ECNP/EBC REPORT 2011: The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe 2010 European Neuropsychopharmacology (2011)

Henrik Thiesen SundhedsTeam, Center for Udsatte Voksne og Familier, Københavns Kommune 2015

ECNP/EBC REPORT 2011: The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe 2010 European Neuropsychopharmacology (2011) 21, 655 679

Indeks bestående af: Forventet levetid Skolekundskaber Spædbarnsdødelig hed Mord Fængslinger Teenagefødsler Tillid Fedme Psykiske lidelser inkl. Stof og alkoholafhængighed Social mobilitet Index of health and social problems Wilkinson & Pickett, The Spirit Level www.equalitytrust.org.uk

10 kommuner med det højeste antal dødsfald i 2007, 2009-2012, antal 10 kommuner med det højeste antal dødsfald per 10.000 indbyggere i 2007, 2009-2012, antal Fra LVS årsrapport 2013

Fra LVS årsrapport 2013

Fra LVS årsrapport 2013 146

Efter Cliff Caltoft LVS

Af og til psykotisk? Anden adfærd når beruset Råberi Ændret reaktion på alkohol Anden adfærd når beruset Af og til psykotisk? Taler højt og længe Vold Ændret hæmning af interne aggressive stimuli Vold Adfærd Råberi Taler højt og længe Forfulgt? Paranoid Gæld? Forfulgt? KOL? Depression? Angst Fejltolker sansning Neuropati? Psykotisk? Psykotisk? Stofudløst? Se? Høre? Traumer? Demens? FAS? Apoplexi? Problemer med autoriteter Oppositional Defiant Disorder (ODD). Bipolær ADHD? Angst Hjerneskade? Depression Ændret sansning? Endokrine forstyrrelser? Toksisk encefalopati?

Statens Institut for Folkesundhed, SDU Rådet for Socialt Udsatte København, april 2010

Sygdomsgruppe Infektionssygdomme 6,70 Kræft 0,91 Sygdomme i blod og bloddannende organer 3,81 Stofskiftesygdomme 2,42 Psykiske lidelser 25,26 Sygdomme i nervesystemet 3,28 Sygdomme i ører 3,87 Sygdomme i kredsløbsorganer 1,97 Sygdomme i åndedrætsorganer 3,96 Sygdomme i fordøjelsesorganer 2,53 Sygdomme i hud og underhud 6,41 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv 1,81 Sygdomme i urin- og kønsorganer 1,27 Symptomer og dårligt definerede tilstande 4,05 Læsioner, forgiftninger 4,63 Andre faktorer 3,59 Alle 2,45 SYR

Sygdomsgruppe Infektionssygdomme 12,43 Kræft 0,74 Sygdomme i blod og bloddannende organer Stofskiftesygdomme 2,31 Psykiske lidelser 37,07 Sygdomme i nervesystemet 3,43 Sygdomme i ører Sygdomme i kredsløbsorganer 2,24 Sygdomme i åndedrætsorganer 6,61 Sygdomme i fordøjelsesorganer 3,49 Sygdomme i hud og underhud 6,55 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv 2,62 Sygdomme i urin- og kønsorganer 1,82 Svangerskab, fødsel og barsel 0,72 Symptomer og dårligt definerede tilstande 3,82 Læsioner, forgiftninger 7,26 Andre faktorer 2,36 Alle 1,77 SYR n/a n/a

SYR = standardiseret ydelsesratio = hyppigheden af kontakt for socialt udsatte i forhold til den generelle befolkning Indlæggelser Mænd Kvinder Tuberkulose 41 200 Blodforgiftning 6,6 25 Leverbetændelse 15 546 HIV 69 800 Ambulante besøg Tuberkulose 26 94 Leverbetændelse 32 114 HIV 8,9 150 SIF/ RFSU 2010 De meget voldsomme tal for kvinderne skal nok mest tillægges at der er en meget lav forekomst i den generelle kvinde-befolkning.

SYR = standardiseret ydelsesratio = hyppigheden af kontakt for socialt udsatte i forhold til den generelle befolkning Indlæggelse Mænd Kvinder Diabetes 1,8 3,2 Iskæmisk hjertesygdom 1,5 1,7 KOL 6,1 17,2 Ambulant besøg Diabetes 1,8 1,6 Iskæmisk hjertesygdom 1,5 0,7 KOL 2,6 7,8 Skadestuebesøg Diabetes 0,7 8,7 Iskæmisk hjertesygdom 2,8 4,7 SIF/ RFSU 2010

Indlæggelser Mænd Kvinder Alkoholisme 29,8 48,1 Stofmisbrug 47,9 61,2 Sygdomme i lever 12,5 10,4 Sygdomme i Bugspytkirtlen 13,0 0,0 Forgiftninger 22,8 31,7 Ambulante besøg Alkoholisme 16,5 60,7 Sygdomme i lever 7,0 6,5 Forgiftninger 8,1 20,4 Skadestuebesøg Alkoholisme 24,4 34,7 Stofmisbrug 27,0 20,4 Sygdomme i Bugspytkirtlen 11,3 10,0 Forgiftninger 10,1 16,0 SIF/ RFSU 2010

18 16,5 16 14 Selv-rapporterede mentale probl. Alkohol 10 Stof Hjemløshed 8 Etc 12 6 5 6 8,5 4 2 Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark 2007-2012. M.Davidsen, mfl. SIF, Rådet f. Socialt Udsatte, 2013 0 Ingen 1 2 3 eller flere

2013 Resultaterne af en undersøgelse af hjemløse borgeres sygdomsmønster og brug af sundhedsydelser. Undersøgelse af borgere, der på et tidspunkt i løbet af perioden fra 1999 til 2009 har været indskrevet på en 110-boform for hjemløse borgere sammenlignes med den øvrige befolkning, både i forhold til sygdomsmønster og brug af forskellige sundhedsydelser. Registeroplysninger for 4.237.451 personer, der var 18 år og derover i 1999. Denne population er fulgt i en periode på 11 år til og med 2009. Ud af denne grundpopulation har 26.080 personer været indskrevet på 110-boformer for hjemløse i løbet af perioden.

Forekomsten af psykisk sygdom i hjemløsegruppen er overordnet set høj. 45 pct. af de 18-59-årige hjemløse mænd og hele 59 pct. af de hjemløse kvinder i samme aldersgruppe har således fået diagnosticeret en psykisk lidelse i perioden 1999-2009. Hvis der er konstateret psykoselidelse registreres ikke i anden psykisk lidelse Hjemløse borgeres sygdom og brug af súndhedsydelser - 2013 SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfard

Andelen af personer med psykiske lidelser væsentligt lavere i den øvrige befolkning. Her har knap 7 pct. af mændene i løbet af perioden 1999-2009 fået stillet en psykiatrisk diagnose på tværs af alle aldersgrupper. Tallet er noget højere, knap 9 pct., for kvinderne, hvor de psykiske lidelser er noget hyppigere forekommende i de yngre aldersgrupper. Andelen med en skizofreni-/psykosediagnose er lav i den øvrige befolkning. Hvis der er konstateret psykoselidelse registreres ikke i anden psykisk lidelse Hjemløse borgeres sygdom og brug af súndhedsydelser - 2013 SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfard

Det moderne sundhedsvæsen belønnes for hurtig diagnostik og siden hen hurtig behandling Og det man beder om er det man får

Ikke nødvendigvis for socialt udsatte som ikke kommer til læge Der er stor variation i sygdomsprogression inden diagnose på grund af sen kontakt med sundhedsvæsenet Overlevelse/prognose er associeret med social status Kun ca. 50% er pakke-patienter Og 10-20 % følger ikke pakken, af individrelaterede og sociale årsager Efter Knut Borch-Johnsen DSKS 2013

SundhedsTeams population af hjemløse patienter 57% kender slet ikke egen læge 43% kender egen læge men 80% af dem må ikke komme i praksis eller kan ikke kommunikere med egen læge 91% har ikke, og har aldrig haft, en fungerende kontakt med almen praksis! Egne data på baggrund af 1200 indskrevne patienter 2005-2014

Det gennemsnitlige antal diagnoser for de lægeundersøgte hjemløse er 6,5 somatiske og 1,7 psykiatriske diagnoser* Hertil kommer gennemsnitligt 5,5 misbrugsrelaterede diagnoser pr. person I alt 13,7 diagnoser / person i gennemsnit * underdiagnosticeret i denne undersøgelse som har fokus på somatik Evalueringsrapport for Sundhedsprojektet, Kontaktstedet Mændenes Hjem og Kontaktstedet Forchhammersvej Schacke & Thiesen, Københavns Kommune 2004 http://www.hjemlosesundhed.dk/downloads/evalueringsrapport_for_sundhedsprojektet_febr2005.pdf

10% af hjemløse bruger over 50% af de tilgængelige ressourcer Akutte medicinske ydelser (fx. skadestuer) Andre midlertidigt hjemløse 90% 50% Psykiatrisk behandling Afgiftningsbehandling Herbergspladser Kronisk hjemløse 50% 10% Population Ressourceforbrug Burt, Martha R., Laudan Y. Aron and Edgar Lee. 2001. Helping America's Homeless: Emergency Shelter or Affordable Housing? Washington, DC: Urban Institute Press. Kuhn, R. & Culhane, D.P. (1998). Applying cluster analysis to test of a typology of homelessness: Results from the analysis of administrative data. The American Journal of Community Psychology, 17 (1), 23-43. 4 Community Shelter Board. Rebuilding Lives: A New Strategy to House Homeless Men. Columbus, OH: Emergency Food and Shelter Board.

Besparelse ved et benytte særligt tilpasset tilbud er på: Case I 70,0% Case II 98,3% Case III 98.5% Personer med misbrug og sygdomme er måske billige at undlade at behandle her og nu.. Men ekstremt dyre i den sidste del af livet Ved at forebygge tidligere opnås en begrænsning af menneskelige lidelser Og en enorm besparelse i regionen Egne data upubliceret

I: + social function Misuse, Light dependence Private drug & Alcohol treatment General Practice Advice Other public treatment II +/- social function Short intervention Light to more severe dependence Long-term out-patient In-patient III no social function Heavy users marginalizered, double trouble Drug & Alcohol treatment Copenhagen Community Local out-patient Coordination General Psychiatry Chronic harm-reduction Somatic hospital Drug treatment incl. substitution Specialiserede systemer Primære sundhedsvæ sen ------------------------------------------------------------------------------------------------- Homeless, E-House, Specialised psychiatry etc. Extremely marginalized After care Street out-reach social & health In-patient drug & alcohol Nurse-clinics

Almen praksis i samarbejde med kommunale sundhedstilbud om at forebygge sundhedsproblemer Også ved udskrivelse fra hospitalet Almen praksis i samarbejde med kommunale sundhedstilbud og hospitaler om at give helhedsorienteret pleje og behandling af kroniske sygdomme Almen praksis i samarbejde med kommunale socialtilbud om at give integreret social- og sundhedstilbud

Andelen der betragter sig selv som afhængighedsfri, vokser fra 13 % før indskrivning i Beskæftigelsen til 36,4 % under deltagelse i Beskæftigelsen 50 % erklærer sig afhængighedsfri i arbejdstiden. Beskæftigelsen Sundholm Dokumentationsrapport 2014

Øget lighed i sundhed skal opnås gennem Større ulighed i forebyggelsen Større ulighed i behandlingen Større ulighed i tidsforbruget/ressourcer per patient

Løsninger kan skabes på tværs af strukturer mellem specialer, mellem sektorer Løsningerne kræver nye samarbejdsstrukturer Løsninger skabes ikke hvis vi anerkender eksisterende Vi har talt om det i mange år. Mere af det samme giver ikke nye resultater. Der skal tænkes HELT ud af boksen

For at opnå øget lighed i sundhed skal vi have Større ulighed i forebyggelsen Større ulighed i behandlingen Større ulighed i tidsforbrug og ressourcer per patient Genopfinde Dr. Hansens efterfølgere?

Kom i gang det er ikke så svært og hjælp til de mest udsatte er det der betaler sig allermest Folk fejler en masse men det er mængden der er forvirrende og ikke det man fejler Det der er mest krævende er at indse at det tager tid Sæt nogle af medarbejderne fri og lad dem undersøge hvem og hvor de mest udsatte er Man kan jo starte med en social, opsøgende sygeplejerske som finder samarbejdspartnerne