Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet



Relaterede dokumenter
Social ulighed i kræftoverlevelse

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Social ulighed i kræftbehandling

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

Ulighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning. Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Hvad ved vi om kvaliteten af dansk kronikerbehandling?

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

Sundhedstrends og sygeplejeskerollerne Sundhedsøkonomen

Kræftepidemiologi. Figur 1

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018

Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015

Monitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

Cancerregisteret 1996

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden , Sundhedsstyrelsen 2010.

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

Nøgletal for kræft august 2008

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

Kræftoverlevelse i Danmark

KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013

Cancerregisteret 1995

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftens Bekæmpelse, Kvalitet & Patientsikkerhed 29. november 2013

KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation

Kræftoverlevelse i Danmark

Overlevelse for danske kræftpatienter

Region Syddanmark, samlet 84% kvt kvt. 16

Region Syddanmark, samlet 83% kvt kvt. 16

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret Tal og analyse

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

Social ulighed i forekomsten og overlevelsen efter kræft i Danmark

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet for 4. kvartal 2013

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Sundhedsudvalget 23. september 2014

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

CANULI En undersøgelse af social ulighed i incidens af og overlevelse efter kræft i Danmark

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen

Analyse 14. oktober 2014

SEMINAR PANCREAS CANCER

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013

nye kræfttilfælde i blandt mænd og blandt kvinder

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet. Opgørelse for 4. kvartal 2018

Forord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet.

Kvartalsopgørelse. 2. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 2. september 2013

Stinne Holm Bergholdt 1

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Strålebehandling af kræft

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Landslægeembedets årsberetning 2016

Indberetningsskema Region Midtjylland, april 2010

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Indberetningsskema Region Sjælland, april 2010

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 2. kvartal 2014

De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014

Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne

Social ulighed i kræftudredningen

Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Register

C O MPAS. Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Transkript:

1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR

Lav social position og risiko for kræft i Danmark 2 Mundhule Strube Spiserør Mavesæk Lunge Cervix Nyre Blære 2 Bugspytkirtel Tyktarm Endetarm Livmoder Æggestok Testikel Hjerne Lymfom Leukæmi Bryst Prostata Modermærke

Lav social position og overlevelse efter kræft i Danmark 3 Mundhule Strube Spiserør Mavesæk Lunge Cervix Nyre Blære 3 Bugspytkirtel Tyktarm Endetarm Livmoder Æggestok Testikel Hjerne Lymfom Leukæmi Bryst Prostata Modermærke

Social ulighed og død af cancer spørgsmålet er hvor meget man kan reducere forskellen?

Forekomst af komorbiditet 5 100% 90% 80% 70% 60% 463 584 413 503 2333 2983 1226 1343 1925 631 3797 1053 2957 4115 1970 1961 584 1089 613 952 1204 942 1286 1332 50% 40% 30% 20% 1620 975 7697 2226 16385 4410 12021 4411 5587 2797 3534 4315 2 1 0 10% 0% 5

Alder og komorbiditet 6 Antal 0-5 års kræftoverlevere fordelt på komorbiditet og alder 25000 20000 67 Antal kræftoverlevere 15000 10000 77 54 0 1 2 5000 0 6 88 85 20 25 21 44 13 29 27 9 3 11 4 15 8 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-90 år Alder d. 1. januar 2011

Social position og komorbiditet 7 Alle kræftoverlevere 0-5 år siden diagnose komorbiditet og uddannelse Basic 13567 6304 5525 Vocational 33340 10213 7135 0 1 2 Higher 17827 3944 2181 7 0% 20% 40% 60% 80% 100%

Alder, social position og komorbiditet 8 8 Kræftpatienter diagnosticeret i 2009

System relaterede faktorer Uddannelse af personale Tilgængelighed Kulturelle faktorer Psykosociale kompetencer Social ulighed i overlevelse efter kræft Stadie Komorbiditet Behandling Uddannelse Overlevelse Alder, køn, diagnoseår, histologi, organ, aggressivitet

Betydning af stadie for den sociale ulighed i prognose efter kræftsygdom i Danmark 10 Lav social position associeret med avanceret stadie ved diagnose af kræft i: Bryst Dalton et al 2006 Rektal Frederiksen et al 2008 Lunge Dalton et al 2011 NHL Frederiksen et al 2011 Cervix Ibfelt et al 2012 Stadie og komorbiditet 10 Komorbiditet er associeret med højere stadie af cervixcancer men med lavere stadie af lungekræft Ikke associeret med stadie hos brystkræft, tarmkræft og NHL

Sociale forskelle i modtaget behandling for kræft? 11 Bryst kræft ingen forskel i forhold til uddannelse i kirurgi, kemoterapi, stråleterapi eller ET Cervixkræft ingen forskel i kirurgi; adjuverende behandling?? NHL lavere OR for modtagelse af strålebehandling blandt patienter med lav SEP (uddannelse, indkomst og bo alene); ingen forskel i kemoterapi eller immuniterapi Lungekræft forskel i 1 linje behandling (uddannelse og bo alene) både for kurativ og palliativ behandling 11 Mere broget billede mest ulighed i forhold til kræftformer med dårligere diagnose og kompliceret behandling

Cervix cancer overlevelse efter uddannelse 12 HR adjusted for stage, comorbidity and risk behav Long edu: 1 Medium edu: 0.98 (0.82-1.17) Short edu: 0.97 (0.68-1.40) 12

Og for lungekræft overlevelse efter uddannelse 13 13 HR overall: Long edu: 1 Medium edu: 1.07 (0.92-1.22) Short edu: 1.03 (0.89-1.18) (adj for age, gender, year, stage, treatment, PS and comorbidity)

NHL HR for death overall: Long edu: 1 Medium edu: 1.22 (1.13-1.34) Short udd: 1.37 (1.24-1.50)

Interaktion mellem indkomst og komorbiditet - brystkræft 15 Brystkræft(Dalton et al, 2007): Når der tages højde for stadie så findes en bedre overlevelse med: længere uddannelse højere indkomst samboende Komorbiditet påvirker lavindkomstgruppens prognose mere end højindkomstgruppernes: 15 Fx lavrisiko-brystkræft + anden alvorlig sygdom: Laveste indkomst 10-års overlevelse =65% Højeste indkomst 10-års overlevelse =80%

Anden betydende sygdom / komorbiditet betydning for social ulighed i overlevelse efter kræft 17 Fordeler sig forskelligt over sociale grupper og meget tyder på at det er en væsentlig faktor i den sociale ulighed i overlevelse Tendens til ophobning af risikofaktorer og alvorlig kronisk sygdom blandt visse sociale grupper - med alvorlige konsekvenser for helbred Målt 17 ved CCI opdateres mortaliteten af sygdomme drastisk ændret siden 1980 erne og ikke højde for sygdommens sværhedsgrad

Tak 18 Kolleger fra DCRS: Jørgen H Olsen, Christoffer Johansen, Marianne Steding-Jessen, Joachim Schüz, Susanne Kryger Kjær, Laila Starr, Else Ibfelt et al KB: Hans Storm, Gerda Engholm et al Merete Osler, Birgitte Frederiksen et al Erik Jakobsen, Kell Østerlind, Claus Høggdall, Peter Brown, Niels Kroman, Susanne Møller et al 18