Adipositas - Sygepleje til børn med adipositas og deres forældre

Adipositas - Sygepleje til børn med adipositas og deres forældre Obesity - Nursing care for children with obesity and their parents, 54440 Lina Anni Thissenius, 54449 Uddannelsessted: UC Syddanmark Esbjerg Opgave: Bachelorprojekt Hold nr. 11 B Ekstern prøve modul 14 Vejleder: Helle Skovbakke Dato: 20. maj 2014 Antal anslag: 71.668 http://www.nysport.dk/borns-bmi.aspx

Resume: Problem: Der er globalt sket en markant stigning blandt børn og voksne, som udvikler adipositas. Det skønnes at der på verdensplan er 1. milliard mennesker der lever med adipositas. Det estimeres at der i Danmark lever omkring 188.000 børn under 18 år med adipositas, dette svarer til 20 % af alle danske børn. Faktorer som familiens livsstil, kan identificeres som en væsentlig årsag til barnet udvikler adipositas. Metode: projektet er et litteraturstudie, hvor der anvendes en kvalitativ metode med en hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang. Den valgte empiri er analyseret ud fra en tekstanalyse og som teoretiskreferenceramme anvendes Joyce Travelbee og Aaron Antonovsky. Konklusion: På baggrund af analysen, kan det konkluderes, at sygeplejersken igennem et menneske-menneske-forhold kan støtte børn med adipositas og dets forældre, således de opnår en stærk oplevelse af sammenhæng. Herved vil familiens chance for at skabe en livsstilsændring øges, således barnet kan opnå et varigt vægttab. Side 2 af 46

Summary: Problem: Globally, there has been a marked increase in obesity in both children and adults. It is estimated that 1 billion people worldwide are living with obesity. In Denmark alone, it is estimated that approximately 188.000 children under the age of 18 are obese, which is equal to 20 % of all Danish children. Factors such as the family lifestyle are identified as one of the major reasons for child obesity. Method: The project is a literature study, based on a qualitative method with a hermeneutic scientific theory approach. The selected empirical data is analyzed on the basis of a text analysis, with theoretical reference to Joyce Travelbee and Aaron Antonovsky. Conclusion: On the basis of the analysis it can be concluded that a nurse, through a human to human relationship, can support children with obesity and their parents, which will result in a strong sence of coherence. This will increase the family s chances of altering their lifestyle, so that the child can achieve a permanent weight-reduction. Side 3 af 46

Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 6 1.1 Formål... 6 2.0 Indledende litteratursøgning... 7 3.0 Problembeskrivelse... 7 3.1 Samfundsmæssigt perspektiv... 8 3.1.0 Forekomst... 8 3.1.2 Sundhedsøkonomiske konsekvenser... 8 3.2 Patientologisk perspektiv... 9 3.2.1 Fysiske konsekvenser... 9 3.2.2 Psykosociale konsekvenser... 10 3.2.3 Familiens betydning... 10 3.2.4 Familiens møde med sygeplejersken... 11 3.3 Curologisk perspektiv... 11 3.3.1 Sygeplejerskens møde med familierne... 11 3.4 Afgrænsning... 12 3.5 Problemformulering... 13 3.5.1 Begrebsafklaring... 13 4.0 Metode... 13 4.0.1 Videnskabsteoretisk tilgang... 14 4.0.2 Vores for-forståelse... 15 4.0.3 Etiske og juridiske overvejelser... 16 4.0.4 Systematisk litteratursøgning... 16 4.1 Præsentation og valg af empiri... 17 4.1.1 Vurdering af vores valgte empiri... 19 4.1.2 Etiske og juridiske overvejelser i vores valgte empiri... 20 4.2 Teoretisk referenceramme... 21 4.2.1 Joyce Travelbee... 21 4.2.2 Valg af Joyce Travelbees teori... 22 4.2.3 Menneske-til-menneske forhold... 22 4.3 Aaron Antonovsky... 23 4.3.1 Valg af Antonovskys teori... 23 Side 4 af 46

4.3.2 Oplevelse af sammenhæng (OAS)... 23 5.0 Analysen... 24 5.1 Hvilken betydning har forældre for børnenes mestring af deres situation?... 26 5.1.1 Hvad betyder forældrenes motivation og støtte for børnene?... 26 5.1.2 Hvordan oplever forældrene støtte fra sygeplejersken?... 29 5.2 Hvorledes oplever sygeplejersken mødet med familierne til børn med adipositas?... 30 5.2.1 Hvilke udfordringer oplever sygeplejersken i at skabe relation til børnene og deres forældre?... 30 5.3 Diskussion af analysens resultater... 32 6.0 Kritisk vurdering af projektets metode... 34 7.0 Konklusion... 35 8.0 Perspektivering... 37 8.0 Referenceliste... 40 Side 5 af 46

1.0 Indledning I dette afsnit ønsker vi at præsentere emnet adipositas. Vores interesse for dette emne blev vakt, dels på grund af mediernes fokus på området, samt gennem vores praktikperioder hvor vi har mødt børn og voksne med adipositas. Vi er blevet opmærksomme på, hvor stor en betydning vægten har for menneskers sundhed og sygdom. Vi har oplevet, hvordan adipositas kan hæmme menneskers psykiske tilstand, det sociale liv, samt deres fysiske formåen. Samfundsudviklingen er en kombination af, at der spises anderledes end hidtil, og at folk er mindre fysisk aktive. Vi var på Sydvestjysk Sygehus på henholdsvis børneafdelingen og mor/barn centeret. SVS tilbyder den nybagte familie måltider i løbet af dagen. På trods af dette, ses det at der hentes fastfood. På børneafdelingen mødte vi forældre og børn med forskellige problemstillinger. Der opleves her, hvordan forældrenes vaner og livsstil påvirker børnene. Børn lærer tidligt forældrenes opfattelse af livsstilsvaner, og tendensen er at børnene kopier disse vaner (SST 2008, s. 3). Da vi var i praktik i hjemmeplejen, mødte vi mange ældre med adipositas. Denne tilstand vanskeliggjorde det for de ældre i deres hverdag. De formåede ikke at komme ud at være fysisk aktive, og måltiderne blev ofte de nemme af slagsen, dem der bare kunne kommes i mikrobølgeovnen. Flere af disse borgere havde følgesygdomme, som muligvis kunne være opstået på grund af deres adipositas. 1.1 Formål Formålet med dette bachelorprojekt er, at belyse problematikken omkring den stigning der ses hos børn med adipositas, samt hvilken betydning familien har. Vi ønsker at opnå indsigt, forståelse og viden. Dette kan bidrage til at udvikle kompetencer og derved forbedre sygeplejen til barnet med adipositas og det familie. Vi ønsker for eksempel at belyse, hvorledes sygeplejersken kan støtte barnet med adipositas og dets familie, således at de kan mestre en livsstilsændring, og barnet derved opnår en et varigt vægttab. Side 6 af 46

2.0 Indledende litteratursøgning Den indledende søgning blev foretaget i fagbøger og i faglige databaser. For at opnå en general viden omkring emnet adipositas, valgte vi at starte vores indledende litteratursøgning på henholdsvis UC Syddanmarks bibliotek og Esbjerg hovedbibliotek. Denne form for søgning kaldes for bevidst tilfældig (Hørmann 2012, s. 37). Derudover har vi benyttet internettet, hvor vi har søgt på bestemte adresser. På internettet kan man ikke søge så specifikt som i databaserne, man skal derfor benytte sin kritiske sans og bruge internettet med omtanke (Ibid, s. 43). Vi har søgt på SST.dk, Sygeplejersken.dk, Ugeskrift for læger, Adipositasforening.dk og Statens Institution for Folkesundhed.dk. Vi har benyttet søgeordene: Overvægt, børn, sygeplejerske, forandring, barriere og familie. Udover de nationale databaser, har vi også benyttet den internationale søgedatabase, CINAHL. Databasen indeholder knap 3.000 tidsskrifter, hvor hovedparten er på engelsk og primært henvender sig til sundhedsprofessionelle. På databasen finder man peer-reviews artikler. Disse artikler er blevet bedømt af et videnskabeligt panel, inden de bliver offentliggjorte. Dette er med til at sikre kvaliteten af indholdet (Hørmann 2012, s. 42-43). På CINAHL anvendte vi søgeordene: Obesity, children, nurse, change, barriers and family. CINAHL anvender et emneordssystem, som kaldes for CINAHL Subject Headings. Dette gør det nemmere at søge på sygeplejefaglige udtryk (Ibid). Vi benytter Subject Headings, ved vores systematiske litteratursøgning, som vil blive beskrevet senere i projektet. Den systematiske litteratursøgning skulle gerne gør det muligt for os at finde empiri, som kan belyse vores problemformulering, som vil blive uarbejdet senere i projektet. 3.0 Problembeskrivelse I dette afsnit ønsker vi at problematisere vores emne adipositas. For at få belyst emnet bedst muligt, har vi valgt at dele problembeskrivelsen op i følgende perspektiver; samfundsmæssigt, patientologisk og curologisk perspektiv. Side 7 af 46

3.1 Samfundsmæssigt perspektiv I dette afsnit har vi valgt, at problematisere adipositas ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Her har vi haft fokus på forekomst, og de sundhedsøkonomiske konsekvenser. 3.1.0 Forekomst Der er globalt sket en markant stigning af børn og voksne, der udvikler adipositas (WHO 2014). World Health Organization skønner, at der på verdensplan er omkring 1. milliard mennesker med adipositas. WHO påpeger, at der er sket en eskalerende stigning af adipositas og betegner det for værende en global epidemi (WHO 2014). Siden 1987 er forekomsten af adipositas steget med 75 % i Danmark (SST 2013). Denne tendens ses specielt hos børn og unge (Lyngby 2005, s. 6). Tal viser at 188.000 børn under 18 år, er ramt, dette svarer til ca. 20 % af børnene i Danmark (Ibid). Faktorerne som har betydning for udvikling af adipositas er mange. Genetik, metaboliske stofskifte, familiens livsstil, det sociale liv og adfærd er blandt disse faktorer (si-folkesundhed.dk 2007, s. 264-267). 3.1.2 Sundhedsøkonomiske konsekvenser Der ses en del konsekvenser til adipositas. Den stigende grad af adipositas har konsekvenser for sundhedsøkonomien i Danmark (sum.dk 2007, s. 9). Det estimeres, at det koster det danske samfund 14,4 milliarder kroner årligt. De samlede omkostninger forbundet med adipositas og behandlingen heraf. De somatiske sygehuse beregnes til ca. 1,1 milliarder kroner, og de resterende 13,3 milliarder kroner er udgifter på arbejdsmarkedet som følge af sygefravær og for tidlig udtræden (Ibid). I en artikel belyses det, at der i sygeplejen, til personer med adipositas, bruges flere ressourcer på, at varetage omsorgen for dem (Camden 2009). Der står beskrevet, at når en patient har brug for sygeplejerskens hjælp, kan selv de mest basale opgaver, blive kompliceret på grund af patientens adipositas (Ibid). Det tyder derfor på, at sygeplejersken skal foretage flere interventioner hos patienter Side 8 af 46

med adipositas, i sammenligning med normalvægtige. Der forekommer flere forflytninger. På trods af hjælpemidler er der brug for flere ressourcer i plejen til patienter med adipositas (Ibid). Ovenstående illustrerer således, at adipositas har store økonomiske konsekvenser for det danske sundhedsvæsen. Hvis forekomsten af adipositas bliver ved med at stige, vil omkostningerne til denne patientgruppe også stige. 3.2 Patientologisk perspektiv I dette afsnit har vi valgt, at problematisere adipositas ud fra et patientologisk perspektiv. De helbredsmæssige konsekvenser som kan opstå i forbindelse med adipositas, vil blive beskrevet. Afsnittet bliver delt op i fysiske og psykosociale konsekvenser. Derudover vil der sidst i afsnittet, blive problematiseret hvilken betydning familien har for barnet med adipositas, samt hvordan familien oplever mødet med sygeplejersken. 3.2.1 Fysiske konsekvenser Flere undersøgelser viser, at børn i Danmark bliver tiltagende adipøse og derfor er i risiko for at udvikle følgesygdomme (Baker 2008, s. 2432). Blandt disse følgesygdomme ses, at metabolisk syndrom udvikles i stigende grad hos børn og unge (Froberg 2013, s. 431). Ved metabolisk syndrom ses der forstyrrelse i fedtstofskiftet, nedsat virkning af insulin og derved forstyrrelse i sukkerstofskiftet. Derudover ses der hypertension, risikoen for senere at udvikle type-2-diabetes og arteriosklerose (Ibid). Ud fra undersøgelser tyder det på, at der er en sammenhæng mellem børns ringe fysiske aktivitet og deres udvikling af metabolisk syndrom (Ibid). En undersøgelse fra 2014 beskriver, at børn med adipositas, er i tre gange så stor risiko for at udvikle hypertension, i forhold til normalvægtige børn. (Anyaegbu 2014, s. 131). Undersøgelsen peger på, at et vægttab har stor værdi, når det handler om at få børns blodtryk normaliseret (Ibid, s. 145). De fysiske konsekvenser til adipositas kan være stor, men hos børn er det specielt de psykosociale konsekvenser der er fremtrædende (si-folkesundhed.dk 2007, s. 264). Dette vil blive beskrevet nedenfor. Side 9 af 46

3.2.2 Psykosociale konsekvenser Mobning, drillerier og lav selvværd er nogle af de psykosociale konsekvenser adipositas medfører (si-folkesundhed.dk 2007, s. 264). En pige på 13 år fortæller: Mobning er simpelthen noget af det værste, man kan blive udsat for. Jeg er blevet kaldt mange grimme ord i mit liv, og nogle gange kan det virkelig bare blive for meget (Ørntoft 2005, s. 114) En af de mest hyppige forekommende komplikationer til adipositas er søvnforstyrrelser (si-folkesundhed.dk 2007, s. 265). Dette kan føre til dårlig trivsel, lavt selvværd og i visse tilfælde endda udvikle sig til en depression (Ibid). En dreng på 14 år med en vægt på 112 kg. beretter i bogen overvægt : Efter jeg er blevet ældre, er jeg især blevet drillet af de mindre elever på skolen, fordi jeg ingen mulighed har for at gøre noget ved det. Og det ved de! Jeg føler ikke, jeg bare kan sige til en voksen, at jeg som 14-årig bliver drillet af en på otte (Ørntoft 2005, s. 45). 3.2.3 Familiens betydning Det tyder på, at sundhedsvaner grundlægges i de helt små aldre, og adipositas i barndommen og særligt i teenageårene vil øge risikoen for, at denne tilstand vil følge dem i deres voksne liv (SST 2013, s. 7). Tal viser, at 70 % af børn og unge med adipositas, fortsætter med at være det som voksne (Ibid). Adipositas ses helt ned i de helt små aldre (Graven 2013). Årsagen til denne tendens, tyder på at skulle findes hos forældrene. Hvad børn spiser, og hvad de laver i fritiden, er forældrenes ansvar, særligt når børnene er små. Det kommer vi ikke udenom, selvom forskerne strides om, hvor meget genetik og miljøfaktorer betyder (Ibid). Dette underbygges af en artikel fra 2004, hvor der bliver beskrevet, at måden forældrene opdrager på og forældrenes tilgang til kosten, spiller en vigtigt rolle i udviklingen af børnenes livsstil (Golan 2004, s. 39). Artiklen belyser, at interventionerne og behandlingen af vægt-relaterede problemer bør have et sundhedsperspektiv, hvor forældrene har en central rolle i forandringen (Ibid). En undersøgelse fra 2009 viser ligeledes, at problemet med at børn har dårlige spisevaner, kan relateres til, hvad de har fået serveret af forældrene (Sealy 2009, s. 275). Typisk er det forældrene, der giver barnet noget at spise og de bærer Side 10 af 46

ansvaret for, hvilken kost børnene introduceres for. Det er disse vaner, som børnene vil kopier og højst sandsynlig medbringer i deres voksne liv (Ibid). 3.2.4 Familiens møde med sygeplejersken Det tyder på, at familierne til børn med adipositas ikke føler, at sygeplejersken har den fornødne viden, til at hun kan hjælpe deres børn (Turner 2011, s. 476). En artikel viser, at 13 % af forældrene til børn med adipositas, ikke har følt sig ordentlig rådgivet af sygeplejersken (Ibid). Forældrene rapporterer, at de havde haft følelsen af at blive afvist, og at sygeplejersken ikke formåede at finde måder til, at kunne hjælpe familierne. Ydermere havde forældrene følt, at de blev beskyldt for at være kilde til deres børns overvægt (Ibid). Forældrene satte også spørgsmålstegn ved, om sygeplejersken havde den rette viden og ressourcer til at varetage familiens sygeplejebehov (Ibid). 3.3 Curologisk perspektiv I dette afsnit har vi valgt, at problematisere adipositas ud fra et curologisk perspektiv. Vi mener det er interessant at undersøge, hvordan børn med adipositas og deres forældre, mødes af sygeplejersken i det danske sundhedsvæsen. 3.3.1 Sygeplejerskens møde med familierne Det tyder på, at sygeplejersker finder det vanskeligt at hjælpe børn med adipositas (Story 2002, s. 210). Dette belyses i en artikel fra CINAHL, hvor der står beskrevet, at sygeplejerskerne oplever flere barrierer, som gør det vanskeligt for dem at hjælpe barnet (Ibid). Af barriere blev følgende identificeret: manglende inddragelse af forældrene, manglende motivation og støtte hos barnet og forældrene. Desuden mente sygeplejerskerne, det var nødvendigt, at familien blev tilbudt undervisning i ændring af kost og motionsvaner. Denne undervisning skal foretages af en professionelle indenfor disse områder. Ydermere søger sygeplejerskerne, at der kommer flere forebyggelses-og behandlingstilbud (Ibid). Det tyder endvidere på at sygeplejersker har fordomme overfor patienter med adipositas (Kruse 2006, s. 34). I en artikel i Sygeplejersken, fremgår det at sygeplejersker diskriminerer personer med adipositas, de finder dem ulækre og har svært ved at tale med dem om deres vægt (Ibid). I henhold til De Side 11 af 46

sygeplejeetiske retningslinjer er dette i strid med udøvelsen af sygepleje, da sygepleje ydes uden nogen form for diskreminering (Sygeplejeetisk Råd 2004, s. 2). Sygeplejersken bør i stedet erstatte de forargede forestillinger om de adipøse, med en forståelse for kompleksiteten. På den måde, vil personen med adipositas blive mødt med respekt og værdighed (Kruse 2006, s. 34). 3.4 Afgrænsning På baggrund af ovenstående problembeskrivelse, kan vi argumentere for, at adipositas globalt er et stigende problem specielt blandt børn. Der er mange konsekvenser forbundet med denne problematik. Der ses dårlig trivsel, da adipositas ofte fører til drillerier, mobning og lavt selvværd. Der er mange faktorer der har betydning for, om børn udvikler adipositas, og undersøgelser viser, at forældrene spiller en stor rolle. Måden forældrene opdrager på og forældrenes tilgang til kosten, spiller en afgørende rolle i udviklingen af børnenes livsstil. Sygeplejersken oplever at møde flere barrierer i mødet med familierne. Manglende inddragelse af forældrene, manglende motivation og støtte til børnene og deres forældre blev identificeret. Forældrene til børn med adipositas følte ikke, at sygeplejersken havde den fornødne viden, samt ressourcer til at støtte dem i deres livsstilsændring, således deres børn kunne opnå et varigt vægttab. Som det fremgår af overstående, er der mange problematikker forbundet med adipositas. Vi har derfor valgt at afgrænse vores problemformulering til, hvordan vi som sygeplejersker kan støtte børn med adipositas og deres forældre. Vi har ydermere valgt at afgrænse problemet til børn fra 7-årsalderen og op efter, da man som syvårig er udviklet til at kunne tænke logisk og handle på disse tanker (Grønseth 2011,s. 31). Børnene forstår, hvordan tingene hænger sammen og har udviklet evnen til at tænke abstrakt (Ibid). Vores begrundelse for at arbejde videre med problematikken omkring børn med adipositas og deres forældre, er at der ses en fortsat stigning af adipositas blandt børn. Og som det har vist sig, så bærer forældrene et stort medansvar, når deres barn udvikler adipositas. Vores fokus vil derfor også være rettet mod forældrene, da det er her livsstilsændringen skal starte. Side 12 af 46

3.5 Problemformulering På baggrund af vores problembeskrivelse, lyder vores problemformulering således: Hvorledes kan sygeplejersken støtte børn fra syv års alderen med adipositas og deres forældre, således at de opnår ændring i deres livsstil, og børnene derved får et varigt vægttab? 3.5.1 Begrebsafklaring Adipositas er det latinske navn for fedtvæv (Adipositasforeningen.dk). Det er en tilstand, hvor mængden af fedtvævet i kroppen er forøget, således at det kan have konsekvenser for helbredet (si-folkesundhed.dk 2007, s. 261). Hos voksne defineres adipositas som et BMI på 25 eller derover. For at finde ud af, om et barn lider af adipositas, indsættes barnets højde og vægt ind i en BMI kurve. Ved hjælp af denne kurve vil man kunne aflæse, om barnet ligger indenfor de anbefalede grænser (Grønseth 2011, s. 19). Livsstil omhandler købsvaner, kulturelle vaner og den måde, man lever sit liv på (Due 2009, s. 209). Vi er i vores opgave bevidste om, at sygeplejen til børn, unge og deres forældre oftest bliver udført af en sundhedsplejerske. Men da uddannelsen til sundhedsplejerske er en videreuddannelse for sygeplejersker, finder vi det relevant at arbejde med vores sygeplejefaglige problemformulering og belyse problematikken omkring børn med adipositas. 4.0 Metode I det følgende afsnit beskrives og begrundes vores valg af analysemetode, samt valg af videnskabsteoretisk tilgang og vores egen for-forståelse. Senere vil vi præsentere og begrunde valg af empiri, etiske og juridiske overvejelser samt valg af teoretisk referenceramme. Vi har valgt at søge og anvende empiri inden for den kvalitative metode, da vi ønsker at vide mere om menneskelige egenskaber, såsom erfaringer, Side 13 af 46

oplevelser og tanker (Malterud 2011, s. 27). Den kvalitative tilgang bevæger sig indenfor det humanvidenskabelige paradigme, hvor fokus er på subjektet, og formålet er at søge forståelse (Ibid). Ifølge den norske seniorforsker Kirsti Malterud bygger den kvalitative metode, på teorier om fænomenologi og hermeneutik (Malterud 2011, s. 32). Her beskrives ens erfaringer og fortolkninger. Når et empirisk materiale tolkes, gøres dette gennem en teoretisk referenceramme. Den kvalitative metode er en forskningsstrategi, som anvendes i beskrivelse og analyse af de fænomener, som skal studeres (Ibid). 4.0.1 Videnskabsteoretisk tilgang I nedenstående afsnit vil vi redegøre for den valgte videnskabsteoretiske tilgang, og herunder vores for-forståelse. Hermeneutikken er læren om forståelse (Birkler 2005, s. 95). Jacob Birkler, dansk filosof, tager udgangspunkt i den tyske filosof, Hans-Georg Gadamars teori om hermeneutik, i hans beskrivelse heraf i bogen Videnskabsteori en grundbog. I 1960 udarbejdede Gadamer (1900-2002) et udkast til en filosofisk hermeneutik, med inspiration fra Martin Heideggers teori om, den menneskelige forståelse (Ibid). I sit hovedværk, Wahrheit und Methode, gør Gadamer op med den traditionelle opfattelse af hermeneutikken (Birkler 2005, s. 95). Han finder opfattelsen af hermeneutikken for snæver og metodefikseret. Hermeneutikken får et mere ontologisk perspektiv, hvor der bliver lagt vægt på, at forståelse er mere en betingelse; frem for blot en metode (Ibid). I Gadamers hovedværk, forklarer han om for-forståelse, som han mener er vores fordomme. Gadamer ser fordomme i et større perspektiv. Han mener ikke, at vores fordomme skal ses som noget negativt, men i stedet som de forventninger og formninger, der kendetegner menneskets måde at være til stede på. Gadamer mener der gennem vores for-forståelse skabes en horisontsammensmeltning. Horisonten beskrives som det, alt bliver fortolket ud fra. (Ibid. s. 96-97). I hermeneutikken har man et centralt begreb den hermeneutiske cirkel, der Side 14 af 46

henviser til, at det man forstår, kan man kun forstå på baggrund af det, man allerede forstår (Ibid). Birkler beskriver et cirkulært forhold mellem helhedsforståelsen og delforståelsen. Helheden kan kun forstås i kraft af delene, og omvendt kan delene kun forstås, hvis helheden inddrages (Ibid). Når man som sygeplejerske møder en patient, er det vigtigt for at forstå patienten, at man ikke blot observerer, men også taler med patienten som et subjekt og hvor der tages hensyn til patientens individuelle ønsker og behov (Ibid, s. 45). Sygeplejersken skal bringe sin for-forståelse i spil, stille sig uvidende da det er på den måde hun vil kunne nærme sig patientens horisont. For at søge svar på vores problemformulering, anvender vi den hermeneutiske cirkel, hvor vi sætter vores for-forståelse i spil. Vi vil gennem vores forståelseshorisont, være i stand til at skabe en ny forståelse. I vores opgave, starter vi med at have en helhedsforståelse. Her er vi altså stærkt præget af vores for-forståelse. I gennemgangen af den valgte empiri, vil vi enten få beeller afkræftet vores for-forståelse. Dette vil danne en ny delforståelse. Delforståelsen vil virke tilbage på helhedsforståelsen, som afspejles i vores horisont. Igennem vores delforståelse vil vores helhedsforståelse blive mere nuanceret (Birkler 2005, s. 98). 4.0.2 Vores for-forståelse I dette afsnit redegøres der for vores egen for-forståelse af børn med adipositas. Før udarbejdelsen af dette bachelorprojekt blev vores for-forståelse af børn med adipositas sat i spil. Vi havde begge den for-forståelse, at adipositas hos børn skyldes forældrene og deres manglende viden omkring kost og motion. Vores for-forståelse er, at forældrene ikke har nok tid, til at varetage dagligdagens opgaver. Mange forældre har en fortravlet hverdag med lange arbejdsdage, der er ikke meget tid til madlavning, hvorfor de nemme løsninger ofte vælges. Således er vores for-forståelse, at børnene bliver en del af forældrenes gøren og laden. Børnene har ikke længere det samme behov, for socialt netværk. Børnene bliver tiltagende usunde og mere inaktive på grund af forældrenes holdninger og livsstil. Side 15 af 46

4.0.3 Etiske og juridiske overvejelser I dette afsnit vil vi redegøre for vores etiske og juridiske overvejelser, vi har gjort os i forbindelsen med udarbejdelsen af bachelorprojektet. Derudover vil vi senere i opgaven redegøre for, hvilke overvejelser den valgte empiri har gjort sig. I 1964 udarbejdede verdens lægeforening Helsinki-deklarationen, der er en sammenfatning af etiske principper for medicinsk forskning, som omfatter mennesker (Malterud 2011, s. 203). Med denne deklaration er alt medicinsk forskning, underlagt etiske standarder. Dette sikrer, at der er respekt for alle mennesker og deres rettigheder er beskyttet. Da kvalitative studier indebærer mødet med menneskers normer og værdier, er det vigtigt, at forskeren har kendskab til de etiske udfordringer, som der kan opstå i arbejdet med disse studier (Ibid). I dette bachelor projekt anvendes empiri, som allerede eksisterer. Vi er etisk forpligtet til at anvende, allerede eksisterende empiri (Glasdam 2012, s. 30). Det er ikke god etik, at anvende andre menneskers liv og dermed tid, på at lave undersøgelser, hvis disse allerede foreligger og er gennemført, veldokumenterede og publiceret (Ibid). Da der allerede eksisterer fyldestgørende empiri, i forhold til at belyse vores problemformulering, ville det ikke være etisk forsvarligt, at foretage en kvalitativ undersøgelse 4.0.4 Systematisk litteratursøgning Som tidligere nævnt vil vi nu foretage en mere systematisk litteratursøgning, hvor vi søger efter empiri, der vil kunne belyse vores problemformulering. I vores søgning efter empiri har vi valgt at anvende CINAHL. Databasen er en betalingsdatabase, som vi har adgang til gennem UC Syddanmark. Vi har valgt at benytte CINAHL Subject Heading, som tidligere er beskrevet. For at belyse problemformuleringen ud fra et curologisk perspektiv har vi søgt på termerne: Obesity, som førte os videre til Pediatric Obesity. Denne term flyttede vi til Search Term boxen. Her vælger vi at benytte Add aditional Terms og tilføjede termen; Communication, som vi også flyttede til Search Term boxen. Dette gav 103 hits, og vi valgte derfor at lave eksklusionskriterierne, hvor vi fravalgte empiri, der var mere end fem år Side 16 af 46

gammelt. Dette gav 69 hits. Vi tilføjede ordet barriers i fritekst boksen, da det anbefales at man benytter flere forskellige søgnings former (Hørmann 2012, s. 38). Dette gav otte hits. Efter kritisk vurdering af den fundne empiri, valgte vi at benytte artiklen: School Nurses Perceived Barriers to Discussing Weight With Children and Their Families: A Qualitative Approch (Steele 2011). For at belyse vores problemformulering ud fra et patientologisk perspektiv benyttede vi samme søgeprocedure som tidligere. Søgeordene Pediatric Obesity og Family blev ført over i Search Term boxen. Dette gav 784 hits. Vi tilføjede ordene; Motivat* and Change* i fritekst boksen. Dette gav 37 hits, og vi valgte derfor at ekskludere empiri, der var mere end fem år gammelt. Dette gav 9 hits. Efter kritisk vurdering af den fundne empiri, valgte vi at benytte artiklen: Severely overweight children and dietary changes a family perspective (Lorentzen 2011). 4.1 Præsentation og valg af empiri I det følgende afsnit, vil vi beskrive og begrunde vores valg af empiri. For at søge besvarelse på vores sygeplejefaglige problemformulering, har vi valgt at søge efter empiri, der kan belyse problemet. Vi anvender artikelen: Severely overweight children, and dierary changes a family perspective, som er publiceret i Jounal of advanced nursing. Artiklen tager udgangspunkt i en kvalitativ undersøgelse, som er foretaget på Viborg hospital i 2012. Undersøgelse er foretaget af Vibeke Lorenzen MSN PhD RN, Vicki Dyeremose RN og Birte Hedegaard Larsen MSN PhD RN. Det kvalitative studie blev gennemført over to et halvt år. Forskerne lavede interviews to-tre gange årligt med 4 danske børn, 6 forældre og 4 søskende. Der blev i alt foretaget 61 interviews fra perioden april 2006 til september 2008 (Lorenzen 2012, s. 878). Forskerne valgte at inkludere børn over otte år, da de havde en forventning om, at de indgik som en fortæller i familien. Temaerne i interviewguiden, var social relation, familiens dynamik, spisevaner, fysiske og sociale aktiviteter. Efterfølgende anvendte de semi-strukturerede interviews, som var baseret ud fra analyse af de første interviews (Ibid). Side 17 af 46

Undersøgelsen belyser forældres og børns erfaringer med at foretage en kostomlægning, og erfaringer med at få barnet til at opnå et varigt vægttab. Det er veldokumenteret, at livsstilsændringer kan give et vægttab på op til 10 % på et år (Lorenzen 2012, s. 878). Oftest tager personerne de tabte kilo på igen, når ændringer ikke længere efterleves (Ibid). Livsstilsændringerne der skal foretages, handler ikke kun om at få mere viden omkring kost og motion, men også om at få dagligdagen mere struktureret, så der bliver tid til at lave sundt mad og dyrke motion. Børn med adipositas er ofte udsat for mobning og social stigmatisering (Ibid). I disse tilfælde oplever forældrene ofte stor skyldfølelse over ikke at kunne hjælpe. Forældrene efterlyser støtte fra sygeplejersken og hjælp til, hvordan de kan hjælpe deres børn i disse situationer (Ibid). Artiklen viser, at manglende motivation hos forældrene og børnene og manglende støtte fra sygeplejersken, er de vigtigste faktorer, når en kostomlægning ikke lykkes. Disse faktorer antager forskerne for at være barriere for sygeplejersken i mødet med familierne (Ibid, s. 885). I artiklen har, forskerne som tidligere nævnt, interviewet 4 børn. Vi har valgt at analysere ud fra Ditte, Benedikte og Cecilie, samt forældrene generelt. Ditte er en pige på 9 år, som bor sammen med sin mor. Ditte og hendes mor valgte at stoppe i programmet efter et år. Benedikte er en pige på 13 år, som bor sammen med sine forældre og 3 søskende. Cecilie er en pige på 14 år, som bor sammen med sine forældre og sin søster. Ud over ovenstående artikel, har vi valgt artiklen: School nurses perceived barriers to discussing weight with children and their families: A qualitative approach (Steele 2011). Artiklen er I 2011 publiceret i Journal of school health. Den tager udgangspunkt i en kvalitativ undersøgelse, der er foretaget på 3 skoler i byområder og landdistrikter i USA. Undersøgelsen er foretaget af Ric Steele, PhD. ABPP, Yelena Wu, MA., Chad Jensen, MA., Sydni Pankey, BSd., Ann Davis, PhD., MPH, ABPP og Brandon Aylward, PhD. Det kvalitative studie blev gennemført i efteråret 2008. Der blev foretaget 7 fokus-gruppe-interviews med 22 skolesygeplejersker. 71 % af sygeplejerskerne Side 18 af 46

arbejdede med børn i alderen 6-11 år. Temaerne i fokus-gruppe-interviewene omhandlede sygeplejerskernes attitude og viden omkring overvægt, samt hvilke barrierer de identificerede, når der skulle tales om overvægt i skolemiljøet (Steele 2011, s. 130). Forskerne antog, at ca. 100 sygeplejersker blev oplyst omkring undersøgelsen igennem e-mails; hvoraf 33 var interesseret. Ud af de 33 sygeplejersker, blev 22 udvalgt til at deltage (Ibid, s. 131). Undersøgelsen ønsker at belyse hvilke barrierer sygeplejersken identificerer, der vanskeliggør skabelsen af relationen mellem sygeplejersken og familierne (Steele m.fl. 2011, s. 131). Artiklen viser, at skolesygeplejersker oplever flere barrierer, som gør det svært at håndtere adipositas blandt børn. Barriererne der blev identificeret, var blandt andet, at sygeplejerskerne manglede viden, kompetencer og erfaringer. Undersøgelsen viser resultater, som ikke tidligere er blevet oplyst. Resultaterne viser, at børnene mangler motivation og sygeplejerskerne har svært ved at etablere en relation til børnene. Desuden frygter sygeplejerskerne forældrenes reaktion, når de bliver konfronteret med, at deres barn der lider af adipositas (Ibid, s. 136). Begrundelsen for det valgte empiri School nurses perceived barriers to discussing weight with children and their families: A qualitative approach af Ric Steel m.fl og Severely overweight children, and dierary changes a family perspective af Vibeke Lorenzen m.fl, er at de kan bidrage til besvarelse af vores problemformulering ved hjælp af relevante udtalelser. Vi vil kunne opnå forståelse for hvorledes vi som sygeplejersker kan støtte børn med adipositas og deres forældre, således de opnår en ændring i livsstil og barnet derved får et varigt vægttab. 4.1.1 Vurdering af vores valgte empiri Vi har valgt, at vurdering vores empiri ud fra VAKS guiden (Vurdering af Kvalitative Studier). Guiden er et redskab til at bedømme videnskabelige artikler, der er baseret på en kvalitativ metode i en sundhedsfaglig kontekst (Høstrup 2009, s.50). Guiden er designet til at skabe et overblik over svagheder og styrker i de videnskabelige forskningsartikler. Guiden er udformet som en række spørgsmål, Side 19 af 46

hvor læseren vurdere spørgsmålene ud fra en 4-pointsskala. Når læseren har vurderet artiklerne, vil vedkommende ud fra sine svar, finde frem til, om artiklerne kan anbefales, anbefales med forbehold eller ikke anbefales. Spørgsmålene bygger på de kvalitetskriterier, der er for kvalitativ forskning. Spørgsmålene omhandler: Formelle krav, troværdighed, overførbarhed, konsistens og transparens (Ibid). Artiklen: School nurses perceived barriers to discussing weight with children and their families: A qualitative approach har vi vurderet til en score på 15,8. Dette vil sige, at artiklen kan anbefales (se bilag 1). Artiklen: Severely overweight children, and dierary changes a family perspective har vi vurderet til en score på 17,2, hvilket vil sige, at denne artikel ligeledes kan anbefales (se bilag 2). Ud fra resultaterne af VAKS guiden, vurdere vi, at vi kan anvende artiklerne til, at belyse vores problemformulering. 4.1.2 Etiske og juridiske overvejelser i vores valgte empiri Da vi i vores opgave, har valgt allerede eksisterende materiale, har vi reflekteret over, hvilke etiske og juridiske overvejelser forfatterne har haft. I artiklen: Severely overweight children, and dierary changes a family perspective Har forskerne haft nogle etiske og juridiske overvejelser (Lorenzen 2012, s. 880). De har informeret informanterne både på skrift og mundtligt om projektets formål, og at deltagelsen i projektet er frivilligt. Muligheden for at trække sig fra projektet var tilladt. Forskerne fik skriftlig tilladelse fra alle informanterne (Ibid). Data om informanterne var anonyme og blev opbevaret et sikkert sted. Projektet blev godkendt af det danske datetilsyn d. 10. april 2006 (Ibid). Datatilsynet er den statslige myndighed, der fører tilsyn med dataloven (Datatilsynet.dk 2013). Ligeledes har forskerne i artiklen: School nurses perceived barriers to discussing weight with children and their families: A qualitative approach haft nogle etiske overvejelser (Steele 2011, s. 131). Forskerne kontaktede sygeplejerskerne gennem autogenerede e-mails, hvor de informerede omkring projektets formål. Deltagelsen var frivillig, og sygeplejerskerne skulle selv tage kontakt til forskerne, hvis de ønskede at deltage. Informanternes navne blev anonymiseret ved transskription, og blev identificeret med et nummer (Ibid). Side 20 af 46

Forskerne anerkendte, de allerede eksisterende undersøgelser om emnet, men mente dog, at deres undersøgelse kunne gavne de oplysninger der i forvejen eksisterede, da de ville benytte en kvalitativ metode, som ville give mulighed for, at informanterne kunne uddybe deres svar (Ibid, s. 130). 4.2 Teoretisk referenceramme I det følgende afsnit vil vi præsentere vores teoretiske referenceramme, som vi har valgt at anvende til analyse af vores valgte empiri. Vi har valgt at anvende den amerikanske sygeplejeteoretikker, Joyce Travelbee samt den amerikansk-israelske sociolog, Aaron Antonovsky til at belyse vores problemformulering. 4.2.1 Joyce Travelbee Joyce Travelbee (1926-1973) blev uddannet sygeplejerske i 1946 (Travelbee 2006, s. 9-10). Hun skrev bogen Interpersonal Aspects og Nursing i en tid, hvor sygeplejefaget fik en selvstændig professionel identitet. Travelbee har et eksistentialistisk menneskesyn med den overbevisning, at det er vigtigere at fokusere på, hvad der egentlig sker med mennesker i sygeplejen, end at fastfolde en professionel afstand mellem sygeplejerske og patient (Ibid). Travelbee er inspireret af eksistentialismens stamfader Søren Kierkegaard (1813-1855) og eksistenspsykolog Viktor E. Frankl (1905-1998) (Ibid). Spørgsmålet for eksistenspsykologen er ikke Hvordan fungerer et menneske?, men hvad vil det sige at være et menneske? (Travelbee 2006, s. 12). En væsentlig del af hendes bog handler om, at sætte filosofiske spørgsmål om menneskets eksistens ind i den praktiske sygepleje (Ibid, s. 14). Travelbee er fra 3. epoke, hvor man havde et ønske om at finde sygeplejens kerne og essens og derigennem udvikle en mere medmenneskelig eller humanistisk tilgang (Hall 2010, s. 16). Hendes teori er en grand teori, da det er en begrebslig struktureret teori med omfattende rækkevidde. Oftest er teorien med indhold af hele faget eller hele sygeplejens metaparadigme i form af menneskets miljø, sundhed og sygepleje (Ibid, s. 20). Side 21 af 46

4.2.2 Valg af Joyce Travelbees teori Vi har valgt at anvende dele af Travelbees teori. Hendes teori er skrevet ud fra et eksistentialistisk menneskesyn, dvs. at mennesket hele tiden stilles over for valg og konflikter, derudover stilles mennesket ansvarlig for de valg de træffer. Travelbee ser mennesket som enestående og uerstattelige individer, hvilket er en relevant tilgang til at belyse vores problemformulering. Dette vil blive gjort ud fra Travelbees teori om menneske-til-menneske-forhold. 4.2.3 Menneske-til-menneske forhold Ifølge Travelbee er en af hovedtankerne i værket: Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje, at sygeplejersken skal etablere et menneske-til-menneske forhold (Travelbee 2006, s. 155). Dette er med til at målet med sygeplejen opfyldes. Forholdet omhandler at hjælpe et individ og dennes familie med at forhindre eller takle sygdom og lidelse, samt finde mening med dette. Herudover ses forholdet som en essentiel faktor, for opnåelse af en god relation, således der skabes tillid mellem sygeplejersken og individet (Ibid). De faser der etablerer et menneske-tilmenneske-forhold er: 1. Det første møde 2. Fremvækst af identiteter 3. Empati 4. Sympati Disse faser munder ud i en gensidig forståelse, og derved etableres menneske-tilmenneske forholdet. Denne proces skal ses som en udvikling uden nogen form for tidsbegrænsning, da den kan foregå med forskellige hastigheder (Ibid. s. 155-198). Vi har valgt at benytte Travelbee som teoretiske referenceramme, da det netop er dette menneske-til-menneske forhold der skal skabes mellem sygeplejersken og børn med adipositas og deres forældre. Dette kan være med til at øge mulighederne for en ændring i livsstil hos familien og dermed et varigt vægttab hos børnene. Travelbee tager afstand fra ordet patient, da hun mener, at der ikke findes patienter men kun individuelle mennesker med behov for pleje, Side 22 af 46

tjenesteydelser og hjælp fra andre mennesker, som antages at kunne give den nødvendige hjælp (Travelbee 2006, s. 57). Vi vil derfor i resten af vores bacheloropgave anvende ordet individ, når vi anvender Travelbees teori. 4.3 Aaron Antonovsky Aaron Antonovsky (1923-1994) skabte i 1970 erne begrebet salutogenese (Antonovsky 2000, s. 9-13). Dette begreb er et nøglebegreb indenfor sundhedsfremme. Salutogense beskæftiger sig med hvilke faktorer og mekanismer, der ligger bag udviklingen af sundhed for det enkelte menneske. Ligeledes fokuserer begrebet på, hvordan man udvikler modstandskraft, robusthed og hvordan man samtidig bevarer et godt helbred (Ibid). Antonovsky beskæftigede sig i 1970 erne med, hvordan en gruppe israelske kvinder, der havde overlevet koncentrationslejrene under 2. verdenskrig, formåede at bevare deres psykiske helbred og troen på at det hele nok skulle gå, efter så dramatiske oplevelser. Formålet med undersøgelsen var, at finde ud af hvilke personlige egenskaber, der kunne fremme den fysisk og mental velvære (Ibid). Begrebet som Antonovsky arbejder videre med er sense of coherence - på dansk oplevelse af sammenhæng (OAS) Han mener, at det har betydning, om individet har en stærk eller svag OAS i forhold til hvordan de mestre en belastet situation (Ibid). 4.3.1 Valg af Antonovskys teori Vi har valgt at fremstille dele af Antonovskys teori, hvor vi benytter teorien omkring OAS. Vi mener, at Antonovskys teorie supplerer Travelbees teori på en sådan måde, at de kan anvendes sammen. Teorien er derfor relevant at benytte, til at kunne belyse vores problemformulering. 4.3.2 Oplevelse af sammenhæng (OAS) Som tidligere beskrevet beskæftigede Antonovsky sig med begrebet OAS. Kernekomponenterne i OAS er: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Tilstedeværelsen af disse komponenter hos et menneske, er afgørende for om oplevelse af sammenhæng er stærk eller svag (Ibid, s. 33-50). Side 23 af 46

Begribelighed omfatter de stimuli som man konfronteres med. Stimuliene kan være enten fra det indre eller det ydre miljø (Ibid, s. 35). Håndterbarhed skal opfattes som det, at der står ressourcer til rådighed, i en sådan grad at mennesket kan klare de krav, de bliver stillet over for (Ibid, s. 36). Meningsfuldhed er menneskets egen motivation. Antonovsky betegner denne komponent, som værende der hvor mennesket skal føle at situationen er værd at investere tid og engagement i (Ibid). Vi har valgt at benytte Antonovsky, som teoretiske referenceramme, da det er eksistentielt for familien at opnå en stærk OAS. Dette vil kunne øge mulighederne for at familien opnår en ændring i livsstil og barnet derved får et varigt vægttab. 5.0 Analysen I dette afsnit vil vi præsentere vores fremgangsmåde af analysen, herunder de to valgte forskningsspørgsmål, som skal hjælpe os til at besvare vores problemformulering. Vi vil herefter fremstille omfattende analyse på baggrund af vores valgte empiri, samt Joyce Travelbees menneske-til-menneske-forhold og Aaron Antonovskys teori om OAS. Efterfølgende vil vi diskutere analysens resultat. Vi har valgt at analysere vores empiri, ud fra en tekstanalyse. Ifølge Leif Becker Jensen som er cand.mag. i dansk og historie, tager tekstanalyse afsæt i hermeneutikken (Jensen 2011, s. 21). Leif Becker Jensen definerer tekstanalyse som: Det sæt spørgsmål som man stiller i en konkret tekst for at løse en konkret problemstilling og give nogle begrundede svar der kan overbevise andre om at man har ret i sin fortolkning (Ibid, s. 22). I udarbejdelsen af analysen vil vi stille konkrete spørgsmål til vores empiri. Disse spørgsmål kan hjælpe os til at besvare, hvorledes vi som sygeplejersker kan støtte børn med adipositas og deres forældre, således at de opnår en livsstilsændring og børnene derved får et varigt vægttab. Side 24 af 46

I nedenstående afsnit vil de udarbejdede forskningsspørgsmål til empirien, samt de dertilhørende temaer blive præsenteres. Hvilken betydning har forældre for børnenes mestring af deres situation? - Hvad betyder forældrenes motivation og støtte for børnene? - Hvordan oplever forældrene støtte fra sygeplejersken? Hvorledes oplever sygeplejersken mødet med familierne til børn med adipositas? - Hvilke udfordringer oplever sygeplejersken i at skabe relation til børnene og deres forældre? I nedenstående afsnit ønskes der at skabe indsigt og forståelse for bachelorprojektets problemformulering, der lyder: Hvorledes kan sygeplejersken støtte børn fra syv års alderen med adipositas og deres forældre, således at de opnår ændring i deres livsstil, og børnene derved får et varigt vægttab? Vi vil anvende den induktive metode til at besvare vores problemformulering. Ifølge Leif Becker Jensen er den induktive metode kendetegnet ved, at man tager udgangspunkt i den valgte empiri, hvorved man efterfølgende vil inddrage forklaringer fra konteksten (Jensen 2011, s. 150). I analysen tager vi dermed udgangspunkt i enkelte citater og uddrag fra empirien, og derefter drager vi konklusioner ud fra konteksten. Vi redegøre herefter for, hvorledes sygeplejersken kan støtte børn og deres forældre, så de opnår en livsstilsændring, og børnene derved får et varigt vægttab. Leif Becker Jensen mener, at en tekstanalyse kan deles op som en 2-trins-raket (Jensen 2011, s. 25). Der er to primære formål med tekstanalysen. Det første formål er erkendelsesfasen, hvor man forsøger at blive klogere på teksten. Den anden fase, er ifølge Leif Becker Jensen, argumentationsfasen. Det er i denne fase, at man argumenterer for ens forståelse og fortolkninger af teksten, igennem de udarbejde spørgsmål (Ibid, s. 29). Tekstanalysen er et redskab, til vores egen erkendelse. Der bliver i Side 25 af 46

erkendelsesfasen fortolket og analyseret ud fra de enkelte dele i teksten. Dette kan relateres til den hermeneutiske cirkel (Ibid, s. 26). 5.1 Hvilken betydning har forældre for børnenes mestring af deres situation? Med udgangspunkt i ovenstående spørgsmål, har vi fundet frem til to temaer, som bliver beskrevet nedenfor. Vi vil i nedenstående afsnit analysere og argumentere, for at kunne besvare vores problemformulering. 5.1.1 Hvad betyder forældrenes motivation og støtte for børnene? Artiklen: Severely overweight children and dietary changes a family perspective viser, at man ikke kan forvente børnene vil tabe sig, hvis der alene fokuseres på kost og motion (Lorentzen 2012, s. 879). Man bliver nød, til at fokusere på hele familiens erfaringer, opfattelser og handlinger i relation til barnets situation. Artiklen belyser, at forældrene med viden, motivation og energi kan støtte deres børn. Når vi som sygeplejersker skal støtte forældre til børn med adipositas til at mestre situationen, kan dette gøres ved at benytte Travelbees teori om et menneske-til-menneske forhold. Ifølge Travelbee skal der i enhver relation stræbes efter, at skabe et menneske-til-menneske forhold (Travelbee 2006, s. 160). Et menneske-til-menneske forhold er primært en række erfaringer mellem sygeplejersken og modtagerne af hendes omsorg. Hovedmålet ved disse erfaringer er, at sygeplejebehovet hos individet bliver dækket (Ibid). Ved at sygeplejersken etablerer dette menneske-til-menneske forhold til familien, vil hun være med til at støtte og motivere til, at de kan opnå en livsstilsændring og barnet dermed opnår et varigt vægttab. Sygeplejersken kan blandt andet være støttende ved at skabe trygge rammer omkring familien ved samtalerne. Hun skal være rummelig og dermed være bevidst om samspillet mellem familien og sig selv. Samtalerne skal være strukturerede, og sygeplejersken skal med sin viden og sympatiske formåen, støtte familien i deres proces. Gennem disse samtaler med familierne, kan sygeplejersken lære om familiens livsverden. Hun vil lære hvad der betyder noget for de enkelte børn og deres forældre. Sygeplejersken vil derved, ifølge Travelbee se det unikke ved familien og herigennem vil hun kunne dække deres individuelle sygeplejebehov. Side 26 af 46

I artiklen beskriver en pige Benedikte at hun har svært ved at tage ejerskab i sit vægttab. Det lykkedes ikke for hende at opretholde motivationen og selvdisciplin (Lorentzen 2012, s. 881). Ifølge Antonovsky er menneskets sundhed, afhængig af deres mestring af de stressfaktorer, som de udsættes for (Antonovsky 2000, s. 19-32). Oplevelse af sammenhæng er ikke noget, som kommer af sig selv. Det er en oplevelse, som grundlægges i opvæksten. Hvis mennesket har en grundlæggende tillid til, at tilværelsen er meningsfuld, begribelig og håndterbar; des bedre oplevelse af sammenhæng og jo flere muligheder har mennesket for at kunne håndtere de kriser og pres, som livet byder (Ibid). Når Benedikte ikke har en stærk følelse af håndterbarhed, er det ifølge Antonovsky et udtryk for, at kravene der bliver stillet til hende, vil hun helst være foruden, og hun ønsker ikke at investere energi og engagement i hendes problematik. Benedikte og hendes forældre formår ikke at tage problematikken om vægten til sig og være besluttet på, at finde en mening med den og gøre deres bedste for at kunne klare sig igennem det. I lyset af Antonovskys teori, har de en svag oplevelse af sammenhæng. Dette kan være én af årsagerne til, at de har svært ved at gennemføre en livsstilsændring. Sygeplejersken kan støtte familien til at opnå en stærk oplevelse af sammenhæng, ved at skabe menneske-til-menneske forholdet. Sygeplejersken skal gennem forholdet vise, at hun er støttende, tillidsfuld og engageret. Sygeplejersken skal skabe et forhold, hvor hun er samarbejdende med forældrene. Hun kan sammen med familien sætte nogle delmål, således at familien oplever succes. På den måde vil sygeplejersken kunne støtte familien til at mestre en livsstilsændring. Familien vil opleve, at situationen bliver mere håndterbar. Det peger derfor på, at når sygeplejersken skal støtte og motivere barnet, er det hele familien, der skal inddrages, da både barnet og familien herved vil få en stærk oplevelse af sammenhæng. I artiklen fortalte en anden pige ved navn Ditte, at hun har svært ved at håndtere at være adipøs, og hun bryder sig ikke om at blive vejet (Lorentzen 2012, s. 882). Ved at Ditte forsøger at undgå vejningen, vil hun set i lyset af Antonovskys teori, ikke konfrontere de ydre faktorer og stimuli. Dette betegner Antonovsky som at opleve situationen begribelig, da det er den måde man konfronteres med det indre Side 27 af 46