modul 1 Samarbejde om kerneopgaven modul 2 Kommunikation om kerneopgaven tema 1 tema 3 tema 4 tema 2 Styrk samarbejdet om kerneopgaven

Relaterede dokumenter
Fælles forståelse af kerneopgaven

Høje-Taastrup Kommune den 9. februar Ved konsulent Magnus Bryde KL s Arbejdsgiverpolitisk Center

Samarbejde. Kortlægning af relationel koordinering i grupper. Drejebog til lederen. Forbedringsafdelingen

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Arbejdspladsvurdering

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

Forflytning og den fælles opgaveløsning

Kom i dybden med arbejdsglæden

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

GODE RÅD TIL MØDELEDER

Social kapital. Kortlægning af faggruppernes bidrag. Drejebog til lederen

Velfærdsledelsesværktøj 5

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Skab interesse, dialog og internalisering for. Ledelseskommissionens anbefalinger

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

Inspirationskatalog til trivselsarbejde på dagtilbudsområdet

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 2. Kommunikation

Videndeling i praksis. Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion

Godmorgen og velkommen til dag 2 Årsmøde2017 Det lægelig Videreuddannelsesråd

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

KERNEOPGAVEN I CENTRUM

Pkt Tid Hvad Hvordan Visuelle midler Materialer

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...

Feedback værktøjer. Skab arbejdsglæde. - en drejebog til mødelederen

Drejebog for KA-forældre-workshops

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2

Lektionsplan for Industriens LEAN-kørekort

BYENS MØDE. Inspirationshæfte. Severin Seminar, maj 2012

Arbejdsgruppens tjekliste (eksempler på opgaver, der kræver forberedelse): Drejebog Fase 5

Fabulous Fiction gennemførelsen

Workshop om Recovery Øvelsesvejledning

Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.

HVAD BETYDER MANGFOLDIGHED?

PDCA-spil - BESKRIVELSE

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Drejebog for læsekompetence-projektet

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

Skriv til din skoles BPIlæringskonsulent. redigerbare PowerPointudgave

Forventet og uventet adfærd

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

TAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM

Kødindustriens Arbejdsmiljøudvalg. Seminar. Sikker adfærd i færdslen

Kødindustriens Arbejdsmiljøudvalg. Uddannelsesdag. for arbejdsmiljøorganisationen sikker adfærd i færdslen

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Procesværktøj om trivsel

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen

Social kapital på arbejdspladsen - Sæt tillid på dagsordenen. HK-Klubben Aalborg Universitet 9. maj 2017

3. klasse. Arbejdsmarkedet

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen

Det gode samarbejde hvordan opnås det og hvad er gevinsterne?

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013

Værktøjskasse: Forebyg stress i fællesskab FOREBYG STRESS I FÆLLESSKAB PRIORITE- RING MENING ENERGI- BAROMETER STRATE- GIER ØJE FOR STRESS

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

Værktøjskasse: Forebyg stress i fællesskab FOREBYG STRESS I FÆLLESSKAB PRIORITE- RING MENING ENERGI- BAROMETER STRATE- GIER ØJE FOR STRESS

Værktøjskasse: Forebyg stress i fællesskab FOREBYG STRESS I FÆLLESSKAB PRIORITE- RING MENING ENERGI- BAROMETER STRATE- GIER ØJE FOR STRESS

Farvel til kedelige møder

GUIDE Udskrevet: 2017

4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk

Uddannelse & Job klasse

SparOmeter-forløb. Opbygning af SparOmeter-forløb


Miniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED

Kursus for kursusledere. BBH 21. september 2017

BÆREDYGTIGE SKOLER OG BØRNEHUSE 1. MØDE I OMSTILLINGSGRUPPEN LÆRING & TRIVSEL

Feedback på arbejdspladsen

aktiviteter forår 2016 Fyn

Erfaringsgruppe 2. Hvad er min funktion?

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Værktøjskasse: Forebyg stress i fællesskab FOREBYG STRESS I FÆLLESSKAB PRIORITE- RING MENING ENERGI- BAROMETER STRATE- GIER ØJE FOR STRESS

GUIDE. Øvelse: Lav en strategi- og

3-timers møder 2018 Program og handouts FEEDBACK. Tema: Feedback mono- og tværfagligt i egen afdeling Feedback mellem læger på tværs af afdelinger

To hovedmål vedr. arbejdstid

7 GRUNDREGLER FOR GOD MØDEFORBEREDELSE

Forbedringsmodellen PDSA værksted

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Velkommen til udviklingsdag i Kreds 1

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Guide. Må man køre for stærkt? Ja, når man skal skynde sig! til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed.

Samarbejde om Kerneopgaven

Dialogbaseret værktøj

Kursus for kursusledere. BBH 6. oktober 2016

Guide til dilemmaøvelse

Giv volden en skalle. forebygvold.dk TEMADAG. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Transkript:

Styrk samarbejdet om kerneopgaven Guide til tovholderen Styrk samarbejdet om kerneopgaven er et gratis videobaseret undervisningsforløb til alle kommunale arbejdspladser, der ønsker at styrke samarbejdet og øge kvaliteten i arbejdet. Det baserer sig på forskning omkring social kapital og består af oplæg og øvelser krydret med små sketches og eksempler fra praksis. På videoen er der en vært, der styrer jer gennem hele forløbet, understøttet af dig som tovholder. Som tovholder skal du stå for det praktiske, sætte øvelserne i gang og samle op på drøftelserne i plenum. Undervisningsforløbet består af to moduler. Der er et modul om samarbejde og et om kommunikation. Med to er på hvert modul er der i alt fire er. Til hvert er der et oplæg og en øvelse. Øvelserne finder du i et separat dokument på styrksamarbejdet.dk modul 1 Samarbejde om kerneopgaven 1 Fælles forståelse af kerneopgaven 2 Forskellige bidrag ti l kerneopgaven modul 2 Kommunikation om kerneopgaven 3 Timing og hyppighed i Kommunikationen 4 Præcision og problemløsning i Kommunikationen Styrk Samarbejdet side 1

Tovholderens opgaver før forløbet Du kan forberede sig ved at se filmene igennem, så får du et billede af, hvad der skal ske. Det tager i alt ca. 1 time at se alle filmene igennem. Du skal sætte dig ind i de fire øvelser, som du finder på styrksamarbejdet.dk. Der er én øvelse under hvert af de fire er. Du skal forberede det praktiske til dagen: - Booke lokale og eventuelt gruppelokaler - Bestille forplejning - Invitere deltagerne - Kopiere øvelsesark til deltagerne - Tjekke om der er internetadgang og filmen kan vises på projektor - Sørge for tuscher, kuglepenne til gruppearbejderne og en plancheflipover til opsamlingerne, eller en tavle hvis ikke andet er tilgængeligt, men det har værdi, at I kan tage materialet med hjem - Overveje, hvad I skal have ud af forløbet - Finde ud af, hvem der byder velkommen og afslutter forløbet. Tovholderens opgaver under forløbet Du har gennem hele forløbet en række fast opgaver: - Start filmen, når I går i gang - Sluk for filmen, når værten har lagt op til en øvelse - Spørg om og vær med til at sikre, at alle har forstået øvelsen - Hold styr på tiden og aftal nærmere med deltagerne undervejs - Saml op på og afslut øvelserne - Start filmen igen, når I skal i gang med næste - Fordel pauser jævnt over dagen og efter behov - Værten på filmen vil også hjælpe dig til at holde øje med, hvornår det kan være tid til en pause Styrk Samarbejdet side 2

1 1 Tema 1 - Fælles forståelse af kerneopgaven Under 1 skal deltagerne arbejde med at få en fælles forståelse af kerneopgaven. Du deler øvelse 1 ud til hver deltager. Fremhæv gerne de tre kriterier for en definition af kerneopgaven, som værten har præsenteret under introduktionen. Første del (40 minutter) Deltagerne skal ud i mindre grupper med 3-5 deltagere i hver og arbejde. Du fortæller først, at de skal starte i grupperne med to og to, at drøfte, hvad de mener, kerneopgaven er for deres arbejdsfællesskab. Det har de ca. 10 minutter til. Herefter skal de sammen med de andre i gruppen diskutere deres forskellige bud på kerneopgaven og ende ud med at skrive gruppens bud på en definition af kerneopgaven ned på øvelsesarket. Det har de ca. 30 minutter til. Herefter sætter du dem i gang ved at fordele deltagerne i grupperne. Du medvirker til, at de blander sig så meget som muligt på tværs af faggrupper og funktioner. Du beder alle grupper præsentere deres bud på en definition af kerneopgaven. Du understøtter en proces, hvor deltagerne taler sig frem til en fælles forståelse. Du spørger for eksempel: Hvad går igen i de forskellige bud? Hvem løser I opgaven for? Hvornår ved I, om I lykkes med jeres kerneopgave? Hvad ville mangle, hvis I ikke er der imorgen? Kan alle se sig selv i beskrivelsen? Du skriver den fælles definition af kerneopgaven, som I når frem til, på en planche eller flipover som vist på bagsiden af øvelse 1 (I kan altid vende tilbage og justere definitionen på et senere tidspunkt). Sæt planchen op på væggen, så alle kan se den. Styrk Samarbejdet side 3

1 2 Tema 2 - Forskellige bidrag til kerneopgaven Under 2 skal deltagerne arbejde med at skabe overblik over de forskellige faggrupper og funktioner, der bidrager til kerneopgaven, og hvad de bidrager med. Du deler øvelsesarket med øvelse 2 ud til hver deltager. Første del (20 minutter) Deltagerne starter i plenum. Du beder deltagerne byde ind med de faggrupper og funktioner, der er med til at løse kerneopgaven i jeres arbejdsfællesskab. Du noterer løbende deres bud på faggrupper og funktioner på planchen fra øvelse 1 med den fælles definition af kerneopgaven på. En faggruppe eller funktion i hver cirkel, som det er vist på bagsiden af øvelse 2 Herefter skal deltagerne ud i mindre grupper med 3-5 deltagere i hver. Du fortæller først, at de i gruppearbejdet skal blive enige om og skrive de tre væsentligste bidrag fra hver faggruppe eller funktion på tegningen bag på øvelsesarket. Har de flere end tre bidrag, skal de prioritere dem. Herefter sætter du dem i gang ved at fordele deltagerne i grupperne. Du medvirker til, at de blander sig så meget som muligt på tværs af faggrupper og funktioner. Overvej, om I skal danne nye grupper. Tredje del (20 minutter) Du noterer de tre væsentligste bidrag fra de forskellige faggrupper og funktioner på planchen med kerneopgaven. Kommer der flere end tre bidrag, skal du hjælpe dem med at prioritere, så de ender med tre bidrag fra hver. Sørg hellere for at komme alle faggrupper og funktioner igennem end at fylde meget på enkelte. Du tænder filmen igen, så værten kan afslutte modul 1. Styrk Samarbejdet side 4

2 3 Tema 3 - Timing og hyppighed i kommunikation Under 3 skal deltagerne med udgangspunkt i situationer fra hverdagen finde forslag til, hvordan timing og hyppighed i kommunikationen kan forbedres og drøfte den værdi, de enkelte forslag kan give. Tegn en handlingsplan, som den du ser på bagsiden af øvelse 3, på en planche eller flipover. I slutningen af øvelsen skal du ved hjælp af deltagernes input udfylde situationer, forslag og værdi. Derimod kommer I ikke omkring hvem, hvordan og hvornår. Det kan udfyldes, når I ved en senere lejlighed går i gang med at udmønte de enkelte forslag. Du deler øvelsesarket med øvelse 3 ud til hver deltager. Første del (50 minutter) Deltagerne skal ud i mindre grupper med 3-5 deltagere i hver og arbejde. Du fortæller først, at de i gruppearbejdet skal starte i grupperne med at sætte sig sammen to og to, hvor de skal finde situationer i deres hverdag, hvor timingen eller hyppigheden i kommunikationen kunne være bedre. Det har de ca. 10 minutter til. Herefter skal hele gruppen drøfte de forskellige situationer og sammen finde forslag til, hvordan timingen og hyppigheden i kommunikationen kan blive bedre og styrke opgaveløsningen. Det har de ca. 40 minutter til. Herefter sætter du dem i gang ved at fordele deltagerne grupperne. Du medvirker til, at de blander sig så meget som muligt på tværs af faggrupper og funktioner. Overvej, om I skal danne nye grupper. Du beder deltagerne præsentere situationer fra hverdagen, hvor kommunikationen kan blive bedre, og komme med forslag til forbedringer. Du skriver situationerne og forslagene op i handlingsplanen. Ensartede situationer og forslag kan du samle under ét. Du beder deltagerne komme med bud på den værdi, som de enkelte forslag kan give, hvis det bliver implementeret, og noterer det i handlingsplanens sidste kolonne. Kolonnen med hvad, hvordan, hvornår skal ikke udfyldes nu. Du slutter af med at fortælle, at de skal arbejde videre på handlingsplanen under 4. Styrk Samarbejdet side 5

2 4 Tema 4 - Præcision og problemløsning i kommunikationen Under 4 skal deltagerne finde forslag til, hvordan præcision og problemløsning i kommunikationen kan forbedres. Der skal i slutningen af øvelsen bygges videre på handlingsplanen fra øvelse 3 med situationer, forslag og værdi. Du deler øvelsesarket med øvelse 4 ud til hver deltager. Første del (50 minutter) Deltagerne skal ud i mindre grupper med 3-5 deltagere i hver og arbejde. Du fortæller først, at de i gruppearbejdet skal starte i grupperne med at sætte sig sammen to og to, hvor de skal finde situationer i deres hverdag, hvor præcisionen eller det problemløsende i kommunikationen kunne være bedre. Det har de ca. 10 minutter til. Herefter skal hele gruppen drøfte de forskellige situationer og sammen finde forslag til, hvordan præcisionen eller det problemløsende i kommunikationen kan blive bedre og styrke opgaveløsningen. Det har de ca. 40 minutter til. Herefter sætter du dem i gang ved at fordele deltagerne i grupperne. Du medvirker til, at de blander sig så meget som muligt på tværs af faggrupper og funktioner. Overvej, om I skal danne nye grupper. Du beder deltagerne præsentere situationer fra hverdagen, hvor kommunikationen kan blive bedre, og forslag til forbedringer. Du skriver situationerne og forslagene op i handlingsplanen. Ensartede situationer og forslag kan du samle under ét. Du beder deltagerne komme med bud på den værdi, som de enkelte forslag kan give, hvis det bliver implementeret, og noterer det i handlingsplanens sidste kolonne. Du slutter af med at fortælle, at de kan arbejde med at udfylde hvem, hvordan og hvornår i handlingsplanen, når de ved en senere lejlighed går i gang med at udmønte de enkelte forslag. Du tænder filmen igen, så værten kan afslutte modul 2 og hele undervisningsforløbet. Styrk Samarbejdet side 6