Sundhedsudvalget: Sundhed og forebyggelse Der er to bevillingsniveauer på sundhedsområdet: Sundhed og Forebyggelse (serviceudgifter) Sundhed og Forebyggelse (Kommunal medfinansiering) Den samlede budgetramme for 2015 udgør: Tabel 1. Budget 2015 Funktion Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter 2015 BF 2016 BF 2017 BF 2018 04.62.82 04.62.84 Sundhedsfremme og forebyggelse Serviceudgifter 52.590 51.749 51.749 51.749 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut 15.155 14.871 14.871 14.871 7.751 7.751 7.751 7.751 04.62.85 Kommunal tandpleje 04.62 88 Sundhedsfremme og forebyggelse 19.057 18.357 18.357 18.357 3.446 3.446 3.446 3.446 04.62.89 Kommunal sundhedstjeneste 7.181 7.324 7.324 7.324 Aktivitetsbestemt medfinansiering 180.653 181.510 182.596 182.596 04.62.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet 180.653 181.510 182.596 182.596 I alt 233.242 233.259 234.345 234.345 Generelle budget- og styringsprincipper Budgettet fastlægges som en integreret del af den årlige budgetproces. Som hovedregel benyttes tidligere års budget, korrigeret med den forventede udvikling i pris- og lønskøn. For serviceudgifter er der generelt overførselsadgang mellem årene således, at overskud overføres til to år efter regnskabsåret, mens underskud overføres til året efter regnskabsåret. Der er mulighed for budgetomplaceringer inden for bevillingsniveauet. Der henvises til bilag Principper for økonomistyring, hvor de konkrete regler og forudsætninger for overførsler og omplaceringer fremgår. Generelt gælder, at nye tiltag skal finansieres inden for det enkelte steds eller udvalgets ramme. Bevillingssystemet kræver dog fortsat, at ændringer på tværs af bevillingsniveauer godkendes af såvel Økonomiudvalg som Byråd. Side 1
Sundhed og Forebyggelse Serviceudgifter Opgaver under området Genoptræning (efter Sundhedsloven) Vederlagsfri fysioterapi Kommunal tandpleje Sundhedsfremme og forebyggelse (sundhedspolitik, sundhedsaftaler, sundhedsbus, rygestopkurser m.v.) Kommunal Sundhedstjeneste Under dette bevillingsniveau Sundhed og forebyggelse ligger alene den del af genoptræningen som varetages af kommunen, herunder også evt. vederlagsfri fysioterapi hos kommunen. Under bevillingsniveauet Aktivitetsbestemt (med)finansiering m.v., som behandles senere, ligger den stationære genoptræning på sygehuse, den specialiserede ambulante genoptræning og personbefordring samt den vederlagsfri fysioterapi, der udføres hos privatpraktiserende fysioterapeuter. 04.62.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning Gruppering 001 Kommunal genoptræning efter udskrivning efter Sundhedsloven På denne gruppering ligger udelukkende budget til den del af genoptræningen der hører under Sundhedsudvalget hvilket svarer til ca. 80% af det samlede budget, i alt 10 mio. kr. De øvrige 20% er forankret under Velfærdsudvalget. Sundhedsloven Genoptræning efter Sundhedsloven tager udgangspunkt i genoptræningsplaner udarbejdet af sygehuse og faglige retningslinjer udarbejdet af kommuner. Kommunerne har ansvar for og varetager almen ambulant genoptræning efter Sundhedsloven (specialiseret ambulant genoptræning foregår fortsat på sygehusene). Ved udskrivning giver lægen borgeren en genoptræningsplan, som kommunen visiterer efter. Antal genoptræningsplaner i Frederikssund Kommune 2007-2014 Almen Specialiseret Egen træning År Børn varige handicap Tilvalg Fr.sund Kommune Fravalg Fr.sund kommune Privat klinik I alt (excl. fravalg) 2007 487 218 4 9 Ikke registreret Ikke registreret 0 718 2008 646 214 6 11 6 6 0 883 2009 801 214 1 7 6 6 0 1.029 2010 943 202 0 18 8 6 44 1.215 2011 1.008 183 0 10 12 11 0 1.213 2012 1.069 186 0 19 12 14 0 1.286 2013 1.114 136 1 13 6 5 0 1.266 2014 1.215 165 4 18 12 5 11 1.425 2011: 1. jan 19. dec. / 2012: 1. jan 30. nov. / 2013: 1. jan 15. Nov./2014: 1. jan 28. nov. Side 2
Takst til mellemkommunal afregning Takster ved afregning for genoptræning i kommunalt regi svarer til Sundhedsstyrelsens DRG takster. De mellemkommunale takster er baseret på de ambulante genoptræningstakster fratrukket omkostninger til overhead fra sygehuset, samt omkostninger til forskning og uddannelse af studerende. Videreuddannelse af personale i form af kurser m.m. er indregnet i taksterne. Mellemkommunal afregning for genoptræningsydelser (kr.) 2014 2015 Gruppe Tekst GEN1A Genoptræningsgruppe 1, ambulant 666 678 GEN2A Genoptræningsgruppe 2, ambulant 889 904 GEN3A Genoptræningsgruppe 3, ambulant 1.436 1.460 Kilde: Statens seruminstitut, DRG-takster. Gruppering 002 Ambulant specialiseret genoptræning (Sundhedslovens 140) Budgettet på dette område udgør 1,6 mio. kr. og er udelukkende betalinger til regioner. Gruppering 003 Personbefordring På denne gruppering ligger udelukkende budget til den del af personbefordring der hører under Sundhedsudvalget hvilket svarer til ca. 80% af det samlede budget i alt 2,5 mio. kr. De øvrige 20% er forankret under Velfærdsudvalget. Området vedrører udgifter til befordring af borgere til genoptræning efter Sundhedsloven Derudover er der budget på 1 mio. kr. til ledelse og administration på dette område. Takster Borgere, der befordres til genoptræning og, betaler 50 kr. pr. tur (100 kr. retur). Side 3
04.62.84 Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut Funktionen vedrører den del af den vederlagsfri fysioterapi, der udføres hos privatpraktiserende fysioterapeuter til bestemte patientgrupper. Såfremt kommunen begynder at tilbyde vederlagsfri fysioterapi, skal udgifter til dette bogføres under 04.62.82 gruppering 001 Kommunal genoptræning efter udskrivning og vedligeholdelsestræning. Der er på området givet en ekstra bevilling på 0,9 mio. kr. grundet en stor stigning på området. De praktiserende læger henviser til behandling og praktiserende fysioterapeuter udfører behandlingen. Frederikssund kommune er uden indflydelse på udgifterne Takster Behandlingen udføres vederlagsfrit for borgeren. Kommunen afregner med regionerne på baggrund af takster der fremgår af overenskomst indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter. 04.62.85 Kommunal tandpleje Kommunal tandpleje omfatter: Børne- og ungetandpleje til 0-17-årige (til og med 17 år) Omsorgstandpleje (plejehjemsbeboere og lignende) Specialtandpleje (psykisk og fysisk handicappede) Der udføres alle former for tandbehandling: Caries, kirurgi, tandregulering samt tandbehandling i narkose. Der forventes ydet tandpleje til (data pr. 28. nov. 2014): Skoletandplejen: 9.565 børn (0-17 år, individuel behandling efter behov) Herudover 41 patienter I fuld narkose fra andre kommuner Omsorgstandplejen: 166 patienter Specialtandplejen: 151 patienter fra Frederikssund Kommune (Herudover udføres specialtandpleje til 223 patienter fra andre kommuner mod betaling) Gruppen af børn indkaldes første gang, når de er 10 måneder. Derefter tilbydes individuel behandling. For børn med bedste tandstatus kan intervallet være op til 18 måneder. Omsorgstandplejepatienter får transport til klinik for større behandlinger og røntgen. Takstberegning Den maksimale egenbetaling pr. år for deltagere i omsorgstandplejen udgør 485 kr. i 2015. Den maksimale egenbetaling pr. år for deltagere i specialtandplejen udgør 1.795 kr. i 2015 (jævnfør bekendtgørelse om tandpleje). Side 4
04.62.88 Sundhedsfremme og forebyggelse Under funktionen er budgetlagt de aktiviteter, der iværksættes af Sundhedsudvalget i forhold til aktivitetspuljen. Puljen anvendes bl.a. til sundhedsbus, vaccination, patientuddannelse, rygestopkurser, vægt- og motionstilbud, tværgående forebyggende indsatser og opfølgning på landsdækkende kampagner, samt den kommunale del af forløbsprogrammerne for borgere med kroniske sygdomme. Lægerne har ud over sundhedsfremme også opgaver som lægekonsulenter i Jobcenter og Socialservice og som børne- og ungelæger. Kommunallægernes løn fordeles derfor med 33% til Sundhedsfremme og forebyggelse (04.62.88) og 67% til Jobcentret (06.45.53). 04.62.89 Sundhedstjeneste, Sundhedsplejen Sundhedsplejen yder generel konsulentbistand til skoler og institutioner i sundhedsmæssige spørgsmål. Der ydes bistand til personalet med rådgivning og vejledning om sygdomme og hygiejne samt almen sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Småbørnsområdet Familier med spæd og småbørn mellem 0 1 år tilbydes 4-5 hjemmebesøg, således at flergangsfødende tilbydes færre besøg end førstegangsfødende. Børn kan, hvor der er behov for det, følges til skolealderen. Der tilbydes behovssundhedspleje til familier med: Almindelige problemer (fx problemer med amningen eller urolige børn) Særlige forhold (fx for tidligt fødte børn eller tvillingefødsler) Svære forhold for børn og forældre (fx familier med psykisk sygdom, misbrug eller andre sociale problemstillinger) Tilknytningsproblemer: En dårlig relation giver børn skader for resten af livet. Der gives derfor behovsbesøg til styrkelse af relationen mellem mor/far og barn. Alle fødende, der går hjem fra fødegang inden 72 timer efter fødslen, bliver tilbudt barselsbesøg. Mødregrupper etableres i lokalområderne med tilstedeværelse af sundhedsplejersken ved første møde. Specialmødregrupper tilbydes inden for følgende grupper: Mødreguppe for mødre med efterfødselsreaktioner To Mødregruppe for unge mødre Derudover tilbydes specialkurset Klar til barn til kommende forældre, for at forebygge vold mod børn. Skoleområdet Sundhedsplejens indsats på skoleområdet består af følgende (for alle børn på skoler beliggende i kommunen): Sundhedssamtaler og funktionsundersøgelser på fire årgange (herunder Ind- og udskolingsundersøgelser) Sundhedspædagogiske aktiviteter i forskellige klasser - Sundhedscirkus i 1. klasse - Seksualundervisning i 5. klasse - Sundhedseksperimentariet i 7. klasse Side 5
Samtalerne tilrettelægges, så de danner grundlag for en samlet vurdering af barnet/den unges sundhedstilstand og sundhedsvejledning alt efter barnet/den unges behov. Børn med særlige behov ses af sundhedsplejersken efter behov. For at give børn med psykisk syge forældre eller forældre med misbrug en mulighed for at være sammen med ligesindede, er der oprettet to specialgrupper, hvortil der er knyttet to sundhedsplejersker og to familiekonsulenter. Der er endvidere etableret to skilsmissegrupper for børn. Der arbejdes på at etablere flere. Tværfaglige tiltag Tværfaglige teams: der arbejdes med tværfaglige team på skolerne, hvor fagfolk kan diskutere børn og unge med særlige behov. Bufo: Samarbejde mellem tværfaglige grupper, som varetager akutte sager om vold eller seksuelle overgreb. Bedre tværfaglig indsats (BTI): Sundhedsplejen deltager blandt andet sammen med dagpleje, daginstitutioner, PPR, og Familieafdelingen i et stort tværfagligt projekt, der skal forbedre den tværfaglige indsats over for børn i familier med misbrug eller sindslidelse. Åben anonym rådgivning: Begyndt i 2009. Alle borgere kan henvende sig. Henvendelser vedr. 0-18- årige varetages af to sundhedsplejersker. Tidlig indsats: Et samarbejde med jordmødre fra Hillerød fødeafdeling, familieafdelingen og sundhedsplejen. Et tilbud for særligt sårbare kvinder, der skal føde. Den røde tråd: Overlevering af børn og deres familier som skal starte i dagpleje eller daginstitution. Familiens sundhedsplejerske tilbyder at være med i opstartsmøde i dagplejen og daginstitutionen. Der forventes ydet sundhedstjeneste til: 360 børn under et år: 5 besøg til førstegangsfødende, 4 besøg til flergangsfødende. Barselsbesøg: Fra 1. januar giver sundhedsplejen barselsbesøg til alle fødende, der går hjem indenfor 72 timer efter fødslen (sundhedsstyrelsen anbefalinger). Besøget gives på 4. eller 5. dag. Timerne til besøget varetages inden for sundhedsplejens budget. Besøg på lørdage, søn- og helligdage medfører imidlertid merudgift til vagttillæg på ca. 40.000 kr. Beløbet tilføres sundhedsplejen ved første budgetopfølgning pr. 31. marts 2014. 180 børn mellem 1 og 6 år: Der gives ca. 45% ekstrabesøg til familier med problemer, svarende til 234 ekstrabesøg. 6.599 skolebørn mellem 6 16 år: Sundhedssamtaler og undersøgelser på fire årgange samt aktiviteter i forskellige klasser. Herudover gives samtaler med børn med særlige behov. 100 6-18-årige i alle specialinstitutioner beliggende i kommunen Ind- og udskolingsundersøgelse af alle børn (12 kommuneskoler og 1 privat skole) Konsulentbistand til 41 daginstitutioner Budget til sundhedsplejerskestuderende Budgettet er fra 2014 tilført 140.000 kr. til aflønning af sundhedsplejerskestuderende i seks måneder. Kadencen for studerende varierer imidlertid fra år til år. Derfor vil der hvert år i forbindelse med budgetvedtagelsen ske en regulering, hvis der er studerende i mindre end seks måneder. I budget 2015 forventes ingen studerende, hvorfor budgettet på 140.000 kr. (2014-pris) er nedskrevet til 0 kr. Side 6
Aktivitetsbestemt medfinansiering 04.62.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Aktivitetsbestemt medfinansiering er ikke en del af serviceudgifterne. Budget- og styringsprincipper For 2015 udgør budgettet 181 mio. kr. Budgettet er fastlagt efter KL-skøn i økonomiaftalen med korrektion for efterfølgende DUT-midler. Merudgift som følge af Akutfunktionen (1813) er endnu ikke indregnet i budget 2015. Midtvejsregulering Det indgår sædvanligvis i økonomiaftalen mellem regeringen og KL, at der skal laves en midtvejsregulering af medfinansieringsudgifterne. Midtvejsreguleringen betyder, at kommunerne under ét får budgetsikkerhed for udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering, idet afvigelser fra det forudsatte niveau for medfinansiering vil medføre, at bloktilskuddet det efterfølgende år reguleres. Kommunerne vil således få kompensation, hvis regionerne har en højere vækst end aftalt med regeringen i økonomiaftalen. Omvendt vil kommunerne skulle aflevere penge, hvis aktiviteten i regionerne bliver mindre end forudsat. Evt. kompensation sker via bloktilskuddet og således efter bloktilskudsnøglen. Styringsmuligheder Sundhedsudgifterne skønnes generelt at stige. Styringsmulighederne på kort sigt er yderst begrænsede, da sundhedsniveauet og dermed forbruget af sundhedsydelser kun påvirkes over lang tid. Ydermere er det alene praktiserende læger og sygehuse, der visiterer til sundhedsydelser; hvorfor det ikke er kommunen, der vælger mellem forskellige behandlingsformer. Demografiregulering Demografiregulering er til dels indeholdt i KL s skøn for kommunens udgifter. KL s skøn for kommunernes medfinansiering i 2015 er baseret på det skøn på landsplan, der indgår i økonomiaftalen for 2015. Dette er fastsat på baggrund af det aftalte aktivitets- og udgiftsniveau i det regionale sundhedsvæsen. Skønnet på landsplan er fordelt mellem de enkelte kommuner på baggrund af fordelingen i 2013 beregnet i takstsystem 2014. Akutfunktion 1. januar 2014 trådte den nye Akutfunktion (1813) i kraft. Akutfunktionen er en sammenlægning af den tidligere vagtlægeordning og skadestue. Vagtlægeordningen var en del af sygesikringsudgifterne, mens skadestuefunktionen var en del af sygehusudgifterne. Akutfunktionen afregnes til en højere takst end den tidligere vagtlægeordning. Det har medført øgede udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering i 2014. Kommunerne vil blive kompenseret. Da omfanget af merudgiften begrundet i den nye Akutfunktion ikke kan isoleres endnu, er budget 2015 endnu ikke justeret. Merudgiften vil blive modsvaret af kompensation på Økonomiudvalgets område. Side 7