Kongelig Dansk Ambassade Tokyo Fødevareministeriet 29-6 Sarugaku-cho Shibuya-ku 150-0033 Tokyo Japan Bilag Journalnummer 75.DAN.7. cc: 732.22/07-08 5. maj 2003 Økologisk årsrapport Japan 2002/2003 1 Økologiens status i Japan Det japanske marked for økologiske produkter er stadig i sin begyndelsesfase, hvilket primært skyldes Japans selvforsyningsproblemer. Økologien har produktionsmæssigt trænge kår i Japan, da størrelsen af landbrugsarealet er lille og dermed graden af selvforsyning. Samtidigt er landbruget kendt for at være en af verdens største forbrugere af pesticider og kunstgødning i forsøget på at øge udbyttet af afgrøder. Det er således ikke landbruget i Japan, der har været forløber for økologien, men derimod forbrugerne og detailhandlen der har skabt et marked, som set i lyset af Japans selvforsyningsproblemer, hovedsageligt forsynes via import. På nuværende tidspunkt udgør det økologiske marked 1% af fødevaresektoren, hvilket svarer til en årlig omsætning på 4-5 mia. US$. De seneste års fødevareskandaler har betydet en øget efterspørgsel på økologiske varer, idet forbrugerne er blevet mere bevidste om fødevaresikkerhed og sundhed. Denne efterspørgsel forventes at fortsætte og på sigt øge den økologiske markedsandel til 5-10% af fødevaremarkedet. Den økologiske bevidsthed i Japan er forskellig fra Europa. Hvor de europæiske forbrugere betragter miljøgevinsten og bæredygtigheden som det essentielle element i økologien, fokuseres der i Japan mere på den personlige gevinst, der kan opnås via et bedre helbred. De japanske forbrugere vurderer dermed økologien på det ernæringsmæssige og fødeva- Dir tel: + 81 3 3780 8736 Fax: + 81 3 3496 3440 www.denmark.or.jp E-mail: steste@um.dk
2 remæssige aspekt. Men på trods af, at størstedelen af de japanske forbrugere forbinder ordet økologi med sundhed og sikkerhed, er det kun ganske få der ved hvad det betyder og indebærer at producere økologisk.. Derudover bliver der i flæng brugt begreber som Natural Food, Health Food og Less Chemical Food om en række ucertificerede produkter, sammen med begrebet Organic Food. Der har tidligere ingen kontrol været med brugen af disse termer, hvilket i et vidst omfang har forvirret forbrugerne og skabt mistillid til de rigtige økologiske fødevarer. Flere udenlandske eksportører opfordrer derfor til, at udvidelsen af det økologiske marked følges op med mærkbar promotion og uddannelses programmer der kan udbygge forbrugernes viden om økologi. I april 2000 reviderede Ministeriet for Landbrug, Skovbrug og Fiskeri Japanese Agricultural Standard (JAS) for økologiske fødevarer, hvilken trådte i kraft pr. april 2001. Implementeringen af den nye lov har betydet kontrol med brugen af termen Organic Food, idet der er kommet ensrettede standarder for økologiske fødevarer og et fælles økologimærke. Anprisningerne Natural Food, Health Food og Less Chemical Food forventes derved at miste deres troværdighed med tiden hos den bevidste forbruger. Derudover lægger loven op til godkendelse af udenlandske økologimærker, ved at de godkendes som ækvivalente til de nye japanske regler. Den nye lov skal sikre salget af økologiske produkter ved, at det officielle JAS-mark - økologimærket - kun er tilgængeligt for certificerede producenter og importører godkendt af landbrugsministeriet. Implementeringen af JAS har betydet et fald i udbudet af rigtige økologiske varer, da flere firmaer og producenter ikke er blevet certificeret og dermed har mistet deres økologiske status. Det økologiske marked i Japan er derfor pt. i en situation med mangel på certificerede økologiske produkter og en øget efterspørgsel. 2 Produktionsforhold De nye JAS- regler har betydet færre økologiske landbrug, da flere af de hidtidige producenter ikke har kunnet opfylde kravene til at blive certificeret. I 2001 var der omkring 1.000 økologiske landbrug ud af Japans ca. 3 mio. brug. Reduceringen af økologiske producenter har naturligt medført en væsentlig reduktion i udbudet af japansk producerede økologiske varer, særligt frugt & grøntsager. Derudover er der problemet med de begrænsede landbrugsarealer og importbegrænsninger (se kap.4). Der var i 2002 ca. 4.000 hektar certificeret økologisk landbrugsjord i Japan. Størstedelen af det japansk producerede økologiske frugt & grønt er ikke JAS certificerede.
3 Det japanske regelsæt for økologisk produktion, godkendelse af bedrifter mv. tager udgangspunkt i Codex Alimentarius minimumskrav for økologisk produktion. Derudover er der blevet skævet til de regelsæt, der anvendes i USA, Australien, New Zealand, Canada og EU. Den japanske definitionen af økologi lyder som følger: To sustain and enhance the natural recycling in agriculture. The productivity of the farmland derived from the soil properties shall be generated by avoiding the usage of chemical synthetic fertilizer and agricultural chemicals, and the organic agricultural products shall be produced in fields adopting such cultivation management method as reducing the load derived from the agricultural production on the environment as much as possible. In collection fields (meaning the field for collecting the agricultural products growing spontaneously; being the same thereafter), to collect the agricultural products by such methods as affecting no damage for preserving the ecosystem and the collection fields. Den japanske produktion af økologisk kød, æg og mælkeprodukter er meget begrænset, i øjeblikket er der kun 4 certificerede økologiske mejerier i Japan. Årsagen er primært, at The Japanse Organic Standard kræver, at størstedelen af det økologiske foder skal være japansk produceret. Tilgængeligheden af japansk økologisk foder er meget begrænset, og da importeret foder er dyrt, sætter det en naturlig grænse for produktionen af økologiske besætninger. Derudover anerkender Landbrugsministeriet endnu ikke officielt produktionen fra økologiske besætninger, dvs. økologisk mælk, kød osv. kan ikke mærkes med JAS-mærket. Produktionen af økologiske landbrugsprodukter i Japan var i 2002 på 33.000 ton, primært fordelt på grøntsager (20.000 ton), ris (8.000 ton) og sojabønner (1.000 ton). Den økologiske produktion af landbrugsprodukter udgør i alt 0.1% af Japans total produktion (se bilag 1). 3 Afsætningsforhold De seneste års fødevareskandaler, herunder BSE (2001), spor af forbudte GMO majs i fødekæden (2000), store udbrud af fødevareforgiftninger (2000) og mærkningssvindel af fødevarer (2000-2002) har øget forbrugernes bevidsthed om fødevaresikkerhed og givet udslag i en øget efterspørgsel på økologiske fødevarer. Det økologiske marked i Japan udgør
4 pt. ca. 1% af hele fødevaresektoren, dvs. 4-5 mia. US$, hvilket er en firdobling over de sidste 5 år. De økologiske produkter udbydes primært gennem supermarkeder og stormagasiner, hovedsageligt frisk frugt & grønt og kornprodukter, hvor de promoveres som kvalitetsprodukter. Der er dog flere specialbutikker på vej, og den økologiske supermarkedskæde Mother s, der pt. har 8 butikker i Tokyo-området, planlægger at fordoble antallet af butikker i løbet af de næste år. Industrien forudser, at der vil komme flere af den slags butikker efterhånden som markedet øges, hvilket er bestemt af evnen til at udbygge leverancen af økologiske produkter. Priserne i specialbutikkerne har tendens til at være højere end i de traditionelle supermarkeder, hvilket indikerer at der inkorporeres et pristillæg. Gennemsnitligt ligger pristillæggene for økologiske produkter på 10-15% alt afhængig af produkttype, graden af behandling og tilgængelighed. Det lave gennemsnit skyldes økologisk frugt & grønt og andre friske produkter, idet priserne på forarbejdede varer ligger væsentlig højere. F.eks. er prisen på økologisk mælk ca. 30% højere end for konventionelt mælk, hvilket hænger sammen med det begrænsede udbud af økologisk mælk på markedet. Prisen på økologisk ost ligger typisk 50% højere. Man har forsøgt sig med importeret økologisk kød, men her er prisforskellen til konventionelt kød endnu større op til 70%, hvilket er for dyrt selv for den japanske forbruger. De japanske forbrugere er meget prisbevidste, og betaler kun ekstra for en vare hvis det indebærer en ekstra værdi, hvilket for økologiske varer primært er helbredsmæssige fordele (ifølge den japanske forbruger). Køberne af økologiske produkter er hovedsageligt kvinder, herunder gravide og mødre, børn og forbrugere med en høj indkomst. 4 Importforhold I starten af 2001 blev der indgået en ækvivalens aftale mellem EU og Japan vedrørende udstedelser af certifikationer i henhold til JAS bestemmelserne. Dette indebærer at EU-regler / de danske regler for økologi er blevet godkendt af de japanske myndigheder, og at der i hvert EU-land er blevet godkendt et certifikationsorgan. I Danmark er Plante- og Fødevaredirektoratet blevet godkendt af EU og Japan som værende Danmarks certifikations organisationer. En godkendelse herfra vil give tilladelse til at sætte JAS s økologimærke på dansk
5 producerede økologiske fødevarer. Produkter der ikke er JAS certificeret, kan under ingen omstændigheder mærkes med JAS-mærket. Figur 4.1 Det økologiske JAS-mærke Ved import/eksport af økologiske produkter til Japan kan man i princippet benytte sig af tre forskellige distributionskanaler: 1) via certificeret udenlandsk certificerings organisation, RFCO 2) via certificeret importør 3) via en japansk certificerings organisation, RCO Eksport via et udenlandsk certificeringsorgan forløber således, at RFCO en certificerer den udenlandske producent og/eller landmand, hvorefter de certificerede påsætter JAS-mærket inden eksport, se figur 4.2. Figur 4.2 Eksport via udenlandsk certificeringsorgan, RFCO.
6 En anden mulighed består i, at den certificerede økologiske producent eksporterer sine økologiske varer til en godkendt japansk importør, hvorefter JAS-mærket påsættes i Japan, se figur 4.3. Figur 4.3 Eksport via certificeret importør Den tredje og sidste mulighed er via et japansk certificeringsorgan, RCO, hvor RCO en godkender den udenlandske producent og/eller landmand, der herefter påsætter det økologiske JAS-mærke inden eksport til Japan, se figur 4.4. Figur 4.4 Eksport via certificeringsorgan i Japan
7 Distributionsvejene fungerer dog pt. ikke alle i praksis for Danmarks vedkommende, da de sidste formaliteter endnu ikke er på plads. I øjeblikket eksporteres kun via certificerede japanske importører (ad 2). Der blev i 2002 importeret 154.000 ton landbrugsvarer, igen primært fordelt på grøntsager (26.000 ton), sojabønner (61.000 ton) og ris (3.000 ton). Importen af økologiske landbrugsprodukter er dermed 5 større end den økologiske produktion i Japan (se bilag 1). Med Venlig Hilsen Steen Steensen Statskonsulent
8 BILAG 1. Oversigt over økologisk produktion i Japan samt størrelsen af import. Tabel 1 Størrelsen af den økologiske produktion i Japan sammenlignet med import landbrugsvarer - 2001 Landbrugsvarer Japan i ton Import i ton Grøntsager 19.675 26.221 Frugt 1.391 4.085 Ris 7.777 2.672 Hvede 722 2.058 Sojabønner 1.162 61.019 Grøn te 927 93 Andet 2.081 58.493 * I alt 33.734 154.642 * Inkl. Soba (tynde japanske nudler), mandler, grønne bønner og te Tabel 2 Størrelsen af økologisk produktion i Japan sammenlignet med import forarbejdede fødevarer, 2001 Forarbejdede fødevarer Japan i ton Import i ton Frosne grøntsager 1.128 11.826 Dåse grøntsager 13 532 Andre forarbejdede grøntsager 802 1.243 Drikkevarer 4.739 64.664 * Tofu 44.034 - Natto 10.154 - Miso 1.887 273 Sojasauce 19.975 - Tørrede nudler 103 823 Grøn te 1.270 - Andet 9.532 18.980 ** I alt 93.638 98.342 * Inkl. frugt, kaffe og te ** Inkl. te, tørret frugt og eddike
9 Tabel 3 Økologisk produktion sammenlignet med konventionelt producerede landbrugsvarer, 2001 Total domestisk produktion - ton Økologisk produktion Økologisk andel af produktion, % - ton Grøntsager 15.548.000 19.675 0.13 Frugt 3.907.000 1.391 0.04 Ris 9.057.000 7.777 0.09 Hvede 906.300 722 0.08 Sojabønner 270.600 1.162 0.43 Grøn te 84.500 927 1.10