Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Uddannelseslederne 21. september på Hindsgavl
Ekspertgruppen Marianne Simonsen Noemi Katznelson Stefan Hermann Jesper H. Arkil Else Sommer Gert Møller Torben R. Strand
Opgaven Ekspertgruppen skal komme med anbefalinger til ændringer i de forberedende tilbud : så de unges uddannelsesadfærd kan målrettes, så deres behov i højere grad tilgodeses, så frafald og dobbeltuddannelse minimeres, og den unges vej gennem ungdomsuddannelserne ikke forsinkes.
Kommissoriet Temaer: 1. Fokusering af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. 2. Styrket kvalitet af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. 3. Bedre incitamentsstrukturer og ansvarsfordeling i forbindelse med unges uddannelsesforløb. Ekspertgruppen skal endvidere komme med anbefalinger til, hvorvidt og i givet fald hvordan 95 pct.-målsætningen skal videreføres fremadrettet.
Forberedende tilbud Produktionsskoler Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Erhvervsgrunduddannelse (egu) Kombineret Ungdomsuddannelse (kuu) Frie fagskoler Ungdomsskoleforløb fuldtids Folkehøjskoler og ungdomshøjskoler Ordblindeundervisning for voksne (obu) Almen voksenuddannelse (avu) Forberedende voksenundervisning (fvu) 10. klasse Ungdomsuddannelsesvejledning
Tre analyser Spor 1 Fokusering af tilbud. Beskrivelse af de unge og deres forløb fra grundskole til ungdomsuddannelse/ beskæftigelse Spor 2 Styrket kvalitet af og sammenhæng i tilbuddene. Skabe overblik over generaliserbar viden om effektfulde forløb og deres indhold. Spor 3 Bedre incitamentsstrukturer og ansvarsfordeling i forbindelse med de unges uddannelsesforløb Styringsmæssige incitamentsstrukturer og ansvarsfordeling på forvaltningseller myndighedsniveau.
Spor 1 De unges forløb beskrives med 9 hovedveje. Leverandør: Sekretariatet Leverance: ultimo september
Spor 2 Hvem er de unge? Hvad er deres behov? Hvilke barrierer oplever de? Delopgave 1 Målgruppens behov og barrierer Delopgave 2 Indhold, værktøjer og metoder Hvilket indhold, værktøjer og metoder virker overfor målgruppen? Og hvordan? Hvilke kompetencer skal ledere og medarbejdere have? Hvordan skabes de optimale rammer for kompetenceudvikling og opfølgning på effekt og kvalitet? Delopgave 3 Kompetencer og implementering Delopgave 4 Kontekst og erhvervsliv Hvilke øvrige tilbud findes til de unge? Hvad gør erhvervslivet? Hvilke resultater overfor de unge? Leverandør: KORA, EVA, SFI Leverance: ultimo oktober
Spor 3 Under "styring og incitamenter" arbejdes der med fire niveauer: 1) Forvaltning, 2) institution, 3) individ, 4) tværgående 1 Forvaltningsniveau 4 Tværgående styrings- og incitamentsperspektiv 2 Institutionsniveau Individniveau (de unge) 3 Leverandør: Qvartz og Epinion Leverance: medio oktober
Rammevilkår Folkeskolereform 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater samt øge elevernes trivsel. Reform af erhvervsuddannelser 2015 Adgangskrav så elever skal have mindst 02 i dansk og matematik. Reform af gymnasier 2017 Adgangskrav
Erkendelser SFI rapport om forberedende tilbud, 2015 EVA rapport om 10. klasse, 2016 DEA notat om unge på kanten, 2016 Rambøll rapport om TAMU, 2016 RUU analyse af EGU, 2016 UU, DI, AE: Kortlægning af unges uddannelsesveje, 2016 + mange andre
Erkendelser 7 pct. (mere end 4.000 unge) i hver årgang får hverken en uddannelse, der kvalificerer til studier eller til et erhverv. 6 pct. (næsten 4.000 unge) i hver årgang får kun studiekompetence - aldrig en formel erhvervskompetence. 12 pct. (ca. 7.000 unge) af en årgang, får dobbeltkompetence - typisk med erhvervsuddannelse efter afsluttet studentereksamen. 7 år efter 9. klasse, er det kun 17 pct. af en årgang, der har afsluttet en erhvervsuddannelse, mens 63 pct. har afsluttet en gymnasial ungdomsuddannelse.