Hørsholm Kommune og Fredensborg Kommune har i fællesskab igangsat et arbejde om vurdering af forholdene omkring Kokkedal Station.

Dato 2016-07-01 NOTAT Projekt Kokkedal Station Kunde Hørsholm Kommune og Fredensborg Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-07-01 Til Charlotte Skov og Jacob Wrisberg Fra Jacob Deichmann Kopi til [Navn] Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk Kokkedal Station 1. Indledning Hørsholm Kommune og Fredensborg Kommune har i fællesskab igangsat et arbejde om vurdering af forholdene omkring Kokkedal Station. Formålet med arbejdet er at tilvejebringe et overblik over de problemer og muligheder der findes i området i forhold til bl.a. utryghed omkring stationen og mangel på parkeringspladser til cyklister og bilister, samt hvilke muligheder, der ligger i de gældende lokalplaner omkring stationen. Arbejdet skal munde ud i en liste over mulige indsatser. Rapporten består således af en kortlægningsdel og en forslagsdel. 1. Indledning... 1 2. Kortlægning... 2 2.1 Ejerforhold... 2 2.2 Bestemmelser i gældende planlægning og projekter i området... 3 2.3 Busterminalen... 6 2.4 Parkering... 7 2.5 Adgangsforholdene mellem den østlige P-plads og den sydlige perronbro... 9 3. Vurdering og løsningsmuligheder... 13 3.1 Busterminalen... 13 3.2 Cykelparkering... 13 3.3 Bilparkering... 15 3.4 Stibro... 15 3.5 Tryghed... 16 De angivne overslag er baseret på grove m2-priser med 30% tillæg for uforudsete udgifter. Der er ikke foretaget en egentlig projektering af de foreslåede elementer. Alle priser er excl. moms. Rambøll Danmark A/S CVR NR. 35128417 1/20 Medlem af FRI

2. Kortlægning 2.1 Ejerforhold Ejerforhold (matrikelkortet er ikke tilpasset omlægningen af Lågegyde). Hele stationsområdet ejes af hhv Hørsholm Kommune, Banedanmark og DSB. 2/20

2.2 Bestemmelser i gældende planlægning og projekter i området Gældende lokalplaner i Hørsholm Kommune. Tegningen viser ikke lokalplan 18 i Fredensborg Kommune. Følgende lokalplaner er gældende i området omkring stationen. Fredensborg Kommune, lokalplan 18 Lokalplanområdet omfatter cykelparkeringen vest for Kystbanen og nord for kommunegrænsen. Området nærmest stationen er udlagt til cykelparkering. Der kan opføres en bygning på ca. 30 m 2 til nødvendige faciliteter i forbindelse med et opsyn og eventuelt cykelreparation. Hørsholm Kommune, lokalplan 45 Skovkanten En del af stationsområdet er i lokalplanen beliggende i et delområde, der er udlagt til vej- og parkeringsanlæg samt beplantningsbælte.. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade opført mindre bygninger, som er nødvendige til arealets vedligeholdelse og drift såsom redskabsskure samt læskure til busstopsteder m.v. Delområdet omfatter bl.a. bygningen Kokkedal Stationsvej 3. Denne var i vejen for den dengang planlagte linjeføring af Ådalsvej, som lokalplanen muliggør. Konsekvensen af denne bestemmelse er muligvis, at der ikke kan gives byggetilladelse til større ombygninger af denne bygning. Hørsholm Kommune, Lokalplan 145 Ådalsparken dækker det sydligste af P-pladsen vest for banen. I lokalplanen udlægges området til vej-, sti- og parkeringsformål. Hørsholm Kommune, lokalplan 147 Boliger og erhverv i Kokkedal Nordvest Lokalplanområdet omfatter området øst for stationen fra kommunegrænsen til og med den nye bro for Ådalsvej. 3/20

På området nærmest banen (delområde 2) giver lokalplanen mulighed for nybyggeri af en stationsnær erhvervsbebyggelse med kontorarbejdspladser umiddelbart øst for stationsområdet. Desuden er der mulighed for etablering af en enkeltstående butik på maks. 300 m² for dagligvareforsyning af lokalområdet. Illustration fra lokalplan 147. Den viste omlægning af Lågegyde er efterfølgende realiseret. Byggeriet i området kan udnytte terrænforholdene, sådan at det bygges i 3 etager mod banen og 2 etager mod Lågegyde. 4/20

Bebyggelsen skal udformes som stokbebyggelse, der skal placeres vinkelret på terrænets retning. For at fremme brugen af kollektiv transport fastsætter lokalplanen i delområde 2 bestemmelse om, at der skal anlægges 1 parkeringsplads pr. 100 m² erhvervsbyggeri og udlægges yderligere p-pladser svarende til 1 parkeringsplads pr. 75 m². Der skal anlægges 1 p-plads pr. 50 m² til butiksareal. Der skal anlægges minimum 50 offentligt tilgængelige parkeringspladser til pendlere, der benytter kollektiv trafik. Herudover skal der udlægges parkeringsareal til yderligere 25 p- pladser til pendlere. Det fremgår, at såfremt der etableres 400 arbejdspladser i erhvervsområdet er Hørsholm Kommune indstillet på at tilvejebringe yderligere 37 p-pladser uden for lokalplansområdet, men inden for det samlede stationsnære område og på begge sider af Kystbanen. Det fremgår ikke, hvor disse pladser i givet fald skal etableres. Illustrationerne i lokalplanen viser forskellige måder at etablere parkering på i f.eks. et samlet parkeringshus eller i en lang parkeringskælder parallelt med banen og med tilkørsel via rampe fra Jellerødgårdsvej. De 50 + 25 pendlerparkeringspladser ligger dog i alle løsninger i terræn i den nordlige ende af lokalplanområdet på begge sider af Jellerødgårdsvej. 5/20

2.3 Busterminalen Busterminalen set fra adgangsvejen, Kokkedal Stationsvej. Busterminalen er indrettet med i alt 9 skrå lameller, hvoraf den sydligste er landfast med Kystbaneperronen (passagerer her skal dog krydse cykelstien). Terminalen betjenes af 5 daglinjer, hvoraf 1 (linje 383) er gennemkørende og 4 har endestation. Af disse er 2 S-linjer (150S og 500S). Terminalen betjenes desuden af natbuslinje 95N. De 3 sydligste lameller er oprindeligt bygget til ledbusser og har derfor plads til længere busser end de andre. Terminalen fremtræder overdimensioneret. 1 lamel bruges slet ikke, og 1 betjener kun natbussen. Linje 500S råder over 2 lameller, selvom den har terminal (dette skyldes formodentlig, at busserne kører så tæt i myldretiden at en bus kan ankomme inden den forrige er afgået, og så skal der være plads til begge). Imidlertid oplyser MOVIA telefonisk, at de tomme lameller ind i mellem anvendes af busser der har depot. 6/20

2.4 Parkering Der er rekvireret parkeringstællinger fra DSB, og Rambøll har foretaget en kontrollerende tælling. Kort over de parkeringsområder, der er opgjort. Rød: Biler, Blå: Cykler. Cykelparkering Der er ca. 780 cykelstativer ved Kokkedal Station, fordelt i 6 områder, hhv. 3 vest og 3 øst for stationen. Der er 60 overdækkede og 30 overdækkede og aflåste stativer placeret i område C, svarende til hhv. ca. 8% og ca. 4% af den samlede parkeringskapacitet. Vejregelhåndbog for Trafikterminaler anbefaler at op mod 3/4 af cykelparkeringen bør være overdækket, og for større terminaler bør 1/5 være aflåselig og tyverisikker. 7/20

Parkeringstællingen viser, at der især er høj belægning i område B og C, hvor belægningen er over 100%. Dog er belægningen lav i de aflåste cykelstativer (I DSBs tælling er de tilsyneladende ikke talt med, fordi de ikke var færdigbygget på tælletidspunktet). I område A er stativerne i dårlig stand. Ved Rambølls tælling holdt 18% af cyklerne her uden for stativerne, selvom der ikke var fuldt belagt. Det kan også hænge sammen med at området er ret stort, og det er attraktivt for cyklisterne at parkere så tæt ved perronen som muligt. DSB nr. Kapacitet Talt DSB Belæg% Talt Rambøll Belæg% Cykler A 18341 320 234 73,1 207 64,7 B 18343 95 141 148,4 138 145,3 C overdækket 19961 60 61 101,7 70 116,7 C uoverdækket 19962 60 76 126,7 74 123,3 C aflåst 30 0 0,0 4 13,3 D 19006 48 31 64,6 30 62,5 E 18342 115 0 0,0 57 49,6 F 19996 50 28 56,0 28 56,0 I alt 778 571 73,4 608 78,1 Biler G 18345 36 36 100,0 37 102,8 H 18984 90 114 126,7 78 86,7 I 18985 38 39 102,6 38 100,0 J 18986 33 0 0,0 37 112,1 K 19997 64 73 114,1 56 87,5 I alt 261 262 100,4 246 94,3 Resultat af parkeringstællingerne Bilparkering Bilparkering er fordelt i 5 områder, 4 vest for og 1 øst for Stationen. Området øst for banen er etableret på Lågegydes tidligere kørebane. I den sydlige del af denne parkeringsplads parkeres uformelt på jordområde. Begge tællinger viser, at parkeringspladserne er næsten fuldt belagt, og der holder biler uden for båsene. Ved DSBs tælling var et parkeringsområde lukket, så der var større belastning på de andre områder. Iflg. DSBs hjemmeside er en belægningsprocent over 85% udtryk for at Det vil ofte være svært at finde plads i de mest belastede perioder. Hvis tællingerne er retvisende, mangler således 28-47 P-pladser for at undgå risiko for at bilister kører forgæves. 8/20

Biler parkeret på adgangsvejen til område H. 2.5 Adgangsforholdene mellem den østlige P-plads og den sydlige perronbro Den eksisterende stibro i sydenden af perronerne har sit brodæk liggende i omtrent kote 19. Det nærmeste flade terræn ud mod Lågegyde ligger omkring kote 18 18,5. Broen er 2,0 m bred. 2.6 Tryghed I Rambølls arbejde med tryghed i byrum, tager vi udgangspunkt i, at tryghed og utryghed på bestemte steder sjældent skyldes ét enkelt forhold. Oplevelsen af tryghed skabes typisk i et samspil mellem et steds fysiske indretning, det sociale liv på stedet og de mentale opfattelser og forestillinger om stedet. Tredelingen er et analytiske greb, der kan bruges til at forstå årsagen til utryghed på et sted og se på hvilke forskellige indsatser, man kan sætte i gang for at øge trygheden. Det fysiske aspekt af utryghed forekommer hyppigst i form af at fravær af lys og mislighold. Det sociale aspekt af utryghed forekommer typisk ved normbrydende adfærd, eller når der ikke er nogle menneske, der naturligt holder øje ved blot at være til stede. Menneskers tilstedeværelse opleves som naturlig overvågning, medmindre de optræder som bander eller 9/20

har en truende adfærd. Det mentale aspekt af utryghed kommer til udtryk gennem negative historier eller manglende kendskab til specifikke steder. Tryghedstrekanten Tryghedstrekanten er en model, vi bruger til at se hvilke faktorer der er på spil, hvordan de forholder sig indbyrdes til hinanden, og hvilke indsatsområder man skal kombinere, for at opnå den ønskede tryghed. Det fysiske - Stedernes fysiske indretning med alt fra belysning, vedligehold til snerydning har betydning for borgernes/brugernes oplevelser af tryghed. Det sociale - Borgernes/brugernes handlinger og kommunikation påvirker følelsen af tryghed og utryghed i mødet med andre mennesker i byen. Det mentale - Borgernes/brugernes opfattelser og forestillinger om steder påvirker deres følelse af tryghed og utryghed. På baggrund af et feltbesøg, presseklip og et interview med SSP-konsulent Ulrik Svanholm, har vi identificeret, at området omkring Kokkedal Station opleves som et utrygt sted, på grund af problemstillinger, der bunder i en kombination af sociale og fysiske forhold, der igen påvirker og forstærker borgernes mentale opfattelse af Kokkedal Station som et utrygt sted. De forskellige problemstillinger vil blive uddybet i nedestående afsnit. Den sociale dimension Kokkedal Station opleves især utryg i aften- og nattetimerne torsdag, fredag og lørdag, hvor en gruppe unge med anden etnisk baggrund mødes fast ved kebabbaren. Gruppen har en tendens til at råbe ad forbipasserende, hvilket er med til at give en følelse af utryghed. Der foregår desuden kriminalitet på stationen som hærværk og tyveri fra biler samt hashsalg i skovkanten. Pressen beskriver det sociale aspekt af utrygheden på Kokkedal Station, og skriver at utrygheden skyldes en gruppe på 15-20 unge, som chikanerer forbipasserende og personalet hos 7-11 med trusler, voldsom opførsel og åbenlyse butikstyverier, der har medført, at 7-11 har indskrænket deres åbningstider. 10/20

Det er ok at vente på toget om dagen imens det er lyst, men jeg vil helst undgå at stå her for længe når det er blevet mørkt. (Kvindelig togpassager på Kokkedal Station) Kebabstationen, der fungerer som mødested for en gruppe af områdets unge. Stedet er også populært blandt passagerer og beboere i området. Den fysiske dimension Ifølge SSP-konsulent Ulrik Svanholm er stationens indretning med svag belysning og mange kroge med buske og træer, som man kan gemme sig ved, med til at fremme den kriminelle adfærd med salg af hash og tyveri fra biler. Den svage belysning er desuden med til at påvirke den generelle oplevelse af utryghed blandt folk, der færdes på Kokkedal Station. Den gustne sparebelysning og den mulighed, som beplantningen giver for at gå lidt afsides og deale, er med til at gøre, at den her gruppe af unge vælger stationen som deres sted. (SSP konsulent Ulrik Svanholm). Den mentale dimension På baggrund af folks oplevelser på Kokkedal Station og historier om voldsepisoder og hærværk, er Kokkedal Station et sted, der i de sene aften og nattetimer fremstår som utrygt i borgernes bevidsthed. Konsekvensen af dette er, at flere vælger at tage toget fra stationen Rungsted Kyst i stedet, på trods af, at der er færre afgange. Dette påvirker igen den sociale 11/20

dimension af trygheden, da det er med til at mindske graden af naturlig overvågning fra tilstedeværelsen af andre borgere. Det er hele området og ikke bare stationen, der er et sted som man helst vil undgå at gå alene når det er mørkt (Mandlig passager, Kokkedal station) Der skiltes med videoovervågning af området. 12/20

3. Vurdering og løsningsmuligheder 3.1 Busterminalen Terminalen vurderes at være velfungerende, omend måske lidt overdimensioneret. Det betyder, at der ikke er de store gevinster at hente ved f.eks. en ombygning. Det kan overvejes at ændre en af lamellerne til kys&kør-bane. (Efter oplysning fra MOVIA foregår der allerede kys&kør gennem busterminalen). Dette vil dog have helt marginal betydning på det samlede udbud af parkeringspladser omkring terminalen. 3.2 Cykelparkering Selvom den samlede kapacitet i området ser ud til at være tilstrækkelig, er der behov for flere cykelparkeringspladser nærmest ved stationsbygningen. Der mangler også overdækket parkering. Erfaringsmæssigt kan etablering af overdækket parkering medvirke til at sprede cykelparkeringen, hvis de overdækkede pladser placeres strategisk. Der kan ikke umiddelbart etableres flere cykelstativer i det populære område B, medmindre der anvendes 2-etages stativer, hvilket kan være en mulighed. 2-etages cykelstativer indpasset i DSBs standard-cykelpavillion. 13/20

I område C kan kapaciteten hurtigt øges ved at åbne 2 af de 3 aflåselige enheder. Her er der også mulighed for at etablere flere cykelstativer syd for de eksisterende. Stativerne i område A bør renoveres, så det bliver mere attraktivt for cyklisterne at anvende hele parkeringsområdet, bl.a. med overdækket cykelparkering. Etablering af overdækket cykelparkering på østsiden kan hensigtsmæssigt ske, når lokalplan 147 realiseres. Groft overslag Etablering af 72 overdækkede cykelparkeringspladser i område A: 0,5 1,0 mio. kr., afhængig af om der også skal etableres ny belægning mm. Etablering af 60 overdækkede cykelparkeringspladser i forlængelse af område C: 0,4 0,5 mio. kr. Disse 2 tiltag vil øge antallet af cykelstativer med 60 og hæve andelen af overdækkede pladser fra 12 til 26%. Tegning af nogle af de nævnte forslag. 14/20

3.3 Bilparkering Der kan konstateres et behov for enten at øge parkeringskapaciteten eller at gøre det mindre attraktivt at foretage Parkér&Rejs ved Kokkedal. Vi antager, at meget få P-pladser anvendes af andre end pendlere. Der er ikke større butikker i området, og beboerne i nærheden har deres egne parkeringspladser. Lokalplan 147 kræver etablering af 50 pendlerparkeringspladser og udlæg af yderligere 25. Hvis behovet skal dækkes, bør alle 75 pladser etableres fra starten. Inden implementering af lokalplan 147 vil det være muligt forholdsvis billigt at øge parkeringskapaciteten i område K ved f.eks. at etablere vinkelret parkering i vestsiden af den gamle Lågegyde, men investeringen vil være spildt, når byggeriet i Lokalplan 147 skal etableres, og de pendlere, der har vænnet sig til at benytte pladserne, vil skulle finde andre pladser. Denne løsning anbefales derfor ikke. Hvis Hørsholm Kommune i forbindelse med lokalplan 147 yderligere skal etablere 37 P- pladser i nærområdet, kan der opstå konkurrence mellem bilisterne om adgang til P- pladserne. Rambøll har ikke viden, om nogle af disse pladser muligvis allerede er etableret, og hvilke konsekvenser dette evt har haft. Det vil være muligt at etablere et mindre antal supplerende parkeringspladser i område G, H og I, dog med en forholdsvis høj stykpris, da der vil være ret store kantstens-, beplantnings- og jordarbejder. Endelig vil der kunne skaffes ekstra pladser ved omlægning af busterminalen. Det vil dog være nogle pladser med en forholdsvis høj stykpris, da det er små enheder, som vil forudsætte en del omlægning af eksisterende forhold. Etablering af et parkeringssøgesystem vil medføre mindre trafik omkring stationen, men vil ikke medføre flere pladser. Groft overslag Etablering af ca. 10 parkeringspladser i område H og I: 0,3 0,5 mio. kr. 3.4 Stibro Det vurderes realistisk at forlænge stibroen i retning mod Lågegyde. Broen vil være 25 30 m lang og få et længdefald omkring 1:20 1:25, hvilket er inden for rammerne af vejledninger for tilgængelighed. Adgangen til perronerne er dog ikke tilgængelig. Etablering af broen vil spare de bilister, der parkerer sydligst langs Lågegyde for ca. 200 m gangafstand. Ved realisering af Lokalplan 147 vil broen være mest til nytte for de ansatte i området, da pendlerparkeringen til den tid placeres nærmere ved den nordlige bro. 15/20

Broen vil også være til glæde for f.eks. beboere i Louiselund og på Kokkedal Allé. Det er ikke undersøgt, om broens eksisterende konstruktion kan bære, at der etableres en forlængelse. Da broen ejes af Banedanmark, skal projektering ske i samarbejde med Banedanmark. Der gælder særlige procedurer for bl.a. banesikkerhed. Groft overslag 30 m lang og 2 m bred gangbro: 1,6 2,5 mio. kr. 3.5 Tryghed Sociale tiltag Politiet har tidligere haft en indsatsgruppe rettet mod den gruppe af unge, der holder til på Kokkedal Station. Indsatsen har bestået af tilstedeværelsen af civilbetjente, der har lavet påbud og anholdelser. Civilbetjentenes tilstedeværelse har hjulpet, men efter at indsatsen er ophørt, er gruppens adfærd igen blevet uhensigtsmæssig. På baggrund af dette anbefaler vi, at man foretager en ny målrettet indsats med civilbetjente på Kokkedal Station, kombineret med nogle fysiske tiltag, der vil forebygge at den kriminelle adfærd opstår, når betjentene ikke er til stede, så indsatsen med tiden kan drosles ned. Fysiske tiltag I området omkring Kokkedal Station er et nemt sted at begå kriminelle handlinger på grund af den nuværende beplantnings højde og tæthed kombineret med den mangelfulde belysning. Det er ved at ændre på beplantning og belysning muligt at skabe tryggere forhold i området. Beplantning Det anbefales derfor at udtynde og fælde dele af beplantningen som del af en bevidst beplantnings- og plejeplan. Den tætte beplantning, der kranser parkeringspladserne, H og J samt cykelparkering A vil kunne udtyndes, træerne opstammes og bundplantningen fjernes, så der skabes bedre oversigtsforhold og overskuelighed. Den beplantede skråning vest for parkeringsplads K er ligeledes med sine store, tætte træer medvirkende til at skabe utryghed og bør overvejes udtyndet i overensstemmelse med overordnet beplantningsplan.(henkastet affald, byggematr, mv. på arealet bidrager her til at forstærke det negative helhedsindtryk). De forskellige plantninger af bøgepur samler områdets forskellige funktioner og optager niveauforskelle. Imidlertid er flere at disse plantninger høje, 1,2 m - 1,5m. Det bør derfor også overvejes, at beskære puret ned til ca. 0,75 m, og i nogle tilfælde helt at fjerne puret, så områderne bliver mere overskuelige og beplantningen ikke rummer muligheden for at kunne skule sig. For at sikre en god helhed og sammenhæng delområderne imellem kan det blive aktuelt at etablere ny beplantning enkelte steder. 16/20

Belysning Det anbefales desuden at øge mængden af primærbelysning på adgangsveje, stier og passager og parkeringspladser, så man ikke kan skjule sig i et mørkt hjørne. Selve terminalområdet kan forsynes med supplerende belysning i form af armaturer med lavere lyspunkthøjde end de eksisterende med fokus på ansigtsgenkendelse og atmosfære. Derudover kan det overvejes at etablere særlig identitets- og karakterskabende belysning eksempelvis ved det centrale terminalområde og ved stationsbygningen. Dette arbejde bør koordineres i en samlet belysningsplan for hele området. Mentale tiltag I takt med de fysiske og sociale tiltag, vil folks mentale oplevelse af Kokkedal Station ændre sig, så man føler sig tryg, når man færdes og opholder sig på området. Man vil med fordel kunne tilskynde den mentale forandring ved at køre kampagnetiltag, der fortæller om de forbedrede forhold og den øgede tryghed på Kokkedal Station. IDEER TIL STATIONEN Bedre overblik over adgangsveje og passager. Bedre belysning med fokus på ansigtsgenkendelse og atmosfære. Naturlig overvågning og opmærksomme øjne fra facader hos erhvervsliv og taxaer. Kebabstationen har potentiale til at bidrage til den funktion. Positiv kommunikation af anvisninger og regler for opførsel. Især oversigtsforhold, skiltning og mulighed for naturlig overvågning kan forbedres. Derudover kan en mere hensigtsmæssig belysning som del af en samlet belysningsplan skabe tryghed og færre mørke huller omkring og på stationen. Priser på foreslåede tiltag: Beplantning Udarbejdelse af beplantnings- og plejeplan med efterfølgende udtynding/fældning af beplantning og beskæring af bøgepur. 175.000-200.000 kr. Overslaget indeholder ikke eventuel nyplantning. Belysning Supplement af primærbelysning på adgangsveje, stier og passager og parkeringspladser: 125.000-150.000 Supplement af belysningen på selve terminalområdet: 50.000-75.000 Etablering af identitets- og karakterskabende belysning ved det centrale terminalområde og ved stationsbygningen: 25.000-75.000 kr. 17/20

Positiv kommunikation af anvisninger og regler for opførsel: Gennemført som kampagnetiltag: 80.000-150.000 kr. Præventiv indsats med tilstedeværelse af civilbetjente Forudsættes finansieret inden for Politiets og evt SSPs budget. Eksempel på et gemmested, der inviterer til kriminel adfærd efter mørkets frembrud. Video-overvågning Det har tidligere været foreslået at etablere øget videoovervågning omkring Kokkedal Station. Ud fra de resultater der kendes fra forskning og undersøgelser, kan Rambøll imidlertid ikke give en entydig anbefaling af dette. I det følgende redegøres for dette synspunkt: Der findes ikke nogen entydige retningslinjer for effekten af videoovervågnings præventive effekt. Undersøgelser af video-overvågning viser uklare eller modsatrettede resultater. Resultaterne afhænger af de steder, der overvåges, og af den type kriminalitet, der skal forebygges. Det er derfor vanskeligt at give en klar entydig anbefaling i forhold til brug af videoovervågnings præventive effekt på kriminalitet og utryghed på Kokkedal Station. Ifølge det kriminalpræventive råd, kan man som hovedregel sige, at video-overvågning som forebyggende metode: 18/20

ikke er effektivt, hvis man vil forhindre vold eller anden personfarlig kriminalitet, heller ikke almindelig gadeuorden har størst effekt på planlagt kriminalitet i modsætning til impulsiv kriminalitet ser ud til at have en effekt på berigelseskriminalitet, særligt biltyverier, tyveri fra biler og hærværk mod biler. Effekten er størst i parkeringshuse, men gælder også almindelige parkeringspladser har den største effekt, når det benyttes sammen med andre kriminalitetsforebyggende midler, når der er høj kameratæthed når overvågningen er tilpasset de lokale forhold. Det kan være nødvendigt med video-overvågning for at bekæmpe kriminalitet i visse tilfælde. By- og stationsområder som Kokkedal strækker sig over områder, som er uden 'naturlig overvågning' eller er mennesketomme store dele af døgnet. Disse områder kan være udsat for kriminalitet, og video-overvågning kan være en nødvendig hjælp. Mennesker omkring os giver dog stadig en langt større tryghed end kameraer. Ifølge Det Kriminalpræventive Råd og Justitsministeriets Forskningsenhed, kan tv-overvågning ikke erstatte 'menneskelig kontrol' som kontrollører og folk, der færdes i et område. De fleste undersøgelser peger på, at video-overvågning også kan have en forebyggende effekt på mere afgrænsede områder som kældre, elevatorer, offentlige transportmidler, taxaer og erhvervsvirksomheder. Mange fortæller om gode erfaringer disse steder. Det ser dog ud til, at effekten ved video-overvågning generelt bliver mindre, hvis opmærksomheden eller omtalen af overvågningen ikke vedligeholdes. Forudsætninger for effektfuld videoovervågning For at video-overvågning skal kunne have en forebyggende effekt, skal nogle forudsætninger være opfyldt: Billederne på de enkelte kameraer skal tydeligt kunne vise, hvad der sker, og hvem der er på, og forbryderne skal være klar over, at der er effektive overvågningskameraer på stedet. Derfor skal der skiltes klart og tydeligt - i modsat fald kan overvågningen udelukkende benyttes til opklaring, ikke forebyggelse. Dummy kameraer (attrapper) bør ikke bruges, og der må ikke være blindspots Gerningsmanden skal tilstræbe ikke at blive fanget. De fleste mennesker ønsker ikke at blive afsløret i en kriminel handling, men nogen gør, og andre igen skænker det ikke en tanke. For nogle forbrydere vil kameraerne måske ligefrem være en spændende udfordring Gerningsmanden skal være rationelt tænkende og kunne foretage en risikovurdering, inden han beslutter sig for at lave en kriminel handling. En butikstyv vil tit vurdere risikoen for at blive opdaget, og her vil overvågningen kunne have en præventiv effekt. Er personen påvirket af sygdom eller rusmidler, vil tv-overvågning ikke nødvendigvis indgå i overvejelserne. Tv-overvågning kan altså virke præventivt nogle steder og over for nogle kriminelle og nogle typer kriminelle handlinger. 19/20

Bekæmpelse og opklaring Med hensyn til Video-overvågning som redskab til at efterforske og opklare forbrydelser er der også forskellige resultater. Undersøgelser viser, at kvaliteten af billederne er så dårlig, at gerningsmanden ikke kan identificeres, og at mange billeder ikke er gode nok som bevismateriale. Det tekniske niveau forbedres dog hele tiden, så muligheden for identifikation og opklaring bliver stadig bedre. Der er flere eksempler både fra Danmark og fra udlandet på, at tv-overvågning kan bruges til opklaring. Eksemplerne omfatter ikke alene opklaring af alvorlige forbrydelser som drab og røverier, men også forhold som vold udenfor diskoteker, lommetyverier på banegårde og i befærdede gader samt hærværk. Det er dog en forudsætning at der er tilstrækkelig kapacitet til at gennemse og bearbejde data fra optagelserne. Kilder: Det kriminalpræventive råd og Justitsministeriets Forskningsenhed 20/20