Storyline - som pædagogisk tilgang til implementering af fx kliniske retningslinjer Landskonference Fagligt selskab for sygeplejersker, der arbejder med udvikling og forskning Svendborg, d. 20. Marts 2013 Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd., MBA, RN
Krav til fagprofessionelle At fagprofessionellearbejder ud fra evidensbaseret viden i relation til plejen af patienten At fagprofessionellearbejder ud fra evidensbaseret viden i forhold til implementeringen af den klinisk evidens-baserede viden i relation til plejen af patienten
Tiltag i dansk sundhedsvæsen -perioden 2012-2015 I finansloven 2012 er afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2012 2015 til udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer, der beskriver diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering for konkrete patientgrupper baseret på evidens for virkning og bedste praksis. Der er nedsat, styregruppe og nationalt udvalg for kliniske retningslinjer samt ad hoc arbejdsgrupper, til udarbejdelse af generisk model for kliniske retningslinjer m.v. Der er bl.a. nedsat en: Metodeunderarbejdsgruppe vedr. implementering af nationale kliniske retningslinje Sundhedsstyrelsen, www.sst.dk
Kliniske retningslinjer Definition Systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fag-personerog patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer. * systematiske henfører til, at retningslinjens indhold, anbefalinger og indikatorer baserer sig på den bedst tilgængelige viden (evidens). Vedr. evidensbaseret viden og kliniske retningslinjer, se Scheel LS (2009): Sygeplejefaglige problemstillinger er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer. www.centerforkliniskeretningslinjer.dk
Retningslinje tryksår Alle hoftebrudspatienter skal som minimum behandles som værende i middel risiko for udvikling af trykskade indtil risikoscreening er foretaget Senest 2 timer efter indlæggelse screenes patienten for trykskaderisiko, hvorved det bliver vurderet om patienten har et højererisikoniveau end middel risiko Til klassifikation af trykskadens sværhedsgrad bør European PressureUlcerAdvisoryPanel definition anvendes. Overordnet trykskade forebyggende indsats iværksættes i henhold til flow chart. Patienten inddrages aktivt i egen forebyggende indsats Trykskadeforebyggende madrasser og friktionsnedsættende hjælpemidler skal yderligere tages i anvendelse i situationer (på sengeafsnit, operationsstuer, modtagelse og skadestuer), hvor patientens mobiliseringstilstand ændres akut eller planlagt fra fuld mobilitet til reduceret mobilitet Er patienten i middel eller høj risiko for udvikling af trykskader, vurderes nedenstående områder. Hvis en eller flere af nedenstående risikofaktorer er til stede, iværksættes individuelle forebyggende handlinger specifikt rettet mod dette område 1) Er der genstande eller apparatur, som kan forårsage tryk hos denne patient (ilt-eller dropslanger, ledninger til apparatur, folder på tøj, ekstensionsstøvle, stopklods etc.) 2) Etc. VogelsangAB, Bentzen T. (2009). Evidensbaseret klinisk retningslinje for forebyggelse af trykskader hos patienter med hoftebrud. Center for Kliniske Retningslinjer.
Udsagn - implementering af kliniske tiltag Mangelfuld ernæringsscreening Vi gør det, men vi dokumenterer ikke altid handlingerne Vi bruger kun nogle af anbefalingerne i den kliniske retningslinje. Sygeplejersker siger de foretager VAS score, patienterne mener ikke altid at de har fået det gjort Vi følger ikke op på Ernæringsscreening
Fagprofessionelle - nogle spørgsmål til overvejelse Fagprofessionelle er de: mere under indflydelse af, hvad de selv bringer til situationen end af objektive data? mangler de i nogen grad viden om kollegaer og deres typiske mønstre eller forhold? påvirkes de fagprofessionelleaf konteksten, situationen og af plejeenheden på en måde, der vanskeliggør ændringer? anvender fagprofessionellenogle bestemte variationer af mønstre, som de resonerer ud fra???
Storyline - en pædagogisk tilgang Storyline tilgangen kan anvendes til at øge fagprofessionelles kompetencer i forhold til implementering af evidensbaseret viden i praksis. Eks. på arbejdet med storyline fra kursus i Center for Kliniske Retningslinjer Scheel LS (2010). Storyline som en tilgang til implementering af kliniske retningslinjer. Nyhedsbrev nr. 1, årg. 3, Center for Kliniske Retningslinjer www.centerforkliniskeretningslinjer.dk
Storyline -case eksempel Der er behov for at få indført kliniske retningslinjer vedrørende forebyggelse aftrykskadertil patienterne på Ortopædkirurgisk Afdeling C. Det vurderes at disse forhold kan gøres bedre jfr.: Afdelingens audits vedrørende trykspor og trykskader Tilbagemeldinger fra hjemmeplejen vedr. trykskader Det er besluttet at indføre kliniske nationale retningslinjer, og du/i skal som nøglepersoner sikre at disse implementeres.
Storyline Kendetegn Tid, sted, aktører og hændelser Der er tale om: Et tematisk, problemorienteret forløb, hvor undervisningen ikke kredser om et centralt emne, men er en fremadskridende fortælling At deltagerne lærer ved at opdage, reflektere, samtale og handle ud fra en virkelighed de kender; så de udfordres til at udvikle deres forståelse af verden Der anvendes Illustrationer og ikke kun fortællinger Scheel, LS (2010). Storyline som tilgang til implementering. Nyhedsbrev, Center for Kliniske Retningslinjer Februar 2010, årg. 3, nr. 1 Falkenberg C. (2007).LearningTheory: Substantiatingthe Storyline Approach to Teaching. I: Bell S, HarknessS, White G. Storyline, Past, Present and Future. University of Strathclyde; Glasgow.
Nøglespørgsmål - væsentlig i storyline Nøglespørgsmål skal åbne op og kan f.eks. starte med: "Hvad tror I...?", "Hvordan tror I...?" "Kan I forestille jer...? Deltagerne får et overblik over de udfordringer de står overfor og bearbejder væsentlige faglige, etiske og juridiske områder. Herved tilegner de sig et fagligt, teoretisk og metodisk grundlag, som de kan bruge, når de sammen med kollegaer i praksis, skal implementere de kliniske retningslinjer. Scheel LS (2010). Storyline som en tilgang til implementering af kliniske retningslinjer. Nyhedsbrev nr. 1, årg. 3, Center for Kliniske Retningslinjer www.centerforkliniskeretningslinjer.dk
Storyline Deltagerne konstruerer en fælles afdeling Tid og sted Ortopædkirurgisk afdeling, med sengeafsnit og ambulatorium Sygehusets og afdelingens organisation og kvalitetsorganisation Hvorfor illustrationer? Hvordan relatere illustrationer til teori? Scheel LS (2010) fra kursus i implementering, Center for Kliniske retningslinjer. www.centerforkliniskeretningslinjer.dk
Storyline Deltagerne konstruerer fælles aktører Aktører Personale, ledelse, kvalitetspersoner m.fl. Hvilken betydning har personerne? Hvordan bestemmes egenskaberne hos personerne? Scheel LS (2010) fra kursus i implementering, Center for Kliniske retningslinjer. www.centerforkliniskeretningslinjer.dk
Storyline Underviser og deltagerne konstruerer hændelser Hændelser Udkast Opdragsgiver Formål Delmål Mål Opdrag fra Afdelingsledelsen Afdelingsledelse i Ortopædkirurgisk afdeling C At Ortopædkirurgisk afdeling har en høj kvalitet i behandling og plejen At personalet arbejder efter evidensbaserede retningslinjer inden for forebyggelse af tryksår, håndhygiejne m.v. At arbejdet med kliniske retningslinjer er organiseret og følges op af audits At personalet har gennemført undervisning i håndhygiejne. Osv. Periode 1. oktober 2010 til 1. april 2011 Økonomi Afgrænsning Rammebetingelser Indikatorer for implementeringen 35.000 kr. ti kursusudgifter, kørsel, mødeudgifter m.v. til nøglepersoner Basisorganisationen har ansvar for at arbejde med den nye viden fra kurser m.v. Alle afsnit bidrager med nødvendige personaleressourcer til projektet Resultatet måles på indikatorer før og efter implementeringen. Indikatorer, der går på struktur, proces og resultater aftales med afdelingsledelsen. Hvordan skabe og styre hændelser? Hvordan gives delopgaver samtidig med at storylinen fastholdes? Hvordan anvendes videnskabelige teorier i arbejdet? Scheel LS (2010) fra kursus i implementering, Center for Kliniske retningslinjer. www.centerforkliniskeretningslinjer.dk
Storyline - nogle erfaringer Ledelse af implementeringsprocessen Indhold og organisering Antal møder, mødestruktur, deltagere, ressourcer etc. Interessent og organisationsanalyser Kulturanalyse Valg af implementeringsstrategier og metoder Tids og handleplaner Facilitator og ledere Personlige og faglige forudsætninger Organisering af arbejde m.v. Ansvarsområde, roller og opgaver Forandringsstrategier, ledelse, motivation, læring Scheel LS (2010) fra kursus i implementering, Center for Kliniske retningslinjer. www.centerforkliniskeretningslinjer.dk
At lære at lære -i relation til klinisk praksis Skal facilitatorer, ledere og fagprofessionellearbejde evidensbaseret med implementering i en kompleks hospitalspraksis, er det nødvendigt, at de får færdigheder til selv at finde og bearbejde information, så de kan kommunikere deres ideer på mange forskellige måder. De skal kunne tænke imaginært, de skal kunne takle problemer og teste løsninger. De skal kort sagt lære at lære. Denne proces er karakteriseret ved fem væsentlige elementer. at starte fra det kendte at designe nøglespørgsmål at skabe hypoteser eller modeller at teste modellen op imod evidens at tilpasse modellen til resultaterne at evaluere det, der er gjort Scheel LS (2010). Storyline som en tilgang til implementering af kliniske retningslinjer. Nyhedsbrev nr. 1, årg. 3, Center for Kliniske Retningslinjer www.centerforkliniskeretningslinjer.dk
Nøglespørgsmål - væsentlig i storyline Nøglespørgsmål skal åbne op og kan f.eks. starte med: "Hvad tror I...?", "Hvordan tror I...?" "Kan I forestille jer...? Deltagerne får et overblik over de udfordringer de står overfor og bearbejder væsentlige faglige, etiske og juridiske områder. Herved tilegner de sig et fagligt, teoretisk og metodisk grundlag, som de kan bruge, når de sammen med kollegaer i praksis, skal implementere de kliniske retningslinjer. Scheel LS (2010). Storyline som en tilgang til implementering af kliniske retningslinjer. Nyhedsbrev nr. 1, årg. 3, Center for Kliniske Retningslinjer www.centerforkliniskeretningslinjer.dk
Væsentlig for vellykket implementering En vigtig pointe er, at deltagerne får at vide, at deres egen og andres kreative og argumenterende tænkning er værdifulde både for at kunne beskrive kompleksiteten i en situation, men også for at kunne finde løsninger til den. Det, at der er personer til stede i Storylinen betyder, at deltagerne altid vil have en personlig involvering gennem identifikation med disse i historien. Dette er bl.a. en af forskellene fra traditionel projektarbejde og problembaseret læring. Scheel et.al. (2009). Storyline en pædagogisk tilgang. Uddannelsesnyt nr. 3, 20. årgang. 2009, s. 18-22.
Evidensbaseret implementering - udfordringer Deltagerne har mange erfaringer og selvforståelser om projektledelse og implementering, hvor udfordring er at de kan: sætte deres erfaringer og selvforståelser i spil se sig selv som forandringsagenter i praksis spejle egne roller og opgaver på en effektiv og tryg måde bruge det lærte umiddelbart efter undervisning. drøfte følsomme problemstillinger på tryg vis, og at de kan behandles principielt og fra forskellige perspektiver gå til kernen i de komplekse praksissituationer se mønstre og forskellige perspektiver og gå bag om konteksten
Evidensbaseret implementering - udfordringer Fagprofessionelle: har en kompleks og flertydig praksis har hver deres egne erfaringer og forforståelser har behov for ny viden, men især behov for at ændre eksisterende viden, holdninger og adfærd har behov for at få færdigheder i at analysere og at integrere teori til praksis
Evidensbaseret implementering -udfordringer som underviser i storyline At kunne undervise i en multikompleks praksis, improvisere og tilsidesætte egne forestillinger At kunne og ville uddanne demokratiske samfundsborger. At kunne håndtere et højt teoretisk niveau for at sikre evidensbaseret praksis og implementering i praksis. At kunne fastholde temaer i illustrationer At give den lærende gnisten og gejsten til selv at stille nøglespørgsmål!
Hvor storyline er anvendt Virksomheder: Banker, Lego, Post Danmark Mange forskellige lande: Europa, Uruguay, Vietnam, osv. Mange forskellige skoler: Folkeskole, Mange forskellige fag: dansk, sprog, matematik, geografi etc. Osv. se hjemmeside på internettet Storyline International Website www.storyline-scotland.com