Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante for alle fag og i alle sager akserne mellem yderpunkterne er et kontinuum et fag vil ofte rumme elementer af begge yderpunkter hvor er mit fag på akserne? er det generelt eller afhængig af sagen? hvordan fremtræder kategorierne i arbejdet med en bestemt sag? hvilke spørgsmål af videnskabsteoretisk karakter stiller jeg ud fra mit fag til (en bestemt sag) Videnskabsteoretiske dimensioner 1. Idiografisk (Enkeltstående) --------------------- Nomotetisk (Alment) 2. Observationer ----------------------------------------------Eksperimenter 3. Empiri ------------------------------------------------------------- Formel 4. Kvantitativ ------------------------------------------------------ Kvalitativ 5. Faktuel / Normfri ---------------------------------------------- Normativ 6. Teori -------------------------------------------------------------- Praksis 7. Kausal --------------------------------------------------------- Intentional 8. Diakront ------------------------------------------------------- Synkront
Eksemplificeringer af begrebsapparatet Videnskabsteoretiske dimensioner 1. Idiografisk (Enkeltstående) --------------------- Nomotetisk (Alment) partikulært unikt sammentræf tilfældigt den enkeltes holdning et bestemt eksperiment en kilde universelt generelle lovmæssigheder nødvendigt statistisk beskrivelse tilrettelæggelse af eksperimenter kildekritiske metoder 2. Observationer ----------------------------------------------Eksperimenter astronomiske observationer adfærdsstudier feltstudier obs. af en undervisningssituation studie af et politisk debatmøde laboratorieforsøg dyreforsøg rollespil afprøvning af didaktiske teorier afprøvning af retoriske elementer 3. Empiri ---------------------------------------------------------------- Formel data fra forsøg, fra observationer data fra databaser sproghandlinger induktivt matematisering, model variabelsammenhænge grammatik deduktivt 4. Kvantitativ ------------------------------------------------------- Kvalitativ repræsentativitet spørgeskema tællemetoder numeriske metoder skjulte variable (konfundering) interviews strukturelle eller variabelsammenhænge 5. Faktuel / Normfri ------------------------------------------------ Normativ indsamling og registrering af rå data matematisk beskrivelse aksimatisk-deduktiv udformning af spørgsmål kunstnerisk tolkning hypotetisk-deduktiv diskursanalyse tilværelsestolkninger 6. Teori ----------------------------------------------------------------- Praksis paradigmer hypoteser love, statistisk analyse falsificerbart evt modstrid med paradigme afprøvning forudsigelser gentage forsøg 7. Kausal ----------------------------------------------------------- Intentional
årsagsforklaring produkt af kræfter udenfor én se bagud sandhed naturvidenskabelige forudsigelser fortolke aktørers hensigt frigørende se fremad troværdighed samfundsvidenskabelige scenarier 8. Diakront------------------------------------------------------- Synkront historisk kontekst den fiktive person analytisk fremst. af videnskab og erkendelse i sin tilblivelse sproghistorie grammatisk korrekthed biografisk værk-analyse figurativt, fortællende samtidigt den historiske person syntetisk fremst. af moderne videnskab og erkendelse sprogets tilstand grammatisk beredskab (Chomsky) nykritisk værkanalyse konkret, abstrakt
Videnskabsteori fra neden: hvilke spørgsmål af videnskabsteoretisk karakter stiller jeg ud fra mit fag til (en bestemt sag). (Nedenstående er alene tænkt som nogle typiske eksempler) Eksempler: A. Tre grundlæggende spørgsmål til enhver præsentation: Hvis det ikke fremgik klart af din præsentation, så er første spørgsmål: Ifølge opgaveformuleringen skulle du vælge en (sag / rejse..). Hvad er det i grunden for en sag du har valgt? Hvis det ikke fremgik klart af din præsentation, så er andet spørgsmål: Hvad var i grunden din problemformulering? Og hvad er din hovedkonklusion herpå? Hvis det ikke fremgik klart af din præsentation, så er tredje spørgsmål: Hvorfor har du egentlig valgt disse fag? Kunne du ikke have besvaret spørgsmålet alene med brug af? B. Typer af spørgsmål der kan stilles afhængig af sag og kontekst Er det ikke bare et enkelt tilfælde du her har fat i kan det generaliseres? Hvilke kilder ligger til grund for de argumenter / den analyse der her præsenteres troværdighed, tendens, kontekst? Er det anvendte materiale / de anvendte data ikke blot udtryk for et subjektivt valg? I materialet er der trukket nogle konklusioner op ud fra en analyse af de indsamlede data. Hvilken metode er der anvendt her? Hvordan vil du karakterisere troværdigheden af konklusionen? I materialet argumenteres der ikke på basis af et empirisk materiale, men i stedet ud fra en analyse af (et værk, et set-up, en case, nogle taler ). Hvordan vil du karakterisere den måde at argumentere på? Ville empiri ikke have givet argumenterne større vægt? Der opstilles / anvendes i materialet en model hvad er hensigten hermed? Hvorfor gør man det? Hvilken gyldighed har ræsonnementer, argumenter, der bygger på modellernes verden, i forhold til virkelighedens problemer? Du har anvendt en grafisk fremstilling / en symbolsk repræsenttion af ( et materiale). Hvad vindes og hvad tabes herved? Hvis man accepterer den givne argumentation, må man så ikke også acceptere følgende:? De data du referer til / som du har indsamlet er jo kun en del af virkeligheden. Hvilke overvejelser ligger bag at der fokuseres på netop disse?
De data der refereres til er indsamlet via spørgeskemaer / feltstudier... Hvilke overvejelser har du gjort dig vedrørende udformningen af disse spørgeskemaer? I ( materialet) anvendes / arbejdes med brug af metaforer. Hvorfor? Hvilken indsigt kan det give. I din argumentation har inddraget (kunstneriske værker) i fortolkningen af begivenhederne. Hvordan kan kunstneriske udtryk og fiktive personer bidrage til at en analyse af faktiske begivenheder? Kan vi afdække nogle årsager til de begivenheder, de resultater der beskrives? Hvordan vil du argumentere for netop den / de årsagssammenhænge? I artiklen præsenteres sammenhængen mellem (de forskellige variable) som en lov / en lovmæssighed hvad er en lov? Vil du kalde enhver formel eller enhver formulering af en sammenhæng mellem (de variable) for en lov? Du brugte ordet hypotese. Hvad er en hypotese? Kan alle påstande kaldes hypoteser? I fremlæggelsen refererer du til / anvender du (en bestemt) teori. Hvad er en teori? Hvorfor opstiller vi teorier? Hvor ved du / forfatteren det fra? Hvordan argumenteres der? Er der belæg / dokumentation for påstanden? Vil du mene påstanden er sand? Eller at den er troværdig? Hvorfor / hvorfor ikke? Hvad er forskellen på sandhed og troværdighed? Den fortolkning der her er givet af værket / af den politiske konflikt / af aktørernes hensigter hvad er grundlaget for den? Kunne der ikke lige så godt gives en anden fortolkning? Er argumentationen analyseret og forstået ud fra sin historiske kontekst? Er der konsensus mellem afsender og modtager om betydningen / definitionen af de begreber, der anvendes?.. Bjørn Grøn