Generel Klinisk Studieplan Modul 6 For Afsnit M3 Regionshospitalet Holstebro

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan Modul 6 For Afsnit M3 Regionshospitalet Holstebro Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro, Medicinsk afdeling, Afsnit M3 Samarbejdsrelationer Afsnit M3 har et tæt samarbejde med Dialyseafdelingen, Nyremedicinsk Dagsafsnit samt stofskifte- og diabetes ambulatoriet med henblik på at koordinere og optimere plejen at patienter med fælles speciale. Afsnit M3 en del af et tværfagligt og tværsektorielt team, og der samarbejdes med den primære sektor i forbindelse med blandt andet udskrivelser. Patient/borger kategorier Afsnit M3 er en medicinsk sengeafdeling med plads til 20 patienter. Afsnittet varetager sygeplejen til patienter med - Nyresygdomme: akut og kronisk nyreinsufficiens - Diabetes type 1 og 2 - Stofskiftesygdomme: binyreinsufficiens, Mb. Cushings og Mb Addison - Bindevævsygdomme/forskellige vaskulitsygdomme, fx Wegeners Granulomatose - Hypertension - Nyretransplanterede til efterbehandling - Andre alment medicinske sygdomme Afsnittet modtager akut og kronisk syge patienter fra 15 års alderen. Centrale kliniske problemstillinger Afsnit M3 s patienter har ofte behov for fysisk, psykisk, social og åndelig omsorg. Patienterne har ofte et langt og komplekst sygdomsforløb, som påvirker deres hverdags- og arbejdsliv. Dette kan indebære: - mange indlæggelser og kontakter til en stor gruppe af fagpersoner. - få ressourcer til at varetage egenomsorg og grundlæggende behov - stort behov for vejledning og information samt inddragelse af nærmest pårørende - kendskab til egen situation og det at leve med en kronisk sygdom Side 1 af 8

- nedsat aktivitets- og funktionsniveau pga. følgesygdomme. De overordnede problemstillinger på afsnit M3 er derfor: - pleje af kronisk syge patienter, kriseramte og døende - sygepleje til ernæringstruede patienter - sygepleje til dehydrerede/overhydrerede patienter - sygepleje til immobile patienter - sygepleje til patienter med kvalme - sygepleje med fokus på vejledning og oplæring - administrative opgaver - grundlæggende sundheds- og sygepleje - specielle sygeplejeopgaver, herunder fx medicinadministration og sårpleje. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalesammensætningen på afsnit M3 består på nuværende tidspunkt af en afdelingssygeplejerske, 22 sygeplejersker, 9 social og sundhedsassistenter, 3 sygehjælpere. Derudover har afsnittet tilknyttet en fysioterapeut, ligesom vi arbejder tværfagligt med ergoterapeuter, diætister, socialrådgivere, sygehuspræsten, primærsektoren samt geriatrisk team. Vi har på afsnittet dagligt konference med lægegruppen. Afsnit M3 er uddannelsessted for sygeplejestuderende, social og sundhedsassistentelever, redder elever, lægestuderende samt erhvervspraktikanter. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Afsnittets speciale er nefrologi, endokrinologi samt almen medicinske sygdomme. Patienter, der indlægges med en nefrologisk lidelse kunne være: - En patient, der indlægges til udredning for nedsat nyrefunktion - En patient, der indlægges pga pludselig opstået dialysebehov - En patient med kronisk dialysebehov med behov for pleje og behandling - En nyretransplanteret patient med en pludselig ændring i almentilstanden - En patient med en bindevævslidelse Patienter, der indlægges med en endokrin lidelse, kan være: - En patient, der indlægges med nyopdaget diabetes - En patient med dysreguleret diabetes (både type 1 og 2) - En patient med for højt eller lavt stofskifte, der indlægges med henblik på udredning og behandling. - En patient, der er i udredning for en endokrin lidelse. Patienter, der indlægges med alment medicinske sygdomme, kan være: - Patienter til udredning og behandling for hypertension - Ældre mennesker med svækket almen tilstand - Patienter til afgiftning/afrusning, evt misbrugere - Patienter til behandling for pneumoni og KOL - Patienter med forskellige infektionssygdomme. Side 2 af 8

Sygeplejefaglige opgaver Af sygeplejefaglige opgaver, der er relevant for det aktuelle modul 6, skal nævnes følgende områder: Tema: Kulturelle og sundhedsmæssige forholds betydning for sundhed og sygdom: Vise forståelse for hvilken betydning livsstil, livsholdning, livsvilkår og netværk har for sundhed og sygdom. Møde patient med anden etnisk baggrund og andre kulturmønstre samt reflektere over betydningen for disses sundhed. Tema: Etiske problemstillinger i relation til patienter med kroniske sygdomme: Identificere etiske problemstillinger i plejen af kronisk syge mennesker og opstille handlinger i forhold til problemstillingerne. Diskutere etiske problemstillinger med klinisk vejleder, andre studerende samt øvrige kollegaer i afdelingen. Eksempler på etiske problemstillinger: Hvornår skal dialysebehandlingen stoppes?, Hvor meget og hvordan skal patienterne informeres?, Sammenstød mellem forskellige kulturer Tema: Fænomener knyttet til folkesygdomme, kroniske sygdomme og reaktioner herpå: Observer patientens reaktion på at have en kronisk sygdom samt hvordan dette har påvirket patientens selvbillede. Være opmærksom på hvorledes nogle sygdomme kan være tabubelagt i andre kulturer. Tema: Kliniske metoder til observation, vurdering og intervention: Ernærings- og tryksårscreening. Observationer i forhold nyrepatienter: Temperatur, Blodtryk, puls, blodprøver, vægt, væskeskema, døgnurinopsamling, Observationer i forhold til diabetes patienter: Blodsukkerværdier, huden, diæt. Observationer og handlinger i forhold til dysreguleret diabetes. Tema Tilrettelægge, koordinere, udføre og evaluere sygeplejen med hensyntagen til den kroniske patients livssituation: Deltage i plejen af den kroniske patient. Anvende sygeplejeprocessen. Samarbejde tværfagligt fx med fysioterapeut, ergoterapeut. Samarbejde med primærsektor i koordinering og planlægning af udskrivelse. Tema: Medicinadministration: Kendskab til medicinmodulet MEM. I samarbejde med sygeplejerske administrerer ordineret medicin og opnå forståelse af hvilket ansvar sygeplejersken har i forhold til ordineret medicin. Observere virkning og bivirkning af ordineret medicin og videregive relevante observationer. Administrere medicin og væske intravenøst. Videregive ordination af medicin til patient, hjemmesygeplejerske. Tema Risikofaktorer og sundhedsfremmende tiltag hos den ældre patient: Foretage risikovurdering i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse med udgangspunkt i en epidemiologisk undersøgelse = Den fastlagte studieaktivitet. Disse tiltag kunne for eksempel være i forhold til diabetes patienter samt patienter Side 3 af 8

med forhøjet blodsukker. Studiebesøg i Diabetes og stofskifte dagafsnittet. Screening af den ældre patient for decubitus profylakse. Tema: At beskrive samfundets tilbud til ældre patienter: At få kendskab til hvilke tilbud den ældre patient har efter udskrivelsen fra Afsnit M3. Kendskab til geriatrisk teams arbejdsområde samt muligheden for opfølgende hjemmebesøg. Anvende sundhedsaftalerne i e-dok med henblik på kontakt til primær sektor. I samarbejde med sygeplejerske planlægge udskrivelse, deltage i teammøder med primær sektoren. Kendskab til Patientforeningerne: Diabetesforeningen og Nyreforeningen. Studiebesøg i Diabetes og stofskifteambulatoriet. Tema: At vejlede, undervise og informere ældre patienter: Informere patienter og pårørende i forhold til fx undersøgelser, medicin, injektionsteknik. Overveje hvilke pædagogiske redskaber der kan indgå i undervisningen. Tema: Praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden: Anvende ernærings- og tryksårsscreening. Være opsøgende overfor forskning i forhold til afsnittets patient kategorier. Søge viden fra artikler i fx sygeplejersken, afdelingens procedure samt Den danske Kvalitetsmodel. Udviklings- og forskningsområder og tiltag Afsnittets personale har i oktober 2006 deltaget i et pilotprojekt vedrørende helbredskontrol ved natarbejde. Med udgangspunkt i temaerne arbejdsglæde, nærvær og fravær udarbejdede Medicinsk center endvidere i 2006, Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær?. Afsnit M3 har i perioden april 2007 til april 2009 deltaget i Operation Life som er en landsdækkende kampagne for kvalitet og patientsikkerhed på de danske sygehuse. M3 er i samarbejde med Regionshospitalets intensivafdeling ved at udarbejde en klinisk retningslinie således at overflytningen af patienter mellem intensiv og M3 sikres kontinuitet i plejen og behandlingsforløb. Afsnit M3 er ved at etablere en sårplejegruppe. I den nærmeste fremtid skal Den Danske Kvalitetsmodel implementeres. Personalet på M3 har inden for de seneste 4 år udarbejdet døgnrytmeplan samt værdigrundlag for afsnittet. I plejegruppen vægtes fleksibilitet og kollegialt hensyn højt. Plejegruppen lægger vægt på, at der er plads til at være ny og at kompetencerne hos den enkelte udvikles. For nyansatte i afdelingen er der derfor udviklet et nyt introduktionsforløb med undervisning og mentorordning. De ansatte i afdelingen deltager i relevante kurser samt videreuddannelse. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder I det følgende præsenteres et skema, hvor mål for sygeplejen samt de overordnede metoder for at opnå disse mål synliggøres. Det skal fremhæves, at der i afsnit M3 arbejdes ud fra et holistisk menneskesyn. Ligeledes tilrettelægges sygeplejehandlinger efter patientens aktuelle tilstand, og der sættes kortsigtede og langsigtede mål. Ovenstående vil være gennemgående for alle punkter i skemaet. Side 4 af 8

Mål for sygeplejen Ved planlægning af pleje- og behandlingsforløbet tilgodeses patientens individuelle beho, ønsker og forskelligheder. De fundamentale behov hos patienten sikres. Pleje-, undersøgelses- og behandlingsforløbet tilrettelægges, så patienten oplever kontinuitet under såvel indlæggelse som ved udskrivelse til f. eks. Dialyseafsnittet, Nyremedicinsk Dagsafsnit, Stofskifte- og diabetes ambulatoriet og hjemmeplejen. Den enkelte patient informeres om egen situation i en sådan grad, at patienten er i stand til at træffe beslutninger om egen pleje og behandling. Patienten med kronisk sygdom får viden om og forståelse for forhold ved den nye situation. Så han/hun er i stand til at mestre denne enten selv eller sammen med pårørende, fagpersoner eller andre. Informationer og vejledning gives til pårørende i det omfang, patienten ønsker det. Patientens pårørende skal føle sig værdsatte og betydningsfulde i mødet med plejegruppen. Den enkelte studerende/elev i afsnit M3 oplever et lærerigt klinisk praksisforløb, der er i overensstemmelse med målene for perioden. Den enkelte i plejegruppen holder sin faglige viden ajour og udvikler egne kompetencer. Overordnede metoder Kendskab til patientens individuelle baggrund opnås gennem samvær og samtale. Patienten støttes i at varetage egenomsorg. I situationer med manglende styrke, viden eller vilje varetager plejegruppen omsorgen for patienten under hensyntagen til faglig prioritering af ressourcer. Gennem medmenneskelighed tilstræber plejegruppen at lindre og trøste patienten. Sygeplejen planlægges løbende i samarbejde med patienten, dokumenteres og beskrives i plejeplanen. I det tværfaglige samarbejde fungerer plejegruppen som koordinator i forhold til undersøgelser, behandling, genoptræning og udskrivelse til primær og sekundær sektor. For at sikre kontinuitet tilstræbes, at patientens pleje varetages af færrest mulige personer i afsnittets 2 plejegrupper. Ligeledes får hver patient tilknyttet 2 kontaktpersoner. Patienten støttes i at formulere og fremkomme med spørgsmål, ønsker og krav til pleje, undersøgelser og behandling. Plejegruppen medvirker til, at disse ønsker og krav respekteres og efterkommes om muligt. Ligeledes tages hensyn til, om patienten har styrke til at tage stilling. Information, vejledning og undervisning tilpasses således. At patienten får mulighed for at mestre samt deltage aktivt i beslutninger vedrørende egen situation. Plejegruppen er imødekommende over for patientens pårørende ved såvel telefonisk som direkte henvendelse. Plejegruppen er opsøgende, formidlende og medinddragende i forhold til patientens pårørende. Arbejdsmiljøet fremmer trivsel og skaber tryghed i læringssituationer for såvel uddannede som for elever og studerende. Refleksion og erfaringsdeling vægtes højt. Endvidere søger plejegruppen litteratur og deltager i relevante kurser. Der anvendes kontaktperson ordning i afsnit M3, og de studerende vil i denne forbindelse også få tilknyttet patienter alt efter studiefokus. Endvidere er der på afsnittet stort fokus på ernæring. Der er udarbejdet et dokumentationsprojekt med henblik på niveauet af implementeringen af kostformer samt dokumentation. Der arbejdes med kostscreening ved patienternes indlæggelse eller Side 5 af 8

overflyttelse, og løbende justeres og vurderes det, om kosten er sufficient. Afsnittet har mange patienter, der skal til forskellige undersøgelser, og derfor benyttes der elektroniske vejledninger samt kliniske retningslinier med henblik på korrekt og optimal forberedelse. Desuden anvendes Medicin modul, e-dok samt Labka. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse På afsnit M3 er der en ansat en klinisk vejleder på 37 timer/uge. I samarbejde med den sygeplejestuderende tilrettelægger den kliniske vejleder, den kliniske periode således, at der er fokus på modulets kompetencer. Den kliniske vejleder er hovedsageligt i dagvagt, men har enkelte aftenvagter, og det anbefales at de studerende f. eks. følger den kliniske vejleder eller en anden sygeplejerske i enkelte aftenvagter/nattevagter. Den første dag i afsnittet vil den kliniske vejleder introducere den sygeplejestuderende til afsnittet, og den studerende og den kliniske vejleder vil tale om kompetencer, forventninger, forudsætninger, etc. Den første periode af klinikken vil den studerende opnå kendskab til afsnittet, personalet, patienterne og opgavernes art. Hvis ikke det er muligt at følges med vejlederen følges den studerende med en anden fra plejegruppen. Der vil ofte være flere studerende på afdelingen samtidig. Dette vil med fordel kunne udnyttes til refleksionsøvelser og gruppevejledning. I næste fase af klinik perioden opnås øvelse. Der problematiseres og diskuteres og den kliniske vejleder vil stille reflekterende spørgsmål samt stille krav. Undervisningen organiseres og planlægges ud fra målrettede læringssituationer, der planlægges og aftales på gruppekonferencen. I praksis opstår ligeledes situationsbestemte læringssituationer. Derefter arbejdes selvstændigt med opgaverne i den sidste fase af klinik perioden. Der planlægges endvidere en midtvejsevaluering. Klinikperioden afsluttes med slutevaluering samt anbefalinger for videre studier. Læringsmiljø /Studiemiljø På afsnit M3 kan vi tilbyde et miljø, hvor det er muligt at studere den kliniske sygepleje på alle niveauer på uddannelsen, herunder observerende, interagerende og professionsrettede studier. Det vil være kompetencerne for det enkelte modul samt den enkelte studerendes behov, der er bestemmende for, hvordan studierne tilrettelægges. På afsnittet findes et lokale som delvist benyttes som studierum, hvor der også er adgang til IT og litteratur. Studietiden tilrettelægger den studerende i samarbejde med den kliniske vejleder. Her anbefales det at bruge tid i f. eks. Aftenvagt/nattevagt, dels for at opleve helheden i patientforløbet, dels ud fra hvilke kompetencer, der arbejdes med. Desuden er plejegruppen åben over for at skabe rammer om et lærerigt klinisk praksisforløb og at være rollemodeller for de studerende. I studietiden ønskes det at skabe mulighed for at være udforskende, reflekterende og fordybende. Grundlæggende er holdningen på afsnittet at praksis læres i praksis. Men som studerende kan det dog ind imellem være givende med tid til fordybelse væk fra afdelingen. Studiedage er afhængige af den enkeltes behov og planlægges i samarbejde med den kliniske vejleder. Side 6 af 8

Vejlednings- og evalueringstilbud Der gives løbende feedback til den studerende herunder før-, under- og eftervejledning, og der er refleksionsøvelser med den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder hjælper den studerende med at udvælge læringsmuligheder og fastholde studiefoci. Den kliniske vejleder vil dagligt, så vidt det er muligt, deltage i gruppekonferencer med den studerende for herefter at planlægge dagen med den studerende. Den kliniske vejleder har 6 timer til vejledning af den enkelte studerende per uge til direkte og indirekte vejledning. Den kliniske vejleder er desuden fuldtidsansat og derfor næsten altid at finde i afsnittet, når der er studerende. Kontinuerligt gives evaluering og feedback til den studerende, og der vil være refleksionsøvelser både individuelt og i gruppe, når der er flere studerende på afsnittet på samme tid. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder på afsnit M3 er uddannet professionsbachelor i Sygepleje Juni 2005, og er teoretisk velfunderet. Vejlederen har fungeret på afsnittet som sygeplejerske siden Juni 2005 og som klinisk vejleder siden august 2006. Den faste kliniske vejleder er på nuværende tidspunkt i gang med kandidatuddannelsen fra Århus universitet. Indtil august 2010 er der i afdelingen en fungerende klinisk vejleder som har været uddannet siden 2000 og har været ansat i afdelingen siden 2002. Har i februar 2009 taget Klinisk vejleder modulet på diplomuddannelsen. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Eidemak & Bro: Dialyse, FADL, 1. udgave 1999. Side 11-38 + 112-126 + 240-256. Hilsted, m. fl. (red.): Diabetes, Munksgaard, København 2007. Side 309-322. Saugstad og Mach-Zagal: Sundhedspædagogik for praktikere Gyldendals akademiske bogklubber 2003. Side 57-71 + 101-116 Schroeder m.fl. (Red): Basisbog i sygdomslære Munksgaard. 2005. Side 123-138 + 308-313. Olsen: Farmakologi Gyldendals bogklubber 2007. Sundhedsstyrelsen: Dialyse ved kronisk nyresvigt, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Medicinsk Teknologivurdering 2006. Ovenstående litteratur er blandt det litteratur, der findes i afdelingen Aktuelle hjemmesider: Diabetes foreningens hjemmeside: http://www.diabetes.dk/ Nyreforeningens hjemmeside: http://www.nyreforeningen.dk/ Peritoneal dialyse: http://www.pdialyse.dk/ Side 7 af 8

Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Som tidligere nævnt i Generel Klinisk Studieplan, læres praksis i praksis. Aktivitetsplanen udfyldes fremadrettet og justeres ved situationsbestemte læringsmuligheder. I løbet af de 2 sidste uger i den første periode af 6. modul udarbejdes den obligatoriske studieaktivitet. Formålet er at den studerende foretager en risikovurdering i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Der tages udgangspunkt i en epidemiologisk undersøgelse, der er relevant i den aktuelle klinik. Der afleveres max 3 siders skrifteligt oplæg til den kliniske vejleder. Der er afsat 45 min. til præsentation, refleksion og evaluering. Deltagere til præsentation og refleksion er studerende, kliniske vejleder samt ansatte i afsnit M3. Den obligatoriske studieaktivitet er forudsætning for at kunne gå til den kliniske prøve i anden del af 6. modul. I løbet af de 2 sidste uger i den anden periode af 6. modul planlægges den interne kliniske prøve. Formålet er at udføre sundhedspædagogisk virksomhed. Der tages udgangspunkt i et autentisk patientforløb. Den studerende skal demonstrere sundhedsfremmende og forebyggende handlinger. Til dette er afsat ½-1 time. Samme dag eksamineres den studerende af den kliniske vejleder og sygeplejelærer. Til dette afsættes ¾ time. Den interne kliniske prøve bedømmes bestået/ikke bestået. Der henvises til modulbeskrivelsen for 6. modul. Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: Underskrift af klinisk vejleder: Uddannelsesansvarlig: Louise Hviid Nærmeste overordnede leder: Anne Marie Vestergård Sygeplejerskeuddannelsens godkendelse Uddannelseschef Lisbeth Sørensen Side 8 af 8