Bilag 8 Nøgletal børn 1
Korrektion af karakterer - Kriterier for elevernes baggrund fra UNI-C/UVM Herkomst og oprindelsesland Forældrenes højeste fuldførte uddannelse Faderens/moderens arbejdsmarkedsstatus Forældrenes gns. bruttoindkomst Faderens/moderens ledighedsgrad Familiestatus 2
Lavere andel etniske børn - Indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande 6-15 år 12. 1. 8. 6. 4. 2. 1996 2 24 28 3 25 2 15 1 5 1996 2 24 28 Kilde: KS københavnerdatasæt, som opdateres med 212 i august 214. 3
Forældrene er bedre uddannet - Børn 6-15 år hvis forældre højest har grundskole 1. 8. 6. 4. 2. 1996 2 24 28 3 25 2 15 1 5 1996 2 24 28 Kilde: KS københavnerdatasæt, som opdateres med 212 i august 214. Et lignende kriterier anvendes også til fordeling af midler til anbringelser og forebyggende foranstaltninger på enheder placeret i bydelene af Socialforvaltningen. Analyser fra SFI viser, at kriteriet har betydning af antallet af anbragte børn og unge. 4
Andel fædre uden job - Børn 6-15 år hvis far er ledig eller uden for arb.marked 6. 5. 4. 3. 2. 1. 1996 2 24 28 25 2 15 1 5 1996 2 24 28 Kilde: KS københavnerdatasæt, som opdateres med 212 i august 214. Et lignende kriterium anvendes også til fordeling af midler til anbringelser og forebyggende foranstaltninger på enheder placeret i bydelene af Socialforvaltningen. 5
Andel mødre uden job - Børn 6-15 hvis mor er ledig eller uden for arb.marked 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. 1996 2 24 28 4 3 2 1 1996 2 24 28 Kilde: KS københavnerdatasæt, som opdateres med 212 i august 214. Et lignende kriterium anvendes også til fordeling af midler til anbringelser og forebyggende foranstaltninger på enheder placeret i bydelene af Socialforvaltningen. Analyser fra SFI viser, at kriteriet har betydning af antallet af anbragte børn og unge. 6
Andel langtidsledige fædre - Børn 6-15 år hvis far er ledig mere end et ½ år 3. 2.5 2. 1.5 1. 5 1996 2 24 28 15 12 9 6 3 1996 2 24 28 Kilde: KS københavnerdatasæt, som opdateres med 212 i august 214. 7
Andel langtidsledige mødre - Børn 6-15 år hvis mor er ledig mere end et ½ år 4. 15 3. 12 2. 1. 9 6 3 1996 2 24 28 1996 2 24 28 Kilde: KS københavnerdatasæt, som opdateres med 212 i august 214. 8
Uændret andel fra brudte hjem - Børn 6-15 år af enlige forsørgere 2. 15. 1. 5. 1998 22 26 21 35 3 25 2 15 1 5 1998 22 26 21 Kilde: KS københavnerdatasæt, som opdateres med 212 i august 214. Analyser fra SFI viser, at kriteriet har betydning af antallet af anbragte børn og unge. 9
Større andel fra kernefamilier - Børn -5 år af enlige forsørgere 8. 6. 4. 2. 25 2 15 1 5 1998 22 26 21 1998 22 26 21 Kilde: KS københavnerdatasæt, som opdateres med 212 i august 214. 1
Almene folkeskoler 11
Andel uden job - Børn m. forældre på kontanthjælp/førtidspension 6. 5. 4. 3. 2. 1. 1996 2 24 28 2 15 1 5 1996 2 24 28 Kilde: KS københavnerdatasæt, som opdateres med 212 i august 214. Et lignende kriterium anvendes til fordeling af midler mellem skolerne af Børne- og Ungdomsforvaltningen. Analyser fra SFI viser, at kriteriet har betydning af antallet af anbragte børn og unge. 12
Børn fra ressourcesvage hjem - Børn m. forældre på førtidspension 2. 1.5 1. 5 1996 2 24 28 5 4 3 2 1 1996 2 24 28 Kilde: KS københavnerdatasæt, som opdateres med 212 i august 214. Et lignende kriterium anvendes til fordeling af midler mellem skolerne af Børne- og Ungdomsforvaltningen. Analyser fra SFI viser, at kriteriet har betydning af antallet af anbragte børn og unge. 13
Lavere andel etniske børn - Tosprogede elever 12. 1. 8. 6. 4. 2. 1996 2 24 28 3 25 2 15 1 5 1996 2 24 28 Kilde: KS københavnerdatasæt, som opdateres med 212 i august 214. Et lignende kriterium anvendes til fordeling af midler mellem skolerne af Børne- og Ungdomsforvaltningen. 14
Forebyggende tidlige indsats i daginstitutioner 15
Færre børn m. ung enlig forældre - Børn m. ung enlig forældre 2.5 4 2. 1.5 1. -5 år 5 1-13 år 6-9 år 1998 22 26 21 3 2 1-5 år 6-9 år 1-13 år 1998 22 26 21 Kilde: KS københavnerdatasæt, som opdateres med 212 i august 214. Et lignende kriterium anvendes til fordeling af midler mellem daginstitutionerne til den forebyggende tidlige indsats af Børne- og Ungdomsforvaltningen. 16
Andel forældre uden job - Børn m. mindst en forældre uden beskæftigelse 15. 5 12. 4 9. 3 6. 2-5 år 3. -5 år 1 6-9 år 6-9 år 1-13 år 1-13 år 1996 2 24 28 1996 2 24 28 Kilde: KS københavnerdatasæt, som opdateres med 212 i august 214. Et lignende kriterium anvendes til fordeling af midler mellem daginstitutionerne til den forebyggende tidlige indsats af Børne- og Ungdomsforvaltningen. Kriteriet anvendes også til fordeling af midler til anbringelser og forebyggende foranstaltninger på enheder placeret i bydelene af Socialforvaltningen. 17
Flere m. uddannede forældre - Børn, hvis forældre højest har grundskole 8. 3 6. 2 4. 2. -5 år 6-9 år 1-13 år 1996 2 24 28 1-5 år 6-9 år 1-13 år 1996 2 24 28 Kilde: KS københavnerdatasæt, som opdateres med 212 i august 214. Et lignende kriterium anvendes til fordeling af midler mellem daginstitutionerne til den forebyggende tidlige indsats af Børne- og Ungdomsforvaltningen. Kriteriet anvendes også til fordeling af midler til anbringelser og forebyggende foranstaltninger på enheder placeret i bydelene af Socialforvaltningen. Analyser fra SFI viser, at kriteriet har betydning af antallet af anbragte børn og unge. 18
Vurdering børns socioøkonomiske forhold Børnenes socioøkonomiske forhold vurderes ved at sammenligne 27 med 211 For nøgletal vedr. arbejdsmarkedstilknytning sammenlignes niveauet under sidste med nuværende Et faldende niveau eller en faldende andel er udtryk for bedre socioøkonomiske forhold 19
Konjunktur og jobmulighed Børnenes trivsel afhænger af forældrenes arbejdsmarkedstilknytning Særligt langvarige perioder uden arbejde er problematiske Arbejdsmarkedstilknytning afhænger af konjunktursituationen Arbejdsløsheden er højere under er end under højkonjunkturer Over tid kan det niveau, arbejdsløsheden bevæger sig om, ændre sig Når udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen fra 27-11 skal bedømmes, er det nødvendigt at se på, hvordan niveauet under sidste i begyndelsen af 2 erne var i forhold til niveauet under nuværende. 2