejde og være kreativ og medskabende. Dette giver engagement og lyst til at påtage sig nye faglige udfordringer. Oplevelsen af arbejdsfællesskab, hvor man er sammen om konkrete aktiviteter, kan ligeledes en være en vigtig øjenåbner for brugerne. En anden afgørende virkning på mellemlang sigt er, at nogle brugeres fysiske kompetencer forbedres. Dette kan fx ske ved at brugernes udholdenhed øges, men også ved oplevelsen af fysisk ro og stabilitet. Disse ting forbedrer brugerens sundhed og trivsel generelt. For det tredje er der fokus på udvikling af brugernes personlige kompetencer. Konkret kommer dette til udtryk ved øget motivation og ansvarsfølelse overfor eget liv. Men også evnen til at være koncentreret og fokuseret i længere perioder af gangen bliver forbedret over tid. Disse ting hjælper overordnet set brugeren med at skabe struktur og orden i hverdagen. Den fjerde virkning på mellemlang sigt er, at brugeren udvikler sine sociale kompetencer. Dette betyder, at man forbedrer sin evne til både nærvær og konstruktiv dialog. Et andet vigtig aspekt er evnen til at fastholde og bidrage til det personlige netværk, der bliver udviklet i løbet af projektet. Resultater De resultater, der er nødvendige for at tilvejebringe disse mål, knytter sig hver især til de mellemlange virkninger, der sker indenfor de fire kompetenceområder. De faglige resultater vil fx være at brugeren gives mulighed for, at huske og vedligeholde sin egen faglighed og evt. håndværk. Men herudover skal der også være mulighed for at lære nye ting. De fysiske resultater på kort sigt er overordnet set at brugeren får et øget fysisk overskud og bevidsthed om sin egen krop. Dette sker gennem positive kropsoplevelser og at brugeren oplever naturlig træthed i kroppen.
Resultaterne på det personlige plan handler om at give brugerne positive aha-oplevelser, hvor man bliver mindet om sine egne ressourcer og kompetencer. På denne måde flyttes fokus væk fra brugerens misbrug og evt. sygdom til noget positivt og konstruktivt. Alt dette forudsætter at den enkelte bruger får en oplevelse af at blive set og hørt, og at der skabes kontakt. Side 6 De sociale resultater er, at brugerne opbygger er udvider sit personlige netværk fx ved nye venskaber. Fællesskabet i de enkelte værksteder og aktiviteter skaber rum for dette. Den enkelte bruger kan herved udvikle sit syn på andre mennesker og få en mere positiv indstilling overfor andre, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved evne og vilje til dialog og samvær. Aktiviteter For at nå de ønskede resultater sættes der en række aktiviteter i gang. En type aktiviteter kan samles under overskriften værkstedsaktiviteter, der fx omhandler musik, billedkunst, syning, computerværksted mm. Arbejdet i værkstederne vil både bestå af åbne aktiviteter og undervisning. Derudover gennemføres en række aktiviteter ud af huset. Dette kunne fx være udflugter og ture med evt. faglig indhold. Men det kan også være fysiske aktiviteter og sport fx fodboldkampe. Personalet i aktivitetscenteret vil også igangsætte en række støttende aktiviteter fx i form af rådgivning, bisidderfunktioner eller samtaleforløb med fokus på personlige problemer og udvikling. Den sidste typer aktiviteter er fælles aktiviteter med fokus på fællesskab, Dette kunne fx være banko, film, dias og fællesspisning. Deltagelse i disse fællesaktiviteter sker både ved den almindelige deltagelse, samt ved at brugerne inddrages og gives medansvar for planlægning og gennemførsel. Generelt vil brugerinddragelse blive indtænkt i projektets enkelte aktiviteter, hvor dialog og åbenhed skal sikre at brugerne oplever inddragelse og medindflydelse. Det helt centrale i aktivitetscenteret er, at brugerne vælger deres sædvanlige adfærd fra til fordel for aktiviteterne i aktivitetscenteret fx at male eller synge i kor. Det afgørende er således ikke selve aktiviteterne, men at man ved at deltage i aktiviteterne fravælger misbrugsadfærden, og finder mening i noget andet.