5. februar Målopfyldelse Økonomisk politik
Indledning Den økonomiske politik indeholder en række overordnede økonomiske målsætninger for den kommunale budgetlægning. Dette notat indeholder en status på i hvor stor udstrækning disse målsætninger er overholdt i regnskab, samt det senest vedtagne budget -. Det er vigtigt at bemærke at summen af målopfyldelse over en årrække definerer, hvorvidt der er ført en økonomisk forsvarlig politik. Som eksempel kan nævnes, at det i en given situation kan være nødvendigt at fravige den økonomiske politik på et eller flere delmål. Hvis det vurderes nødvendigt at afholde ekstraordinært mange anlægsudgifter i en periode, kan disse eksempelvis finansieres af en opsparet kassebeholdning. En eventuel ubalance på driften kan forsvares, hvis man har råd til det fornødne kassetræk, og samtidig planlægger fremskaffelse af et øget råderum i de kommende år, hvorved balancen genoprettes. I begge eksempler vil der være ført en ansvarlig økonomisk politik. En kommunal økonomi er en kompleks størrelse, og udefrakommende faktorer kan hurtigt ændre de overordnede prioriteringer. Det vurderes dog hensigtsmæssigt, at der udstikkes nogle politiske mål for den økonomiske udvikling, men at man samtidig er bevidst om at disse mål løbende må ændres eller justeres, såfremt nogle af de mange forudsætninger ændrer sig. I disse år står kommunen overfor en række omstillinger og udfordringer, som løbende vil udfordre den kommunale budgetlægning. Som eksempler kan nævnes folkeskolereform, faldende børnetal, stigende ældrebefolkning, udbygning af Vinge m.v. Dette notat skal derfor gerne give en status på økonomien i det seneste vedtagne budget, samt give inspiration til en drøftelse i Økonomiudvalget omkring fastlæggelse af nogle langsigtede politiske mål for den kommende budgetlægning. Nedenfor er opgjort en status på de enkelte delmål, som indgår i den økonomiske politik: Skatten holdes i ro eller reduceres Udskrivningsprocenten blev nedsat med -0,5 % til 25,4 % i, og dækningsafgiften til forretningsejendomme blev nedsat med -2,5 promille til 5,0 promille i. Det manglende provenu bliver delvist finansieret via et statstilskud, som aftrappes over de følgende år. Med virkning fra 1. januar kan det reducerede provenu opgøres til 40 mio. kr. årligt. Hvis man fremadrettet ønsker at prioritere kommende skattelettelser, kan det indarbejdes som et økonomisk langsigtet mål, for derved at sikre det fornødne råderum. Økonomiaftalen for vil afdække, hvorledes de sidste 2 års muligheder for delvis finansiering af kommende skattelettelser vil blive videreført. Et eventuelt tilskud vil give mulighed for en glidende implementering, men vil ikke ændre på det langsigtede behov for alternativ finansiering. Til orientering kan nævnes at nedsættes udskrivningsprocenten med ½ procent koster dette ca. 40 mio.kr. i reduceret provenu, mens en nedsættelse af grundskyldspromillen med 1 promille koster ca. 10 mio. kr. Endelig vil fjernelse af dækningsafgiften på forretningsejendomme fra 5 promille koste i størrelsesordenen 12 mio. kr. 2/6
1.1 Senest vedtagne budget Indkomstskat 24,50 % 24,50 % 24,50 % 24,50 % 24,50 % Dækningsafgift forretningsejendomme 7,45 5,00 5,00 5,00 5,00 Grundskyld øvrige ejendomme 32,50 32,50 32,50 32,50 32,50 1.2 Mål for kommende budgetlægning Strukturelt overskud til finansiering af anlæg, afdrag og renter I den økonomiske politisk er det strukturelle overskud opgjort som overskuddet på den løbende drift. Målsætningen er at det strukturelle overskud har en størrelse, så det kan finansiere summen af udgifter til renter, afdrag, øvrige finansforskydninger, lån og anlægsudgifter uden kassetræk. Målet skal derfor ses i sammenhæng med det faktiske anlægsbehov, den aktuelle kassebeholdnings størrelse samt eventuelle ekstraordinære finansierings muligheder. Med udgangspunkt i det senest vedtagne budget for -, kan det strukturelle overskud opgøres til gennemsnitligt -90 mio.kr. i perioden -. 2.1 Senest vedtagne budget I mio. kr. (-) = overskud Gennemsnit -17 Skatter, tilskud og udligning -2.678-2.696-2.715-2.767-2.818-2.749 Driftsudgifter 2.571 2.608 2.623 2.666 2.739 2.659 strukturel balance -107-88 -92-101 -79-90 Renter 41 25 27 30 33 29 Optagne lån -35-31 -14-24 -24-23 Afdrag 50 50 53 55 55 53 Øvrige finansforskydninger 10 9 11 10 8 10 Råderum til anlæg -41-35 -15-30 -7-22 3/6
Anlægsniveau Anlægsbeløb omfatter kun det skattefinansierede område, idet det brugerfinansierede område (affald) skal hvile i sig selv over en årrække. Et mål for de samlede anlægsudgifter bør ses over en årrække, idet behovet for anlæg vil variere fra år til år. Grundet de begrænsede lånemuligheder bør det fremtidige anlægsniveau dog nøje prioriteres, idet fremtidige anlæg som udgangspunkt skal kassefinansieres, hvilket kan udfordre likviditeten. Muligheden for at finansiere anlæg og fortsat sikre en økonomi i balance skal ses i sammenhæng med det strukturelle overskud. Det kommende anlægsniveau skal ses i sammenhæng med den forestående udbygning af Vinge, hvilket kan være bevirke et ekstraordinært stort anlægsniveau i de kommende budgetår, afhængig af mulighederne for alternativ finansiering af denne udbygning. 2.1 Senest vedtagne budget I mio. kr. (-) = overskud Regn. Gennemsnit -17 Bruttoanlæg 111 97 141 128 85 137 123 Salgsindtægter -23-16 -25-34 -64-27 -38 Nettoanlæg 88 81 116 94 21 110 85 Udvikling i nettogælden Kommunens muligheder for låneoptagelse er reguleret via den kommunale lånebekendtgørelse. Lånebekendtgørelse giver kun mulighed for at låneoptage i ganske særlige tilfælde, som eksempelvis til energibesparende foranstaltninger, jordopkøb med henblik på udstykning samt genfinansiering af lån til betaling af ejendomsskatter. Derudover indeholder den årlige økonomiaftale mellem regeringen og KL diverse lånepuljer, som kan ansøges til særlige formål. Der er de senere år ansøgt om del i relevante lånepuljer, samt hjemtaget lån til de formål som er nævnt i lånebekendtgørelsen. Byrådet valgte helt ekstraordinært i ikke at benytte sin låneadgang, grundet den gunstige likviditet. Det er ikke muligt at ændre i afdragsbyrden for allerede optagne lån, idet lånebekendtgørelsen indeholder en bestemmelse om, at såfremt lån omlægges, må der ikke ændres på afdragsprofilen af de bagvedliggende lån. Kommunens langfristede gæld excl. Leasede aktiver, kan pr. ultimo 2012 opgøres til kr. 14.657 pr. indbygger, 4/6
hvor de tilsvarende tal for hovedstaden er 13.411 kr., og hele landet 9.905 kr. 2.1 Senest vedtagne budget Udvikling i likviditeten Den gennemsnitlige likviditet udgør et gennemsnit for de seneste 365 dage. Økonomi- og Indenrigsministeriet stiller krav om, at den gennemsnitlige likviditet altid skal være positiv, idet kommunen ellers risikerer at blive sat under administration. Idet der er tale om et gennemsnit af de sidste 365 dage, vil en kommune som Frederikssund med en god likviditet langsomt men sikkert nærme sig nullet, såfremt man fører en økonomisk politik i ubalance. Frederikssund Kommune er i en likviditetsmæssigt gunstig position, idet man har en forholdsmæssig høj likviditet. Som grafen antyder er denne dog faldende, idet det seneste vedtagne budget ikke indeholder den nødvendige strukturelle balance. Udgangspunktet gør imidlertid, at man har råd til en vis implementeringsperiode med hensyn til genopretning af denne manglende balance. 5/6
Tilvejebringelse af råderum De snævre økonomiske rammer for kommunen samt løbende centrale krav til effektiviseringer gør det nødvendigt løbende at tilpasse driften med henblik på at honorere effektiviseringskrav samt skabe råderum til nye tiltag. Byrådet vedtog i forbindelse med budgetaftalen, at budgetlægningen for startes med igangsætning af en proces, hvor fagudvalgene finder budgetforbedringer svarende til 1% af driftsudgifterne, hvilket svarer til ca. 25 mio. kr. Øvelsen igangsættes med fokus på budgetoverholdelse samt eventuel igangsætning af nye initiativer. I forbindelse med budgetlægningen for blev anviste besparelser og optimeringer, omprioriteret indenfor de enkelte fagudvalg. Hvilket råderum ønskes i de kommende år skal der skabes råderum til yderligere anlæg, skattenedsættelser? I hvilket budgetår skal dette råderum tilvejebringes? Skal hele/dele af råderummet geninvesteres i drift eller anlæg eller sikre balance i den nuværende økonomi? Krav til eventuelle nye tiltag Vil man prioritere, som bidrager til fremtidige besparelser/optimeringer? Skal alle fagudvalg bidrage forholdsmæssigt, eller skal områder friholdes? Som eksempel på tilvejebringelse af et økonomisk råderum kan opstilles følgende scenarie: 2018 Brutto optimeringsmål -1 % -1 % -3 % -2 % -1 % Geninvestering i drift 1 % 1 % 1 % 0 % 1 % Netto råderum 0 % 0 % -2 % -2 % 0 % Netto råderum omregnet til mio. kr.* 0 0 50 100 100 *nettoråderummet kan benyttes til at genoprette en ubalance, eller skabe råderum til skattelettelser, anlæg m.v. 6/6