Evaluering af Udsatte-team Aarhus OM FREMSKUDT, KOORDINERET SAGSBEHANDLING - METODERNE OG EFFEKTEN

Evaluering af Udsatte-team Aarhus OM FREMSKUDT, KOORDINERET SAGSBEHANDLING - METODERNE OG EFFEKTEN Marts 2012

1 Evaluering af Udsatte-team, Aarhus Rapporten er udarbejdet i 2012. Rapporten er udarbejdet af Bæksgaard Analyse og Rådgivning. Marianne Damsgaard Hansen fra Aarhus Kommunes Hjemløseplan i Hjemløsesekretariatet har bidraget til rapportens metodeafsnit med afsnittene 4.1 til 4.11. Rapporten er udarbejdet for Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne, Socialforvaltningen, Aarhus Kommune. Bæksgaard Analyse og Rådgivning. Henvisning til rapporten må kun ske med tydelig henvisning til Bæksgaard Analyse og Rådgivning Ved yderligere oplysninger kontakt venligst: Martin Bæksgaard Jakobsen Tlf: 31 24 39 50 Mail: mbj@baeksgaard.com Udgivet af Bæksgaard Analyse og Rådgivning marts 2012 ISBN 978-87-995151-0-3

2 T var der, lige da jeg havde brug for et skub for ikke at falde ud over kanten. Han var der lige på det rigtige tidspunkt og det rigtige sted. Og han havde vurderet situationen rigtigt. Hvis han kan gøre det for mig - og evt. også for en anden - så er spørgsmålet jo så, hvordan vi i stedet ville have været dyrere for samfundet ved måske at ende op et andet sted. Lige nu er jeg ikke billig for samfundet, men jeg er måske heller ikke den dyreste. Hvis det her bliver ved på denne her måde, så har jeg ingen tvivl om, at jeg på et eller andet tidspunkt kommer til et sted, hvor jeg selv kan få gang i mit eget liv - og måske selv gå ud og finde et arbejde igen. Og så går jeg fra at være en belastning for systemet til lige pludselig at betale til systemet.

3

4 Indholdsfortegnelse Læsevejledning 8 Del I - Evalueringens hovedkonklusioner 10 1.1 Kort om rapporten og baggrunden for evalueringen 11 1. 2 Kort om projektet 11 1.3 Kort om målgruppen 11 1.4 Kort om datagrundlaget 12 1.5 Hovedkonklusioner 12 Del II - Indledning 16 2.1 Baggrunden for evalueringen 17 2.2 Projekt Udsatte-team 18 2.3 Om evalueringsmetoderne og dataindsamlingen 19 Del III - Opnåelse af mål og resultater 22 3.1 Mål 1 - kontakt 23 3.2 Mål 2 iværksatte foranstaltning 23 3.3 Mål 3 fortsat kontakt efter 1 år 24 3.4 Mål 4 tid til foranstaltning 24 3.5 Mål 5 positivt udbytte, borgernes vurdering 24 3.6 Mål 6 positivt udbytte, teamets vurdering 25 3.7 Mål 7 positivt udbytte, foranstaltningernes vurdering 25

5 3.8 Mål 8 positiv vurdering inden for et år 25 3.9 Mål 9 positiv vurdering fra teamet og foranstaltningerne 26 3.10 Mål 10 bedre sundhed, netværk, tryghed mm. 27 3.11 Mål 11 vurdering af bedre sundhed, netværk, tryghed mm 28 Del IV - Metodebeskrivelse 30 4.1 Udsatte-teamet- kort fortalt 31 4.2 Målgruppen 31 4.3 Hvad der er særligt ved Udsatte-teamet? 32 4.4 Rammerne for arbejdet 32 4.5 Teamet 33 4.6 Metoder 34 4.7 Case management 35 4.8 Outcomes Star 35 4.9 Tid, timing, kommunikation og normalitetsregulering 35 4.10 Cases 36 4.11 Samarbejdspartnere 41 4.12 Hvad siger borgerne om projektet 42 Del V - Slutbrugereffekt og resultater fra Outcomes Star 50 5.1 Hvad er Outcomes Star? 51 5.2 Fem-trins stigen - eller den Transteoretiske Model 52 5.3 Metode 54 5.4 Fordele ved at arbejde med Outcomes Star 55

6 5.5 Hvad kan Outcomes Star måle? 56 5.6 Implementering 59 5.8 Hvordan skal man forstå resultaterne af Outcomes Star? 59 5.9 Slutbrugereffekt fra start til slut 61 5.9.1 Ved første måling afvisning og erkendelse 62 5.9.2 Ved sidste måling forberedelse og handling 62 5.9.3 Slutbrugereffekt på de ti dimensioner 63 5.9.4 Konklusion på slutbrugereffekt 63 5.10 Progressionsanalyse 64 5.11 3-måneders-krisen 65 5.12 Slutbrugereffekt inden for hver af de ti dimensioner 66 5.12.1 Motivation og ansvarlighed 67 5.12.2 Levekundskaber at tage vare på sig selv 69 5.12.3 Økonomi at håndtere penge 71 5.12.4 Socialt netværk og relationer 73 5.12.5 Misbrug af alkohol og stoffer 75 5.12.6 Fysisk helbred 77 5.12.7 Mentalt helbred 79 5.12.8 Fornuftigt tidsforbrug 81 5.12.9 Forvaltning af lejemål og bolig 83 5.12.10 Kriminalitet 85 5.13 Opsamling på slutbrugereffekten 87

7 Del VI - Øvrige resultater - fra Evaluator 88 6.1 Om borgerne hvem er de? 90 6.2 Etnicitet antal og problematikker 91 6.3 Første kontakt til teamet 92 6.4 Effekt i forhold til forsørgelsesgrundlag 93 6.5 Effekt i forhold til boligsituation 94 6.6 Effekt i forhold til misbrug 95 6.7 Forskel i effekten i forhold til misbrug afhængig af etnicitet 96 6.8 Første foranstaltning 97 6.9 Tid inden første foranstaltning 98 6.10 Tid i projektet 99 6.11 Typer af kontakt 100 6.12 Kontaktemner 101 6.13 Tidsmæssig fordeling af kontakttyper 103 6.14 Fokus på beskæftigelsesorienteret og socialt arbejde 105 6.15 Opsamling på analyse af data fra Evaluator 106 Del VII - Bilag 108 7.1 Bilag 1 - Outcomes Star 109 7.2 Bilag 2 - Eksempel på skala for forbrug af alkohol og stoffer 110 7.2 Bilag 3 Kontaktemner over tid 111

8 Læsevejledning Denne rapport er en evaluering af projekt Udsatte-team i Aarhus. Projekt Udsatte-team er et projekt under Det Fælles Ansvar II 1, som arbejder med at bedre livsvilkårene for den mest udsatte gruppe af borgere i Aarhus Kommune. Rapporten har seks dele, som behandler hvert sit emne, og som kan læses hver for sig alt afhængig af læserens interesser. Hvert del afsluttes med individuel konklusion. Første del samler evalueringens resultater og konklusioner. I denne del af rapporten fortælles også kort om projektet og om målgruppen. For den læser, som kun læser tre sider af denne rapport er det denne del, der skal læses. Anden del udgøres af rapportens indledning. Heri beskrives formålet med evalueringen og dennes kommissorium, hvad projekt Udsatte-team handler om, og de forskellige metoder, som evalueringen har anvendt, behandles her. Rapportens tredje del behandler og vurderer, i hvilken grad projektet har opnået mål og resultater, som projektet ifølge ansøgningen om puljemidler er forpligtet på. Den fjerde del af rapporten beskriver de metoder, Udsatte-teamet har anvendt i deres arbejde. Femte del handler om slutbrugereffekt. Projektet og evalueringen har arbejdet med dokumentationsredskabet Outcomes Star, som kan måle effekten af sociale indsatser. De såkaldt bløde resultater præsenteres her. Sjette del indeholder de øvrige resultater, som er fremkommet via evalueringen. Udsatte-teamet har registreret alle borgere i projektet og samtlige kontakter til disse i en online database, Evaluator. Analyse af data herfra kortlægger teamets arbejde med borgerne og dokumenterer såkaldte hårde resultater. Bagerst i rapporten findes en række bilag, blandt andet eksempler på Outcomes Star og enkelte uddybende grafer, som der ikke var plads til i selve rapporten. 1 Handlingsprogrammet Det Fælles Ansvar II er udarbejdet i samarbejde mellem Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Finansministeriet. Projekterne under FAII har til formål at til at nedbryde barrierer, så også de allermest socialt udsatte gruppers muligheder for at udvikle og udnytte egne ressourcer og kompetencer forbedres

9

10 Del I - Evalueringens hovedkonklusioner

11 1.1 Kort om rapporten og baggrunden for evalueringen Bæksgaard Analyse og Rådgivning fik medio 2009 til opgave at evaluere og dokumentere resultaterne af projekt Udsatte-team, Aarhus. Projektet startede medio 2008 og var i november 2011 ved afslutning af evalueringens dataindsamling stadig aktivt (med forventet afslutning medio 2012). Således dækker evalueringen ikke over den fulde projektperiode. Evalueringen har tre formål: At dokumentere projektets metode At dokumentere projektets slutbrugereffekt At dokumentere projektets øvrige resultater 1. 2 Kort om projektet Udsatte-teamet arbejder opsøgende på gaden, på forsorgshjem, på væresteder og i borgernes hjem og har myndighed fra de to forvaltningsområder med i marken. Teamet forener og supplerer derved elementer fra det opsøgende gadeplansarbejde med myndighed fra de to forvaltninger. Udsatte-teamet har som hovedformål at hjælpe målgruppen med at få den hjælp, den har brug for og ret til. Opgaven i Udsatte-teamet er derfor først løst, når borgeren kontinuerligt modtager hjælp, og der er sket forbedringer af hans/ hendes livskvalitet. Teamets kerneopgave er at gennemføre fremskudt sagsbehandling for målgruppen. Dette betyder, at udredning, visitation og bevilling af ydelser skal ske så fleksibelt, hurtigt og tæt på borgeren som muligt. For at dette kan lade sig gøre, skal der forinden være skabt kontakt til og relationer med borgeren. Teamet har også en case-managerfunktion og tilrettelægger dermed tilbuddene bedst muligt, fastholder borgeren i disse og sørger for, at der er tilbud, der tager over og følger op, så borgeren ikke overlades til sig selv, så længe der er behov for hjælp. Udsatte-teamet er organiseret som et team på tværs af de to forvaltningsområder i Magistraten for Beskæftigelse og Sociale forhold, Beskæftigelsesforvaltningen, BEF, og Socialforvaltningen, SOC, og fungerer som fremskudt myndighed fra begge forvaltninger. 1.3 Kort om målgruppen Målgruppen for Udsatte-teamets indsats er borgere, som lever parallelt med samfundet på forskellig vis, som har behov for en længerevarende indsats, og som ikke har nogen eller kun begrænset kontakt til de offentlige systemer. Størstedelen af målgruppen er dobbeltdiagnosticerede (har både misbrug og psykiske lidelser), og en del har somatiske og sociale problemstillinger oveni. De fleste er hjemløse. Målgruppen anslås ved projektstart at udgøre 100-120 personer i Aarhus Kommune.

12 1.4 Kort om datagrundlaget Projektet har haft kontakt med ca. 120 borgere. Evalueringen omfatter ikke samtlige borgere, som projektet har haft kontakt med. Til evalueringen er der indsamlet data via databasen Evaluator på 56 borgere, og der er indsamlet data via Outcomes Star på 15 af disse borgere. Endvidere er der indhentet data til metodedelen, bestående af 3 interviews med medarbejdere i Udsatte-teamet, 3 interviews med projekt-borgere og en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt samarbejdspartnere. 1.5 Hovedkonklusioner Evalueringen præsenterer resultater på tre niveauer: Resultater i forhold til projektets ansøgning til Socialministeriet fra 2007 Slutbrugereffekt via evaluerings- og dokumentationsredskabet Outcomes Star Resultater via databasen Evaluator 1.5.1 Mål og resultater i forhold til ansøgning I Aarhus Kommunes ansøgning til Socialministeriet om projektmidler fra Satspuljemidlerne fra 2007 opstilles 11 mål med projektet. 80 % disse oprindelig mål er nået (9 ud af 11). Projektet har således i høj grad gjort og nået det, som var ambitionen fra starten af projektet. Projektet har imidlertid ikke iværksat foranstaltninger for en lige så stor andel som forventet, og foranstaltningerne er ikke blevet iværksat så hurtigt som forventet De er flere årsager til, at disse to mål ikke er nået, men to væsentlige grunde er: Borgerne har været væsentlig vanskeligere at arbejde med end oprindeligt vurderet. Således har en betydelig det af teamets arbejde bestået i at skabe og vedligeholde en relation til borgerne, som på et tidspunkt kan bære en social indsats. Med en stor del af borgerne har det ikke været muligt at nå til andet end at arbejde med at skabe denne relation. Ikke alle borgere og foranstaltninger for disse er registreret i projekts online registreringsredskab, Evaluator. Teamet har således arbejdet med en større gruppe, end hvad evalueringen har grundlag for at dokumentere. Del 3 i denne rapport behandler samtlige 11 mål for projektet i detaljer.

13 1.5.2 Slutbrugereffekt via data fra Outcomes Star Projektet har som eksplicit mål at; der skal være sket forbedringer af borgerens liv - og borgen skal blive i stand til at tage ansvar for eget liv Forbedret liv og at tage ansvar for eget liv er slutbrugereffekter, som ikke let lader sig måle. For at løse denne udfordring har evalueringen introduceret redskabet Outcomes Star, som er designet til at måle og kvantificere såkaldte bløde resultater af en social indsats overfor udsatte og hjemløse grupper. Projektet har haft en betragtelig effekt på målgruppens evne til at håndtere og forholde sig til eget liv, målgruppens sammensætning og udgangspunkt taget i betragtning. Der er stadig lang vej igen, før gruppen ikke længere har behov for støtte og socialfaglig hjælp, men spørgsmålet er imidlertid, om det overhovedet er et relevant mål for en gruppe med en sammensætning og karakter som projektets. Særligt inden for områderne bolig, økonomi og motivation har projektet formået at bedre livsvilkårene og evnen til selv at håndtere og forholde sig til eventuelle udfordringer. Nedenstående model viser den gennemsnitlige udvikling inden for de ti dimensioner, som måles i Outcomes Star. Den gennemsnitlige progression er fra 4,4 til 6,4 altså 2,0. Fig. 1: Gennemsnitlig slutbrugereffekt. Den inderste blå linje viser den gennemsnitlige score ved indskrivning i projektet, mens den ydre røde linje viser den gennemsnitlige score ved udskrivning af projektet

14 Endvidere har projektet virket meget bredt, forstået på den måde, at den gennemsnitlige effekt ikke kun bæres af nogle få borgere. Gennemsnitlig har over 87 % af projektets borgere udvist positiv udvikling målt med Outcomes Star. Disse 87 % har udvist en gennemsnitlig, overordnet forbedring på 2,6. Der findes endnu ikke sammenlignelige projekter i Danmark, som er blevet effektvurderet via Outcomes Star, og en benchmarking er derfor ikke mulig. I England har man imidlertid arbejdet med Outcomes Star i mere end ti år og til trods for, at indsatser og resultater ikke kan sammenlignes direkte, viser erfaringerne fra London, at den effekt, som Udsatte-teamet kan fremvise, er bemærkelsesværdig. 1.5.3 Øvrige resultater via dataindsamling fra Evaluator Udsatte-teamet har siden 2010 arbejdet med en database, hvor oplysninger om borgeren ved ind- og udskrivning er blevet indtastet. Endvidere har teamet registreret alt borgerorienteret arbejde. Således er de hårde resultater, samt de mest centrale aktiviteter og indsatser blevet kortlagt. Analysen af data indsamlet via Evaluator viser, at projektet også har haft virkning og effekt i forhold til de hårde resultater. Særligt kan det bemærkes: Projektets borgere har haft multiple, sammensatte og alvorlige problemer. De tilhører sandsynligvis gruppen af de mest udsatte borgere i Aarhus. Misbrugsproblemerne har været større for de af projektets borgere med etnisk dansk baggrund. Ca. halvdelen af projektets borgere med misbrug har ophørt eller reduceret misbruget. Resultaterne er markant bedre for misbrugerne med ikke-vestlig baggrund. Projektet har ikke flyttet markant på borgernes forsørgelsesgrundlag, selvom det for ca. en tredjedel er forbedret til en holdbar offentlig forsørgelse. Projektet har i høj grad forbedret borgernes boligsituation. Halvdelen af de, der var hjemløse ved indskrivning i projektet, har nu tag over hovedet. Relationsarbejde og mislykkede kontakter optager en stor del af projektets ressourcer. Der kan gå meget lang tid, før borgeren er klar til at modtage et konkret tilbud fra teamet. En beskæftigelsesindsats er betinget af forudgående og vellykkede social-, bolig og misbrugsindsatser. Projektet kan fremvise en række imponerende resultater, målgruppen taget i betragtning, særligt i forhold til reduktion eller ophør af misbrug, samt i forhold til forbedring af borgernes boligsituation. Overordnet set må projektet betragtes som en indsats, der har afprøvet nye metodiske og organisatoriske tilgange til arbejdet med de mest udsatte borgere og herigennem kan fremvise en række bemærkelsesværdige resultater. Indsatsen virker således både relevant, berettiget og effektiv.

15

Del II - Indledning 16

17 2.1 Baggrunden for evalueringen I løbet af sommeren 2009 indledtes evalueringen af Udsatte-teamet. På dette tidpunkt havde teamet allerede været i gang i knap et år, men havde indtil dette tidspunkt hovedsageligt fokuseret på den organisatoriske etablering. Evalueringen blev iværksat som reaktion på et behov for at kunne dokumentere og registrere de resultater og processer, som ikke umiddelbart er synlige. Teamet havde erfaret, at en del af det arbejde, de udførte, og de resultater, de nåede frem til, ikke blev opfanget af den eksisterende evaluering. Teamet ønskede at kunne dokumentere opfyldelsen af de 11 mål, som projektet var forpligtet på i ansøgningen om satspuljemidler i 2007. Projektet ønskede at dokumentere den løbende metodeudvikling, som var en del af teamets opgave. På landsplan blev 11 projekter med fremskudt koordineret sagsbehandling sat i værk i forbindelse med udmøntningen af satspuljemidlerne fra 2007, hvoraf Udsatte-teamet i Åhus var et af disse. Baggrunden for disse projekter var et ønske fra det daværende Socialministerium om at afdække, hvorvidt og hvordan en sådan fremskudt koordineret indsats virkede. Endvidere ønskede teamet at kunne dokumentere alle de effekter af projektet, som ikke lod sig vise i registre og i den evaluering, som blev foretaget fra ministeriets side. Teamet oplevede, at selvom en borger ikke kom i arbejde eller uddannelse, stoppede sit misbrug, fik tag over hovedet eller lignende hårde resultater, så var der stadig en effekt af deres arbejde. De oplevede, at borgeren havde flyttet sig. Men hvis borgeren ikke var nået i mål, hvor var han så nået hen? Teamet ønskede en dokumentation af slutbrugereffekt, som indfangede resultaterne af arbejdet med deres målgruppe. Teamet ønskede også såkaldt hård dokumentation af deres arbejde, som kunne supplere og gå videre end metodebeskrivelsen. Hvilken gruppe borgere arbejdede teamet med, hvilke problemer havde de, hvad bestod kontakten mellem team og borger af, hvor stor del af tiden brugte teamet på at finde borgeren, at samarbejde med andre aktører, at tale med pårørende osv? Som reaktion på disse behov designede Udsatte-teamet og Bæksgaard Analyse og Rådgivning en evaluering, som forsøgte at imødekomme disse udfordringer. Evalueringen indeholder derfor følgende: Analyse og vurdering af, hvorvidt projektet har nået de i ansøgningen til det daværende socialministerium opstillede mål og resultater (del 3). Beskrivelse af projektets metoder. Fremskudt og koordineret myndigheds- og relationsarbejde var i 2007 en relativ ubeskrevet indgangsvinkel til arbejdet med de mest udsatte grupper og Udsatte-teamets metoder kortægges derfor i evalueringen (del 4). Vurdering af projektets slutbrugereffekt. Projektet havde som eksplicit hovedformål at forbedre livskvaliteten for de mest udsatte borgere i Aarhus. Slutbrugereffekten dokumenteres via dokumentations- og evalueringsredskabet Outcomes Star (del 5). Analyse af hårde resultater fra databasen Evaluator, herunder hvor stor en andel af projektets borgere, der har forbedret boligsituationen, ændret forsørgelsesgrundlag, reduceret eller ophørt misbrug, analyse af teamets kontakt til borgerne, og hvad teamets arbejdstid blev udfyldt med mm. (del 6).

18 2.2 Projekt Udsatte-team 2.2.1 Baggrund Aarhus Kommune har i lang tid arbejdet på at kvalificere indsatsen for de mest udsatte borgere med mere fleksible og relationsbaserede tilbud (eksempelvis støttekontaktpersonordninger og mentorordninger). På trods af disse indsatser var der stadig i 2007 en betydelig del, som ikke fik den hjælp, de havde behov for og ret til. Der, hvor kommunens eksisterende tilbud viste sig at komme til kort, var i spørgsmålet om myndighedsudøvelse og tværsektorielt samarbejde. Projektets målgruppe fik på daværende tidspunkt hjælp til kontakten med systemet, men systemet var ikke gearet til at hjælpe målgruppen. Både professionelle, borgere og undersøgelser pegede på, at systemet var for tungt, hjælpen for opdelt og socialrådgivernes tid for knap. Resultatet var, at målgruppen, på trods af det intensiverede forarbejde, alligevel ofte endte som skuffesager. Projektet har derfor som hovedformål at hjælpe målgruppen med at få den hjælp, de har brug for og ret til. Projektets opgave er derfor først løst, når borgeren kontinuerligt modtager hjælp, og der er sket forbedringer af hans/hendes livskvalitet. 2.2.2 Indsatsen Udsatte-teamet adskiller sig fra tidligere indsatser ved at kombinere følgende elementer. For det første har teamet myndighedsbeføjelser, som gør det muligt at handle hurtigt og vedvarende. For det andet kan Udsatte-teamet, igennem et tæt tværsektorielt samarbejde, være med til at skabe en større helhed i opgaveløsningen. For det tredje gør teamets mobilitet og tilgængelighed det muligt at handle, når borgeren er motiveret, og dermed i højere grad at inddrage borgeren i hvilke behov og ønsker, der skal opfyldes hvordan og hvornår. Udsatte-teamet tilbyder en fleksibel, helhedsorienteret og inddragende hjælp, som på kort sigt forventes at medføre, at borgere får hjælp til at tage ansvar for eget liv, og på længere sigt at medføre mere grundlæggende forandringer for borgeren. Kombinationen af koordineret hjælp og kontinuerlig kontakt med det offentlige system forventes over tid at give borgerne bedre livsforhold (helbred, bolig, forsørgelse mv.), der giver sig udtryk i større tryghed og motivation til at indgå i netværk og fællesskaber både indenfor og udenfor arbejdsmarkedet. Projektets grundtanke er, at ingen i målgruppen har et vedholdende og bevidst ønske om at forblive i den livssituation, de befinder sig i. De ønsker en anden tilværelse, men kan ikke se hvordan. Hjælp og kontakt med det offentlige system vurderes derfor at være en forudsætning for at skabe positiv forandring i denne målgruppes liv. Projektets grundidé er selvhjælpsprincippet. Det er projektets antagelse, at borgerinddragelse er med til at skabe de bedste forudsætninger for vedvarende forandring. Borgeren skal derfor hjælpes, når han/hun er motiveret, og skal være med til at formulere behov og ønsker for på den måde at skabe mest mulig ejerskab for sin egen forandringsproces. Projektet antager, at vedvarende forandringer kræver, at borgeren oplever, at der kontinuerligt bliver taget hånd om problemerne og handlet hurtigt. Udsatte-teamet har derfor både foranstaltnings- og myndighedskompetence, så de kan foretage fremskudt sagsbehandling, når og hvor borgeren ønsker det. Kompetencerne betyder ikke, at udredningsarbejdet, herunder udarbejdelse af social handleplan og jobplan mv. tilsidesættes, men alene, at arbejdet intensiveres og koordineres bedst muligt.

19 2.2.3 Målgruppen Målgruppen har sammensatte problemer, som kompetencemæssigt er placeret forskellige steder i forvaltningerne. Det giver forskellige udfordringer og opdelte indsatser overfor borgeren, hvilket i bedste fald giver samarbejdsudfordringer og i værste fald kan betyde ansvarsfralæggelse. Fælles for målgruppen er, at de ofte ingen eller meget ringe og /eller konfliktfyldt kontakt har til det offentlige hjælpesystem. Den anslåede målgruppes størrelse er på 100-120 personer i Aarhus Kommune. Målgruppen består af hjemløse, misbrugende og/eller psykisk syge borgere - ofte i forskellige kombinationer - og udgør derfor de absolut mest udsatte af Aarhus udsatte borgere. 2.2.4 Opgaver Udsatte-teamets opgaver og indsats kan karakteriseres ved følgende begreber: Opsøgende, kontaktskabende og fastholdende Udredning, visitation og bevilling af ydelser Koordinerende Udsatte-teamets kerneopgave er at gennemføre fremskudt sagsbehandling for målgruppen. Det betyder, at udredning, visitation og bevilling af ydelser sker så fleksibelt, hurtigt og tæt på borgeren som muligt. For at dette kan lade sig gøre, skal der forinden være skabt kontakt til og relationer med borgere. Dette kan enten ske af Udsatteteamets medarbejdere selv eller gennem andre offentlige og private tilbud (eksempelvis væresteder, SKP-ordningerne mm.). Medarbejderne i Udsatte-teamet har også en case-managerfunktion. Udsatte-teamet har til opgave at tilrettelægge tilbuddene bedst muligt, fastholde borgeren i de relevante tilbud og til stadighed sørge for, at der er tilbud, der tager over og følger op, så borgeren ikke bliver overladt til sig selv, så længe der er behov for hjælp. Udsatte-teamet er organiseret som et team på tværs af de to forvaltningsområder i Magistraten for Beskæftigelse og Sociale forhold, Beskæftigelsesforvaltningen, BEF, og Socialforvaltningen, SOC, og fungerer som fremskudt myndighed fra begge forvaltninger. Udsatte-teamet består af fire socialrådgivere, en assistent og en leder. 2.3 Om evalueringsmetoderne og dataindsamlingen Evalueringen har, som beskrevet ovenfor, haft flere mål. For at kunne indsamle data til de nødvendige analyser har evalueringen iværksat tre dataindsamlinger. 2.3.1 Metodebeskrivelse Del 4 som indeholder beskrivelsen af teamets metode er udarbejdet af dokumentationskonsulent Marianne Damsgaard Hansen fra Aarhus Kommunes Hjemløseplan i Hjemløsesekretariatet under Socialforvaltningen.

20 Afsnittets baggrunddata består af 3 interviews af samlet 5½ times varighed med teamets medarbejdere, samt en mindre spørgeskemaundersøgelse udført blandt de anvendte foranstaltninger. Sidste del af metodedelen indeholder et afsnit, der beskriver tre udvalgte borgeres oplevelse og udbytte af projektdeltagelsen. Afsnittet bygger på tre semistrukturerede interview med tre borgere. Interview, analyse og udarbejdelse af dette afsnit er udført at Bæksgaard Analyse og Rådgivning. 2.3.2 Outcomes Star Projektet har haft ambitiøse mål for målgruppen, som er endog meget vanskelige at måle med traditionelle evalueringsredskaber: der skal være sket forbedringer af borgerens liv - og borgen skal blive i stand til at tage ansvar for eget liv For at måle dette har evalueringen benyttet redskabet Outcomes Star. Outcomes Star tilhører en familie af effektmålingsredskaber udviklet i London af Triangle Consulting. Outcomes Star er designet til at måle effekten af arbejdet med udsatte grupper (særligt hjemløse), men der findes lignende Outcomes Stars til effektmåling af arbejdet med andre (udsatte) grupper, herunder autister, psykisk syge, udsatte familier, ældre mennesker, misbrugte kvinder, misbrugere og synshandikappede. Teamet har ikke haft ressourcer til at arbejde med Outcomes Star med samtlige borgere, som har været indskrevet i projektet. Derfor er 15 udvalgte borgere er blevet fulgt via Outcomes Star i løbet af projektet. De 15 borgere er ikke repræsentative for den samlede gruppe af borgere i projektet i begrebets egentlige forstand. Imidlertid har teamet udvalgt 15 borgere, som, de mener, repræsenterer gruppen af borgere i projektet. 2.3.3 Evaluator For at indsamle data om teamets borgere, deres problematikker, teamets kontakt med borgerne mv. oprettede evalueringen en online database, Evaluator. Evaluator fungerede således, at teamet ved indskrivning af en borger i projektet oprettede borgeren i Evaluator og indtastede en række oplysninger om denne, f.eks. forsørgelsesgrundlag, boligsituation, hvorvidt borgeren havde tilknyttet støttekontaktperson, hvilke problematikker borgeren havde mm. Ved udskrivning af projektet blev disse oplysninger igen indtastet, således at en evt. progression kunne spores. I løbet af projektet har teamet endvidere benyttet Evaluator til at registrere samtlige kontakter, teamet har haft med de indskrevne borgere, hvor lang tid hver kontakt har taget, hvad kontakten har handlet om, og hvordan kontakten har fundet sted. I den tid, Evaluator har været en del af evalueringen, har teamet registreret knap 900 kontakter. Der er således tale om et relativt omfattende datamateriale, som i detaljer kortlægger teamets kontakt til borgerne gennem det meste af projektet. Kortlægningen kan eksempelvis vise, hvornår i forløbet med en borger teamet typisk arbejder relationsdannende eller arbejder med at få borgeren i arbejde. Teamet har haft kontakt til knap 120 borgere i løbet af projektet. 56 af disse indskrevet i Evaluator, og det er denne gruppe, evalueringen forholder sig til.

21

22 Del III - Opnåelse af mål og resultater

23 I den oprindelige ansøgning om midler til projektet er der beskrevet en række mål for projektet. Disse mål præsenteres herunder og evalueringens resultater holdes op mod hvert enkelt mål for en vurdering af, hvorvidt målet er nået. Der refereres til den data, som målopfyldelsen vurderes på baggrund af under de enkelte mål. 3.1 Mål 1 - kontakt Mål Udsatte-teamet har/har haft kontakt til 80 % af målgruppen (svarende til 80-96 personer). Status Teamet har haft en registreret kontakt til 56 personer i målgruppen. Ud over dette antal oplyser teamet, at de har haft kontakt til knap yderligere 70 borgere, som ikke er registreret i Evaluator. Tælles disse borgere med er målet således nået. Uddybning De borgere, teamet har arbejdet med og sandsynligvis den samlede målgruppe har vist sig mere støttekrævende og med lavere funktionsniveau end oprindelig forventet. Endvidere har de indskrevne borgere været indskrevet i en længere periode end forventet. Se 6.1 for datagrundlag. 3.2 Mål 2 iværksatte foranstaltning Mål Halvdelen af målgruppen (svarende til 50-60 personer) er visiteret og har fået tilbudt hjælp. Visitation defineres som det tidspunkt, hvor der er foretaget udredning og givet bevilling til foranstaltning/ydelser. Staus Teamet har iværksat foranstaltning til 29 borgere, svarende til mellem 25 og 30 % af den formodede målgruppe på 100-120 borgere. Målet på halvdelen af målgruppen er således ikke nået. Uddybning Årsagen til, at teamet ikke har iværksat foranstaltninger for en større andel af målgruppen, er sandsynligvis, fordi projektets borgere har vist sig at have lavere funktionsniveau end forventet, og som de senere analyser også vil vise (6.11), er knap 40 % af teamets borgerorienterede arbejdstid enten benyttet på at oparbejde en relation til borgeren eller på mislykkede forsøg på kontakt med borgeren. Imidlertid giver tilbagemeldinger fra teamet indtryk af, at den lave andel også kan skyldes, at Udsatte-teamet ikke har registreret alle foranstaltninger i Evaluator. Se 6.8 for datagrundlag.

24 3.3 Mål 3 fortsat kontakt efter 1 år Mål 1 år efter visitationen har Udsatte-teamet kontakt med 75 % af de visiterede. Status Teamet har fortsat kontakt med 93 % af borgerne et år efter indskrivning. Målet er således nået. Uddybning Som allerede påpeget har projektets borgere vist sig at have behov for en længerevarende kontakt med særligt fokus på relationsdannelse. Dette er et arbejde, der tager tid, og således er 68 % af projektets borgere ved evalueringstidspunktet stadig indskrevet i projektet. Se 6.10 for datagrundlag. 3.4 Mål 4 tid til foranstaltning Mål Der går maksimalt 1 måned fra kontakt med borgeren etableres, til personen modtager foranstaltning eller tilbud om foranstaltning. Status Gennemsnitligt er der gået knap 7 måneder fra kontakt med borgeren, til denne har modtaget tilbud om foranstaltning. Ca. 35 % af projektets borgere har modtaget tilbud om foranstaltning inden for den første måned. Målet er således ikke nået. Uddybning Som de senere analyser viser (6.13), er den første tid efter kontakt med borgeren typisk benyttet på at danne relationer med borgeren, der kan bære en social indsats. Ofte har der endvidere været behov for en mere omfattende foranstaltning, som tager mere end en måned at etablere, som f.eks. bevilling af førtidspension. Se 6.9 for datagrundlag. 3.5 Mål 5 positivt udbytte, borgernes vurdering Mål 75 % af de borgere, der er blevet visiteret gennem projektet, giver udtryk for, at Udsatte-teamets indsats har været til hjælp. Status Effektmåling med dokumentations- og evalueringsredskabet Outcomes Star viser, at 87 % af projektets borgere har haft positivt udbytte af projektet. Målet er således nået.

25 Uddybning Outcomes Star måler borgerens udbytte på ti dimensioner (motivation, levekundskaber, økonomi, socialt netværk, misbrug, fysisk helbred, mentalt helbred, fornuftigt tidsforbrug og kriminalitet) på en skala fra 1 til 10. I et gennemsnit af de 10 dimensioner udviser 87 % af projektets borgere positiv udvikling, 13 % en negativ udvikling, mens ingen er stagneret. Se 5.9 for datagrundlag. 3.6 Mål 6 positivt udbytte, teamets vurdering Mål Medarbejderne i Udsatte-teamet giver udtryk for, at den indsats, de yder, er en hjælp for målgruppen. Status Effektmålingen via Outcomes Star viser, at 87 % af projektets borgere har haft positivt udbytte af projektet. Målet er således nået. Uddybning Projektets slutbrugereffekt er dokumenteret via dokumentations- og evalueringsredskabet Outcomes Star, hvor de dokumenterede effekter i høj grad afspejler de effekter, som medarbejderne observerer. Resultaterne fremkommet via Outcomes Star afspejler således teamets vurdering af, hvorvidt teamet er en hjælp for målgruppen. Se 5.9 for datagrundlag. 3.7 Mål 7 positivt udbytte, foranstaltningernes vurdering Mål Anvendte foranstaltninger giver udtryk for, at den indsats, Udsatte-teamet yder, er en hjælp for målgruppen. Status De anvendte foranstaltninger og samarbejdspartnere giver udtryk for, at teamets indsats på flere områder er en hjælp for målgruppen. Målet er således nået. Uddybning Afsnittet om samarbejdspartnere i metodeafsnittet behandler samarbejdspartnernes vurdering af teamets effekt. Se 4.11 for datagrundlag. 3.8 Mål 8 positiv vurdering inden for et år Mål 75 % af de visiterede (svarende til 42 personer) skal 1 år efter første visitation opleve:

26 Hjælp fra og god kontakt med systemet. Bedre omgang med andre. Motivation til deltagelse i netværk. Se muligheder i/for (videre) udvikling. Status Analyserne af resultaterne fra Outcomes Star viser, hvilke dimensioner og områder af livet projektet borgere har haft fremskridt inden for. Nedestående tabel viser effekten på de to dimensioner inden for borgernes første år i projektet, som bedst svarer til effektmålet. De fire ovenstående effektmål kan ikke oversættes direkte til dimensionerne i Outcomes Star. Dog indeholder dimensionerne sociale netværk og relationer og motivation i høj grad de begreber, som effektmålet rettes mod (se del 5 for en detaljeret gennemgang af Outcomes Star). Der har været forbedring inden for begge, og målet er således nået. Ved indskrivning E-er 12 måneder Difference Motivation 3,6 5,5 1,9 Socialt netværk og relationer 3,4 5,4 2,0 Fig. 2: Dimensionerne motivation og socialt netværk ved ind- og udskrivning Uddybning På grund af den måde, data fra Outcomes Star er behandlet på, foreligger der ikke mulighed for som ved mål 5 og 6 - at undersøge, hvor stor en andel af borgerne, der har haft positiv, negativ eller ingen udvikling. Denne er kun opgjort for perioden fra indskrivning til udskrivning af projektet. Givet resten af de positive resultater fra Outcomes Star, skønnes det ikke urimeligt at formode, at andelen, der har haft positivt udbytte inden for det første år, er større end 75 %. 3.9 Mål 9 positiv vurdering fra teamet og foranstaltningerne Mål Denne oplevelse skal være understøttet af vurderinger fra de anvendte foranstaltninger og Udsatte-teamet. Status De anvendte foranstaltninger vurderer generelt, at der har været positiv slutbrugereffekt. Målet er således nået. Uddybning Evalueringen har ikke indsamlet kvantitativ data fra de anvendte foranstaltninger og kan derfor ikke sige noget om, hvor stor en andel af projektets borgere, de anvendte foranstaltninger vurderer, har haft positiv udvikling inden for de fire ovennævnte områder inden for det første år efter visitering. Givet data fra Outcomes Star og foranstaltningernes generelt positive indtryk af projektets effekt på borgerne vurderes målet imidlertid stadig nået.

27 3.10 Mål 10 bedre sundhed, netværk, tryghed mm. Mål Halvdelen af de visiterede (svarende til 28 personer) skal efter første år opleve: Bedre sundhedstilstand. Større deltagelse i samfundet (netværk/fællesskaber/aktivering). Større tryghed. Højere selvværd. Bedre fremtidsudsigter. Status Analyserne af resultaterne fra Outcomes Star viser, hvilke dimensioner og områder af livet projektets borgere har haft fremskridt inden for. Nedestående tabel viser effekten på de fire dimensioner inden for borgerens første år i projektet, som bedst svarer til effektmålet. De fem ovenstående effektmål korrelerer ikke helt præcist med dimensionerne i Outcomes Star. Dog indeholder dimensionerne fysisk helbred, sociale netværk og relationer, levekundskaber og motivation i høj grad de begreber, som effektmålet rettes mod (se del 5 for en detaljeret gennemgang af Outcomes Star). Der har været forbedring inden for alle fire dimensioner, og målet er således nået. Ved indskrivning E-er 12 måneder Difference Motivation 3,6 5,5 1,9 Levekundskaber 4,3 5,9 1,6 Socialt netværk og relationer 3,4 5,4 2,0 Fysisk helbred 4,9 6,2 1,3 Fig. 3: Dimensionerne motivation, levekundskaber, socialt netværk og fysisk helbred ved ind- og -udskrivning Uddybning På grund af den måde, data fra Outcomes Star er behandlet på, foreligger der ikke mulighed for som ved mål 5 og 6 - at undersøge, hvor stor en andel af borgerne, der har haft positiv, negativ eller ingen udvikling. Denne er kun opgjort for perioden fra indskrivning til udskrivning af projektet. Givet resten af de positive resultater fra Outcomes Star skønnes det ikke urimeligt at formode, at andelen, der har haft positivt udbytte inden for det første år, er større end 75 %.

28 3.11 Mål 11 vurdering af bedre sundhed, netværk, tryghed mm Mål Denne oplevelse skal være understøttet af vurderinger fra de anvendte foranstaltninger og Udsatte-teamet. Status De anvendte foranstaltninger og Udsatte-teamet vurderer generelt, at der har været positiv slutbrugereffekt. Målet er således nået. Uddybning Evalueringen har ikke indsamlet kvantitativ data fra de anvendte foranstaltninger og kan derfor ikke sige noget om, hvor stor en andel af projektets borgere, de anvendte foranstaltninger vurderer, har haft positiv udvikling inden for de fire ovennævnte områder inden for det første år efter visitering. Givet data fra Outcomes Star og foranstaltningernes generelt positive indtryk af projektets effekt på borgerne vurderes målet imidlertid stadig nået.

29

30 Del IV - Metodebeskrivelse

31 Metodebeskrivelsen forholder sig til, hvordan teamet arbejder med borgerne og om hvad. Beskrivelsen bygger på udsagn fra teamets medarbejdere og fra en række samarbejdspartnere. Metodebeskrivelsen bygger på 3 interviews med medarbejderne - i alt 5½ timer - med fokus på det særlige ved Udsatte-team og på det, der virker, og er en beskrivelse af metoder og tilgange til målgruppen, til de offentlige systemer og til det omgivende samfund i øvrigt. I interviewene er der blevet spurgt ind til disse temaer i forhold til målgruppen, opgaven, organiseringen, rammerne og til samarbejdspartnerne. Det første interview fandt sted med teamets socialrådgivere og assistent. Det næste interview var et individuelt interview med en socialrådgiver, som var del af teamet fra starten af projektperioden, men som nu vikarierer i et andet projekt. I det tredje interview deltog alle, det vil sige de 4 nuværende socialrådgivere, assistenten, den udlånte medarbejder og den daglige leder og projektleder for teamet. Alle interviews er optaget og siden transkriberet. Der inddrages endvidere beskrivelser af 3 forløb som eksempler på Udsatte-teamets indsats og metoder. Ud over de tre interviews er der indhentet data gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt samarbejdspartnere. De 7 stillede spørgsmål drejer sig overordnet om, hvad der er særligt, hvad der har betydning, og hvad der virker i samarbejdet på tværs mellem Udsatte-teamet og samarbejdspartnerne. 4.1 Udsatte-teamet- kort fortalt Kort fortalt og helt lavpraktisk fungerer Udsatte-teamet som brobyggere mellem de borgere, som lever udsat og parallelt med samfundet og ikke er i stand til at anvende eksisterende tilbud, offentlige systemer og det omgivende samfund i øvrigt og det selvsamme samfund og dets institutioner. Målet med indsatsen er at medvirke til, at de mest udsatte borgere kan gøre brug af systemerne. Udsatte-teamets indsats henvender sig således til såvel de udsatte borgere som til de eksisterende systemer. Udsatte-teamets medierende rolle og opgave kræver en særlig tilgang og organisering og for at opnå resultater med målgruppen kræves særlige overvejelser i forhold til bemanding af team og særlige overvejelser over tilgange og metoder. 4.2 Målgruppen Målgruppen for Udsatte-teamets indsats er borgere, som lever parallelt med samfundet på forskellig vis, som har behov for en længerevarende indsats, og som føler mistro, angst eller direkte had til offentlige systemer. Der er tale om personer, som er svære at rumme i normalsystemerne. De lever ofte på gaden, er socialt isolerede, er ofte uafklarede i forhold til diagnoser og forsørgelsesgrundlag, har ofte svære misbrugsmæssige problemer og dårligt helbred, såvel somatisk som psykisk, og er vanskelige at fastholde behandlingsmæssigt. Målgruppen er personer, som til tider er udadreagerende og optræder angstprovokerende. De har generelt svært ved at begå sig, formår ofte ikke at overholde aftaler og opleves som socialt utilpassede. Som følge deraf udelukkes de ofte og får karantæne fra at komme på f.eks. jobcentret, forsorgshjemmene, væresteder, hos egen læge og i banken. Der er i høj grad tale om personer, som er kendt for at være kendte i de offentlige systemer.

32 4.3 Hvad der er særligt ved Udsatte-teamet? Udsatte-teamet er organiseret som et team på tværs af de to forvaltningsområder i Magistraten for Beskæftigelse og Sociale forhold, Beskæftigelsesforvaltningen, BEF, og Socialforvaltningen, SOC, og fungerer som fremskudt myndighed fra begge forvaltninger. Udsatte-teamet arbejder opsøgende på gaden, på forsorgshjem, på væresteder og i borgernes hjem og har myndighed fra de to forvaltningsområder med i marken og forener/supplerer derved elementer fra det opsøgende gadeplansarbejde med myndighed fra de to forvaltninger. Ved siden af arbejdet med konkrete henviste borgere, dvs. opgaver og arbejde med den såkaldte sagsstamme, har Udsatte-teamet en opgave i forhold til Generel råd og vejledning på udvalgte væresteder i Aarhus Midtby. Ydelsen tilbydes anonymt og Udsatte-teamet har således ikke myndighed til at sætte foranstaltninger i værk i forhold til borgere, som henvender sig til Generel råd og vejledning. Teamet udgår fra Center for Myndighed i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne under Socialforvaltningen, og er projektledelsesmæssigt forankret og en del af personalegruppen der. Projektets rammer og fokus på den særlige målgruppe udløser et særligt lavt sagstal, som betyder, at man har mulighed for at arbejde opsøgende og intensivt med den enkelte borger. Borgerne henvises og overgår konkret til Udsatte-teamet fra sagsbehandlernes sagsstamme i normalsystemet. Derved skabes en særlig foranstaltning til en særlig gruppe, man vender bunken og tager den nederste sag / den tungeste sag først. Udsatte-teamet arbejder fleksibelt i tid og sted, arbejdet med borgerne foregår, hvor borgeren konkret befinder sig, og der er stor tilgængelighed til teamet. Man giver borgerne mulighed for efter aftale at kunne kontakte teamet telefonisk også uden for almindelig arbejdstid. Der er stor opmærksomhed på opfølgning på aftaler og på at reagere hurtigt på henvendelser. Konstellationen af opsøgende arbejde (traditionelt SEL 99) og myndighed (LAB og SEL) sikrer en hurtigere, helhedsorienteret og koordineret indsats og medvirker til, at der nemmere kan etableres en relation til borgeren, da den enkelte medarbejder i samarbejde med kolleger i teamet kan varetage hele viften af opgaver, med såvel forsørgelsesgrundlag og matchgruppeplacering, henvisning til socialpsykiatrisk udredning, boliganvisning som bostøtte og anden social indsats mv. Medarbejderne i teamet fungerer således samtidig som en form for case managers for borgerne - som tovholdere og brobyggere, der medvirker til at etablere kontakt til relevante samarbejdspartnere, at holde styr på aftaler hos læge, tandlæge osv., at ledsage til andre offentlige instanser, samtidig med at være indgang og overordnet kontaktperson i forhold til det offentlige system. Teamet kan endvidere i overgangsperioder og i særlige tilfælde arbejde med direkte bostøtteopgaver og oprydningsopgaver, som betyder, at andre, f.eks. hjemmehjælp, kan komme til. Det er særligt i de tilfælde, hvor der fortsat er behov for relations- og tillidsopbygning. 4.4 Rammerne for arbejdet Udsatte-teamet består af fire socialrådgivere, en assistent og en leder. Alle har bredt systemkendskab og lang erfaring med arbejdet med socialt udsatte og relaterede målgrupper. Udsatte-teamet er som sagt tværsektorielt organiseret og orienteret med to socialrådgivere fra Beskæftigelsesforvaltningen - en fra jobcenterdelen og en fra ydelsesdelen - og to socialrådgivere fra Socialforvaltningen. Teamet er organisatorisk forankret på tværs af

33 Socialforvaltningen og i Beskæftigelsesforvaltningen. Teamets daglige drift udgår fra Center for Myndighed under Socialforvaltningen under en fælles daglig ledelse. Teamet arbejder og har myndighedsbeføjelser indenfor såvel Lov om Aktiv Beskæftigelse som Lov om Social Service. Konstellationen har medført særlige implikationer i forhold til samtykke, journalisering og it-adgang. For at kunne bevæge sig indenfor lovens rammer har man måttet udarbejde og indgå særlige samarbejdsaftaler om udveksling af information på tværs af forvaltningerne og særlige aftaler om borgernes samtykke. Samarbejdsaftalerne er indgået på tværs og blevet behandlet af juridisk afdeling. Der er desuden truffet aftaler om fælles daglig ledelse. Der hersker endvidere forskellige forforståelser og traditioner for arbejdet med målgruppen indenfor de forskellige forvaltninger, som man løbende har måtte arbejde med. Projektet og dermed også teamet levede en fortumlet tilværelse i projektets første halve år med mange udskiftninger i personale og organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer. Projektet og teamet fandt først sin form i april 2010, hvorefter evalueringen også først omkring dette tidspunkt blev iværksat. Man har måttet træde stien, samtidig med man har gået den, man har diskuteret formål og mål og definitioner og prøvet sig pragmatisk frem med såvel tekniske it-løsninger som samarbejdsformer på tværs af forvaltningerne. 4.5 Teamet Medarbejderne identificerer sig nu som et fasttømret team. Der tales i teamet om fælles grundlæggende holdninger og tilgange til målgruppen og til samarbejdspartnere, som en væsentlig og grundlæggende forudsætning for at løse opgaven med at møde borgerne og etablere den nødvendige kontakt til dem og til de relevante samarbejdspartnere. Recoverytankegangen, alle kan komme sig i en eller anden grad, er, sammen med en helhedsorienteret sagsbehandling og en holdning til, at alle skal behandles forskelligt for at blive behandlet ens, grundlæggende i teamets arbejde. Man udtrykker respekt for hinandens personlige og faglige forskelligheder og loyalitet overfor den enkeltes kompetencer og beslutninger. Teamet besidder stor samlet erfaring og indsigt, og der er et særligt fokus på helhedsorienteringen, hvor teamet nærmer sig en generalist-tilgang, hvor sparring og samarbejde på tværs sikrer helhedsorientering og mange perspektiver på borgerens sag. De fire socialrådgivere er rekrutteret fra egne rækker, to fra Beskæftigelsesforvaltningen og to fra Socialforvaltningen. Medarbejderne har hver især stort kendskab til de kommunale forvaltninger, indblik i hvilke kommunale, regionale og frivillige tilbud, der findes til målgruppen og hvad der kan lade sig gøre på kryds og tværs i den lokale aarhusianske kontekst de har samlet set mange strenge at spille på og kan være kreative, når de skal komme med bud på, hvordan et tilbud til den enkelte kan strikkes sammen, og hvilke samarbejdspartnere der kan trækkes på. Kreativiteten kan ses som et udtryk for den synergieffekt, der opstår i samarbejdet i teamet, som afspejler teammedlemmernes faglige og personlige kompetencer, og i teamets samarbejde med kolleger i forskellige tilbud til målgruppen. Til teamet er tilknyttet en assistent, som spiller en særlig rolle i samarbejdet. Assistentens arbejdsopgaver og rolle er forhandlet og faldet på plads i løbet af projektperioden. Hun har en typisk blækspruttefunktion i teamet med overblik og brede skuldre og fungerer som indpisker i forhold til deadlines mv. Derudover deltager hun ved sagsgennemgange og kan, med sit brede systemkendskab og sin placering på sidelinjen, bidrage med undren og skæve spørgsmål og forslag til opgaveløsninger i de enkelte sager.

34 Man arbejder, alt afhængig af opgaverne, 1:1 i forhold til de enkelte borgere. Hvis opgaven pga. sin kompleksitet eller af sikkerhedsmæssige hensyn betinger det, og der er fagligt belæg for det, kan man vælge at arbejde 2 eller måske 3 sammen om den enkelte borger. Der foregår løbende sparring på tværs i teamet. Udover den daglige sparring deltager teammedlemmerne i supervision sammen med de øvrige rådgivere i Center for Myndighed. Supervisionen er organiseret som sagssupervision, hvorved man får lejlighed til at drøfte opgaver med de øvrige rådgivere i centeret og får en endnu bredere vifte af input i vanskelige sager. Disse drøftelser på tværs gør det også muligt for kolleger i andre teams at følge arbejdet og udfordringerne i Udsatteteamet. Derved bredes projektets erfaringer løbende ud til en større gruppe rådgivere, hvilket er en væsentlig del af selve implementeringen af tilgangen til borgerne og af den løbende udvikling af brobygningsopgaven. 4.6 Metoder Der anvendes ingen enkel og stringent metode i arbejdet i Udsatte-teamet. Der anvendes mange forskellige metoder, brudstykker af metoder og redskaber i arbejdet. Grundlæggende arbejder medarbejderne ud fra en forståelse af de udsatte borgere som mennesker, der er placeret/har placeret sig i udkanten af samfundet, og som qua deres udsatte position, som beskrevet under afsnittet om målgruppen, ved behov skal hjælpes til at få adgang til de relevante systemer og ydelser, der er stillet til rådighed for borgere i samfundet. At opnå udsatte menneskers tillid stiller særlige krav til medarbejderne. Fig. 4 viser brobygningsprocessen i forhold til den udsatte borger og de offentlige systemer Medarbejderne møder borgeren, hvor borgeren er helt bogstaveligt set man mødes på gaden, på værestedet på forsorgshjemmet eller måske i hjemmet. I mødet med borgeren og de konkrete samarbejdspartnere arbejdes løbende