Ve og Vel Sygemeldinger med psykisk årsag Gert Thomsen 11. Jan oktober Schmidt 2012 Staffmeeting Psykiatri Vest
Baggrund Stigende hyppighed af sygemeldinger med stress og depression Hyppig årsag til langtidssygemelding Hyppig årsag til førtidspension Ringe viden om forløbene
Metode Oplysning om personer, der sygemeldes med psykisk årsag i 2 kommuner 2010 2011 Spørgeskema 1 Spørgeskema 2 ved raskmelding eller efter et år Register data: Arbejde/arbejdsløshed DREAM Samtale-behandling Sygesikringen Interview
Deltagelse Oplysning om sygemelding 665 Besvarede spørgeskema 1 307 46% Besvarede spørgeskema 2 112 17% Alder: 17-65 gns 38 år Køn: 66% kvinder
Hvor enig er du i følgende udsagn Udsagn Hazard Ratio p-værdi De nødvendige aktører blev inddraget 2,4 0,04 Der blev taget hånd om mig fra systemets side 2,4 0,002 Min arbejdsplads gjorde hvad den kunne for at 2,3 0,004 hjælpe mig tilbage i arbejde Der har været en klar plan for min sygemelding 2,2 0,01 Jeg fik den hjælp og støtte jeg behøvede for at komme tilbage på arbejde De forskellige aktører var enige om hvad der skulle ske i min sag Min arbejdsplads havde forståelse for min situation 2,0 0,02 1,7 0,05 1,7 0,06
Hvor enig er du i følgende udsagn Udsagn Hazard Ratio p-værdi Jeg måtte igen og igen fortælle de samme ting 0,6 0,05 til forskellige aktører Jeg skulle selv være opsøgende for at der skete 0,5 0,02 noget Der gik for lang tid før der skete noget 0,4 0,001 Jeg følte jeg blev presset til at starte med at arbejde igen 0,4 0,002
Tiltag for at hjælpe tilbage Indsats på arbejdspladsen andel Hazard P-værdi Ratio Blev der gjort noget fra 55% 2,84 <0,001 arbejdspladsens side for at hjælpe dig tilbage Kortere arbejdstid 46% 2,38 <0,001 Mindre psykisk belastende arbejde Omplacering til andet arbejde på samme arbejdsplads Mulighed for at fordele opgaver sammen med kolleger Mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet 15% 2,3 0,004 12% 1,79 0,08 14% 1,78 0,06 23% 1,47 0,14
Samtale behandling
Ve og vel interview Metode Resultater nedslag: belaster - hjælper Opsamling
Ve og Vel - interview Hvordan oplever og forstår udvalgte deltagere sygemeldinger med psykisk årsag?
Metode Interview af 7 deltagere i spørgeskemaundersøgelse (i arbejde) Delvist struktureret interview i eget hjem: livshistorie hvem er du? Sygemelding hvad, hvem hvordan?: belastning/hjælp Udskrivning interview 250 A4 ark Kodning temaer der viser sig Rapport - sammenholde med andre undersøgelser
Metode Gyldighed: Hvad kan et interview med 7 personer fortælle os?: Sådan kan en sygemelding med psykisk baggrund opleves med fokus på belastninger og støtte Hvad kan det give anledning til i form af spørgsmål eller undren i forhold til: Praksis Forskning Arbejdsmedicinsk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus http://www.sydvestjysksygehus.dk/wm222562
Belastninger Privatlivet - konflikter, trusler, vold, misbrug Arbejdslivet mængde, kultur, retfærdighed At blive et andet menneske Stigmatisering Sygemelding en familiekrise Jobcenter
At blive et andet menneske Psykiske, fysiske og adfærdsmæssige ændringer: Griber ind i deres relationer evnen til at rumme, forstå og håndtere jeg kunne ikke huske, når jeg satte mig i bilen, når jeg kom til et lyskryds, om jeg skulle til højre eller venstre, selvom jeg var på vej hjem fra arbejde jeg havde trykken for brystet koldsved, hjertebanken kvalme og opkastning så blev jeg arrig så begyndte jeg at bande Og så smed jeg jamen hvordan kommer du ud til døren, altså rent logisk set, så kan man bare ikke!
Ukendt land Sygemelding = ressourcer < belastninger Ude af sig selv og som et andet menneske lige pludselig en dag, ved du hvad., det her, det kan jeg ikke, jeg kan ikke gå på arbejde, jeg kan bare ikke Der var simpelthen bare lukket. Der kunne ikke være mere. Det var ligesom, at man har et rum, der er fyldt fuldstændig op. Der kan ikke være mere i, der kan bare ikke være mere...
Stigmatisering Arbejdspladsen, familien, de nære omgivelser og deltagerne selv: 1. da jeg kom ind og sagde, at jeg var nødt til at sygemelde mig da kunne jeg ligefrem se, hvordan han hoppede i sædet og tænkte, hvad fanden er nu det for noget 2. (mine forældre) blev også enormt skuffede over mig, da jeg blev sygemeldt de fortalte ikke til nogen, at jeg var sygemeldt 3. når du har brækket et ben, så kan folk se, hvad der er galt, men når jeg går herhjemme, så tænker folk, hvad fanden er han for en, gider han ikke lave noget som helst... reelt set kan enhver jo komme og sige, jeg er psykisk syg Jacobsen, C. B., Martin, H. M., Andersen, S. L., Christensen, R. N., & Bengtsson, S. (2010). Stigma og psykiske lidelser - som det opleves og opfattes af mennesker med psykiske lidelser og borgere i Danmark. Copenhagen: Dansk Sundhedsinstitut DSI; Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI.
Sygemelding en familiekrise Vi har snakket meget om det som min kone siger, det er jo noget som har fyldt rigtig meget i familien den frygt for, at man går ned igen, for som hun selv siger, hun synes, det var hårdt hun føler også rigtig meget, at hun har været med til at trække en op igen, altså og har jo en frygt for, at det sker igen, det er der ingen tvivl om. På den måde fylder det meget, det gør det det er derfor, jeg siger, selvfølgelig er det hårdt for en selv, men det er også hårdt for hele familien, det er det.
Jobcenter ukendt land Oplevelse af kontrol og krav Oplevelse af at være et nummer i rækken Oplevelse af krav om at træffe valg jeg skulle lige pludselig til at tage stilling til, hvad skal der nu ske, blive bange og så komme ud og sidde og snakke med en, der i bund og grund ikke havde lyst til at høre på, hvad der var galt. Hvor det egentlig bare handlede om, hvornår er du klar til at tage på arbejde igen. Jeg husker så tydeligt den ene samtale hun siger til mig, nå ja, hvad så. Så var jeg ligesom sådan lidt nå ja, hvad så Jamen hun skulle jo bare lige høre, hvordan det gik, og så skulle hun lige høre, hvad jeg havde af ideer i forhold til min fremtid, og jeg havde jo ingen ideer. Mik-Meyer, N. (2012). Den forstående læge og den evidenssøgende socialrådgiver: Rollebytte i dagens velfærdsstat. In M. Järvinen & N. Mik-Meyer (Eds.), At skabe en professionel (pp. 52-75). Copenhagen: Hans Reitzels Forlag. Ryom, P., Lund, P., & Hansen, V. I. (2013). 8 brancher og stress.
Hvor kom hjælpen fra? Familie og venner Praktiserende læge Psykolog Arbejdsplads (Jobcenter) (fagforening)
Hvor kom hjælpen fra? Familie og venner rumme og støtte behandling Jeg har heldigvis en rigtig god mand, og vi har så snakket rigtig meget om det Han er god til at lytte til mig han prøver rigtig meget at spore mig ind på, hvad der i virkeligheden betyder noget for mig.. Jeg tror aldrig jeg var kommet igennem, hvis jeg var alene han tog bare ansvaret fra dag et ellers havde jeg jo aldrig fået noget at spise han stod bare for alt.
Hvor kom hjælpen fra? Praktiserende læge: Diagnose anerkendelse og legitimitet Mulighed for at handle information og styring.. Så gik jeg til lægen, og lægen sagde det var jo uden tvivl stress. Altså virkelig. Det sagde hun så fik du jo det på plads. det var vigtigt for mig at kunne sige, at jeg var blevet sygemeldt. Det var ikke bare noget, jeg selv fandt på uanset hvad, ville jeg ikke kunne tage på arbejde næste dag. Det ville jeg ikke. Det var simpelthen fysisk umuligt. Hvis jeg bare havde ringet ind og sagt det, så ville de også ret hurtigt have bedt om en lægeerklæring (Beslutningerne) har jeg taget sammen med min læge både når jeg har sygemeldt mig, og når firmaet har begyndt at trække på, skal du ikke snart tilbage igen, kommer du ikke snart igen, Borritz, M., Netterstrøm, B., & Eller, N. (2012). Stressbehandling rådgivningsguide for almen praksis. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, 90, 432-439
Hvor kom hjælpen fra? Psykolog: Anerkendelse, forståelse og mestring Balance mellem belastninger og ressourcer Kort og rejseleder - revideret (livs-)historie jeg har aldrig været så glad for noget, som det var at komme hos hende (psykologen). Det var simpelthen en befrielse hun havde en kæmpestor tavle derinde, og så skrev hun op Peter du har været de og de ting igennem ikke også, og så kunne hun ligesom forklare det på en eller anden fantastisk måde, hvordan det hele det kom til at køre Jeg fik de værktøjer og så fik hun fortalt mig, at ved du hvad, det her, det er lovligt, man må godt, man må virkelig godt få sådan nogle tanker, fordi det er du ikke den eneste, der gør
Hvor kom hjælpen fra? Arbejdsplads: social støtte på arbejdspladsen muligheder for ændrede arbejdsvilkår gradvis tilbagevenden til arbejde Jeg kan huske i starten, da sagde han (lederen) du ved godt, at jeg skal ringe, fordi vi lige skal høre, hvordan det går og sådan noget Og det er fint, selvfølgelig skal han det. Så kommer dialogen jo også. Det der med, at så er man jo heller ikke bange for at ringe. Man føler det heller ikke som om, at man er presset. Ladegaard, Y., Netterstrøm, B., & Langer, R. (2012). COPEWORK - COPESTRESS Workplace Study Copenhagen: Bispebjerg Hospital; Arbejds- & Miljømedicinsk Afdeling.
Opsamling Bliver jeg nogensinde mig selv?: Jeg tror bare, det var fordi, at alt den sygemelding og alt det stress Jeg blev fuldstændig pillet fra hinanden. Og jeg kan også stadigvæk mærke, at jeg ikke er den samme person. Altså, jeg er ikke helt mig selv, og det tror jeg heller aldrig jeg bliver
Opsamling Lytte til det menneske der sidder over for os: anerkendelse, balance belastninger - ressourcer/støtte, oplevelse og forståelse Beskrive diagnose, funktionsniveau, prognose og skånehensyn Prioritere opgaver, hvad kan jeg hjælpe med hvor kan du gå hen? Rejseleder rollefordeling familie, arbejdsplads, fagforening, sundhedssektor, jobcenter ændre behandlingen fra en række afgrænsede opgaver til en historie om bedre funktionsniveau Larsen, A. I., Schmidt, J., & Jepsen, J. R. (2013). Arbejdsmedicin i praksis. Copenhagen: Munksgaard.