BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI. Genbrugsbutik som aktiveringstilbud til kvinder i gadeprostitution

Foto: Mette V. Schmidt, billede af Reden Genbrug. BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI Genbrugsbutik som aktiveringstilbud til kvinder i gadeprostitution Udarbejdet af: Maria S. J. Andersen (33113126) Mette V. Schmidt (33113101) Sissel B. Thomsen (33113119) University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen ERG113 modul 14 Vejleder: Hanne Kaae Kristensen Dato for aflevering: 16/6-2016 Antal anslag: 59.998 Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 1144 af 23.10.2014 0

Bachelor project in Occupational Therapy Thrift store as job activation for women street sexworkers 1

Resumé Problembaggrund: Kvinder i gadeprostitution har ofte flere problematikker, såsom psykiske lidelser, lavt selvværd og stofmisbrug. En undersøgelse om kvinder i gadeprostitution viser, at dem i stofmisbrug har svært ved at fastholde deres deltagelse i aktivering. Reden Genbrug i Odense er et aktiveringstilbud til bl.a. kvinder i gadeprostitution. En ergoterapeut kan bl.a. afhjælpe aktivitetsproblemer inden for arbejdsfastholdelse samt støtte udvikling af aktiviteter, der kan give mening. Der findes umiddelbart ingen forskning om ergoterapi og gadeprostitution. Problemformulering: Hvilke fremmende og hæmmende faktorer vurderer personalet er til stede, når kvinder i gadeprostitution tilbydes aktivering i Reden Genbrug? Hvilke indsatser kan ergoterapi bidrage med i denne aktivering og hvilke andre ergoterapifaglige interventioner kan være relevante for kvindernes hverdagsliv? Metode: Projektet er kvalitativt. Der er anvendt semistrukturerede interviews, heraf tre med hermeneutisk tilgang og en med fænomenologisk tilgang til dataindsamlingen og analyse. Informanterne er to personaler fra Reden Genbrug, en socialfaglig medarbejder og en ergoterapeut. Der er foretaget to pilotinterview. Databearbejdningen blev foretaget efter Dahlager og Fredslunds hermeneutiske analyse og Malteruds fænomenologiske analyse. Resultat: De to personaler i Reden Genbrug opfatter de fremmende faktorer som værende det, at de møder kvinderne med respekt og ligeværd samt stiller krav og forventninger til dem. De ser hæmmende faktorer ved kvinderne bl.a. deres psykiske svagheder, lavt selvværd og stofmisbrug. Den socialfaglige medarbejder ser en hæmmende faktor hos det øvrige personales manglende viden om kvinderne. Ergoterapeuten ser at faglig viden om aktivitetsanalyse, graduering af aktivitet og samtale kan bidrage til støtte af kvinderne i aktiveringen. Hun mener, at en ergoterapeutisk indsats fungerende både i Reden Genbrug og på Reden med bostøttefunktion er mest optimal. Konklusion: Der ses fremmende faktorer for aktiveringen i den måde personalet møder kvinderne på. De største hæmmende faktorer for aktiveringen ses i kvinderne selv. En ergoterapeut kan bidrage til fastholdelse og opnåelse af arbejdsidentitet blandt kvinderne, igennem muliggørelse af aktiveringstilbuddet. Dette ved aktivitetsanalyse og NUZO til 2

graduering af aktiviteter i butikken. Endeligt kan ergoterapeuten fungerer som bostøtte, idet kvinderne derved støttes og trænes til mestring af hverdagslivet. Perspektivering: Projektet kan bruges til at indrette og tilpasse lignende tilbud. Kvinder i gadeprostitution er relevante for ergoterapeuter at samarbejde med. Til videre forskning ville et fænomenologisk studie, med fokus på kvindernes subjektive holdning være relevant. Andre former for aktiveringstilbud kunne indeholde elementer af kreativitet til denne gruppe af kvinder. Søgeord: Gadeprostitution, aktivering, ergoterapi, stofmisbrug, genbrugsbutik Antal ord: 389 3

Abstract Problem Background: Women in street prostitution often have multiple problems, such as mental disorders, low self-esteem and drug abuse. Women in street prostitution with a drug abuse have difficulties in sustaining their participation in activation. Reden Thrift Store Odense is activating women in street prostitution among others. An occupational therapist (OT) can intervene in occupational issues within work retention and support the development of meaningful activities. There s no research on occupational therapy and street prostitution. Problem Statement: Which promoting and inhibiting factors does the staff estimate to be present when women in street prostitution are offered activation in Reden Thrift Store? Which initiatives can occupational therapy contribute with in this activation and what other Occupational Therapeutic interventions may be relevant to these women's everyday life? Method: The project is qualitative. Semi-structured interviews are used with respectively hermeneutical and phenomenological approach for data collection and analysis. The informants are two staff members from Reden Thrift Store, a social worker and an OT. Data processing was done by using hermeneutical and phenomenological analysis. Results: The staff members see the promoting factors as: how they meet the women respectfully and equal, their demands and expectations of them. The inhibitory factors in the women include their psychological weaknesses, low self-esteem and drug abuse. The social worker sees an inhibiting factor of the other staffs lack of knowledge. Knowledge about activity analysis, modifying of activity and conversation is among others what an OT can contribute with. The OT thinks it s optimum with an occupational therapeutic intervention in both Reden Thrift Store and Reden using a home care support. Conclusion: There is promoting factors for activation in the way that the staff meets the women. The biggest inhibitor is located in the women themselves. An OT can contribute to retention and obtaining work identity through enabling the activation. This happens in the activity analysis and NUZO to modify the activities. Finally, the OT could work as a home care support, the women would thereby be supported and trained in coping their everyday life. Perspective: The project can be used to equip and customize similar activations. 4

Women in street prostitution are relevant for OT to collaborate with. For further research, a phenomenological study focusing on the women's subjective opinion would be relevant. Other forms of activation could contain elements of creativity to this group of women. Keywords: Street prostitution, activation, occupational therapy, drug abuse, thrift shop Number of words: 400 5

Indholdsfortegnelse Problembaggrund... 7 Kvinder i gadeprostitution... 7 Samfundsfaglig relevans... 8 Reden Genbrug... 8 Ergoterapifaglig relevans... 9 Formål... 10 Målgruppe... 10 Problemformulering... 11 Begrebsafklaring... 11 Ergoterapifaglige perspektiver og teori... 12 CMOP-E... 12 Metode... 14 Videnskabsteori... 14 Forskningstype... 14 Tilrettelæggelse... 15 Litteratursøgning... 19 Forforståelse... 20 Etiske overvejelser... 20 Resultater... 22 Præsentation af projektets informanter... 22 Resultater fra personalet... 22 Resultater fra ergoterapeut... 26 Diskussion... 29 Resultatdiskussion... 29 Metodediskussion... 35 Konklusion... 37 Perspektivering... 38 6

Problembaggrund Kvinder i gadeprostitution Tal fra Socialstyrelsen (2015) viser, at der i Danmark i perioden medio 2013 - medio 2014, var mere end 2900 personer der prostituerede sig, hvoraf ca. 400 arbejdede i gadeprostitution. Dette tal baseres på den synlige prostitution. Figur 1: Samlet minimumsantal personer i prostitution i perioden juli 2013- juni 2014 (Socialstyrelsen, 2015, s. 3) Kvinder i gadeprostitution arbejder på markedsmæssige betingelser og sælger seksuelle ydelser mod betaling typisk på gaden (Kofod et al. 2011, s. 23-25). Denne gruppe af kvinder har oftest komplekse problemstillinger i form af stofmisbrug, hjemløshed og psykiske lidelser (ibid., s. 133-135). Misbrug kan medføre følgevirkninger bl.a. psykiske/fysiske skader og social isolation (Socialstyrelsen 2010). Hverdagen er for mange styret af stofmisbrug, hvilket påvirker evnen til at indgå i det almindelige arbejdsmarked (Kofod et al. 2011, s. 135). Psykiske følgevirkninger som ofte ses hos denne gruppe er fx depression, angst og koncentrationsproblemer (ibid., s. 209). Disse kan føre til aktivitetsproblemer inden for bl.a. personlig hygiejne, hverdagsstruktur, opretholdelse af relationer samt initiativtagen (Jacobsen & Sørensen 2013, s. 335). Flere kvinder forbinder prostitutionsarbejdet med skam og har lavt selvværd (Arnold & Barling 2003, s. 273), hvilket stemmer overens med et studie, hvor ca. 95 % af de adspurgte kvinder holdt det hemmeligt for deres nærmeste (Sanders 2004 s. 568). 7

Samfundsfaglig relevans Regeringen ønsker at beskæftige samfundets svageste borgere, da det vil sikre social mobilitet og mindske antallet af mennesker på passiv forsørgelse. Derfor har regeringen udarbejdet en række sociale 2020-mål, som skal forbedre vilkårene for nogle af de mest udsatte grupper i Danmark. Dog er disse ikke fastsat for mennesker i prostitution (Regeringen 2013, s. 5). En undersøgelse af SFI viser, at kvinder i gadeprostitution i stofmisbrug har svært ved at fastholde deres deltagelse i aktivering (Kofod et al. 2011, s. 281). Kvinder i gadeprostitution har oftest befundet sig i et misbrugs- og prostitutionsmiljø det meste af livet, og mange frygter derfor verdenen udenfor. De bekymrer sig for, hvorvidt de kan påtage sig et normalt arbejde (ibid., s. 256). Kvinder i gadeprostitution har ift. de øvrige grupper i prostitution, det laveste uddannelsesniveau og har sværest ved tilknytning til arbejdsmarkedet (ibid., s. 133-134). Reden Genbrug Reden, som er en Non Governmental Organisation 1, har siden 1984 lagt rammer til og givet mulighed for at kvinder i prostitution kan opholde sig, overnatte eller få et måltid mad. Reden har væresteder i landets fire største byer, herunder Odense (KFUKSA U.Å.a). Redens primære brugergruppe er kvinder i gadeprostitution, hvor størstedelen har et stofmisbrug (Larsen 2016). I samarbejde med Odense kommune, har Reden Odense startet en butik, hvor udsatte kvinder kan aktiveres (Reden International 2015). Reden Genbrug (herefter butik) er et tilbud, der er udsprunget af det engagement som kvinderne har vist ved Redens tøj-aftener, hvor kvinderne sorterer tøj doneret til Reden (Rosenfeldt 2015). Iflg. Mette Guul, der er leder i Reden Odense, har butikken til formål at:... beskæftige sig med noget som giver mening for lige netop dem. Ikke alene har det til hensigt at udstyre dem med en arbejdsidentitet, det mindsker forhåbentlig også ensomheden og øger følelsen af livskvalitet (Reden International 2015). Der sigtes mod at have 15 kontanthjælpsmodtagere på kontrakt i aktivering af gangen (ibid.). I øjeblikket er der to kvinder på kontanthjælp på kontrakt og ca. fem kvinder på pension - alle i gadeprostitution og med tilknytning til Reden. Det er denne gruppe af kvinder, projektet retter sig mod. Fremadrettet i opgaven vil de omtales som kvinderne. 1 Er en del af Kristelig Forening for Unge Kvinders Sociale Arbejde (KFUKSA). 8

I butikken er der andre kontanthjælpsmodtagere på kontrakt, som ikke arbejder inden for prostitution eller har tilknytning til Reden. På baggrund af manglende opmærksomhed fra regeringens side, finder vi det interessant at undersøge hvilke faktorer, der har betydning for kvindernes deltagelse i aktiveringen. Ergoterapifaglig relevans Ergoterapeuter (ET er) ser aktiviteter som en essentiel del af livet og som en forudsætning for trivsel og sundhed (Brandt, Madsen & Peoples 2013, s. 17). For at mennesket har et sundt hverdagsliv, skal der være en hensigtsmæssig balance mellem fritid, egenomsorg og arbejde (Jacobsen, Legarth & Sønnichsen 2013 s. 61). Iflg. Chang (2008, s. 21-22), er ikke alle aktiviteter gode aktiviteter. Selvom de giver mening for den enkeltes liv, bidrager de nødvendigvis ikke til den enkeltes sundhed og trivsel (ibid.). Som tidligere nævnt, er følgerne af gadeprostitution mange og alvorlige, derfor må denne aktivitet anses som ikke bidragende til sundhed og trivsel. ET'er kan identificere og støtte udviklingen af aktiviteter, der kan bringe mening, sundhed og velvære for kvinderne (ibid.). Arbejdsdagen som gadeprostitueret er præget af manglende struktur, uden faste arbejdsdage, og det økonomiske behov former dagen (Kofod et al. 2011, s. 140-141). Ved at kvinderne påbegynder aktivering i butikken opnås iflg. en frivillig leder en struktur i hverdagen, og de får en oplevelse af at have et rigtigt arbejde de kan være stolte af (Blædel 2016). Arbejdsdeltagelse har stor betydning i forhold til at definere identitet, modvirke stigmatisering samt strukturere hverdagen, og arbejdsdeltagelse har direkte effekt på oplevelse af sundhed og livskvalitet (Jacobsen, Jepsen & Nielsen 2013, s. 278). Det at deltage i aktiveringen, og dermed være i arbejde, vil bl.a. kunne bidrage til struktur i hverdagen, oplevelse af et sundere hverdagsliv og øget livskvalitet. Herudover en identitetsskabelse som forbindes med stolthed og ikke skam. Der findes umiddelbart ingen ergoterapeutisk forskning inden for området, dog er kvinderne relevante for ET'er at samarbejde med, da der i det ovenstående er beskrevet aktivitetsproblematikker. Vi finder det interessant at undersøge, hvad ET er kan bidrage med i aktiveringstilbuddet for kvinderne. ET'er har kompetencer til, gennem analyse og graduering af aktiviteten, at løse eller afhjælpe aktivitetsproblemer (Brandt, Madsen & Peoples 2013. s. 9

19) samt kompetencer inden for arbejdsfastholdelse (Jacobsen, Jepsen & Nielsen 2013, s. 272-273). Formål Formålet med dette bachelorprojekt er, gennem kvalitative interviews, at belyse hvordan frivilligt personale i butikken, og en socialfaglig medarbejder fra Reden, ser af faktorer der fremmer eller hæmmer kvindernes deltagelse i aktivering i Reden Genbrug. Herudover diskuteres hvorledes ergoterapi kan bidrage i aktiveringen og andre relevante ergoterapeutiske interventioner belyses. Dette med baggrund i teori og interview med en ET. Målgruppe Projektet henvender sig til personalet på Reden og Reden Genbrug, samt ET'er der har interesse for at arbejde med kvinder i gadeprostitution. 10

Problemformulering Hvilke fremmende og hæmmende faktorer vurderer personalet er til stede, når kvinder i gadeprostitution tilbydes aktivering i Reden Genbrug? Hvilke indsatser kan ergoterapi bidrage med i denne aktivering og hvilke andre ergoterapifaglige interventioner kan være relevante for kvindernes hverdagsliv? Begrebsafklaring Fremmende og hæmmende faktorer: Iflg. Polatajko et al. (2008a, s. 292) skal forskellige faktorer tages i betragtning, når man vil forstå menneskelig aktivitet. Faktorer svarer til variable i den teoretiske referenceramme. Disse kan enten begrænse, eller muliggøre menneskers betydningsfulde aktiviteter (Polatajko et al. 2008b, s. 94). Aktivering: På Reden bruges ordet aktivering til både de kontraktskrevne kvinder på kontanthjælp med sagsbehandler i kommunen og kvinderne på pension uden kontrakt. Reden ser det som aktivering når kvinderne beskæftiges i Reden Genbrug eller til tøjsorteringsaftener på Reden, da begrebet dækker over at have fokus på at øge kvindernes livskvalitet gennem aktivering. Denne forståelse anvendes også i projektet. For dem på kontanthjælp gælder det formelt set også, at aktiveringen er et jobtræningstilbud. Denne aktivering er særlig tilrettelagt, og foregår i frivillige og ulønnede aktiviteter jvf. 8 i lov om kommunal aktivering (LOV nr. 498 af 30/06/1993). Reden Genbrug: Ligger i Odense. Butikken ledes af frivillige, typisk efterlønnere og pensionister. Derudover deltager tidligere nævnte grupper af borgere. Overskuddet sikrer, at KFUK s Sociale Arbejde kan fortsætte arbejdet med Reden Odense (KFUKSA U.Å.b). 11

Ergoterapifaglige perspektiver og teori I det følgende præsenteres den teoretiske referenceramme, som er anvendt under udarbejdelse af interviewguide og i diskussionen af resultaterne. Canadian Model of Occupational Performance and Engagement (CMOP-E) er valgt, da den kan bidrage til at identificere faktorer der har betydning, når man vil forstå menneskelig aktivitet (Polatajko et al. 2008a, s. 292). Ved brug af denne forventes at kunne besvare problemformuleringen, da den lægger op til analyse af det dynamiske sammenspil mellem faktorer i menneskets betydningsfulde aktiviteter, som beskrives nedenfor. Figur 2: Canadian Model of Occupational Performance (Law et al. 2007, s. 7) CMOP-E CMOP-E er en ergoterapeutisk begrebsmodel, som har til formål at beskrive karakteristika ved menneskers betydningsfulde aktiviteter og give overblik over aktivitetsudøvelse og engagement. Engagement er iflg. Townsend & Polatajko, når personer involverer sig i og bliver beskæftiget i aktiviteter (2008, s. 492). CMOP-E giver et billede af den dynamiske interaktion mellem mennesket, den betydningsfulde aktivitet og omgivelserne (Polatajko et al. 2008c, s. 59-60). Under mennesket findes tre udøvelseskomponenter; den kognitive, den affektive og den fysiske (ibid.). I midten er spiritualiteten, der defineres som værende det, der 12

er meningsgivende for de betydningsfulde aktiviteter, så den enkelte ser dette som formålsfyldt (Townsend & Polatajko 2008, s. 499). Omgivelserne som udgør den midterste cirkel; egenomsorg, produktivitet og fritid, påvirker i høj grad de betydningsfulde aktiviteter og menneskets aktivitetsudøvelse (Polatajko et al 2008b, s. 93). Betydningsfulde aktiviteter er de sammensatte opgaver og aktiviteter som personen engagere sig i, i hverdagslivet (Polatajko et al 2008b, s. 82). De er subjektive og kun individet kan bestemme dets formål. En aktivitet er først betydningsfuld, når den fremkalder en oplevelse af mening og tilfredsstillelse hos personen og/eller den kultur personen er en del af (Townsend & Polatajko 2008, s. 490, 496). 13

Metode I dette afsnit beskrives og argumenteres for valgt forskningsmetode og videnskabsteori. Dertil redegøres for dataindsamlingen samt fremgangsmåde for databearbejdningen. Sidst redegøres for etiske overvejelser. Videnskabsteori Hermeneutisk tilgang Med den hermeneutiske tilgang tilstræbes det at opnå en forståelse om det den anden forstår (Birkler 2005, s. 102). Forforståelse er et vigtigt begreb i hermeneutikken og herigennem fortolker vi den verden og situation vi er en del af (ibid., s. 95-96). Iflg. Dahlager & Fredslund (2011, s. 161) er horisontsammensmeltning et vigtigt begreb. Her opstår en ny forståelse på baggrund af mødet mellem forskerens egen forståelseshorisont og den udforskedes forståelseshorisont (ibid., s. 163). Forståelsen kan beskrives ud fra den hermeneutiske cirkel. Det vi kommer til at forstå, forstår vi kun baggrund af det, vi allerede forstår. Der opstår et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse (Birkler 2005, s. 98). Tilgangen er valgt til dataindsamling og analyse for at sikre, at undersøgelsen kommer til at omhandle flest mulige aspekter af den betydningsfulde aktivitet, her arbejdet i butikken. CMOP-E bruges derfor som forforståelse. Fænomenologisk tilgang I fænomenologien sigter man, som forsker, mod at opnå bevidsthedsforståelse, altså at opnå bevidsthed om det oplevede og erfarede hos det andet menneske (Birkler 2005, s. 103). Formålet med fænomenologien er, at beskrive fænomener fra menneskets livsverden. Modsat hermeneutikken skal forskerens forforståelse her sættes i parentes, sådan at empirien kommer til at stå utilsløret og uden teoretisk kategorisering (ibid., s. 108-110). Tilgangen er valgt, da det er hensigten at opnå en forståelse af denne gruppe af kvinder hos en informant, gennem dennes erfaringer og oplevelser. Forskningstype Dette projekt anvender den forstående forskningstype, som søger at forstå fænomener ud fra de udforskede menneskers perspektiver. Derfor dækker den både den hermeneutiske og fænomenologiske tilgang til dataindsamlingen og analysen. I den forstående forskningstype, 14

er den udforskedes subjektivitet en væsentligt del af datamaterialet (Launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 12, 24). Til forskningstypen hører sig fire kvalitetskriterier; Gyldighedskriteriet, spejlkriteriet, helhedskriteriet og overførbarhed. Spejlkriteriet kan fx opfyldes hvis informanten genkender sine meninger i interviewerens forståelse af det sagte (ibid., s. 30), uddybes under dataindsamlingsmetode. Tilrettelæggelse Udvælgelse af informanter Iflg. Kvale & Brinkmann (2009, s. 133-134) afhænger antallet af informanter af projektets formål og omfang. Man bør finde så mange informanter, som det kræver at få afklaret de spørgsmål man ønsker svar på. I det følgende præsenteres inklusions- og eksklusionskriterierne for informanterne. Inklusions og eksklusionskriterier Nedenfor ses et skema over de ideelle inklusions- og eksklussionskriterier. Det ville have været ideelt at tale med kvinderne selv, men dette var ikke muligt pga. kvindernes anonymitet og skrøbelighed. Derfor ser kriterierne ud som følger: Lang erfaring prioriteres, da det regnes som nødvendigt for at kunne udtale sig fyldestgørende om arbejdet med kvinderne. Det er en prioritet at få en ET's syn på, hvordan ergoterapi kan bidrage i aktiveringstilbuddet. Inklusionskriterier Frivilligt personale fra butikken Erfaring indenfor arbejdet i butikken og med kvinder fra Reden Eksklusionskriterier De frivillige kontanthjælpsmodtagere i butikken Nyligt op startede frivillige pga. manglende erfaring Viden om målgruppen ET Medarbejder med sundheds- eller socialfaglig baggrund 15

Dataindsamlingsmetode Vi gør brug af det kvalitative semistrukturede forskningsinterview. Det kvalitative interview er relevant når man vil indfange menneskers meninger, opfattelser og forståelser af dem selv, deres erfaringer og omgivelser, hvilket er gældende for dette projekt. Det centrale er den udforskedes perspektiv, hvor problem og dets sammenhæng i helheden forstås i dybden (Launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 135). Ved brug af den kvalitative metode søges nuanceret og dybdegående viden og retter sig derfor mod få deltagere (Dalland 2013, s. 112-113). Et semistruktureret interview består af overordnede temaer med forberedte spørgsmål, med mulighed for at få uddybet eller stille uforberedte spørgsmål. En af fordelene ved det kvalitative interview er, at der gives mulighed for let at lave opfølgninger på fx uklarheder og udeladelser (Kruuse 2011, s. 139-142). I interviewene startes ud med lette og generelle spørgsmål for derefter at komme ind på mere dybdegående spørgsmål under de enkelte temaer, dette for at interviewet kommer til at virke som en helhed, der giver mening for informanten (ibid., s. 157). For at fremme en god dynamik i interviewet, bestræbes der på at lave letforståelige og korte spørgsmål uden fagtermer (ibid., 2011, s. 151-152). For at opfylde førnævnte spejlkriterie, laves opsummeringer efter hvert tema, dvs. tre gange i løbet af interviewet. Dette for at sikre at informanten kan genkende sig selv og de fortolkninger, som intervieweren fremlægger (Launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 61). Praktisk udførelse Alle tre forskere er deltagende under interviewene. Rollefordelingen er: - Hovedinterviewer - Medinterviewer, laver indledende interviewkontrakt og opsummeringer - Suppleant, holder styr på tiden og står for optagelser De to sidstnævnte stiller supplerende spørgsmål. Rollerne går på tur efter hvert interview. Der er inden de endelige interviews foretaget to pilotinterviews med to udenforstående, en socialrådgiver og en ET-studerende. Dette for at afprøve de forskellige interviewguides, interview roller samt for at teste om vores tidsramme på 60 minutter var realistisk. I det følgende afsnit redegøres for hvordan hermeneutikken og fænomenologien er anvendt i de forskellige interviewguides. 16

Interviewguide Der er udarbejdet tre forskellige interviewguides. En interviewguide er med til at strukturere interviewet med temaer eller nøje udvalgte spørgsmål (Kvale & Brinkmann 2009, s. 151). Hensigten med interviewguidene er, at sikre at komme rundt om de forskellige temaer, så problemformuleringen besvares. Kvale & Brinkmann (2009, s. 48-49) taler om bevidst naivitet, hvor man som interviewer bør forholde sig åben og nysgerrig ift. nye og uforventede fænomener, hvorved forudsætninger sættes i parentes. Derfor gives intervieweren mulighed for, at kunne springe mellem temaer og spørgsmål undervejs, og dermed følge nye, uventede og relevante retninger for projektet (ibid. s. 151). Hermeneutisk interviewguide CMOP-E bruges som teoretisk forforståelse til udarbejdelsen af to af interviewguidene (bilag 1,2). Derudover har to uformelle samtaler med en medarbejder fra Reden og lederen af butikken samt en rundvisning haft betydning for udformningen af interviewguidene. Interviewguidene er inddelt i de tre overordnede temaer: mennesket, aktiviteten og omgivelserne. For lettere at kunne overføre de indsamlede data og strukturere det begrebsmæssige i analyse, er vi fokuseret på at følge tematikken i interviewene. Som tidligere nævnt anvendes begreber fra CMOP-E ikke i interviewet, for at gøre spørgsmålene letforståelige. Fænomenologisk interviewguide Med det semistrukturerede fænomenologiske interview ønskes at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden, med det formål at fortolke betydningen af det beskrevne fænomen (Kvale & Brinkmann 2009 s. 45). Derfor er interviewguiden bygget op om spørgsmål relateret til informantens erfaringer og oplevelser. Denne interviewguide er uden teoretisk kategorisering, idet forskerens forforståelse sættes i parentes. Interviewguiden er inddelt i tre overordnede temaer: Oplevelser i arbejdet med kvinderne, aktivitetsproblemer og målgruppen samt ergoterapeutiske indsatser og egenskaber (bilag 3). 17

Databearbejdning Transskribering Ved transskription opnår man iflg. Kvale & Brinkmann (2009, s. 202-203) at interviewene bliver struktureret i en form som egner sig til analysen. Der er udarbejdet en transskriberingsguide (bilag 4) for at sikre at transskriberingen sker med præcision, så processen er ensartet og sammenligninger kan foretages (ibid.). Alle har transskriberet mindst ét interview. Efter transskriberingen har en anden fra gruppen gennemlæst transskriberingen samtidig med lytning af interviewet, dette for at sikre yderligere overensstemmelse mellem det sagte og det skrevne. Interviewene varede ca. en time, svarende til 15-17 siders transskription pr. interview. Analysemetode Analysen er foretaget efter hhv. Dahlager og Fredslunds (2011, s.176-177) trin i hermeneutisk analyse og Malteruds (2011) trin i fænomenologisk analyse. I den hermeneutiske analyse er følgende trin (Dahlager og Fredslund 2011, s. 176-177): 1. Helhedsindtryk: Transskriberinger er gennemlæst og interview gennemlyttet for at få overblik over empirien. 2. Meningsbærende enheder: De meningsbærende enheder organiseres og markeres i teksten med forskellige farver. Her kategoriseret efter begreberne i CMOP-E. Et skema er udarbejdet for overblikkets skyld. 3. Operationalisering: De meningsbærende enheder er tematiseret efter fremmende og hæmmende faktorer. 4. Rekontekstualisering: De endelige tre temaer; Mennesket, omgivelserne og aktiviteten er fremkommet og sammenholdet med den ergoterapeutiske referenceramme CMOP- E. Den fænomenologiske analyse består af de to første trin som i den hermeneutiske analyse. De næste trin er (Malterud 2011): 3. Kondensering: Det empiriske data blev tematiseret i fire temaer ud fra informantens meningsbærende udsagn og dermed en sortering af de meningsbærende enheder. 4. Sammenfatning i deskriptivt udsagn: Resultaterne præsenteres beskrivende og som informanten har udtalt og uden teoretisk referenceramme. 18

Litteratursøgning Der er foretaget to søgninger på videnskabelige databaser. Den første var en bred søgning, for at finde ud af, hvad der fandtes af forskning om prostitution og ergoterapi. Ingen artikler var relevante, og der måtte søges bredere uden ergoterapi. En artikel blev udvalgt. For at kunne diskutere resultaterne i relation til forskning og perspektivere til videre arbejde, blev anden søgning foretaget. To artikler blev udvalgt. Søgeprofil er udarbejdet (bilag 5) og der er taget udgangspunkt i bloksøgning. Primære og sekundære søgeord blev valgt gennem brainstorming, se skema nedenfor. Derudover er tilfældig søgning brugt til faglitteratur fx rapporter fra SFI (Nissen-Petersen, Bagh & Ravn 2008, s. 4). 1.søgning primær søgeord 1.søgning sekundære søgeord 2. søgning primær søgeord 2. søgning sekundære søgeord - Prostitution - Prostitutes - Sex work* - Occupational Therapy - Social activity - Everyday Living - Rehabilitatio n - Treatment - Therapy - Intervention - Social support - Shelter - Activity - Empowerme nt - Occupation - Sense of coherence - Drug abuse - Drug addict* - Activity - Meaningful activity - Occupational Therapy - Health - Quality of life - Meaningful occupation - Wellbeing 19

Søgestrategi Der er søgt i følgende databaser: Pubmed, Cinahl, Google Scholar, PsycInfo, SveMed+, OTseeker, Cochrane. Sprog: Engelsk, Dansk. Alder: Voksne 18+ Tidsramme: Sjældent brugt da antallet af relevante artikler har været begrænset. Geografi: Først indsnævret til europæisk/skandinavisk pga. sammenlignelighed. Fravalgt pga. begrænsede resultater. I udvælgelsesprocessen har vi læst abstract, hvorefter vi hentede artikler i fuld tekst, hvis de blev fundet relevante. Derefter læste vi de udvalgte artikler, og udarbejdede resumé, for at skabe overblik og for nemt at kunne finde tilbage til dem. Til analyse af de fundne artikler anvendtes tjeklisterne: Kritisk læsning af kvalitative studier og Critical Review Form Quantitative Studies (Public Health Ressource Unit 2002, Law et al. 2002). Forforståelse Ved at være bevidst om sin forforståelse, har man mulighed for aktivt at forholde sig til den i projektet, således at det ikke påvirker projektet i en negativ retning (Malterud 2011, s. 40-41). Vi har igennem projektet forholdt os til vores forforståelse. To har haft sexologi som valgfag med bl.a. prostitution som emne, hvilket har givet en mere detaljeret forforståelse, bl.a. at det er skrøbelige kvinder som har brug for støtte. Vores forforståelse er, at kvinder i gadeprostitution ikke kan have et lykkeligt liv med det erhverv de har. Dette da de oftest ikke vælger den vej af egen personlig lyst, men fx i desperation for at finansiere stofmisbrug eller grundet seksuelt overgreb mv. Vi håber at vores forståelse bliver større, mere nuanceret og at vi bliver klogere på, hvad disse kvinder har brug for og hvordan vi kan bidrage. Etiske overvejelser Der indhentes ved projektstart skriftligt samtykke fra både lederen af Reden og alle informanter, se eks. (bilag 6). Denne indeholder bl.a. information om kontaktperson, anonymisering og muligheden for tilbagetrækning af samtykke. Det er vigtigt at sproget i en samtykkeerklæring er letforståeligt (Kruuse 2011, s. 38). Reden ønskede ikke anonymisering. 20

Vi har valgt at sende en mail til alle informanter for at skabe gode og trygge rammer for interviewet og vores samarbejde. Iflg. Launsø, Olsen & Rieper (2011, s. 142) bør en sådan mail indeholde: information om formål med interviewet, sted, vores baggrund, planlagt tid, fortrolighed, grunden til at de var udvalgt og hvilke emner, der fokuseres på under interviewet. Ud over dette indledes hvert interview med en kontrakt tilpasset de forskellige informanter, for at skabe et trygt rum for deltageren (Kvale & Brinkmann 2009, s. 148-149). Se eks. på kontrakt (bilag 7). Vi blev hurtigt opmærksomme på at være påpasselig med, hvordan vi omtaler kvinder i gadeprostitution i vores opgave. For at undgå stigmatisering følges informanternes måde at omtale kvinderne. 21

Resultater Præsentation af projektets informanter - To frivillige personaler: er dem i butikken, der har længst erfaring med målgruppen og arbejdet i butikken, kaldes X1, X2. - En socialfaglig medarbejder fra Reden: er mellemled mellem kommune og butikken, er i butikken to gange ugentligt, udfører social støtte og motivationsarbejde, kaldes X3. - En ET: har indgående erfaring med målgruppen og aktivitetsarbejde fra tidligere arbejde, kaldes Y1. Kontakten til de tre første informanter er etableret gennem Reden. Kontakten til ET'en er etableret gennem et forum for ET'er på Facebook. Settingen for interviewet med informant X1 og X2 er i butikken i et lille køkken/kontor. Interview med informant X3 er på Reden uden for åbningstid, og interview med Y1 er på hendes arbejdsplads. Informant Alder Faglig baggrund Erfaring med kvinder i gadeprostitution X1 69 Pædagogisk 7 år X2 67 Sundhedsfaglig 1 år X3 47 Socialfaglig 3 ½ år Y1 32 ET 2 år I det følgende præsenteres resultaterne fra interviews med X1, X2 og X3 og deres vurdering af fremmende og hæmmende faktorer ift. kvindernes deltagelse i butikken, præsenteret ud fra CMOP-E begreberne: mennesket, omgivelserne og aktiviteten. Herefter præsenteres resultaterne fra interview med Y1. Resultater fra personalet Mennesket Af fremmende faktorer nævner informanterne kvindernes lyst til at arbejde med tøj, som er en åndelig komponent. Gejsten til at arbejde med tøj fandt man, da projektet startede med tøjaftener, hvor kvinderne på Reden sorterede tøj, som de havde fået doneret. X3 fortæller, at 22

kvinderne har gåpåmod til at tage imod opgaver, og tilføjer at der er ressourcer i alle kvinderne: uanset hvad - så er der en ressource i alle. Det kan være rigtig svært at få øje på, det kan være rigtig småt. Når informanterne beskriver de hæmmende faktorer, er det især kvindernes manglende selvværd og stofmisbrug der nævnes. X1 beskriver kvindernes tiltro til egne evner og sig selv som meget lav: Hele deres værdisæt (...) de føler sig jo ikke regnet for noget som helst ude i samfundet vel, altså lige meget hvor de kommer bliver de jo set ned på og talt ned til. Det manglende selvværd har stor indflydelse på, om kvinderne har lyst til at deltage eller møde i butikken. Nogle kvinder tør ikke stå ved kassen, da de ikke kan læse eller regne. Størstedelen af kvinderne er afhængig af stoffer. Deres misbrug styrer deres hverdag, og kvinderne er optaget af at skulle skaffe det næste fix. X3 beskriver kvinderne som sårbare og fortsætter: når man er så misbrugende ( ) så er man også ustabil. Under den affektive komponent fortæller X3 om kvindernes frygt for de andres tanker: en rigtig stor hindring for dem der kommer i aktivering, det er jamen de ved jo når jeg kommer herned, så er jeg prostitueret. X1 og X2 fortæller, at kvindernes psykiske tilstand spiller en vigtig rolle ift. det at kunne indgå i butikkens arbejde, og X3 beskriver, at alle har en eller anden psykisk svaghed, som ofte ses i form af psykiske lidelser: Det kan være socialfobi, angst. Kombineret med deres misbrug bliver kvinderne psykisk ustabile. X1 nævner, at størstedelen af kvinderne kommer fra belastede hjem med forskellige former for misbrug, og beskriver dem som: den her fantastisk sårbare gruppe som vinden vælter, bare den ser på dem, og de lader sig vælte. Under den kognitive komponent i mennesket ser X2 nogle begrænsninger ift. kvindernes koncentration og struktur: [Arbejdet] skal tilrettelægges lidt for dem (...) det er ikke lige alle der er lige gode til selv at finde på. X3 er enig: Det kan være at det er svært at se selv hvad kunne jeg lave nu? altså den der meget holden i hånden. X1 mener, at for store opgaver kan blive for meget for kvinderne og tilføjer: Alt handler jo om at tage dem der hvor de er, også prøver vi stille og roligt at bygge det op, og det er jo fuldstændig individuelt. Ift. kvindernes koncentration og arbejdsopgaver tilføjer X2: de har max to timer her ad gangen, mere kan de ikke fokusere rigtig på det. Under den fysiske komponent resulterer kvindernes misbrug iflg. X1 i flere sygedage pga. dårligere immunforsvar, hun udtaler: Deres kroppe er jo nedbrudte, for kvinderne i misbrug kommer der alt det lort de propper sig med, det er jo det rene gift. 23

Omgivelserne Af fremmende faktorer i de sociale omgivelser mener X1 og X2, at det sociale fællesskab i butikken virker motiverende for kvindernes fremmøde. X1 om fællesskabet i butikken: de nyder det fællesskab som de oplever på tværs af sårbargruppen (...) de kan se, jamen hende der, som (...) er almindelig frivillig, hun er faktisk lige så sårbar som mig. Iflg. X1 og X2 er personalet respektfulde overfor kvinderne, hvilket gør at de har lyst til at møde op. X2 fortæller: Hvis ikke den [respekten] er her, så tror jeg ikke de vil være her, fordi vi respekterer dem som de er, som de mennesker de er. X3 roser personalets egenskaber i butikken, ift. den måde de møder kvinderne på: de bliver simpelthen mødt på lige fod med de andre. De bliver mødt lige præcis som de er, de bliver set som de er. X3 mener, at dette bl.a. ligger til grund for, at kvinderne føler sig ligeværdige med det øvrige personale: Så de slapper jo af lynhurtigt fordi at de kan se at de andre frivillige ikke ser på dem som nogle der er mindre værd end dem. Måden kvinderne mødes af personalet, giver selvværd og skaber motivation for kvindernes lyst til at arbejde. X3 ser det ved engagementet hos kvinderne, når de er på arbejde: De føler sig enormt vigtige, de går mega højt op i det. X2 beskriver, at de som personale går meget op at i finde den niche som kvinderne er gode til. X1 mener at en afgørende faktor hos dem som personale, der virker fremmende for kvindernes deltagelse, er krav og forventninger. [Det] er min oplevelse, at der dels bliver stillet nogle forventninger og nogle krav til dem, men sandelig også at de bliver respekteret som ligeværdige, altså her er de ikke klienter, her er de ligeværdige kvinder, der arbejder i en butik, og de har ansvar, ligesom som mange andre har hernede. Kvinderne får en kontrakt, de skal underskrive. Her står bl.a., at de skal melde afbud og ikke møde op påvirket. X2 udtaler, at kvinderne skal ville være sammen med andre, og tilføjer til de omtalte krav: hvis de ikke vil dét, jamen så er det ikke her de skal være. Altså så enkelt er det. X2 ser det som en fremmende faktor, at personalets rolle er at lytte til kvindernes problematikker og ikke spørge ind: vi kan slet ikke rumme, at gå ind omkring de problematikker de har og kommer med, det kan vi slet ikke, vi er ikke uddannet til det (...) Altså vi kan lytte, og det er fint, så det er det vi gør. X1 og X2 giver udtryk for, at personalet i butikken ikke mangler yderligere kvalifikationer for at samarbejde med kvinderne i butikken. 24

Af fremmende faktorer i de fysiske omgivelser, taler informanterne om butikkens beliggenhed. X1, X2 og X3 fortæller, hvad der er fremmende for kvindernes fremmøde: at butikken ligger i et velkendt område i nærheden af Reden og et stykke fra gågaden, så kvinderne selv kan gå dertil ubemærket. X1 og X2 mener, at butikken ikke må være for stor, X2 udtaler: Jeg tror den her lilleput størrelse giver tryghed. X3 giver udtryk for, at butikkens indretning med forskellige niveauer er en fordel, når det bliver for uoverskueligt for kvinderne: der kan man jo lidt gemme sig, når man ikke orker at være sammen med fem mennesker ovenpå, hvor snakken går. Af hæmmende faktorer i de fysiske omgivelser, mener både X1, X2 og X3, at butikken kan blive for lille. X2 fortæller, at hun har et indtryk af at kvinderne: føler sig klemt inde, og X3 er enig: der er lidt crowded. X1 om kvindernes oplevelse af dette: den giver også frustrationer hvis vi er for mange (...) så bliver de usikre, så synes de ikke det er rart at være her. Kvinderne har det svært med for lidt plads og mange mennesker, hvilket også er en hæmmende faktor i de sociale omgivelser. Hertil ser X3 nogle mangler hos personalet. Nogle frivillige bliver irriteret på kvinderne, hvis de ikke laver noget, hvilket X3 begrunder med manglende erfaring hos de frivillige: hvis man ikke kender til målgruppen, så kan man faktisk heller ikke forestille sig hvordan det menneske har haft det, og har det, og hvad det kommer med. X3 mener ikke, at det øvrige frivillige personale i butikken har tilstrækkelig viden og forståelse om målgruppen. Aktiviteten For at deltagelse i butikken skal blive mulig, er det en forudsætning, at kvinden er motiveret og har været igennem oplæring på Redens tøjsorteringsaftener. X3 fortæller, at denne proces kan tage flere måneder. Her udvælges både kvinder, der er interessante for kommunen i en beskæftigelsesmæssig sammenhæng og kvinder på pension. I det følgende beskrives fremmende faktorer i aktiviteten. For de hæmmende faktorer i aktiviteten henvises til afsnittet under mennesket og den kognitive komponent. Som før nævnt er kvinderne på lige fod med de andre frivillige, ift. arbejdsopgaver, for at sikre driften af butikken, X2 udtaler: men butikken skal jo køre (...) hvis vi ikke tænker butiksmæssigt også, jamen så vil den jo lukke. Det centrale i arbejdet er butikkens drift, hvorefter hun fortsætter: 25

Og så er det jo rigtig fint, hvis de kan deltage i den og være med til at gøre en forskel her i butikken (...) For mig der er det butikken (...) hvis vi så også kan hjælpe nogen til at få en lidt mere tålelig tilværelse, så er det jo rigtig rigtig godt. X1 og X2 mener, at butikkens formål fremmer deltagelse, X2 udtaler: de hjælper jo egentlig også sig selv ved at udføre et arbejde pengene der kommer ind går jo til Rederne og det synes de jo også er et godt koncept. Både X1, X2 og X3 mener, at kvinderne ser aktiviteten som et arbejde: For ellers tror jeg ikke de ville komme her. De føler ikke det er spild af tid at komme her, fortæller X2. Resultater fra ergoterapeut Meningsfulde aktiviteter Y1 fortæller ud fra sine erfaringer, hvilken faglighed hun bragte i spil i arbejdet med kvinderne: Helt klart viden om aktiviteter og meningsfulde aktiviteter (...) men lige så snart det gav mening, så var de jo langt mere motiverede og deltagende. Y1 tog udgangspunkt i deres ønsker og interesser: Jeg havde som regel kvinderne med på råd også i planlægningsfasen. I forlængelse af dette svarede Y1 på, hvad der fremmede kvindernes lyst til aktiviteter: Helt klart medbestemmelse der var deres motivation langt højere. Modsat opdagede hun, at hvis kvinderne ikke havde indflydelse eller aktiviteten foregik i ukendte omgivelser, resulterede det i manglende deltagelse: ligeså snart vi rykkede ud og var i nogle andre omgivelser, var det direkte angstprovokerende for nogle. Y1 spurgte kvinderne i sit arbejde, hvad de havde lyst til at lave: de kunne godt tænke sig noget, hvor de var kreative, og kreativitet blev derfor omdrejningspunktet. Y1 mener ikke, at man skal stille for mange krav til kvinderne: Altså, man skal bare helst ikke stille krav faktisk mange stejler på [det]. Her fortæller hun, at hun i samarbejde med kvinderne udarbejdede sociale spilleregler, da det ofte er svært for kvinderne at indgå i sociale sammenhænge, men at det også var de eneste krav der blev stillet: Vi taler pænt til hinanden, vi må ikke slå hinanden, eller på nogen måder være voldelige og så må vi ikke være misbrugende. 26

Ergoterapeutisk viden og redskaber Y1 har i sit arbejde med kvinderne, bl.a. brugt den psykiatriske viden ET'er har: den psykiatriske viden kan man også trække rigtig meget ind over fordi at der oftest (...) er nogle diagnoser. Viden om hverdagen og hvordan en ET kan støtte til struktur er også noget Y1 fremhæver som værdifuld viden. Hun har fx anvendt døgnrytme ur og ugeskema. Derudover fremhæver Y1 ET'ers kompetencer ift. at lave aktivitetsanalyser som en vigtigt del i arbejdet: også aktivitetsanalyse (...) At få splittet det helt op og gå ned i petitesser. Y1 fremhæver, at ET'er har egenskaber ift. at op- og nedgraduere aktiviteter, dele dem op og være observerende. Y1 beskriver det som en væsentlig faktor, at kunne samtale professionelt som ET i arbejdet med kvinderne: måden vi samtaler på (...) At vi jo lærer at møde borgeren (...) der hvor de er, og så have en samtale ud fra det. I sit tidligere arbejde lavede Y1 en Canadian Occupational Performance Measure (COPM) sammen med kvinderne: så ville de faktisk alle sammen rigtigt gerne ind og snakke, fordi den der alene-tid som det jo også giver (...) er jo også noget de fleste har synes har været rigtigt rart. Y1 fortæller, at det er hendes erfaring, at kvinderne nogle gange skulle overtales til samtale ved brug af kaffe og kage, men at de satte pris på den en-til-en kontakt der opnås i et COPMinterview. Derudover mener Y1, at undersøgelse skal adskilles fra aktivitet, da kvinderne ofte har svært ved at koncentrere sig og være i aktivitet længere tid ad gangen: Det [undersøgelsen] har aldrig været i forbindelse med aktivitet fordi der havde vi fuldt fokus på det, og så skulle intet andet blandes ind i det. Y1 fortæller, at hun var vant til at komme rigtigt tæt på kvinderne igennem aktiviteterne: Og det er jo det som aktiviteter også kan gøre - skabe den her tillid og samhørighed, som man lige pludselig tør sige nogle ting højt, man ellers ikke ville sige. Ergoterapeut i butikken Y1 mener, at en ET skal være til stede og indgå som personale i butikken: At man var der som en støtte og måske at man jo egentligt lavede det samme som kvinderne var på lige fod på det punkt. Y1 mener, at en ET bør være med i delprocesserne for at støtte kvinderne i aktiviteterne og indgå som en skjult terapeut: den terapeutiske tilgang ville andre faggrupper måske slet ikke bemærke, fordi vi er så gode til at være terapeut lidt skjult. 27

Y1 ser det som mest optimalt, at en ET har timer i både butikken og Reden, med dertilhørende funktion som bostøtte: hvis man som ergoterapeut var ansat i Reden, så skulle det være lidt som sådan en all-arounder, som der var i genbrugsbutikken når der var en kvinde som lavede aktiviteter (...) Som kunne lave noget bostøttearbejde. Hun ser det ikke som en mulighed, at en ET er ansat ved kommunen, eller misbrugscentret, og mener, at en ansættelse i Reden giver en fordel: Altså hvis man skal finde indgangen til den bedste relation overhovedet, så ville Reden være et godt sted at starte med en ansat fordi, at det er jo et sted hvor man ikke kræver noget af nogen. Man har jo lov til at komme som den man er, uden at der bliver sat krav. Kvinder i gadeprostitution Y1 fortæller, hvordan kvindernes stofmisbrug er styrende for kvindernes liv: [De] var ofte så styret af deres misbrug, at det var det der kommer først (...) fordi at de har kun et for øje og det var deres stof og hvordan de får penge til det. Y1 siger hertil, at det er som følge af misbruget, at aktiviteter som den almene befolkning har, ikke er en del af kvindernes hverdag. Y1 fortæller, at kvinderne kan have svært ved de basale ting inden for fx egenomsorg: Tage et bad, alle de her simple, for os simple, ADL var jo nærmest uoverkommeligt for de her kvinder. Mange af dem har jo heller ikke lært det fra barn af. Y1 beskriver andre udfordringer ift. kvindernes deltagelse i aktiviteter: de har rigtig svært ved at indgå i fællesskaber, samt det her selvværd, som helt klart nærmest er ikkeeksisterende. Trods kvindernes arbejde i prostitution og deres misbrug, har nogle et ønske om noget bedre, Y1 udtaler: så kan de jo godt se hvordan vi andre lever vores liv. Og de fleste har jo i bund og grund et kæmpe håb om at en dag havner jeg der. 28

Diskussion I første del af afsnittet diskuteres de vigtigste resultater og i anden del diskuteres metoden. Resultatdiskussion I det første afsnit diskuteres og sammenholdes indsamlede data i forbindelse med gældende forskning og teori ift. hæmmende faktorer hos kvinderne. Dernæst en diskussion af ressourcer der er til stede og kunne mangle i indsatsen, i relation til teori. Slutteligt en diskussion af den ergoterapeutiske rolle i indsatsen. Faktorer hos kvinderne Som informanterne fortæller, er stofmisbruget det der fylder mest hos kvinderne. Det gør dem ustabile og hæmmer deltagelsen i butikken. Et dansk pilotprojekt har sammenlignet de psykosociale karakteristika hos kvindelige stofmisbrugere i og udenfor gadeprostitution, der deltog i afvænningsbehandling. Det fremgik, at 93% af de gadeprostituerede tog stoffer for at kunne klare faget (Ishøy, Ishøy & Olsen 2005, s. 3693-3694). Stofferne er altså en nødvendighed for, at kvinderne kan udholde hverdagen og arbejdet. Det kan derfor være en stor udfordring for kvinderne at opfylde kravet om at møde upåvirket op i butikken, hvilket kan medfører at kvinderne oftere melder afbud og dermed ikke deltager i aktiveringen. Flere studier danner et billede af en skrøbelig gruppe borgere. Alle deltagende gadeprostituerede i ovennævnte studie var på overførselsindkomst, og 93 % havde været udsat for voldtægt (ibid.). En undersøgelse fra SFI viser, at 75 % af kvinder i gadeprostitution oplever at have depression samt svære koncentrationsproblemer (Kofod et al 2011, s. 299-300). Dette stemmer overens med, at kvinderne har koncentrationsproblemer og kun kan være i butikken et par timer ad gangen, og desuden har brug for hjælp til tilrettelæggelse arbejdsopgaverne. Skrøbeligheden beskrives også af X1, idet at der ikke skal meget til at vælte dem. Desuden har kvinderne lavt selvværd, samt mangler tiltro til at de kan udføre opgaverne. Iflg. X3 og Y1 er det svært for kvinderne at indgå i sociale fællesskaber, hvilket udfordrer deltagelse i butikken. 77 % af kvinder i gadeprostitution frygter omgivelsernes reaktion på deres erhverv (ibid.), hvilket også opleves i butikken, da de frivillige ved at kvinderne er prostituerede. Dette kan hæmme kvindernes fremmøde. 29

X3 fortæller, at alle kvinderne har en psykisk svaghed, mens SFI beskriver at psykiske symptomer sås hos alle adspurgte gadeprostituerede (ibid.). Ishøy, Ishøy & Olsen (2005, s. 3695) fortæller, at stofmisbrugere sjældent tilbydes reel psykiatrisk vurdering og behandling, og beskriver: de narkoprostitueredes generelt traumatiserede psykosociale profil understreger nødvendigheden af en langt mere nuanceret behandling end den, der tilbydes i dag. I dag tilbydes kvinder i prostitution gratis psykologhjælp gennem Kompetencecenter Prostitution samt støtte og rådgivning i Rederne (Kompetencecenter Prostitution 2009, s. 32-33). Desuden kan Reden hjælpe med henvisning til bostøtte (Reden Odense U.Å.). Hvad en ET kan tilbyde til denne indsats, uddybes i sidste del af diskussionen. Ressourcer i indsatsen Kvinderne er skrøbelige og ustabile, hvilket kunne forklare det lave antal i aktiveringen. Det ses at kun 2/20 af det frivillige personale, har erfaring med kvinder i gadeprostitution. Der kan stilles spørgsmålstegn ved, om det er nok for at imødekomme og støtte så sårbare mennesker. X1 og X2 mener selv, at personalet i butikken er tilstrækkeligt udrustet til at samarbejde med kvinderne. Dog mener X3 ikke at det frivillige personale, udover X1, X2, har tilstrækkelig viden om denne gruppe kvinder, hvilket medfører, at nogle frivillige kan blive irriteret på kvinderne over deres arbejdsindsats. Der ses flere fremmende faktorer ved personalet: de er lyttende, rummende, de forsøger at finde en niche kvinderne er gode til, de skaber et rum hvor kvinder ikke behandles anderledes, men på lige fod, og de mødes med respekt. At der stilles krav til dem bidrager iflg. X1 til, at kvindernes selvværd stiger. Personalets opgave er at sikre driften af butikken, hvilket de opfylder. Hertil støttes der op om kvinderne med ligeværdighed og respekt. En del af rammerne for aktiveringen er til stede, men for at aktiveringen i højere grad skal kunne lykkes og at kvinderne støttes op om fastholdelse i aktivering, kunne mere viden og flere kompetencer i personalegruppen gavne. X1 og X2 giver udtryk for, at de som personale ikke kan rumme kvindernes problematikker, og udtaler at de ikke skal gå ind i dem, da kvinderne ikke skal klientgøres. Her kunne der være behov for en rehabiliterende indsats, hvor der i en samarbejdsproces med kvinden i en helhedsorienteret tilgang tages hånd om hele hendes livssituation og hverdag (MarselisborgCentret 2004, s. 16). Med denne tilgang sikres det, at iværksættelse af tiltagene er meningsfulde og relevante for kvinden (ibid., s. 20). Der er fokus på ændring og tilpasning af både de fysiske, psykiske og sociale omgivelser, samt kvinden selv. Samtidig sættes mål 30