Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever, som opfylder karakterkravene. Det skaber især i starten udfordringer for en væsentlig gruppe elever, som traditionelt også har søgt ind på en erhvervsuddannelse, men som nu ikke får adgang til grundforløb 1. Det drejer sig om blandt andre Elever, der ikke har adgang til GF1, fordi de falder fra eller aldrig kom i gang med en anden ungdomsuddannelse, og der er gået et år eller mere efter de har forladt folkeskolen Elever, der ønsker at starte på et EUX-forløb, men som mangler fag på C-niveau (dansk, engelsk og samfundsfag) som forudsætning for at kunne starte på GF2. De kan få brug for et særligt tilbud for at blive parate til en erhvervsuddannelse, fordi de har brug for yderligere afklaring eller behov for hjælp til at klare de formelle adgangskrav. Derfor har Danske Erhvervsskoler-Lederne drøftet, hvordan erhvervsskolerne kan hjælpe disse potentielle ansøgere. DE-L lægger derfor op til, at interesserede erhvervsskoler indgår samarbejde lokalt med andre uddannelsesinstitutioner om at udbyde særlige Parat til Erhvervsuddannelse -kurser målrettet forskellige behov. Erhvervsskolernes kerneopgave er med reformen blevet mere fokuseret på at uddanne elever af høj kvalitet i overensstemmelse med de kort- og langsigtede behov på det danske arbejdsmarked og at kunne rekruttere faglærte til videreuddannelse. Derudover vil det være oplagt, at erhvervsskolerne efter interesse engagerer sig i fx Parat til Erhvervsuddannelse -kurser (PTE-kurser) i partnerskab med andre uddannelsesinstitutioner, men det er naturligvis helt op til den enkelte erhvervsskole om man vil indgå i den slags samarbejde lokalt. Der er mange potentielle aktører på markedet for PTE-kurser, og det vil naturligvis variere hvilke aktører, der er til stede i lokalområdet. Erhvervsskolerne har en betydelig interesse i, at PTE-kurser ikke kun sigter mod at opfylde de formelle almene kvalifikationskrav, men at kurserne også tilrettelægges, så eleverne kan få styrket deres kompetencer mere bredt. Fælles for alle initiativer vil dog være, at kommunen med fordel kan inddrages som samarbejdspartner, fordi kommunerne ofte har økonomiske interesser i disse kurser. Hvad efterspørger eleverne? Elever, der ikke har haft mulighed for at gennemføre grundforløb 1, og som ønsker at påbegynde en erhvervsuddannelse, skal afklaret. 1
Eleverne skal både opfylde karakterkravet ved indgangen til erhvervsuddannelserne, være godkendt af erhvervsskolen ved en obligatorisk samtale og være i besiddelse af kompetencer, som modsvarer kompetencemålene i grundforløb 1. Kompetencekravene omfatter primært: Almene og faglige kompetencer Fagfaglig kompetence Sociale og personlige kompetencer Valgkompetence Målgruppen for de særlige PTE-kurser er ikke særlig homogen, men kan groft sagt opdeles i tre hovedgrupper: 1. Unge uden erhvervserfaring af betydning Det kan være elever, som er faldet fra andre ungdomsuddannelser eller ikke fik tilmeldt sig grundforløb 1 inden for et år efter 9. eller 10. klasse. Gruppen kan opdeles i - unge, der allerede opfylder kravet om 02 i dansk og matematik Kurser til den gruppe vil primært skulle tilrettelægges med udgangspunkt i kompetencemålene for GF1 - unge der ikke opfylder karakterkravet Udover kompetencemålene for GF1 skal de have undervisning i dansk og matematik. Det kan både tilrettelægges som en integreret del af den øvrige undervisning eller som et særskilt kursus. Her kan der typisk være behov for kursusforløb, hvor der lægges særligt vægt på at udvikle elevernes sociale og personlige kompetencer. 2. Unge og voksne med erhvervserfaring Det forudsættes, at gruppen har almen erhvervskompetence og fagfaglige kompetencer på bestemte områder. Gruppen kan opdeles i ansøgere, der opfylder karakterkravet og dem, der ikke gør. Hertil kommer en opdeling af dem der ønsker at fortsætte inden for det fagområde, hvor de allerede har erfaring, og dem som ønsker at skifte til noget andet. Ansøgere, som ønsker at fortsætte inden for deres hidtidige fagområde, vil typisk ikke have behov for noget PTE-forløb, med mindre de ikke opfylder karakterkravet. I så fald vil der være behov for et kursus i dansk og matematik. Ansøgere, der ønsker at skifte fagområde og er uafklarede, kan have behov for et PTE-kursus, der fokuserer på valgkompetencen, i et vist omfang på en fagfaglig kompetence og efter behov også på det almenfaglige område. For ansøgere, der ikke opfylder karakterkravet skal der som et minimum gennemføres undervisning i dansk og matematik. 3. Unge og voksne med uddannelsespålæg Denne gruppe forudsættes at have svage forudsætninger på alle de nævnte kompetenceområder, og PTE-kurser for gruppen bør derfor tilrettelægges meget bredt og typisk med udgangspunkt i 2
gruppens særlige behov for motivation. Det er særligt vigtigt, at undervisning i det almenfaglige område gennemføres integreret med undervisning i de øvrige områder. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har på baggrund af erfaringer fra brobygningsforløb sendt anbefalinger til jobcentre og erhvervsskoler til, hvordan de kan hjælpe unge kontanthjælpsmodtagere med målrettede forløb på erhvervsskolerne, der understøtter de unge i at få de kompetencer, som kræves for at starte på en erhvervsuddannelse Se bilag xx Hvem kan erhvervsskolerne samarbejde med? Det kan være relevant for erhvervsskolerne at samarbejde med andre potentielle udbydere af PTE-kurser, alt efter udbud og allerede eksisterende samarbejde i skolernes lokalområde. De mest oplagte samarbejdspartnere i forhold til fire kompetenceområder og målgrupperne for PTE-kurser fremgår af nedenstående skema. Oversigten har til formål at give et overblik over, hvilke kompetenceområder og målgrupper, udbyderne primært retter sig i mod. Kompetencer/målgrup- Erhvervs- VUC Produktions- Frie Fagskoler Ungdomsskoler per skoler skoler Almene kompetencer X X (X) X X Fag-faglige kompetencer X X X X Sociale og personlige X X X X X kompetencer Valgkompetence X X X X Unge under 18 år X (X) X X X Unge under 25 år X X X X Unge/Voksne over 25 år X X X Unge/Voksne med uddannelsespålæg X X X (under 25 år) X Erhvervsskolernes styrker som udbyder af PTE-kurser - Stor erfaring med erhvervspædagogiske læringsmiljøer, dermed kan eleverne prøve den anvendelsesorienterede tilgang til undervisning omsætte teori til praksis i relation til et fag. - Retter sig både mod det tekniske og det merkantile område - Undervisernes brede kendskab til erhvervsuddannelserne kan styrke vejledningen mod GF2 - Stort geografisk udbudsområde kan rekruttere lokalt - Kontinuerlighed for eleverne. Eleverne kan fortsætte på GF2 i vante omgivelser trygge rammer - Afklarer elever ift. uddannelsesvalg ved værkstedsundervisning - Målgruppen er både elever under og over 18 år. - Mulighed for kombination af GF1 fag og AMU - Erhvervsskoler kan via driftsoverenskomst med VUC udbyde FVU i læsning og matematik - 3
VUC s styrker som udbyder af PTE-kurser - VUC har erfaring på det almene område og har udbudsretten til AVU, FVU og OBU. - De retter sig mod en bred målgruppe, da alle over 18 år kan gå på VUC. - Stort geografisk udbudsområde. Produktionsskolers styrker som udbyder af PTE-kurser - Produktionsskolerne har erfaring med at ruste unge til at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse, både fagligt og personligt. - Skolerne har erfaring i at gennemføre vejledning i værksteder, hvor eleven bliver afklaret gennem undervisning i stedet for gennem en vejledningssamtale. - De har et stort geografisk udbudsområde, da der er 80 produktionsskoler. Frie Fagskolers styrker som udbyder af PTE-kurser - Stor erfaring med lave målrettede forløb, der sigter mod optagelse på en erhvervsskole - Kan bidrage til at styrke alle fire kompetenceområder. - Kostskoleformen giver nogle styrker i forhold til at styrke elevernes personlige og sociale forudsætninger. - Har stor erfaring i at gennemføre vejledning i værksteder, hvor eleven bliver afklaret gennem undervisning i stedet for gennem en vejledningssamtale. Ungdomsskolers styrker som udbyder af PTE-kurser - Retter sig mod den meget unge del af målgruppen for PTE-kurser - Er relevant for elever, der kommer direkte fra folkeskolen Målgruppen er snæver i forhold til PTE-kurser, hvorfor vi ikke går mere i dybden med ungdomsskolen som samarbejdspartner i forhold til PTE-kurser. Ovenstående gennemgang peger i retning af, at VUC og produktionsskoler er de mest centrale samarbejdspartnere for erhvervsskolerne. Ungdomsskoler har en snæver målgruppe og Frie Fagskoler har en lille geografisk dækning. I forhold til produktionsskolerne må det også antages, at det vil være naturligt at drøfte et yderligere samarbejde lokalt. 4
Fælles for alle mulige samarbejdspartnere er, at de er udfordret i forhold til den specifikke vejledning, der skal være mod GF2. På vejledningsområdet har erhvervsskolerne derfor en central rolle uanset, hvem partnerinstitutionen er. Elever, der ikke opfylder adgangskrav - eksempler på kursusudbud Almenfaglige kompetencer Almen voksenuddannelse, AVU Niveau G svarer til 9. klasse, niveau F mellem 9. og 10. klasse, niveau E til 10. klasse og niveau D, som er over 10. kl., men under gymnasialt niveau C. Forberedende voksenundervisning, FVU VUC er både udbyder og godkendende myndighed for FVU. FVU-læsning trin 4 og FVU matematik trin 2 vil i forbindelse med EUD reformen også give adgang til EUD. FVU læsning består af fire trin i alt à 30-60 timer à 60 minutter. FVU-matematik består af to trin i alt á 30-60 timer à 60 minutter. Enkeltfag i erhvervsuddannelserne Enkeltfag er en fagligt afgrænset del af en ordinær heltidsuddannelse. Erhvervsskolerne kan udbyde enkeltfag fra erhvervsuddannelserne under lov om åben uddannelse. Åben uddannelse er målrettet voksne og enkeltfag kan udbydes som supplerende til beskæftigelse. De relevante fag til PTE-kurser er EUD-grundfagene dansk og matematik. Fagfaglige kompetencer/kvalifikationer Enkeltfag i erhvervsuddannelserne Fagfaglige kompetencer og valgkompetence kan erhverves via erhvervsrettede uddannelser på erhvervsskolerne, som enkeltfag fra erhvervsuddannelserne eller som AMU kurser. Grundforløb 1 består af praksisorienterede og anvendelsesorienterede erhvervsfag, grundfag og evt. EUXfag. Der er 9 relevante erhvervsfag til PTE- kurser, og her nævnes eksemplerne: erhvervsintroduktion af 2 ugers varighed, arbejdspladskultur af 1,5 uger og innovation af 1 eller 2 uger. AMU I AMU er udbuddet af grundlæggende og introducerende kurser af forskellig varighed i de enkelte brancher om eksempelvis arbejdsmiljø, sikkerhed og materialelære. Kurserne kan indgå i sammenhængende forløb og sammen med korte dansk og matematikkurser og kan være et supplement til at afklare eleverne eller være med til at opfylde kompetencekravene fra GF1. AMU-kurser er heltidsuddannelser målrettet beskæftigede over 18 år, men ledige kan også deltage, via jobcentre eller rettighed til 6 ugers uddannelse. 5
DE-L vil løbende følge udviklingen på området, og politisk arbejde for lige vilkår for de uddannelsesinstitutioner, der kan udbyde de fag, der kvalificerer unge og voksne til at starte på GF2. 6