Funktionelle lidelser



Relaterede dokumenter
Funktionelle Lidelser

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Funktionelle lidelser

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Medicinsk Uforklarede Symptomer

SYG UDEN DIAGNOSE - OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Morten Jakobsen, speciallæge i almen medicin

SYG UDEN DIAGNOSE - OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Morten Jakobsen, speciallæge i almen medicin

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Funktionelle lidelser diagnostik og behandling. Kenneth Vester Hansen, Overlæge Inger Nielsen, Sygeplejerske

Funktionelle lidelser

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser

Funktionelle lidelser

Funktionelle Lidelser

Bodily Distress Syndrome

TEORETISK FORELÆSNING B. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis

INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Når kroppen siger fra

FUNKTIONELLE LIDELSER HOS UNGE

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik. Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen

Funktionelle Lidelser

Helbredsangst. Patientinformation

Diagnoser, symptomer mv.

Hvornår skal man overveje om patienten har en funktionel lidelse? Lægedage

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

A student of mindfulness. Dagens program kl Mindfulness og funktionelle lidelser i reumatologien. Institut-for-stress.dk

Aarhus Universitetshospital

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?

Funktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå?

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande

Aarhus Universitetshospital

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Er du sygemeldt på grund af stress?

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Stress, sygdom og sygefravær

Workshop om funktionelle lidelser hos børn og unge. Funktionelle Lidelser

AARHUS UNIVERSITET 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL:

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel

Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

Model med flydende overgang

GRAFISK PENSION. Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

depression Viden og gode råd

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Skader som følge af alkoholindtag

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

Kolding Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Bio-psyko-sociale Sygdomsmodel

Har du behov for smertebehandling?

SCL R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

WORKSHOP OM DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

En litteraturbaseret klinisk vejledning

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Rehabilitering dansk definition:

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Funktionelle lidelser

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Arbejdsrelateret stress

Afsluttende spørgeskema

Stress er en tilstand

Få mere livskvalitet med palliation

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del Bilag 429 Offentligt

Funktionelle symptomer og lidelse

Transkript:

Sund By Netværk d. 19. maj 2015 Funktionelle lidelser Anne-Dorte Lange, socialfaglig konsulent, fysioterapeut, Aarhus Universitetshospital

Syg men ingen diagnose? TRYGfonden og COWI: Funktionel sygdom og reform.af førtidspension, rapport 2011 40-50.000 +18-årige har svær funktionel lidelse 250-300.000 +18-årige har funktionel lidelse i varierende sværhedsgrad 10-15.000 sygedagpengemodtagere har hvert år fravær i mere end 8 uger pga. funktionelle lidelser 20-30.000 på førtidspension eller flexjob har en funktionel lidelse

Vision og mission Pt./borgere med funktionelle lidelser skal have samme fokus, omsorg og behandling som andre Tværfaglig og koordineret helhedsindsats forebyggelse og tidlig indsats udredning, behandling social-, beskæftigelses- og sundhedsrettet Fælles viden og opgave! Anerkend funktionelle lidelser Bio-psyko-sociale-kulturelle årsager og håndtering

Heidi, 39 år Uddannet klinikassistent i 96, arbejde til 2006 God opvækst, gift (20 år) med klejnsmed, 2 børn 14 og 7 ½ Social, kreativ, dyrket sport og venner, foreningsliv mv. Høj arbejdsidentitet, perfektionistisk,omsorgsfuld, åben Siden barndom: hypermobilitet, smerter, traumer 2005-11 piskesmæld; udredninger, behandlinger diverse spt. 2011-12 diagnose: BDS, behandling MBSR (mindfulness) 2005 14 sygemeldt, afprøvninger, revalidering, flexjob

Funktionel Lidelse - En sygdom, hvor man er belastet af fysiske gener, som gør det svært at fungere i dagligdagen - Ingen oplagte kliniske el. parakliniske patologiske fund, som kan forklare symptomerne - Man kan forstå det som en tilstand, hvor hjernen og kroppen er overbelastet og ikke fungerer normalt

Funktionelle syndromer (BDS = somatiseringstilstand F.45.0) Fibromyalgi Kronisk træthedssyndrom Irritabel tyktarm Kronisk smertetilstand Duft og kemikalieoverfølsomhed Whiplash kronisk piskesmæld Kroniske bækkensmerter El-allergi..mange andre tilstande med uforklarede symptomer

Funktionelle lidelser efter speciale Allergilæger Narkoselæger Mave-tarm specialister Gynækologer Infektionsmedicinere Hjertespecialister Lungemedicinere Neurologer Tandlæger Ortopædikirurger Psykiatere Reumatologer Øre, næse og hals Duft- og kemikalieoverfølsomhed, El-overfølsomhed Kronisk uspecifik smertesyndrom Irritabel tyktarm, Irriteret mave Bækkenløsning, kroniske bækkensmerter Kronisk træthedssyndrom (CFS, ME) Atypiske brystsmerter Hyperventilationssyndrom Spændingshovedpine, non-epileptisk anfald Kæbeledssmerter, atypiske ansigstssmerter Kronisk piskesmæld Somatoforme lidelser, neurasteni Fibromyalgi, kroniske lænderygsmerter Svimmelhed, tinnitus, fornemmelse af klump i halsen

Symptomer ved Bodily Distress Syndrome STRESS Almene symptomer 1) Hukommelsesbesvær 2) Spændingshovedpine 3) Svimmelhed 4) Koncentrationsbesvær 5) Træthed Symptomer fra mave - tarmkanalen 1) Løse afføringer 2) Mavesmerter 3) Oppustethed i maven 4) Diarre 5) Opstød 6) Forstoppelse 7) Kvalme 8) Opkastninger 9) Brændende fornemmelse i toppen af maven Symptomer fra hjerte/ lunger og stress/ autonome symptomer 1) Varm- eller koldsveden 2) Rysten eller sitren 3) Mundtørhed 4) Hjertebanken eller - uro 5) Sommerfugle" eller køren i maven 6) Rødmen eller blussen 7) Trykken i brystet 8) Forpustethed uden anstrengelse 9) Hyperventilation Symptomer fra bevægeapparatet 1) Smerter i arme eller ben 2) Muskelsmerter 3) Ledsmerter 4) Lammelse eller svaghedsfornemmelse 5) Rygsmerter 6) Smerter, der flytter sig 7) Dødhedsfornemmelse eller snurren

Funktionelle tilstande et spektrum Sundhedsvæsenet kontaktes Normale fysiologiske reaktioner Forbigående symptomer Lette funktionelle symptomer Kroniske funktionelle lidelser

Årsager Sårbarhed: Biologiske, psykologiske, sociale, kulturelle Arv, social indlæring, tidligere sygdom, seksuelle overgreb Udløsende faktorer: Infektion eller anden fysisk sygdom Fysisk eller psykisk traume, stress eller belastning Lægen Tilfældigt fund ved undersøgelse Sygdom Vedligeholdende faktorer: Uhensigtsmæssige antagelser om symptomer og sygdommen Uhensigtsmæssig sygdomsadfærd Øget følsomhed af hjernen Sundhedssystemet Social og økonomisk afhængighed Kronisk sygdom PER FINK PROF., DR.MED., PH.D.

Filterteorien

Symptomperception og sygdomsopfattelse Somatisk lidelse Fysiologisk arousal Andre Sensation/symptom Eksterne stimuli Selektiv opmærksomhed på specifikke legemsdele/ kropsfunktioner Fortolkning/ Checking Interne Eksterne Tidligere erfaringer Personlige erfaringer Familie Andre Læger iatrogenitet Bøger/aviser, TV, internet etc. Lægmand, familie, venner Ængstelse/bekymring Fysiologisk arousal Beroligelse

Godt Sygdomsadfærd 3 Udvikling af BDS BDS starter Optur og nedtur ( Boom & Bust ) Normalt liv BDS Skidt Gennemsnitlig livskvalitet for en person med BDS = Rygerlunger eller Leddegigt

HJÆLPER: Fysisk træning Kognitiv terapi, ACT MBSR ( mindfulness) Medicin der påvirker hjernen HJÆLPER IKKE: Flere undersøgelser Operation, massage Medicin der påvirker led/muskler mv. Så nemt kan det siges (Foredrag: Danskernes Akademi på DR2)

Indsatsen - at spotte, håndtere, forebygge???

Perspektiver Svær Bodily distress syndrome Moderat Let Symptom diagnoser Symptom diagnoser: fx. Træthed, hovedpine, svimmelhed Funktionelle syndromer: fx. Irritabel tarmsyndrom, fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom 16

Udfordringer i en tværfaglig helhedsindsats Kommunale system, procedurer, tid, organisering forsørgelse, indsats, myndighed, udfører Sundhedssystem, procedurer, tid, organisering helbred, praktiserende læge, specialer, ventetider Beskæftigelse arbejdsevne, tidlig indsats og tilbage til arbejde Aktivitet krav/muligheder, del-rask, praktik, optræning, afklaring Sundhed syg/rask, funktionsevne, forebyggelse Aktivitet udredning, behandling, optræning, rekonvalescens

Rehabilitering - Funktionsevne: ICF-modellen (WHO 2001) Aktuel sygd.relateret funktionsforstyrrelse: Tab el. ændringer fx smerter, der fører til begrænsninger? Dispositioner, tidligere sygdomme Aktuelle sygdomme og klager: Sympt., varighed, diagn., behandling Helbredstilstand Aktuelt aktivitetsniveau: Handlinger der påvirkes - dagligdagens opgaver Begrænsninger og vanskeligheder? Akt. deltagelsesniveau: Sociale sammenhænge, fx arbejde, skole, tilbud Begrænsninger og vanskeligheder? Kan/kan ikke! Kroppens funktion og anatomi Aktiviteter Deltagelse Fysiske, sociale, holdningsmæssige Bolig Familie Aktiviteter Kommunale ydelser, Omgivelsesfaktorer ( fx arbejdsmiljø) Omgivelsesfaktorer Personlige faktorer Alder, køn, vaner, livsstil, livsforløb Opvækst, Uddannelse Erhvervsforløb Belastninger Misbrug Opfattelse, holdning Motivation!!!

Maria, 35 år Altid arbejdet, HF, ufaglært v. ældre- og hjemmepleje, drøm: SOSU-ass. Perfektionist, omsorgs- og ansvarsfuld, stille, lidt genert Ældste af 4, forældre skilt, mor alkoholiker, barndom ok Kæreste, 2 + 2 børn 2003-12: fødsler, bækkenløsning, depression behandling => ok ( korte sygemeld.) 2012: (kærestes ex får kræftdiagnose) akut voldsomme rygsm (mavesm, hovedpine, kognitive, søvnbesvær mv..) praktiserende læge: ro og udredninger Jobcenter: soc.rådgiver, tværfagligt team: fysio- og psykoedukation, delvis rask Socialt: hjemmehjælp, aflastning børn => raskmeldes efter 8 mdr. => 2013 SOSU-udd.???

Hvordan håndtere pt/borger med funktionel lidelse? Mødet viden, lyt, anerkend, tænk bio/psyko/socialt, ICF ( hvem involveret?) Tænk aktivitet - udredning/behandling? hverdag? andre indsatser? - relevante (kommunale) forløb? Psyko- og fysioedukation - viden, udfordring, selvhjælp Gradueret (op)træning - respektér og udfordr grænser Realistiske mål - afstem samlet aktivitetsniveau Fastholdelse - undgå langtids-, forsøg deltidssygemelding forebyg! Kommunikér - samarbejdspartnere, netværk, arbejdsgiver mv. - f.eks. rundbordssamtaler

Behandling/håndtering af BDS Stress: Ressourcer Belastninger Behandling: Ressourcer Belastninger Øgning af ressourcer Søvnforbedring Kostforbedring Motion (Graded exercise) Justering af netværk Positive aktiviteter Nedsættelse af belastninger: Liste over aktuelle belastninger Prioritering af belastningerne Start med den største belastning Liste over løsninger på den Vælg den letteste løsning først Aftale om at tage det første skridt, der fører mod løsningen til I ses igen

Symptom Håndtering Sygdomsopfattelse Følelser Opfattelse af og reaktion på symptomer

Godt Behandling/håndtering - 2. del Gradvis genoptræning: 10-15% stigning ved hvert trin Normalt liv og ikke dér BDS start her.. Skidt

GRADVIS GENOPTRÆNING OVERBELASTNING UDVIKLING KOMFORT Lisbeth Frostholm Psykolog, ph.d.

Hvad kan fagpersoner og samarbejdsparter gøre? Anerkend at en funktionel lidelse kan være en svær og langvarig tilstand Pt/borgere med funktionelle lidelser skal hverken overbelastes eller overses Hjælp pt/borgeren med at finde frem til det aktivitetsniveau, der er optimalt på det pågældende tidspunkt Acceptér at genoptræning skal foregå langsomt og gradvist

Hvad kan fagpersoner og samarbejdsparter gøre? Betragt funktionelle lidelse fra bio-psyko-social-kulturel vinkel Pt/borgeren er ikke psykisk syg, men den funktionelle lidelse er sandsynligvis blevet udløst og forværres af biologiske, fysiske, psykiske og sociale belastninger Vær optimistisk! De fleste borgere med funktionelle lidelser kan få det bedre, men ikke alle kan blive helt raske

Det fremadrettede arbejde Hvad tager I med? Hvad kan I gøre hver for sig og tværfagligt? Hvad er næste skridt????

Mere viden www.funktionellelidelser.dk Når kroppen siger fra, pjece. Information om funktionelle lidelser, udg. Komiteen for Sundhedsoplysning ( gratis) Funktionelle lidelser udredning og behandling red. Per Fink, Marianne Rosendal Funktionelle lidelser - Klinisk vejledning for almen praksis Dansk Selskab for Almen Medicin ( kan downloades) E-læringskursus funktionelle lidelser, DSAM se www.funktionellelidelser.dk Nationale retningslinjer - generaliserede smerter i bevægeapparatet, Sundhedsstyrelsen, 2014 Bøger på vej: Børn og funktionelle lidelser samt Populærvidenskabelig bog om Funktionelle lidelser

, Formidlingsteamet: formidler viden til fagpersoner, organisationer og generelt om funktionelle lidelser (udredning, behandling, håndtering, forebyggelse) inspirerer til at udvikle det mono- og tværfaglige samarbejde omkring patienterne/borgerne via: - info-møder - temamøder/-dage - undervisning/kurser metodetilgang - pjecer - hjemmeside www.funktionellelidelser.dk Kontakt Kirsten Zacho, sprog- og kursussekretær tlf: 7846 4346 mail: kirszach@rm.dk, Aarhus Universitetshospital, Barthsgade 5, 1., DK-8200 Århus