It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:



Relaterede dokumenter
Virkningsfulde tiltag. E-læringsmetodik. Viiirksomme tiltag. Til overvejelse: Planlægning i omvendt rækkefølge:

Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik

UVM, skriver om Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag:

Mod en evidensinformeret praksis

Uddannelsesplan for Strøbyskolen

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

Bilag 3: Praktik. Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle

Status på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

Digitaliseringsindsats på ungdomsuddannelser. Indhold Italesættelse af digitaliseringsindsat. Digitaliseringsindsats:

Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!

LÆRINGSMÅL, PLANLÆGNING OG FAGTEAMSAMARBEJDE

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Digitaliseringsstrategi

GF2-PAU UDDANNELSESBOG 8. juni :43

Nykøbing F. Realskoles uddannelsesplan for praktikanter. Nykøbing F. Realskole har følgende forventninger til den studerende i praktik

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014

Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD

Når lærerne udvikler kvaliteten indefra

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening

Pædagogisk diplomuddannelse

Hastrupskolens uddannelsesplan

Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning

Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole

IT- og mediestrategi på skoleområdet

SOLRØD KOMMUNE HAVDRUP SKOLE

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU

Et fagligt løft af folkeskolen

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune Formål

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

Praktikskolens uddannelsesplan

Praktikskolens uddannelsesplan

UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET

IPADS I EN SKOLE I BEVÆGELSE MINE FØRSTE 100 DAGE MED IPAD

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

TEMA: INKLUSION OG EVALUERING

Inklusion i Den Digitale Skole

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Høng Skoles uddannelsesplan

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik 2018

Uglegårdsskolens Praktikuddannelsesplan Læreruddannelsen

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Uddannelsesplan for lærerstuderende

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( )

Læreruddannelsen i Skive

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik

HVAD ER SELV? Til forældre

Pædagogisk praksis i skolen. Differentiering i fagene Onsdag den 30/ kl

Evaluering af udviklingskapacitet

9 stk. 4 i folkeskoleloven

Science i Ishøj set i et forankringsperspektiv. Astra netværksmøde 23 maj 2019

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB

epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter

Ordblinde og it-konferencen 8. april Didaktik og digitale læremidler i undervisningen Udfordringsdifferentiering med it-understøttelse

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.

Aktuelt fra Undervisningsministeriet. Matematiklærerens dag 11. april 2018

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

Hastrupskolens uddannelsesplan

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Læreruddannelsen Godkendelse af praktikmodulet Niveau 1, 2 og 3

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

Campusskolen - griber dine muligheder

Digitalisering i folkeskolen

Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik

Velkommen til dialogmøde

Kompetenceudviklingsstrategi i folkeskolen

Uddannelsesplan for praktik for 2. årsstuderende på Ådalsskolen. Ådalen 2, Skørring 8544 Mørke. Skoleåret

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Nyhedsbrev til medarbejderne (Mønsted Skole, Sparkær Skole og børnehaven Søløven)

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

TEORETISK PÆDAOGIKUM

Faglig fordybelse. - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd. i samarbejde med

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen

Transkript:

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning i Fælles mål: Hjælpemidler? Digitale værktøjer 1

Matematisk dygtige elever Overvejer brug af værktøj: Blyant og papir Konkrete modeller Lineal Vinkelmåler Lommeregner Regneark CAS Statistiskpakke Geometriprogram Kilde: William McCallum (leder af Common Core State Standards) Brug af digitale værktøjer Til at: 1. Læringsressourcer 2. Kommunikationsmidler 3. Delingsredskaber For at: 1. Udvikle matematiske kompetencer 2. Udvikle digitale kompetencer Didaktisk frihed Forskning i fagdidaktik: 1. (Hvad og hvorfor?) 2. Hvordan og hvormed? 2

Vejledning af kollegaer og ledelse Viden om indhold, metoder og læremidler: Er den empirisk begrundet eller blot spekulativ: Hvorfor er det ikke nok at have erfaring? Er det noget, du ved, eller noget du tror? Er det påstand eller faktum? Er der fokus på: At undervise fremfor reflektere? Behov for kompetenceløft (lærere i 7.-10. klasse) Anvendelse af it som pædagogisk redskab 60 % Inklusion af elever med særlige behov 59 % Evaluering af elever og evalueringspraksis 40 % Elevadfærd og klasseledelse 36 % Viden om og forståelse af mine fag 38 % Pædagogisk kompetence vedr. mine fag 37 % Kilde: TALIS 2013 Udviklingsorienteret vejledning Kilde: Mørch, S. (2005). Projekt og evaluering. 3

Virkningsvinklen Kilde: Mørch, S. (2005). Projekt og evaluering. Empirisk viden Tiltag Computer-assisted instruction 0,3 Instructional media 0,3 Online-læring (sml. med f2f-undervisning) 0,2 Programmed instruction 0,2 Kilder: Means, B. et al. (2009) Hattie, J. (2009) Empirisk viden II Tiltag Løbende evaluering 0,9 Fremadrettet feedback 0,8 Kilde: Hattie, 2009 4

1:1-skole Brug af it gør det lettere at: Dele informationer i skyen Opdatere dem Strukturere forløb Give indholdsnære tilbagemeldinger Refleksion I Hvad er den aktuelle situation: Er der klare udmeldinger om betydningen af elevfeedback? Lærer alle til hvad og hvorfor de kan anvende digitale portfolioer? Lærer alle hvor og hvordan de kan gemme og give feedback i skyen? Undervisningens hvordan Tiltag Udfordrende læringsmål 0,6 Guidende undervisning 0,6 Kilde: Hattie, 2009 5

Udfordrende mål Elevmål: Gå ud fra, at alle kan få succes Sig ikke blot: Gør dit bedste Tydeliggør forventninger Forskel på undervisnings- og læringsmål Guidende undervisning Læreren som vejviser: 1. Læringsintention (kunne, forstå, tænke over) 2. Forventninger til selvstændig brug af det lærte 3. Skabe interesse og motivere og engagere 4. Igangsætte, give eksempler, evaluere løbende 5. Guidet praksis 6. Afrunding og opsamling på forløbet 7. Selvstændig praksis og brug af det lærte Guidende undervisning II To udfordringer: 1. Gå for langsomt frem: Læreren taler mest Ikke tid nok til punkt 6-7 Punkt 1-5 2. Forhaste sig: Går for hurtigt til punkt 6-7 Eleverne ved uden at kunne Punkt 6-7 6

Teamlæring Tiltag Cooperative vs. individuel læring 0,6 Individualiseret undervisning (specialuv.) 0,2 Student control over learning 0,04 Kilde: Hattie, 2009 Empirisk viden III Virkningsfuldt tiltag Online-læring (sml. med f2f) 0,5 Kilde: Hattie, J. (2009) Undervisningsdifferentiering E-læringsmetodik Initiering Ligeværdige aktiviteter Samling Ligeværdige aktiviteter 7

Motivation og arbejdsomhed Forventning X Værdsættelse Sammenfatning Guidende undervisning Kombineret med ligeværdige Med vægt på formativ feedback, arbejdsomhed, UVD og teamlæring Hvor lærerne udnytter deres didaktiske frihed Og udvikler deres undervisningskompetencer (fagdidaktisk og it-pædagogisk) Vejledning i flere faser: Opfølgning 8

Hvor kan man læse mere? God pædagogisk praksis differentiering og it-støtte i undervisningen. Frederikshavn: Dafolo. 2009 Underviserens metodefrihed. Læring og medier (LOM) nr. 4. www.forskningsnettet.dk/sites/default/files/file/lom/lom4.2010/lom4_%235.pdf 1:1-skolen tablet eller tab-let? Frederiksberg: Frederiksberg Kommune. 2014. www.frederiksberg.dk/~/media/forside/politik-og-demokrati/politikker-ogstrategier/boern/skolernes%20it-strategi/tablet%20eller%20tab%20let.ashx. bba@edu.au.dk E-mail 9