Boldesager skoles: Handleplan for læsning Læsning i 0.klasse

Relaterede dokumenter
Handleplan for læsning

Læsehandleplan 2011 / 2012

Lokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Årsplan for dansk i 4.klasse

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE Indhold:

Handleplan for læsning Virring Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Gadstrup Skoles læsehandleplan

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK

Årsplan for dansk i 6.klasse

Læsepolitik Skolen på Duevej

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole

Læse-skrivehandleplan

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

Læringsmål: Årsplan Dansk. 2.klasse. Mål

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på

Handleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen

Læsepolitik for Christianshavns skole

Hornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i klasse

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

På Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog. Indskoling.

Årsplan Dansk 0-2. Klasse

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Plan for dansk klasse Det talte sprog

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Kommunal testplan for dansk

Dansk i 1. klasse. kunne skrive enkle tekster om egne oplevelser, ud fra fantasi og billeder

Mål og evalueringsplan for læsning på Asgårdskole.

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Handleplan for læsning Sevel Skole

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsebånd Friskolen Østerlund

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Læsepolitik TRELLEBORG FRISKOLE

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

ÅRSPLAN 4. KLASSE DANSK 2016/2017 Voldumegnens Friskole, Eva Bak Nyhuus

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole

Årsplan for 3.klasse i dansk

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning

-Årshjul for læsevejledning på Morten Børup Skolen

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole Analyse & fortolkning (mundtligt)

Forskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Handleplan for læsning

Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012. Trinmål for faget dansk efter 2. klasse. Det talte sprog

Handleplan vedrørende skolens læsepolitik.

Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune

Læseprofilen for Bislev skole

LÆSETOGET 0.-3.årgang

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål

Årsplan for 3.kl. i dansk på Herborg Friskole

Generelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for klasse. Formålet med læsestrategien

Handleplan for læsning

Læsehandlingsplan Bavnehøj Skole 2016/2017

Årsplan i fagene

Å rsplan i dansk for 3. klasse

Årsplan for dansk i 1. klasse I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Læseindsats på Tjæreborg Skole 2011/2012

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer. Læsetræning og automatisering. Læseforståelse Understøtte skriveglæde Lyd-og bogstavtræning

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Allerslev Skoles læsepolitik

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Handleplan for læsning

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

Transkript:

Læsning i 0.klasse Mål for læsning Forslag til hvordan og materialer Forslag til evaluering Generelt: Undervisningen skal sikre et godt fundament for læseudviklingen og sikre, at eleven efter 0. klasse: Klasseværelset forsynes med mange bøger og andet materiale, der inspirerer til at skrive og læse Eleverne kan låne bøger med hjem fra skolens bibliotek Viser interesse for læseindlæringen Har kendskab til bogstavernes form, navn og lyd Kan finde forlyd i lydrette ord Klapper og tæller stavelser Rimer med på ord Anvender opdagerskrivning Er opmærksom på sprogets opbygning, form og indhold Kender til læseretningen Kan lytte aktivt Tegne og skrive små sætninger i forfatterhæfte med linjer og plads til tegninger. Evt. fælles gennemgang på flipover Opdagende skrivning Arbejde med læsning af fælles tekster i stor/lille bog, på flipover eller tavle (opmærksomhed på læsetekniske forhold fx læseretning, begreber som bogstaver, ord, sætning, sammenhæng mellem bogstav og lyd, stavelser mm.) Arbejde med bogstavlyde Sproglig stimulering rim, remser og sange Obligatorisk sprogscreening: foretaget af læsevejleder Sprogscreening sep./okt. Sprogvurdering fra Dansk Psykologisk forlag - Tages af læsevejleder Sprogscreening marts Bogstavprøve (store/små) Småord, fonemopm. Evt. ordlæseprøve 1 - Tages af læsevejleder Foretaget af klasselærer/dansklærer KTI tages af bhv.klasselærer og talepædagog (eventuelt) LUS - dansklærer Klasselæsekonference Efter 1. og 2. sprogscreening Læsevejleder, kommende klasselærer og bhv.klasselærer Kan deltage i en samtale Viser lyst til at få læst højt og låne bøger med hjem Læseudvikling efter 0.klasse: (LUS trin 1-6 svarer til let-tal 4-8) Kopier til bogstavgennemgang (to sider til hvert bogstav: fx A: stort og lille, tegning med A, tomme linjer til at skrive A på, små opgaver til A) Ordbilledmetode: Lapper på ting i klassen På vej til den første læsning Bogstavbog (den første læsning) Overføringsbogstaver Skrive alfabet i sandkasse Bogstavmagneter til køleskab LUS trin Observationsark, se nederst for link 1

Hop på alfabetet i skolegården Skrive bogstaver på mælkelåg Skumbogstaver, store og små Følebogstaver Ab efter (læsefidusen) Dialogisk oplæsning Sproglig opmærksomhed Den kommende dansklærer deltager 6 lektioner om ugen, hvor der struktureret arbejdes med sproglig opmærksomhed. I 2 lektioner er der mulighed for holddeling Læsetog, niveaudelt læsekursus maj/juni Højtlæsning på skolens bibliotek I foråret er der afgang med Læsetoget. Eleverne er blevet testet inden Læsetoget ruller, så hver eneste kan starte på den læsestation, der svarer til dennes læseniveau; ligeledes kan den enkelte også rykke station undervejs. Indholdet på læsestationerne er: De enkelte bogstaver og deres lyd Opdagerskrivning Den begyndende læsning året, her kunne der fx arbejdes med dialogisk læsning Oplæg på forældremødet ved læsevejlederen omkring den begyndende læsning herunder opdagende skrivning Læseevaluering af Ina Borstrøm, vokalprøve, bogstavprøve Se på progressionen i elevernes opdagerskrivning Individuel læseevaluering, der læses med hver enkelt elev Efterevaluering af Læsetoget med de involverede lærere fokus på det videre arbejde med eleverne, her tænkes både på de, der har behov for ekstra støtte, samt dem der skal yderligere udfordres 2

Pjece fra Esbjerg Kommune, se link nederst Læsning i 1.klasse Mål for læsning Forslag til hvordan og materialer Forslag til evaluering Generelt: Undervisningen skal skabe et godt fundament for skriftsprogsudviklingen. Den skal styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder, give eleven mulighed for at erfare, at læsning og skrivning kan give oplevelser og viden. Undervisningen skal sikre at eleven efter 1. klasse kan: Klasseværelset forsynes med mange bøger og andet materiale, der inspirerer til at skrive og læse. Det er vigtigt, at læsning/skrivning går hånd i hånd med præsentation og fremstilling af tekster vha. opdagerskrivning. Eleverne låner bøger med hjem fra skolens bibliotek Bogstavernes form, navn og lyd Med forståelse kan læse aldersvarende tekster Skrive små sammenhængende tekster med anvendelse af opdagerskrivning Opdele lydrette ord i fonemer og stavelser Finde, tilføje og fjerne forlyd i lydrette ord Der fortsættes med mange af de aktiviteter som eleverne er præsenteret for i 0. klasse Den første læsning Arbejdsbog/læsebog Frilæsningsbøger med opgaver Stavevejen start Stjerneskud Stor/lille bog Arbejder med de 120 mest almindelige ord (spiller spil og træner) Evaluering LUS - dansklæreren Ordlæseprøve 1 (april) - dansklæreren tager Evt. Sætningslæseprøve LUS trin Der læses med den enkelte elev Læseorm, hvor de skriftligt giver resumé af det læste Spørge ind til det læste læseforståelse Kopiark til frilæsningsbøgerne, Den første læsning Klasselæsekonference Efter ordlæseprøve Læsevejleder og klasselærer Læseudvikling efter 1. klasse: (LUS trin 7-10 svarer til let-tal 7-13 og LIX 3-7) Opdagende skrivning Arbejde med emne og lave danskfaglige opgaver dertil (gulvpuslespil, vendespil, klemmehjul, bevægelsesopgaver) Før, under og efter læsning Opmærksomhed på illustrationer 3

Bogstavkursus august/sep. På baggrund af lærerens løbende evaluering udvælges de børn, hvor det stadig kniber med bogstaverne og den begyndende læsning. De tilbydes et bogstavkursus ved skolens læsevejleder Læseevaluering af Ina Borstrøm, vokalprøve, bogstavprøve Se på progressionen i elevernes opdagerskrivning Individuel læseevaluering, der læses med hver enkelt elev Tidlig læsehjælp, TLH efter jul TLH tilbydes til de elever, der stadig efter jul har svært ved at komme i gang med den begyndende læsning. TLH er et individuelt forløb på 12 uger, 4 gange om ugen a 45 minutters varighed Læselog i samarbejde med hjemmet Læsetog niveaudelt læsekursus, april/maj I foråret er der afgang med læsetoget. Eleverne er blevet testet inden læsetoget ruller, så hver eneste kan starte på den læsestation, der svarer til dennes læseniveau; ligeledes kan den enkelte også rykke station undervejs. Indholdet på læsestationerne er: Arbejde med andre tilgange til læsning Læse, læse, læse, læse og skrive Læsestrategier Arbejde med læsning og skrivning Efterevaluering af Læsetoget med de involverede lærere fokus på det videre arbejde med eleverne, her tænkes både på de, der har behov for ekstra støtte, samt dem der skal yderligere udfordres Brug af skolens bibliotek Biblioteket hjælper med at finde de bedst egnede materialer til hjemlån. Laver klassebibliotekskasser, begyndende biblioteksorientering og læser jævnligt op for eleverne 4

året, hvor der læses en lektion pr. dag Pjece fra Esbjerg Kommune, se link nederst IT Hvordan Evaluering Word Anvendelse af Word - Der skrives fx om en oplevelse eller et billede Skolepro Elevunivers Photostory Book Creator Læsning i 2.klasse Mål for læsning Forslag til hvordan og materialer Forslag til evaluering Generelt: Undervisningen skal Klasseværelset bør være forsynes med et bredt udvalg af Evaluering: LUS fortsat give eleven lyst til at læse skønlitteratur, faglitteratur og - dansklæreren og skrive. Skriftsproget anvendes aktivt i hverdagen til at få andre materialer der vækker elevernes interesse og giver dem Ordlæseprøve 2 (marts) Sætningslæseprøve 1 oplevelser, til at få oplysning og information og til at bruge som lyst til at læse og skrive. - dansklæreren kommunikationsmiddel. National test: Læsning Undervisningen skal sikre, at eleven efter 2. klasse: Kan læse alderssvarende tekster Kan skelne lyde, sætte lyde og bogstaver sammen og selv læse ord Kan læse og skrive en stor del af de almindelige ord Kan skrive en tekst, der kan forstås af andre Har begyndende kendskab til Det er vigtigt: at læsning/skrivning går hånd i hånd med præsentation og fremstilling af tekster, at træne læsestrategier, at undervise i tidlig faglig læsning give tid og ro til fordybelse. En differentieret læseudvikling er en forudsætning for det enkelte barns læse- og skriveudvikling sammen med en løbende opfølgning om næste mål. Der fortsættes med mange af de aktiviteter som eleverne er Klasselæsekonference Efter test Læsevejleder og klasselærer LUS trin Der læses med den enkelte elev Læseorm, hvor de skriftlig skal give et resumé af det læste Spørge ind til de læste læseforståelse Kopiark til frilæsningsbøgerne, Den anden læsning 5

ordklasser og bøjningsformer Har fornemmelse for at der findes forskellige genrer indenfor litteratur Kan skrive en tekst som indeholder forskellige genretræk (fx eventyr) Mundtligt kan fortælle Læseudvikling efter 2. klasse: (LUS trin 11-12 svarer til let-tal 13-17 og Lix 6-9) (let børnelitteratur skal helst kunne læses med ca. 100 ord pr. minut) præsenteret for i 1. klasse Der fokuseres endnu mere på læsningen, og der tilstræbes decideret læsero hver uge Fremlæggelse af bøger mundtligt og skriftligt Fælles bog på klassen Givne danskbøger til 2. årgang fx Den anden læsning Læseteater Stavevejen Stjerneskud Stavetræning Diktat for alle Læse med fejl (de andre gætter) Oplæsning af inspirerende tekster, der udvikler elevernes sproglige kompetencer og viden om verden. Dialogisk oplæsning, Eleverne lærer at stille spørgsmål til tekster, faktiske som fiktive. Ordkort, VØL Fokus på før, under og efter læsning Tidlig læsehjælp, TLH TLH tilbydes til de elever, der stadig har vanskelighed ved at komme i gang med læsningen. TLH er et individuelt forløb på 12 uger, 4 gange om ugen a 45 minutters varighed Læselog i samarbejde med hjemmet Læsetog marts/april Med støtte fra centeret aftales der forløb i klasserne og hvilket indhold timerne skal have. Læseevaluering af Ina Borstøm 6

Brug af skolens bibliotek Biblioteket hjælper med at finde de bedst egnede materialer til hjemlån. Laver klassebibliotekskasser, begyndende biblioteksorientering og læser jævnligt op for eleverne året, hvor der læses en lektion pr. dag Pjece fra Esbjerg Kommune, se link nederst IT Hvordan Evaluering Skolepro Elevunivers Photostory Læsning i 3.klasse Mål for læsning Forslag til hvordan og materialer Forslag til evaluering Generelt: Undervisningen skal Klasseværelset bør være forsynet med et bredt udvalg af Evaluering: LUS fortsat bevare og udvikle lysten til at læse og skrive. Eleven får skønlitteratur, faglitteratur og andre materialer der vækker - dansklæreren oplevelser og tilegner sig viden gennem læsning af forskellige genrer. Stifter bekendtskab med børnelitteraturen.anvender læsning og skrivning i alle fag. Erfarer at kropssprog og stemmeføring er vigtig i kommunikation. Henter inspiration til egne skriftlige og mundtlige formuleringer fra det, der læses, høres og ses. Undervisningen skal sikre, at eleven efter 3. klasse: elevernes interesse og giver dem lyst til at læse og skrive. Det er vigtigt: at læsning/skrivning går hånd i hånd med præsentation og fremstilling af tekster, at træne læsestrategier, at undervise i tidlig faglig læsning give tid og ro til fordybelse. DVO-screening, tages af klasselæreren, aug./sep. Staveprøve, ST3, tages af klasselæreren Klasselæsekonference Efter ST3/DVO Læsevejleder, klasselærer og team Med forståelse kan læse En differentieret læseudvikling er en forudsætning for det enkelte barns læse- og skriveudvikling sammen med en løbende opfølgning om næste mål. LUS trin 7

aldersvarende tekster Kan indgå i en tolkende samtale om tekster Har kendskab til forskellige genrer og kan anvende genretræk i egne tekster Har en øget viden om sprogets opbygning (kan sætte punktum, kender og kan anvende bøjningsformer) Har begyndende kendskab til forskellige læsestrategier Læseudvikling efter 3. klasse: (LUS trin 13-15 svarer til lettal 17-21 og Lix 13-15) Udvikling af gode læserutiner. Aftaler med hjemmet om at der skal læses 20 minutter hver dag svarende til ca. 10 sider Tid til dansk Stavevejen 1 Arbejde med anvendelse af enkle læse- og skriveskabeloner Arbejde med ordforråd, for herigennem at sætte fokus på forskellige sproglige fænomener fx synonymer, antonymer. Arbejdet er vigtigt for at øge elevernes aktive ordforråd, som fundament for elevernes læseforståelse Der arbejdes med læsestrategier ud fra Læsepaletten 1 Introduktion af forskellige læseteknikker, punktlæsning, skimning, nærlæsning Tidlig læsehjælp, TLH TLH tilbydes til de elever, der stadig har vanskelighed ved at komme i gang med læsningen. TLH er et individuelt forløb på 12 uger, 4 gange om ugen a 45 minutters varighed Læselog i samarbejde med hjemmet Læseevaluering af Ina Borstrøm VAKS lyd for lyd Stavekursus Til de elever, der viser vanskeligheder ved DVO en. Lyd for lyd er en afkodningsstrategi, hvor der arbejdes med de enkelte lyde. Kurset tager ca. 20 lektioner Tilbydes til de elever, der efter staveprøven viser vanskeligheder. Indholdet tilrettelægges ud fra testresultatet Der tages endnu en DVO Der tages endnu en staveprøve, i de områder, der er arbejdet med 8

året, hvor der læses en lektion pr. dag Brug af skolens bibliotek Biblioteket hjælper med at finde de bedst egnede materialer til hjemlån. Laver klassebibliotekskasser og biblioteksundervisning Intro i brugen af Superbog Pjece fra Esbjerg Kommune, se link nederst IT Hvordan Evaluering CD-ord7 Brug af skriveskabeloner Nota Tilbud til de elever, der har tegn på dyslektiske vanskeligheder. Her findes indscannede tekster til brug i den daglige undervisning Læsning i 4.klasse Mål for læsning Forslag til hvordan og materialer Forslag til evaluering Generelt: På mellemtrinnet forudsættes det, at afkodningen for langt de fleste elever er mere eller mindre sikker, da eleverne her først og fremmest skal udvikle en aktiv læseindstilling og en god læseforståelse. Undervisningen skal sikre, at eleven efter 4. klasse: Tid til dansk Romanlæsning Forfatterskab Alletiders Astrid Læsedetektiven 1 Kanon i dansk + arbejdsbog Obligatorisk evaluering SL40 marts, tages af klasselæreren National test: Læsning Kan læse alderssvarende tekster Har genrekendskab Der arbejdes med læsestrategier ud fra Læsepaletten 1 Letlæsningsudgaver og lyttebånd Testbatteriet og IL-prøven, anvendes af læsevejlederen på elever, hvor en nærmere udredning af status er nødvendig Klasselæsekonference Efter SL60 Læsevejleder og klasselærer Har kendskab til forskellige læsestrategier Udvikling af gode læserutiner. Aftaler med hjemmet om at der skal læses 20 minutter hver dag 9

Kan læse en tekst flydende og med betoning på eget niveau Kan genfortælle en tekst Har udvidet kendskab til ordklasser, bøjningsformer, kan anvende afsnit, punktum og spørgsmålstegn. Kendskab til brug af ordbog Kan skrive kronologisk ud fra indsamlet stof Læseudvikling efter 4. klasse: (Lix 20-25) Læsehastighed ved skønlitterære tekster 120-150 ord i min. svarende til ca. 10 sider - Evt. læseaftaler på elevintra Idéer: Lade eleverne læse korte tekster op for klassen. Oplæsningen skal øves på forhånd for at blive flydende og med optimal artikulation og betoning Oplæsning for elever i de mindre elever Der kan laves et læsebarometer i klassen Mere målrettet arbejde med læseforståelsesstrategier: Nøgleord, noter, begrebskort, stille spørgsmål til det læste Læsehastighedsprøve, ved begyndelsen, midtvejs og i slutningen af skoleåret Læsekursus Der tilrettelægges i samarbejde Læselog i samarbejde med med skolens et hjemmet forløb af 3 ugers varighed med 4 IL-prøve lektioner pr. uge VAKS Brug af skolens bibliotek Kursus, for elever med dyslektiske vanskeligheder, hvor der arbejdes med forskellige afkodningsstrategier Oplæg på forældremøde ved læsevejlederen omkring den fortsatte læsning året, hvor der læses en lektion pr. dag Biblioteket hjælper med at finde de bedst egnede materialer til hjemlån. Præsentation af nye bøger Kursus i faglig læsning fx lav din egen fagbog ved den daglige læsning. Vigtigt at strategierne bruges 10

Pjece fra Esbjerg Kommune, se link nederst IT Hvordan Evaluering Nota Superbog CD-ord7 Læsning i 5.klasse Mål for læsning Forslag til hvordan og materialer Forslag til evaluering Generelt: Læsningen konsolideres ved at eleverne læser meget og læser varierende tekster. At skabe læsere med en aktiv læseindstilling. At bevare læselysten. Undervisningen skal sikre, at eleven efter 5. klasse: Tid til dansk Dansk i 5. Romanlæsning Forfatterskab Faglig læsning Med forståelse kan læse alderssvarende tekster Har genrekendskab Kan anvende forskellige læsestrategier Har begyndende kendskab til fortolkning af tekster Har udvidet kendskab til sprogets opbygning (bøjningsformer, sætningsled og kommatering) Kan udtrykke sig sammenhængende både mundtligt og skriftligt Kan læse skærmtekster og søge i databaser Læseudvikling efter 5. klasse: Læs med der skal arbejdes med forskellige læseteknikker på 5. årgang ud fra materialet Krav om at der stadig læses 20 minutter hjemme om dagen Idéer: FARAO læsning Bevidsthed om læseformål, læsemåder og genrekendskab Benytte forskellige læseforståelsesstrategier, fiktive og ikke fiktive tekster Obligatorisk evaluering Læs 5, tages af klasselæreren efterår og forår Der efterevalueres med læsevejlederen efter efterårstesten, samt afholdes klasselæsekonference efter forårets Testbatteriet og IL-prøven, anvendes af læsevejlederen på elever, hvor en nærmere udredning af status er nødvendig Klasselæsekonference Efter LÆS 5 i foråret Læsevejleder og klasselærer Læsehastighedsprøve, i begyndelsen, midtvejs og i slutningen af skoleåret 11

(Lix 25-30) Ved afslutningen af 5. klasse skal der læses 150-170 ord i minuttet Kursus i læsestrategier ved læsevejlederen aug./sep. Læsevejlederen deltager i klassen i 2 lektioner af 3 ugers varighed. Der arbejdes med forskellige læsestrategier. Målet er at eleverne: Arbejder med læseformål Får redskaber til at håndtere forskelligartede fagtekster Arbejder med før, under og efter læsning Der tages LÆS 5 på klassen før kurset og igen til foråret VAKS Brug af skolens bibliotek Kursus, for elever med dyslektiske vanskeligheder, hvor der arbejdes med forskellige afkodningsstrategier året, hvor der læses en lektion pr. dag Biblioteksundervisning IT Hvordan Evaluering Nota Læsning i 6.klasse Mål for læsning Forslag til hvordan og materialer Forslag til evaluering Generelt: Formål: at konsolidere læsningen ved at eleverne læser meget og læser varierende tekster At skabe læsere med en aktiv læseindstilling At bevare læselysten Undervisningen skal sikre, at eleven efter 6. klasse: Tid til dansk Dansk i sjette Gyselige fortællinger Læs med Obligatorisk evaluering Staveprøve, ST6, tages af klasselæreren, efteråret National test: læsning Med forståelse kan læse Drengen med sølvhjelmen + Hanne Kvists forfatterskab Testbatteriet og IL-prøven, anvendes af læsevejlederen på elever, hvor en nærmere udredning af status er nødvendig 12

alderssvarende tekster Kan anvende forskellige læsestrategier Begynder at kunne analysere tekster Begynder at arbejde fortolkende med tekster både mundtligt og skriftligt Har genrekendskab i egne tekster Har en begyndende forståelse for at en tekst kan fortolkes gennem oplæsning Løbende udvikler kendskab til og anvendelse af sprogets opbygning Skriver på computer med hensigtsmæssig skriveteknik Romanlæsning Norsk/Svensk nordlys Avislæsning Storværk på Skagen Læsehastighedsprøve, i begyndelsen, midtvejs og i slutningen af skoleåret Læseudvikling efter 6. klasse: (Lix 30-35) VAKS Kursus, for elever med dyslektiske vanskeligheder, hvor der arbejdes med forskellige afkodningsstrategier året, hvor der læses en lektion pr. dag Pjece fra Esbjerg Kommune, se link nederst IT Hvordan Evaluering Læsning i 7.klasse Mål for læsning Forslag til hvordan og materialer Forslag til evaluering Generelt: Læs på bruges som materiale til Obligatorisk evaluering 13

Eleverne skal videreudvikle en aktiv læseindstilling. For at have en aktiv læseindstilling og en god læseforståelse kræves det, at læseren har en god sprogforståelse, dvs. et godt ordforråd, en god syntaktisk forståelse og et godt kendskab til tekstbånd. Læserens viden om verden, viden om tekster og læserens aktive brug af sin viden har også stor betydning for læseforståelsen. Dertil kommer evnen til at kunne danne inferenser, dvs. at kunne læse mellem linjerne og evnen til at stoppe op i sin læsning i mødet med noget svært forståeligt. Undervisningen skal sikre, at eleven efter 7. Klasse: Med forståelse kan læse aldersvarende tekster Begynder selvstændigt at kunne anvende forskellige strategier Begynder selvstændigt at kunne opstille læseformål Begynder selvstændigt at kunne analysere en tekst Begynder selvstændigt at kunne fortolke en tekst Har større genrekendskab og dette viser sig i egne tekster Har en forståelse af at en tekst kan fortolkes gennem oplæsning Større kendskab til anvendelsen af sprogets opbygning Har begyndende kendskab til perspektivering Skriver på computer med læsestrategier. Materialet giver gode redskaber til f.eks. at skimme en tekst god forberedelse til den afsluttende læseprøve. Ligeledes styrker materialet elevernes læsehastighed, læseforståelse og læseteknikker Der skal arbejdes med læseteknikker, såsom skimning, orienteringslæsning og nærlæsning. Derudover med forskellige læsehastighedsstrategier ud fra Læs På. Argumentere, dokumentere og begrunde Tid til dansk Dansk i syvende Kanon i dansk TL2, tages af klasselæreren Testbatteriet, staveprøver og ILprøve, anvendes af læsevejlederen på elever, hvor en nærmere udredning af status er nødvendig Læsehastighedsprøve, i begyndelsen, midtvejs og i slutningen af skoleåret Læseprøver, 9.kl fra Gullhøj (niveaumæssigt til 7.kl) 14

hensigtsmæssig skriveteknik Læseudvikling efter 7. klasse: (Lix35-40) VAKS Kursus, for elever med dyslektiske vanskeligheder, hvor der arbejdes med forskellige afkodningsstrategier Læsekursus På baggrund af resultatet i TLprøven laves der i samarbejde med skolens læsevejleder et kursus i læsning året, hvor der læses en lektion pr. dag faglig læsning være et mål for læsebåndet Pjece fra Esbjerg Kommune, se link nederst IT Hvordan Evaluering Læsning i 8.klasse Mål for læsning Forslag til hvordan og materialer Forslag til evaluering Generelt: Undervisningen skal sikre, at eleven efter 8.klasse: Obligatorisk evaluering Staveprøve 8, tages af klasselæreren Med forståelse kan læse aldersvarende tekster Kan selvstændigt anvende forskellige læsestrategier Selvstændigt kan opstille læseformål Større selvstændighed i analytisk arbejde med tekster I 8.klasse er fokus på læseforståelsen med forskellige forståelsesmodeller. Igen arbejdes der med læsehastighedsstrategier ud fra Læs På. Dansk i ottende Kanon i dansk National test: læsning Testbatteriet, staveprøver og ILprøve, anvendes af læsevejlederen på elever, hvor en nærmere udredning af status er nødvendig Læsehastighedsprøve, i 15

Større selvstændighed i fortolkende arbejde med tekster Begynder selvstændigt at kunne genrebestemme tekster og anvender forskellige genrer i egne tekster Kan praktisere fortolkning af en tekst gennem oplæsning begyndelsen, midtvejs og i slutningen af skoleåret Prøveforberedende læsetræningssæt til 9.klasse, Graft Digitale retstavnings- og læsetræningsmaterialer fra Gyldendal Udvikler løbende kendskab til og anvendelse af sprogets opbygning Begynder selvstændigt at arbejde med perspektivering Skriver på computer med hensigtsmæssig skriveteknik Læseudvikling efter 8. klasse: (lix 40-50) Der skal kunne læses 225 ord i minuttet eller mere VAKS Kursus, for elever med dyslektiske vanskeligheder, hvor der arbejdes med forskellige afkodningsstrategier Stavekursus På baggrund af staveprøven tilrettelægges der i samarbejde med skolens et stavekursus året, hvor der læses en lektion pr. dag faglig læsning være et mål for læsebåndet Pjece fra Esbjerg Kommune, se link nederst IT Hvordan Evaluering Nota 16

Læsning i 9.klasse Mål for læsning Forslag til hvordan Forslag til evaluering Generelt: Undervisningen skal sikre, at eleven efter 9.klasse: Læser med forståelse alderssvarende tekster Kan selvstændigt anvende forskellige læsestrategier Opstiller selvstændigt læseformål og lader dette var styrende i forhold til valg af læseteknik Analyserer selvstændigt tekster Fortolker selvstændigt tekster Kan selvstændigt genrebestemme tekster og anvender forskellige genrer i egne tekster Kan forberede og gennemføre oplæsning og fremførelse af en tekst selvstændigt Forstår og anvender sprogets opbygning Kan skrive kronologisk ud fra indsamlet stof Kan selvstændigt arbejde med perspektivering I 9.klasse skal der være mest fokus på notatteknik, hvor stikord og mindmap er væsentlige arbejdsområder. Igen arbejdes der med læsehastighedsstrategier ud fra Læs På. Derudover skal der være en løbende repetition i forhold til læseteknikker. Eleverne skal kunne anvende læseteknikkerne i praksis. Tidligere afgangsprøver Digitale retstavnings- og læsetræningsmaterialer fra Gyldendal Skriver på computer med hensigtsmæssig skriveteknik året, hvor der læses en lektion pr. dag faglig læsning være et mål for læsebåndet Pjece fra Esbjerg Kommune, se link nederst 17

IT Hvordan Evaluering Nota Link til Esbjerg Kommunes folder omkring læsning: http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk/udgivelser/inspiration%20til%20l%c3%a6sning.aspx Observationsark findes under pjecer: www.tale-hoerecenteret.esbjergkommune.dk 18