Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet



Relaterede dokumenter
Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Hvad ved vi om kvaliteten af dansk kronikerbehandling?

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

Kræftepidemiologi. Figur 1

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Nøgletal for kræft august 2008

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013

KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret Tal og analyse

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

Social ulighed i forekomsten og overlevelsen efter kræft i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

CANULI En undersøgelse af social ulighed i incidens af og overlevelse efter kræft i Danmark

Analyse 14. oktober 2014

SEMINAR PANCREAS CANCER

Forord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet.

Strålebehandling af kræft

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft

Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne

Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Register

Transkript:

1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR

Lav social position og risiko for kræft i Danmark 2 Mundhule Strube Spiserør Mavesæk Lunge Cervix Nyre Blære 2 Bugspytkirtel Tyktarm Endetarm Livmoder Æggestok Testikel Hjerne Lymfom Leukæmi Bryst Prostata Modermærke

Lav social position og overlevelse efter kræft i Danmark 3 Mundhule Strube Spiserør Mavesæk Lunge Cervix Nyre Blære 3 Bugspytkirtel Tyktarm Endetarm Livmoder Æggestok Testikel Hjerne Lymfom Leukæmi Bryst Prostata Modermærke

Social ulighed og død af cancer spørgsmålet er hvor meget man kan reducere forskellen?

Forekomst af komorbiditet 5 100% 90% 80% 70% 60% 463 584 413 503 2333 2983 1226 1343 1925 631 3797 1053 2957 4115 1970 1961 584 1089 613 952 1204 942 1286 1332 50% 40% 30% 20% 1620 975 7697 2226 16385 4410 12021 4411 5587 2797 3534 4315 2 1 0 10% 0% 5

Alder og komorbiditet 6 Antal 0-5 års kræftoverlevere fordelt på komorbiditet og alder 25000 20000 67 Antal kræftoverlevere 15000 10000 77 54 0 1 2 5000 0 6 88 85 20 25 21 44 13 29 27 9 3 11 4 15 8 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-90 år Alder d. 1. januar 2011

Social position og komorbiditet 7 Alle kræftoverlevere 0-5 år siden diagnose komorbiditet og uddannelse Basic 13567 6304 5525 Vocational 33340 10213 7135 0 1 2 Higher 17827 3944 2181 7 0% 20% 40% 60% 80% 100%

Alder, social position og komorbiditet 8 8 Kræftpatienter diagnosticeret i 2009

System relaterede faktorer Uddannelse af personale Tilgængelighed Kulturelle faktorer Psykosociale kompetencer Social ulighed i overlevelse efter kræft Stadie Komorbiditet Behandling Uddannelse Overlevelse Alder, køn, diagnoseår, histologi, organ, aggressivitet

Betydning af stadie for den sociale ulighed i prognose efter kræftsygdom i Danmark 10 Lav social position associeret med avanceret stadie ved diagnose af kræft i: Bryst Dalton et al 2006 Rektal Frederiksen et al 2008 Lunge Dalton et al 2011 NHL Frederiksen et al 2011 Cervix Ibfelt et al 2012 Stadie og komorbiditet 10 Komorbiditet er associeret med højere stadie af cervixcancer men med lavere stadie af lungekræft Ikke associeret med stadie hos brystkræft, tarmkræft og NHL

Sociale forskelle i modtaget behandling for kræft? 11 Bryst kræft ingen forskel i forhold til uddannelse i kirurgi, kemoterapi, stråleterapi eller ET Cervixkræft ingen forskel i kirurgi; adjuverende behandling?? NHL lavere OR for modtagelse af strålebehandling blandt patienter med lav SEP (uddannelse, indkomst og bo alene); ingen forskel i kemoterapi eller immuniterapi Lungekræft forskel i 1 linje behandling (uddannelse og bo alene) både for kurativ og palliativ behandling 11 Mere broget billede mest ulighed i forhold til kræftformer med dårligere diagnose og kompliceret behandling

Cervix cancer overlevelse efter uddannelse 12 HR adjusted for stage, comorbidity and risk behav Long edu: 1 Medium edu: 0.98 (0.82-1.17) Short edu: 0.97 (0.68-1.40) 12

Og for lungekræft overlevelse efter uddannelse 13 13 HR overall: Long edu: 1 Medium edu: 1.07 (0.92-1.22) Short edu: 1.03 (0.89-1.18) (adj for age, gender, year, stage, treatment, PS and comorbidity)

NHL HR for death overall: Long edu: 1 Medium edu: 1.22 (1.13-1.34) Short udd: 1.37 (1.24-1.50)

Interaktion mellem indkomst og komorbiditet - brystkræft 15 Brystkræft(Dalton et al, 2007): Når der tages højde for stadie så findes en bedre overlevelse med: længere uddannelse højere indkomst samboende Komorbiditet påvirker lavindkomstgruppens prognose mere end højindkomstgruppernes: 15 Fx lavrisiko-brystkræft + anden alvorlig sygdom: Laveste indkomst 10-års overlevelse =65% Højeste indkomst 10-års overlevelse =80%

Anden betydende sygdom / komorbiditet betydning for social ulighed i overlevelse efter kræft 17 Fordeler sig forskelligt over sociale grupper og meget tyder på at det er en væsentlig faktor i den sociale ulighed i overlevelse Tendens til ophobning af risikofaktorer og alvorlig kronisk sygdom blandt visse sociale grupper - med alvorlige konsekvenser for helbred Målt 17 ved CCI opdateres mortaliteten af sygdomme drastisk ændret siden 1980 erne og ikke højde for sygdommens sværhedsgrad

Tak 18 Kolleger fra DCRS: Jørgen H Olsen, Christoffer Johansen, Marianne Steding-Jessen, Joachim Schüz, Susanne Kryger Kjær, Laila Starr, Else Ibfelt et al KB: Hans Storm, Gerda Engholm et al Merete Osler, Birgitte Frederiksen et al Erik Jakobsen, Kell Østerlind, Claus Høggdall, Peter Brown, Niels Kroman, Susanne Møller et al 18