FÆLLES VILKÅR AF M. PONTOPPIDAN SOLDATEN og den prostituerede Der gælder fælles vilkår for krigstjeneste og prostitution. I to artikler bringes en analyse af soldaten og den prostituerede med særligt henblik på psykiske skader. Den første handler om soldaten. MODELFOTOS: BAM/SCANPIX Tilbage i 1998 udgav den amerikanske psykolog Melissa Farley m.fl. en opsigtsvækkende artikel om resultaterne af deres undersøgelse af prostitution i fem forskellige lande: Sydafrika, Tyrkiet, Zambia, USA og Thailand. Konklusionen var, at 2/3 af de undersøgte prostituerede (67 %), på tværs af alle kulturelle forskelle, opfyldte kriterierne for diagnosen PTSD i samme alvorsgrad som den, der er fundet blandt behandlingssøgende vietnamveteraner. (1) Artiklen satte ved sin fremkomst fut i prostitutionsdebatten, og dens undersøgelsesresultat skabte avisoverskrifter som Prostitution kan give granatchok. (2) Men er der mere at hente i selve sammenligningen mellem prostituerede og soldater end et sammenfald i arten og graden af psykiske skader? Det er der! Når man først stiller spørgsmålet og undersøger sagen, viser der sig et forbløffende Nr. 15. 2007 PSYKOLOG NYT 3
antal sammenfald i de to gruppers grundvilkår på mange områder. Faktisk så mange, at man kan forsvare at omtale de to aktiviteter som en maskulin og en feminin udgave af den samme situation psykologisk set. På trods af alle ydre afvigelser i omstændighederne. Følgende ikke-udtømmende liste kan hurtigt give en idé om omfanget af ligheder: Begge aktiviteter indebærer en ekstrem grad af selvtilsidesættelse (på tilværelsens mest basale områder: overlevelse og seksualitet) for at tjene som redskab for andres formål m.a.o. et selvopofrelsesaspekt. Begge grupper er stærkt domineret af det ene køn, som om deres aktiviteter på en eller anden måde relaterer sig til kønsidentiteten. Begge aktiviteter har historisk været forklaret netop med henvisning til de to køns natur: Mænd går i krig, fordi mænd er aggressive af natur; kvinder prostituerer sig, fordi de er lystne af natur. Forud for begge aktiviteter går som hovedregel en skoling bygget op omkring vold (mental eller fysisk) med henblik på så omfattende en svækkelse af individgrænserne som muligt. For soldaternes vedkommende ved man godt, at militærud- 4 PSYKOLOG NYT Nr. 15. 2007
dannelsen er rettet mod bl.a. at udviske individualitet og fornemmelse for egne grænser for at gøre det nemmere for soldaterne at dræbe. Uniformering og afragning af håret er mildere virkemidler til dette formål, men også grov vold har op gennem historien været integreret i soldateruddannelsen verden over (3). Dette punkt modsiger på en interessant måde det foregående punkt. Begge aktiviteter indebærer som regel en social isolation fra alle andre sammenhænge end dem, der direkte angår aktiviteten: Soldater er under værnepligten samt under aktiv tjeneste fjernt fra alle nære relationer og kun eller hovedsagelig omgivet af andre soldater. De prostituerede lever som regel en tilværelse kun eller hovedsagelig omgivet af andre prostituerede samt prostitutørerne (4) eller en dobbelttilværelse, hvor familie og øvrige omgangskreds ikke kender til deres prostitution. (5) Begge aktiviteter virker særligt disponerende for PTSD, hvis væsentligste symptomer er dissociering, flashback, panikangst, hypernervøsitet og søvnbesvær; symptomerne kan nå en alvorsgrad, der berettiger til invalidepension. I 2006 fik fx en norsk soldat, Knut Braa, tilkendt en millionerstatning (1,2 mio. no. kroner) for permanent tabt arbejdsevne på grund af PTSD som følge af traumatiske oplevelser som FN-soldat i 1982. (6) Der er andre ligheder mellem krigstjeneste og prostitution, men ovenstående er nok til at give en idé om, at man kan hente noget ud af sammenligningen, og til at man kan undre sig over, at ligheden ikke er registreret før. I denne artikel vil jeg fokusere på soldatens tilfælde, på hans psykologiske vilkår i nyere historisk perspektiv. Nærmere bestemt det tyvende århundredes opdagelse af, at krigstjeneste i sig selv kan virke nedbrydende på mandssindet. For at fastholde sammenligningsperspektivet vil jeg imidlertid som optakt anføre, at forfatterne til den tidligere nævnte undersøgelse af Farley m.fl. når frem til samme konklusion vedrørende prostitutionen; de anfører, at hverken kulturelle forskelle, en fortid som overgrebsoffer eller omfanget af vold i selve prostitutionsaktiviteten åbenbart ændrer synderligt på grad eller hyppighed af PTSDsymptomer hos prostituerede: Despite differences in sample selection, and despite major cultural differences, we found no differences in overall PTSD severity in five countries. There was no difference in the incidence of PTSD in four of the five countries. (...) We found differences in reports of childhood sexual and physical abuse, and also in physical assault and rape in prostitution. In spite of these differences in current and past violence, the experience of prostitution itself caused acute psychological distress and symptoms of PTSD. (...) We found significantly more physical violence in street, as opposed to brothel, prostitution. However, there was no difference in the incidence of PTSD in these two types of prostitution. This suggests that psychological trauma is intrinsic to the act of prostitution. (Farley et al. 1998.) Dette er en meget stærk konklusion, stadig kontroversiel i henseende til prostitution og i stand til at vække en vis modstand både politisk og folkeligt (og fra en del af de prostituerede selv). Hvad krigstjenesten angår, var det bestemt heller ikke et let resultat at fordøje for samfundet og lægerne, da det først dukkede op. Man er dog siden hen nået dertil, at psykiske skader som direkte følge af krigsdeltagelse er anerkendt som erstatningsberettigede for den danske stats vedkommende blev dette stadfæstet ved lov i 2003 (7). Svært at anerkende Hvor stærkt et brud dette er med tidligere overbevisninger med hensyn til den mandlige psyke som faktisk primært skabt til krigstjeneste, er nok svært at sætte sig ind i i dag, hvor det at en mand har psykiske problemer overhovedet på forholdsvis få år er blevet ganske legitimt. Men man kan få et indtryk af forandringen ved at se på lægernes reaktion og teoridannelse, da det for første gang blev rigtig synligt, at krigstjeneste kan virke psykisk nedbrydende på hidtil raske mænd. Det skete under Første Verdenskrig. Den Store Krig skabte en sådan mængde af psykisk syge, at problemet ikke længere lod sig skjule. Før industrialiseringen af krigen havde det været mindre synligt, dels fordi færre kom i krig på én gang, dels fordi individet i tidligere tider var mindre agtet, så der ikke blev taget notits af det, hvis en jævn mand tog sit liv eller kom i dårekisten. Nu blev man imidlertid i stand til at slå så mange ihjel på én gang, at soldaterne kunne fore skyttegravene med deres kammerater i stedet for med sandsække. Da blev de psykiatriske hospitaler oversvømmet af en ny slags patienter: Soldater med granatchok. Betegnelsen skyldes, at en af de første teorier om denne lidelse gik ud på, at den skulle være en fysisk skade på hjernen opstået ved påvirkning af trykbølger fra eksploderende granater. Senere indså man, at lidelsen var psykisk funderet. Men at anerkende den som affødt af selve krigen indeholdt flere problemer: Et socio-kulturelt problem: For disse mænd opførte sig faktisk og det var det, der gjorde lægerne og hele det daværende samfund så frygtelig pinligt berørte på en ganske bestemt måde, som man hidtil kun havde set hos en bestemt slags nedbrudte kvinder dem, man var endt med at diagnosticere som hysterikere. (Almindelige symp- Nr. 15. 2007 PSYKOLOG NYT 5
Fortsættelse følger I næste nummer af Psykolog Nyt ser forfatteren på de nye resultater for prostitutionens vedkommende og præsenterer en hypotese om, hvorfor krigstjeneste og prostitution kan give samme type skadevirkninger trods de to aktiviteters helt forskellige indhold. Er der muligvis et underliggende fælles vilkår, som forårsager denne lighed i symptomerne? Og hvilket da? tomer var: Partiel lammelse, kramper, rystelser, søvnløshed, uregelmæssig hjerterytme, paranoia, angst og hypernervøsitet.) Freuds første undersøgelser af disse kvinder havde peget på, at deres markante, psykosomatiske symptomer opstod på grund af især seksuelle overgreb i barndommen, ikke mindst incest. Skulle krigstjeneste måske betragtes som en form for overgreb mod mandens psyke af samme intensitet som en voldtægt? Det var en utålelig tanke i det daværende, kulturelle miljø. For hvis soldaten ikke var en helt (en stærk og autonom agent), men tværtimod et offer i stil med en voldtagen kvinde, hvad blev der så af den maskuline identitet i det hele taget? Man var bange for, at den ville gå tabt, hvis man gav slip på soldaten som forbillede. Problemet var, at mandighed historisk set i høj grad har været identificeret med krigstjeneste. Et etisk problem: At soldaterne ofrer deres liv i og med deres gerning, har naturligvis til alle tider kunnet skabe etiske betænkeligheder ved at udsende dem. Der har da også været eksempler på krigsmodstand helt tilbage til oldtiden. Men erfaringen af, at soldaterne tilsyneladende også bragte et psykisk offer, accentuerede denne etiske problemstilling på en ny måde. Måske fordi dette offer ikke så så mandigt ud, som en pænt lukket kiste med et flag på gør. De psykisk nedbrudte soldater gjorde alt det, en mand ikke måtte: græd, viste angst, usikkerhed og i det hele taget en tabt evne til at kunne styre noget som helst et kontroltab. Det gav ny vægt til spørgsmålet om, hvorvidt samfundet overhovedet kan tillade sig at kræve soldatertjeneste af mænd. Et økonomisk problem: Nogle af disse unge mænd søgte om invalidepension med henvisning til deres tabte arbejdsevne som følge af de psykiske symptomer. Og nogle af dem fik den. Men hvis psykiske lidelser som følge af krigstjeneste blev alment anerkendt af samfundet som erstatningsberettigede på linje med fysiske skader, ville det betyde en stor belastning for statsøkonomien. Reaktionen fra lægernes side var da at udvikle diagnosen mandligt hysteri. (8) Det er ret interessant, at dette er den samme strategi, som de freudianske psykoanalytikere valgte, da der tilsyneladende var for mange kvinder på analysebriksene, som fortalte om seksuelle overgreb i barndommen. For at godtage deres vidnesbyrd ville jo betyde at anerkende, at incest var en ret udbredt foreteelse også i familier med høj status. En tanke, man tilsyneladende på den tid ikke var villig til at rumme mentalt. Eller også var det tanken om, at kvinder eller piger kunne blive så skadede af uønsket sex, der var for provokerende. Uanset af hvad årsag gik Freud og andre i hvert fald over til at udvikle en ny teori som forklaring på de mange overgrebsudsagn fantasiteorien om det ubevidste ønske om incest hos pa- tienten selv (Ødipuskomplekset). Det var patienten, der var noget galt med ikke hendes omgivelser. Tre bekvemme teorier Det samme gjaldt ifølge militærlægerne for soldaterne. De var hysteriske: Det vil sige drevet af et ubevidst ønske men om hvad? Pension! var lægernes svar: Disse soldater øjnede en mulighed for at få penge ud af at bryde sammen. At invalidepensionen kun gav mulighed for at leve en yderst ydmyg tilværelse, talte imidlertid imod denne teori. En anden mulighed var teorien om dispositionen til sammenbrud. Det, den sagde, var, at der var forskel på folk. De raske drenge brød ikke sammen, de bed tænderne sammen og gjorde deres arbejde ved fronten. De, der brød sammen, var i forvejen degenererede individer, der under alle omstændigheder ville være blevet psykisk syge før eller siden. Og derfor var krigen ikke årsagen. En tredje mulighed var reduktionen af de psykiske symptomer til en eller anden fysisk årsag som den oprindelige teori om granatchok gik ud på. En variant af denne teori genopstod i øvrigt under Den første Golfkrig, hvor hjemvendte amerikanske soldater blev omtalt som lidende af et mystisk golfkrigssyndrom (fordøjelses- og søvnbesvær, tics, uforklarlig uro, kronisk udmattelse, diffuse smerter m.m.), man mente måtte skyldes kemiske våben brugt af Saddam Hussein. Skønt 6 PSYKOLOG NYT Nr. 15. 2007
man ikke fandt noget tegn på kemisk forurening hos soldaterne, og skønt disse symptomer i påfaldende grad ligner dem på granatchok. Der er således i dag stadig en vis tendens til at søge væk fra tanken om, at selve krigserfaringen kan være skadende. Manden inklusiv psyke En teori om posttraumatisk neurose var ellers blevet fremsat allerede før verdenskrigen i forbindelse med fænomenet railway spine, som det kaldtes på engelsk, før det kom til at hedde granatchok: Neurologen Hermann Oppenheim (1858-1919) fastholdt til at begynde med, at en traumatisk hændelse kunne give psykiske og psykosomatiske symptomer efterfølgende fx kunne folk få stivnet ryg efter at have været i en togulykke. Det var chokket, der ikke ville gå ud af krop og psyke igen. Og det havde altså en ydre årsag, ligesom at få en cementblok over sig og brække benet. Senere nuancerede Oppenheim under indtryk af krigssituationen sin teori til, at der skulle være både ydre og indre årsager til stede for at fremkalde sammenbrud. Men trods alt fastholdt han perspektivet med den ydre årsag og det gav ham mange modstandere. I før- og mellemkrigstidens Tyskland holdt man stærkt fast på mandsidealet om den altudholdende germanske kriger, og opfattelsen om, at den, der ikke levede op til det, var degenereret og Nr. 15. 2007 PSYKOLOG NYT 7
burde udstødes af samfundet, vandt frem. Således fandt der fra mange sider et forsøg på afvisning af muligheden for, at krigsgerning som sådan kan nedbryde mænds psyke, sted. Samtidig var det også efter Første Verdenskrig, at soldater for første gang stod frem i større tal og åbent fortalte om de psykiske gener, de individuelt oplevede ved krigsgerningens indhold, også selv om de ikke brød sammen og blev diagnosticeret psykisk syge af den. Erich Maria Remarques selvbiografisk baserede romaner fik stor indflydelse, og der var andre, som skrev også uden at dække sig bag romanformen. Det mandlige individ fik i det tyvende århundrede en helt ny mulighed for at udtrykke sig selv som psykisk, inklusive emotionelt, væsen frem for blot en maskine, der ydede det forlangte om det så var direkte suicidal adfærd, som krigstjeneste jo er uden at knirke. Det var et vigtigt skridt frem mod en mere nuanceret opfattelse af mandens psyke, og af soldatens rolle i (eller imod) maskulin identitet. M. Pontoppidan, cand.mag. i filosofi Noter (1) Farley et al., 1998. (2) URBAN, 14. december 2005. (3) En sag med en rekrut, Andrej Sytjev, hvis ben og kønsdele måtte amputeres efter mishandling fra de overordnedes side, vakte for nylig skandale i Rusland. Ved den lejlighed stod flere rekrutter frem og bevidnede, at alvorlige mishandlinger også seksuelle er almindelige i den russiske hær. Sagen førte til, at Putin lovede at sænke værnepligtens varighed fra to år til et. Se www.cbsnews.com/stories /2006/01/26/ap/world/ maind8fcirv80.shtml. Tilsvarende vilkår kan dokumenteres for militærinstitutioner verden over. De lempeligere vilkår for soldater i Danmark, herunder muligheden for nægtelse, er ret enestående. (4) En betegnelse, jeg vil foreslå indført for brugerne af prostitution, som der hidtil har manglet et præcist ord for. Betegnelsen kunde er alt for vag (som hvis man kaldte en prostitueret en sælger ) og i visse sammenhænge (såsom kvindehandel) direkte misvisende. (5) Bjørnholk, 1994. (6) Fra artiklen FN-veteran får mil lion-erstatning i den norske netavis adressa.no, Trondheim, 18. oktober 2006. Se www.adressa.no/nyheter/ trondheim/article739002.ece (7) Se www.folketinget.dk/?/ Samling/20021/lovforslag_ som_fremsat/l121.htm (8) Lerner, 2005. Litteratur: Bjørnholk, J.: Daphne-syndromet: om følger af et liv i prostitution. Sydjysk Universitetscenter, Esbjerg, 1994. Farley, M., Baral, I., Kiremire, M. og Sezgin U.: Prostitution in Five Countries: Violence and Post-Traumatic Stress Disorder. Feminism & Psycho logy, Vol. 8 (4): 405-426, 1998. Online: www. prostitutionresearch.com/ prostitution_research/000020. html Lerner, P.: Hysterical Men. War, Psychiatry and the Politics of Trauma in Germany, 1890-1930. Cornell University Press, Ithaca and London, 2005. Rivers, W.H.R.: An address on the repression of war experience. Opr. i The Lancet, febr. 1918. Online: www.intute. ac.uk/healthandlifesciences/ cgi-bin/fullrecord. pl?handle =4057606 Stone, M.H.: Incest, Freud s seduction theory and borderline personality. The Journal of the American Academy of Psychoanalysis, 20(2):167-81, 1992. Jones, E. og Wessely, S.: Shell shock to PTSD. Military psychiatry from 1900 to the Gulf War. Psychology Press, Hove and New York, 2005. 8 PSYKOLOG NYT Nr. 15. 2007