Anne Tjønneland, afdelingsleder og Rikke Egeberg, ph.d.-studerende Kræftens Bekæmpelse

Relaterede dokumenter
Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse

Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

Kost, livsstil og tarmkræft

Kost og kræft - sandheder og myter

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Støj fra vejtraffiken i EU

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftbehandling

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Ernærings- og sundhedsmæssige effekter af fuldkorn

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden , Sundhedsstyrelsen 2010.

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Kost og kræft - Viden versus myter. Nina Roswall, cand.scient., PhD Kost, Kræft og Helbred Kræftens Bekæmpelse

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

Landslægeembedets årsberetning 2016

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Kræftepidemiologi. Figur 1

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Cancerregisteret 1996

Stinne Holm Bergholdt 1

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed

Bliver man syg af trafikstøj?

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret Tal og analyse

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Forebyggelse af kræft - hvad kan vi selv gøre i relation til livsstil? -sandheder og myter

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?

Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner

Kræftoverlevelse i Danmark

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Cancerregisteret 1995

For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom

Sådan stopper du prostatakræft

Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

Kød i voksnes måltider

Kræftoverlevelse i Danmark

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Natarbejde og brystkræft

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Kræftoverlevelse i Danmark

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Hvor mange gravide ryger?

Guide. Sådan undgår du tarmkræft. Guide: Faresignaler du skal være opmærksom på. Guide: Sådan undgår du kræft. Kostråd: Det skal du spise

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt

Del 2. KRAM-profil 31

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Ulighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning. Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter

Salt, sundhed og sygdom

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Sociale relationers betydning for helbred

BRUG AF ANDEN RECEPTPLIGTIG MEDICIN

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Innovationspartnerskabsmøder Fuldkornspartnerskabet Når Sundhed og business går hånd i hånd Rikke Iben Neess Kampagneleder

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft

Epidemiologi og biostatistik, forår 2003 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag

Danskerne får for lidt

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME

Det troede vi, vi vidste..om nødder

Fysiske arbejdskrav og fitness

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Det Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Transkript:

Fuldkorn og sundhed Anne Tjønneland, afdelingsleder og Rikke Egeberg, ph.d.-studerende Kræftens Bekæmpelse Kan barrierer nedbrydes? Breaking down barriers for healthier eating by consumer-led product development Seminar, Aarhus, 3. juni 2009

Hvad er fuldkorn? Frøhvide (stivelse og protein) Klid (fibre, vitaminer, mineraler og fytokemikalier) Kim (E + B vitamin, mineraler og fytokemikalier)

Hvorfor studere fuldkornsprodukter? Beriberi i

Sundhedseffekter af fuldkornsprodukter Beskyttende for udvikling af: Hjertekarsygdomme Type 2 diabetes Enkelte kræftsygdomme WCRF/AICR konkluderede i 2007, at: Foods containing dietary fibre probably protect against cancers of the colon and rectum

Fuldkorn og kræft mulige mekanismer? Eksempler på effekter af specifikke komponenter Kostfibre Fermentering SCFA produktion Nedsætter transittid og øger det fækale volumen Forhindrer/begrænser den enterohepatiske recirkulering af østrogen Vitaminer og mineraler Optimal funktionalitet Antioxidanter Beskytter mod oxidativ stress Plantelignaner Enterolacton - hormonlignende stoffer Eksempler på andre potentielle ti mekanismer Påvirker vægtreguleringen

Rugbrød og prostatakræft Rugklid begrænser vækst af prostata tumorer og øger tumor apoptose p i dyremodeller Landström et al, Prostate 1998 Bylund et al, Prostate 2000 Fuldkornsrug øger apoptose hos mænd med tidlig prostatakræft Bylund et al, Eur J Cancer Prev 2003

Projekt formål og hypotese Formål At undersøge sammenhængen mellem indtag af total og specifikke fuldkornsprodukter og risiko for kræft i bryst, tyk- og endetarm og prostata Hypotese Et højt indtag af fuldkornsprodukter er associeret til en lavere incidensrate af brystkræft, kræft i tyk- og endetarm og prostatakræft

Kost, kræft og helbred Prospektiv kohorte- undersøgelse etableret i 1993-1997 Inkluderer 57,053 danske mænd og kvinder Bosiddende i Storkøben- havn og Århus området 50-64 år Født i Danmark Ingen tidligere kræftdiagnose Data Kost Baggrund Antropometriske målinger Biologisk materiale

Data Kost Information omkring kostvaner blev indsamlet via et 192-item valideret fødevarefrekvensspørgeskema 3 specifikke spørgsmål vedr. fuldkornsprodukter: Rugbrød, grovbrød og havregryn Indtag i g/dag blev estimeret ud fra populationsspecifikke standardiserede di d opskrifter og portionsstørrelser t Baggrundsfaktorer Information omkring potentielle confoundere blev indhentet fra et baggrundsskema. Vi inkluderede information vedrørende: Paritet, alder ved første fødsel, uddannelse, længde for brug af HRT, brug af HRT, indtag af alkohol, rygestatus, fysisk aktivitet i fritiden, højde, vægt og BMI

Follow-up Follow-up fra inklusionsdato til: Dato for kræftdiagnose (non-melanom hudkræft undtaget) Dato for død Dato for emigration 27. april 2006...først forekommende dato

Information omkring endpoints Vital status eller emigration CPR registret Kræftdiagnose Cancerregistret Den Danske Patologidatabank Hormonreceptor status (brystkræftstudie) DBCG Danish Breast Cancer Cooperative Group Cpr-nummeret for vores deltagere er blevet anvendt til kobling med de forskellige registre

Eksklusioner og studiepopulation p 27,178 men and 28,875 women included 26,915 men and 29,532 women Excluded: Previous cancer diagnosis before baseline (n = 569) Did not complete background questionnaire (n = 37) Excluded: Women reporting no menstruation (n = 9) Premenopausal women (n = 2,429) Missing information on variables considered in analyses (n = 1,816) Breast cancer dataset 978 cases / 25,278 women Excluded: Missing i information on variables considered in analyses (n = 140) Prostate cancer dataset 714 cases / 26,775 men Excluded: Missing i information on variables considered in analyses (n = 626) Colorectal cancer dataset 227 CC and 158 RC cases / 26,630630 men 196 CC and 105 RC cases / 29,191 women

Statistisk analyse Design: prospektivt kohortestudie Statistisk model Cox proportional hazard model Justering for potentielle confoundere Brystkræft Paritet, alder ved første fødsel, skoleuddannelse, længde for brug af HRT, brug af HRT, indtag af alkohol o og BMI Kræft i tyk- og endetarm BMI, indtag af alkohol, skoleuddannelse, indtag af rødt og forarbejdet kød, brug af HRT (kun kvinder) og fysisk aktivitet i fritiden (kun tyktarmskræft) Prostatakræft Højde, vægt, skoleuddannelse, indtag af rødt kød, forarbejdet kød og mejeriprodukter og rygestatus

Fuldkornsprodukter og brystkræft Adjust ted IRR R (95% CI) 2 1 0 Figure 1 IRRs and 95% CIs for breast cancer according to total intake of WG products 1.01 (0.96-1.07) 1.00 0.98 (0.82-1.17) 1.00 (0.85-1.19) 1.03 (0.85-1.24) Per 50 g/day 72 72-112 112-163 >163 Total WG products, g/day Total BC Egeberg et al., Int J Cancer 2009

Fuldkornsprodukter og brystkræft Undertyper af brystkræft Hormonreceptorstatus ER (+): 1.00 (0.94-1.07) ER(-): 1.06 (0.94-1.19) PR (+): 0.94 (0.84-1.06) PR(-): 1.11 (0.99-1.26) Kombineret ER/PR status: ingen association Histologi Ductal brystkræft: 1.01 (0.95-1.08) Lobular brystkræft: 1.07 (0.93-1.23) Ingen sammenhæng mellem indtag af specifikke fuldkornsprodukter (rugbrød, grovbrød og havregryn) og risiko for brystkræft (total eller specifikke undertyper) Egeberg et al., Int J Cancer 2009

Opsummering af projektresultater Et højt indtag af fuldkornsprodukter er ikke relateret til en lavere risiko for brystkræft blandt postmenopausale kvinder sammenhængen var ikke forskellig i forhold til specifikke brystkræft undertyper Et højt indtag af fuldkornprodukter er associeret til en lavere risiko for kræft i tyktarm og muligvis også kræft i endetarm hos mænd men ikke hos kvinder Et højt indtag af rugbrød er muligvis relateret til en lavere risiko for prostatakræft

Konklusioner Fuldkornsprodukter og kræftsygdomme Højt indtag beskytter sandsynligvis mod udvikling af kræft i tyk- og endetarm Øvrige kræftsygdomme stadig manglende evidens! Generel enighed om at fuldkornsprodukter spiller en vigtig rolle i forhold til folkesundheden

Fremtidig forskning Beskytter fuldkornsprodukter mod udvikling af brystkræft? Er der en reel kønsforskel i effekten af fuldkornsprodukter i forhold til udvikling af kræft i tyk- og endetarm? Er det i større grad rugbrød der er interessant i forhold til prostatakræft og kun i mindre grad fuldkornsprodukter generelt? Har fuldkornsprodukter nogen betydning for prognosen efter en kræftsygdom? Andre kroniske sygdomme?

HELGA Nordic Health whole grain food Et Nordic Center of Excellence Koordinerende center Anne Tjønneland Anja Olsen Styregruppe Kræftens Bekæmpelse, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Hannu M. Mykkänen University of Kuopio Göran Hallmans Umeå University Eiliv Lund University of Tromsø Kirsten Hastrup Copenhagen University Laufey Steingrimsdóttir Agricultural University of Iceland Per Åman Swedish University of Agricultural Science

Tak for opmærksomheden!