Funktionsundersøgelse. Rasmus Sylvester Bryder

Relaterede dokumenter
Skabelon til funktionsundersøgelser

Besvarelser til Calculus og Lineær Algebra Globale Forretningssystemer Eksamen - 8. Juni 2015

Besvarelser til Calculus og Lineær Algebra Globale Forretningssystemer Eksamen - 3. Juni 2014

Kalkulus 2 - Grænseovergange, Kontinuitet og Følger

11. Funktionsundersøgelse

Taylorudvikling I. 1 Taylorpolynomier. Preben Alsholm 3. november Definition af Taylorpolynomium

Noter til Computerstøttet Beregning Taylors formel

Oversigt [S] 4.5, 5.10

Grænseværdier og Kontinuitet

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015

Asymptoter. for standardforsøgene i matematik i gymnasiet Karsten Juul

PeterSørensen.dk : Differentiation

Taylor s approksimationsformler for funktioner af én variabel

Pointen med Differentiation

Andengradspolynomier - Gymnasienoter

Differential- regning

Grænseværdier og Kontinuitet

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2018

Grænseværdier og Kontinuitet

Mike Vandal Auerbach. Differentialregning (2) (1)

Taylor s approksimationsformler for funktioner af én variabel

En differentiabel funktion hvis afledte ikke er kontinuert Søren Knudby

Differentiation. Frank Nasser. 11. juli 2011

Mujtaba og Farid Integralregning

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2019

Besvarelses forslag til Tag-hjemeksamen Vinteren 02 03

Opgaver til Maple kursus 2012

[FUNKTIONER] Hvornår kan vi kalde en sammenhæng en funktion, og hvilke egenskaber har disse i givet fald. Vers. 2.0

Kapitel 2. Differentialregning A

13 -Integralregning. Hayati Balo, AAMS,Århus. 1. Det ubestemte integrale som betegnes med f (x)dx. 2. Det bestemte integrale som betegnes med b

Løsningsforslag MatB December 2013

Nøgleord og begreber Analysens hovedsætning Stamfunktioner Itereret integral Test itereret integral Fubinis sætning Test Fubini Eksempler Test produkt

1 monotoni & funktionsanalyse

UGESEDDEL 9 LØSNINGER. Sydsæter Theorem 1. Sætning om implicitte funktioner for ligningen f(x, y) = 0.

Projekt 4.6 Løsning af differentialligninger ved separation af de variable

Nøgleord og begreber Analysens hovedsætning Stamfunktioner Itereret integral Test itereret integral Fubinis sætning Test Fubini Eksempler Test produkt

Differential- regning

Løsning MatB - januar 2013

Taylorpolynomier og Taylors sætning

Stamfunktionsproblemet

Matematisk modellering og numeriske metoder

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 3. Januar 2017

Notesæt - Eksempler på polær integration

Matematikprojekt. Differentialregning. Lavet af Arendse Morsing Gunilla Olesen Julie Slavensky Michael Hansen. 4 Oktober 2010

10. Differentialregning

Vejledende besvarelse på august 2009-sættet 2. december 2009

Introduktion til differentialregning 1. Jens Siegstad og Annegrethe Bak

GEOMETRI-TØ, UGE 6. . x 1 x 1. = x 1 x 2. x 2. k f

MASO Uge 7. Differentiable funktioner. Jesper Michael Møller. Uge 7. Formålet med MASO. Department of Mathematics University of Copenhagen

Afgør for hver af følgende rækker om den er divergent, betinget konvergent eller absolut konvergent. 2 n. n=1 2n (n + 1)2 1 = 2(n + n+1

VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: Projekt Trigonometri

Differentialregning. Ib Michelsen

Partielle afledede og retningsafledede

Taylorpolynomier. Preben Alsholm. 17. april Taylorpolynomier. Funktion af ere variable. Preben Alsholm. Taylorpolynomier

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2017

Differentiation af Trigonometriske Funktioner

Integralregning Infinitesimalregning

MM501 forelæsningsslides

M A T E M A T I K A 2

Mere om differentiabilitet

Stamfunktionsproblemet

Test grafisk afledede Højere partielle afledede Differentiationsordenen er ligegyldig Partielle differentialligninger Test Laplaces ligning

matx.dk Differentialregning Dennis Pipenbring

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 5. Januar 2018

MASO Uge 7. Differentiable funktioner. Jesper Michael Møller. Uge 7. Formålet med MASO. Department of Mathematics University of Copenhagen

Integralregning med TI-Interactive! Stamfunktioner Integraler Arealer Jan Leffers (2005)

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 8

t a l e n t c a m p d k Kalkulus 1 Mads Friis Anders Friis Anne Ryelund Signe Baggesen 10. januar 2015 Slide 1/54

Residualer i grundforløbet

Funktioner. 3. del Karsten Juul

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2017

Fundamentale begreber fra Analysen. Introduktion. De reelle tal. Carsten Lunde Petersen

Elementær Matematik. Trigonometriske Funktioner

Løsningsforslag MatB Jan 2011

Løsningsforslag 27. januar 2011

f(x)=2x-1 Serie 1

z + w z + w z w = z 2 w z w = z w z 2 = z z = a 2 + b 2 z w

Løsningsforslag Mat B August 2012

Contents. Introduktion 2

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2019 ny ordning

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau maj 2016: Delprøven UDEN hjælpemidler 4 4

Ang. skriftlig matematik B på hf

Løsningsforslag MatB Juni 2014

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004

Analyse 1. Mads Friis Anders Friis Anne Ryelund. 25. maj 2018

Funktionsterminologi

Ligninger... 1 Funktioner & modeller... 3 Regression... 6 Sjove opgaver... 7

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Januar 2019

Lektion 5 Det bestemte integral

Analyse 1, Prøve 4 Besvarelse

1 Differentialkvotient

Matematik opgave Projekt afkodning Zehra, Pernille og Remuss

Løsninger til øvelser i kapitel 1

Løsningsforslag MatB Juni 2012

= λ([ x, y)) + λ((y, x]) = ( y ( x)) + (x y) = 2(x y).

Transkript:

Funktionsundersøgelse Rasmus Sylvester Bryder 7. november 2008

Dette projekt aeveres i forbindelse med LA T EX 2ε-kurset vejledningsuge 2, 2008-09 på KU; til projektet benyttes noter givet til opgaveløsning. Projektet beskæftiger sig med undersøgelse af funktionen f : R \ {±1} R givet ved f(x) = { cos(2x)/ ln( x ), for x R \ {0, ±1} 0, for x = 0 (1) 1 Plot af f Vi vil plotte f på intervallet [ 2, 2], og dette gøres i Maple med kommandoen plot(f(x), x=-2..2), idet vi forinden har deneret f i Maple som værende øverste del af gaelfunktionen i (??), samt sat f(0):=0. Plottet ses på gur 1. Figur 1: Plottet af f Det er ikke videre aæseligt hvordan grafen opfører sig omkring x-aksen; derfor indsnævrer vi vores y-interval i plot-kommandoen til [ 10, 10] (hvilket gøres med tilføjelsen y=-10..10), hvilket ses på gur 2. Vi bemærker først de lodrette linjer i x = ±1: f er heller ikke deneret i x = ±1, idet vi ikke må dividere med 0, men dette forklarer ikke de lodrette linjer. Det ser ud til at f(x) for x 1 + og f(x) for x 1, samt at f(x) 0 for x ±, således at f har to lodrette asymptoter i x = ±1 og én vandret asymptote i y = 0. Med gur 3 (hvor vi har fjernet de lodrette linjer og udvidet x-intervallet) som yderligere støtte, ser det også ud til at f er symmetrisk omkring y-aksen, altså så f( x) = f(x). Sidste kan vises idet f( x) = cos(2( x)) ln( x ) = cos( 2x) ln( x ) = cos(2x) ln( x ) = f(x), 1

Figur 2: Endnu et plot af f Figur 3: Et sidste plot af f så f er altså en lige funktion. 2 Kontinuitet af f Kontinuitet deneres således: Denition 2.1 (Kontinuitet). En funktion f : [a, b] R siges at være kontinuert i x 0 [a, b] hvis f(x) = f(x 0 ) x x 0 2

Mere præcist kan ovenstående formuleres således: ɛ > 0 δ > 0 x ]a, b[: x x 0 < δ f(x) f(x 0 ) < ɛ. Vi vil vise, at f er kontinuert i 0; ifølge denition?? skal grænseværdien af f for x gående imod 0 altså være lig f(0) = 0. Vi kan prøve at undersøge tælleren og nævneren separat for x 0, da begge består af kontinuerte funktioner (jf. Lindstrøm s. 214): cos(2x) x 0 = cos(2 0) = cos(0) = 1 ln( x ) = x 0 Dermed vil vi når vi lader x 0 i f(x) få numerisk mindre og mindre værdier, idet nævneren bliver numerisk større og tælleren vil gå imod en konstant, således at x 0 f(x) = 0 = f(0). Dermed er f ifølge denition?? kontinuert i 0. Skal vi vise, at f er kontinuert for alle x 0 R \ {±1}, kan vi gøre dette med en tilsvarende metode. Idet vi har, at cos og ln er kontinuerte funktioner, samt at cos(2x) x x 0 = cos(2x 0 ) ln( x ) x x 0 = ln( x 0 ) har vi altså at grænseværdier for disse to udtryk eksisterer for alle x 0 0. 3

Ifølge Lindstrøm 5.4.3 har vi nu, at cos(2x) f(x) = x x 0 x x 0 ln( x ) = x x 0 cos(2x) x x0 ln( x ) = cos(2x 0) ln( x 0 ) for alle x 0 0, så man skulle tro, at f var kontinuert for alle x 0 0, i og med denitionskriteriet på kontinuitet er opfyldt her. MEN! Dette gælder kun forudsat, at ln( x 0 ) 0. Altså må gælde, at x 0 / {0, ±1} for at ovenstående udtryk eksisterer, og derfor er f (i hvert fald) kontinuert for alle x / {0, ±1}. Har vi dog ydermere at x = 0, fandt vi før, at f faktisk også var kontinuert i 0 (idet vi satte f(0) = 0 i (??), da x 0 f(x) = 0), så f er altså kontinuert i hele sin denitionsmængde, og er dermed en kontinuert funktion. 3 Plot af f omkring x = 0 For at vise grask, at f er kontinuert i 0, kan vi bede Maple om at lave et plot af f på et lille interval omkring 0; her kunne man vælge [ 0.01, 0.01] og med kommandoen plot(f(x),x=-0.01..0.01,y=-0.25..0,axes=frame) får vi følgende: Figur 4: Plot af f omkring x = 0 Problemet er her, at vi jo ved at f er kontinuert i 0 og at f(0) = 0, men dette især det sidste er ikke synderligt tydeligt på plottet. Vi kan bede Maple om at gøre plottet mere detaljeret ved at lade plot bestemme funktionsværdier omkring x = 0 med kommandoen seq og dernæst optegne de fremkomne punkter og tegne en linje imellem dem. Ved at erstatte med [seq([t/50000,f(t/50000)],t=-500..500)] i plot får vi følgende: Her ses ret tydeligt, at f(0) = 0, og at alle punkter omkring 0 arbejder sig op imod f(0) des tættere de er på 0, hvilket altså klart illustrerer kontinuiteten i 0. 4

4 Dierentiabilitet af f Dierentiabilitet deneres således: Denition 4.1 (Dierentiabilitet). En funktion f : ]a, b[ R er dierentiabel i x 0 ]a, b[ hvis der eksisterer ét c R, så f(x) f(x 0 ) = c x x 0 x x 0 Tallet c kaldes dierentialkvotienten af f i x 0 og skrives c = f (x 0 ). En grask fortolkning af dierentiabilitet af f i x 0 er, at grafen for f ikke er kantet i x 0, altså at grafen ikke ændrer retning pludseligt i punktet; ud fra graferne ligner det at f ikke er dierentiabel i 0, så lad os undersøge dette. Vi skal altså nde f(x) f(0) f(x) = x 0 x 0 x 0 x = cos(2x) x 0 ln( x ) x Her kan vi overveje, hvad der så sker når vi lader x 0: cos vil gå imod cos(0) = 1, men nævneren er svær at tolke på, da ln jo vil gå imod, mens x vil gå imod 0. Vi introducerer derfor L'Hôpitals regel (om end det er lidt snyd, da vi bruger denne til at redegøre for dierentiabilitet): Sætning 4.2 (L'Hôpitals regel). Antag at x a g(x) = og at x a h(x) = for a R. Antag videre, grænseværdien x a g (x)/h (x) eksisterer (vi tillader at den kan være eller ). Da eksisterer grænseværdien x a g(x)/h(x), og der gælder, at g(x) x a h(x) = g (x) x a h (x) (2) Figur 5: Bedre plot af f omkring x = 0 5

Idet vi kigger på nævneren i vores undersøgte udtryk, kan vi omskrive således: ln( x ) ln( x ) x = x 0 x 0 x 1 (3) Lad os nu kigge på ln( x ): per denition har vi, at ln( x ) = { ln(x), for x > 0 ln( x), for x < 0 (4) Idet ln (x) = 1 x, har vi ifølge kernereglen (Lindstrøm 6.1.5), at { d 1 dx ln( x ) = x, for x > 0 1 ( x) = 1 x, for x < 0 (5) så ln ( x ) = 1 x. Da vi også ved, at (1/x) = 1/x 2, kan vi nu prøve at undersøge om udtrykket i (??) har en grænseværdi når vi dierentierer tæller og nævner: (ln( x )) 1/x x 0 (x 1 ) = x 0 1/x 2 = x 0 x2 x = x = 0 (6) x 0 Da x 0 (ln( x )) /(x 1 ) eksisterer, eksisterer x 0 ln( x ) x også og er lig denne. Hvis vi nu blot vælger at gå imod 0 fra højre, får vi fra (??), at ln( x ) x = x, x 0 + x 0 + således at ln( x ) x < 0, når x ]0, 1[ (idet f ikke er deneret i ±1). Tilsvarende får vi, at ln( x ) x > 0, når x ] 1, 0[. Idet cos(2x) 1 for x 0, vil vi have, at udtrykket i (??) vil blive numerisk større og større, og alt i alt får vi, at x 0 + x 0 cos(2x) ln( x ) x = cos(2x) ln( x ) x = faktisk udeneret i 0, og vi slutter at f ikke er dif- cos(2x) Derfor er x 0 ln( x ) x ferentiabel i 0. For alle x / {0, ±1} er f derimod dierentiabel, og i Maple fås dierentialkvotienten af denne ved at benytte kommandoen D(f): x 2sin(2x) ln( x ) cos(2x)abs(1, x) ln( x ) 2 x Betydningen af abs(1, x) kan slås op i Maples hjælpevindue: 6

The derivative of abs is denoted by abs(1,x). Altså er abs(1, x) givet ved fortegnet af x, og vi kan opskrive f (x) således, idet vi benytter (??): f (x) = { 2 sin(2x) ln(x) cos(2x) x ln(x) 2, for x ]0, 1[ ]1, [ 2 sin(2x) ln( x) + cos(2x) ( x) ln( x) 2, for x ], 1[ ] 1, 0[ (7) 5 Middelværdi af f på [ 0.01, 0.01] Vi får i det følgende brug for nogle sætninger og denitioner følgende sætning bevises ikke. Sætning 5.1 (Middelværdisætningen). Antag at f er dierentiabel på intervallet ]a, b[ og kontinuert på intervallet [a, b]. Da ndes ξ ]a, b[ så f (ξ) = f(b) f(a) b a Denne sætning er en central del af analyse, idet den fortæller os om monotoniforhold for f; hvis f > 0 på et interval er f voksende på dette, etc. Denition 5.2. Middelværdien af en kontinuert funktion h over [a, b] er deneret ved V (h) = 1 b h(t)dt b a Sætning 5.3 (Middelværdisætningen for integration). Lad h være en kontinuert funktion på intervallet [a, b]. Der ndes da ξ ]a, b[ så Bevis. Vi denerer H ved h(ξ) = V (h) = 1 b a H(x) = x a a b a h(t)dt h(t)dt, x [a, b] H er kontinuert på intervallet [a, b] og dierentiabel på intervallet ]a, b[, hvor H (x) = h(x) (jf. analysens fundamentalsætning, Lindstrøm 8.3.3). Det gælder da ifølge sætning??, at der ndes ξ ]a, b[ så h(ξ) = H (ξ) = = H(b) H(a) b a 1 b h(t)dt = V (h), b a hvilket var hvad vi skulle vise, idet vi ved næstsidste lighedstegn benyttede Lindstrøm 8.3.4. a 7

Figur 6: Plot af f og V (f) på [ 0.01, 0.01] Skal vi nde middelværdien af f på intervallet fra opgave 3 som var [ 0.01, 0.01] har vi idet f er kontinuert på dette interval (jf. opgave 2): V (f) = 1 0.01 f(x)dx 0.01 ( 0.01) 0.01 Maple giver med 1/(0.01-(-0.01))*int(f(x),x=-0.01..0.01), at V (f) 0.1830. Vi ønsker som det sidste at plotte både grafen for f og den middelværdi (som jo er en konstant) over det samme interval. Dette gøres med samme kommando som i opgave 3, blot med V (f) tilføjet under hvilket der skal plottes, hvoraf vi får gur 6. Idet vi ved at f er kontinuert på intervallet [ 0.01, 0.01], gælder sætning??, som siger, at der ndes mindst ét ξ ] 0.01, 0.01[, så f(ξ) = V (f). På guren ser vi faktisk, at der er to ξ, idet der er to skæringer mellem f og V (f). 8

Litteratur Tom Lindstrøm. Kalkulus. Universitetsforlaget, 2006. 9