Sociologiske metoder i praksis

Sociologiske metoder i praksis Forord...3 Sociologiske metoder i praksis...5 Kapitel I: Hvad ved vi om samfundet?...7 Kapitel II: Hvad er samfundsvidenskabelige metoder?...9 Kapitel III: Hvordan tilrettelægger vi undersøgelsen, så den passer til problemet?...19 Kapitel IV: Hvem skal vi inddrage i undersøgelsen?...29 Kapitel V: Hvordan kan vi genbruge eksisterende oplysninger?...41 Kapitel VI: Hvordan kan vi observere?...61 Kapitel VII: Hvordan kan vi interviewe?...75 Kapitel VIII: Hvordan laver vi et spørgeskema?...97 Kapitel IX: Den kvalitative analyse...131 Kapitel X: Den kvantitative analyse...141 Kapitel XI: Metodevalget...161 Kapitel XII: Konklusion og etik...169 Hvor kan vi finde mere litteratur?...177 1

2

Forord Tak til Lone Sørensen, som har kæmpet med opsætningen af manuskriptet og til sociologistuderende Louise Eriksen, Anne Marie Lyngsø, Birgitte Harbo, Lea Mortensen, Maiken Jakobsen og Marie Truelsen, som har læst udkastet til manuskriptet igennem og leveret en konstruktiv kritik. Ole Riis, Aalborg december 2003 3

4

Sociologiske metoder i praksis af Ole Riis Bogens sigte Metoder lærer man gennem praksis. Man lærer ikke at køre en bil, at reparere en motor, at holde et foredrag eller en anden praktisk opgave ved at læse en håndbog. En god bog kan være en støtte for at lære metoderne. Den kan prøve at give nogle erfaringer videre, og den kan advare mod faldgruber. Men det sætter ikke så stærke spor hos læseren, som hvis man selv har gjort erfaringerne og oplevet fejlene. Den nemme lærebog giver opskrifter på, hvordan bestemte typer af opgaver kan løses i stil med en kogebog for begyndere. Det er bare sjældent, at standarderne passer til de problemer, man står overfor i et projekt. Desuden mangler den nemme lærebog en begrundelse for løsningerne. Den besværlige lærebog presser læseren til at tænke med over de mange problemer, som valget af metode indebærer. Den giver ikke færdige løsninger, men den giver læseren et skub til selv at foreslå sine løsninger og prøve dem af. Om en menu smager godt eller ej kan ikke afgøres ved at henvise til, at man har fulgt kogebogen, men ved at smage på maden. På samme måde kan en metode ikke vurderes ved at henvise til autoriteten bag en lærebog, men ved at begrunde dens egnethed til at besvare projektets spørgsmål ud fra de valgte grundantagelser. Det er svært at forholde sig til en helt abstrakt diskussion af metoder. Hvis fremstillingen skal give mening, må den knyttes til praktiske eksempler. Derfor vil denne lærebog bygge på et gennemgående tema, nemlig de unges brug af og forhold til rusmidler. Bogen viser en række eksempler på de sociologiske tilgange, der findes til dette tema. Det er sikkert ikke det spørgsmål, som læseren skal bruge metoderne til. Men det er sikkert et emne, som læseren kan forholde sig umiddelbart til. 5

Bogen prøver ikke at give smarte fif for gør-det-selv-sociologer. Den giver heller ikke faste kogebogsopskrifter på, hvordan man skal lave standardundersøgelser. Bogen beskriver de overvejelser om metodevalget, som en forsker må gøre sig. Bogen viser nogle af de værktøjer, som sociologer kan bruge. Men at lære metode handler ikke kun om at lære nogle tekniske greb. Forskerens vigtigste værktøj er den omtanke, der styrer og kontrollerer teknikken. Man gør sig som forsker en masse bekymrede overvejelser fra man udpeger problemet, til man drager konklusionen. Denne bog lægger op til, at du kan sætte dig ind i forskerens bekymrede arbejdsliv. Først når du forstår tankerne bag metoderne, kan du skelne mellem godt forskningshåndværk og fusk. Forhåbentlig vil bogen give dig respekt for det gode, gennemtænkte håndværk, som kommer til udtryk ved enkle løsninger på komplicerede problemer. Bogen vil også sætte dig i stand til at afprøve nogle af de enklere metoder i praksis. Men det vigtigste er, at du lærer at forholde dig til de fejl, som du sikkert vil begå de første gange. Det forudsætter imidlertid, at du forholder dig til metoderne med omtanke og selvkritik. Bogen begynder derfor med nogle spørgsmål til dig: Hvad bygger din egen viden om samfundet på? Hvornår og hvorfor føler du dig overbevist om, at din viden bygger på et sikkert grundlag? Hvilke nye oplysninger har du brug for? Hvordan vil du indsamle dem, og hvordan vil du passe dem sammen med den viden, du har i forvejen? Det er den slags hverdagsagtige spørgsmål, som metodeovervejelserne egentlig stiller. Derfor er en metodisk tænkning ikke kun nyttig for forskningen. Den er nyttig, når man forholder sig til de undersøgelsesresultater, som medierne presser ned i nogle få sætninger. Mange jobs benytter varianter af sociologiske metoder, og derfor de have nytte af at skærpe den metodiske bevidsthed, når de skal interviewe, observere eller analysere. Men faktisk kan en metodisk orientering være til almindelig nytte i hverdagen. 6

Kapitel I: Hvad ved vi om samfundet? Den sociale bevidsthed Alle medlemmer af et samfund har indbygget en social bevidsthed. Man har forventninger om, hvordan andre vil reagere på deres handlinger. Man har forestillinger om, hvordan samfundet er sammensat. Man ved, at nogle mennesker har særlige opgaver, og at nogle har særligt stor indflydelse. Bevidstheden om samfundet er forudsætningen for, at det enkelte menneske kan fungere socialt, og for at det sociale samliv ikke opløses i kaos. Der er ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem de forestillinger om samfundet, som de forskellige medlemmer gør sig. Det er heller ikke sikkert, at opfattelserne hviler på et korrekt grundlag. Ens forestillinger om samfundet kan bygge på personlige erfaringer eller på andres beretninger. Den sociale bevidsthed kan være mere eller mindre udviklet. Den kan bygge på fordomme eller bygge på systematiske erfaringer. Den kan udtrykkes meget enkelt med gængse klicheer og ordsprog, eller den kan udtrykkes ved logiske argumenter. Den kan forholde sig til det umiddelbart forekommende samfundsliv, eller den kan udvide perspektivet. Det kan udvides tidsmæssigt ved at inddrage historien eller trække linjer ud i fremtiden under fastlagte betingelser. Det kan udvides geografisk og kulturelt ved at sammenligne forhold i vort eget samfund med andre samfundsformer. Det kan også udvides ved at bruge fantasien og udvikle visioner om det ideelle samfund 1. Et sådant ideal kan være udgangspunkt for en kritik af de aktuelle forhold og pejlemærke for samfundets faktiske udvikling. Samfundets medlemmer lærer fra barndommen metoder, som kan hjælpe dem med at orientere sig i samfundet. De lærer at observere, hvordan mennesker handler. De lærer at spørge andre og lytte til deres svar. De lærer at klassificere sociale kendetegn, som køn, alder, eller status som for eksempel kommer til udtryk ved uniformer. De lærer at finde ledemotiverne i et sprogligt udtryk - et svar eller en tekst. De lærer at finde størrelsesordenen i en fordeling ved at tælle antal op. De lærer både at anvende deres egne, direkte erfaringer og at bruge andres beretninger med et kritisk forbehold. 1 Også kaldet en utopi. 7

Sociologernes metoder bygger ovenpå hverdagens. De adskiller sig især ved at være mere selvkritiske. Sociologer er en del af det samfund, de studerer. Forskerens egne erfaringer og personlige interesser vil præge forskningen. Deres egen sociale viden indgår som forudsætning for forskningsprocessen. Forskeren må trække på en alment menneskelig forståelse. De almindelige fremgangsmåder er udgangspunktet for, at forskeren kan forstå sine medmennesker og sin rolle som forsker. Forskeren kommer ikke uden om hverdagens fremgangsmåder og den almindelige bevidsthed om samfundet men må forholde sig selvkritisk til dem. Kernen i de samfundsvidenskabelige metoder udgøres i sidste instans af et fælles-menneskeligt erfaringsgrundlag. Der er derfor god grund til at begynde med at spørge til de fordomme, som man bringer ind i et forskningsprojekt. Man må begynde med at spørge sig selv, hvad udgangspunktet er, og hvilken forhåndsviden man har om emnet. Sociologer studerer som regel deres eget samfund, hvor etnografer som regel studerer fremmede kulturer. Derfor kunne sociologer se nærmere på, hvordan deres samfund fremstilles af fremmede. Udlændinge er i stand til undres over forhold, som for de indfødte virker naturlige og selvfølgelige. Fremmede gæsters rejseberetninger er farvede af deres udgangspunkt samt af deres kontakter med visse af de indfødte. En nærlæsning afslører, at beretningerne bygger på forenklede indtryk, som de har fået gennem indfødte tolke og rejseledere. Medens man let kan gennemskue fordomme og forenklinger i sådanne rejseberetninger, kan det være sværere for sociologen at gennemskue ens egne fordomme og forenklinger. Man bør gå til studiet af forhold i ens eget samfund med den samme åbenhed og undren, som man ville have ved et møde med et fremmed samfund. Den kildekritik og selvkritik, som man kræver af fremmedes fremstilling af ens eget samfund, burde også være målestok for de samfundsvidenskabelige metoder. 8

Kapitel II: Hvad er samfundsvidenskabelige metoder? Forskningens sigte Det er videnskabens sigte at bidrage med ny viden i form af nye oplysninger eller nye fortolkninger af de foreliggende oplysninger. Forskning er en omhyggelig, kontrollerbar søgning efter oplysninger, der kan frembringe eller forbedre vores viden. Oplysningerne (eller data ) danner et grundlag, men de udgør ikke i sig selv viden, før de fortolkes videnskabeligt. Den videnskabelige ramme for fortolkningen af oplysningerne kaldes for en teori. Metoderne udgør bindeleddet mellem teorierne og de erfaringer, som de bygger på. Det er i kraft af metoderne, at man kan vurdere, om en undersøgelses konklusion er underbygget og sober, eller om den er overfladisk og tendentiøs. Videnskabsteori Teori Analyse Metodevalg/Design Materialeindsamling Erfaring Figur 1 De videnskabelige metoder bidrager til at sikre, at teorien hviler på et systematisk erfaringsgrundlag, at argumenterne udbygges i klare og logisk tankebaner, og at perspektiverne rækker udover her-og-nu-situationen. Metoderne er udviklet, fordi det moderne samfund er stort og kompliceret, og derfor kan virke uigennemskueligt og uforudsigeligt. En sociologisk bevidsthed er forudsætningen for at blive et aktivt medlem, der forsøger at sætte sit lille, men ikke betydningsløse præg på samfundsudviklingen. Et akademisk studie af sociologisk metode kan dels gøre én mere bevidst om de metoder, man har indlært, og dels bidrage til at udvikle mere hensigtsmæssige metoder. Uden en kritisk refleksion bliver diskursen præget af uvidenhed, fordomme og af et perspektiv, der er begrænset til parternes umiddelbare interesser. 9

Uden en sociologisk refleksion vil man let blive lammet i rollen som det passive offer for samfundets magter. Udsagn, som jeg tror, jeg mener, eller jeg synes, er bundet til den person, der udtaler sig. Udsagnets troværdighed afhænger af personens oprigtighed. Udsagnet jeg ved stiller stærkere krav om begrundelse, fordi det henviser til en viden om forhold udenfor personen. Det kan understøttes af personlige erfaringer; men andre kan tvivle på fortolkningen. Vores formodede viden om samfundet er for det meste andenhånds. Udsagnets troværdighed afhænger af de kilder, der ligger bagved. Den sociale viden får konsekvenser. Den omfatter ikke bare tanker eller ideer, som udspiller sig inden i det enkelte menneskes hoved. Den sociale viden styrer menneskers handlinger og påvirker deres liv. Det, som en gruppe tror, den ved, vil også få konsekvenser for dem, der ikke deler denne viden. Samfundsvidenskabelige metoder giver grundlag for at vurdere kilden bag udsagn om samfundet. Indsigt i metoderne giver et grundlag for at vurdere, om den sociale viden har et faktuelt og rationelt grundlag, eller om den bygger på fordomme og myter. Eksemplet: Unges brug af rusmidler: Vores viden om de unges forhold til rusmidlerne får konsekvenser. I januar 2003 hævdede massemedierne, at det efterhånden er almindeligt, at børn helt ned til 12-årsalderen regelmæssigt drikker sig fulde og ryger hash. Den formodede viden får store konsekvenser for, hvordan man i samfundet reagerer på fulde eller skæve skolebørn. Opfattelsen får konsekvenser for, hvordan forældrene, lærerne og de sociale myndigheder reagerer på unges brug af rusmidler. Den får for eksempel konsekvenser for de sociale myndigheders kriterier for vanrøgt af børn. Nogle børn kan bruge den som argument overfor de voksnes forsøg på at begrænse deres forbrug. Det er ikke ligegyldigt, om opfattelsen er rigtig eller forkert. Børnene, forældrene, lærerne, de sociale myndigheder og politikerne handler ud fra de opfattelser, de nu en gang har. Hvis deres viden er fejlagtig, fører det til forkerte beslutninger. Det kan være i form af overreaktioner eller reaktioner, der kommer for sent og for svagt til at imødegå problemerne. 10

Man kan videnskabsteoretisk hævde, at der ikke findes nogen endegyldig, objektiv sandhed om spørgsmål som de unges brug af eller forhold til rusmidler. Man kan ligeledes hævde, at vores viden ikke er renset for værdier og fordomme. Men det er ikke ensbetydende med at afskrive al viden om emnet som subjektive synspunkter i en endeløs debat. For hvis der er et reelt problem, må vi benytte vores viden til at gribe ind - og hvis det er et skinproblem, må vi afdække det. Konsekvensen af at følge de subjektivistiske og relativistiske argumenter op, vil være, at vi ikke er i stand til at træffe fælles, bindende beslutninger. Det er, at alle individerne trækker sig ind i sig selv, og at samfundet opløses i anarki. Objektivitet er måske umulig i princippet, men en ren subjektivisme er uacceptabel i praksis. Vi er nødt til at finde en mellemvej. Den omfatter blandt andet, at vi kan forholde os sagligt vurderende til udsagn som jeg ved og vi ved. Krav til metoderne Samfundsvidenskabelig metode omfatter fremgangsmåder, der systematisk, kontrollerbart og refleksivt begrundet indsamler, danner og analyserer oplysninger om samfundslivet. Systematisk indebærer, at forskeren følger en plan for indsamlingen af oplysninger og analysen af disse. Udgangspunktet er en problemformulering, der målretter indsamling og analyse af de relevante oplysninger. Modsætningen til systematisk er spontan, altså bestemt af øjeblikkelige indskydelser. En systematisk fremgangsmåde skærper opmærksomheden for, hvilke informationer, der behøves og hvilke, der mangler. Med en sporadisk indsamling af data benytter man de oplysninger, man snubler over; men man ved ikke, hvad man er gået glip af. En samfundsvidenskabelig teori giver grundlag for at forvente bestemte, sammenhængende fremtrædelsesformer. For eksempel kan man teoretisk begrunde en formodning om, at unge, der tager hårde stoffer, er begyndt med at tage hash. En systematisk søgen indebærer, at man er særligt opmærksom på at opspore tilfælde, hvor denne formodning kan af- 11

kræftes. 2 Med en sporadisk fremgangsmåde kan man lade sig styre af ubevidste tendenser til at opsøge informationer, der kan bekræfte ens fordomme. Kravet om systematik er ikke ensbetydende med at følge et stramt skema, der er fastlagt på forhånd. I så fald vil forskerens forventninger bestemme søgningen efter oplysninger. Et stramt tilrettelagt projekt kan efterprøve et bestemt spørgsmål (hypotese). Men hvis hypotesen forkastes, vil et sådant projekt ikke lede til at efterprøve andre forklaringer. Hvor åbent eller stramt projektet skal tilrettelægges afhænger i høj grad af, hvor megen indsigt, man har i emnet. Så længe man ikke har særlig megen baggrundsviden, må informationssøgningen være åben og enkel 3. Efter grundige forstudier og teoretiske analyser kan man efterhånden får man så megen viden, at det bliver muligt at formulere præcise hypoteser om, hvilke fremtrædelsesformer man forventer at finde. Dermed kan man målrettet søge oplysninger, der kan efterprøve ens hypoteser. Også hvis man tilrettelægger undersøgelsen fleksibelt, skal den være systematisk, begrundet og kontrollerbar. Således bør man notere sig, hvornår og hvorfor det var påkrævet at ændre undersøgelsens metode. Både indsamlingen af oplysninger og analysen af dem skal være systematisk. En systematisk gennemgang af det opbyggede materiale kan bremse op for tilbøjeligheden til at læse det selektivt, som en bekræftelse af ens fordomme. Hvis materialet er stort, vil man altid kunne plukke citater ud, som bekræfter ens hypoteser. En selvkritisk analyse søger efter oplysninger, der kan modsige ens fordomme. Dette indebærer blandt andet at søge huller i materialet i form af synspunkter og holdninger, som man forventede at finde, men som ikke forekommer. En sporadisk læsning af det foreliggende data kan ikke i sig selv fortælle, hvilke varianter der mangler. Fordringen, om at fremgangsmåden er kontrollerbar, retter sig både mod forskeren selv og mod rapportens læsere. Forskeren skal have indsigt i hele processen, så man kan korrigere den, hvis det bliver nødvendigt. Hvis man benytter sig af hjælpere til at interviewe, kode eller programmere, må forskeren sørge for at instruere dem grundigt og kontrollere, at de følger instruktionerne. Forskeren skal også kontrollere sig selv. Det indebærer blandt andet at forholde sig selvkritisk til sine fordomme. Kontrollerbar indebærer desuden, at fremgangsmåden i indsamlingen og analysen 2 Hvis man for eksempel søger informationer om studerendes festvaner, og man blot opsamler de oplysninger, man sporadisk får forelagt, er det meget sandsynligt, at man kun får oplysninger fra en bestemt type af studerende. 3 Eksplorativ. 12

bliver så gennemskuelig, at andre kan følge hele arbejdsprocessen fra problemformuleringen frem til konklusionen. Det er sjældent muligt andre kan gentage den bestemte undersøgelse og finde de samme resultater. Rapportens metodeafsnit skal gøre det muligt, at læseren kan leve sig ind i fremgangsmåden. Det skal i det mindste vise, at undersøgelsen bygger på et grundigt og sobert arbejde. Idealet er, skridt for skridt, at overbevise læseren om, at undersøgelsens konklusion er uomgængelig. Metodevalget Metodevalget indbefatte overvejelser på tre niveauer: Der er for det første de videnskabsteoretiske overvejelser, som projektet bygger på. Dem vil vi omtale i det følgende. Det næste niveau udpeger et design for det konkrete projekt. Det omfatter overvejelser over, hvilke metoder, der kan være hensigtsmæssige på grundlag af de anførte grundantagelser, de tilgængelige ressourcer for projektet samt projektets konkrete problemformulering. Afvejningen af hvilken metode, der er mest hensigtsmæssig, vil afhænge af projektets sigte. Disse overvejelser munder ud i en samlet arbejdsplan for projektet. Processen opdeles i hovedfaser, og for hver beskrives arbejdets forventede form og omfang. Designet sigter på at styre arbejdet, så det retter sig mod det anførte mål. Det tredje niveau udpeger tekniske løsninger for bestemte arbejdsopgaver. Det kaldes det metodiske. I et samfundsvidenskabeligt projekt melder der sig en række praktiske problemer, som der kan gives tekniske løsninger for. For eksempel om udtræk af en stikprøve, måden at stille spørgsmål på, nedskrivning af et dækkende referat, afprøvning af om en samvariation kan betragtes som tilfældig og så videre. Man kan teknisk vurdere, om metoderne lever op til de håndværksmæssige standarder. Hvis man skal diskutere, om metoderne i et projekt er videnskabeligt holdbare, må man gå tilbage til dets forudsætninger. Meget ofte må man i praksis gå på kompromis med de ideale forskrifter. I så fald må man afveje, om resultaterne holder ud fra de videnskabsteoretiske forudsætninger, eller om der er behov for supplerende oplysninger. 13

Metodevalgets tre niveauer 1. Filosofiske overvejelser om videnskabsteoretisk grundlag 2. Strategiske overvejelser om design 3. Praktisk-tekniske overvejelser om metodik Forskeren må begrunde sin problemstilling og sit valg af metode, både over for sig selv og over for rapportens læsere 4. Man må begrunde problemstillingen ud fra faglige teorier eller diskussioner, ellers kan man ikke forholde sig til undersøgelsens relevans. Hvis det ikke gøres tydeligt, hvilket emne man søger at afdække med et spørgsmål, er det heller ikke muligt at forholde sig til, om undersøgelsen er gyldig og dækkende for emnet. Metodevalget begrundes ikke bare ved problemstillingen men også ved de videnskabsteoretiske antagelser, som forskeren bygger på. Begrundelserne kan klargøre den indre sammenhæng i undersøgelsen - også for forskeren selv. Begrundelser: Antagelser om verden Realitet eller konstruktion Helhed eller adskilte dimensioner Opfattelse af de involverede mennesker Antagelser om forskerens erkendelse og rolle Distanceret eller involveret Se indefra eller udefra Se oppefra eller nedefra Videnskabsteoretiske begrundelser Forskeren må klargøre, hvilke antagelser om verden 5 der ligger bag undersøgelsen. Man kan på den ene side antage, at man står overfor en verden, der er virke- 4 Kaldes også refleksivt. 5 Kaldes også ontologi. 14

lig og faktuel. Forskningsprocessen består i så fald om at indsamle givne kendsgerninger og systematisere dem efter deres ydre kendetegn. Man kan på den anden side hævde, at den sociale verden består i et menneskeskabt sprogbillede. I så fald består opgaven i at fremdrage menneskers skildringer af, hvordan de opfatter verden. En anden skillelinje går mellem forskere, der søger en helhedsbetragtning på verden, og forskere, der fokuserer på bestemte aspekter af samfundslivet, som isolerer dem og afdække deres indbyrdes forhold. 6 De videnskabsteoretiske overvejelser kan virke temmelig abstrakte men de har praktiske konsekvenser. Det forklarer, hvorfor forskningen om unges forhold til rusmidler har forskelligt præg. Nogle forskere vil indsamle givne kendsgerninger 7 og stykke dem sammen til et sandt billede af virkeligheden, andre søger derimod at fremlægge og fortolke interessante menneskers egne forestillinger. Forudsætningerne gælder også synet på de mennesker, som undersøgelsen omfatter og inddrager. Alt efter antagelserne betegnes de som aktører, agenter, informanter, respondenter eller forsøgspersoner. Man kan på den ene side betragte menneskerne som aktører, der reagerer adfærdsmæssigt på bestemte måder på ydre stimuli, uden at de er helt bevidste om hvorfor. Man kan på den anden side betragte dem som velinformerede eksperter, der giver informationer om de forhold, man vil undersøge. Imellem disse yderligheder findes en bred vifte af menneskeopfattelser. De yderliggående, videnskabsteoretiske positioner er problematiske. Lærebøgerne i videnskabsteori lægger vægt på yderpositionerne, fordi de er lette at fremstille og forholde sig til. Der findes imidlertid nuancede mellempositioner. Det er for eksempel muligt at vælge et standpunkt, der tager udgangspunkt i, at vi er medfortolkere og medskabere af den virkelighed, vi befinder os i. Den sociale verden er en social konstruktion, som medfører virkelige konsekvenser for dens beboere. Forskningsprocessen indsamler oplysninger, der benyttes til at skabe et indtryk af udvalg- 6 Forskellen kan belyses med lægen, der søger at behandle en bestemt, afgrænset sygdom, og en healer, der søger at indpasse symptomerne i en kosmisk helhed. De videnskabelige discipliner fokuserer på bestemte aspekter af verden. Hvis man indsnævrer for meget, kan man miste synet for væsentlige sammenhænge. Et menneske med sociale problemer kan således få hjælp fra arbejdsformidlere, advokater, læger, psykologer, socialrådgivere og andre specialister; men disse specialister kan have svært ved forholde sig til sammenhængen i problemerne eller de må ikke forholde sig til dem. 7 Kaldes også data. 15

te aspekter af virkeligheden. Forskerne må imidlertid diskutere sig frem til hvilke resultater, der er holdbare og brugbare. 8 Pragmatiske forskere hævder, at forskellige problemstillinger kræver forskellige metoder. Den metodiske bredde er forudsætning for, at forskningen når frem til ny viden. Forskningen afhænger både af indsamling af nye data og af nye fortolkninger af de foreliggende informationer (analysen). Oplysningerne må vurderes ud fra deres brugbarhed i forhold til problemstillingen. Selvom de videnskabsteoretiske overvejelser virker abstrakte, kan de afklare forudsætningerne for metodevalget. Men de videnskabsteoretiske principper skal ikke opfattes som dogmatiske læresætninger, der skal styre metodevalget i detaljer. Metoder er ikke nogle rituelle procedurer, som er blevet pålagt af forskningsinstitutionerne, og metodevalget kan ikke begrundes ved at henvise til en læremester. Samfundsforskerens rolle De videnskabsteoretiske positioner får konsekvenser for opfattelsen af forskerens rolle. Nogle forskere vil tilstræbe den størst mulige objektivitet og pålægger forskeren at være en neutral observatør og redaktør af faktuelle data. Andre betragter forskeren som en skabende fortolker af samfundslivets udtryk, og forskerens evne til indlevelse, engagement og retorik er væsentlige kvaliteter. Ud fra videnskabsteorien må forskeren vælge, hvilken rolle man vil påtage sig. Forskeren kan på den ene side være en udenforstående observatør og på den anden side et involveret medlem af den gruppe eller det samfund, der studeres. Som observatør søger man at være neutral; man vil helst undgå at påvirke det studerede objekt. Som engageret deltager i samfundet søger forskeren tværtimod at ændre forholdene. Det kan være i form af debatindlæg eller andre former for påvirkninger. Måske søger den engagerede forsker som konsulent at bidrage til at opfylde en bestemt målsætning. Den passive rolle er ikke mindre problematisk end den aktive. Samfundet er ikke en genstand, der lever sit eget liv, men det udgøres af et samspil mellem mennesker, hvoraf nogle er samfundsforskere. Et dybtgående studie af et samfund forudsætter, at man i en vis forstand går ind i det og bliver en del af det, medens man samtidig forholder sig nysgerrigt og undrende til det. På den ene side indgår sociologen i det samfund, der studeres. På den anden side forudsætter forskningen, at man kan for- 8 Denne opfattelse kaldes kritisk realisme. 16

holde sig selvkritisk til sin baggrund og sit engagement. Et helhjertet engagement giver kun sikkerhed for debattørens indre overbevisning; men det sikrer ikke, at fremstillingen bygger på et sagligt grundlag. Det er med andre ord væsentligt for forskeren at forholde sig selvkritisk til sin rolle. Samfundsforskeren er fra barnsben opdraget til at betragte samfundslivet på en bestemt måde. De spørgsmål, samfundsforskeren stiller, er begrænset af samfundsmæssige vilkår. Forskningen afhænger af bevillinger. De er bestemt af, at nogen i samfundet finder projektet interessant. Forskningen griber ind i samfundet. Resultaterne bredes ud, og præger borgernes opfattelse af samfundet og deres plads i det. Forskningsresultaterne kan bruges til at støtte bestemte interesser i samfundet, til at søge at bevare tingenes tilstand eller til at forandre forholdene. Fordi resultaterne kan påvirke samfundets beslutningsprocesser, må forskeren overveje de mulige følger. Selv om der er tale om en sagligt balanceret fremstilling, kan resultaterne misbruges. Forskeren kan vælge at holde sig ude af den følgende debat. Men det kan være vanskeligt, hvis ens undersøgelse benyttes som grundlag for politiske beslutninger, der er i modstrid med undersøgelsens forudsætninger og resultater. Det er derfor vanskeligt for netop samfundsforskere at opretholde en køligt ophøjet distance til anvendelsen af deres resultater. Samfundsforskeren stilles således overfor alvorlige etiske spørgsmål. De vil blive taget op i bogens afsluttende afsnit. Valget af en videnskabsteoretisk position er ikke en vilkårlig, privat beslutning for den enkelte forsker. Forskeren er knyttet til et fag og en institution. Projektets valg af metoder er præget af de konventioner, som gælder for faget og institutionen. Forskeren søger ikke bare erkendelse for sig selv om aspekter af verden, men man sigter på at overbevise fagfæller og kolleger om nogle nye resultater. Valget af metoder handler derfor i høj grad om, hvilken dokumentation der kræves for at overbevise fagfæller og kolleger om resultaternes holdbarhed. 17

18

Kapitel III: Hvordan tilrettelægger vi undersøgelsen, så den passer til problemet? Problemstilling og problemformulering Problemstillingen kan rette sig mod at belyse forskellige sider af samfundslivet. Den kan gælde hele samfundets opbygning og virkemåde (makro-perspektiv), den kan rette sig mod at undersøge enkelte menneskers sociale situation (mikroperspektiv), eller den kan kombinere dem ved at betragte vekselvirkningerne mellem de menneskelige agenter og de sociale strukturer. Disse forskelle leder frem til forskellige metoder. Således vil mikro-teorier lede til at søge om oplysninger om enkelte personers opfattelse eller adfærd, mens makro-teorier retter opmærksomheden på indikatorer for institutionernes magt og ressourcer. Problemstillingen kan handle om forskellige sociale fænomener: Den kan sigte på at beskrive, forstå eller forklare, hvad folk faktisk gør (sociale handlinger). I så fald bør metoderne sigte på direkte eller indirekte at observere handlemønstrene. Man kan vælge at fokusere på de informationer eller forestillinger, mennesker har om samfundet (social viden). I så fald vil det være hensigtsmæssigt at spørge folk. Man kunne interessere sig for de ønsker og forventninger, mennesker har om samfundslivet (sociale værdier, interesser, holdninger). I så fald er det hensigtsmæssigt både at spørge folk og at observere deres handlemåde. Endelig kunne man søge at klarlægge, hvilke materielle, kulturelle og sociale ressourcer, folk har til rådighed (former for kapital). Ved at fokusere på forskellige sociale fænomener, rettes opmærksomheden mod forskellige metoder. Problemstillingen kan udtrykkes i en problemformulering. Den kan præcisere undersøgelsens målsætning: at opdage et nyt område, at beskrive et område, at forstå visse menneskers sociale handlinger, at forklare sammenhænge mellem sociale fænomener, at forudsige udviklingen på et område, eller at forandre visse forhold i samfundet. Der kan for eksempel være tale om at gå på opdagelse i et nyt og ukendt ungdomsmiljø for at se, om det præges af særlige forhold til rusmidler. En beskrivende undersøgelse vil lave en karakteristik og fordeling ved bestemte typer for eksempel ved at beskrive omfanget og karakteren af de unges rusmiddelforbrug. En forstående undersøgelse vil sætte sig ind i de unges opfattelse af deres rusmiddelforbrug og deres hensigter. En forklarende undersøgelse vil fremlægge årsagsmeka- 19

nismer for eksempel at ved at se, om forældrenes rusmiddelforbrug sætter sig spor hos de unge. En forudsigende undersøgelse vil fremskrive udviklingen under bestemte forudsætninger, for eksempel at forudsige rusmiddelforbruget om 25 år, hvis de fundne tendenser fortsætter. En forandrende undersøgelse sigter på opnå bestemte mål for eksempel at dæmpe et kraftigt rusmiddelforbrug i et bestemt miljø. Målsætninger: Opdage Beskrive Forstå Forklare Forudsige Forandre Forskellige målsætninger peger mod forskellige metoder. Hvis målet er at opdage et nyt område, skal metoden være indrettet på at forholde sig åbent og fleksibelt til nye indtryk og informationer. Hvis målet er at forstå visse menneskers sociale handlinger, er det nødvendigt at sætte sig grundigt ind i disse menneskers tankeverden og motiver. Det kan i dette tilfælde være hensigtsmæssigt at benytte dybdeinterviews. Hvis formålet er at forklare sammenhænge mellem sociale fænomener, må metoden klarlægge årsagsforholdet for eksempel ved en form for kontrolleret eksperimenter. Hvis formålet er at forudsige, må metoden både klarlægge årsagsforholdet og tidsdimensionen; den må præcisere de forventede betingelser og udlede, hvilke reaktioner, de kan forventes at udløse. Hvis formålet er at forandre, må metoden lægge vægt på at aktivere de mennesker, som er involveret i problemstillingen. Problemstillingen kan begrundes ved tidligere forskning i emnet, ved offentlige diskussioner om emnet, eller ved en bestemt opdragsgivers eller målgruppes udtrykte interesse for emnet. Problemformuleringen skal have et klart sigte. Den må lægge den viden frem, som vi i forvejen har om emnet. Man må derfor præsentere resultaterne fra tidligere undersøgelser om emnet. Problemstillingen for det nye projekt må indkredses og præciseres. Det kan gøres ved at stille en række spørgsmål. Hvis spørgsmålene skal kunne besvares i et viden- 20

skabeligt projekt, må de præciseres i en klar problemformulering. Den rummer nogle nøglebegreber. Begreberne kan have flere betydninger men ved at henvise til den teori, som begreberne henviser til, præciserer man, hvilken betydning begrebet får i projektet. Ved at henvise til en teori begrunder man også den videnskabelige sammenhæng, som projektet skal knytte sig til, og dermed projektets relevans. Der kan være tale om en abstrakt teori, som giver et perspektiv for vigtige træk ved samfundet, som kan benyttes til at fortolke problemstillingens emne i en større sammenhæng. Man kan også benytte en konkret teori, som giver en sammenhængende fortolkning af forskningsresultaterne om det særlige emne, man vil undersøge. Teorien giver visse begreber, som retter opmærksomheden på bestemte handlinger eller udtryk 9. Teorien kan begrunde visse forventninger til resultaterne. Teorien kan måske også rumme nogle forklaringsmuligheder, som vi kan afprøve i analyserne. Eksempel: I dagens debat om unge, der bruger mange rusmidler, kan man møde en påstand om, at disse unge har ondt i sjælen. Det er et udtryk, som ikke viser hen til en videnskabelig teori. Udtrykket er sandsynligvis formet af behandlere med en kristen livsanskuelse. De pågældende unge vil ikke selv pege på, at de har ondt i sjælen på samme måde, som de kan pege på smerter i maven. Udtrykket henviser noget uklart til forhold som usikkerhed, lav selvvurdering, svag identitet og lav ansvarsfølelse. Disse forhold kunne godt udmøntes i form af en række begreber, der har forankring i videnskabelige teorier. Det er projektets opgave er at føje nye oplysninger om emnet til dem, man allerede kender. Oplysningerne udtrykker erfaringer om emnet i form af observationer af handlinger, besvarelser på spørgsmål, udtryk i massemedierne og så videre. De erfaringer, der benyttes til at belyse en videnskabelig problemstilling, kaldes empiri. Det er hensigten, at projektets nye empiri kan efterprøve den gældende teori, udbygge den eller benyttes til opbygge en ny teori om emnet. 9 Man taler generelt om fænomener eller fremtrædelsesformer. 21

De teoretiske overvejelser begrunder undersøgelsens strategi. Man kan således vælge at bygge på en bestemt teori, som leder frem til en præcis antagelse (hypotese), som skal efterprøves med det nye undersøgelsesmateriale. Dette kaldes deduktion. Hypotesen kan for eksempel sigte på formodningen, at unge, der er usikre på sig selv, har et særlig stort forbrug af rusmidler. Hvis der ikke findes en overbevisende teori om emnet, kan forskeren i stedet tage udgangspunkt i materialet og søge mønstre i det. Dette kaldes induktion. Målet er at finde træk, som må formodes at gælde generelt i visse andre tilfælde 10. Hvad enten man vælger den ene eller anden strategi, kræves der en begrundelse. Man skal på den ene side begrunde, hvorfor man vælger at tage udgangspunkt i den bestemte teori og på den anden side forklare, hvorfor ingen af de kendte teorier tages i betragtning. I praksis vil et projekt ofte skifte mellem faser, der er styret af teoretisk bestemte spørgsmål og faser, hvor man prøver at finde et klart mønster i det indsamlede materiale. Strategier: Deduktiv: Fra teori til data; teste hypotese Induktiv: Fra data til teori; danne generalisering Den induktive og den deduktive fremgangsmåde udgør de to klareste forskningsstrategier, men ikke de eneste muligheder. 11 Det skal desuden bemærkes, at teorier ikke kun benyttes som udgangspunkt for hypoteseprøvning; de kan også benyttes som analyseramme, der kan støtte en fortolkning af materialet. Når man skal foretage en undersøgelse, begynder man med en plan, som beskriver sigtet og forløbet. Man griber ikke bare til værktøjskassen, men lige som et byggeri må starte med arkitekt- og ingeniørtegninger, må også en undersøgelse begynde med et design. Planen forholder problemstillingen og undersøgelsens formål til ressourcerne og de praktiske muligheder. Planlægningen skal besvare en række spørgsmål. 10 Generalisering. 11 Der findes blandt andet abduktion og retroduktion. Men de rækker udover ambitionen for denne indføring. 22

Designspørgsmål: Hvorfor? Hvad? Hvem? Hvordan? Hvortil? Det første spørgsmål gælder formålet med undersøgelsen: Hvorfor? Det kan tænkes, at vi vil udforske et nyt og ukendt problemområde; for eksempel, hvordan udbredes et nyt stof som ecstasy blandt de unge? Det kan tænkes, at vi ønsker at beskrive fordeling, karakteristik, adfærd eller sprogbrug: Hvem benytter et stof som ecstasy, hvor mange, hvordan opfører de sig, hvilke navne går stoffet under? Det kan tænkes, at vi ønsker at forstå motiver; hvorfor tager visse unge et stof som ecstasy? Det kan tænkes, at vi ønsker at forklare årsagsforhold; hænger brug af et stof som ecstasy for eksempel sammen med prisen eller tilgængeligheden på de steder, hvor unge kommer? Det kan være, at vi ønsker at forudsige, at foretage en fremskrivning eller prognose af det fremtidige forbrug og måske danne et scenario for, hvordan unge i fremtiden vil forholde sig til syntetiske stoffer - med mindre man gør en ekstra indsats. Det kan endelig være, at man ønsker at forandre de unges eksperimenter med syntetiske stoffer som ecstasy. Det indebærer at forsøge at påvirke dem, måske med en informationskampagner, for at se, hvilken påvirkning, der er mest effektiv. Disse målsætninger peger på ret forskellige undersøgelsesdesigns. Det næste spørgsmål er: Hvad? Ønsker vi at belyse menneskers kendetegn, adfærd, viden, meninger, holdninger eller vurderinger? Dette peger på forskellige emner for undersøgelsen. Vi kan undersøge de unges adfærd med spørgsmål som: Har du prøvet ecstasy? Hvor mange gange? Vi kan undersøge viden med spørgsmål som: Har du hørt eller læst om stoffet ecstasy? Vi kan undersøge meninger med: mener du, at ecstasy er meget farligt, farligt, lidt farligt eller slet ikke. Vi kan undersøge vurderinger og forventninger med spørgsmål som: Hvordan ville du reagere, hvis en af dine gode venner tænkte på at bruge ecstasy ved en fest? Det tredje spørgsmål for designet er Hvem? Vi må overveje, hvilken helhed, som undersøgelsen skal dække, og hvilke enheder der indgår i den. I praksis må vi ofte 23

foretage et begrænset udvalg, så det er vigtigt at sikre bedst mulig overensstemmelse mellem helheden og udvalget. Det fjerde spørgsmål er Hvordan? Vi må overveje, hvordan vi opnår de nødvendige oplysninger. Overvejelserne gælder fordele og ulemper ved de forskellige metoder i forhold til målsætningen. Hvis vi ønsker at beskrive, skal vi blot indsamle oplysninger om de givne forhold. Hvis vi ønsker at få viden om virkningen af et indgreb, kunne man overveje at påvirke forløbet måske i form af et eksperiment. Ved nogle problemstillinger er det tilstrækkeligt at studere et enkelt tilfælde (case). Men ønsker man at forklare, hvad der har ført til et bestemt særpræg i dette tilfælde, er det nødvendigt at sammenligne med andre tilfælde. Mulighederne er mange, og hver af dem har sine fordele og ulemper. Valget afhænger ikke bare af, hvad vi ønsker at få belyst, men også af muligheden for at kontrollere kvaliteten af de indsamlede oplysninger. Man må vurdere, om oplysningerne er relevante for problemstillingen, om de er præcise eller diffuse, om de er pålidelige eller ustabile, og om de danner et gyldigt og dækkende udtryk for emnet, eller om de udtrykker noget helt andet? Det femte spørgsmål lyder: Hvortil? Hvordan forestiller man sig at analysere de indsamlede oplysninger? Det er muligt, at man ønsker at analysere dem kvalitativt ved at sætte sig ind i den verden, som bestemte unge lever i. For eksempel kan man søge at forstå, hvordan en ung pige, der fester løs hver uge på diskoteker med et stort forbrug af rusmidler, opfatter sig selv, miljøet og verden. Her følger analysen oplysningerne om en bestemt person for at få et helhedsbillede af miljøet, som denne person indgår i. På den anden side kan analysen søge at afdække, om der findes nogle statistiske mønstre for eksempel i form af tendenser til, at drenge har et større forbrug af rusmidler en piger, for dernæst at afdække de mulige årsager, der kan være til den forskel. Således er metodevalget afhængigt af problemstillingen. Projektets faser Et forskningsprojekt omfatter normalt forskellige faser. De skal ikke opfattes som tidsmæssigt adskilte, men snarere som forskellige opgaver, som indpasses ind i en samlet arbejdsplan. Det er hensigtsmæssigt at begynde projektet med at sætte en tidsramme op for de forskellige faser, så presset ikke hober sig op nær ved deadline. 24

Faserne: Problemformulering Forstudier Design Indsamling af oplysninger Kvalitative Kvantitative Bearbejdelse og fortolkning Kvalitativ Kvantitativ Skrivning og præsentation Den første fase samler sig om det problem, som projektet skal belyse. Arbejdet består i at afklare og afgrænse problemstillingen, i form af en problemformulering. De spørgsmål, der skal besvares i problemformuleringen, omfatter undersøgelsens emne og population: Problemformuleringen kan således målrette spørgsmålet til et præcist emne samt til den befolkning, som man ønsker at belyse emnet hos. Det skal begrundes, at problemet er relevant. Det gøres ved at henvise til tidligere forskning om emnet og påpege, at der er væsentlige modsigelser eller huller i den forskningsmæssige viden, som den påtænkte undersøgelse kan fylde ud. Projektets relevans begrundes ved at gøre rede for den eller de teorier, som vil danne ramme for projektet. Teorierne bidrager med de nøglebegreber, som benyttes i problemformuleringen, og som er ledetråd for projektet. Det skal begrundes, at problemet er videnskabeligt relevant, og dermed gøres der rede for de videnskabsteoretiske forudsætninger, som projektet bygger på. Den anden fase omfatter forstudier. Et nyt projekt må tage udgangspunkt i en litteratursøgning: Hvilke oplysninger findes allerede om emnet? Hvad findes af viden i forvejen: teoretisk baggrundslitteratur, forskning om emnet, forskning om tilsvarende emner, oversigtsoplysninger om statistisk eller geografi, ikke-videnskabelig litteratur. Dernæst må vi overveje, hvilke nye oplysninger/data er nødvendige for at belyse problemstillingen? Skal vi indsamle data eller skabe nye informationer? Skal vi genbruge andres data, udvælge relevante dele, eller omfortolke dem? Og hvilke eti- 25

ske overvejelser afføder undersøgelsesplanen: Hvilke hensyn må der tales til informanterne, til kolleger og medarbejdere? I forbindelse med indkredsningen af problemformuleringen må der tages hensyn til de ønskede oplysningers tilgængelighed: Nogle emner, som er meget interessante for problemstillingen, kan vi måske ikke påregne at få oplyst. Det kan for eksempel være vanskeligt at undersøge, om der står bestemte rockergrupper bag salget af illegale rusmidler. Der er også emner, som vi må afholde os fra at undersøge af etiske grunde, selvom det skulle være muligt. Det vil for eksempel være etisk problemfyldt at give nogle unge stærke rusmidler for at betragte, hvordan de reagerer og navnlig, hvis det sker uden deres og forældrenes samtykke. Den tredje fase omfatter undersøgelsens design. Dette omfatter den strategiske plan for projektet. Designet tænker baglæns i forhold til arbejdsprocessen. Det tager udgangspunkt i en fastlæggelse af, hvilke oplysninger man skal have for at besvare problemstillingens spørgsmål. Det skal fra brede rammespørgsmål zoome ind på problemformuleringen med præcise projektspørgsmål. Dette leder til planer for, hvordan man vil indsamle og behandle oplysningerne. Designet vurderer mulighederne for at få adgang til de ønskede oplysninger. Målsætningen: (hvilke oplysninger ønsker vi?) må afbalanceres i forhold til mulighederne: (hvilke muligheder har vi til rådighed?). I planlægningen indgår en række praktiske overvejelser som ressourcer og begrænsninger i form af tid, mandskab, penge, udstyr. De udtrykkes i en tidsplan (hvornår), en arbejdsplan (hvem) og et budget (pris). Man skal endelig overveje designets fleksibilitet, så man kan forholde sig til uventede situationer og problemer. Den fjerde fase omfatter indsamlingen af oplysningerne. De betegnes ofte som data: (det givne, erfaringsbaserede, grundlag). Det er imidlertid ikke informationer, som bare ligger i naturen og venter på en forsker, der samler dem ind. De samfundsvidenskabelige data bliver snarere frembragt af forskeren i undersøgelsesprocessen. Data kan være kvantitative, tællelige oplysninger (vægt, tid, afstand, penge) eller oplysninger om kvaliteter som betydninger, hensigter, begrundelser, meninger, vurderinger. Man kan desuden opdele oplysningerne efter om de er primære, idet de bygger på forskerens eller informanternes umiddelbare erfaringer, eller om de er sekundære oplysninger om andre menneskers beretninger. 26

Den femte fase gælder bearbejdelsen og fortolkningen af de indsamlede oplysninger. Arbejdet i denne fase opdeles ofte på en analyse, hvor materialet opdeles i nogle grundbestanddele og dels en syntese, hvor forskeren stykker oplysningerne sammen i nye mønstre, som kan belyse de anvendte teorier. Den fjerde fase afsluttes med en konklusion, der sammenfatter resultaterne i forhold til den problemformulering, der var udgangspunktet. Den sjette fase omfatter skrivning og præsentation af rapporten. Her tager man stilling til, hvordan projektet skal præsenteres for en målgruppe af læsere. Man må overveje læserens forudsætninger og læseevne. Rapporten kan genbruge nogle af de noter, der er skrevet ned undervejs. De skal bindes sammen, så læseren kan følge argumentationens linje fra problemstillingen frem til konklusionen. Eksemplet er som sagt de unges brug af rusmidler: Emnet er temmelig åbent, og det er nødvendigt at afgrænse og præcisere det i form af en problemformulering. Der er tre spørgsmål, som må afklares: Hvad vil vi omfatte med ordet rusmidler? Hvem skal undersøgelsen udtale sig om? Hvordan bestemmes de unge, og hvilket område og hvilken periode skal undersøgelsen dække? Hvad mener vi endelig med brug af og forhold til? Omfatter det de unges eget forhold til rusmidlerne, eller også deres syn på andres brug af dem? I forbindelse med den indledende præcisering af problemstillingen, kan man skitsere de første, brede undersøgelsesspørgsmål. De kan bygge på en vifte af personlige antagelser, almindelige fordomme og tidligere undersøgelsesresultater. Det kan for eksempel være: Er unge med stort rusmiddelforbrug særligt usikre? Arves et stort rusmiddelforbrug fra forældrene? Tager de unge især illegale rusmidler på diskoteker og lignende? Synes de unge, at det er sejt at være beruset og påvirket? Leder forbrug af hash videre til hårde stoffer? Bruger pigerne ofte piller, fordi de ser uskyldige ud? Stiger rusmiddelforbruget proportionalt med faldende priser? Bremser offentlige skræmmekampagner i masse-medierne for forbrug af stærke rusmidler blandt de unge? Hvis sådanne antagelser kan begrundes med henvisning til en samfundsvidenskabelig teori, kan man tale om en hypotese. Det er ikke noget bevis for antagelsen, at den kan begrundes teore- 27

tisk. Den må kunne eftervises i praksis. Det forudsætter, at man kan anføre en fremgangsmåde for indsamling og analyse af de relevante oplysninger. Man kan vælge at lægge vægt på at opnå tællelige (kvantitative) oplysninger, som: hvor mange genstande har man drukket? Hvor ofte drikker man? Hvor længe siden er det, man sidst var beruset? Hvor gammel var man første gang, man fik spiritus? Hvor mange penge bruger man om ugen på rusmidler? Man kan også lægge vægt på at opnå beskrivende og vurderende oplysninger af kvalitativ art, som: Hvordan opfatter man forskellige rusmidler? Hvad kalder man forskellige drinks? Hvordan ser man på det, hvis en kammerat er fuld eller skæv? Hvad mener vennerne om brug af hash? De oplysninger, der ligger til grund for undersøgelsen, opfattes som dens datagrundlag. Der er tale om informationer, som forskerne frembringer i forskningsprocessen. Men det ikke er noget, som forskeren har skabt ud af sin fantasi. Datamaterialet er udtryk for faktiske forhold i samfundet. Det er udtryk for faktiske observationer eller svar. Datagrundlaget kan dels være primært i betydningen, at informationerne hviler på egne observationer og erfaringer. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis forskerne observerer en gruppe unges brug af rusmidler ved et techno-rave. Indsamling af personlige beretninger fra unge om deres forbrug af rusmidler opfattes også som primære data. Der vil derimod være tale om sekundære data, hvis informationerne udtrykker middelbare erfaringer. Det vil for eksempel være tilfældet, hvis man benytter dørmænds, bartenderes eller pædagogers indtryk af de unges rusmiddelforbrug. 28

Kapitel IV: Hvem skal vi inddrage i undersøgelsen? Population Problemformuleringen skal afgrænse den helhed, som undersøgelsen sigter på at dække. Helheden er afgrænset i rum (hvor), i tid (hvornår) og ved sociale kendetegn (hvem). Helheden kan være en mængde af mennesker en befolkning - men den kan også være en mængde af begivenheder som fester eller kollektive enheder som skoleklasser eller familier. Man taler derfor om en population. Som regel tilstræber man, at undersøgelsens resultater kan udvides, overføres, sidestilles eller sammenlignes med andre erfaringer. Hvis resultaterne skal kunne generaliseres, må de bygge på en udvælgelse, der er systematisk og teoretisk refleksivt begrundet. Generaliseringerne får karakter af fordomme eller stereotyper, med mindre de hviler på en udvælgelse, der er dækkende for populationen. Det er vigtigt at overveje udvælgelsens problemer, hvad enten man sigter på at indsamle kvantitative eller kvalitative informationer. Problemformuleringen kan imidlertid pege på to formål med udvælgelsen. Man kan på den ene side tilstræbe at opnå en dækkende fremstilling af fordelingen af visse kendetegn i populationen. Der er i så fald tale om statistisk repræsentativitet. Man kan på den anden side tilstræbe at opnå informationer fra et udvalg af talspersoner, som belyser de vigtigste sider af problemstillingen. Der er da tale om et teoretisk begrundet udvalg af repræsentanter. Vi vil først betragte statistiske udvalg og derefter teoretiske. Med mindre vi har adgang til en hel folketælling (census), må vi nøjes med at bygge undersøgelsen på et udsnit af populationen. Dette udsnit kan være tilrettelagt som en stikprøve. Udvalgets størrelse afbalancerer et valg mellem bredde og dybde. Vi kan med de begrænsede midler opnå dyb indsigt i meningerne i et lille udvalg eller få et mere overfladisk kendskab til et stort udvalg. Ved udvælgelsen søger man at opnå repræsentativitet, så stikprøvens fordeling afspejler populationens. Man har undertiden adgang til et register over populationens enheder, som man kan foretage en stikprøve ud fra (sampling frame). Ofte må man foretage et udvalg uden et register. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis vi ønsker at foretage et udvalg af skolefester i løbet af et år i Nordjyllands Amt med henblik på at foretage observationer. Man ved ikke på forhånd, hvilke fester der vil blive. Men man kan foretage et 29

udvalg ved at beslutte, at man vil se nærmere på hver 10. af de fester, der hen ad vejen bliver annonceret. For at sikre, at undersøgelsens resultater er repræsentative, er det ikke tilstrækkeligt, at vi foretager en repræsentativ stikprøve fra populationen. Det kan være forskelle mellem det tilsigtede og det realiserede udvalg i undersøgelsen. Hvis udvalget fordeler sig anderledes end populationen, taler man om skævhed 12. Resultaterne kan blive skæve på grund af bortfald: at vi ikke får kontakt med alle de udvalgte, eller at de ikke vil medvirke. Hvis der er en systematisk afvigelse 13 i bortfaldet, så personer med bestemte kendetegn ikke inddrages, bliver resultaterne ikke repræsentative. I forbindelse med populationen fastlægges også undersøgelsens enhed det kan være en person, en skole, en fest eller andet. Analysen skal bygge på denne enhed; men af praktiske grunde kan det være nødvendigt at benytte andre enheder ved udvælgelsen. Det er derfor vigtigt at afstemme analysens og udvælgelsens enhed. Hvis analysens enhed er en person, men vi udvælger telefonnumre, må vi korrigere for, at nogle har ingen, mens andre har flere numre, og nogle numre dækker over en stor husstand. Hvis ikke alle enheder i analysen har samme sandsynlighed for at blive valgt, bliver udvalget ikke repræsentativt og konklusionerne dermed skæve. Den teoretisk ideale population Den teoretisk relevante enhed Det tilsigtede udvalg for undersøgelsen (stikprøve) Enhed for udvælgelsen Det realiserede udvalg for undersøgelsen Undersøgelsens praktiske enhed I en undersøgelse af rusmidler kan populationen af praktiske grunde blive afgrænset til Aalborg kommune, år 2005 og de, der pr. 1.1.2002 var mellem 14 og 18 år. Undersøgelsen kunne søge efter en sammenhæng, som man forventer har generel karakter - som unge, der begynder at drikke spiritus, før de er 13 år har stor sandsynlighed for senere at blive brugere af illegale rusmidler, eller piger har gennemgående et lavere forbrug af rusmidler end drenge. En anden mulighed består i at begrænse undersøgelsen 12 Kaldes også bias. 13 Kaldes også selektion. 30

til de unge ved en techno-rave fest i Pandrup, sommeren 2002, discoparty. Her lægger undersøgelsen kun op til at studere den bestemte begivenhed. Sandsynlighedsudvalg Hvis vi udvælger med samme sandsynlighed for alle enheder, som i et lotteri, er usikkerheden i udvalget statistisk kortlagt. De resultater, som stikprøven viser, kan dels tilskrives fordelingen i populationen og dels tilfældigheder ved udvælgelsen. Vi kan foretage et skøn for, hvor store afvigelser fra populationen, der vil forekomme med stikprøver af en bestemt størrelse. Jo større stikprøven er, desto mere sandsynligt er det, at fordelingen svarer til populationens. Den generelle regel er, at den tilfældige usikkerhed ved stikprøver halveres, når stikprøvens størrelse firedobles. 14 Hvis vi for eksempel i en undersøgelse af 200 skolebørn på 13-15 år finder, at 20 drenge siger, at de prøvet hash mod fem piger, melder der sig en række spørgsmål. For det første om der er lige mange piger og drenge på de pågældende skoler. For det andet om alle elever har samme sandsynlighed for at blive udvalgt. Hvis der er tale om en tilfældig stikprøve, må vi overveje, om det er sandsynligt at få en forskel så stor som mellem henholdsvis 20% af drengene og 5% af pigerne i to stikprøver på 100 personer hver. Det kan afgøres ved at foretage en statistisk test. Den udtrykker, om det er usandsynligt, at resultatet er fremkommet ved en tilfældighed, hvis der ikke var nogen forskel på de to køn i populationen. Antagelsen om, at der ikke er forskel kaldes testets nul-hypotese, og den er udgangspunkt for de statistiske beregninger. Hvis vi ikke har nogen forhåndsantagelse at bygge på, kunne vi foretage et statistisk skøn 15 over, hvor populationens værdi må formodes at ligge, når der tages højde for stikprøvens usikkerhedsmoment. Vi har fundet, at 25 ud af alle 200 har prøvet hash eller 12,5% af hele udvalget. Ved hjælp af statistiske modeller kan vi beregne, hvordan en stor mængde resultater fra tilfældige stikprøver på 200 med den korrekte værdi på 12,5% vil fordele sig. Dette kan benyttes til at afgrænse et sikkerhedsinterval 16 for resultaterne. For eksempel kan vi beregne et sikkerhedsin- 14 Det afhænger også af, om vi udtrækker fra en stor eller lille population. 15 Også kaldet estimat. 16 Også kaldet konfidenstinterval. 31

terval, der kan sikre, at den korrekte værdi ligger indenfor grænserne ved 95 ud af 100 stikprøver. MULD-Rapport Nr. 1, Unges livsstil og dagligdag 2000, fra Sundhedsstyrelsen: "...Metoden, der blev anbefalet af CPR-registret som standardprocedure for randomiseret udtræk, bestod i, at alle, der pr. 1/11/2000 var 16-20 år blev udtrukket. Heraf blev alle, der havde fødselsdag den 12. i en måned udtrukket. Udtrækket gav et samlet udtræk på ca. 3.600 personer... Af disse 3.600 valgte vi at sende breve til 3.048. Disse 3.048 blev udvalgt ved at lade SAS (et statistikprogram, OR) generere 3.600 tilfældige tale med en tilfældig tal generator. De 3.048 største af disse tilfældig tal blev brugt som inkluderingskriterium... Skemaerne blev udsendt den første uge i oktober 2000. Der blev anført 16 dages svarfrist. Ved udløb af svarfristen havde 1.421 besvaret spørgeskemaet. I slutningen af november blev der udsendt et personligt brev til de ca. 53% af stikprøven, der ikke havde svaret ved den første tidsfrists udløb. Der blev ikke vedlagt nyt spørgeskema i første rykker. Den første rykker gav ca. 270 spørgeskemaer yderligere. Det blev besluttet at udsende et ekstra spørgeskema til dem, der ikke havde svaret på 15/12. Ca. 1.300 spørgeskemaer blev udsendt medio december med en svarfrist frem til 31/12/2000. Pr. 5/1/2001 var der returneret 2.014 spørgeskemaer. Den 6/1/2001 blev der udført en frafaldsundersøgelse, hvor der blev ringet rundt til ca. 650 unge, som ikke havde returneret skemaet. Udover frafaldsundersøgelsens 122 besvarelser resulterede rundringningen i yderligere 39 returnerede udfyldte skemaer... Det var muligt at komme i kontakt med ca. 200 unge. Blandt disse ønskede 122 at gennemføre et interview om, hvorfor de ikke ønskede at deltage i undersøgelsen... Der blev stillet 10 udvalgte spørgsmål fra spørgeskemaet... Opsummerende viser frafaldsundersøgelsen, at sundhedsadfærd og trivsel er anderledes i frafaldsgruppen sammenlignet med dem, der besvarede spørgeskemaet, det er blot vanskeligt at se et konsistent mønster... I frafaldet er der flere dagligrygere, til gengæld er der færre drenge i frafaldsgruppen, der har prøvet hash/narko (37,6% i stikprøven mod 28,4% blandt frafaldsgruppen) og frafaldet har lidt 32

flere trivselsproblemer (29,6% mod 26,4%)... Hos pigerne er der store forskelle hvad trivslen angår, 27.8% af frafaldet har trivselsproblemer, der vanskeliggør daglige gøremål, mod hele 43,5% i stikprøven..." (s. 57-58) Man kan opnå en sikrere stikprøve, hvis man kan udnytte oplysninger om populationen, som er relevante for undersøgelsens problemstilling. Vi ved således fra tidligere undersøgelser, at rusmiddelforbruget er lavere blandt piger end blandt drenge. Stikprøven vil blive sikrere, hvis vi først opdeler 17 populationen efter køn, og derefter udvælger stikprøven tilfældigt blandt henholdsvis drengene og pigerne. I de tilfælde, hvor man ikke har et samlet register over alle populationens enheder, kan man også anvende en lagdeling for at sikre en repræsentativ stikprøve. I forbindelse med Ecstasy-undersøgelsen var der ikke adgang til et register over alle 16-19 årige i amtet. Der fandtes til gengæld en oversigt over klasserne ved amtets ungdomsuddannelser. Dette indebar, at populationen måtte bestemmes som de unge, der var tilknyttet en af amtets ungdomsuddannelser. Vi kan danne en repræsentativ stikprøve af disse unge ved at vælge et udsnit af skoleklasser. Udvælgelsens enhed er en klasse, men analysens enhed er en skoleelev. Ved denne fremgangsmåde forudsættes det, at hver af de unge er tilknyttet en og kun en klasse. Fra: De unge og rusmidlerne. Holdninger til og forbrug af rusmidler. En undersøgelse med særlig henblik på ecstasy blandt de 16-19 årige på ungdomsuddannelser i Nordjyllands Amt. Den valgte tilgang kombineret med strategien om at opsøge udvalgte klasser og bede alle elever i klassen besvare spørgeskemaet medførte et design for udvælgelse af svarpersoner, som i tekniske termer kan betegnes en tilfældig udtrækning af klynger inden for fastlagte strata. Det valgte sampledesign sikrer, at der både kan laves analyser mht. uddannelsestype og urbanisering, og at resultaterne via en vægtning kan generaliseres til 16-19 årige på ungdomsuddannelserne i Nordjyllands Amt. Konkret er udvælgelsen af svarpersoner foregået på følgende måde: 17 stratificerer. 33

Klasserne på ungdomsuddannelserne i Nordjyllands Amt blev opdelt i strata efter uddannelse og urbaniseringsgraden i den by, hvor uddannelsesstedet er placeret... Et eksempel på et stratum er "sproglige gymnasier i Aalborg". Antallet af elever i de enkelte klasser er næsten ens inden for de valgte strata, og den valgte stratificering løser således samtidig stikprøveproblemerne i forbindelse med, at klassestørrelsen varierer en del mellem de forskellige uddannelsesretninger. Forskelle i klassestørrelserne betyder nemlig, at de enkelte elevers chance for at blive udtrukket via klassen til spørgeskemaundersøgelsen er forskellig. Elever i store klasser har ved en sådan udtrækning mindre chance for at blive udtrukket end elever i mindre klasser. Dette ville have medført problemer med stikprøveusikkerheden ved generalisering af resultaterne fra undersøgelsen. Men da antallet af elever i de enkelte klasser er næsten ens inden for et stratum, har alle elever i hvert stratum næsten samme chance for at blive udtrukket ved en tilfældig udtrækning af klassen. Inden for hvert stratum er de enkelte klasser fra de forskellige uddannelsessteder nummereret fortløbende (for hvert uddannelsessted med de laveste klassetrin først), herefter er der tilfældigt (ved hjælp af systematisk udvælgelse) udvalgt et antal klasser med et forventet antal på i alt mindst 50 elever. Anvendelsen af den systematiske udvælgelse sikrer her for det første, at der udvælges klasser fra forskellige uddannelsessteder og for det andet, at der udvælges klasser på forskellige klassetrin. Det sidste skyldes, at der som hovedregel ikke er lige mange klasser på de forskellige uddannelsessteder inden for et stratum. Ved sikringen af et minimum antal elever i hvert stratum bliver nogle uddannelsestyper og -miljøer overrepræsenterede og andre underrepræsenterede i undersøgelsen. Dette tages der højde for ved vægtning af resultaterne. Ofte kan man ikke udvælge fra et register over alle enheder i populationen. Det er imidlertid under visse betingelser muligt at opnå en repræsentativ stikprøve. Det gælder således, hvis det er muligt at opdele populationen i klynger, eller en dækkende mosaik af heterogene grupper, som man kan foretage udvælgelsen fra. Hver 34

enhed i undersøgelsen skal kunne henføres til en enkelt klynge. Det er idealet, at klyngerne dannes, så de hver for sig udgør en miniudgave af populationen. Man stræber imod, at klyngerne er bredt sammensat med hensyn til undersøgelsens kendetegn. Man udvælger nogle af klyngerne tilfældigt. Derpå kan man enten undersøge alle enheder i de udtrukne klynger, eller man kan kortlægge enhederne i de udvalgte klynger og foretage en tilfældig stikprøve indenfor hver af dem. Med opdelingen efter køn søgte vi at danne lag, der hver for sig var ensartede men indbyrdes forskellige med hensyn til undersøgelsens kendetegn. Med opdelingen på klynger søger man derimod at i opdele landet i områder, der hver for sig er broget sammensat, men indbyrdes ligner hinanden og landsgennemsnittet for undersøgelsens kendetegn. I visse tilfælde må man opgive at sikre tilfældighed i udvælgelsen. En meget anvendt nødløsning består i at opstille en liste over populationens sammensætning på relevante, kendte kendetegn. Man kan således ud fra de officielle statistikker have oplysninger om populationens sammensætning på køn, alder og geografi. Denne oplysning kan man udnytte ved at opstille kvoter for udvalget, så dets sammensætning på netop disse kendetegn svarer til populationens. Det kan således være hensigtsmæssigt at opdele på boligkvarterer med mange eller få muslimske unge til en lagdelt udvælgelse men ikke til en klyngeudvælgelse. Den praktiske udvælgelse består i at opsøge informanter systematisk, så kvoterne efterhånden opfyldes. Det kan indebære, at en interviewer bliver pålagt at finde frem til to piger på 18 år, som bor i Hobro. Problemet ved en sådan kvotaudvælgelse er, at den ikke er tilfældig. Der kan være en skjult tendens i, hvilke typer af unge piger på 18 år i Hobro, som intervieweren opnår kontakt med. Hvis det er tilfældet, bliver udvalget ikke repræsentativt med hensyn til undersøgelsens kendetegn. Systematiske udvalg Også selvom det ikke er målet at lave en statistisk repræsentativ undersøgelse, bør udvælgelsen være reflekteret. Således bør man også ved kvalitative undersøgelser notere og begrunde, hvorfor man opsøger de bestemte informanter, og hvilke informanter, der ikke vil deltage. Der er ellers en risiko for, at man kommer til at overse skævheder i materialet. Noterer man ikke udvælgelsen og bortfaldet, kan 35

man glemme, hvorfor det i feltarbejdet forekom vigtigt at få informationer fra lige netop den dørmand eller bartender om de unge og rusmidler. Den letteste form for udvælgelse foretages ud fra bekvemmelighed, hvor man simpelt hen vælger dem, der er lettest at få adgang til. Det er en form for udvælgelse, som hverken er systematisk, kontrollerbar eller reflekteret. Det er ikke til at gennemskue, om der er skjult en bestemt tendens ved udvælgelsen, så bestemte erfaringer og synspunkter bliver overset og overhørt. Forskeren vil have lettere ved at komme i kontakt med nogle typer af personer end andre. Dette kan bevidst eller ubevidst medføre, at undersøgelsen præges af bestemte typer, som har særlige erfaringer eller meninger om emnet. Det kan for eksempel være tilfældet, at vi i en undersøgelse af unges festvaner har lettest ved at få udtalelser fra de mest åbne unge, medens vi overser de generte og tilbageholdende. Undertiden er det ikke forskeren, der udvælger informanterne, men de melder sig selv som deltagere i undersøgelsen 18. Dette kan forekomme, når en forsker ser sig nødt til at annoncere efter informanter med særlige kendetegn. Der er naturligvis en iboende tendens til, at bestemte typer af personer melder sig på denne måde. Dette udgør et alvorligt problem, med mindre forskeren er opmærksom på tendensen og tager udtrykkeligt forbehold over for den i undersøgelsens konklusion. Man kunne opnå et teoretisk udvalg ved at udpege de typer, grupper eller cases, som er særligt relevante for at belyse teorien. Dette fører til en systematisk, begrundet og kontrollerbar udvælgelse. Undersøgelsens grundlag bliver ikke statistisk repræsentativt, men det er kun et problem, hvis man faktisk ønsker at udvalget skal afspejle populationens sammensætning. Mange sociologiske problemstillinger sigter på at opnå et teoretisk dækkende udvalg snarere end et statistisk repræsentativt. Det store problem ved teoretiske udvalg er ikke, at de er statistisk skæve, men derimod at man har udeladt relevante varianter, fordi man ikke var opmærksom på dem i udvælgelsesprocessen. Udvalgets størrelse afhænger af, om hvor mange aspekter, som problemstillingen rummer. Disse aspekter må belyses ved sammenligninger. Derfor skal der betydeligt flere informanter til for at belyse en kompleks end en enkel problemstilling. 18 self-selection. 36

Undertiden ønsker vi at inddrage alle i et miljø, der ikke er klart afgrænset, og hvor der ikke findes en liste over medlemmerne. I sådanne tilfælde kan vi benytte en sneboldteknik. Udvælgelsen foregår på en måde, der minder om at rulle en lille snebold op til en stor kugle. Man kan for eksempel ønske at inddrage stampublikummet på et bestemt diskotek. Det kunne gøres ved at bede den første stamgæst, man træffer, om at nævne alle dem, man kender. De kontaktes efterhånden. Man beder hver af de nævnte om også at nævne alle de stamgæster, som de kender til. I begyndelsen udvides listen med nye navne, men efterhånden dukker der ikke flere nye navne op. Så må man gå ud fra, at listen er dækkende. Eksempel: Rapporten Unges brug af illegale rusmidler - en kvantitativ undersøgelse bygger på en snebold-rekruttering. På første trin udvælges nogle nøglepersoner, som formodes at have kontakter til personer, der har kendskab til festmiljøet og ungdomskulturen, som en disco-manager og en amtskonsulent. Disse nøglepersoner leder videre til informanter, som her et mere direkte kendskab til miljøerne. Således henviser disco-manageren til en dørmand, og amtskonsulenten til dels en skolevejleder, dels en person, som er aktiv i bekæmpelse af illegale rusmidler blandt unge. Dørmanden fører videre til en weekend-bruger. Skolevejlederen skaber kontakt til en elev, som bruger illegale rusmidler. Aktivisten leder videre til en elev, der har brugt rusmidler tidligere. Således udvides kontaktfladen gradvist fra den oprindelige kerne til unge, der selv har et brugerforhold til rusmidler. Efterhånden som alle relevante typer er inddraget i materialet, kan udvælgelsen afrundes (se side 10 i rapporten). Det er ikke altid, at problemstillingen fokuserer på det gennemsnitlige eller typiske mønster. Undertiden søger vi snarere at beskrive teoretiske ydertilfælde i form af personer, der må formodes at afvige fra det almindelige mønster. Til denne form for undersøgelser er det ikke hensigten, at materialet skal være statistisk repræsentativt, men at det er dækkende. Det er således ikke væsentligt at inddrage mange gennemsnitspersoner i undersøgelsen. Det er vigtigere at sikre, at man inddrager personer, der repræsenterer interessante ydertilfælde. Udvælgelsen er ikke endegyldigt fastlagt på forhånd. Man vælger personer, som formodentlig har noget vigtigt at 37

tilføje til analysens billede. Undervejs i analysen opdager man måske, at der er behov for at inddrage nye typer af informanter. Når man har fået alle de vigtigste typer med, har man informanter nok, og når man har hørt en overensstemmende beretning flere gange, er det aspekt dækket ind. På et tidspunkt oplever man, at undersøgelsen er mættet, fordi man dækker hele dens spektrum. I vort eksempel kunne man begynde med at tale med en hash-bruger; opdager man, at ecstasy-brugere er en helt anden type, må vi supplere med det; og hvis det yderligere viser sig, at brugere af hårde stoffer tilsyneladende er helt anderledes, må vi yderligere supplere med det. Til sidst har vi dækket typerne af rusmiddelbrugere ind. En stikprøveudvælgelse kan ikke kun benyttes til at foretage skøn over fordelingens typiske værdi. Det er muligt at tage udgangspunkt i stikprøven for at udpege de teoretisk interessante tilfælde i materialet. I Ecstasy-undersøgelsen er det muligt at foretage en teoretisk udvælgelse af unge, der regelmæssigt bruger ecstasy, og derpå læse deres skemaer grundigt, som udtryk for individuelle livsforløb. Dermed kan der dannes en eller flere typer af ecstasy-brugere, som har et karakteristisk forbrugsmønster. Udvælgelsen peger på et udvalg, som forskeren gerne vil opnå informationer fra. I praksis vil der forekomme et bortfald. Det kan skyldes, at man ikke kan identificere de udvalgte enheder, at man ikke kan kontakte dem, eller at de ikke kan eller vil give oplysninger til undersøgelsen. Hvis bortfaldet er skævt, bliver konklusionerne misvisende. Problemet gælder bortfaldets sammensætning snarere end dets størrelse. Det kan for eksempel give et skævt billede af ungdommens forhold til rusmidler, hvis man af ikke opnår kontakt med unge, der har muslimsk baggrund 19. For at korrigere en sådan skævhed, er det en forudsætning, at man har opnået kontakt med i hvert fald nogle informanter fra de pågældende kategorier. Når der er 19 Det giver et tilsvarende problem, hvis vi mangler kontakt med unge, der er dealere af illegale rusmidler. Spørgsmålet er, det realiserede udvalg svarer til populationen. 38

konstateret visse skævheder i bortfaldet i forbindelse med et statistisk udvalg, benytter man ofte en vejning, for at korrigere for skævheden i det indsamlede materiale. Dette foregår ved at opdele undersøgelsens materiale efter kendetegn, der er kontrollerbare og relevante. Det kan for eksempel være en opdeling efter køn og uddannelsesretning. Hvis man skulle have svar fra 20 unge mænd på produktionsskolerne, men af tilfældige grunde kun fik svar fra 10, er en nødløsning, at man dublerer de 10 svar. Dette kunne gøres ved at kopiere de 10 skemaer, og indtaste svarene i datamatricen. Det kunne også gøres ved at lade programmet gange de pågældende skemaer med 2. Hvis andelen af unge kvinder på sproglige gymnasieklasser i populationen er 5%, mens de udgør 7% i udvalget, kan man på tilsvarende måde nedregne disse svar med faktoren 5/7. Når alle de omregnede tal lægges sammen, vil det samlede skøn være mere korrekt. Forudsætningen for en sådan vejning er, at de personer, der har deltaget i undersøgelsen ligner de personer, der mangler indenfor den kategori, man vejer op på. Hvis der har foregået en systematisk selektion, så det eksempelvis er de unge med særlige rusmiddelproblemer, der ikke vil deltage, kan vejningen ikke sikre et korrekt helhedsindtryk. 39

40

Kapitel V: Hvordan kan vi genbruge eksisterende oplysninger? Forstudier Det er altid hensigtsmæssigt at indlede et nyt projekt med at lave en status over, hvad man i forvejen ved om emnet fra tidligere undersøgelser om emnet indenfor landet og i udlandet. Det omfatter desuden at sætte sig ind i, hvilke undersøgelser der er foretaget indenfor emner, der grænser op til problemstillingen. Der som regel være en lang række forstudier om tilsvarende emner. Det kan imidlertid være vanskeligt at finde dem, for det er meget tænkeligt at de findes i særlige rapporter, der ikke er offentliggjort i bogform. Fremlæggelsen af de tidligere studier om emnet kan hjælpe projektgruppen til at fokusere på de uklarheder, svagheder eller huller, de finder i de tidligere undersøgelser. Dermed bliver det klarere, hvordan den nye undersøgelse kan supplere eller korrigere den foreliggende viden om emnet, både for projektgruppen og rapportens læsere. Forstudierne kan præcisere problemstillingen, ved at gøre det tydeligere, hvad den foreliggende viden om emnet besvarer og hvilke problemer, der er ubesvarede. Forstudierne kan begrunde, hvilke grupper eller personer, det er særligt interessant at fokusere på i den nye undersøgelse, og dermed danne grundlag for et systematisk udvalg. Studier af tidligere undersøgelser kan give grundlag for at udvikle teoretiske begreber og kategorier. Ved at studerede tidligere undersøgelser kan man få et indtryk af målgruppens sprogbrug om emnet, hvilket er en stor hjælp, hvis man skal formulere spørgsmål. Vil man studere et bestemt felt eller område, kan de foreliggende undersøgelser benyttes til at skønne over den nye undersøgelses generaliserbarhed. For eksempel kan forundersøgelser af de unges brug af rusmidler landet over give et indtryk af, om der er store forskelle mellem de forskellige regioner, og dermed om en opfølgende lokal undersøgelse i Nordjyllands Amt vil give resultater, der afviger fra det landstypiske. Forstudier af de foreliggende materialer kan endelig benyttes som kontrolgrundlag for den nye undersøgelses resultater. Genbrug Inden man overvejer at indsamle nye oplysninger, bør man overveje mulighederne for at genbruge foreliggende materialer. Det er muligt, at de gemmer informationer, som er relevante, men som har været overset, eller som ikke har været analyse- 41

ret ud fra den nye undersøgelses perspektiv. Det er ressource-besparende at bruge oplysninger, som allerede foreligger, men der kan også være problemer forbundet med det. Oplysningerne vil som regel være indsamlet ud fra et andet sigte og formål end den nye undersøgelses. Desuden kan det være vanskeligt at vurdere materialets kvalitet, med mindre der foreligger en meget grundig afrapportering af undersøgelsens metode. Som eksempel kan man vælge at se nærmere på de undersøgelsesmaterialer om unges forhold til rusmidler, der allerede findes. Det er meget tænkeligt, at rapporten ikke dækker hele materialet og alle dets analysemuligheder. Det kan til gengæld være et problem, at man ved genbrug er henvist til færdige spørgsmål og kategorier. Den nye undersøgelse ville muligvis stille andre spørgsmål eller benytte andre kategorier. Der er visse muligheder for at omkode materialet, men i alt væsentligt må man bruge materialet, som det forefindes. Hvis resultaterne fra flere undersøgelser skal passes sammen, må der foretages en overordnet analyse 20, som afvejer og sammenfatter resultaterne. Derved opnår man mere generelle resultater. Hvis man kan lægge en række stikprøver sammen kan man opnå et samlet skøn, der er sikrere end de enkelte stikprøvers. Hvis man kan sammensætte en række lokalundersøgelser er det muligt at opnå et dækkende billede af forholdene i landet som helhed. Hvis man genfinder i en række case-studier, der er foretaget under forskellige vilkår, genfinder de samme tendenser, er der god grund til at formode, at disse tendenser har generel gyldighed. Man kan imidlertid ikke uden videre sammenkæde forskellige undersøgelser. Man må først overveje, hvilken betydning forskelle i udvælgelse og spørge- eller observationsteknik kan have. Man må desuden overveje, hvordan oplysningerne skal vægtes i forhold til hinanden. Undersøgelserne kan hvile på grundlag, der er forskelligt i materialets omfang og sikkerhed. Genbrug kræver kontrol af oplysningernes gyldighed og pålidelighed, adgang til oplysningerne og refleksion over hvordan brugen formes af problemstilling og teorivalg. De tilgængelige materialer foreligger for os som givne kendsgerninger, som vi ikke vilkårligt kan ændre på eller omfortolke. Det betyder ikke, at vi skal betragte dem som objektive data. De er skabt af mennesker og de bliver fastholdt og videreført af mennesker. Vi må derfor overveje, hvem har fremstillet og bevaret oplys- 20 meta-analyse 42

ningerne, hvordan og hvorfor? Det materiale, vi kan få adgang til, kan være bestemt af bestemte sorteringsprocesser. Der kan være en tendens i materialets udvælgelse, som medfører, at bestemte interesser, synspunkter eller erfaringer kommer særligt tydeligt frem. Man må derfor overveje, om der er en skjult dagsorden gemt i sorteringen af oplysningerne. I forbindelse med et materiale om rusmidler må man spørge sig selv, om det i kraft af sorteringsprocesserne giver udtryk for er en bestemt ungdomspolitik eller rusmiddelpolitik. Man må samtidig spørge til, hvilke synspunkter eller personer som kommer ikke frem i materialet? Dokumenter Dokumenter kan opfattes bredt som enhver symbolladet genstand, som er fremstillet ved eller formet gennem menneskelig handling: fotos, billetter, penge, ejendele, affald. Dokumenter har for det meste visuel karakter, men kan også være auditive, som musik og lydbånd. I snævrere betydning er dokumenter skriftlige udtryk for menneskelige erfaringer, som breve, dagbøger, aviser. Dokumenter kan opdeles efter deres producent. Dette indebærer, at se på, hvem der har frembragt dem. De kan være fremstillet af en enkelt person, af en uformel gruppe, eller af en formel organisation eller institution. Man kan desuden opdele dokumenterne efter deres offentlighed, altså hvem de henvender sig til. Visse dokumenter er kun beregnet på en bestemt læser, som et brev. Andre sigter på at en særlig gruppe eller kategori skal læse dem. Atter andre sigter på en bred og diffus offentlighed. Man kan opdele dokumenter efter, hvordan de formidles, eller hvilke medier, de anvender. Disse opdelinger fortæller, hvem der søger at formidle budskabet, hvem, der er målgruppen, og hvordan formidlingen foregår. 43

Sociologiske kilder: Dokumenter Fiktive Faktuelle Officielle: Love, forordninger Private Massemedier Statistikker I forbindelse med sociologiske analyser af indholdet, kan det være hensigtsmæssigt at opdele dokumenter efter, hvilken relation de udtrykker til samfundslivet. Det kan være hensigtsmæssigt at opdele dokumenter efter om de forholder sig fiktivt, abstrakt eller konkret til samfundslivet. Romaner er eksempler på fiktive dokumenter. De skildrer ikke den virkelige, sociale verden, men udspringer af forfatterens fantasi. Det betyder imidlertid ikke, at fiktioner er uden relevans for samfundsvidenskaben. Fiktive skildringer kan være en udmærket kilde til at forstå forfatterens syn på det givne samfund, og visse forfatteres fantasier kan sætte sig spor i læsernes samfundssyn, og præge deres sociale handlinger. For eksempel har forfattere som Charles Dickens, Jeppe Åkjær og Hans Kirk gennem deres digtning romaner beskrevet de fattiges vilkår i deres samfund, på en så indfølt måde, at den vakte en solidarisk protest blandt læserne. En anden, væsentlig genre er de utopiske romaner, som beskriver ikke-eksisterende idealsamfund. De fortæller både noget om forfatterens værdier og syn på det eksisterende samfund. Også de utopiske romaner har sat spor i samfundstænkningen. Utopien overvejer, hvilke andre samfundsformer, der er mulige. De faktuelle skildringer kan rubriceres efter, hvor tæt forfatteren er på de begivenheder, der skildres. Der kan være tale om førstehåndsberetninger, hvor forfatteren selv var til stede ved begivenheden, eller om andenhåndsberetninger, hvor forfatteren gengiver andres fremstillinger. Der kan desuden være tale om spontane øjebliksskildringer, hvor forfatteren beretter umiddelbart efter begivenheden, eller om reflekterede erindringer, hvor forfatteren har fået begivenheden på afstand og bearbejdet den i bevidstheden. 44

Ved analysen af dokumenter må man vurdere deres ægthed og troværdighed. Det indebærer, at vurdere om de er det, de giver sig ud for. Således kan et manuskript være anført som en ung stofmisbrugers dagbog, men en kildevurdering kan afsløre, at der er tale om en fiktiv fremstilling, skrevet af en informationsmedarbejder. Vurderingen beror både på objektive omstændigheder og på dokumentets stil og indhold. De officielle dokumenter er udformet for en organisation eller institution, og de viser dens ansigt udadtil. Dette indebærer, at visse relevante informationer ikke kommer til udtryk i dem. De kan således ikke skildre funktionærernes private opfattelser og oplevelser, men må gengive den ansvarlige, anonyme ledelses synspunkter. Officielle dokumenter er derfor som regel affattet i et anonymt man -sprog. Love og forordninger er en væsentlig sociologisk kilde. De udtrykker samfundets officielle regler. De kan fortælle om, hvilke normbrud, man finder det påkrævet at regulere. Man skal være opmærksom på, at sådanne regler ikke nødvendigvis følges efter deres umiddelbare pålydende. Sociologien fokuserer ofte på studier af de uofficielle normer, som findes indenfor sociale grupper. Baggrunden for disse normer udgøres af et kompleks af officielle love, forordninger og vedtægter. Statsmagten kan i modsætning til de sociale grupper sætte sanktioner ind, hvis reglerne overtrædes. Det er således relevant for eksemplet at betragte de love, der regulerer unges adgang til og brug af rusmidler. De omfatter især Lov om euforiserende stoffer, af 1. 10.1986 med ændring fra 11.12.1996. Den overlader til indenrigs- og boligministeren at bestemme, hvilke stoffer, som efter internationale vedtægter eller efter sundhedsstyrelsens skøn frembyder ganske særlig fare på grund af deres euforiserende egenskaber, og derfor kun må anvendes i medicinsk eller videnskabelig øjemed. En bekendtgørelse nr. 305 af 16.5.2002 redegør detaljeret for hvornår stoffer regnes med. Således regnes tilberedninger, hvor der indgår højst 0,1% kokain i blanding med andre terapeutisk aktive stoffer ikke med. Et cirkulære af 15.7.1969 omhandler, hvordan besiddelse af euforiserende stoffer skal retsforfølges, herunder om besiddelse af stoffer til eget brug. I forhold til eksemplet er der særlig grund til at hæfte sig ved ændring til lov 411 af 26.6.1998 i Lov om foranstaltninger mod alkoholmisbrug, der i 2a siger: 45

Alkoholholdige drikkevarer må ikke sælges til børn under 15 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg. Stk 2. For overtrædelse af stk.1 straffes butiksindehaveren med bøde. Bestemmelsen i straffelovens 23 finder ikke anvendelse. Stk.3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Bemærkningerne til lovforslaget anfører de officielle begrundelser, som der kan henvises til i en eventuel retssag. Bemærkningerne siger blandt andet: Undersøgelser har bekræftet, at danske børn og unge efterhånden har et ganske stort forbrug af alkohol - også set i et europæisk perspektiv. Det må anses for at være en meget betænkelig og uholdbar udviklingstendens... Regeringen finder derfor, at der i den nuværende situation er behov for en forstærket forebyggende indsats overfor børns brug af alkohol. Med lovforslaget lægger regeringen op til at indføre et fuldstændigt forbud mod, at der fra detailhandelsbutikker sælges nogen form for alkohol til børn under 15 år... Befolkningens holdning til indførelse af en aldersgrænse for salg af alkohol fra butikker til unge er i december måned 1997 blevet belyst ved en Gallupundersøgelse, hvor godt 2100 personer er blevet stillet spørgsmålet, om det efter deres mening er en god eller dårlig ide at forbyde butikssalg af alkohol, dvs. øl, vin og spiritus til børn under 15 år. 68 procent svarede, at det er en god ide, 30 procent svarede, at det er en dårlig ide og 2 procent svarede ved ikke... Mange unge og børn helt ned til 12-13 års alderen har i dag et alkoholforbrug, som må betegnes som foruroligende højt. F.eks. viste en undersøgelse fra 1995 (Sabroe og Fonager) blandt elever i 9. klasse, at hele 17 procent måtte betegnes som storbrugere af alkohol. Undersøgelsen definerede storbrugere som unge, der havde et gennemsnitligt forbrug på over 21 genstande eller havde været fuld 6 gange eller flere den sidste måned eller mere end 5 gange den sidste måned havde drukket 5 eller flere genstande på en dag. 4 ud af 5 af disse storbrugere var begyndt at drikke alkohol som 12-årige eller yngre, og de klarede sig dårligere i skolen end deres kammerater. 46

Ved en sociologisk analyse kunne man hæfte sig ved, hvorfor det er blevet aktuelt at indføre en sådan lov. Desuden kunne man spørge til, hvordan den praktiseres. Dette omfatter blandt andet at undersøge, om butiksindehaverne er opmærksom på den, og om der overhovedet rejses tiltaler ud fra den. Restaurationsloven indeholder tilsvarende regler om forbud mod udskænkning af alkohol til unge under 18 år, men de anvendes sjældent i praksis, og i de tilfælde, hvor der fældes dom, er bøderne beskedne. En forudsætning for anvendelse af dokumenter er, at man får kendskab til materialets eksistens, og hvor man kan få adgang til det. Undertiden kræver det en særlig tilladelse at komme til at se materialet. De private dokumenter kan skildre livshistorier, som beretter om, hvordan et menneske selv opfatter sit livsforløb eller en fase af det. De vil typisk være bygget op om mærke-begivenheder, som markerer en fase i livsforløbet. Sådanne kilder forudsætter kendskab til en historisk baggrund, som forfatteren tager for givet. Det er derfor påkrævet at supplere læsningen af kilderne med historiske oversigter. Kilderne kan være memoirer, der fremstiller livsforløbet med henblik på publicering. Den form for kilder er præget af efterrationaliseringer og en bevidst udvælgelse af stoffet. Dagbøger er (som genre) kun skrevet for forfatteren selv. Fremstillingen fokuserer på personens umiddelbare oplevelser og følelser, snarere end på den sociale kontekst, som omrammer begivenhederne. De kan imidlertid være af værdi som sociologisk kilde til at skildre personens hverdagsliv og sociale horisont. Breve er undertiden benyttet som sociologisk kildemateriale. Rejseberetninger fra udvandrede personer til familien derhjemme fortæller dels om de nye vilkår og dels om betingelserne i forfatterens oprindelige miljø. Også i forbindelse med breve må man være opmærksom på, at der kan være forhold, de ikke kan eller vil beskrive. Private fotografier eller videofilm kan også benyttes som sociologisk kildemateriale, ikke mindst hvis de følges op af forklaringer på, hvorfor de er optaget. Private dokumenter kan således benyttes til at belyse visse unges forhold til rusmidler. For eksempel kan breve hjem fra ungdomsrejser fortælle en del om de unges normbrud, når de kommer i en situation, hvor de sædvanlige kontrolrammer løsnes. En beskrivelse af livsforløbet i ungdommen fra en person, der er kommet i behandling for et forbrug af rusmidler, kan være meget sigende om bestemte subkulturer, 47

deres normer og deres gruppepres. Både beretninger om fede fester og om dramatiske eller tragiske erfaringer med rusmidler kan benyttes til at danne indtryk af ungdommens forhold til rusmidlerne. Eksempel: Dette er skrevet i håb om at i forældre/unge som læser det vil tage brugen af Ecstacy alvorligt. Vi mistede i denne uge vores bedste ven. Lørdag aften den 1. juli 2000 Henrik tager i byen møder dem fra arbejdet og har det sjovt. Om morgenen tager han op til nogle venner han har og låner en bil til Ålestrup da han skal køre ud med nogle piller til de mennesker der er der. Henrik får nogle piller det vil sige at han får ca. 6 stk. det har han aldrig fået før for Henrik har ikke penge til det, så han får de rester der er tilbage... Men denne aften skulle det være anderledes og de giver ham 6 piller. Henrik bliver mærkelig af dem og vil slå på alt og alle og begynder at banke hovedet ind i alt... Han går i kramper. De får ham til bevidsthed og giver ham lidt suppe for at han skal have noget ned i maven... Men det hjælper ikke der går ikke lang tid så bliver han mere dårlig.. De kigger bare på ham - gør ikke noget, de ville ikke ringe efter en ambulance da de har så mange stoffer. Men efter 7 til 8 timer kommer der en person der er lidt normal. Og han siger at han vil ringe efter en ambulance, de andre siger nej der er masse af stoffer. Personen siger at så må de få det væk for Henrik skal på sygehuset med det samme. Søndag aften den 2. juli 2000 Henrik kommer på sygehuset og får hjertestop 2 gange...hans tilstand er kritisk og man gør alt for at han skal overleve.. Der går ikke lang tid inden han ligger i respirator og der bliver sat en masse slanger på ham.. 48

I løbet af natten bliver der lyst i hans øjne men der er ikke nogen kontakt... Mandag den 3. juli 2000 Jeg bliver ringet op fra arbejde om jeg møder, og siger at jeg har fri, det er Henrik der skal møde.. Jeg får at vide at Henrik møder ikke han er kommet på sygehuset på intensiv og har fået to gange hjertestop. Da er jeg færdig - det kunne ikke passe.. jeg går med det samme ind og vækker Karina og græder hun kan næsten ikke forstå hvad jeg siger. Da det så går op for hende også er hun helt færdig.. Vi måtte ud på sygehuset med det samme for se ham skulle vi...? Vi er tre der tager der ud Morten, Karina og jeg - vi skal vente der er lige stuegang og det vil ta ca. 30min. Vi går ind og får en smøg og sidder bare og kigger ud i luften - ingen siger noget.. Så kommer der en sygeplejerske og siger nu må vi komme derind. Karina spørger hvordan han har det og hun siger det er meget dårligt med Henrik, det eneste der var godt var, at når de lyste ham i øjnene var der kontakt. Vi skulle vide at når vi kom ind var der en masse slanger som holdt gang i hans organer. Vi går ned mod stuen da vi kommer der ned går vi alle 3 ind og kiggede ind af et vindue og begyndte at græde det kunne ikke passe at det var Henrik der lå der.. Han sagde altid noget til mig men denne gang var der stille, der gik 2 min inden jeg gik ind til ham Karina stod og holdte ham i armen og græd og Morten stod på den anden side.. Jeg kom også hen til sengen så på ham. Jeg ville ikke have dette skulle være sandt, Jeg tog om hans arm. Det eneste jeg fik sagt inden jeg gik var "Henrik vi ses snart..." Tirsdag morgen den 4. juli 2000 Karina ringer til sygehuset og spørger hvordan Henrik har det. Hun får den besked at Henrik skal ned og scannes og i dialyse så det gik ikke godt, men vi måtte gerne kigge ind til aften.. 49

Karina bliver senere ringet op af sygehuset det er en læge Henriks tilstand er blevet værre...scanningen viste at der var dannet væske i hovedet på ham og at alle hans organer er ved at ætse op af alt det skidt han har fået.. Karina fortæller os alle sammen hvordan det står til og at Henrik nok ikke overlever. Så var vi alle sammen helt færdige. Nu havde vi fået dommen det var det sidste jeg ville høre.. et spørgsmål om timer.. det passer ikke.. han er så stærk han kan godt kæmpe.. Henrik er som en lillebror for mig. Jeg forstår ikke de mennesker der var sammen med Henrik denne aften at de ikke ville ringe 112 noget før. De aner ikke hvor mange mennesker de har såret og havde de ringet med det samme havde Henrik måske været i live nu... Jeg kan ikke tilgive de mennesker der har været sammen med Henrik denne morgen.. Håber at der er nogle der lærer af at læse dette!!! De sidste ord: Henrik du vil altid være savnet og have en plads i vores hjerter.. Henrik blev 20 år... Karina, Morten og Jimse Dokumentet stammer fra Stop Ecstasy-kampagnens hjemmeside på internettet. Det omtaler et dybt tragisk dødsfald, som er veldokumenteret. Det fremtræder som et meget personligt mindeskrift, skrevet af Jimse, der fremtræder som en nær ven og kollega til den afdøde, samt to andre venner. Der er formelle fejl og udtryk fra talesproget i dokumentet. Det tyder på, at dokumentet er skrevet ret spontant af unge, som ikke lægger vægt på at afpudse deres stil. De tre underskrivere var tilsyneladende ikke selv vidner ved den fest, hvor Henrik faldt om. Dokumentet retter sig mod jævnaldrende, og det advarer dem imod at bruge stoffer som ecstasy. Budskabet trænger klart igennem, men nogle unge vil muligvis læse det som en advarsel om at tage seks piller. 50

Indholdsanalyse af massemedier Massemedierne kan være en vigtig kilde til analysen af, hvilke informationer, der spredes i offentligheden. De afspejler ikke samfundslivet, men de udgør en væsentlig del af befolkningens informationer om samfundet. Medierne udvælger og formidler stof ud fra bestemte formål. De formidler stof som de passer til redaktionens linje, og som redaktionen formoder, dets publikum interesserer sig for. Medieanalysens trin Informationer til redaktionen Redigeringen Produktet Modtagernes opfattelse og anvendelse Ved analysen af redaktionens udvælgelse af stof om et emne, er det hensigtsmæssigt at begynde med at betragte informationsstrømmene i samfundet og informationskanalerne til redaktionerne. Mange informationer vil ikke nå frem til redaktionerne, fordi man ikke ønsker det eller ikke betragter det som relevant for medierne. Det andet skridt omfatter studier af redaktionsprocessen. I den store masse af informationer, som en redaktion modtager, må den nødvendigvis udvælge en lille del som egnet til publicering. Redaktionen vil omskrive informationerne, og sætte sit eget præg på dem. En dybere analyse af mediernes behandling af et stofområde forudsætter, at man også undersøger redigeringsprocessen. Det tredje skridt gælder selve indholdsanalysen af det færdige produkt. Det udsendte materiale er slutresultatet af en proces med mange valg. En indholdsanalyse kan have en enkel, kvantitativ form. I så fald må man først afgrænse, hvilken periode og hvilke publikationer, som undersøgelsen omfatter. En meget enkel tilgang kunne bestå i at opregne, hvor mange artikler, der behandler emnet, og hvor omfattende de er. Dernæst kunne man klassificere artiklerne efter deres art: nyheder, kommentarer, underholdning, læserbreve etc.. Dette kunne danne indgangen til en mere dybtgående indholdsanalyse. Hvis produktet er en tekst, kan analysen fokusere på ordvalget, dets associationer og værdiladninger. Hvis produktet er en radioudsendelse, er det ikke tilstrækkeligt 51

at analysere det manuskript, der læses op fra. Valget af sproglige betoninger kan ændre betydningen.. I forbindelse med analyser af fotos må man betragte hvad der fokuseres på, fordelingen af lyset og billedets sigtelinjer. Studier af film og fjernsynsudsendelser er yderligere komplicerede, fordi de kombinerer tekst-, lyd- og billedsprog. Det fjerde skridt gælder, hvordan modtagerne opfatter og fastholder budskabet. Redaktionens hensigter og modtagernes opfattelse behøver ikke at stemme overens. Det er heller ikke givet, at modtagerne lægger det samme i budskabet som vi. Analysen af modtagernes opfattelse bygger på en (hermeneutisk) forståelse, hvor vi prøver at sætte os i modtagernes sted. Men her er det vigtigt at tage i betragtning, at modtagernes forudsætninger kan være meget forskellige fra vores. Modtagere med forskellige forudsætninger vil sandsynligvis opfatte budskabet vidt forskelligt. Analysen vil derfor opbygge en række ideal-typer for modtagere, som med karakteristiske forskelle i forudsætningerne opfatter budskabet på forskellige måder. Analysen må desuden sondre mellem den umiddelbare og den bundfældede opfattelse af budskabet. Der kan være forskel på, hvordan modtagerne umiddelbart oplever mediebudskabet, og på hvordan de senere erindrer det. Det vil have betydning, hvis budskabet gentages eller behandles i andre medier. Analysen af modtagernes reaktioner kan inddrage de sociale sammenhænge, som bidrager til at bearbejde budskabet. Ofte vil man diskutere budskabet med andre personer. Hvis man er i tvivl, vil man spørge bestemte de personer, som man tror ved meget om emnet. Et vigtigt ledespørgsmål ved analyser af medier er, hvad de ikke tager med. I samfund, der er præget af pressecensur, eller hvor medierne er monopoliserede, er det vigtigt at tage den redaktionelle styring i betragtning. Dette er ydertilfælde. Det er generelt væsentligt at sætte sig ind i de tendenser til selektion og selvcensur, som kan præge mediernes fremstilling af det emne, man vil analysere. Dette er elementer i analysen af den redaktionelle linje i stofvalget og fremstillingen af emnet. Det er ydermere væsentligt at bemærke hvilke autoriteter, som redaktionen inddrager for at underbygge fremstillingen. Eksemplet belyser pressens skildring af udviklingen i de unges forhold til rusmidler. Kommentaren lægger særlig vægt på en drøftelse af pressens kildeanvendelse: 52

Politiken den 15.3.2002 indeholdt en femspaltet artikel med titlen: Stoffer flyder i nattelivet, signeret af Stofpatruljen ved Marie Hjortdal og Wenche Hugaas Jensen. I artiklen siges det blandt andet: Flere og flere danske unge fylder sig med stoffer, når de slår sig løs på diskotekernes dansegulve. Det mener i hvert fald Sundhedsstyrelsen og politiet. Ud over hash, som længe har været et udbredt stof blandt unge, er de såkaldte partystoffer, der finder vej i de danselystne unges blodbaner. Amfetamin (speed, red.), kokain, ecstasy og lsd er blandt de mest brugte stoffer, og både politiet og Sundhedsstyrelsen mener, at stofferne for tiden især i storbyerne spreder sig ud til nye og flere ungdomsmiljøer. Kommentar: Ordet flyder i overskriften associerer til, at stofferne er let tilgængelige og findes i overflod. Uddraget beskriver en epidemi under opsejling. Stofferne beskrives i passiv form, som en form for virus, der spreder sig. De unges forbrug er ukontrolleret, de fylder sig med stoffer. Artiklen bygger på to autoritative kilder, nemlig politiet og Sundhedsstyrelsen. Artiklen citerer chefen for Københavns Politis narkoafdeling, kriminalinspektør Ole Wagner for: Kokainen findes nu i alle sociale grupperinger og videre: Nu er kokain ikke længere kun for jetsetmedlemmer i de kreative kredse blandt kunstnere, marketings- og reklamefolk. Det har bredt sig i hele gå i byen-kulturen og senere: Kokain er det stof, vi oftest støder på. Det skyldes, at det er faldet utroligt meget i pris. For få år siden kostede et gram omkring 1.600 kr., og nu koster det kun 500 kr.. Dette udtrykker politiets indtryk af situationen. Man kan imidlertid spørge til, om politiet kendskab bygger på udvalgte eksempler. Politiets skøn over prisen på kokain bygger er sikkert meget pålideligt. Men argumentet bygger på en formodning om, at brugen af kokain er prisbestemt. Det er muligt, at politiet først har afsløret brug af kokain i bestemte miljøer, og siden er blevet opmærksom på, at stoffet også findes i en række ungdomsmiljøer. Politiets opmærksomhed er rettet mod kriminalitet, og dermed mod udbredelsen af de rusmidler, der er særligt strafbare. Dette antydes også i artiklen. Sundhedsstyrelsens opmærksomhed er rettet mod de former for risiko, der kan ramme det offentlige sundhedssystem. Kilden er Sundhedsstyrel- 53

sens rapport Narkosituationen i Danmark 2001". En af rapportens forfattere, Karl Grasaasen, understøtter politichefens indtryk: I de sidste par år har kokainen spredt sig til flere ungdomsgrupper, og også blandt de hårde stofmisbrugere er der flere, der bruger kokain nu. Det siges videre: Sundhedsstyrelsens undersøgelse viser, at otte procent af de 16 til 24 årige havde taget hårde stoffer inden for det sidste år. Kommentarerne fra Sundhedsstyrelsen retter sig imidlertid snarere mod udbredelsen af hash: Ifølge Sundhedsstyrelsens undersøgelse har 19 procent af de unge mellem 20 og 30 år prøvet hash inden for det sidste år. I 1994 var tallet kun 12 procent i samme aldersgruppe. Disse oplysninger understreger indtrykket af en epidemisk udvikling, som accelerer fra brug af hash til kokain og partystoffer. Artiklen inddrager en yderligere autoritet: Speciallæge i psykiatri og forfatter af bogen Rusmidlernes biologi, Henrik Rindom, siger, at der spiller flere sociale forhold ind, når de unge vælger deres stoffer. De unge, som foretrækker hash, er ofte stressede i dagligdagen, fordi de mangler kontakt til voksne og har konflikter med skole, politi og de institutioner, de bruger. De ryger hash for at slappe af siger Henrik Rindom. Dem, der bruger de hurtige stoffer - partystofferne - er ofte mere veltilpasse, de er måske under uddannelse eller har job og går og småkeder sig i hverdagen fortsætter han. Igen er der tale om en autoritet, hvis professionelle opmærksomhed er rettet mod bestemte problemfelter. Bogen, der henvises til, er angiveligt biologisk, medens observationerne er socialpsykologiske. Det er muligt, at speciallægen har et bredt kendskab til ungdoms-kulturer, og at han har foretaget systematisk sammenlignende studier af rusmidlers udbredelse i forskellige miljøer og bestemte person-typer. Hvis det er tilfældet, fremgår det ikke af artiklen. De tre citerede personer har utvivlsomt sagt meget mere om emnet, men vi kan ikke vide, hvad der er skåret fra, af pladshensyn og for at fastholde artiklens linje. Den peger på en epidemisk udvikling, som måske er korrekt. I et statistisk perspektiv er 19 procent af de unge mellem 20 og 30 år ikke flertallet, og brug af hash indenfor et år er ikke en sikker indikator på vanemisbrug. Det giver snarere stof til eftertanke, at 8 procent af de 16 til 24 54

årige skønnes at have taget hårde stoffer, som må formodes at være stærkt vanedannende. Artiklen synes ikke så meget at være rettet mod de unge party-berusede selv, som mod forældre og offentlige myndigheder. Der stilles ikke kritiske spørgsmål til de unges ansvarsfølelse, eller til ejerne af de diskoteker, som udgør scenen for rusen. Officielle statistikker Moderne stater har oprettet institutioner, som laver statistiske oversigter med henblik på brug i forvaltningen, politikere og erhvervslivet. En statistik danner et talmæssigt overblik over en mængde af oplysninger. Grundlaget for oplysningerne kan være offentlige registre. I alle tilfælde er der fejlkilder i forbindelse med indsamling og kodning af oplysningerne. Kilderne er i sidste instans mennesker, og mennesker kan lave fejl. I nogle tilfælde kan kildepersonerne misforstå skemaet eller glemme oplysninger, i andre skyldes fejlene de statistiske medarbejdere. Fejlene er som regel utilsigtede, men i visse tilfælde kan de være helt bevidste. Således er indberetningerne i forbindelse med selvangivelserne næppe en helt pålidelig kilde til danskernes materielle levestandard. Med hensyn til den officielle, danske statistik er risikoen for misvisende indberetninger eller tendentiøst bortfald næppe stor. I andre samfund kunne man bedre tænke sig, at indberetningerne var præget af de privilegier eller ulemper, der er forbundet med at blive registreret. I midten af det 20. århundrede, da videnskabsopfattelsen var præget af positivismen, havde statistiske oplysninger og analyser stor vægt i samfundsvidenskaberne. Det har de stadig i nationaløkonomi, men sociologerne er blevet mere skeptiske overfor de statistiske oplysninger. Statistikker er konstruktioner; som tjener bestemte formål. Visse kritiske sociologer vil hævde, at statistikkerne ikke bare er redskab for de herskende interesser, som vil styre borgerne, men at de også har et ideologisk formål. For eksempel opgør statistikkerne samfundets værdier i kroner, og borgerne bliver fremstillet som anonyme talstørrelser. Statistikkens kategorier bidrager til at opdele samfundet i bestemte kategorier, og dermed stemple visse former for adfærd som afvigende eller normal. De officielle statistikker er blinde for en lang række sociale problemer, som er svære at sætte tal på. Man optæller antal boliger i bestemte kategorier, men ikke antal hjemløse. Man optæller antal arbejdsløse, men ikke hvilke uudnyttede talenter, der findes i samfundet. Uddannelsesstatistik definerer de an- 55

erkendte uddannelser i samfundet - men fortæller ikke meget om kapitaler af viden og færdigheder og deres sociale fordeling. Sociologer kan betragte statistikken som et socialt fænomen i sig selv. Man kan således spørge, hvilken social betydning der lægges i kategorierne? Man kan undersøge den sociale proces, hvor oplysningerne indsamles og systematiseres, og de fortolkningsprocesser der foregår. For eksempel kan man undersøge, hvornår et dødsfald klassificeres som selvmord. Når tallene ændres kan det være udtryk for faktiske ændringer, men det kan også være udtryk for ændringer i den praktiske klassifikation. Statistik kan også benyttes som en sociologisk informationskilde. Men man må være opmærksom på, at statistikken bygger på nogle definitioner og klassifikationer, som måske ikke stemmer med vores problemstilling. Det er derfor en vigtig overvejelse, om de statistiske oplysninger er gyldige i forhold til den brug, vi gør af den. I forhold til undersøgelser af unges forhold til rusmidler, fokuserer de officielle statistikker på adfærd, der stemples som misbrug, kriminel eller afvigende. Der findes således tal for politiets beslaglæggelser af illegale stoffer, for stofmisbrugere i behandling. Der findes også statistikker for unges forbrug af rusmidler. De har mest af alt epidemiologisk sigte. De fortæller noget om rusmidlernes udbredelse, men ikke meget om hvordan de unge opfatter dem. Forskning handler om at fremlægge nye oplysninger, fortolkninger og forklaringer på et emne. Derfor er det nødvendigt at tage udgangspunkt i de oplysninger om emnet, der foreligger på forhånd. Det kan indebære at orientere sig om love og officielle regler, for eksempel om unges adgang til værtshuse eller køb af alkohol. Det kan også være relevant at læse officielle statistikker, som kan give et summarisk overblik over forbruget. Der kan findes inspiration i konsulentrapporter foretaget for offentlige myndigheder. Måske findes der tidligere undersøgelser, som ligger ganske tæt op ad problemstillingen. Mediernes beretninger kan være en vigtig kilde, ikke mindst for at forstå, hvordan offentligheden og politikerne betragter emnet. Det kan udbygges med de fremstillinger, som de unge selv har lavet, for eksempel i form af pamfletter, skoleblade eller videobånd på skoler eller ungdomsklubber. Når man har fået overblik over, hvad vi allerede har af oplysninger om emnet, kan man bedre afklare, hvad vi mangler at få oplyst. 56

De statistiske informationer udtrykkes i tabelform. Idealet er, at tabellen kan læses som en afrundet tekst. Der bør derfor ikke være nødvendigt at læse forklaringer i en supplerende tekst før man kan forstå tabellens indhold. Tabellens overskrift skal angive dens indhold på en utvetydig og dækkende måde. Overskriften beskriver emnet og dets afgrænsning i tid og rum. Tabeller er opbygget som matricer, eller krydsende talsæt. De lodrette søjler beskrives i tabellens hoved medens de vandrette rækker beskrives i tabellens forspalte. Det bør fremgår af overskriften, om tabellen skal læses lodret eller vandret. I procentfordelinger kan man finde læseretningen ved at se, i hvilken retning tallene summerer op til 100. Optællingernes kilder og metoder fremgår af fodnoter eller et tilhørende tekstafsnit. Det fremgår desværre ikke altid, hvilke kilder og kriterier der anvendes. Tabel 5.1: Opfattelsen af ecstasys skadelighed indenfor brugergrupper. Pct. Har ikke prøvet ecstasy Har prøvet ecstasy, men har ikke lyst til at prøve igen Har prøvet ecstasy og har lyst til at prøve igen Alle unge Meget skadelig 83 76 48 81 Noget skadelig 16 24 42 18 Ikke særlig skadelig 1 0 10 1 Slet ikke skadelig 0 0 0 0 I alt 100 100 100 100 Antal svarpersoner 1331 79 50 1450 Kilde: Spørgsmål 18a, 27 og 40 - Fra Ecstasy-undersøgelsen, s. 47 i De unge og rusmidlerne, Nordjyllands Amt og Aalborg Universitet, Aalborg 2001. Undertiden anfører tabellen kun andelen indenfor en kategori. Læseren skal i sådanne tilfælde tænke sig til den modstående kategori. I tabel 5.9. er der således 17 pro cent af kvinderne, som ikke betegner amfetamin som meget farligt. 57

Tabel 5.9: Andel af kvinder og mænd, som betegner det anførte rusmiddel som meget farligt. Pct. indenfor kønskategorien Kvinder Mænd Begge køn Amfetamin 83 67 77 Ecstasy 87 73 81 Kokain 89 81 86 Heroin 93 92 92 Personer i alt 790 688 1478 Kilde: Spørgsmål 2, 40, 41, 42 og 43 - Fra Ecstasy-undersøgelsen, s. 52 i De unge og rusmidlerne, Nordjyllands Amt og Aalborg Universitet, Aalborg 2001. Overskriften er Andel af kvinder og mænd... og beskriver tabellens emne og indhold. Tabellens forspalte og hoved viser, hvordan tabellen er bygget op, og hvordan den skal læses. Forspalten opdeler efter forskellige rusmidler, medens hovedet opdeler efter køn. I bunden af matericen findes oplysninger om undersøgelsens talgrundlag. I bunden af tabellen er præcise henvisninger til, hvor tabellen og tallene stammer fra. De gør det muligt for den kritiske læser at kontrollere oplysningerne. Man kan lettest læse denne tabel, hvis man forestiller sig en modsat tabel, som omfatter de personer, som ikke opfatter rusmidlet som meget farligt. Tabeller kan vise simple tællinger eller forholdstal. De simple tællinger kan omfatte et antal personer, som hvor mange unge, der har drukket øl i den sidste uge på en skole. De kan belyse et antal begivenheder, som hvor mange gange, de unge har været til en fest i den sidste måned. De kan endelig belyse et antal af ting, som hvor mange genstande, der er blevet solgt til skolefesterne i den sidste måned. De simple tællinger fører som regel til tal, der er usammenlignelige. Antallet af solgte genstande afhænger af, hvor mange unge, der har deltaget i festerne. For at kunne sammenligne tallene beregner man forholdstal. I sociologiske analyser er det meget almindeligt at betragte andele, som sætter antallet, som har et bestemt kendetegn i forhold til størrelsen af den samlede population. Andele anføres ofte som procenter: de udtrykker, hvor mange ud af 100 i populationen, som har det pågældende kendetegn. Ved andele udgør alle enheder i tælleren en delmængde af populationen i nævneren. Dette er ikke tilfældet ved kvotenter som beregner forholdet mellem to forskelligartede tællinger. Man kan således beregne en kvotient for en bar, der sætter antallet af solgte pakker cigaretter i forhold til antallet af solgte øl. 58

Et meget anvendt forholdstal er gennemsnittet, som udtrykker den centrale værdi for fordelingen af et kendetegn i populationen. 21 Gennemsnittet sætter det samlede antal genstande i forhold til det samlede antal deltagere. Det gennemsnitlige antal genstande ved en fest fortæller, hvor mange genstande hver af festens deltagerne ville have drukket, hvis alle drak lige meget. Gennemsnitstallet giver et grundlag for at sammenligne med forbruget med andre fester, selv om antallet af deltagere ikke er det samme. Et andet anvendt forholdstal er frekvenser, der beregner antallet af begivenheder per tidsenhed. Disse forholdstal belyser forskellige emner. Ved fortolkning af forholdstal skal man være opmærksom på, om der er en meningsfuld forbindelse mellem tæller og nævner. Statistikker lyver ikke i sig selv, men man kan bevidst eller ubevidst misfortolke oplysningerne. Den følgende tabel viser de unges brug af illegale stoffer. Tælleenhederne er personer, og tabellen viser en fordeling af tidsintervaller for begivenheder. Den viser ikke direkte forbrugets omfang eller frekvenser af forbruget. Eksempel: Den følgende tabel er hentet fra Alkohol- og Sundhedsstatistik 2001, der er tilgængelig via Sundhedsstyrelsens hjemmeside: UDBREDELSE AF ILLEGALE STOFFER BLANDT DE 16-24 ÅRIGE Foreløbige resultater viser, at over 5% af de unge mellem 16 og 24 år har prøvet hash inden for den sidste måned. Når det gælder brugen af illegale stoffer i aldersgruppen 16-24 år er amfetamin efter hash det hyppigst anvendte stof. Dette viser sig både i forhold til det aktuelle forbrug og i forhold til det, der ligger længere tilbage end sidste måned (sidste år og nogensinde). (Tabel 10 A). 21 Gennemsnittet kan kun bestemmes, hvis målingen baseres på en bestemt enhed. Vi vender senere i bogen tilbage til de forskellige centralmål og spredningsmål. 59

Tabel 10A: Udbredelse af illegale stoffer blandt de 16-24 årige i 2000.Den procentvise andel af de 16-24 årige der i 2000 angiver at have prøvet et eller flere af de forskellige illegale stoffer indenfor sidste måned, sidste år og nogensinde. (n=1118) Sidste måned Sidste år Nogensinde Hash prøvet 5,3 14,3 29,6 Amfetamin 1,1 4,7 7,5 Kokain 0,6 1,9 3,2 Psilosybinsvampe 0,5 1,4 3,0 Ecstasy 0,8 1,5 2,9 Lsd 0,4 0,6 1,1 Heroin 0,1 0,2 0,4 Andre stoffer* 0,7 1,5 2,5 * Kategorien andre stoffer dækker GHB, diverse lægemidler, m.m. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, upubliceret. Kommentar: Tabellens overskrift taler om udbredelse, men omfanget og frekvensen fremgår højst indirekte af tabellen. Det fremgår ikke klart, hvordan udvalget er foretaget. Det skal bemærkes, at kategorierne i tabelhovedet ikke udelukker hinanden. 60

Kapitel VI: Hvordan kan vi observere? Observation Observation er det direkte studie af menneskelige samværssituationer. Vi er fødte observatører. Mennesket er fra naturens hånd effektive observatører. For at kunne fungere som menneske må vi udvikle en evne til at opfatte og bedømme de situationer, vi indgår i. Det er en evne, der oplæres i barndommen, og som præges af miljøets synsmåde. Nogle er bedre til at observere et hændelsesforløb end andre. Evnen til at observere kan være begrænset af omstændighederne, fysiske handicaps, psykiske blokeringer eller en manglende træning i at betragte og bedømme en situation. Ved observationer benytter vi alle sanserne, men navnlig synssansen. Observationerne omfatter ikke blot de umiddelbare sanseindtryk, men også det sprog, vi benytter til at beskrive og ordne indtrykkene. I hverdagen er vi tilbøjelige til at fokusere på begivenheder, som passer ind i det billede, vi har på forhånd. 22 Vi er også tilbøjelige til at hæfte os ved indtryk, som bestyrker vores interesser. Forventningerne og interesserne danner filtre for sanserne og hukommelsen. En social situation er i sin helhed et bombardement af indtryk. Folk snakker, gestikulerer, bevæger sig. Når man overhovedet kan opfatte, hvad et bestemt menneske siger i larmen, skyldes det en filtrering, hvor man skærer andre lydindtryk fra. For at følge talen, er det ofte nødvendigt at støtte sig til aflæsning af munden og kropssproget. En båndafspilning af situationen vil tit virke uforståelig, fordi baggrundsstøjen overdøver den tale, vi vil fokusere på. Efter at have oplevet situationen, foregår der en sortering i erindringen. De fleste af sanseindtrykkene sorteres fra som ligegyldige. Man vælger at fæstne sig ved bestemte indtryk, fordi de tillægges særlig betydning. Menneskene er i det store og hele gode observatører, men vi er ikke objektive sandhedsvidner. Der er foretaget megen forskning indenfor perceptionspsykologi og vidnepsykologi, som påviser de systematiske fejlkilder i menneskers observationer - selv når det drejer sig om meget vigtige og dramatiske hændelser. Observationsmetoden hviler på at blive bevidst om fejlkilderne, og på at bestræbe sig på at disciplinere sig selv i forhold til dem. Forventningerne kan præge opfattel- 22 Man taler i psykologien om kognitiv konsonans. 61

sen af en situation. Forskeren medbringer nogle forventninger i kraft af de teorier og hypoteser, der er udgangspunktet for observationen. Når forskeren selv går ud som observatør er der en risiko for, at man ubevidst filtrerer de indtryk bort, som ikke direkte passer til ens hypoteser. Forskeren bør derfor gennemgå en grundig skoling, inden man begynder et studie, der baserer sig på observationer. Forskeren må på ny lære at se, høre, fornemme og huske på en metodisk reflekteret måde. Skolingen kunne for eksempel tage udgangspunkt i at se på et gruppefoto et kort stykke tid og derefter beskrive det. Derpå kunne man gå til at se på en videofilm af en gruppesituation for derpå at beskrive den. I tredje fase kunne optræningen bestå i, at nogle medarbejdere spiller en gruppesituation, som forskeren observerer. Derpå kunne forskeren gengive situationen overfor medarbejdergruppen. Her vil det være godt at lade et videokamera optage forløbet, så der er holdepunkter for efterkritikken. Denne form for træning kunne desuden bidrage til at vise forskeren, hvordan man optræder med udenforståendes 'øjne. Endelig kunne skolingen bestå i at foretage et mindre forstudie (pilotstudie) inden selve hovedprojektet. Det vil være hensigtsmæssigt at benytte en meget samarbejdsvillig og overbærende målgruppe, som for eksempel studerende. Desværre er det påfaldende, hvor lidt skoling der faktisk foregår i observationsmetoder, selv når forskere skal tage fat på komplicerede projekter, som observationer af samværet i fremmede kulturer eller minoritetsgrupper. Det kan understøtte troværdigheden af en observationsrapport, at metoden er gennemprøvet. Observationsstudier udføres ikke nødvendigvis af en enkelt observatør. Det er hensigtsmæssigt, men også ressourcekrævende, at lade to eller flere observatører foretager samtidige observationer af det samme felt og indbyrdes kontrollerer deres beskrivelser. Det understøtter troværdigheden, hvis flere, uafhængige observatørers skildringer stemmer overens. Objektiv observation kan højst være et ideal, som observatøren tilstræber. Selv når observationen foregår med et videokamera, er fremstillingen præget af et valg af synsvinkel, udsnit og fokus. Observationen er den mest direkte kilde til at belyse menneskers samspil. Observationen lægger især vægt på synssansen. Man betragter adfærd, bevægelser, kropssprog og mimik. Observationsstudier kan også inddrage interviews, men de vil i så fald indgå som oplysninger, der kan supplerende observationerne. En observation af en persons handlinger kan omfatte flere elementer: 1) Hvad personen faktisk gør 2) 62

Hvad personen mener, man gjorde 3) Hvad personen ville gøre og 4) Hvad personen mener, man burde have gjort. Der kan føjes flere led til. Der er ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem disse elementer. En observation af et samspil mellem to personer, A og B, omfatter endnu flere elementer: 1) Observatørens opfattelse af As handlinger 2) As egen opfattelse af sine handlinger 3) Bs opfattelse af As handlinger 4) Observatørens opfattelse af Bs handlinger 5) Bs egen opfattelse af sine handlinger og 6) As opfattelse af Bs handlinger. Figur 2 Der kan være en vis afstand mellem, hvad man bagefter mener, man gjorde, og den faktiske handling. Afstanden kan være så stor, at aktørerne ikke kan anerkende deres handlinger, selv om man konfronterer dem med videooptagelser. Da der kan være store forskelle på elementerne, er det vigtigt at præcisere, hvad observationen sigter på at belyse. Der kan for eksempel være forskel på, hvor meget en ung faktisk drikker, hvor meget den unge selv tror, man drikker, og hvor meget kammeraterne tror, den pågældende drikker. Det er først, når sigtet med observationerne er afklaret, at vi kan vurdere, om resultaterne passer. Hvis vi ønsker at afdække de unges 63

normer, kan vi godt benytte deres eget skøn over forbruget, selvom det måske ikke passer med det faktiske forbrug. Observationsformer: Behavioristisk eller hermeneutisk Åben eller skjult Observationsstudier kan anlægges ud fra forskellige videnskabsteoretiske forudsætninger. Medens de behavioristiske studier hæfter sig ved den ydre adfærd, vil de hermeneutiske studier søge at forstå motiverne bag handlingerne. Den hermeneutiske tilgang lægger op til ikke blot at betragte handlingerne, men også at spørge aktørerne om deres begrundelser. Observationen kan foregå åbent eller i det skjulte, alt efter om gruppen gøres opmærksom på observationen eller ej. Hvis gruppen er bevidst om, at den bliver observeret, kan den muligvis ændre sin adfærd. Gruppens samspil præges måske mere af, hvordan man vil fremtræde udadtil, end hvordan man normalt optræder. Det kan også præge gruppens liv, hvis man vælger at foretage skjult observation. I forbindelse med studiet af rusmidler i ungdomskulturer kan der være målgrupper, som ikke vil åbne for udenforstående. Derfor kan man overveje at gå ind i gruppen under foregivelse af at være en potentiel deltager eller kunde. I sådanne situationer må forskeren forstille sig, og spille en bestemt rolle overfor gruppen. Det medfører både etiske og metodiske problemer. Observatøren kan blive indfanget og begrænset af rollen, så man ser gruppen ud fra denne rolles synsvinkel. Således har man som nybegynder i en klub en bestemt plads i gruppens indre mønster. De situationer, man lukkes ind i, og de oplysninger, man får, tager hensyn til den tildelte rolle. Man får for eksempel næppe adgang til at overveje ledernes og lærernes drøftelser om, hvordan man bedst indsocialiserer nye medlemmer. Den rapport, man er i stand til at fremlægge, bliver baseret på en bestemt synsvinkel - den nye discipels. Forskerens udfyldelse af den tildelte rolle får betydning for gruppens reaktioner. Somme tider kan forskeren ikke fastlægge en fokuseret problemformulering, fordi man ikke har særlig stort kendskab til feltet eller miljøet. I så fald må den første fase være åben, fleksibel og lidt famlende. Det indebærer, at man sætter sig ind i 64

gruppens sprog, dens struktur og indre normer. Mange observationsstudier når aldrig frem til at omfatte gruppens indre normer og struktur. Men det er muligt, at forskeren gennem den første fase kan zoome ind på en klart fokuseret problemstilling. I så fald kan opmærksomheden målrettes og dermed præciseres og kontrolleres bedre. Feltarbejde Feltarbejde er studier af menneskers interaktion i naturlige situationer. Observation er tids- og ressourcekrævende. Der må af praktiske grunde foretages en afgrænsning og fokusering. Man må vælge et udgangspunkt for observationerne og afgrænse feltet fra dets omverden.. Bestemmelsen af feltet er bestemt af problemstillingen. Man må bestemme hvor, hvem, hvad og hvornår, man observerer. Bestemmelsen af feltet er sociologisk, snarere end fysisk. Feltet omfatter de personer, der er forankret i feltet med faste roller, medens de tilfældigt forbipasserende henføres til feltets omverden. Observationerne fokuserer på samspillet 23 mellem aktørerne i feltet. Forskeren må prøve at dække hele feltet. Men en feltobservatør kan hele tiden være overalt i feltet. Man kan ikke på forhånd vide, hvor der vil udspille sig relevante begivenheder. Dette problem kan til dels løses ved at benytte et moment af tilfældighed. Man kan udvælge tidspunkter, observationspunkter og informanter ved lodtrækning. Det kan sikre, at synsvinklen og kontaktfladen ikke styres af en selektiv tendens. Feltarbejde tager tid. I forbindelse med arbejde i fremmede kulturer (antropologisk feltarbejde) går der meget tid med at opbygge tillid og kontakter og med at sætte sig ind i sproget og tankeverdenen. Det samme kan gælde ved studiet af en subkultur i det danske samfund. Det tager tid at sætte sig ind i sprogbrugen og tankeverdenen blandt en gruppe unge dansk-somaliere eller at få opbygget tillid hos en bande Christiania-pushere. Forløbet kan ikke programmeres. Alligevel er der nogle karakteristiske faser: forberedelse, introduktion, en passiv observationsfase, en aktiv, målrettet observationsfase, og endelig en fase, hor man trækker sig tilbage. Hver fase har sine særpræg. 23 interaktionen. 65

Feltarbejdets faser: Forberedelse Introduktion til feltet Passiv observation Aktiv observation Tilbagetrækning Det er nødvendigt at foretage et forarbejde. Man må læse om lokalsamfundet og kontakte personer, som har et førstehåndskendskab til lokalsamfundet. Selve feltarbejdet foregår ofte ved et tragtprincip. Man begynder med at få et overblik over forholdene. Dataindsamlingen er derfor i begyndelsen meget bred og åben. Gradvist kan man indsnævre sin datasøgning om et bestemt emne. Udgangspunktet for en feltundersøgelse er at udvælge et felt og derpå at sikre adgang til det. Valget af feltet gælder et miljø, en gruppe eller en situation. Et felt er afgrænset af et fast mønster i deltagernes indbyrdes forhold. Der kan være en skjult selektion i hvilke felter, man kan få adgang til. Det er for eksempel begrænset, hvilke festmiljøer, man som observatør kan få lejlighed til at betragte. Valget af felt er begrundet ved problemstillingen, men også ved praktiske forhold som muligheden for at opnå adgang. Feltstudier kan inddrage to eller flere felter, så man kan sammenligne og forklare ligheder og forskelle. Det er vigtigt, hvordan man introduceres til feltet - men det er ikke altid noget, feltarbejderen selv kan bestemme. Ved studier i fremmede kulturer må man ofte benytte en tolk. Forskeren er afhængig af tolken. Derfor er det vigtigt at være bevidst om, at tolken kan styre kontakterne, fordreje svarene, lede opmærksomheden hen på nogle fænomener og se bort fra andre. Tolken er således et filter for studiet, som forskeren må forholde sig kritisk kontrolleret til. Dette indebærer ikke blot at kontrollere tolkens sproglige kundskaber, men også til at klarlægge tolkes forhåndsindstilling til gruppen og kontakt til den. Adgangen sker ofte gennem dørvogtere 24, der kan åbne for adgang eller stoppe. Det kan være personer med autoritet eller mange kontaktflader. Man må overbevise dørvogterne om, at det er i deres interesse at åbne. Dørvogterne kan åbne adgangen, 24 Kaldes også gatekeepers. 66

men ikke garantere at man får informationer, når man kommer ind. Dørvogterne kan være mistænksomme overfor hvem, der har sponsoreret undersøgelsen og hvilke interesser, som forskeren repræsenterer. Det handler om at skabe tillid. Dørvogterne spørger til forskerens motiver, til hvad forskeren vil med studiet og hvordan gruppen vil fremtræde i rapporten. De stiller spørgsmål, som frister forskeren til at fremlægge hypoteserne bag studiet. Problemet er imidlertid, at hvis informanterne kender hypoteserne, kan de være tilbøjelige til at bekræfte dem. Dørvogternes status i feltet er vigtig for forløbet. De kan have bestemte interesser i projektet. De kan for eksempel have ønsker om at opnå indflydelse i feltet, og deres tilknytning til feltarbejderen kan give dem mere prestige. De kan også søge gennem feltarbejderen at give omverdenen et bestemt indtryk af de lokale forhold. Ofte er det en forudsætning for at opnå kontakt, at man er godkendt fra feltets ledere. Det kan medføre, at man af gruppen betragtes som en person, der observerer for lederne. Dette er et handicap, hvis der er vigtige forhold, som gruppens almindelige medlemmer ønsker at skjule for lederne. I eksemplet: Hvis man vil undersøge et særligt disco-miljø, er det en forudsætning, at man kan finde frem til nogle nøglepersoner, der kan sige god for en. De skal overbevises om, at man er til at stole på. At man ikke vil misbruge oplysningerne, for eksempel som politi-agent. Har man overbevist nøglepersonerne, er døren til miljøet åbnet - i hvert fald på klem. Forskeren kan i forhold til gruppen have en særlig status - som respekteret akademiker eller som mistænkelig udenforstående. Feltets aktører har på forhånd nogle forventninger til feltarbejderen. Det har måske ikke særligt klare forestillinger om, hvad en neutral forsker gør. Til gengæld kan der være meget klare grænser mellem 'vi' i feltet og 'de fremmede' - og feltarbejderen kommer fra de fremmede. I begyndelsen betragtes observatøren ofte med undren og mistillid. De observerede falder ind i bestemte roller og tør ikke være spontane. Gruppen tildeler efterhånden feltarbejderen en rolle. Det er muligt, at feltarbejderen vækker respekt eller ligefrem ærefrygt. Det er tænkeligt, at feltarbejderen i begyndelsen opfattes som spion fra de 'fremmede', eller som en indflydelsesrig person, 67

som gruppen kan bruge som advokat overfor omverdenen. Det er også muligt, at feltarbejderen virker som en mærkelig, klovnet figur, som ikke kender til de emner, som gruppen opfatter som selvfølgelige. Feltarbejderen er ikke en neutral skygge-person. Man kan ubevidst blive et instrument i indre og ydre magtkampe. Det er naturligvis problematisk at involvere sig i konflikterne, men det kan også være svært at undgå dem. Desuden gælder det, at det ofte netop er i konflikterne, at man i gruppen kaster hæmningerne bort og udtrykker meninger, der ellers er tabu. Prøver observatøren at være passiv, neutral, kan det afføde negative reaktioner. Gruppen kan opfatte det som en kold, fjendtlig holdning. Hvis feltarbejderen har opnået respekt i feltet, er det nærliggende, at man bliver bedt om hjælp. Feltarbejderen kan endda blive rådgiver for at afklare gruppens identitet, normer, moral, ideologi eller interesser. Dermed sættes feltarbejderen i et forskningsmæssigt dilemma. For så er man med til at forme det, man vil studere. Feltarbejderen er i begyndelsen tilbøjelig til at stille brede spørgsmål - og vil få konventionelle og vage svar. Både feltarbejderen og feltets aktører er usikre på situationen. I stedet for at stille diffuse spørgsmål er det tit bedre at spørge ud fra en konkret situation, og derpå lade informanterne forklare den ved at udfolde dens baggrund og sammenhæng. Det er i begyndelsen vigtigt at finde frem til, hvad feltets aktører kan og vil tale om. Det er særlig vigtigt at være lydhør overfor tabu-emner. Dette indebærer at notere sig, hvornår gruppen viger udenom de stillede spørgsmål. Det vigtigste er tålmodighed og evnen til at lytte. Når feltarbejderen er introduceret i feltet, begynder man at kunne observere systematisk. I denne fase er observatørens rolle afventende og lyttende. Det er afgørende, at man lader folk se én an, så der opbygges et tillidsforhold. Feltarbejderen er i en vis forstand i samme situation som barnet, der skal indsocialiseres i et miljø. Meget tit er der bindinger i selve situationen. Man kan måske kun få adgang til bestemte informanter og observationspunkter. Det er fristende kun at snakke med dem, man bedst kan kommunikere med. Nogle feltrapportører mener, at det er spild af tid at prøve at åbne de mutte og tavse - for sådan er de også internt. De foretrækker derfor 'nøgleinformanter', som har en status, hvor de modtager information om feltet. Det kan være de lokale magthavere, eller personer, som er mellemled i kæden af informationer. Den gode nøgleinformant har en bred kontaktflade, evner til at meddele sig og er nogenlunde upartiske i sagerne. Der er dog altid en risiko for, at 68

feltarbejdet præges af nøgleinformanternes fordomme og særinteresser. Nogle feltrapportører anvender derfor en sneboldteknik til at udvide kontaktfladen. Feltarbejderen kan udarbejde systematiske skemaer for kontaktforholdet til informanterne. Det kan her markeres hvem, man har en begyndende kontakt til, hvem man har opnået et tættere tillidsforhold til, og hvem man har afsluttet kontakten til. I de tidlige faser består noterne især af en dagbog, hvor alle indtrykkene noteres. Men efterhånden som man kender til miljøet, kan man opbygge et systematisk observationsskema. Det kan sikre, at alle de relevante aspekter bliver belyst. De indbyrdes relationer mellem gruppens medlemmer kan for eksempel tegnes op som diagrammer, hvor pilene angiver forholdene mellem informanterne. Diagrammet giver et overblik over, hvem der har kontakt med hinanden. Anna Mie Lis Kirsten Kurt Klaus Torben Figur 3 Det kan også være på tide at foretage målrettede dybdeinterviews med nøglepersonerne. Her er det ikke tilstrækkeligt med korte referater. Hvis der er mulighed for bånd- eller videooptagelser, vil det være en stor hjælp, men tit må man nøjes med at tage løbende notater. Det er vigtigt at referere helt korrekt - også selvom svarene lyder mærkeligt. Der kan være mening alligevel, når man senere går materialet efter. Eller paradokserne kan være udtryk for miljøets forhold til emnet. Feltarbejderen bør ikke fristes til at lægge sin egen logik ind i svarene. Eksempel: Hvis man vil observere et diskotek som felt, er der mange forhold, man skal være opmærksom på. Selve rummets størrelse og indretning har betyd- 69

ning. Placeringen af dørene, baren, dansegulvet, bordene, disk-jockeyen og toiletterne kan tegnes op. Man kan udpege, hvor rummets forgrund er, hvor opmærksomheden samler sig, hvor baggrunden findes, hvor man kan være anonym - og hvor bagtæppet befinder sig, hvor man kan foretage handlinger, der er skjult for offentligheden. Det er relevant at notere lydbilledet, både med hensyn til musikken og støjniveauet. Dette omfatter en udpegning af, hvor det er muligt at tale sammen. Man kan notere, hvem aktørerne er i feltet. De kan for eksempel opdeles på den professionelle stab, bartender, disk-jockey, dørmand og servitrice og tjener på den ene side og gæsterne på den anden. Efterhånden kan gæsterne opdeles på en inderkreds af stamkunder og de mere sporadisk besøgende. Man kan notere handlemåder i feltet. For eksempel måder at træde ind på, måder at købe drinks på, måder at danse på. Man kan notere samspillene. Det indebærer for det første at bemærke, hvem som kommer alene, og hvem som kommer i grupper. Man kan følge samspillene i form af åbninger for kontakt og afvisning eller bekræftelse af kontakt. Samspillene kan rundes af med observationer af, hvordan man forlader feltet. Om man går alene, med en partner eller med en gruppe. I begyndelsen vil observationerne sandsynligvis være diffuse, fordi man ikke er i stand til at identificere forgrundsfigurerne. Men gradvist vil man afkode spillene og være i stand til at præcisere temaerne. Det kan munde ud i en meget systematisk fokus på bestemte former for adfærd - for eksempel hvilke drinks og hvor mange forskellige aktører får - og hvem der køber dem. Observationerne skal fastholdes med henblik på senere analyser. Der foregår ganske vist en første analyse medens man observerer. Men det er som regel nødvendigt at foretage en efterkontrol, blandt andet fordi senere observationer kan medføre, at man ændrer perspektivet eller ændrer fortolkningen af de tidligere observationer. Det er sjældent at man har lejlighed til at nedfælde observationer med billede- og lydoptagelser. Selv hvis det er muligt, udgør de ikke en fyldestgørende dokumentation, for de må suppleres med noter om optagelsens tidspunkt, sted, synsvinkel og de personer, der medvirker. Jo mere påfaldende en registrering, man foretager, desto mere bevidste bliver deltagerne om, at de observeres, og jo mere sandsynligt er det, 70

at de spiller komedie. Ofte må observatøren nøjes med at trække sig tilbage i pauserne, og nedfælde sine hurtige notater i et diskret hjørne. Disse noter vil have karakter af stikord, som må udfyldes omhyggeligt senere. Ved feltarbejder er det som regel en god ide at føre en dagbog, hvor man hver aften samler forløbet op. Dette omfatter ikke bare de spændende begivenheder, men også trivielle og banale forhold. De banale noter kan nemlig senere vise sig at være en vigtig nøgle til problemstillinger, som man ikke i første omgang var opmærksom på. Disse dagbogsnoter har ikke så meget relevans for analyserne, som for den refleksive selvkritik. Således vil dagbogsnoterne afsløre afstanden mellem de indledende fordomme og de afsluttende konklusioner, og advare om at bekræfte fordommene ved at udvælge eksempler, der synes at bekræfte dem. Efterhånden, som man kommer ind i feltet, og præciserer sin problemstilling, kan man foretage systematiske noter. Man kan måske endda opstille skemaer for observationer af bestemte former for interaktion på bestemte steder med bestemte intervaller, eller for interviews med forskellige typer af aktører i feltet. Denne form for systematiske noter vil bidrage til at fokusere den afsluttende analyse. Eksempel: Fra Ringstedprojektet, observationsplan. Indledende observationer startede i september 2001, og der er foretaget mere systematiske observationer i perioden oktober 2001 - februar 2002. Systematiske observationer udføres af 2 observatører i fællesskab, og er gennemsnitligt af ca. 2 timers varighed, hvorefter der umiddelbart skrives notater om observationen, herunder udfyldes et skema med faktuelle oplysninger om forholdene på værtshuset. Der er i denne periode gennemført 52 systematiske observationer af enkelte værtshuse, samt en række kortere usystematiserede. Observatørerne deltager som regel i det almindelige liv på værtshusene, fx billard og terningspil samt den almindelige samtale, og de har under observationer haft mulighed for at indtage alkohol, dog max. en genstand pr. time. Det er dog langt fra altid, at denne mulighed er udnyttet. Størstedelen af de systematiske observationer er udført af studentermedhjælpere, som i alder og fremtoning passede bedre til målgruppen end forfatterne til denne publikation. Vi har dog også selv gennemført en række observationer i værtshusmiljøet. 71

BILAG 1: Obs. nr. Ringstedprojektet: Observationsskema for værtshuse Dato og tidsrum Lokalitet Hvor mange gange har du som observatør været her før? Kender personalet dig og din opgave? Lokale- og adgangsforhold: Er der opsat information om ID-check ved indgangen? Sker der ID-check ved indgang? Foretages ID-check ved baren? Er der gæster, som nægtes adgang? På hvilket grundlag Er der gæster, som nægtes udskænkning? På hvilket grundlag Serveringspersonale: Antal Køn Alder Uniformering? Dørmænd: Antal Alder Uniformering? Beskyttelsesvest? Er der særlig billige tilbud på bestemte drikkevarer (beskriv): Udnyttelse af lokalet: Tomt ¼ ½ ¾ Fuldt Overfyldt Afrydning: Få tomme flasker på bordene Mange tomme flasker på bordene Musik (evt. flere krydser): Støjniveau: Styret fra baren Alm. samtale mulig Jukebox Alm. samtale vanskelig DJ Kun råbende samtale mulig Musikart (beskriv) Hvor mange danser i lokalet? 72

Gæster: Antal gæster i lokalet (anslået) Kønsfordeling: Aldersfordeling (anslået) < 18 18-21 22-25 >25 Antal svært berusede (til mulig fare for sig selv) Andel af gæsterne som ryger Er der gæster, som virker påvirkede af andet end alkohol? Beskriv: Anslået antal gæster som køber alkoholfrie drikkevarer (kaffe, sodavand etc.): Anslået antal gæster som SLET IKKE køber drikkevarer Hvor mange af gæsterne har du set her før? Hvor mange kommer ind i løbet af et kvarter i første time af observationsperioden? Hvor mange forlader stedet i løbet af et kvarter i første time af observationsperioden? Indtryk af omsætningen i baren (meget lav til meget høj - i forhold til antal gæster) 73

74

Kapitel VII: Hvordan kan vi interviewe? Det personlige interview Samtalen mellem to mennesker er en teknik, vi alle må lære for at fungere fuldt ud som samfundsborgere. Vi lærer at klargøre vores egne tanker gennem samtaler med andre mennesker. En fyldestgørende samtale er en kompliceret proces. For at stille et klart spørgsmål, må vi afklare vores egen hensigt og dernæst udforme det i et sprog, så formoder, at samtalepartneren kan forstå meningen. Dette bygger på forestillinger om svarpersonens sprog, tanker og holdninger. Jo mere forhåndsviden, vi har om svarpersonens verden, desto lettere kan danne en meningsfuld samtale. Med formuleringen af spørgsmålet lægger vi op til en bestemt vifte af svarmuligheder. Spørgsmålet leder svarpersonens tanker ind på bestemte baner, der kan afføde en række svarmuligheder. Samtalepartneren vælger en blandt disse muligheder. Fortolkningen af svaret omfatter blandt andet den formodede begrundelse for, hvorfor det netop blev dette svar blandt de mange muligheder, som svarpersonen valgte. Vi kan i en samtale stille spørgsmål, der åbner for mange tankebaner og svaralternativer eller som snævres ind om et bestemt emne. Hvis man har brug for en bestemt oplysning fra samtalepartneren, må man stille et klart fokuseret spørgsmål. Hvis undersøgelsen søger at forstå medmenneskers sociale univers, er det hensigtsmæssigt at benytte spørgsmål, der åbner for samtalepartnerens tankeverden. Men helt åbne spørgsmål lægger op til diffuse svar. Figur 4 75

Et interview er en særlig form for samtale, som sigter på at fremdrage samtalepartnerens viden, opfattelse, meninger eller vurderinger om et bestemt emne. I hverdagens samtaler er vil begge parter spørge og svare. I den dybt fortrolige samtale mellem to mennesker må begge åbne sig og give deres meninger til kende. Men i forskningsinterviewet er parterne ikke sidestillede og fortrolige. Intervieweren er en fremmed person, der prøver at hale viden, meninger, vurderinger ud af en svarperson. Det samme gælder for visse andre samtaler, som det journalistiske interview eller den mundtlige eksamen. Det videnskabelige interview er en socialt konstrueret begivenhed. Forskeren ønsker at få del i oplysninger, som svarpersonen besidder. Samtalepartneren betragtes som en informant. Hvis svarpersonen spørger tilbage til forskerens meninger og erfaringer, må forskeren parere. Forskningsinterviewet er således ikke en naturlig samtale. Intervieweren kan måske opnå en fortrolighed med svarpersonen og få denne til at åbne sig for spørgsmålene. Men der er ikke tale om et gensidigt fortrolighedsforhold. Det er et etisk problem, hvis man benytter sine personlige venner som informanter. Man skal også være en god og loyal interviewer i forhold til de informanter, som man ikke er enig med eller som man menneskeligt set ikke bryder sig om. Som forsker må man holde en vis, skeptisk distance til sine informanter. Den viden, man kan opnå gennem et interview er altid præget af situationen. Man får ikke en endegyldig sandhed frem om svarpersonens viden, tro, meninger og erfaringer for beretningerne vil ændre sig under andre vilkår. Hvis man prøver at gentage interviewet, vil svarpersonen også modificere sine svar - lægge nye oplysninger eller forbehold til. Dette er ikke en videnskabelig fejl i sig selv. Men det kan give anledning til forkerte slutninger, hvis forskeren ikke er opmærksom på den indflydelse man selv har på de oplysninger, der kommer frem i interviewet. I forbindelse med en interviewundersøgelse må forskeren begrunde valget af svarpersoner og valget af rammen for interviewet. Man må desuden begrunde sigtet med interviewet. Det udspiller sig som en samtale med en bestemt person, men det er ikke givet at det er personen i sig selv, som udgør undersøgelsens sigte. Det vil være tilfældet i psykologiske interview, men i sociologiske interview sigter snarere på at få indblik i den sociale sammenhæng, informanten indgår i. Det svarer ikke til informantens perspektiv, som sætter informanten selv i fokus. Informanten tænker psykologisk snarere end sociologisk. I det sociologiske interview repræsenterer in- 76

formanten en social type, en rolle, en gruppe 25 eller en organisation. Det kan for eksempel være interessant at få et interview med en person, der synes at det er helt Ok at være beruset hver weekend, med klassens pæne pige. På samme måde søger man den lokale politichefs mening eller diskoteksejerens. I sådanne tilfælde udtaler informanterne sig i en officiel status. De svarer i bevidstheden om, at de repræsenterer en institution, og at der er bindinger på, hvad de kan sige eller ikke. I et interview må man overveje, i hvilken egenskab samtalepartneren udtaler sig. Man må både spørge og fortolke svarene forskelligt, alt efter hvilken status, informanten har i interviewet. Hvis informanten kan blive spurgt som officiel repræsentant for en bestemt gruppe eller organisation kan svarene ikke udlægges som udtryk for personens egen opfattelse. Svarene er udtryk for de meninger, som informanten mener, der er enighed om i gruppen eller organisationen. Informanten kan blive spurgt som en ekspert med særlig kompetence indenfor et område. I så fald må retter spørgsmålene sig mod sagsforholdet og erfaringerne, og svarpersonens forudsætninger og kapacitet indenfor det pågældende område. Måske er partneren udvalgt som deltager i et netværk eller medlem af en gruppe. Dette indebærer, at der fokuseres på spørgsmål om forholdene i fællesskabet medens de personlige opfattelser skydes i baggrunden. Endelig kan informanten være udvalgt, fordi man ønsker at afdække netop denne persons livsforløb, og opfattelse af den sociale verden, man er indlejret i. I dette tilfælde bliver spørgsmål om livsforløbet og de subjektive betragtninger væsentlige. 26 Interviewsituationen Valget af, hvor interviewet skal finde sted, kan præge forløbet. Interviewet kan finde sted på interviewerens arbejdssted, og i så fald er svarpersonen blevet en gæst. Interviewet kan finde sted i interviewpersonens hjem, hvilket både kan give intervieweren indsigt i den daglige ramme og give svarpersonen tryghed. Men interviews i hjemmet kan også betyde forstyrrelser og indvirkninger fra børn, familie, venner eller naboer. Hvis interviewet finder sted på svarpersonens arbejdsplads eller på en institution, svarpersonen er tilknyttet, vil omgivelserne afsætte sig i form af bestemte associationer og en skjult dagsorden. Som illustration kunne vi tænke at 25 Kaldes også kollektiv agent. 26 Nogle lærebøger i kvalitative metoder sigter alene på denne form for interviews. 77

gennemføre interviews med en person, der har fået sociale problemer, som er truet med opsigelse på jobbet, hvor der er optræk til skilsmisse, men tætte kontakter til en vennekreds, hvoraf mange har stort rusmiddelforbrug. Interviewet vil forløbe vidt forskelligt, at efter om det foregår i hjemmet, på socialkontoret, på arbejdspladsen eller på stamværtshuset. Alle disse interviews kan hver for sig være vellykkede, i den betydning, at svarpersonen svarer åbent og oprigtigt, men svarene vil sandsynligvis være temmelig forskellige. Der anvendes sandsynligvis også forskellige sprog i disse situationer. Dette skal understrege, at valget af stedet er væsentligt. Undertiden er det endda nærliggende for en problemstilling at følge et interview på et sted med andre rammer for at fremdrage forskellige aspekter. Selvom der ikke er andre personer til stede, vil associationerne til de normale kontakter på stederne sætte en referenceramme for svarpersonen, og det normale sprog og de gængse vendinger og argumenter indenfor den pågældende ramme vil præge interviewforløbet. Interviewer-effekten Interviewet er en samtale, og dens forløb er præget af begge parter. Intervieweren må søge at styre samtalen, så den holder sig til problemstillingen. Men intervieweren må naturligvis ikke forsøge at styre samtalen, så den kan bekræfte projektets antagelser (hypoteser). Mange mennesker er tilbøjelige til at svare pænt og positivt og at fremtræde sympatisk i øjnene på de mennesker, vi taler fortroligt med. Det gælder også interviewet. Informanten vil være meget opmærksom på interviewerens reaktioner. De følger sporet op, når intervieweren smiler, nikker og noterer, men dæmper sig, hvis intervieweren rynker øjenbrynene, eller viser en anspændt kropsholdning. Der er således tale om en interviewer-effekt. Det er uundgåeligt. Det er et problem, hvis forskeren dominerer interviewet og bagefter udvælger nogle passager i svarene, som man selv har fremkaldt. For så kunne forskeren lige så godt bare skrive sine egne meninger, i stedet for at prøve at putte dem i munden på andre mennesker. Især i forbindelse med de åbne, ustrukturerede personinterviews er det vigtigt, at forskeren er reflekteret og selvkontrolleret. Tillidsforholdet Kropssproget er yderst vigtigt. Ikke mindst opbygningen af tillidsforholdet ved interviewets indledning afhænger af interviewerens tegn på interesse, åbenhed og 78

oprigtighed, og respekt for svarpersonen. Kropssproget skal vise afslappethed men ikke ligegyldighed. Kropssproget kan trænes med skuespilteknikker, og det tager nogenlunde samme tid for en sociolog som for en skuespiller. Der er mange, som ikke fungerer godt som interviewere på grund af et blokeret kropssprog. Den dygtige interviewer kan tilpasse sit kropssprog til respondenten, til situationen og forløbet. Der findes ikke en standard-attitude, som man kan bruge igen og igen. I nogle situationer vil et pænt og høfligt kropssprog blive aflæst af respondenten som udtryk for en formel distance. Andre interviewsituationer kræver, at intervieweren udviser en formel, respektfuld og endog ydmyg holdning. Nogle interviewforløb vil fordre, at intervieweren undervejs skifter kropsholdning. Der kan for eksempel være tale om et skifte fra en naivt, godtroende åbenhed ved de indledende spørgsmål, til en markering af mistillid og skepsis, ved de opfølgende kontrol- og kontrastspørgsmål. Den dygtige interviewer ved præcist, hvordan hun eller han fremtræder for respondenten. Det kvalitative interview er ikke bare noget, man gør. Den kommunikative kompetence Et af de centrale spørgsmål for det personlige interview gælder overensstemmelsen mellem interviewerens og svarpersonens sprog. Svarpersonen har dels en sprogbrug om hverdagens begivenheder, som normalt overlapper interviewerens sprogbrug. Men svarpersonen har desuden en særlig sprogbrug for bestemte emner eller kompetencer. Det er meget sandsynligt, at svarpersonen er udvalgt som ekspert på et bestemt emne, og at man har bestemte ord eller vendinger om emnets aspekter. Derfor må intervieweren sætte sig ind i svarpersonens sprogbrug, og søge at oversætte ordenes eller vendingernes særlige betydning i et hverdagssprog. Intervieweren skal turde spørge dumt til ord, som er selvfølgelige for svarpersonen. Man skal bede om at få forklaret deres betydning og eksempler på dem. Man skal også bede om at afgrænse betydningen og få modeksempler. Intervieweren skal få de forskellige specialudtryk kædet sammen. Svarpersonens sprog kan være en dialekt, sociolekt, eller en jargon for gruppens indviede. Intervieweren må så vidt muligt lære sproget, for at kunne nå til en dybere forståelse af svarpersonens univers. Det handler derfor ikke bare om at lære ordene, men at kunne afdække deres betydning i svarpersonens verdensbillede. Blandt andet omfatter dette at nå til en forståelse af, hvor centralt et ord er, hvilke tankemæssige forbindelseslinjer det har, og hvilke 79

værdiladninger, det rummer. Sprogbrugen er nøglen til at forstå samtalens partner. Et bestemt menneske behersker ikke bare et, men mange sprog, som man kan veksle mellem alt efter hvilken social situation, man står i. Man taler ikke bare dansk, men man kan skifte mellem en sprogbrug i familien, en anden på arbejdet og en tredje blandt vennerne. Selvom man taler om det samme emne, vil de forskellige sprog fremdrage vidt forskellige aspekter af det. Intervieweren inviterer til at tale i et bestemt sprog, men dermed også til at trække en bestemt synsvinkel op. I dybdeinterviews prøver interviewerne ofte at fremdrage de aspekter, der er forbundet med svarpersonens livsverden, som kommunikeres til familie og venner. Men det er også det sværeste sprog at fange tonen i, fordi det rummer mange underforståede koder. Desuden er det ikke sjældent, at problemstillingen henviser til andre synsvinkler, men så må også sprogtonen tilpasses til emnet. Budskabet ligger ikke kun i ordene, men også i betoningen. Et spørgsmål kan skifte betydning, alt efter om betoningen er vittig, ironisk, skeptisk eller eksaminerende. Åbne eller standardiserede interviews I forbindelse med alle former for interviews er det vigtigt at etablere tillid mellem interviewer og svarperson. Samtalepartneren skal være tryg ved situationen, og helst finde undersøgelsens emne interessant. Undersøgelsen tager en del af samtalepartnerens tid. Derfor må vi overbevise samtalepartneren om, at det er vigtigt at hun eller han medvirker. Det er bedst, hvis samtalepartneren på forhånd er interesseret i emnet. Der kan være blokeringer overfor undersøgelsen og dens emne hos svarpersonen. Det er interviewerens første opgave at overvinde disse blokeringer så vidt, det er muligt. Interviewets struktur: Fast eller fleksibel rækkefølge af spørgsmål Spørgsmålene formuleret på forhånd eller formuleres undervejs Svarmulighederne er fastlagte eller åbne Hvis problemstillingen kan udmøntes i en række helt præcise spørgsmål, kan det være hensigtsmæssigt at opstille et skema, som fastlægger spørgsmålenes rækkeføl- 80

ge og formulering. Dette begrænser risikoen for misforståelser, og det gør interviewene sammenlignelige. Forudsætningerne for at anvende standardiserede spørgsmål er, at alle svarpersoner kan opfatte hensigten med spørgsmålet, og at betydningen af spørgsmålet er den samme for alle svarpersonerne. Den betydning, som et spørgsmål tillægges afhænger af den sammenhæng, det indgår i. Når spørgsmålene indgår i en fastlagt rækkefølge, er det rimeligt at tillægge dem samme betydning for svarpersonerne. Standardiseringen af spørgsmålene indebærer ikke nødvendigvis, at vi også fastlægger svarmulighederne på forhånd. Der er en række problemer forbundet med standardiserede interviews. Der er tale om en ensidig og kunstlet form for samtale, og dette kan påvirke svarpersonens motivation. Desuden kræver et velfungerende, standardiseret skema megen forhåndsviden og grundig forberedelse. Ellers risikerer man, at svarpersonerne misforstår spørgsmålene, eller at de er helt irrelevante for svarpersonerne. Ved problemstillinger, hvor forskerens forhåndsviden om emnet er forholdsvis lille, er det hensigtsmæssigt at benytte åbne interviews. Det er tilfældet, når man interviewer en partner, der er ekspert på området. Dette gælder også, hvis emnet er samtalepartnerens livsforløb eller livssyn, for her er det naturligvis samtalepartneren, der er eksperten. Ved åbne interviews skal man anspore og stimulere, og holde samtalen indenfor emnet, men intervieweren skal afstå fra at styre forløbet for stramt. Intervieweren skal med sine spørgsmål spore samtalepartneren ind på temaet og få denne til at fokusere på det. Det indebærer, at trække de meninger, følelser og erindringer om begivenheder, som partneren forbinder med temaet, frem i bevidstheden. Intervieweren skal holde samtalen flydende. Spørgsmålene skal stimulere samtalepartneren til at fremlægge de tankeassociationer, som temaet vækker. Det gode, åbne spørgsmål sporer samtalepartneren ind på temaet, og afføder måske et langt svar, som dækker mange aspekter af emnet ind. Man kan med følgespørgsmål fastholde emnet ved at bede om at uddybe og klargøre dele af svaret. Det kan somme tider være vanskeligt at afgøre, om samtalen er ved at bevæge sig udover emnet. Der kan falde bemærkninger, som umiddelbart virker uvedkommende, men som i en sammenhængende analyse viser sig at være vigtige informationer om samtalepartnerens forhold til emnet. Åbne interviews stiller derfor store krav til, at intervieweren er lydhør. Man skal hele tiden være lyttende og nærværende i sit forsøg på at forstå samtalepartnerens associationer. Man skal ikke styre samtalen for 81

stramt, men det betyder ikke, at man skal forholde sig passivt. Hvis intervieweren bare er mikrofonholder, virker det, som om man bare lader svarpersonen plapre løs, og at man egentlig er ligeglad med svarene. Intervieweren skal vise interesse for svarene, og dette indebærer også at markere, hvis den går udover emnet. Når emnet er ved at være dækket ind, kan det være hensigtsmæssigt at intervieweren runder det af, inden man går til næste emne. Det kan ske ved, at intervieweren sammenfatter svarene og beder samtalepartneren kommentere denne udlægning. Åbne interviews kan give indblik i samtalepartnerens sprog og tankeassociationer. Til gengæld er det vanskeligt at sammenligne de svar, der fremkommer hos forskellige samtalepartnere gennem åbne interviews. Hver person repræsenterer umiddelbart sit eget univers og udtrykker det med sit eget ordvalg. Sammenligninger forudsætter, at der kan udpeges nogle fælles holdepunkter. Det kan være i form af nogle nøglespørgsmål 27, som er centrale for emnet og som går igen i alle interviewene. Dette kan gøres ved gradvist at zoome ind på nøglespørgsmålene. Intervieweren kan begynde med at stille et meget åbent spørgsmål om emnet. Undervejs i samtalen følges svaret op med præciserende spørgsmål, og efterhånden nå frem til nøglespørgsmålene. I det åbne interview er der mulighed for at følge svaret på et nøglespørgsmål op, så det bliver forståeligt, hvad der er baggrunden for samtalepartnerens svar. I nogle interviews kan der forekomme en - bevidst eller ubevidst - tendens hos svarpersonen til at misinformere. Samtalepartneren kan lyve eller forstille sig. Det kan helt enkelt give sig udtryk i en tilbøjelighed til at komme på bølgelængde med intervieweren. Man kan lade sig styre af interviewerens små signaler i form af positive grynt eller panderynker. Undertiden forsøger svarpersonen bevidst på at manipulere med intervieweren. Dette problem er kendt fra for eksempel salg af en brugt bil. Det kan også forekomme i forskningsinterviews, hvor samtalepartneren søger at fremme et bestemt indtryk af sin sag gennem interviewet. Dette indebærer, at samtalepartneren vil søge at styre samtalen efter en skjult dagsorden, hvor der er visse emner, man meget gerne vil ind på, medens der er andre, man helst vil undgå. Hvis man som interviewer får indtryk af, at der er en skjult dagsorden eller at svarene ikke er sandfærdige, skal man notere det - i kode af hensyn til den senere analyse. I 27 Kaldes også fokusspørgsmål i faglitteraturen. 82

det åbne interview er det normalt hensigten at fremdrage svarpersonens synspunkter. I så fald er det ikke hensigtsmæssigt at konfrontere samtalepartneren med usandheder eller selvmodsigelser. Det kan være en vigtig forskningsinformation, at bestemte samtalepartnere udtrykker sig undvigende, usammenhængende, selvmodsigende, eller direkte usandt om et emne. Dette fortæller, at emnet er belagt af tabuer. Man kan konstatere dette i analysen, men det er normalt ikke interviewerens opgave at optræde som eksaminator eller inkvisitor. Spørgsmålenes art I et åbent eller halvåbent interview anvender man som regel på en bred vifte af forskellige typer af spørgsmål. Både i forbindelse med opbygning af en spørgeguide og under interviewet bør man være opmærksom på, hvilken type af spørgsmål, man stiller. De forskellige typer sigter på at fremdrage forskellige former for oplysninger. Der er spørgsmål om svarpersonens baggrund, som søger at indkredse svarpersonens forudsætninger og livsforløb, for så vidt som det er relevant for emnet. Det kan for eksempel handle om alder, uddannelse eller kontakt til forældrene. En anden type af spørgsmål har til formål at bryde isen, og at vække svarpersonens interesse for interviewet og opnå en tillidsfuld kontakt. Typer af spørgsmål: Baggrundsspørgsmål Åbningsspørgsmål Rammespørgsmål Følgespørgsmål Nøglespørgsmål Faktuelle spørgsmål De tematiske rammespørgsmål sporer ind på et af undersøgelsens temaer. Disse kan være formuleret bredt, så de inviterer til at et umiddelbart svar. Det kan for eksempel være en opfordring til at beskrive den sidste fest, hvor man var fuld. Rammespørgsmålet lægger op til følgespørgsmål, som sigter målrettet mod problemformuleringen bag undersøgelsen. Man kan på forhånd opstille nogle temaer, som man ønsker at følge op, men formuleringen af de konkrete følgespørgsmål, afhæn- 83

ger af de svar, man fik på rammespørgsmålet. Det handler om at lytte til de temaer, der gemmer sig i svaret. Hvis respondenten fremkommer med generelle udsagn eller udtrykker forbehold, er det nærliggende at følge op med spørgsmål, der afgrænser det emne eller område, som udtalelserne gælder. Det kan også være nærliggende at bede om eksempler i forbindelse med et generelt svar. Hvis respondenten for eksempel taler om en rigtig fed fest med vild gang i den, kan man bede om at få beskrevet et eksempel. Hvis respondenten svarer med vage henvisninger, er det nærliggende at bede om at udfylde svaret. Hvad menes der for eksempel med og så videre eller med og alle de andre eller og dens slags ting. Det gælder her om at turde være naiv i interviewet. Man kan også afgrænse svaret ved at spørge til dets modsætning, altså en fest, der absolut ikke er fed. Det handler om at afdække, om der er betingelser, hvor beskrivelsen eller vurderingen ikke gælder. Det vil ofte være nødvendigt at følge op med spørgsmål, der kontrollerer ens forståelse af svaret. Det er bedre, at intervieweren tillader sig at være naiv, end at man misforstår udtalelserne. Intervieweren kan følge op ved at sige, at der er noget i svaret eller svarene, man ikke har forstået helt. Følgespørgsmål kan let virke pinlige, men de kan sikre, at man ikke har misforstået svarene. Hvis man følger tilsyneladende selvmodsigelser op, må man være meget diplomatisk. Meningen er ikke at afsløre informantens dumhed, men at få afklaret, om der er en fornuftig begrundelse bagved, som intervieweren ikke har opfattet. I en undersøgelse kan teorien pege mod bestemte hypoteser, som kan udmøntes i specifikke nøglespørgsmål 28. Hvis problemstillingen bygger på klare hypoteser, kan det være en fordel at operationalisere dem i form af spørgsmål, der er klart formuleret på forhånd. Men i det åbne interview må man være fleksibel for, hvordan de vil passe ind i interviewet. Selvom de er affødt af sociologiske teorier, skal de naturligvis formuleres i et sprog og på en måde, som informanten kan forholde sig til. Når man skal formulere et nøglespørgsmål skal man derfor forsøge at opløse de teoretiske begreber i deres hovedbestanddele og oversætte disse til informantens hverdagssprog. Formuleringen af nøglespørgsmålene kan både bidrage til at præcisere problemstillingen og til at opnå sammenlignelige holdepunkter for analysen. 28 Kaldes også fokusspørgsmål i faglitteraturen. 84

Interviewet kan også omfatte faktuelle spørgsmål, der sigter på at beskrive bestemte handlinger eller hændelser. Det kan for eksempel dreje sig om man har drukket alkohol i den sidste måned, hvor meget, hvor og med hvem. De faktuelle spørgsmål er kontante og enkle, kan tit besvares med ja eller nej eller kontakt oplysning. Fordi svaret kan gives kort og klart, vil der være en tendens til, at interviewet kan gå lidt i stå efter et faktuelt spørgsmål. Det er derfor som regel hensigtsmæssigt at følge dem op med åbne spørgsmål, der kan holde samtalen flydende. Interviewets kommer ind på en række temaer. Det er derfor nærliggende at inddrage spørgsmål, som kan trække forbindelsesliner mellem temaerne. 29 Hvis undersøgelsen dels er inde på de unges festvaner, dels på de unges forhold i skolen, kan ½ene rette sig mod forbindelsen mellem disse temaer. Det kan for eksempel handle om, hvor vidt man fester sammen med skolekammeraterne, og om festvanerne får indflydelse på ens skolepræstationer. Dette udgør ikke en komplet liste over de forskellige typer af spørgsmål, man kan stille. Denne oversigt skal blot gøre opmærksom på, hvordan man spørger og hvad man spørger efter. Således er det ikke hensigtsmæssigt at stille et faktuelt spørgsmål, hvis det er hensigten at samtalepartneren skal åbne for sine associationer. Spørger man om kendsgerninger, får man korte, faktuelle svar. Spørger man diffust, kan man få vage svar, som er svære at bruge. Spørger man målrettet associerende, kan man åbne for en tankerække hos informanten, der kæder undersøgelsens emner sammen, på en måde man ikke kunne forudse. Fordelen ved det åbne interview er, at det rummer mulighed for at afdække, hvordan problemstillingens temakreds hænger sammen for informanten. Det sigter ikke kun på at afdække de enkelte temaer, men deres associationer i informantens verdensbillede. Eksempel: Fra Unges brug af illegale rusmidler, Sundhedsstyrelsen 1999, s. 24: Jeg vælger at slappe af med fede og ved at spille Playstation. Det er fedt at ryge hash. grine, spise og slappe af. Det er rusen, jeg går efter, og jeg kan lide den, jeg får af hash. Det er en anderledes rus end med alkohol og andre feststoffer. Ved hash der får man nogle intellektuelle impulser, der ikke gi- 29 Kaldes også strukturspørgsmål i faglitteraturen. 85

ver mening overhovedet. Man er slet ikke i stand til at gå i byen...jeg ryger sammen med venner. Det er kun ved specielle lejligheder. Hvis man fx ikke gider gå ned i byen og se de andre slås og tage stoffer. Med hash kan man komme ind i sig selv og slappe af. Når man sidder og ryger, er der måske nogen i gruppen, som har noget. Så er der nogen, som tilbyder speed eller coke. Mest coke, fordi man bliver kvikket op af det og holder samtidig hashrusen ved lige. Med speed bliver man bare kvikket - man bliver klar og hashrusen forsvinder (Torben, 20 år, bruger i Horsens). Kommentar: Vi får ikke oplyst spørgsmålets ordlyd, men det sætter tydeligvis en talestrøm i gang. Svaret indeholder mange emner, og det er derfor vigtigt at notere sig, hvilke af de ønskede temaer, der er berørt, samt hvilke, der bør sættes uddybende spørgsmål til. Samme kilde s. 27: Så siger man, jeg vil opsøge denne her rus, se om jeg kan bruge den til noget... For at se flyvende pølsevogne. Kommentar: Eksemplet viser, at netop det åbne interview kan fremdrage overrumplende og meget sigende svar. Fra Ringstedprojektet: Nattelivet i Ringsted - Beskrivelse af værtshusmiljøet, foråret 2002, s. 41 www.ringstedprojektet.dk Vi har i interviews fået mange historier om gode og mindre gode byture. En kvinde på 21 beskriver en god bytur således: En mand på 23: En god bytur? Jeg kan huske en altså, det var sjovt, som blev lidt skidt, som alligevel blev god. Det var mig og så en af mine bedste kammerater, vi sku op til nogen af vores veninder og fyre den af, så vi startede med at gå på kineseren og spise. Og vi betalte 300 kroner for at spise og mad og sådan noget, alt hvad man ku spise og drikke. Og vi tog en portion hver og drak en halv øl, fordi min kammerat han fik ondt i maven. Men vi valgte alligevel at købe en flaske sprut og så gå op til de der tøser dér. Og vi startede stille og roligt med at få en øl, sidde og snakke som man nu plejer at gøre, og så lige pludselig så havde vi ikke mere af den der vodka. Så havde jeg åbenbart næsten drukket den der flaske vodka. Men altså, det var ikke nået at komme i blodet endnu, det var, jeg var stadigvæk lisså 86

frisk som da jeg kom, så vi hentede en flaske gin også. Og da drak jeg næsten osse det hele der var en kvart tilbage eller sådan noget. Og så så tumlede vi rundt inde i hendes soveværelse, hvor jeg så banker hovedet ind i vindueskarmen. Og kommer ud til hende, det er så det sidste, jeg husker, at jeg kommer ind og siger, at hun lige skal komme. Og så gør jeg [tar sig til baghovedet med hånden], fordi at det gjorde ondt i mit hoved eller sådan, og så si r hun, nå men jeg bløder eller sådan noget. Nå. Så, jeg fik lige noget vand på, men det blev bare ved med at bløde. Nu sku vi bare i byen, sagde hun, for vi sku ikke være her. Nå, men det var osse fair nok (...) Og jeg tog med i byen. Og der, altså hvis man ligger og sover på CrazyDaisy, så bli r man som regel smidt ud efter ti minutter, men jeg har åbenbart ligget og sovet der en time. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg har kunnet undgå at blive smidt ud, men jeg blev ikke smidt ud. Og så blev jeg vækket af en af mine kammerater, som sir Hvaøh, min hvide bluse, den var totalt indsmurt i blod, nej, jeg sku nok ta på skadestuen, Jaja, sagde jeg, den er go. Aj, men jeg måtte ikke være herinde, for en udsmider han fandt så ud af, at jeg blødte og sådan noget jeg måtte ikke være derinde mere, hvis jeg ikke tog hjem og skiftede. Nej, men så gik jeg, det gad jeg sgu ikke og høre på. Så gik jeg op på Løven, og der er bartenderen der så: Hvad fanden jeg havde lavet, om jeg var blevet slået ned? Nejnejnejnejnej. (...) Og jeg var BARE stiv. Og så hende, der er bartender. [Hun sagde:] Nej, nu tog jeg altså på skadestuen. Ja ja. Så jeg gik da boede jeg ikke særlig langt derfra, så gik jeg hjemad. Arh, OK, jeg går sgu lige over på skadestuen. Og jeg kom ud og jeg var frisk nok på dét tidspunkt, jeg kan huske det hele, fra jeg sådan set gik fra Crazy Daisy og jeg kom ud og sagde, at jeg havde slået hul i hovedet. OK, vi gider ikke bedøve dig, fordi at det var bare lige to sting. Jaja, det var fint nok, jeg fik de der to sting, og så gik jeg ellers hjem og havde den ONDESTE hovedpine dagen efter pga. de der to sting. Men det sjoveste var, at jeg fik man får sådan et brev fra sygehuset, hvor der står skadesrapport der og der stod at jeg var lettere beruset, men ellers ikke noget. Og jeg havde altså drukket næsten to flasker sprut, det synes jeg var meget godt klaret. 87

Interviewer: Ja, du var god til at holde masken. Ja det må jeg åbenbart ha' været. Altså, jeg kan huske jeg var ved at falde i søvn, da han lå og trak mig i baghovedet, der. Men ellers så mærkede jeg ikke noget. Så jeg må ha' skjult det godt. Interviewer: Og det var en god aften i byen? Ja det var en god aften i byen. Det skider jeg på! Kommentar: Det er en lang historie som svar på et kort spørgsmål. Man kan overveje, om intervieweren burde have stoppet talestrømmen for at fastholde emnet. Men i dette tilfælde var det netop hensigten at få informant 30 en til at fortælle en spændende historie. Der er mange oplysninger gemt i historien. Det, der fremlægges, er ikke nødvendigvis en sand fremstilling i objektiv forstand. Det er sikkert en fortælling, der er fortalt mange gange før, og som er udbygget hver gang. Beretningen kan læses som en arketypisk fortælling eller et mytisk billede af en god bytur, med sjov, spænding og eksperimenter med sine egne grænser. Spørgeguidens opbygning Forskeren må på forhånd opstille en liste over de emner, som interviewet sigter på at belyse. Derpå må man overveje, om det er hensigtsmæssigt at følge en løs eller en fast opbygning af spørgsmålene. Man kan som den ene yderlighed benytte en simpel huskeliste med stikord, som må udmøntes i spørgsmål i situationen. Som den anden yderlighed kan man lave et standardiseret interview, hvor spørgsmålenes rækkefølge er bestemt, hvor alle spørgsmål er formuleret på forhånd, og hvor de relevante svar er opstillet, så man hurtigt kan krydse svarene af. Imellem disse yderligheder findes mange varianter. Man kan opbygge et skema, hvor spørgsmålene følger en fast struktur, men hvor svarmulighederne er åbne. Guiden kan for eksempel følge personens livsforløb, eller den kan tage udgangspunkt i en begivenhed, skildre forløbet og udfolde emnet fra begivenheden. Det er ydermere en mulighed at ændre strukturen i løbet interviewet, så man for eksempel i begyndelsen spørger åbent og bredt gradvist at snævre ind til undersøgelsens nøglespørgsmål mod slutningen. 30 Kaldes også et refleksivt interview. 88

Man kan vælge en fleksibel struktur, hvor rækkefølgen for temaerne afhænger af samtalepartnerens reaktioner. Man kan således formulere undersøgelsens emner og nøglespørgsmål men lade rækkefølgen afhænge af svarene. Det indebærer, at spørgsmålene stilles, når de bliver aktuelle i det enkelte interview. Dette stiller store krav til intervieweren overblik. Intervieweren skal notere sig, hvilke emner, der er besvaret, og hvilke som mangler. Man skal desuden bemærke, hvornår et emne er berørt, men ikke besvaret fyldestgørende. Det kan gøres med at sætte bestemte mærker i guiden. For eksempel kan man sætte et hak, når emnet er berørt, og et dobbelthak, hvis det er dækket ind. Man kan sætte en pil frem, hvis man måtte springe over et emnet i guiden, som man senere skal vende tilbage til. Hvis man skal tage noter i hånden, er det en fordel at have en struktureret guide. For i så fald kan man på forhånd give emnerne og hovedspørgsmålene numre. Dermed bliver lettere at holde styr på noterne. Graden af struktur og standardisering afhænger af mange forhold. Det afhænger af emnet og forskerens forhåndsviden om det. Hvis emnet gælder faktuelle forhold, er det hensigtsmæssigt at strukturere spørgsmålene. Hvis emnet er personens begrundelser, tankebaner eller vurderinger, er en stram struktur ikke hensigts-mæssig. Det afhænger også af, hvor mange personer, der skal interviewes. Hvis mange skal interviewes, vil det lette analysen, hvis man på forhånd kan foretage en vis standardisering. Det er også være hensigtsmæssigt at foretage en vis standardisering, hvis de forskellige interviews skal sammenlignes indbyrdes eller resultaterne skal knyttes sammen med andre undersøgelser. Skal der derimod fokuseres på nogle få nøglepersoner, er standardiseringen overflødig og hæmmende. Graden af standardisering afhænger desuden af undersøgelsens videnskabsteoretiske grundlag og sigte. Hvis man sigter på at forstå respondenternes eget univers, egen sprogbrug og egne kategorier, er det ikke hensigtsmæssigt at benytte spørgsmål, der er standardiseret ud fra forskerens univers. Det afhænger endelig af de praktiske forhold. I nogle situationer kan et standardiseret skema blokere for svarviljen. Hvis der er store ressourcer, kan man bedre tillade sig at stille åbne spørgsmål. Endelig har intervieweren betydning. Den uerfarne interviewer kan let blive forvirret undervejs, komme til at formulere spontane spørgsmål uheldigt, eller komme til at springe vigtige emner over. Derfor er det tit hensigtsmæssigt for uerfarne interviewere at anvende en struktureret spørgeguide, 89

hvor hovedspørgsmålene er formuleret på forhånd. Den erfarne kan bedre forholde sig fleksibelt til forløbet. Men også den meget erfarne interviewer må lære guidens opbygning og hovedspørgsmål udenad. Hvis man har lært guiden, kan man bedre holde øjenkontakt med svarpersonen. Man kan lære guiden ved at læse den højt for sig selv og prøve den af med andre medarbejdere i projektet. Eksempel fra Morsøprojektet om unges rusmiddelforbrug. Aalborg Universitet 2003. Dette er et interview med IP Indledende: Hvor gammel er du? Hvilken uddannelse går du på? Hvilken klasse går du i? Kan du beskrive kort, hvad du laver i din fritid? Hvad så med i weekenden? - Går du til fester? - Er det hver weekend? - Hvor er det henne? Tema: Hæmmende og fremmende faktorer ift. de unges rusmiddelforbrug Drikker du alkohol, når du er til fest? Går du det også i andre sammenhænge? - I skolen, i fritiden, hjemme til maden? Hvorfor/Hvorfor ikke drikker du i det hele taget alkohol? - Hvordan er det sjovt, spændende? - Har det noget at gøre med dine venner, familie, din kæreste? - Lettere at skabe kontakt, problemer, sundhedsskadeligt, spænding? - Kan du tænke på andre grunde? 90

Ryger du? I hvilke sammenhænge gør du det? - I skolen, til fest, i din fritid? Hvorfor/hvorfor ikke? - Er det ulækkert, sundhedsskadeligt? - Er det fordi dine venner, familie, kæreste gør det/gør det ikke? - Måske har du slet ikke overvejet at ryge? Har du prøvet andre rusmidler som hash, speed, ecstasy eller snifning? I hvilke sammenhænge har du prøvet det/de rusmidler? - På diskotek, bar, skolefest, festival, rave? Hvorfor/hvorfor ikke? - Har det noget med dine venner, familie, kæreste at gøre? - Synes du, det er farligt? - Er det spændende, får du lettere ved at skabe kontakt? - Et det sundhedsskadeligt, dumt? Hvis negativ overfor et eller flere rusmidler: Er det ensbetydende med, at du aldrig kunne finde på det? Har du nogensinde overvejet at prøve andre/flere rusmidler? - Hvilke - Hvorfor lige dem? Hvad kunne få dig til også ligefrem at prøve et nyt rusmiddel? - Nysgerrighed, fordi dine venner gør det? - Kunne det være spændende? Hvis IP har prøvet en hel masse: Hvad kunne få dig til at lade være med at tage de her rusmidler? Tema: Mainstream 91

Har du en fornemmelse af, at der er mange unge på Mors, som tager rusmidler som hash, ecstasy og speed eller sniffer? - Tror du, at der er nogen rusmidler, som er mere udbredte eller bliver brugt mere end andre? Synes du, at brugen af rusmidler som hash, ecstasy og speed er synligt, når du går i byen eller til fester? Synes du, at det er bestemte grupper eller typer af mennesker, som tager disse rusmidler? (du enten er en del af/ikke en del af)? - Forbinder du bestemte rusmidler med bestemte typer af mennesker? - Hvis ja, hvordan og hvorfor hvis nej, hvorfor ikke? Udover at du (eventuelt) mener, at det er bestemte typer, som tager rusmidler synes du så også, der er forskel på mænds og kvinders forbrug af rusmidler? - er der forskel på mængden, hvor ofte? - når du tænker på rusmidler som hash, ecstasy og speed, er der så også forskel? Tema: Hypotesetestning Tror du ens uddannelse er afgørende for, hvilket rusmiddelforbrug, man har? - er det fordi, at der er forskellige miljøer på de forskellige skoler? - eller er det fordi nogle uddannelser fokuserer mere på boglige fag og andre på praktiske fag? Tror du, at ens forhold til sin familie har indflydelse på ens rusmiddelforbrug? - opstiller klare retningslinjer for hvad man må/ikke må, giver sig tid til at lytte, god kontakt? Tror du, at ens forældres rusmiddelforbrug har indflydelse på, hvilket for- 92

brug man selv har? Tror du ens venners rusmiddelforbrug har indflydelse på, hvilket forbrug man selv har? Debriefing: Nu har jeg ikke flere spørgsmål. Er der noget, du gerne vil tilføje, eller noget, du synes, jeg har glemt? Som jeg sagde, da vi startede, vil dette interview blive brugt i en rapport, vi udarbejder, som er færdig i løbet af juni. Morsø Ungdomsskole vil få et eksemplar af rapporten. På baggrund af rapporten vil der i øvrigt blive lavet en pjece, som Ungdomsskolen kan dele ud til dem, der er interesserede (skoler mm.) Hvis du er interesseret, kan du også få et eksemplar af pjecen (enten på e-mail eller med post, husk at få en adresse). Hvis du i øvrigt har nogen spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til at skrive en e-mail til os på denne adresse: scientsoc@hotmail.com. Interviewforløbet Man må både på forhånd og under forløbet tage hensyn til interviewets tidsramme. Vi lever i en epoke, hvor de fleste folk har travlt. Det er forståeligt, at de også har svært ved at afsætte tid til et interview med en fremmed forsker. Nogle personer har til gengæld megen tid, og for dem kan et interview være et spændende indslag i dagligdagen. Det er derfor vigtigt at være klar over tidsrammen. Den sætter automatiske grænser for, hvor langt vi kan nå med spørgsmålene. Det kræver tid at opbygge tillid, så man kan stille de mere ømtålelige, personlige spørgsmål, Hvis man ikke kan få tid til at oprette et tillidsforhold 31, bør man sænke ambitionen for projektet. Der kan være emner, som er interessante for os, men som virker banale eller pinlige for informanten. Interviewet er en proces, der kan karakteriseres ved sit tempo: Det handler dels om, hvor hurtigt de to parter taler og dels om hvor lange tænkepauser intervieweren tillader efter hvert spørgsmål. Samtalen skal hverken være presset eller slæbe sig af sted. Stiller man spørgsmål, som informanten skal tænke nærmere over, skal tempo- 31 Kaldes også at opnå rapport i faglitteraturen. 93

et sænkes. Men hvis der opstår tænkepauser ved enkle, faktuelle spørgsmål, tyder det på, at der er skjulte problemer. Intervieweren skal både lytte og bemærke informantens betoning og kropssprog. Et tøvende forbehold i svaret kan være invitation til at følge det op. Valget af tempo er en svær balancegang: På den ene side skal man give svarpersonen en udvej for at afvise et spørgsmål, som virker for intimt eller pinagtigt. På den anden side skal man også følge uklare eller antydede svar op. Man kan undertiden opleve, at en samtalepartner først vægrer sig ved at give et svar, men at et godt følgespørgsmål bryder isen og åbner for et relevant og interessant svar. Registreringsmetoder Man kan vælge mellem en række forskellige måder, at registrere interviewet på. Hvis emnet gælder faktuelle spørgsmål, og guiden er struktureret, kan vi anvende et svar-skema. Vi opstiller på forhånd de relevante typer af svar, og krydser dem af undervejs. Det forhindrer ikke, at vi kan formulere spørgsmålene åbent, og måske springe lidt i rækkefølgen. Det gør det også muligt at tilføje kommentarer, når det er nødvendigt. Det sikrer sammenlignelige svar, som er nemme at analysere, men til gengæld går en masse detaljer tabt. Om de er vigtige eller ej, afhænger af projektets formål. Undertiden er forskeren nødt til at skrive noter; men det betyder, at man undervejs må skifte opmærksomheden fra informanten til papiret. Med mindre man er dygtig til stenografi, får man næppe hele formuleringen med. Hvis man skal skrive meget, flyttes opmærksomheden fra samtalepartneren til papiret. Det kan ødelægge kontakten. Nøjes intervieweren med at nedfælde stikord, får man ikke svarpersonens formuleringer med. Der er risiko for, at intervieweren overser antydninger eller betoninger, som viser sig at være vigtige. Desuden præger noteringen interviewets forløb. Når intervieweren mener, at der er fremkommet en særligt interessant bemærkning, som er værd at notere, præger det svarene. Det præger informantens opmærksomhed og styrer dennes associationer. Disse problemer kan reduceres, hvis vi kan benytte en båndoptager. På den måde kan vi få alle ord og deres betoning med. Det er imidlertid ikke altid muligt at benytte båndoptagelse. Interviewpersonen kan være usikker på båndet eller interviewstedet kan være plaget af baggrundsstøj. Det kræver desuden en del efterarbejde at benytte en båndoptagelse. Båndet indeholder flere informationer, end forskeren skal 94

benytte i projektet. Der vil være en del udtryk, som ikke er relevante 32, og det vil kræve en stor arbejdsindsats at udskrive hele referatet. Derfor er det nærliggende at overveje, om man ikke kan nøjes med at udvælge de vigtigste passager. Dette forudsætter, at man lytter båndet grundigt igennem flere gange, inden man foretager udvælgelsen. Ved udvælgelsen må man være opmærksom på begrundelsen for valget og notere båndnummeret, så man senere kan vende tilbage til den i optagelsen. Ofte nøjes man med at udskrive selve ordene, men en båndoptagelse giver også mulighed for at lytte til betoningen. Det er derfor muligt at notere, når ordene får en særlig betoning, for eksempel en som humoristisk eller ironisk. Den tekniske udvikling gør det muligt at anvende videooptagelser, hvor vi både kan fastholde lyd og billede fra samtalen. Det kan gøre visse informanter mere påpasselige og formelle. Videooptagelser rummer flere muligheder for analysen, men de stiller også større krav til den. Det er for eksempel muligt at fra videooptagelser at notere kropssproget under interviewet, om det er afslappet eller anspændt. Denne form for analyser forudsætter en træning i at observere og klassificere kropsudtryk. Videooptagelser medvirker til at gøre interviewsituationen mere formel. Det kan hæmme for at fremkalde spontane og personlige svar. Har man brugt teknisk udstyr, som videooptagelser til et interview, kan man opleve, at der falder nogle helt anderledes svar, når udstyret er blevet slukket. Dette gælder ikke mindst, hvis man interviewer en person i dennes officielle rolle. Det veldokumenterede interview giver en fyldig rapport som råmateriale for analysen. Den gør også forskeren opmærksom på alle de fejl, der blev begået undervejs. Måske opdager man, at man undlod at følge et interessant svar op. Måske bemærker man, at man styrede besvarelsen med sin betoning af spørgsmålet. Båndet kan vise, at informanten har misforstået spørgsmålet, at intervieweren har afbrudt en relevant tankerække, eller at intervieweren har lagt informanten ordene i munden. Af hensyn til den videnskabelige vurdering af materialet er det vigtigt at have noter om interviewerens fejl. Desværre ses det ofte, at denne form for noter savnes i kvalitative interviewrapporter. 32 For eksempel en masse øh er eller sidebemærkninger. 95

Kapitel VIII: Hvordan laver vi et spørgeskema? Surveyundersøgelser Ofte ønsker samfundsforskerne at få indsigt i den offentlige mening. Undersøgelser af vælgernes præferencer og markedsanalyser følger stort set det samme design som den samfundsvidenskabelige survey-undersøgelse. Der er tale om undersøgelser, som søger at få et overblik over adfærd og holdninger i en population ved at undersøge en repræsentativ stikprøve. Repræsentativitenen i en surveyundersøgelse svarer til demokratiets grundlag, fordi alle respondenter tæller lige meget og fordi man hver for sig tager stilling til spørgsmålet i stemmeboksen. Survey-undersøgelser studerer de enkelte individers holdninger, præferencer eller synspunkter. Det er ikke hensigten med surveyundersøgelser at komme frem til en dybere forståelse af respondenternes baggrund og begrundelser, men at få et overblik over holdningernes landskab. 33 Brugen af surveys forhindrer selvfølgelig ikke andre forskere i at søge i dybden med andre metoder. Man kan tværtimod påpege, at survey-undersøgelser kan bidrage til at udpege de problemer, det er vigtigt at komme i dybden med. Det er hensigten at opnå oplysninger fra mange personer, som kan sammenlignes. Dette kan sikres ved at stille de samme spørgsmål til alle, gennem et struktureret skema. Det vil desuden gøre behandlingen af svarene lettere, hvis de kan struktureres 34, så man på forhånd opstiller svarmulighederne. Derved kan man tildele en kodeværdi til hver af de mulige svar. Dette forudsætter, at de opstillede svarmuligheder til sammen dækker populationens holdninger til spørgsmålet. Hvis svarmulighederne ikke er dækkende, vil det afføde undvigende svar. Måske nægter man at svare, måske svarer man med ved ikke, eller måske vælger man en neutral midterkategori. En grundig forundersøgelse 35 kan afdække hvilke former for relevante svar, som spørgsmålet afføder. Dette kan benyttes til at begrænse de undvigende svar. Da der i et interview kan fremkomme overraskende svar, som er relevante for undersøgelsen, kan det være hensigtsmæssigt at føje en åben kategori til de strukturerede svar. Den 33 Ordet survey henviser til landskabsmålinger. 34 Brugen af faste, lukkede svarkategorier kaldes undertiden også for en standardisering. 35 Kaldes også pilot-undersøgelse. 96

kan for eksempel hedde: Andet, nemlig:.... Det er meningen, at intervieweren skriver den præcise ordlyd af svaret ned. Det er forholdsvis let at foretage en kvantitativ analyse af strukturerede svar, fordi man simpelthen kan optælle svarene i de forskellige kategorier. En kvantitativ analyse finder for det første fordelingen på svarmulighederne for det enkelte spørgsmål og for det andet samvariationen i svarene på forskellige spørgsmål. Fokus er ikke på den enkelte respondents svar, men på det samlede 36 mønster i svarene. I et survey dannes et struktureret sæt af informationer for alle respondenter eller cases. Det indebærer, at svarene tildeles en enkel kode, så man umiddelbart kan sammenligne de forskellige respondenters svar. Man går ud fra, det har samme betydning, når de forskellige respondenter giver det samme svar på enslydende spørgsmål. Betragtningen bagved dette er at samme stimulus med samme respons har samme betydning. I den kvantitative analyse opstilles en datamatrice som udgangspunkt for analysen. Alle spørgsmålene er stillet op i rækkefølge i hovedet, og alle respondenter i forspalten. Det giver et hurtigt overblik, og det gør det muligt at foretage hurtige optællinger. Der findes flere programmer, som kan hjælpe med at opstille og analysere sådanne matricer. Et regneark som Excel kan være et eksempel, men der findes også programmer, der sigter mere målrettet på denne form for analyser, som SPSS eller SAS. Meningen er at betragte mønsteret i svarene: Hvordan er fordelingen af svarene på et bestemt spørgsmål, og hvordan er tendensen til at svarene hænger sammen på forskellige spørgsmål. Respondent/Spørgsmål Har r drukket øl i sidste uge? Har r drukket alkohol i sidste uge? Har r røget tobak i sidste uge Har r røget hash i sidste uge Har r været på diskotek i sidste uge? Har r været fuld i sidste uge? Jens Ja Ja Nej Nej Nej Ja Mia Nej Nej Ja Nej Ja Ja 36 Kaldes også aggregerede. 97

Enhederne i en datamatricer behøver ikke være individuelle respondenter. I princippet kan man også opstille matricer for virksomheder, nationer eller kulturer. Hensigten er at sikre et hurtigt sammenligningsgrundlag. Også på dette punkt er der en væsentlig forskel fra den kvalitative analyse. Den kvalitative analyse forsøger at fremdrage informantens egne begrundelser og associationer, men i en matrice forsøger man at fremdrage sammenhænge i svarene, uden at respondenterne nødvendigvis selv har påpeget dem. Det udelukker ikke, at man i en survey-undersøgelse kan spørge respondenterne om deres begrundelser. Den kvalitative analyse betragter svarene hos en informant i sammenhæng, i stedet for at adskille dem i analysen. 37 I en kvalitativ analyse kan samme svar på enslydende spørgsmål fortolkes på forskellig måde i lyset af de øvrige svar. Der er således forskelle på kvalitative og kvantitative analyser; men dette udelukker ikke, at man kan lave kvantitative analyser af kvalitative data. Man kan indsamle kvalitative oplysninger, som svarene på åbne interviews ved hjælp af en spørgeguide. Ved en nøje gennemgang kan finde frem til kategorier af svar for et emne, og for hver af disse kategorier kan man opstille en kode. Man kan derefter gennemgå hvert enkelt interview og markere koden for svarene for hvert emne. På denne mådes opstilles en kvantitativ datamatrice for det kvalitative råmateriale. Denne form for analyse indebærer, at mange detaljer om den enkelte informant går tabt, men til gengæld opnår man et bedre overblik over det samlede materiale. Surveyet bygger på de samlede oplysninger for et stort materiale. Derfor vil analysen være i stand til at udjævne tilfældige målefejl. De små, tilfældige usikkerheder ved udvælgelsen, ved besvarelsen, eller ved kodningen vil udligne hinanden. De tilfældige usikkerheder kan indebære et problem med undersøgelsens pålidelighed: Selv om man i en række undersøgelser benytter samme ordlyd, opnår man forskellige resultater. Når vi anvender samlede mål, må vi overveje, om målene er dækkende. Hvis halvdelen siger, at ecstasy er livsfarligt og halvdelen siger, at det er ufarligt, kan vi selvfølgelig ikke konkludere, at den gennemsnitlige respondent finder stoffet halvfarligt. Vi må betragte fordelingen af dataene på hver variabel, inden vi benytter de 37 Dette kaldes også en atomistisk overfor en holistisk analyse. 98

samlede, statistiske mål. Dette gøres lettest ved at få programmet til at tegne fordelingen. Fra teori til praktisk erfaring De sociologiske teorier er sproglige udtryk for tanker om nogle sider af samfundslivet. En teori kan være et nyttigt udgangspunkt for en praktisk undersøgelse af forhold i samfundet. Teorien bygger på nogle centrale begreber. De retter opmærksomheden mod nogle bestemte fremtrædelsesformer. Udpegningen af de centrale begreber for undersøgelsen er baseret på teorien, tidligere undersøgelsesresultater og på den almindelige offentlige diskussion af emnet. Problemstillingen indeholder således en egenskab, som vi først søger at udtrykke i problemformuleringen med et nøglebegreb, der bestemmes ved en nominel definition. For at kunne indfange begrebet i praksis, må det oversættes til praktiske handlinger. Dette svarer til først at beskrive den ret, man gerne vil komme frem til, for bagefter at gribe til en kogebog, der trin for trin beskriver, hvordan man kan lave den. En operationalisering består i at oversætte et teoretisk begreb til praktiske operationer, så vi kan frembringe observationer, der dækker betydningen af begrebet. Lad os antage, at en teori peger på betydningen af de unges tilpasning til normerne for brug af rusmidler i kammeratgruppen. Hvis vi skal kunne benytte teorien i praksis, må vi bestemme begreberne. Et begreb som normerne for rusmidler kunne for eksempel bestemmes med et spørgsmål om: Hvor mange genstande mener dine venner, at det er i orden at drikke, når I går til en fest i byen? Et teoretisk begreb kan operationaliseres på mange forskellige måder. Nogle af dem er mere dækkende end andre. Operationaliseringen begynder som regel ved, at nøglebegrebet udmøntes i en række underbegreber, som hver dækker forskellige sider af begrebet (eller dimensioner). Det er hensigten, at underbegreberne til sammen dække alle de relevante aspekter af nøglebegrebet. Lad os antage, at problemformuleringens nøglebegreb er rusmidler, og at det i vores teoretiske fortolkning omfatter en afgrænset mængde af emner, som vi kan kalde T. Vi foretager derpå en måleoperation, der indfanger en mængde af emner, som vi kalder O. Hvis operationaliseringen er for diffus, vil O omfatte en større mængde end T. Det kan være tilfældet, hvis vi spørger til stimulanser når vi skal undersøge rusmidler. Der er desuden muligt, at operationaliseringen kun omfatter 99

en lille delmængde af T. I så tilfælde er operationaliseringen ikke dækkende. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis vi vil udtale os om rusmidler, men kun undersøger hash. Der er i så fald nødvendigt at supplere med andre operationelle mål for at dække T. Der kan endelig være mulighed for, at operationaliseringen O befinder sig helt udenfor T. Det kan være tilfældet, hvis problemstillingen handler om rusmidler, men vi spørger til, om de unge er uansvarlige. I praksis må undersøgelsen som regel begrænses til visse aspekter af emnet. Derfor må man overveje, om operationaliseringen dækker de relevante aspekter. Hvis teorien taler om livskvalitet, men operationen måler nettoindkomst, indsnævrer målingen emnet så stærkt, at den bliver misvisende. Det er nødvendigt at overveje, om operationaliseringen stemmer overens med og er dækkende for det teoretiske begreb. Hvis der er overensstemmelse, er operationaliseringen gyldig. 38 Det kan ikke afgøres rent teknisk, men må bestemmes ved at sammenholde teorien og dens forudsætninger med måleoperationen. Det operationelle begreb falder udenfor det teoretiske: Figur 5 Det operationelle begreb dækker kun en lille del af det teoretiske: Figur 6 38 Også kaldet validitet. Ordet gyldighed skal i denne tekst forstås i dets videnskabelige betydning. 100

Det teoretiske begreb dækkes ved en række operationelle begreber: Figur 7 Hvis den egenskab, som vi vil undersøge, kan opdeles på to eller flere kategorier og hvert af populationens medlemmer kan tillægges en bestemt sandsynlighed for at blive indplaceret i en bestemt kategori, kan den operationaliserede definition opfattes som en variabel. Opdelingen af egenskaben kan foretages i nogle få, brede kategorier eller i mange, findelte kategorier. Det er væsentligt, at der er klare grænser mellem kategorierne. Således kan det køn opfattes som en variabel, der kan registreres i to kategorier. Det er ikke altid ønskværdigt at opnå så mange kategorier som muligt. Til mange formål er en opdeling på variablen 'køn' i to kategorier fuldt tilstrækkelig, fordi dette afspejler de sociale konventioner, medens en opdeling af 'indkomst' i blot to kategorier oftest er for grov. Man kan på tilsvarende måde danne en variabel for alder, for uddannelsessted, eller for forbrug af rusmidler. En variabel kan være omfattet af de værdier, der er tildelt svarene på et enkelt spørgsmål, men det er også muligt at danne variable, som kombinerer svar på en række af samhørende spørgsmål - en skala eller et indeks. I datamatricen tildeles hver variabel dels et nummer og dels et navn, som muligvis kan omfatte hele det stillede spørgsmål, eventuelt en kort betegnelse for emnet. Hver af svarene tildeles dels en talkode, dels en etikette (label), der beskriver svarets indhold dækkende. For hver variabel kan undersøgelsens enheder karakteriseres ved deres placering. Opdelingen af egenskaben kan foretages i nogle få, brede kategorier eller i mange, findelte kategorier. Det er væsentligt, at der er klare grænser mellem kategorierne. Ved operationaliseringen må man overveje om fænomenerne kan betragtes som kvantitative variable, og om variablerne er teoretisk meningsfulde. Man må overve- 101

je, om måleværdierne er sammenlignelige. Endelig må man spørge sig om dataene kan belyse teorien, eller om de kan bidrage til at rejse indholdsrige spørgsmål, som kræver yderligere teoretisering eller mere dataindsamling. Spørgeskemaet og spørgsmålene Et spørgeskema kan benyttes både ved personlige interviews, ved telefoninterviews, eller hvor respondenterne selv skal udfylde et skema. Skemaet er led i en indirekte dialog mellem forskeren og respondenten. For at opnå et anvendeligt svar, må respondenten kunne forstå forskerens hensigt med spørgsmålet, kunne forholde sig til emnet, og give et svar ved at vælge mellem de opførte svarkategorier. Udformningen af skemaet beror på den teoretiske begrundelse for hypoteserne. Ved formuleringen af de enkelte spørgsmål må man vide, hvordan grundbegreberne - variablene - bliver udtrykt i respondenternes hverdagssprog. Dette kan gøres ved at lave en forundersøgelse - måske kvalitativ - af, hvordan folk taler om emnet, samt en forprøve 39 på udkastet til spørgeskema, for at se om respondenterne faktisk kan svare, eller om de tøver eller vægrer sig ved at svare. I forundersøgelsen skal man ikke bare tage højde for, hvordan den typiske respondent reagerer. Man bør afprøve skemaet på respondenter med meget forskellige forudsætninger. Når vi ikke på forhånd kan udpege og klassificere de relevante svar, må vi benytte åbne spørgsmål. Dette afføder en omfattende efterbehandling, hvor de anførte svar fortolkes og henføres til et sæt af kategorier, der er udtømmende og gensidigt udelukkende. Hver kategori tildeles en kode, der kan være et tal, et bogstav eller navn. Det kan være belastende for begge parter at anvende åbne spørgsmål. Forskeren pålægger informanten at gøre rede for sine tanker i et passende sprog. Hvis det er tale om et emne, som informanten ikke er vant til at tale om, kan det være svært at finde dækkende udtryk. Hvis vi på forhånd er i stand til at opstille de relevante svar i et system af kategorier, foregår kodningen i forbindelse med besvarelsen. I et personinterview foretages kodningen af intervieweren. Hvis man har uddelt et spørgeskema til respondenten, er det op til denne at forholde sig til at vælge den bedste af de anførte svarmuligheder. Hvis dataindsamlingen foregår som et person- eller telefoninterview, skal intervieweren fortolke det fremkomne svar og så vidt muligt placere det i de fremlagte svarkategorier. Det er hurtigere for respondenten at besva- 39 Kaldes også pilot-test. 102

re et spørgsmål, hvis der på forhånd er formuleret en række passende svarmuligheder. Til gengæld mister man informationer, hvis man benytter standardiserede svar. Man får ikke fat på informantens egen sprogbrug om emnet. Det kan også tænkes, at de opførte svarmuligheder ikke passer helt til informantens meninger. Spørgsmålet er i så fald, om de tabte informationer er vigtige for problemstillingen. Spørgsmålstyper: Baggrund Handlinger Normer Holdninger Værdier Spørgsmålene falder indenfor en række typer: Der kan være spørgsmål om respondentens baggrund eller personlige karakteristika, som alder, køn, uddannelse, bopæl, erhverv, stilling, branche, civilstand, indkomst, formue. Det kan også gælde den sociale identitet, hvordan man mener, at samfundet opfatter en, og hvem man føler sig knyttet til. Det kan gælde respondentens viden eller forudsætninger om emnet. Spørgsmålene kan gælde respondentens handlinger - (hvad man GØR), eller deres formodede handlinger (hvad folk selv TROR, de gør). De kan rette sig mod respondentens normer (Hvad folk SYNES, man bør gøre). Spørgsmålet kan gælde holdninger 40 eller følelsesreaktioner på et emne i form af sympati eller antipati. Dette forudsætter, at spørgsmålet præsenterer emnet og spørger til følelsernes retning, styrke og stabilitet. Man kan desuden spørge til forestillingen om andres menneskers holdninger. Spørgsmålet kan gælde værdier, altså de ønsker eller prioriteringer man opstiller for sit eget liv eller for den gruppe, man tilhører eller for hele samfundet. Disse typer har forskellige formål. Om et spørgsmål er formuleret hensigtsmæssigt afhænger af, hvad formålet er. De unges forhold til ecstasy kan således belyses med spørgsmål om deres handlinger om de har prøvet hash ved deres normer om de synes, der er i orden at prøve hash ved deres holdninger om de 40 Kaldes også attituder 103

mener, at hash bør være forbudt og om deres værdier hvordan de ønsker, at samfundets politik til hash skal være i fremtiden. Eksempler: Baggrundsspørgsmål: Først kommer nogle spørgsmål om dig selv. 1. Hvilket år er du født? (skriv årstal) 2. Er du 1 kvinde eller 2 mand? 3. Hvor bor du? 1 i Aalborg eller dens forstæder 2 i Hjørring, Frederikshavn, 3 i en mindre by (fx Aars, Hirtshals, Hobro, Nibe, Skagen, Sæby) 4 i en landsby eller på landet 4. Hvor bor du? 1 hos mine forældre 2 på kollegium 3 i bofællesskab eller delelejlighed 4 alene i min egen bolig 5 andet, skriv hvad: Spørgsmål om forbrug af rusmidler. Spørgsmålet retter sig mod hyppighed (hvor ofte), men ikke om omfang (hvor meget). 5. Har du prøvet at tage hash eller pot? 1 nej, aldrig 2 ja Hvis ja, hvor ofte tager du hash eller pot nu? 1 flere gange om ugen 2 en gang om ugen 3 mindre end en gang om ugen 4 jeg tager ikke hash eller pot for tiden 104

Spørgsmål om holdning til rusmidler. I dette tilfælde handler det om vurderingen af stoffers eventuelle skadelighed. Svarene kan gradueres på en rangordnet skala. Der kan være store forskelle på, hvordan enkelte respondenter betragter noget skadeligt - men alle respondenter forstår sikkert rangordningen på samme måde. Selvom de ikke kan give et eksakt udtryk for opfattelsen af stoffernes farlighed, kan de fortælle, om respondenterne er tilbøjelige til at vurdere ecstasy som farligere end for eksempel hash. Her er en række forskellige rusmidler. Fortæl for hver af dem, hvor skadelige du mener, de er. Det vil sige, hvor farligt det er at beruse sig i dem. Hash eller pot 4 3 2 1 meget skadeligt noget skadeligt ikke særligt skadeligt uenig Ecstasy 4 3 2 1 meget skadeligt noget skadeligt ikke særligt skadeligt uenig Holdningerne kan desuden beskrives ved indirekte spørgsmål. Således kan man spørge til, hvordan respondenterne opfatter de miljøer eller personer, hvor ecstasy indgår: De steder, hvor man tager ecstasy er (sæt kun et kryds per linje): trygge 1 2 3 4 5 farlige Blandt de hypoteser, der er fremsat om brug af ecstasy er: Den flydende, postmoderne individualisering, hvor det enkelte menneske ønsker at skille sig ud, men ikke i en fastlåst personlighed. Disse abstrakte hypoteser er meget vanskelige at operationalisere. Man kan diskutere, hvor egnede de følgende spørgsmål er - men det er på den anden side svært at komme med bedre forslag: Vi beder dig fortælle, hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? 105

69. Jeg vil gerne skille mig ud fra mængden. 1 2 3 4 5 meget enig enig hverken eller uenig meget uenig 70. Det er svært at lægge planer for fremtiden. 1 2 3 4 5 meget enig enig hverken eller uenig meget uenig 71. Jeg har nemt ved at forholde mig til nye muligheder. 1 2 3 4 5 meget enig enig hverken eller uenig meget uenig Forudsætningerne for at gennemføre et struktureret interview er de samme som ved kvalitative interviews. Der skal være skabt kontakt til svarpersonen. Hvis man ikke kan komme i kontakt med svarpersonen er interviewet ikke muligt. Svarpersonen skal kunne opfatte spørgsmålet og fortolke hensigten med det. Det er muligt, at svarpersonen ikke forstår sproget eller at svarpersonen er handicappet. Svarpersonen må kunne forholde sig til emnet. Man kan ikke besvare et spørgsmål, som gælder et emne, man ikke har nogen viden om eller noget forhold til. Det er ydermere en forudsætning, at svarpersonen er villig til at besvare spørgsmålet. Dette forudsætter tillid til intervieweren og den institution, der står bag undersøgelsen. Svarpersonen skal endelig kunne udtrykke sit svar med de kategorier, der er lagt frem i skemaet. Dette forudsætter, at svarpersonen kan opfatte svarmulighederne, og at et enkelt af svarene er dækkende. Medens man skal finde på formuleringen i situationen i det åbne interview, har man mulighed for at forberede spørgsmålene og svarene grundigt i det standardiserede interview. Ved formuleringen af et spørgsmål kan man begynde med at udvælge dets nøglebegreber. Det er de ord, som afklarer spørgsmålets mening. Man kan kontrollere, hvilke betydninger, nøglebegrebet kan have, ved at slå op i en ordbog. Denne kontrol kan foregribe de almindeligste misforståelser. Ved hjælp af en synonymordbog kan man efterspore, hvilke associationer begrebet kan fremkalde. Hvis nøglebegrebet let giver uheldige associationer, kan man bruge synonymordbogen til at finde andre udtryk. Spørgsmålet rummer desuden en række simple ord. De har 106

mange betydninger. Meningen fremgår af sammenstillingen med de andre ord. Man må derfor overveje, om ordene passer sammen. Spørgsmålene skal være skal helst være korte, enkle og klare. Det er svært at opfatte en lang sætning. Man kan tælle sætningens længde i antal ord og antal stavelser. Hvis sætningen er for lang, må man prøve at forkorte den uden at ændre meningen. Man luger ud i de overflødige ord og erstatter lange ord med korte. Man må desuden se på sætningens opbygning. Det er sværere at opfatte sætninger, der indeholder flere led, end sætninger, der kun indeholder et enkelt. Det er især svært at følge meningen med en sætning, der rummer en benægtelse, fordi den logisk skal vendes om. Spørgsmålet skal rumme en enkelt, klart afgrænset betydning. Der må kun være et enkelt emne i et spørgsmål. Vage spørgsmål peger på en uklar mængde af mulige betydninger. Det er ikke muligt at vide, hvilken af disse betydninger, svaret henviser til. Et tilsvarende problem opstår, hvis man er kommet til at kæde to spørgsmål sammen i en sætning. Ordvalget kan være følelsesladet, så det vækker positive eller negative associationer. Man må derfor overveje, om ordvalget lægger op til bestemte følelsesmæssige reaktioner. Det kan man gøre ved at notere de følelsesladede ord i spørgsmålet. Hvis det er hensigten at formulere spørgsmålet neutralt balanceret, bør de følelsesladede ord erstattes eller afbalanceres af ord, der virker i modsat retning. Spørgsmålet skal helst gælde et emne, som svarpersonen finder nærværende og vigtigt. Fremstillingen af en begivenhed i svarpersonens liv bliver mere pålidelig, hvis den er sket for kort tid siden, hvis den sker regelmæssigt, eller hvis den er central i svarpersonens liv. Fremstillingen af personens holdninger bliver mere pålidelig, hvis svarpersonen er interesseret i emnet og har en ret omfattende viden om det. Eksempler: Deltager du i fritidsaktiviteter? (sæt evt. kryds ud for flere muligheder) Idræt Musik Politisk arbejde Deltager ikke 107

Andet Hvis andet skriv: Kommentar: Hvad omfatter fritidsaktiviteter? Problemer, du har haft i forbindelse med indtagelse af alkohol? Ting er blevet ødelagt Skænderier Slagsmål Mistet penge Problemer med venner Problemer med forældre Nedsat skolepræstation Samleje u/prævention Uønsket samleje Kørt motorkøretøj Problemer med politi Udsat for tyveri Involveret i ulykke Problemer med lærere Indtagelse af andet rusmiddel end alkohol Kommentar: Problemer er upræcist nøglebegreb. Hvem har indtaget alkohol og hvem har haft problemerne? En meget detaljeret liste, som er svær at svare på og vil være svær at analysere på. Debatten omkring alkohol går på, at vi generelt drikker for meget i Danmark. Synes du unge mennesker på din alder i Danmark drikker for meget? Ja Nej Kommentar: Oplægget leder frem til et bestemt svar. 108

Har du familie eller nære pårørende, som du synes har et for stort alkoholforbrug? Ja Nej Kommentar: Det er en helt subjektiv vurdering, som måske er i orden, hvis den fortolkes således. Det er desuden uklart, hvad familien og de nære pårørende omfatter. Der er visse emner, som svarpersonen ikke tør udtale sig om, ikke vil udtale sig om, eller som man ikke kan udtale sig om. Det kan være, at svarpersonen ikke har forudsætninger for at besvare spørgsmålet. Hvis man alligevel presser en besvarelse frem, vil den som regel både være ugyldig og upålidelig. Både ved det åbne og det strukturerede interview kan man observere en tendens til, at respondenter gerne vil fremtræde sammenhængende og sympatiske set med interviewerens øjne. Det kommer til udtryk ved, at man afgiver konforme, positive svar, og søger at fremtræde mere fornuftig, pæn og moralsk, end man egentlig er. Nogle metodikere taler om, at folk pudser deres glorie med svarene 41. Interviewereffekten er sandsynligvis stærkere ved åbne, kvalitative interviews end ved strukturerede interviews men den er mere målbar ved strukturerede undersøgelser. Man kan til dels modvirke den ved at spørge til samme emne med både positive og negative varianter af spørgsmålet. Ved kontroversielle emner, kan formuleringen antyde, at der er mange forskellige meninger og holdninger. Filtre Nogle spørgsmål er ikke relevante for alle svarpersoner. Derfor kan man indlægge filtre, for at undgå at stille unødvendige eller pinlige spørgsmål til svarpersoner, for hvem de ikke er relevante. Det kan for eksempel dreje sig om spørgsmål om erfaringerne med et rusmiddel, som kun har relevans for de respondenter, der faktisk har prøvet det. Filteret er en vejviser, der leder forskellige respondenter ind på de ruter, der passer på dem. Ruterne anfører, hvor i skemaet, man skal springe frem. Det kan være svært at håndtere for respondenter, der læser hurtigt over skemaet og 41 Man taler om en halo-effekt. Dette handler ikke om et ekko, men om en glorie. 109

svarrubrikkerne. Derfor skal der tit i forbindelse med ved filter-spørgsmål foretages en grundig efterkontrol, hvor svarene luges ud fra personer, der ikke skulle have svaret. Ved ikke anvendes som kode for respondenter, der ikke kan eller vil forholde sig til spørgsmålet. Dette er respondenternes udvej, hvis de betragter spørgsmålet som irrelevant for dem, eller ikke kan finde et passende svar. Hvis de forekommer mange ved ikke -svar på et spørgsmål, skal man være meget forsigtig med at fortolke de fremkomne svar. For mange ved ikke svar tyder på, at der kan være et gyldighedsproblem ved formuleringen af spørgsmålet eller de opstillede svarrubrikker. 18. Har du prøvet at tage ecstasy? Nej, aldrig Ja Hvis ja, hvor ofte tager du ecstasy nu? flere gange om ugen en gang om ugen mindre end en gang om ugen jeg tager ikke ecstasy for tiden 30. Hvis du har prøvet ecstasy: har du lyst til at tage ecstasy igen? Ja Nej Ved ikke I mange tilfælde er respondenten tøvende med at give et svar. Det kan skyldes, at man ikke er sikker på spørgsmålets betydning, eller at man afvejer flere svarmuligheder overfor hinanden. I så fald kan det være en hjælp at intervieweren borer 42 efter et svar. Det kan være ved at læse svarrubrikkerne op eller ved at følge spørgsmålet op med en præcisering af spørgsmålets betydning. Det er en fordel, hvis forskeren ved konstruktionen af skemaet har overvejet fortolkningsproblemerne og har udbygget selve skemaet med retningslinjer for opfølgende forklaringer. Forskeren bør instruere interviewerne grundigt i sigtet med spørgsmålene. Hvis nogle af inter- 42 Kaldes også probing. 110

viewerne foretager misvisende boringer, kan det afføde ugyldige svar. Dette er så meget desto værre, da den enkelte interviewer ofte har et bestemt distrikt med respondenter med særlige geografiske og sociale kendetegn. Eksempel: Den borgerlige regering har til hensigt at fremsætte et lovforslag, der skal forbyde børn på 16 år og derunder at købe tobak og alkohol. Ville De i så fald være tilhænger eller modstander af et sådant lovforslag? Kommentar: Eksemplet er tænkt - og skal illustrere processen, hvor et spørgsmål barberes ned til en forbedret formulering. Spørgsmålet er langt og kompliceret. Den første sætning er på 23 ord og indeholder 43 stavelser, og to sætningsled. Den borgerlige regering afføder muligvis reaktioner hos nogle respondenter, der trækker opmærksomheden væk fra emnet. Det er ikke en nødvendig information. Et lovforslag kan uden tab af mening erstattes med en lov. Ordvalget har til hensigt at fremsætte er tungt og formelt, og det kan uden tab af mening erstattes af enklere udtryk som vil. På samme måde kan ville De i så fald erstattes med er. Det er værdiladet at spørge til børn i sammenhængen, lige som forbyde er et udtryk, der kan vække følelsesmæssige reaktioner. Efter en sådan kritisk nærlæsning, er det ikke vanskeligt at forkorte, afklare og afbalancere spørgsmålet. Svarrubrikkerne Det er lige så væsentligt at overveje formuleringen af svarrubrikkerne, som formuleringen af spørgsmålet. Somme tider er det kun intervieweren, som ser dem. Men de styrer interviewerens probing efter et passende svar. Ved omdelte spørgeskemaer 43 læser respondenten svarene som en del af spørgsmålet. Fortolkningen af spørgsmålet fremgår af svarrubrikkerne. Der skal være fuld overensstemmelse mellem spørgsmål og svar. Ved lukkede svar skal rubrikkerne dække alle de relevante svarmuligheder. Svarrubrikkerne kan være mere eller mindre findelte. Den enkleste form er todelte svar, hvor man kan nøjes med at svare Ja/Nej eller A/B. For eksempel: Har du prøvet at 43 Omdelte spørgeskemaer kaldes også enqueter. 111

drikke spiritus? Ja/nej. Man kunne også bede respondenterne tage stilling til et udsagn som: Hash bør efter min mening gøres lovlig ved at svare enig/uenig. Man kan som en mere findelt mulighed opstille en række kategorier eller udsagn, som respondenten kan vælge imellem. Hvis man ønsker at respondenten skal pege på et enkelt af de anførte svar, er det vigtigt, at svarmulighederne ikke overlapper hinanden. Det følgende spørgsmål lægger op til at vælge flere af de anførte svarmuligheder. Hvilke af de følgende rusmidler har du prøvet? Svarrubrikkerne kan for eksempel være Almindelig øl, stærk øl, vin, spiritus, hash, amfetamin, ecstasy, kokain. Disse svarmuligheder er ikke dækkende for alle rusmidlerne; men det er muligt, at man ønsker at fokusere på de mest udbredte. Hvis spørgsmålet lød: Hvilket af de følgende rusmidler anser du for farligst? lægges der op til at vælge en enkelt svarmulighed. Denne form for svarrubrikker giver kun mulighed for at fastlægge, hvor mange respondenter, der vælger de forskellige svar. Man kan søge at udbygge svarmulighederne, så de udtrykker en indbyrdes rangorden. I så fald er det også muligt at placere respondenterne i forhold til hinanden. Lad os betragte eksemplet ovenfor: Hash bør efter min mening gøres lovlig. Vi kunne i stedet for todelte svarmuligheder opstille en graddeling: Meget enig, enig, både/og, noget uenig, meget uenig. Dette ville give et mere findelt materiale for analyserne. På tilsvarende måde kunne et spørgsmål op vurderingen af rusmidlernes farlighed lægge op til rangordnede svar: Hvor farligt er hash efter din mening? Svaret kan gradueres i for eksempel Meget farlig, noget farlig, mindre farlig, ikke farlig. Disse svar giver ikke et eksakt mål. Det er for eksempel ikke entydigt, hvad respondenterne mener med noget farlig. Men vi kan gå ud fra, at alle respondenter opfatter noget som svagere end meget. Derfor kan vi betragte svarene som udtryk for en korrekt rangordning, som vi kan sammenholde med andre mål. For eksempel kan vi undersøge, om der er en sammenhæng mellem opfattelsen af farligheden af hash og ønsket om et liv der er spændende frem for et trygt liv. Attitudeskalaer I samfundsvidenskabelige undersøgelser ser man ofte, at man søger at belyse et emne med en række spørgsmål, som handler om det samme emne, men hvor formuleringerne varierer. Dermed kan man opnå en intern kontrol på spørgsmålenes gyldighed. Der er altid mulighed for, at et enkelt spørgsmål er blevet misforstået af re- 112

spondenten. Men det er ikke så sandsynligt at respondenten har misforstået en hel række af forskelligartede spørgsmål. Således kan man ved at sammenholde svarene på spørgsmålet om hvor farligt man opfatter ecstasy med et andet spørgsmål: Det er livsfarligt at tage ecstasy. 1 2 3 4 5 meget enig enig hverken eller uenig meget uenig Desuden kan man få et mere præcist mål for svarpersonens opfattelse om et emne ved at stille en række spørgsmål i stedet for et enkelt. Hvis spørgsmålene rummer forskellige nuancer i holdningen til emnet, er det i analysen muligt at kombinere svarene til et samlet mål. En respondent kan være lidt usikker med hensyn til valget af svarkategorier. Denne usikkerhed vil blive udjævnet, hvis man anvender flere spørgsmål om samme emne. Forsøger man at måle en persons holdninger ved et enkelt spørgsmål, er der stor risiko for, at målingen får en lav grad af gyldighed og præcision. Vi kan for eksempel operationalisere holdningen til alkohol ved besvarelsen af spørgsmålet 'Er det i orden at blive fuld ved festlige lejligheder?' med svarmulighederne 'ja/nej/ved ikke'. Det er tænkeligt at en del af svarpersonerne ikke forbinder det samme med ordet 'fuld eller festlige lejligheder som undersøgelsen tilsigter. Dermed opstår gyldighedsproblemer. Desuden er svarmulighederne ikke særligt nuancerede. Hvis mange er usikre på, om de skal svare ja eller nej, vil det føre til en lav pålidelighed. Man kunne forsøge at give mere nuancerede svarmuligheder. For eksempel ved at spørge gradueret og opstille svarmulighederne ved en skala, som spænder fra 'ja, meget' over 'ja, noget', til 'nej, ikke særligt meget' og endelig 'nej, slet ikke'. Dette vil give målingen en højere grad af præcision og måske også lidt større pålidelighed, men det løser ikke gyldighedsproblemet. Det vil støtte spørgsmålets gyldighed, hvis det i analysen viser sig at svarene på dette spørgsmål samvarierer med svarene på andre spørgsmål, som sigter på at måle det samme emne. Gyldighedsproblemerne kan således til en vis grad blive korrigeret ved at sammenholde svarene på flere spørgsmål, som har det samme sigte. Der kan således være fordelagtigt at kombinere flere spørgsmål til et samlet mål. Det er imidlertid en forudsætning, at spørgsmålene tilhører den samme dimension. 113

Dette betyder, at alle spørgsmålene er mål for holdninger til det samme emne, og kun til dette emne. Hvis vi skal danne et fælles mål ud fra svarene på en række spørgsmål, må vi teoretisk begrunde at de er forskellige måder at operationalisere det samme grundbegreb på. Vi kan ikke danne et kombineret mål ud fra flertydige spørgsmål. Vi kan heller ikke danne et kombineret mål fra spørgsmål, blot fordi de i analysen viser en vis samvariation. Det er for eksempel tænkeligt, at de unges rusmiddelforbrug hænger sammen med deres disponible indkomst. Men det er ikke meningsfyldt og hensigtsmæssigt at danne et fællesmål. Det afskærer os for eksempel fra at undersøge, hvordan indkomsten påvirker forbruget. En attitude kan illustreres som et glidende forløb af følelsesmæssigt ladede holdninger, der spænder fra det ekstremt negative til det ekstremt positive. Når vi siger, at en person er 'mere afvisende overfor illegale stoffer end en anden person, indebærer det, at den første befinder sig længere ud i den negative ende på en underliggende holdningsdimension. Vi må her tale om sandsynligheder, fordi der er et moment af tilfældig usikkerhed i svarene og registreringen af dem. Opgaven med at måle en persons attitude eller holdning er dobbelt. Vi skal for det første forsøge at indkredse personens placering på dimensionen. For det andet skal vi forsøge at måle styrken af den pågældende holdning. Som regel gælder det, at de svar, der findes på dimensionens yderpositioner, også udtrykker de stærkeste følelser, medens der er et svagere engagement bag svarene ved skalaens midte. Styrke A er stærkt positiv B er svagt neutral Negativ Positiv Figur 8 114

Man kan i stedet for at benytte et enkelt spørgsmål anvende en række spørgsmål, som tilsammen dækker hele dimensionen. Det indebærer at man anvender en række spørgsmål, som udtrykker positive, neutrale eller negative holdninger. Idealet er, at alle svarpersoner kan erklære sig 'helt enig' i et enkelt af udsagnene, og måske 'delvist enig' i nabo-udsagnene, men 'uenig' i udsagn, der ligger længere væk på attitudedimensionen. Dette kaldes en differentieret skala. Normalt skal spørgsmålene være neutrale, men hvis de skal støtte hinanden i en skala, kan det være en god ide at belyse samme emne med en række spørgsmål, der udtrykker forskellige positioner i forhold til emnet. Dette forudsætter en statistisk kontrol for, om spørgsmålene faktisk kan forbindes i en endimensional og pålidelig skala. Det kan være en mulighed at modstille to ekstreme udsagn og bede respondenter vælge mellem dem. Eksempel: Ecstasy-undersøgelsen rummede en serie spørgsmål, som skulle bidrage til at karakterisere opfattelsen af ecstasy-miljøer. De var formuleret som parvise modsætninger: Hvilke ord forbinder du med at tage ecstasy? Se på hvert af ordparrene for sig. Kryds af i den boks, du umiddelbart føler, kommer tættest på det, du forbinder med ecstasy. De steder, hvor man tager ecstasy er (sæt kun ét kryds pr. linie): 52. tiltrækkende 1 2 3 4 5 frastødende 53. varme 1 2 3 4 5 kolde 54. kærlige 1 2 3 4 5 fjendtlige 115

55. trygge 1 2 3 4 5 farlige 56. åbne 1 2 3 4 5 lukkede På venstre side er udtrykkene positivt ladede og på højre side er de negativt ladede. Hvis vi går ud fra, at alle disse spørgsmål belyser den samme dimension, nemlig om synet på ecstasy-miljøerne er positivt eller negativt, kunne vi i stedet for at benytte et af disse spørgsmål til analysen, lægge værdierne af alle svarene sammen. Derved ville vi opnå et udtryk for respondenternes opfattelser, der mere præcist og mere pålideligt. Vi kan også håbe, at det er mere gyldigt, i og med at de forskellige svar danner en indbyrdes kontrol. Forudsætningen for dette er, at der er en klar overensstemmelse mellem svarene på de forskellige spørgsmål, samt at udsagnene viser hen til samme grundholdning. 44 Ved hvert af de fem spørgsmål tildeles svaret en kodeværdi mellem en og fem. Jo højere værdier, jo større afstand lægger man til ecstasy-miljøerne. Ved at lægge svarene sammen i en skala, kan måleværdierne strække sig fra fem til 25. Den samlede skala har flere måleværdier og dermed større præcision end de enkelte spørgsmål. Hvis der er en vis usikkerhed om placeringen af svaret ved et par items, vil de sandsynligvis udligne hinanden i den samlede skala. Dermed reduceres problemet med målets pålidelighed. Endelig kan det ikke udelukkes, at enkelte respondenter har opfattet!varme og!kolde fysisk snarere end metaforisk. I så fald er der tale om en gyldighedsproblem. Dette kan delvist kontrolleres ved at betragte om netop dette spørgsmål samvarierer dårligt med de øvrige. Brugen af en skala kan således også bidrage til at efterprøve målets gyldighed. Selv om en række spørgsmål tilsyneladende dækker det samme emne, og selvom der er en vis samvariation i svarene, er det ikke givet, at de kan kombineres til en samlet skala. Således rummer Ecstasy-undersøgelsen en række udsagn om opfattelsen af skadeligheden af ecstasy: 44 En statistisk analyse viser, at den kombinerede skala har en meget høj pålidelighed (alpha=0,79). 116

35. Det er livsfarligt at tage ecstasy meget enig enig hverken eller uenig meget uenig Her er en række forskellige rusmidler. Fortæl for hver af dem, hvor skadelige du mener, de er. Det vil sige, hvor farligt det er at beruse sig i dem. 40. Ecstasy meget skadeligt skadeligt ikke særligt skadeligt slet ikke skadeligt Hvilke ord forbinder du med ecstasy? Se på hvert af ordparrene for sig. Kryds af i den boks, du umiddelbart føler, kommer tættest på det, du forbinder med ecstasy. Ecstacy er: 46. Vanedannende ikke vanedannende Disse tre spørgsmål peger ved første øjekast på samme emne. Der kan også påvises samvariation i svarene på dem. Man kunne derfor være fristet til at kombinere dem i en fælles skala, hvor svarværdierne for de tre spørgsmål lægges sammen. Men en nærmere, statistisk analyse 45 viser, at den fælles skala ikke bliver tilstrækkeligt pålidelig. Dette kan skyldes, at en del respondenter finder, at ecstasy er skadelig, uden dermed at opfatte det som meget vanedannende og direkte livsfarligt. En skala er velegnet til at kontrollere, om de unge har en klar rangorden i opfattelsen af de forskellige rusmidlers farlighed. Hvis der var en sådan rangorden, skulle man forvente, at heroin opfattes et af de absolut farligste, fulgt af kokain, hash og spiritus, med øl som et mindre farligt rusmiddel. Det er dels interessant at se, om der 45 Kronbachs alfa. 117

faktisk er tale om en rangorden i de unges opfattelse, og dernæst hvor et nyt rusmiddel er placeret. Dette svarer til at formode, at de unge har et fælles billede i deres hoveder af en underliggende dimension, der handler om rusmidlernes farlighed, og at de indplacerer hver af rusmidlerne på den. Dette vil faktisk være tilfældet, hvis alle rangordner stoffernes farlighed på nogenlunde samme måde. Dette kunne afgøres ved at bede svarpersonerne om at sammenligne rusmidlerne parvist, og for hvert par fortælle, hvilet der er farligst. Det kan imidlertid være meget tidskrævende. Hvis der indgår seks rusmidler, kræver det 30 sammenligninger. En anden mulighed består i at bede respondenterne vurdere hvert rusmiddel for sig. I så fald bliver der kun tale om fem spørgsmål. Nogle respondenter kan måske lægge noget forskelligt i, hvad der er meget farligt eller temmelig farligt, men vi skal forvente, at alle respondenter sætter rusmidlerne ind i samme orden: Hvis der var en glidebaneeffekt fra de milde til de hårde rusmidler, skulle vi se en rangordning i svarene om rusmiddelerfaringerne. Således skulle alle respondenter, der har taget kokain også have prøvet hash forinden, ligesom alle, der har drukket spiritus skal have begyndt med øl. Vi kan forsøge at opstillede alle respondenterne i en rækkefølge: De, der ikke har prøvet nogen af rusmidlerne, kommer først, medens de, der har prøvet dem alle, kommer sidst. Hvis alle svarene passer ind i rangordenen, ville vi få følgende svarmønstre: Har prøvet Øl Spiritus Hash Ecstasy Kokain Ikke-bruger Nej Nej Nej Nej Nej Øl-bruger Ja Nej Nej Nej Nej Spiritus-bruger Ja Ja Nej Nej Nej Hash-bruger Ja Ja Ja Ja Nej Ecstasy-bruger Ja Ja Ja Ja Nej Kokain-bruger Ja Ja Ja Ja Ja De faktiske svar vil ikke passe helt til denne ideale skala. Der vil i praksis forekomme en del afvigelser fra det forventede mønster. I tabellen nedenfor er anført nogle afvigelser, som ud fra den ideale skala opfattes som skalafejl. 118

Hos en bestemt person tælles først antallet af positive svar op. Derpå sammenlignes svarene for hvert spørgsmål med den ideale fordeling, som gælder for dette antal positive svar. I eksemplet nedenfor har Tom afgivet to positive svar. Vi skulle ud fra den ideale skala forvente, at Tom havde prøvet øl og spiritus men ikke andre rusmidler; men han har faktisk prøvet øl og hash. Det stemmer med forventningerne, at han har prøvet øl, samt at han ikke har prøvet ecstasy eller kokain. Men det afviger fra det forventede mønster, at han ikke har prøvet spiritus samt at han har prøvet hash. Der således tale om to skalafejl i Toms svarmønster. På tilsvarende måde skulle vi forvente at Kurt med tre positive svar havde prøvet øl, spiritus og hash. Det afviger fra forventningerne, at han har prøvet kokain, samt at han ikke har prøvet spiritus. Også her er der tale om to skalafejl. Vurderingen af skalafejl er ikke udtryk for, at Tom og Kurt svarer forkert, men at deres adfærd falder udenfor det mønster, vi havde forventet. Har prøvet Øl Spiritus Hash Ecstasy Kokain Inger Nej* Ja* Nej Nej Nej Tom Ja Nej* Ja* Nej Nej Tove Ja Ja Nej* Ja* Nej Lisbet Ja Ja Ja Nej Nej Brian Nej* Nej* Ja* Ja* Nej Kurt Ja Nej* Ja Nej Ja* *=skalafejl Hvis der optræder mange skalafejl, er det udtryk for, at svarene ikke kan indpasses i en enkel rangorden. Som en tommelfingerregel accepteres det ikke, hvis mere end 10% af alle svar falder udenfor den ideale skala. I så fald må man gennemgå svarmønsteret grundigt og efterprøve, om det bestemte spørgsmål, der betinger de fleste skalafejl. Hvis svarene for eksempel ikke peger på en bestemt placering af ecstasy på skalaen, må dette rusmiddel udgå. Det er i så fald stadig muligt at danne en rangskala, men den omfatter kun fire rusmidler. I materialet fra Ecstasy-undersøgelsen var det faktisk muligt at opstille en rangskala for brug af rusmidler, som omfattede øl, spiritus, hash, ecstasy, kokain og he- 119

roin. Det var imidlertid ikke muligt at passe brug af vin, amfetamin og lsd ind i denne skala, fordi det førte til for mange skalafejl. Dette resultat er interessant af flere grunde. For det første viser det, at vin ikke indgår i et almindeligt forbrugsmønster blandt de unge. For det andet viser det, at de stærke, illegale rusmidler ikke hører inde i et fast glidebanemønster, hvor et mildere rusmiddel har fristet til at prøve det næste i rækken. Det kan således også være vigtigt at påpege en afvigelse fra et begrundet mønster. Den samme, grundlæggende ide kunne benyttes til at opbygge en skala, som sigter på at måle folks holdninger til et bestemt emne ved at kombinere en række spørgsmål, som man kan svare ja eller nej på. De fleste respondenter kan svare positivt på de mindst ekstreme af spørgsmålene, medens kun respondenterne med ekstreme holdninger til emnet vil svare positivt på alle spørgsmålene. Dette kaldes en Guttman-skala. Skemaets opbygning Det er tit hensigtsmæssigt at indlede med spørgsmål, der vækker respondentens interesse og retter opmærksomheden mod emnet. Det kan også være hensigtsmæssigt at lægge de faktuelle spørgsmål i begyndelsen, både fordi de er lette at svare på, og fordi de kan give intervieweren baggrundsoplysninger for opfølgende spørgsmål. Dernæst kan spørgsmålene samles i klynger om det samme emne. Indenfor en emnekreds anvender man ofte en gradvis indkredsning. Man indleder med at rette respondentens opmærksomhed mod emnet og udtrykke de almindelige holdninger: om man stiller sig for eller imod. Derpå kan man stille mere specifikke holdningsspørgsmål og afklare styrken af følelserne. Dette omfatter at afdække, hvor vigtigt emnet er for respondenten, og hvor stærke følelser man har til det. Ved en gradvis fokusering på emnet kan man undgå, at respondenten efterrationaliserer. Hvis man nemlig stiller et specifikt holdningsspørgsmål først, og derefter beder om en begrundelse, er det meget muligt, at respondenten føler sig presset til at udvikle en begrundelse, som egentlig ikke lå bag det spontane svar på det indledende spørgsmål. Der skal foruden skemaet være en interviewerinstruks, som fortæller, at alle spørgsmål skal besvares - og hvis de ikke kan besvares, bør der være en særlig kode for ved ikke eller irrelevant. Hvis spørgsmålet er kompliceret, skal der være ret- 120

ningslinjer for probing. Der skal være mulighed for tilføjelser eller forklaringer eller kommentarer i marginen. Det skal være klart, hvor svaret skal krydses af, og om der kan sættes flere kryds. Der kan eventuelt indføjes tal for de koder, man anvender i analysen af svarene. Data-indsamling Det er hensigtsmæssigt at sende et brev ud først, som forklarer meningen med undersøgelsen. Men det er uheldigt at forklare hypoteserne, fordi det styrer svarene. Brevet skal forklare, hvorfor det er vigtigt at netop denne udvalgte respondent er vigtig for undersøgelsen og samtidig forklare, at svarene er anonyme, og at de indgår i et stort statistisk materiale. En forholdsvis billig teknik, der når ud til et bredt udsnit af befolkningen, er postomdelte spørgeskemaer 46. Normalt er svarprocenten lav. En del af befolkningen har svært ved at forholde sig til skriftlige spørgeskemaer. Nogle har svært ved at læse spørgsmålene eller ved at skrive deres svar. Det er meget tænkeligt, at de, der besvarer det tilsende skema, ikke er repræsentative i forhold til populationen. De spørgsmål, som sociologer stiller, har tit begrænset interesse i befolkningen. De, der ofrer tid på at besvare spørgsmålene, er den del af befolkningen, som er mest interesseret i emnet. De, der overkommer at besvare skemaer med ret abstrakte spørgsmål, har ofte bedre skolekundskaber end befolkningens gennemsnit. Desuden er spørgeskemaer mindre egnede til visse problemstillinger. Mange vægrer sig ved at besvare intime eller abstrakte spørgsmål i skriftlig form. Endelig kan vi ikke vide, om det faktisk er den udvalgte person, der har besvaret og returneret spørgsmålet. Det er en forudsætning for gode besvarelser, at skemaet fremtræder klart og overskueligt, og at filtrene skal pege entydigt og klart frem mod næste trin i ruten. Der skal være en frankeret svarkuvert, som er udfyldt med adressen, og der skal være et følgebrev med en svarfrist. Spørgeskemaer kan også omdeles personligt. Hvis problemstillingen peger på en bestemt arbejdsplads, en skole eller en institution, er det en billig løsning at omdele spørgeskemaer der. I så fald skal man være opmærksom på, at respondenterne udfylder skemaet hver for sig. Det vil også være en billig mulighed at returnere de udfyldte skemaer i en særlig kasse. Et af problemerne med denne fremgangsmåde er, at det ikke er muligt at kontrollere bortfaldet. 46 post-enquêter. 121

Telefon-interviews er ikke særligt dyre, og svarprocenten er rimeligt høj. Også her er der nogle begrænsninger. Der er en social skævhed i, hvem der har telefon. Hvis man foretager en forundersøgelse, er det muligt at få en indsigt i, om der er forskelle i holdningen til emnet, alt efter om man har telefon eller ej. Telefoninterviews giver mulighed for opfølgende kontrolspørgsmål og udbygning af svarene. Det er imidlertid meget let for svarpersonen at bryde et telefoninterview af. Desuden kan det være svært at holde koncentrationen i længere tid i en telefonsamtale. Telefoninterviews er derfor bedst i forbindelse med korte spørgeskemaer med enkle spørgsmål. Mange respondenter vil ikke besvare mere intime spørgsmål fra en ukendt person gennem telefonen. 47 Strukturerede person-interviews er forholdsvis dyre i dataindsamlingen men til gengæld forholdsvis billige i databehandlingen. Svarprocenten er rimeligt høj. Det er muligt at kontrollere situationen med opfølgende informationer og spørgsmål. Hvis interviewerne er utroværdige vil svarpersonerne ikke åbne sig for dem, men afgive konventionelle svar. Kun hvis interviewerne er tillidsvækkende og dygtige, er det muligt at komme ind på ret personlige emner. Men samtidig rummer det personlige tillidsforhold mellem svarperson og interviewer en risiko for, at intervieweren bevidst eller ubevidst kommer til at præge svarene. Sammenligningsgrundlaget Hvis vi vil forklare et fænomen, må vi gribe til sammenligninger. Ofte er sammenligningsgrundlaget tilsløret. Forfatteren præsenterer et eksempel eller case i formodning om, at læseren har et billede af de normale tilstande, som indirekte holdes op imod. Denne form for skjulte sammenligninger er ikke videnskabeligt tilfredsstillende. Hvis argumentationen skal kunne efterprøves, må der være et udtrykkeligt, begrundet og kontrollerbart grundlag. Det kan være i form af en historisk sammenligning, hvor oplysninger fra nutiden holdes op mod oplysninger om tilsvarende forhold i fortiden. For eksempel kunne de 14-åriges forbrug af rusmidler i dag holdes op mod oplysninger fra 1950erne. Der kan også være tale om at sammenligne to grupper. For eksempel rusmiddelforbruget blandt unge i Storkøbenhavn overfor landområder. 47 Dette kan også være et problem ved ansigt-til-ansigt interviews, hvis intervieweren ikke kan vække respondentens tillid. 122

En sammenligning udpeger ligheder og forskelle mellem to eller flere cases. For at kunne sammenligne må man udpege en standard, som grundlag. Man kan benytte et af casene som standard, eller man kan vælge en ydre standard for sammenligning af alle casene. Sammenligningen kan gælde observationer ved en række forskellige tidspunkter. I så fald er det nærliggende at benytte den første observation i rækken som standard. Sammenligningen kunne også gælde Danmark sammenholdt med andre EU-lande, hvor det er nærliggende at benytte vort eget samfund som standard. Hvis det empiriske case-studie kun giver grundlag for at beskrive de fænomener, som vi observerer, kan vi ved hjælp af sammenligninger blive opmærksomme på forventelige fænomener, som ikke er forekommet. Således kan vi i en dansk undersøgelse kun påpege, at der er et temmelig stort forbrug af alkohol blandt børn i skolealderen. Det er imidlertid først ved sammenligninger med andre lande, at vi bliver opmærksomme på, at forbruget er ekstraordinært højt i Danmark. Ved at sammenholde de danske tal med tilsvarende tal i lande, der ligner Danmark, bliver vi i stand til trinvist at udelukke en række forklaringer. Således kan vi ved at sammenligne med nabolande med samme økonomiske standard, samme politiske system, og nogenlunde tilsvarende skolesystemer udelukke, at disse forhold kan forklare rusmiddelforbruget blandt den danske skoleungdom. 48 Eksempel: De følgende oplysninger er et uddrag fra Alkohol- og narkotikastatistik 2001, hentet fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside: The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs (ESPAD 1999) fra 2001 indeholder sammenlignende undersøgelser fra 30 europæiske lande, hvor data blev indsamlet i 1999. Undersøgelserne omfatter 16-årige drenge og piger. De danske unge har i denne undersøgelse en førsteplads i forbrug af alkohol, hyppighed af fuldskab mv. Således var andelen af unge, der havde drukket alkohol 40 gange eller mere, højest i Danmark med 59%, efterfulgt af England (47%), Grækenland (42%) og Tjekkiet (41%). Den laveste andel blev fundet i Makedonien (9%). Danmark havde også den højeste andel unge, der havde været fulde inden for 48 Det er i sammenlignende undersøgelser vigtigt at kontrollere kilderne. For eksempel om der er tale om samme aldersgruppe og samme udvælgelse. 123

den sidste måned (64%), og trenden var, at dette var hyppigst i de nordiske lande og mindst hyppigt i de sydeuropæiske lande. Danmark lå ligeledes højt, når det gælder alkoholdebut, hvor 76% har drukket et glas øl før 13 års alderen. I Norge var denne andel 38%. Kommentar: Sammenligningen bygger på standardiserede spørgsmål, der besvares af repræsentative udsnit af 16-årige i en række lande. 49 Vi formoder, at spørgsmålene og svarrubrikkerne har samme betydning i de forskellige lande. Konklusionerne gælder de unges adfærd, ikke deres holdninger. Hvis tallene skal være helt sammenlignelige, må vi forudsætte, at eleverne forholder sig på samme måde til undersøgelsen i alle lande. Vi må for eksempel antage, at emnets tabukarakter i visse lande og i visse miljøer, ikke har haft indflydelse på svarene. For eksempel kan nogle unge overdrive deres forbrug for at virke seje, medens andre underdriver det. Uanset disse problemer virker den samlede konklusion overbevisende: Danske 16-årige har sandsynligvis et højere forbrug af alkohol end unge i andre, europæiske lande, inklusive de skandinaviske. Årsagssammenhænge Den klassiske årsagsforklaring er eksperimentets. Det modstiller en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. De lignede hinanden i udgangspunktet, men i undersøgelsesforløbet udsættes eksperimentgruppen for en bestemt, kontrolleret påvirkning. Hvis eksperimentgruppen viser et andet udviklingsforløb end kontrolgruppen, kan dette tilskrives påvirkningen - hvis alle andre faktorer er ens. Det samfundsvidenskabelige årsagsbegreb er inspireret af mekanikkens. Den klassiske variant er et billardspil, hvor ballens bevægelse og retning står i direkte forhold til den kraft, som ballen har fået fra køen. I modsætning til billardkuglen har mennesker en bevidsthed. De handler ikke kun som reaktion på de aktuelle impulser. Deres handlemåde vil være bestemt af deres erindring og forventning. Den klassiske årsagsmodel er benyttet til en række spændende eksperimenter - også indenfor sociologien. Den kan imidlertid næppe betragtes som en generel forklaringsmåde eller ideel metode, men snarere som en model, der kan anvendes for særlige problem- 49 I Danmark var undersøgelsen begrænset til Århus. Resultaterne blev af rapportens forfattere betragtet som landstypiske. Dette er et eksempel på betydningen af at kontrollere kilderne. 124

stillinger. For eksempel på, hvordan straf eller belønning præger menneskers handlemønster. Den klassiske årsagsmodel anvendes sjældent direkte i sociologiske eksperimenter, men ofte som begrundelse for at udpege et årsagsforhold. Man vil generelt sige, at hvis X skal udpeges som årsag til Y, skal X forekomme inden Y i tid, og der skal forekomme en sammenkobling mellem. X Før Ya Efter Yp Tid Figur 9 Den eksperimentelle metode søger at kontrollere påvirkningskilderne og manipulere den formodede årsag, X, som betragtes som uafhængig variabel, medens man registrerer udviklingen i den afhængige variabel, Y. Der foretages en måling af tilstanden inden påvirkningen, Y a, og en måling af tilstanden efter påvirkningen, Y p. Effekten af X formodes at udgøres af forskellen mellem efter- og før-tilstanden: Y p - Y a. Forskellen mellem før- og efter-målingen kan imidlertid skyldes andre forhold end indvirkningen af X. For eksempel kan der foregå en naturlig modning, hvis der er stor tidsafstand mellem før- og eftermålingen. Derfor opererer man med to parallelle forløb. På den ene side foretager man før- og eftermålinger hos en forsøgsgruppe, som udsættes for påvirkningen X: (Y p - Y a ). På den anden side foretager man tilsvarende målinger for en kontrolgruppe, som ligner forsøgsgruppen på alle relevante punkter, men som ikke udsættes for X-påvirkningen: (Y' p - Y' a ). Forskellen mellem udviklingen i forsøgs- og kontrolgruppen betragtes som forårsaget af X. Det har vist sig, at der kan være en virkning af bevidstheden om, at man deltager i et eksperiment. Derfor tilslører man, hvem som egentlig indgår i forsøgsgruppen og eksperimentgruppen. Kontrolgruppen udsættes for en stimulus, som har lighedspunkter med forsøgsgruppens, men som ikke har det element, som man forsøger at måle virkningen af. Undertiden tilsløres det også for den forsker, der foretager målingen, så man ikke lader deres egne forventninger få indflydelse på resultaterne. 125

Dette kaldes en dobbelt-blind-test. Dette er en almindelig procedure ved medicinske forsøg, men den anvendes sjældent ved sociologiske eksperimenter. Der er ikke mange sociologiske eksempler på eksperimenter af både praktiske og etiske grunde. Selvom man sjældent benytter egentlige eksperimenter, er argumentationen fra eksperimentet grundlæggende for analyser af årsagssammenhænge. Spørgsmålet om forældrenes brug af rusmidler påvirker børnenes holdninger er et årsagsproblem. For at forenkle diskussionen, vil vi nøjes med at måle begge variable som todelte. X opdeles således på dels unge, hvis forældre har dels har et stort og dels et lille rusmiddelforbrug. Y opdeles på unge, der selv har et stort eller lille forbrug af rusmidler. Hvis X er nødvendig og tilstrækkelig for Y, vil der være fuld overensstemmelse mellem forældrenes og børnenes forbrug af rusmidler. Det betyder, at vi vil se, at når forældrene har et stort rusmiddelforbrug, vil børnene også have det, medens børnene har et lille rusmiddelforbrug, hvis forældrene også har det: Børns forbrug stort Børns forbrug lille Forældres forbrug stort forekommer Forældres forbrug lille forekommer Vi må dernæst overveje muligheden, at X er nødvendig men ikke tilstrækkelig for Y. Det svarer til, at alle unge med et stort rusmiddelforbrug kommer fra hjem med et stort forbrug; men nogle af de unge vil ikke udvikle et stort forbrug af rusmidler, selvom deres forældre har det. Børns forbrug stort Børns forbrug lille Forældres forbrug stort forekommer forekommer også Forældres forbrug lille forekommer Medens mekaniske årsagsforbindelser har karakter af nødvendighed, er de sociale årsagsforhold som regel karakter af sandsynlighed. Den samme årsag vil ikke altid udløse den samme effekt. Mange betingelser spiller ind i de faktiske forløb. Dermed bliver der højst tale om en samvariation mellem X og Y. Selvom der er en årsagsforbindelse mellem X og Y, kan vi i praksis kun observere en vis samvariation mel- 126

lem dem. Når X er forekommet, er der en vis sandsynlighed for, at Y også vil forekomme. Det er vanskeligt at afprøve årsagsforhold, når der kun foreligger målinger fra ét tidspunkt. Vi har ikke kontrol med hvilke faktorer, som kommer først, og hvilke som kommer efter. Vi savner før-målinger, vi mangler oftest en kontrolgruppe, og endelig kan det være svært at isolere årsagsfaktoren. Selvom der kan påvises en samvariation, og X ligger før Y i tid, er det ikke sikkert, at der er tale om et direkte årsagsforhold. Selvom sociologerne sjældent foretager egentlige eksperimenter, benytter man eksperimentet som ramme for årsagsanalyser. Det gælder for eksempel, når man skal sammenligne to eller flere cases. Vi ønsker at undersøge virkningen af en bestemt variabel, X, som har indvirkning på det ene af casene, men ikke på det andet. Hvis de to cases ligner hinanden i tilstanden, før X satte ind, men dernæst udvikler sig forskelligt, vil vi formode, at denne udvikling er præget af X. Ved sådanne sammenligninger må vi have muligheder for at sammenligne før-tilstanden, vi må have sikkerhed for, at der ikke er andre, relevante faktorer, som har præget udviklingen i de to cases. Ved at tænke på sammenligningen som en form for naturligt eksperiment, bliver det klarere, hvilke fejlmuligheder, som sammenligningerne rummer. Eksempel: Vi vil undersøge effekten af en oplysningskampagne om rusmidler, som løber fra 7. til 9. klasse. Det enkleste design ville betragte en klasses holdning til rusmidler efter kampagnen. Men det giver ikke noget indtryk af kampagnens effekt. Vi kan ikke vide, om opfattelserne og holdningerne overhovedet har bevæget sig i den ønskede retning. Hvis vi registrerede klassens holdninger ved kampagnens begyndelse og slutning, fik vi et bedre indtryk. Men kampagnen strækker sig over tre år. Det er meget tænkeligt, at der også hos andre skolebørn sker et stort holdningsskifte over så lang tid. Derfor kan vi bedst vurdere effekten af kampagnen ved at finde en kontrolgruppe i form af en klasse, som på alle relevante punkter ligner forsøgsklassen. Hos begge disse måler vi holdningerne før kampagnen. Derpå udsættes forsøgsklassen for oplysningskampagnen, hvorefter vi måler holdningerne i 127

både forsøgs- og kontrolklassen efter kampagnens afslutning. Dette vil give et sikrere skøn over kampagnens effekt. 128

129

Kapitel IX: Den kvalitative analyse Hensigten med den kvalitative analyse er at fortolke og forstå en samling af konkrete oplysninger om en social verden. Dette gøres ved at opbygge et sæt af begreber, der gør oplysningerne meningsfulde for forskeren. Oplysningerne beskriver en række specifikke begivenheder. Begreberne gør det muligt at danne en ramme, der forbinder begivenhederne med hinanden og med en række andre begivenheder. Gennem analysen fremtræder begivenhederne ikke længere som enkeltstående, bestemt af tilfældige vilkår, men som meningsfulde og betydningsfulde eksempler. Det kan i en samfundsvidenskabelig, kvalitativ analyse være svært at bestemme, hvornår der foreligger et materiale, der er afrundet og dækkende. Dette problem er ikke altid så påtrængende for de humanistiske videnskaber. En bog, et musikstykke eller et kunstværk udgør veldefinerede enheder. Samfundsforskerens arbejde svarer snarere til at analysere et udkast til en roman, som forfatteren stadig ændrer og skriver videre på. For at kunne drage en klar konklusion skal begivenhederne være nået til en form for afrunding eller modning. Allerede i forbindelse med forundersøgelsen foregår en kvalitativ analyse 50, hvor de foreliggende oplysninger fortolkes. Der er mange former for kvalitative analyser. De kan overordnet opdeles på fortløbende og opsamlende analyser. I forbindelse med fortløbende analyser sker der igennem hele projektet en fortolkning af oplysningerne og en revision af hypoteserne. Man tager måske udgangspunkt i et sæt af oplysninger, og analyser fører dels til en teoretisk fortolkning og dels til nye hypoteser. De ansporer til at søge nye oplysninger, som både fører til nye analyser af både de gamle og de nye data. Dette fører atter til en revideret fortolkning og dannelse af nye hypoteser. Dette kan gentages flere gange, men processen er ikke endeløs. På et tidspunkt bliver det klart, at der ikke vil fremkomme nye, frugtbare hypoteser, selvom man indsamler nye oplysninger. Dermed kan man afrunde processen. Ved en opsamlende analyse betragtes det indsamlede datamateriale som en afrundet helhed: Denne analyse træder først i værk, når hele materialet foreligger. Da en kvalitativ analyse er en fortolkning, findes der ingen standardiseret løsning på opgaven. Den enkelte forskers forståelsesevne, inspiration og overblik spiller ind. 50 Ordet analyse benyttes både om den teoretiske fortolkning af undersøgelsens materiale og om den systematiske opdeling af materialet, der kan lede frem til en syntese, som sammenfatter delresultaterne. 130

Det kan umiddelbart lede på den mistanke, at analysen er præget af vilkårlighed. Der er imidlertid ikke tale om at skrive en fiktionsroman med løs inspiration i materialet. Netop fordi der ikke gives faste standarder, er det påtrængende at forholde sig refleksivt til dens udfordringer. Materialet åbner for mange mulige fortolkninger, men ikke alle fortolkninger er lige gode. Forskeren er nødt til at begrunde sin fortolkning. Hvis begrundelserne virker fortænkte, fordrejede eller dårligt underbyggede, falder de til jorden. Man kan således sige, at materialet modsiger urimelige fortolkninger. Fortolkeren må begrunde sine valg, blandt andet ud fra teorien. Analysen må have samme gennemskuelighed som dataindsamlingen, hvis den skal overbevise. Ganske vist fremtræder mange analyser som den enkelte forskers betragtninger, og dermed som en meget subjektiv opfattelse. Men analysen er skrevet i bevidsthed om, at den skal holde til kollegernes kritik. Mange analyser går i glemmebogen, medens nogle få fremhæves som forbilledlige i lærebøgerne. Der er således en kollektiv faglig kontrol i forbindelse med kvalitative analyser. I nogle tilfælde træder denne kontrol ind i selve analysen, nemlig hvor den ikke foretages af en enkelt forsker, men af et team. Der gives ikke nogen faste standarder for kvalitative analyser eller nogen anerkendt typologi for de forskellige analyseformer. Vi kan imidlertid sondre mellem analyser, der lægger vægt på at fremdrage fortættede, detaljerede beskrivelser af begivenheder, og analyser, der lægger vægt på at få overblik ved at finde strukturelle mønstre i et varieret og righoldigt råmateriale. En detaljeret gengivelse af materialet er ikke videnskabeligt interessant før den gennem analysen knyttes til andre informationer. Man kan ved analysen af en tekstsamling vælge at fokusere på forskellige aspekter. Man kan samle opmærksomheden på strukturen i materialet, på dets opbygning. Det er også muligt at fokusere på forløbet i fremstillingen, på dets oplæg, dramatiske udvikling, klimaks og afslutning. Man kan samle opmærksomheden på formerne i materialet, på ordvalget. Man kan vælge at fokusere meningen i det sagte. Men det er også muligt at analysere udtalelserne som udtryk for et betydningslag, som den talende ikke selv er fuldt bevidst om. Det er ydermere muligt at fokusere på det underforståede og usagte. Dette indebærer, at man i stedet for at se på, hvad der står i materialet, samler sig om det, der kunne stå der, men som ikke kommer til udtryk. 131

Valget af analysens fokus afhænger af problemstillingen og dens erkendelsesteoretiske grundlag. Analysens faser Det første skridt i en analyse består i at sortere materialet efter oplysningers relevans. Dette afhænger af problemformuleringen og analysens teoretiske perspektiv. I materialet vil indgå mange udtryk, som kunne være interessante for andre projekter, men som netop dette projekt vælger at se bort fra. Opnår man ikke en effektiv sortering, vil forskeren drukne i detaljer. Sorteringen kan også medføre, at forskeren bliver opmærksom på huller i materialet, som er forbigået opmærksomheden, fordi man mistede overblikket. Det næste skridt består i at komme tæt på materialet. Det indebærer, at man ikke skum-læser det eller hurtigspoler gennem båndene. En af fordelene ved at udskrive et helt båndmateriale er, at man på den måde tvinges til at lytte opmærksomt til det, der bliver sagt og tænke over, hvad der ikke siges. I tekstmaterialer er det en god ide at læse materialet HØJT, både fordi det sætter tempoet ned, og fordi det presser forskeren til at overveje betoningen og de fortolkningsmæssige muligheder i teksten. Materialet skal helst gennemgås (mindst) tre gange. Den første gang er for at få et indblik i indholdet. Den anden gang er for at udpege temaer i det. Den tredje gang er for at få overblik over tværgående tematiske linjer i det. Efter at materialet er sorteret og gennemlæst, er det ofte hensigtsmæssigt at opdele analysearbejdet i to faser: I den første fase foretages en systematisk opdeling af materialet efter de temaer, man har fundet i det. Denne arbejdsfase omfatter en omhyggelig registrering og klassificering af materialet. Da denne opgave har mekanisk præg, kan det være en hjælp at anvende et program som Nudist eller Nvivo. I den anden og afsluttende fase trækkes analysens teoretiske perspektiver op. Hvis analysen tager udgangspunkt i en bestemt teori, må man overveje, om resultaterne korrigerer eller forkaster teorien. Hvis analysen begynder teoriløst fra grunden i det empiriske materiale 51 afrundes analysen med at fremlægge forslag til begrebsudvikling og hypotesedannelse. 51 Dette kaldes også grounded theory. 132

Struktureret analyse En analyse af et tekstmateriale tager udgangspunkt i en fortolkning af hvert delafsnit. I en strukturel analyse søger man tematiske blokke. Det er imidlertid ikke givet, hvornår der er tale om et afsnit eller en blok. Opdelingen forudsætter en analyse og en begrundelse. I hvert afsnit eller hver blok søger man først at forstå meningen med passagen. Det kan komme til udtryk ved et resumé, en sammenfatning med forskerens egne ord. Undertiden er det nødvendigt at foretage en decideret oversættelse af hele afsnittet. Det kan være nødvendigt at oprette en ordbog, når forskeren søger at analysere en tekst, der stammer fra en subkultur med et indforstået sprog. Der er for eksempel mange slangudtryk for hash. Et interview med en informant, der tilhører et junkie-miljø kan umiddelbart virke uforståeligt med mindre man kan afkode sproget. Forskeren lærer gradvist betydningen af udtrykkene. Forståelsen kommer for alvor på prøve, når man forsøger at oversættelse udtalelserne til hverdagssprog og til fagsproget. Det er hensigtsmæssigt at opstille koder for et materiale, der skal analyseres strukturelt. Det indebærer at udpege et hovedtema i materialet, at sætte ord på det, og at danne klasser for deres vigtigste varianter. Derpå påpeges det, hvor temaet træder frem i de forskellige varianter gennem materialet. Det er hensigtsmæssigt at foretage krydshenvisninger. Det kan dels bestå i henvisninger til, hvor temaet dukker op hos samme informant, og hvor det træder frem hos andre informanter. Man skal ikke nødvendigvis arbejde med et stramt kodeskema, som man opstiller på forhånd. I en kvalitativ analyse er der mulighed for at udvikle klasserne gradvist, at omforme klasserne og at føje nye underklasser til. Hvis man arbejder ud fra en fast teori, er det hensigtsmæssigt at benytte en lukket kodning, hvis klasser samsvarer med teorien. Men i andre tilfælde er det hensigtsmæssigt at anvende en åben eller fleksibel kodeform. Kodningen rækker ud over selve beskrivelsen, idet den sætter de enkelte udtryk eller handlinger i en mere abstrakt begrebsramme, som kan bidrage til at opnå overblik. Kodningen udpeger hovedtemaerne i materialet, og den trækker linjer op mellem temaerne, så det bliver muligt at sammenfatte dem. Koderne er de byggesten, som den strukturelle analyse benytter, når den skal forme materialets samlede betydning. Lige som et bygningsværk er andet og mere end de sten, som de er bygget 133

op af, må en strukturel analyse lægge vægten på sammenstillingen af komponenterne, koderne. Koderne kan være beskrivende; for eksempel være ved bestemmelse af, hvem som udtaler sig. Koderne kan være forstående, idet de søger at trænge ind i meningen og sigtet med udtalelsen eller handlingen. Koderne kan være forklarende, idet de søger at afdække årsager i den kontekst eller sociale sammenhæng, som udtalelsen eller handlingen udspiller sig i. Endelig kan koderne søge at udpege en hovedlinje eller akse igennem de forskellige temaer, som tages op igennem materialet. Med disse retningslinjer vil en ramme for en tekstanalyse se således ud: Identifikation Råteksten Resumé eller oversættelse Hvem taler, hvor, til hvem Interne noter Tilknytningspunkter i andre afsnit; modsætninger i andre afsnit Eksterne noter Paralleller hos andre informanter; modsætninger hos andre informanter Rammen udfyldes trinvist fra venstre mod højre. De første to celler kan udfyldes umiddelbart fra råmaterialet. Den tredje kan også udfyldes løbende, men må revideres, når man har læst hele teksten. Man kan først forstå meningen med et afsnit i lyset af den helhed, afsnittet indgår i. Den fjerde celle udfyldes ved anden og tredje gennemlæsning. Den femte kan først udfyldes, når man har gennemarbejdet andre bidrag fra andre informanter. Dette eksempel skal ikke betragtes som en obligatorisk model. Eksemplet skal blot illustrere, at en grundig analyse af et kvalitativt tekstmateriale kræver et omfattende, systematisk arbejde. Sociologisk tekstanalyse De kvalitative analyser er præget af metoder, der er udviklet indenfor de humanistiske videnskaber. Samfundsvidenskaberne stiller ofte andre spørgsmål end humaniora. Interessen gælder ikke så meget tekstens form, ordvalg, retorik, æstetik og så videre. I forbindelse med analyser af interviews vil psykologer naturligvis rette opmærksomheden på individet, der udtaler sig. Men samfundsforskere opfatter snarere individet som repræsentant for en gruppe eller vidne til sociale processer. Problemstillingen gælder den sociale kontekst, som individet udtaler sig ud fra, snarere end på individet selv. En metodisk individualisme betyder ikke, at samfundsvidenska- 134

ben bliver psykologiserende, men at informationerne om samfundslivet har enkelte personer som kilder. De temaer, en sociologisk analyse fokuserer på i en tekst, der stammer fra et personligt interview, gælder regler, ressourcer, magtforhold og relationer i de sociale samspil, som personen indgår i. Det er muligt at analysere en tekst med fokus på sproget som et magtinstrument. Dette indebærer, at være opmærksom på henvisninger til autoriteter, begrundelser for fælles regler, retfærdiggørelse af magt og indflydelse, påpegning af parternes centrale eller perifere position i gruppen. Det handler i høj grad om, hvad der er accepteret i gruppen, og hvem der sætter standarderne. Det handler også om udtryk for dominans og underkastelse i gruppen. Det handler om at være opmærksom på, hvilke former for ressourcer eller kapitaler er væsentlige i de indre relationer. For eksempel om det er vigtigt at kunne score kærester, danse, drikke, fortælle vittigheder, eller at turde prøve sine kropslige grænser af. Eksemplet med de unges forhold til rusmidler kan belyse analysens fokus. Rusmidler kan betragtes som et symbol for tilhørsforholdet til gruppen. I en bestemt gruppe er der normer for, hvad der er acceptabelt, og hvad der er forkert. I et miljø kan en kæmpe øl-brandert ikke bare være accepteret, men den kan være indgangen til gruppens centrum. Den berusede opfattes som en af vore og en rigtig morsom fyr. I andre miljøer er den form for beruselse helt uaccepteret. Men der kan være andre former for beruselse, som er tegn på, at man er en af vores. Den sociologiske analyse læser igennem udtrykkene og observationsrapporterne for at afdække systematisk hvilke normer, der gælder, hvem der udtrykker normerne, og hvordan gruppen reagerer på normbrud. Rusmidler er stimulanser, som dæmper selvkontrollen. Når man er beruset, bliver man en anden. Men der kan være store forskelle på, hvilke former for rus man godtager, og hvilke personlighedsændringer der accepteres. Selv blandt alkoholikere og junkier kan man finde klare standarder for rusen. Der gode og dårlige trips, nogle der flyver, og nogle der crasher. Bias Da den kvalitative analyse er en fortolkning, kan det være svært at opstille faste kriterier for, hvad der er en god eller dårlig analyse. Nogle fortalere for kvalitative analyser benægter, at der kan opstilles sådanne kriterier overhovedet. Denne opfat- 135

telse er imidlertid båret af idealistiske principper, som næppe holder i praksis. I sin yderste konsekvens fører denne holdning til, at alle fortolkninger og opfattelser bliver lige gyldige, og dermed ligegyldige. Selv om man ikke kan tale om målingernes gyldighed i eksakt forstand, kan der opstilles kriterier for, hvornår analysens fortolkning er velunderbygget, rimelig og dækkende. Ved vurderingen af en kvalitativ analyse må man især være opmærksom på fortolkningens eventuelle bias. Fortolkeren møder materialet med visse fordomme. Hvis fordommene får lov til at dominere analysen, bliver læsningen skæv, ensidig og selektiv. Forskeren må forholde sig selvkritisk til sine fordomme. Dette indebærer, at man lægger dem åbent frem og er særligt opmærksom på passager, hvor materialet modsiger, korrigerer eller udbygger fordommene. Advarslen om fortolkningens bias er en variant af det almindelige krav om videnskabelig refleksion, der blev omtalt ovenfor. Gyldigheden af en kvalitativ analyse afhænger af at mindske biaset. Spørgsmålet om analysens gyldighed må ikke forveksles med dataenes gyldighed. For at tage et ekstremt eksempel kan vi foretage et interview med en person, der er paranoid eller skizofren. Sådanne informanter har et skævt forhold til virkeligheden. Beskrivelserne af begivenhederne stemmer ikke overens med de faktiske forhold; de er ikke-gyldige som virkelighedsbeskrivelse. Der er ikke tale om, at disse informanter bevidst lyver eller forstiller sig. Svarene kan endda være helt oprigtige og ærlige indenfor informanternes eget univers. Sådanne skæve informationer kan imidlertid være relevante og væsentlige for samfundsforskeren, men det er afgørende, at de fortolkes korrekt. Hvis oplysningerne fortolkes som faktuelle beskrivelser, bliver konklusionen ugyldig. Man kan godt analysere materialer, der er udtryk for propaganda, reklame, forstillelse eller selvbedrag. Man skal blot kunne gøre rede for, hvorfor man betragter det således. En korrekte analyse forudsætter, at man forholder sig kritisk reflekteret til datamaterialet. Det indebærer, at man vurderer kildernes troværdighed. Det kan blandt andet gøres ved at foretage krydskontroller, hvor oplysningerne fra en kilde sammenholdes med fremstillingerne i andre kilder. Man kan desuden sammenholde oplysninger, der er inmlet med forskellige metoder. Dermed kan man vurdere, om fremstillingerne stemmer overens, eller om de modsiger hinanden. Det er således nødvendigt at vurdere materialets status for at kunne nå frem til gyldige konklusioner i en kvalitativ analyse. 136

Generalisering Råmaterialet beskriver en situation, som er bestemt af visse betingelser. Analysen dykker et lag ned under beskrivelsen, i en bestræbelse på at fremdrage et mønster i begivenhederne som rækker ud over den bestemte situation. Det er analysens opgave at afdække mønstrene, så forløbene får mening i et større perspektiv. Dette indebærer også at skildre, hvor man kan forventer at tilsvarende mønstre forekommer, og hvor de ikke vil forekomme. Sådanne generaliseringer indebærer ikke, at man opstiller lovmæssigheder. De sigter derimod på at formulere specifikke hypoteser med henblik på at opspore parallelle eller kontrasterende tilfælde. Analysen bør række udover en beskrivelse af råmaterialet. Desværre ser man ofte, at den generaliserende del af analysens konklusion er meget diffus. Ofte er der blot tale om nogle meget vage formuleringer pakket ind i uldne forbehold. Dermed overlades det til analysens læsere og brugere at skulle vurdere i hvilke situationer, man kan forvente at genfinde de fundne mønstre. Som eksempel kan man betragte analyser af to festmiljøer. Det ene er måske et techno-miljø i Hovedstadsområdet og det andet et disco-miljø i Århus. Der vil være mange forskelle imellem dem. Analyserne nøjes ikke med at beskrive de to miljøer. De vil fremdrage nogle temaer, som man kan formode er fælles. Hvis man faktisk kan udpege fælles træk mellem så forskellige miljøer, har resultatet en generel karakter. Hvis der derimod er tale om markante forskelle, må vi søge en forklaring på dem. Det følgende eksempel stammer fra Sune Qvotrup Jensens rapport: De vilde unge i Aalborg Øst, Aalborg Universitetsforlag 2002. Det handler om en gruppe af unge, der er på kant med samfundet. De betegnes ofte som kriminelle andengenerationsindvandrere. Undersøgelsen fokuserer ikke specielt på deres forhold til rusmidler men på deres måde at tale på og opføre sig på, deres kønsmæssige udtryk og forhold til autoriteter. Den følgende analyse af feltnoter demonstrerer mange af de udfordringer og vanskeligheder, som den kvalitative analyse rummer. Jægerne er medarbejdere ved Det sociale Jægerkorps, som er medarbejdere ved en klub for dem, der er smidt ud af klubberne i Aalborg Øst: 137

En væsentlig del af de samtaler, der foregik i klubben mellem jægerne og de unge, havde netop karakter af et sprogspil, hvor jægerne forsøgte at udfritte de unge om diverse lyssky aktiviteter, medens de unge forsøgte at sige så lidt som muligt. Dette sprogspil foregik altid på en spøgende og drillende måde, således at forstå, at der aldrig var tale om noget, der nærmede sig afhøringer. Konversationen kunne eksempelvis tage sig sådan ud: Jæger til ung 1 (i en drillende tone): Jeg ved, hvad du lavede torsdag. Ung 1 (med pokerfjæs): Jeg lavede ikke noget, jeg var derhjemme. Jæger: Hold nu op, jeg har ellers snakket med nogen, der siger noget andet! Ung 1 (smiler smørret): Ja ja okay mand, jeg var der, men det var ikke mig, der gjorde noget Jæger: Jeg har ellers hørt noget andet. Ung 1 (stadig med et smørret smil på læben): Jeg siger dig mand, jeg gjorde ikke en skid, det var de andre. Ung 2: Hold da kæft mand, du var sgu. Jæger (griner): Der kan du bare se, jeg ved mere om dig, end du tror. Ung (forlegen, men stadig smilende): Det passer sgu da ikke, hvad han siger, du kan selv spørge alle de andre - eller spørg [ung 3] mand han var der også. Han ved også, hvad der skete. (Refereret efter hukommelsen) Den ovenstående dialog illustrerer et par væsentlige pointer. For det første skal man lægge mærke til, at der foregår en form for forhandling. Jægeren og den unge spiller et spil, hvor de forhandler om, hvad der skal være den fælles men uudtalte version af sandheden om et forløb. Den unge forsøger her at gå med til så lidt som muligt, men han er tilsyneladende uanfægtet af at blive afsløret i en lille nødløgn, om at han var derhjemme. Afsløringen udløser ikke andet end et smørret smil, og samtalen fortsætter relativt uanfægtet. Et vist mål af uærlighed fra de unges side var altså en accepteret del af de uskrevne spilleregler for samværet i klubben. Desuden skal man lægge mærke til, hvor meget der forbliver usagt. Substansen, hvad det konkret var, der skete denne torsdag aften, bliver aldrig nævnt. Dette er typisk for disse samtaler i klubben. En hel del overlades til antydninger, og 138

samtalens konkrete emne forbliver underforstået. Interaktionsformen, den drillende og provokerende måde at tale sammen på, er altså knyttet til det, jeg begrebsliggør som vildhed hos de unge. (s. 78-79) Kommentar: Både noterne og analysen fokuserer på nogle bestemte temaer. Analysen bygger ikke bare på det sagte, men fremhæver desuden det underforståede. Analysen er præget af en mistankens hermeneutik snarere end af den naive tillid til informantens udtalelser. Et væsentligt problem både ved feltnoterne og analysen er, at informanterne besidder et kodesprog, som feltarbejderen ikke mestrer. Disse problemer forhindrer ikke, at analysen får fat i væsentlige træk ved samspillet mellem informanten og jægeren. 52 52 Der er ikke tale om et sprogspil i filosofisk forstand. 139

Kapitel X: Den kvantitative analyse Måling Den empiriske forskning forsøger at måle en egenskab i tilknytning til en operationel definition. En måling er en procedure, der bestemmer, hvordan der kan tilskrives et symbol - ofte et tal - til en variabel. Man taler især om målinger i de eksakte naturvidenskaber. Fysikken har således udviklet klare mål for tid, afstand og masse. Man kan også tale om målinger i bredere forstand end i den fysiske. Det er imidlertid mere kompliceret at måle sociale egenskaber. Samfundsforskeren må som regel finde indikatorer som indirekte udtryk for de teoretiske begreber. Begreber som 'værdier', 'magt', eller 'motivation' er abstrakte og komplekse. De dækker ikke over fænomener, der er direkte observerbare. Der er imidlertid mange indirekte udtryk for disse fænomener. I operationaliseringen opdeles materialet på kategorier, der tildeles passende symboler i form af navne eller tal. Idealet er, at der er overensstemmelse mellem det teoretiske begreb, de empiriske egenskaber og operationaliseringen. Måleniveau Som eksempel på en måling kan man se tilbage på overvejelserne om svarkategorier i et spørgeskema. Man skelner mellem forskellige niveauer for en målings evne til at adskille 53 egenskaberne. Normalt sondrer man mellem fire niveauer: Den enkleste form er todelingen. For eksempel efter om man har røget hash eller ej. Opdeles de på flere klasser, som tildeles forskellige navne, taler man om en nominel måling. Klasserne skal være gensidigt udelukkende og udtømme mulighederne. Man kan som eksempel tænke på spørgsmålet om, hvilke rusmidler man har prøvet. Svarene giver kun grundlag for at konstatere, hvor mange unge, der har prøvet de forskellige rusmidler. Svarene peger ikke frem mod en sammenhængende analyse af de forskellige rusmidler. En rangordning 54 af egenskaberne fortæller om deres indbyrdes forhold. Et eksempel er et forsøg på at rangordne rusmidler efter deres farlighed. En rangordning indebærer, at hvis klassen A sættes over klassen B, må B sættes 53 Differentiere. 54 Kaldes også en ordinal måling. 140

lavere end A. Det indebærer også, at hvis klassen A står over B, og klassen B står over C, så må det ikke gælde, at C står over A. Hvis kokain regnes for farligere end hash, og hash regnes for farligere end spiritus, må kokain følgelig regnes for farligere end spiritus. Ellers er der ikke tale om en logisk rangfølge. Hvis målingerne kan indordnes i en konsistent rangfølge, betragtes det som udtryk for, at målene gælder den samme dimension. 55 Ved en intervalmåling tager man udgangspunkt for en valgt, fælles enhed. Dermed kan man fastlægge afstanden mellem klasserne. Man kan benytte addition og subtraktion mellem måleværdierne. Ved en forholdsmåling 56 kan man desuden fastlægge et nulpunkt. Dermed er det muligt at opstille meningsfulde forholdstal mellem måleværdierne. Man kan benytte multiplikation og division mellem måleværdierne. Man kan for eksempel lave en forholdstalsmåling for antallet af genstande, man har indtaget i den sidste uge. Målingen er bestemt af en enhed og et nulpunkt. Ti genstande rummer fem gange så meget alkohol som fem genstande. Målefejl En måling tildeler et symbol til en egenskab. Hvis der er uoverensstemmelse mellem symbolet og egenskaben, er der tale om målefejl. Det er således ikke korrekt at måle egenskaben hastigheden på en bil ved at aflæse motorens omdrejningstæller. Det er en delvis sammenhæng mellem egenskaben og symbolet, men der er ikke en direkte overensstemmelse. Antallet af motoromdrejninger er derfor ugyldigt som mål for hastigheden. Man kan benytte et speedometer til at måle hastigheden. Hvis det er blevet ustabilt, så nålen vibrerer, selvom bilen kører stabilt, er målingen upålidelig. Ved en objektiv egenskab som hastighed kan man forholdsvis let bestemme, om målingen er rigtig eller forkert. Det er vanskeligere at bestemme om sociale egenskaber fortolkes rigtigt. Målingernes problemer bliver klarere, hvis der ikke er tale om en enkelt, men en hel række målinger af den samme egenskab. Hvis man stiller den samme person det samme spørgsmål, kan svarene være lidt forskellige. Dette er ikke nødvendigvis tegn på målefejl. Personen kan simpelthen have ændret opfattelse. Men svarene kan skifte, hvis interviewerne eller situationen er forskellige. Der kan være tale om, at 55 Man taler da om en-dimensionalitet. 56 Kaldes også ratio-måling. 141

registreringen af svarene skifter. Selvom en svarperson reagerer ganske ens, kan to forskellige interviewere fortolke svarene forskelligt. Det kan give anledning til variationer, hvis svarpersonen eller intervieweren er ukoncentreret på grund af træthed eller urolige omgivelser. Sådanne svingninger er udtryk for, at målene har lav pålidelighed. Målingens pålidelighed 57 gælder de tilfældige målefejl, som kan opstå ved udvælgelsen af personer eller ved disse personers usikkerhed, når de skal vælge et svar. Pålideligheden kan vurderes ved at gentage målingen hos de samme personer eller ved at foretage parallelle målinger, så vi sammenligner svar på forskellige spørgsmål om samme emne. Det er også muligt at opdele materialet i to dele for at se, om der danner sig de samme svarmønstre i dem begge. 58 Målingens pålidelighed er i hovedsagen et teknisk problem, som kan afprøves statistisk og forbedres metodisk. Man kan for eksempel trække en større stikprøve, stille klarere spørgsmål, afklare de svarkategorier, som afføder usikkerhed eller luge ud i spørgsmål, som det er svært at forholde sig til. Selvom målingerne er helt stabile, kan det være, at de ikke måler det, man tilstræber. Målingerne er ikke gyldige 59, hvis der er uoverensstemmelsen mellem det teoretiske indhold af et begreb og dec operationelle målinger. Teoretisk begreb Operationel definition Dataindsamling Analyse Konklusion Figur 10 57 Kaldes også reliabilitet. 58 Såkaldt split half. Det er dette, som efterprøves med den statistiske procedure, som kaldes Cronbachs alpha. 59 Gyldighed kaldes også validitet. 142

Overvejelserne om en hypoteseprøvende undersøgelses gyldighed kan opdeles efter forskningsprocessens faser: Man tager udgangspunkt i et teoretisk begreb, og derfra udledes en operationel definition. Målingen bliver ugyldig, hvis der ikke er overensstemmelse mellem det teoretiske begreb og operationelle definition af det. Når operationaliseringen er fastlagt foretages en indsamling af data. Hvis der sker en systematisk skævhed i dataindsamlingen for eksempel som følge af selektiv udvælgelse, systematisk bortfald eller en tendentiøs kodning, vil der være et misforhold mellem det teoretiske begreb og datamaterialet. I den tredje fase trækkes konklusioner fra analysen af datamaterialet til teorien. Der kan opstå gyldighedsproblemer, hvis analysens og teoriens forudsætninger ikke stemmer overens. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis teorien forudsætter, at aktørerne påvirker hinanden, medens analysen forudsætter, at de hver for sig tager stilling til emnet. Endelig kan konklusionen blive ugyldig, selvom operationaliseringen, dataindsamlingen og analysen er teknisk i orden. Det kan være tilfældet, hvis der ikke er dækning for konklusionen i undersøgelsens materiale. Hvis man for eksempel har undersøgt unges brug af øl i en kommune, men konkluderer om den danske ungdoms forhold til rusmidler i bred forstand, vil konklusionerne ikke være gyldige. En afklaring af spørgsmål om undersøgelsens gyldighed forudsætter en præcisering af problemstillingen, begreberne, populationen og den tilstræbte rækkevidde af konklusionerne. Man skal med andre ord kunne præcisere, hvem og hvad man søger at udsige noget om med undersøgelsen, inden man kan vurdere om undersøgelsens design, målinger, data og konklusioner stemmer overens med hensigten. Hvis dette er blevet præciseret, kan man begrunde undersøgelsens gyldighed på flere måder. Den enkleste vurdering sker ved den umiddelbart iøjnefaldende opfattelse af målingen 60 ud fra forskerens egen sunde fornuft. Man kan desuden vurdere gyldigheden af en måling med, om resultaterne stemmer overens med et andet mål, som man formoder er gyldigt. For eksempel kan man sammenholde svar på et spørgsmål om Det er livsfarligt at tage ecstasy med et andet spørgsmål, der har samme emne: Her er en række forskellige rusmidler. Fortæl for hver af dem, hvor skadelige du mener, de er. Det vil sige, hvor farligt det er at beruse sig i dem. Hvis svarene for ecstasys vedkommende ikke stemmer overens med spørgsmålet om, hvor vidt ecsta- 60 Også kaldet face-value. 143

sy er livsfarligt, er det tegn på manglende gyldighed. I nogle særlige tilfælde har vi adgang til indikatorer for variablen, som må betragtes som sikre mål for det teoretiske begreb. Det ville således være et sikkert mål for de unges erfaring med rusmidler, hvis vi havde oplysning om, hvor vidt de havde været i behandling for et misbrug. Endelig er der undertiden mulighed for at følge spørgsmålene op med observationer af handlingsforløbet. Hvis der er ikke er overensstemmelser mellem svarene og observationerne, tyder det på et gyldighedsproblem. For eksempel er det tegn på ugyldighed, hvis svarene på et spørgeskema tyder på, at meget få af de unge på en skole bruger rusmidler, men observationer ved skolefesterne viser noget helt andet. Måleniveauer og statistiske mål Hensigten med de statistiske mål er at udtrykke en fordeling ved nogle få, sammenlignelige nøgletal. Centralmålene søger at udtrykke fordelingens typiske værdi, dens midterværdi, eller dens!tyngdepunkt. Spredningsmålene søger at udtrykke, hvor stor afstanden typisk er mellem observationerne og det centrale mål. Hvis fordelingen er symmetrisk vil man få en dækkende information om fordelingen med blot disse to mål. Men hvis fordelingen er!højreskæv,!venstreskæv eller!flerpuklet, må der yderligere informationer til. Hvilke centralmål og spredningsmål, man kan anvende, afhænger af variablens måleniveau. Som omtalt ovenfor kan vi anvende målinger, der er todelte, nominelle, rangordnede eller bestemte ved en enhed (og eventuelt et midtpunkt). På de forskellige måleniveauer kan man anvende forskellige aggregerede mål til at beskrive fordelingen: Måleniveau Centralmål Spredningsmål Dikotom Andel Standardafvigelse Nominel Typisk værdi, den hyppigste frekvens Kan ikke anføres Rangorden Median Afstand mellem højeste og laveste kvartil (eller decil) Interval/forhold Gennemsnit Standardafvigelse Ved en todeling går man ud fra andelen i populationen, der har det bestemte kendetegn. Skønnet over andelen af de unge, der har prøvet hash i undersøgelsen De unge og rusmidlerne, var således 38%, altså 38 af 100 respondenter. Spredningen i 144

fordelingen modstiller de, der har prøvet hash og de, der ikke har prøvet det, altså 38%*62%= 24%. Ved en nominel klassifikation kan vi hverken tale om en midterværdi eller en spredning. Undertiden kan vi rangordne respondenternes svar. Det gælder for eksempel ved spørgsmål, hvor svarmulighederne danner en rangfølge: Her er en række forskellige rusmidler. Fortæl for hver af dem, hvor skadelige, du mener, de er. Svarene er anført som meget skadelig - noget skadelig - ikke særlig skadelig - slet ikke skadelig. Vi kan finde meningsfulde mål for fordelingen ved at opstille alle respondenterne i en rangorden efter, hvor ufarlig de finder det pågældende rusmiddel. Vi kan da danne et centralmål ved at notere værdien for den midterste respondent i denne rangorden. Dette kaldes medianen. Vi kan desuden konstruere et meningsfuldt spredningsmål ved først at notere værdien for personen, der står ved den laveste fjerdedel i rangordenen, overfor værdien for personen, der står ved den øverste fjerdedel, og derpå beregne afstanden mellem deres værdier. Det kaldes kvartilafvigelsen. Disse mål vil være sammenlignelige for alle de rusmidler, der er målt på samme måde. Vi kan med andre ord få et skøn over, om man opfatter det ene rusmiddel som farligere end visse andre, og man kan desuden få et skøn over om der ved bestemte rusmidler er særligt stor uenighed blandt respondenterne. 145

Danskernes Værdier 1981-1999": Spørgsmålet lyder: I hvor høj grad billiger De hver af disse handlinger? Svarmulighederne spænder fra 1 slet ikke til 10, i høj grad. Indtage hash eller marihuana Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Valid Slet ikke 621 60,7 62,3 62,3 02 45 4,4 4,5 66,9 03 67 6,5 6,7 73,6 04 51 5,0 5,1 78,7 05 86 8,4 8,6 87,3 06 19 1,9 1,9 89,3 07 21 2,1 2,1 91,4 08 37 3,6 3,7 95,1 09 10 1,0 1,0 96,1 I høj grad 39 3,8 3,9 100,0 Total 996 97,4 100,0 Missing Ved ikke 21 2,1 Uoplyst 6,6 Total 27 2,6 Total 1023 100,0 Mere end halvdelen af svarene er i kategorien 1 slet ikke, og medianen ligger også her. Tegner vi fordelingen op, er der tale om en venstreskæv fordeling, hvor værdierne samler sig om yderpunktet, 1. Vi kunne anvende de karakteriserende mål til at sammenligne holdningerne i befolkningen mellem 18 og 25 år og befolkningen på 26 år og derover. For den yngste kategori er medianen 3 medens den for de ældre er 1. Disse mål er sammenlignelige, og de udtrykker, at befolkningen på 26 år og derover er meget enige om at afvise brug af hash. Blandt de yngre respondenter er tendensen også af- 146

visende, men ikke i samme grad som blandt de ældre, og der er blandt de yngre en større spredning i svarene. Hvis vi har foretaget en interval- eller forholdsmåling, kan vi begynde med at betragte målingernes fordeling. Hvis fordelingen er symmetrisk og enpuklet kan det aritmetriske gennemsnit anvendes som et passende mål for fordelingens middelværdi : X M = N i Hvor X i er den i te måling og N antallet af målinger. Hvis fordelingen derimod er skæv eller flerpuklet, giver gennemsnittet ikke et korrekt billede af fordelingen. Spredningen i en symmetrisk, enpuklet fordeling udtrykkes ved at beregne et gennemsnit for, hvor meget de enkelte målinger afviger fra fordelingens gennemsnit. S 2 2 ( X i M ) = N Dette mål kaldes variansen. Det har ikke samme måleenhed som gennemsnittet. Derfor anvender man i stedet kvadratroden af variansen som mål for spredningen. Dette mål kaldes standardafvigelsen 61. Hvis vi antog, at alle respondenterne havde opfattet svarkategorierne som intervalskalerede, var det i princippet muligt at beregne gennemsnit og standardafvigelse: Gennemsnittet bliver 2,6 og standardafvigelsen 2,6. For respondenterne mellem 18 år og 25 år bliver gennemsnittet 3,8 og standardafvigelsen 3,2. For respondenterne på 26 år og derover bliver gennemsnittet 2,4 og standardafvigelsen ligeledes 2,4. Disse mål er imidlertid ikke særligt velegnede, fordi fordelingerne i begge tilfælde er skæve. Således kan gennemsnittet for de unge være fremkommet ved, at nogle få 61 Kender man ikke populationens M, skal man dividere med n-1. 147

respondenter har svaret 10. Det er her nødvendigt at efterkontrollere svarenes fordelinger - eventuelt ved at tegne dem grafisk. Statistiske skøn I mange tilfælde kender vi ikke populationens fordeling. Hvis vi har en stikprøve, som er tilfældigt udvalgt, kan vi benytte stikprøvens gennemsnit som et skøn for populationens middelværdi. Skønnet over gennemsnittet er behæftet med en statistisk usikkerhed. Det kan forklares ud fra et tænkt eksempel. Lad os forestille os, at vi ikke nøjedes med at lave et enkelt skøn over populationens gennemsnit. Vi udtrak en masse stikprøver - af samme størrelse - og beregnede gennemsnitsværdien for hver af dem. De vil fordele sig normalt, altså klokkeformet, omkring populationens gennemsnitsværdi. Spredningen for disse skøn vil være mindre end spredningen i populationen, fordi det er meget usandsynligt, at en stikprøve kun bygger på yderværdierne. Fordelingen af skønnene vil også være normalt, selvom populationen er skævt fordelt, hvis stikprøverne er af en rimelig størrelse. Spredningen for skønnene vil være bestemt af spredningen i populationen samt af stikprøvens størrelse. Hvis skønnets sikkerhed skal fordobles, og spredningen for skønnet halveres, kræver det, at stikprøvens størrelse firedobles. Alt andet lige vil en stikprøve på 1600 personer give et skøn der er dobbelt så sikkert som en stikprøve på 400. Den kvantitative analyse tager udgangspunkt i at betragte datas fordeling på en variabel. Som eksempel betragter vi fordelingen på variablen, om man har prøvet hash. 148

Eksemplet bygger på materiale fra Ungdom og rusmidler fra år 2000. Erfaringer med hash blandt unge i Nordjyllands Amt 2000. Spørgsmål: Har du prøvet at tage hash eller pot? Antal Gyldig procent Gyldige svar nej, aldrig 918 61,5 ja 574 38,5 Total 1492 100,0 Manglende svar 1 Total 1493 Kilde: Ecstasy-undersøgelsen 2000 Tabellen viser, at de fleste unge ikke har prøvet hash eller pot men i betragtning af, at stoffet er ulovligt, er det værd at bemærke, at over en tredjedel har prøvet det. Vi kunne dernæst overveje hvilke faktorer, der kunne påvirke de unges tilbøjelighed til at prøve at tage hash. En faktor kunne være de unges vurdering af stoffets farlighed. Vi kan betragte Opfattelsen af skadeligheden af hash som en variabel, der i princippet spænder fra ekstremt farlig til uskadelig. Denne variabel er i undersøgelsen operationaliseret ved spørgsmålet Her er en række forskellige rusmidler. Fortæl for hver af dem, hvor skadelige, du mener, de er. Det vil sige, hvor farligt det er at beruse sig i dem... Et af rusmidlerne har Hash eller pot, og som svarmulighed fik man meget skadelig (kode 1), noget skadelig (kode 2), ikke særligt skadelig (kode 3) og slet ikke skadelig (kode 4). Svar, der falder indenfor disse kategorier betragtes i analysen som gyldige 62. I det tilfælde,, hvor respondenten ikke besvarede spørgsmålet, fik det en særlig kode som manglende besvarelse 63. 62 Dette indebærer naturligvis ikke, at målene betragtes som teoretisk gyldige. 63 missing value. 149

Vurderingen af hashs skadelighed blandt unge i Nordjyllands Amt 2000. Spørgsmål: Hvor skadelig er hash eller pot? Antal Procent Gyldig procent Gyldige svar meget skadelig 234 15,7 15,9 noget skadelig 693 46,4 47,1 ikke særlig skadelig 472 31,6 32,1 slet ikke skadelig 72 4,8 4,9 Total 1471 98,5 100,0 Manglende svar 99 22 1,5 Total 1493 100,0 Kilde: Ecstasy-undersøgelsen 2000 Tabellen viser, at de fleste unge betragter hash som skadeligt, men der er over en tredjedel, som betragter hash som mindre eller slet ikke skadeligt. For de fleste læsere er det lettere at opfatte fordelingen grafisk. +YRUVNDGHOLJHUKDVKHOOHUSRW" )UHTXHQF\ PHJHW V NDGHOLJ LNNH V UOLJ VNDGHOLJ QRJHW VNDGHOLJ VOHW LNNH VNDGHOLJ +YRU VNDGHOLJ HU KDV K HOOHU SRW" 150

Vi har hermed konstateret, hvordan de to variable er fordelt. Det næste skridt består i at analysere, om der forekommer en samvariation mellem dem. Men forinden må vi overveje, hvad en årsagsanalyse indebærer. Årssagsanalyser af surveydata Surveyundersøgelser dækker tidsbegrænsede tværsnit. Man spørger mange mennesker indenfor en afgrænset periode. I den form for undersøgelser har man ikke mulighed for at følge folks handlinger og holdninger over et længere tidsforløb. Normalt vil vi ikke nøjes med at beskrive svarmønsteret på et bestemt tidspunkt. Vi vil også søge forklaringer på det. Men forudsætningen for at få en egentlig årsagsforklaring er, at vi har informationer over en længere tidsrække. Selv om vi har en sekvens af surveys, kan vi ikke bestemme årsagsforholdene entydigt. I en tidsfæstet 64 tværsnitsundersøgelse kan vi kun betragte samvariationer. Vi kan ikke se årsagsforløbet. Samvariationerne kan imidlertid fortolkes som en form for tænkte eksperimenter. Vi kan sammenligne to grupper af respondenter, hvor den ene er præget af en bestemt faktor, medens den anden ikke er det. Hvis den første viser en form for adfærd, som ikke forekommer hos den anden, kan man formode, at denne faktor er årsag til forskellen. En statistisk sammenhæng er imidlertid ingen garanti for, at der er en årsagsforbindelse. Sammenhængen kan være tilsyneladende 65, idet den skyldes en fælles baggrundsfaktor, som man ikke har taget i betragtning. For eksempel kan det tænkes, vi finder, at ruskmiddelbrugen i matematikerklasser er større end i sproglige klasser i gymnasiet. Dette resultat kunne lede os ud i spekulationer om matematikernes forhold til kemikalier og eksperimenter. Men sammenhængen kunne også være udtryk for en kønsforskel. Den kan måske simpelthen skyldes, at der er flere piger i de sproglige klasser, og at de generelt er mere tilbageholdende med rusmidler. Denne mulige forklaring må vi kontrollere ved at opdele materialet på køn og derefter se om sammenhængen forsvinder. Hvis det er tilfældet, tyder det på at forskellen mellem matematikerne og de sproglige skyldes den kønsmæssige sammensætning. Men det kunne også tænkes, at de sproglige drenge drik- 64 Også kaldet cross-sectional. 65 Også kaldet spurious. 151

ker mindre end matematiker-drengene, og at de matematiske piger drikker mere end de sproglige. I så fald er der en reel forskel mellem gymnasieretningerne. Hvis vi skal finde en egentlig årsag, skal vi kunne blotlægge forløbet og identificere den mekanisme, som forbinder årsagen med virkningen. En surveyundersøgelse kan påvise samvariationer på et bestemt tidspunkt, men ikke et årsagsforløb. Vi kan følge de samme mennesker, og betragter ændringerne i deres holdninger og handlinger, i form af et panelstudie. Dermed kan vi kortlægge, hvem der skifter opfattelse eller adfærd og hvornår. Et panelstudie peger ikke direkte frem til årsagsmekanismen, der kan forklare ændringen. Der vil være mange mulige faktorer, som præger forløbet og forandringen. Hvis vi skal være sikre på, at en bestemt faktor har haft mærkbar indflydelse, må vi have et sammenligningsgrundlag i form af et parallelt panel, hvor denne faktor ikke gør sig gældende. I en survey-undersøgelse spørger man respondenterne hver for sig. Men i hverdagens beslutningsprocesser vil man spørge familie, venner og bekendte til råds. Desuden retter spørgsmål i en survey-undersøgelse sig normalt mod holdningen til det enkelte emne. Man spørger ikke så ofte til, hvordan man er nået frem til denne holdning. Spørgeskemaet opstiller en kæde af emner, men det er sjældent, at emnerne kædes sammen. I hverdagens diskussioner vil man derimod søge at binde emnerne sammen. Spørgeskemaet dækker sjældent respondenternes opfattelse af, hvordan holdningerne til emnerne påvirker hinanden. Analysen udtrykker derfor forskerens logik, men ikke nødvendigvis respondenternes. Det er i princippet muligt for at belyse respondenternes begrundelser gennem standardiserede spørgsmål, men det gøres ikke så ofte. Surveyanalysen fremdrager således samvariationer mellem variable, men belyser sjældent de sammenhænge, som findes mellem emnerne i respondenternes bevidsthed. Ved analysen af, hvordan et årsagsforhold kan føre til en samvariation, indgår der tre former for variable: 1. Den uafhængige variabel, som udtrykker den faktor, der er årsag, og som påvirker. Den kaldes som regel for Y. 152

2. Den afhængige variabel udtrykker den faktor, vi søger at forklare. Den kaldes som regel for X. 3. Endelig kan der være variabler, som kan påvirke forholdet mellem den uafhængige og den afhængige variabel. Foruden den uafhængige variabel, Bagvedliggende X Y Z Mellemkommende X Y Z Figur 11 som analysen fokuserer på, kan der være en række andre variable, som også kan tænkes at påvirke den afhængige variabel. De sammenfattes som indvirkende variable. Hvis man vælger at undersøge virkningen af en enkelt, mulig baggrundsvariabel, kaldes den som regel for Z. En indvirkende variabel kan virke ind på to måder på forholdet mellem X og Y. For det første kan den være bagvedliggende idet den indvirker på både X og Y. For det andet kan den være mellemkommende, idet den udgør et mellemled i årsagskæden mellem X og Y. En årsagsanalyse sigter på at bestemme, om den uafhængige variabel X påvirker Y, når der kontrolleres for eventuelle indvirkende variable. Der er i analysen særlig grund til at være opmærksom på indvirkning fra variable, som henviser til respondentens sociale baggrund, som køn, alder, uddannelse eller bopæl. Sådanne variable kaldes baggrundsvariable. For eksempel kan vi søge at se, om forældrenes syn på hash kan betragtes som en del af forklaringen på deres børns brug af hash. Her betragtes foræl- 153

drenes syn på hash som den uafhængige variabel. Det kan ikke udelukkes, at forældrenes syn på hash påvirkes af børnenes brug af stoffet, men den altovervejende påvirkning går sandsynligvis fra forældrene til børnene. Hvis der viser sig en statistisk sammenhæng, vil man overveje en række indvirkende variable, som kunne forklare sammenhængen som tilsyneladende. Man kunne således søge at tage højde for, om forældrene selv har et stort rusmiddelforbrug, om den unge har et tæt forhold til sine forældre, og om den unge respekterer deres mening. Krydstabeller Med udgangspunkt i problemstillingen om de unges brug af hash, som blev omtalt ovenfor, kunne vi undersøge, om der er en forbindelse mellem at have prøvet hash og opfattelsen af skadeligheden. Det kan vi gøre ved at danne en krydstabel, der forbinder fordelingerne på de to variable med hinanden. På spørgsmålet om man har prøvet hash, er der to svarmuligheder, og på spørgsmålet om skadeligheden af hash er der fire. Dette betyder, at der i alt vil være 8 kombinationer af svar på de to spørgsmål. I første omgang lader vi simpelthen programmet optælle den kombinerede fordeling af svarene: 154

Sammenhængen mellem at prøve hash og vurderingen af hashs skadelighed blandt unge i Nordjyllands Amt 2000. Spørgsmål: Hvor skadelig er hash eller pot? Har du prøvet at tage hash eller pot? Har du prøvet at tage hash eller pot? Total nej, aldrig ja Hvor skadelig er hash eller pot? meget skadelig 216 18 234 noget skadelig 498 195 693 ikke særlig skadelig 175 297 472 slet ikke skadelig 13 58 71 Total 902 568 1470 Kilde: Ecstasy-undersøgelsen 2000. Tabellen indeholder kun de gyldige svar, som falder indenfor de givne rubrikker for begge spørgsmålene. Tallene tyder umiddelbart på, at de, der ikke har taget hash, betragter det som mere skadeligt end de, der har prøvet det. Men det er ikke let at få overblik over en talfordeling som denne. For at kunne sammenligne, omregnes fordelingerne til procenter. Valget af procentgrundlaget afhænger af, hvilken variabel der kan betragtes som den afhængige. I dette eksempel kan man tænke sig en tosidet årsagsforbindelse. På den ene side er det tænkeligt, at nogle unge opfatter hash som mindre farligt, og derfor tør prøve det. På den anden side kan man også tænke sig, at de unge, der har prøvet hash, er tilbøjelige til at retfærdiggøre deres handlinger ved at nedvurdere risikoen. Vi formoder dog, at den overvejende påvirkning går fra opfattelsen af stoffets skadelighed til at prøve det. Derfor opdeles materialet først på opfattelsen af stoffets skadelighed, og derefter beregnes andelen af hashbrugere indenfor disse kategorier. 155

Andelen der har prøvet at tage hash indenfor kategorier af opfattelser af skadeligheden; unge i Nordjyllands Amt 2000. Spørgsmål: Har du prøvet at tage hash eller pot? Spørgsmål: Hvor skadelig er hash eller pot? Procentfordeling Hvor skadelig er hash eller pot? Total meget skadelig noget skadelig ikke særlig skadelig slet ikke skadelig Har du prøvet at tage hash eller pot? nej, aldrig 92,3% 71,9% 37,1% 18,3% 61,4% ja 7,7% 28,1% 62,9% 81,7% 38,6% Total 100,0% n=234 100,0% n=693 100,0% n=472 100,0% n=71 100,0% n=1470 Kilde: Ecstasy-undersøgelsen 2000. Procenttabellen viser både, hvor andelene summer til 100 samt søjlens talgrundlag. Denne tabel viser en klar sammenhæng. Blandt de unge, som mener, at hash ikke er skadelig eller ikke særlig skadelig, har de fleste prøvet det. Derimod har meget få af de, der mener, at hash er meget skadelig, prøvet stoffet. Opfattelsen af stoffets skadelighed synes at hæmme de unges lyst til at eksperimentere med det. Blandt de mange unge, der mener, at stoffet ikke er særligt skadeligt, har næsten to ud af tre prøvet stoffet. Hvis hensigten med samfundets rusmiddelpolitik er at bremse for de unges eksperimenter med hash, udpeger denne undersøgelse en vigtig målgruppe. Hvis man blot kunne ændre opfattelsen, at hash ikke er særlig skadelig til, at det er noget skadeligt, ville det lægge en mærkbar dæmper på trangen til at prøve stoffet. Dette gælder under forudsætningen, at der er et direkte envejs-årsagsforhold. Ofte vil analyserne inddrage indvirkende variable, som formodes at kunne påvirke sammenhængen. I eksemplet vil vi betragte køn som en mulig baggrundsvariabel. Vi ved fra flere undersøgelser, at piger i mindre grad end drenge har prøvet hash, og vi formoder, at piger er mindre villige til at tage risikoen med eksperimenter med stoffer, der betragtes som skadelige. Derfor er det nærliggende at op- 156

dele materialet efter køn, og derpå betragte om den fundne sammenhæng stadig gør sig gældende for henholdsvis de unge kvinder og mænd. Ved en underopdeling af materialet får man et mindre talgrundlag for de enkelte celler. Derfor vil man ofte forenkle tabellerne ved at slå svarkategorier sammen. I dette eksempel er det hensigtsmæssigt at lægge svarene ikke særlig skadelig og slet ikke skadelig sammen. Vi giver den samlede svarkategori betegnelsen ikke skadelig. Vi opnår derved to tabeller, der svarer til den ovenfor anførte: Andelen der har prøvet at tage hash indenfor kategorier af opfattelser af skadeligheden; underopdelt på køn; unge i Nordjyllands Amt 2000. Spørgsmål: Har du prøvet at tage hash eller pot? Spørgsmål: Hvor skadelig er hash eller pot? Procentfordeling. Hvor skadelig er hash eller pot? Køn meget skadelig noget skadelig ikke skadelig Total kvinde Har du prøvet at tage hash eller pot? nej, aldrig 90,7% 74,9% 42,5% 68,7% ja 9,3% 25,1% 57,5% 31,3% Total 100,0% n=129 100,0% n=383 100,0% n=200 100,0% n=712 mand Har du prøvet at tage hash eller pot? nej, aldrig 94,3% 68,4% 29,8% 54,5% ja 5,7% 31,6% 70,2% 45,5% Total 100,0% n=105 100,0% n=307 100,0% n=342 100,0% n=754 Kilde: Ecstasy-undersøgelsen 2000 Når man foretager en sådan underopdeling af tabellen på kønskategorier, siger man, at sammenhængen kontrolleres for køn. Der består en klar sammenhæng mellem opfattelsen af hash skadelighed og tilbøjeligheden til at prøve stoffet for begge køn. Men tabellen viser, at der er visse forskelle mellem de unge mænd og kvinder. Denne forskel kommer især til udtryk hos de, der ikke mener, at hash er skadelig. Blandt de unge kvinder, der ikke mener, at hash er farlig, har lidt over halvdelen prøvet stoffet; den tilsvarende andel er betydeligt større blandt de unge mænd. Selv- 157

om nogle af de unge kvinder således opfatter stoffet som mindre farligt, er de mere tilbageholdende end mændene med at eksperimentere med det. Da dette er resultat af en stikprøveundersøgelse, kan tilfældigheder spille ind. Hvis samvariationen ikke er helt klar, foretager man et statistisk test. Det kan besvare, om samvariationen er så klar, at den ikke kan skyldes tilfældige fejl. En egentlig indføring i testteori ligger udover formålet med denne lærebog. Vi skal nøjes med at opridse tankegangen bag et statistisk test. Vi kunne med udgangspunkt i randfordelingen i tabel 3 beregne, hvordan fordelingen ville være, hvis der ikke var nogen sammenhæng mellem de to variable. Dette kaldes den forventede fordeling. Derpå kunne vi modstille den observerede og den forventede fordeling for at se, om de afviger klart fra hinanden. Testet sammenfatter forskellen i en talstørrelse. Ved hjælp af statistiske tabeller kan vi finde ud af sandsynligheden for, at man i kraft af tilfældigheder i stikprøven kan få et testresultat som dette. Hvis det er meget usandsynligt, at den observerede samvariation kunne fremkomme ved tilfældigheder, tør vi konkludere, at der er tale om en statistisk sikker sammenhæng. Analysens niveau Analysen kan bygge på oplysninger, der henviser til individer eller til kollektive enheder. Således er mand/kvinde en oplysning om en bestemt persons køn, mens andelen af piger på diskoteker er en oplysning om en kollektiv enhed, et diskotek. På samme måned er oplysninger om, hvor mange genstande en ung mand har drukket i løbet af en uge udtryk for den individuelle enhed, medens det gennemsnitlige forbrug i en skoleklasse gælder den kollektive enhed. Analysens konklusioner gælder kun for den enhed, der indgår som analysens grundlag. Hvis vi for eksempel har oplysninger om det gennemsnitlige forbrug blandt unge i de rige forstadskommuner og i mindre rige landområder, gælder oplysningerne de regionale enheder. Det kan vise sig, at rusmiddelforbruget er langt større i de rige miljøer end i de mindre velstillede. Men vi kan ikke vide, om denne sammenhæng også vil gælde for det individuelle niveau: Det kan ikke udelukkes, at der er unge fra mindre velstillede hjem i de rige kommuner, som har det største rusmiddelforbrug der, medens det er de velstillede unge i de fattigere kommuner, som har det største forbrug i deres miljø. Konklusionerne gælder kun for den enhed, der danner grundlag for analysen. 158

159

Kapitel XI: Metodevalget Sociologi mellem natur- og kulturvidenskab Sociologien blev etableret som selvstændig videnskab omkring århundredskiftet. Allerede fra begyndelsen var der uenighed om den skulle følge forbilledet fra naturvidenskaben eller kulturvidenskabernes. Den franske sociolog, Émile Durkheim (1858-1917), knyttede sig til den positivistiske opfattelse, at sociologien burde have de empiriske naturvidenskaber som forbillede. Han beskrev sociologiens genstandsområde som studiet af 'sociale forhold', altså "enhver handlemåde, fastsat eller ikke, som udøver en ydre tvang over for et individ, eller som ligefrem er generel indenfor et givet samfund, samtidig med at det har en selvstændig eksistens, der er uafhængig af dets individuelle manifestationer". 66 Durkheim begrænser sociologiens genstand til fænomener, der har objektiv og/eller almengyldig karakter. De ormer for naturvidenskab, han tænkte på, var især biologi og medicin. Sociologi bliver dermed betragtet som studiet af den sociale organisme, dens udvikling og dens sygdomme. Et helt andet metodesyn fremførte den samtidige tyske sociolog, Max Weber (1864-1920). Han skildrede sociologi som "en videnskab, der vil nå frem til en fortolkende forståelse af social handling, og derved forklare dens årsag, forløb og virkninger". 67 "Handling" betød i denne sammenhæng et menneskeligt forhold, for så vidt den (eller de) handlende tillægger den en subjektiv betydning. Weber siger, at handlingen er social, når handlingens sigte og forløb inddrager andre end den (eller de) handlendes egen indstilling. Det drejer sig med andre ord om handlinger, der forholder sig til andre mennesker. Dermed lagde Weber op til at opfatte sociologi som en gren af kulturvidenskaberne, der ligger i forlængelse af historien. Men medens historien studerer enkeltstående begivenhedsforløb, søger sociologien at påpege regelmæssigheder i forløbene. Durkheim prægede metodesynet for den positivistiske sociologi. Den bevægede sig imidlertid mere i retning af fysikken, idet den forsøgte at påvise statistiske sammenhænge mellem sociale fænomener. Weber prægede til gengæld den fænomeno- 66 Se endvidere É. Durkheim: Den sociologiske metode, København 1972. Min oversættelse af afslutningen på kap. 1 afviger sprogligt fra denne. 67 M. Weber: Wirtschaft und Gesellschaft, Tübingen 1976. 160

logiske sociologi, som med kvalitative metoder søgte at forstå sociale handlinger ud fra den sociale agents opfattelse af verden. Der blev efterhånden udviklet to metodiske retninger: På den ene side en kvantitativ, baseret på en nypositivistisk videnskabsopfattelse, som indsamlede tællelige oplysninger (kvantitative data) og analyserede dem ved hjælp af statistiske modeller. På den anden side en kvalitativ, hvor forskerne dannede kvalitative oplysninger, fra interviews, personlige dokumenter eller feltstudier, og fortolkede dem i kvalitative analyser. Denne modsætning kan stadig genfindes i lærebøger i samfundsvidenskabelig metode. Imidlertid har både videnskabsteorien og metodediskussionerne bevæget sig bort fra metodespaltningen. Der er for samfundsvidenskaberne brug for begge former for oplysninger. Derfor er spørgsmålet ikke et enten-eller, men hvordan de to former for metode kan kombineres. Hertil kommer spørgsmålet om samfundsvidenskabernes politiske funktion og videnskabelige neutralitet. Selv om både Durkheim og Weber var meget aktive i samfundsdebatten, søgte de skarpt at adskille deres politiske synspunkter og videnskabelige analyser. Men ifølge den tredje af sociologiens store klassikere, Karl Marx, er dette både umuligt og uholdbart. Hans materialistiske syn på verden har en vis samklang med positivismens. Begge opfatter verden som en materiel virkelighed, som vi først og fremmest erfarer gennem sanserne. Men der er en afgørende forskel: Marx kritiske syn på samfundets magtforhold rejser en anden dagsorden for samfundsvidenskaben. Marx hævder, at Hvad mennesket er falder altså sammen med deres produktion, såvel med hvad de producerer, som med hvordan de producerer... Det er ikke bevidstheden, der bestemmer livet, men livet der bestemmer bevidsthedslivet... Der hvor spekulationen hører op, ved det virkelige liv, begynder altså den virkelige positive videnskab fremstillingen af menneskenes praktiske virke, af deres praktiske udviklingsproces. Fraserne om bevidstheden hører op, virkelig viden må træde i dens sted. 68 Marx kritiserer både idealismen og den beskuende form for materialisme: Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men hvad det kommer an på, er at forandre den. 69 68 Fra Karl Marx: Økonomi og Filosofi, Den tyske Ideologi, Gyldendahl, København 1962 s. 99-100 69 Samme sted s. 93. 161

Dette lægger op til, at forskeren ikke blot skal forholde sig på distancen til de sociale fænomener som tilskuer, beskuer eller den neutrale kommentator, men skal søge at præge samfundets udvikling, at forbedre forholdene for menneskene. Samfundsvidenskaberne har træk fra både natur- og kulturvidenskaberne. Nogle samfundsvidenskabelige påstande kan afprøves objektivt, som for eksempel befolkningsstørrelsen, antallet der stemmer på regeringen, eller pengemængden. Mange spørgsmål må afgøres ved en diskurs mellem fagfolk 70. Men her er det kun muligt at opnå midlertidig enighed om forskningens grundlag og resultater. Endelig findes der spørgsmål, hvor forskerens personlige oprigtighed 71 er det eneste holdepunkt. Dette gælder blandt andet ved undersøgelser, som beror på forskerens egne erfaringer og vurderinger. Inden for alle videnskabsgrene spiller alle tre former for sandhedskriterier ind 72 med forskellig vægt. I naturvidenskaberne har de objektive kriterier størst vægt, medens de subjektive præger kulturvidenskaberne. Indenfor samfundsvidenskaberne findes forskelle i de videnskabelige kriterier. Moderne økonomi følger således et naturvidenskabeligt forbillede ved at fokusere på kvantitative analyser af faktuelle mål som penge og tid. Antropologerne betragter derimod deres fag som en humanistisk fortolkende disciplin, hvor den enkelte forsker får en væsentlig betydning for resultaterne. I sociologien finder man retninger, der lægger vægten på hver af de tre kriterier. I sidste halvdel af det 20. århundrede forekom videnskabsteoretiske stridigheder indenfor samfundsvidenskaberne, som for eftertiden kan minde om religionskrige. Positivismen blev svækket af indre og ydre kritik i løbet af 1960erne. En overgang i 1970erne var den samfundsvidenskabelige diskurs domineret af marxistisk kritik. Dette blev mod slutningen af århundredet afløst af en post-moderne strømning med en række meget individualistiske videnskabsopfattelser. Også disse individualistiske videnskabsopfattelser er ramt af saglig kritik. Der kan ikke ved begyndelsen af det 21. ved begyndelsen af det 21. århundrede peges på et fremherskende videnskabs- og metodesyn for sociologien. Dette kan udlægges negativt som udtryk for videnskabsteoretisk usikkerhed. Det kan også udlægges positivt som udtryk for, at sociologien er nået frem til en erkendelse af, at 70 inter-subjektivt. 71 subjektivt. 72 det objektive, inter-subjektive og det subjektive. 162

den hverken kan følge forbilledet fra den rene naturvidenskab eller fra en klassisk humanistisk tradition uden at afskrive væsentlige aspekter af det sociale liv. Samtidig peger diskussionerne om forskerens neutralitet eller kritiske engagement på problemer ved begge yderpositioner. En rent objektiv neutralitet er umulig, medens forskning baseret på et ideologisk engagement gør forskningen utroværdig for dem, der ikke deler trossætningerne i ideologien. Denne åbne situation lægger op til, at forskeren ikke bare kan henvise til et forbillede, en skole, eller faste håndværksmæssige standarder. Hun eller han må begrunde metodevalget ud fra problemstillingen og de videnskabsteoretiske grundantagelser. Metodernes fordele og begrænsninger Survey-undersøgelser har været udsat for kritik fra flere sider. For det første lægger behaviorister vægt på at studere folks observerbare adfærd. De afstår fra at gætte sig til folks tanker og følelser. Deres indvending går ud på, at surveys søger at fremdrage subjektive holdninger, som vi ikke kan få videnskabeligt sikker viden om. De mener, at vi kan kun registrere spørgsmålet som stimulus og den respons, der fremkommer i svaret. Tankerne bag svaret kan vi ikke vide noget om. For det andet kritiserer humanisterne, at man søger at danne mål for holdninger gennem standardiserede spørgsmål. De mener, at metoden ikke kommer ind til informanternes mening med den metode. For det tredje mener fagkritikere, at surveys er en ideologisk manipulation med den offentlige mening. Overfor disse indvendinger kan man hævde, at surveymetoden blot er et redskab. Det kan bruges på flere måder, og det kan kombineres med andre metoder. Surveys udgør et eksempel på kvantificerede data. Humanister indvender ofte, at optællinger af svarene og samvariationer ikke fortæller noget om folks motiverende tankebaner. Tallene virker som objektive data, men de er fremkommet gennem en interaktion mellem forsker og respondenter; ofte gennem interviewere. Der gælder imidlertid de samme udfordringer som i kvalitative interviews. For at fortolke dem korrekt må vi forstå respondenterne, fortolke deres udsagn. Ikke bare konstatere deres svar. Hvis spørgsmålet passer på respondenternes sprogbrug, og dets emne svarer til respondentens perspektiv, er der ikke noget videnskabsteoretisk problem. Fordelene ved 163

survey-undersøgelser er især, at de ofte kan give et overblik, og at de er egnede til at efterprøve klare hypoteser. Brugen af statistiske tests har været genstand for en del diskussioner. En statistisk signifikans er ikke nogen garanti for, at resultatet er teoretisk væsentligt. Det udtrykker kun, at det er usandsynligt, at resultatet er fremkommet ved en tilfældighed. Statistiske konklusioner vil rumme en vis risiko for fejl. Den kommer til udtryk i vurderingen af, om resultatet er statistisk sikkert 73. Fordelene ved statistiske analyser er, at de er i stand til at give konklusioner på usikkerheder, der stammer fra stikprøven eller tilfældige målefejl. Men tallene er i sig selv tavse. Vi må fortolke dem, for at gøre dem sociologisk meningsfulde. Det giver ingen meningsfulde svar at proppe data i en computer og overlader analysen til programmet. Hvis programmet fodres med meningsløse data, bliver resultaterne nonsens. På tilsvarende måde er der problemer ved observationsmetoder. Forskeren får måske ikke adgang til de relevante dele af feltet. Der kan være blinde pletter, som for eksempel rusmiddelforbruget inden de unge får på bar eller diskotek. Der kan forekomme en selektiv perception, hvor forskeren fokuserer på bestemte emner, men overser andre, der burde være inddraget ud fra problemstillingen. Et yderligere problem er, at observationsstudier ofte savner et klart sammenligningsgrundlag. Analysen kan dermed komme til at fremhæve bestemte træk, som set i et sammenlignende perspektiv er banale. Nøjes man med at observere adfærden, bygger fortolkningen om hensigten på forskerens indlevelse. Men det er gætterier, med mindre forskeren faktisk har et indgående forhåndskendskab til menneskene i det miljø, man observerer. Fordelen ved observationsstudier er, at man får viden om, hvad folk faktisk gør. Men selve handlingsforløbet peger ikke frem mod en bestemt fortolkning. Dybdeinterviews er ligeledes en metode med både ulemper og fordele. Et stort problem ved dybdeinterviews er mulighederne for at sammenligne og generalisere. Alle samtalerne vil have forskellige forløb. Derfor er det også svært at vurdere, om svarene fra en person passer sammen med en anden persons svar. Selvom svarene er helt enslydende, kan det have stor betydning, at de er fremkommet i forskellige talesekvenser. Dybdeinterviews bygger på formodninger om, at intervieweren har opnået tillid, og at informanten svarer ærligt. Men det er en forudsætning, som er vanske- 73 Statistisk signifikant det kan ikke blot tilskrives tilfældigheder ved stikprøve eller tilfældige målefejl. 164

lig at efterprøve. Der er især ved dybdeinterviews en interviewer-effekt. Nogle forskere ser det som positivt. Men skeptikere kan indvende, at rapportens konklusioner blot afspejler forskerens fordomme og evne til at frembringe 74 svar hos nogle selvvalgte informanter. Fordelene ved dybdeinterviewet består i, at man på denne måde kan få personens syn på et emne belyst ud fra personens eget helhedsperspektiv og med personens egen logik. En løsning afvejningen af metodernes fordele og ulemper består i at anvende flere metoder i kombination. 75 Ved at anvende flere former for metoder kan man får oplysninger, der kan benyttes til at kontrollere hinanden. Således kan man for eksempel kontrollere gyldigheden af spørgsmål i et spørgeskema ved at anvende dem som led i et halv-struktureret interview. De forskellige metoder frembringer forskellige former for oplysninger. De kan alle være relevante for problemstillingen. Derfor kan en kombination af metoder også betyde, at oplysningerne kan supplere hinanden. Der vil imidlertid være nogle udfordringer til kombination af flere metoder i forbindelse med de forudsætninger, der ligger bagved problemformuleringen. Hvis disse forudsætninger peger på et bestemt syn på verden, på forskeren og på informanterne, kan man naturligvis kun anvende de metoder, som passer sammen med forudsætningerne. 76 Praktisk design af to studieprojekter: Gruppe 1 Gruppe 2 Problemstilling Praktiske begrænsninger Indledende planlægning og informationsøgning enlige mødre som socialt marginaliserede Fast deadline: 3 måneder; en gruppe på 4 Feltstudier suppleret med kvantitative baggrundsdata; Begynde med at notere sine fordomme. Læse teoretisk relevant litteratur. køn og valg af gymnasieretning: sproglig/naturvidenskabelig? Fast deadline: 3 måneder; en gruppe på 6 Spørgeskema som kan sammenligne mænd og kvinder; kvantitativ analyse suppleret med kvalitative data. Begynde med at notere sine hypoteser. Læse teoretisk relevant litteratur. 74 Nogle vil endda tale om, at intervieweren fremsuggererer svarene. 75 Også kaldet metodetriangulation. 76 Spørgsmålet diskuteres nærmere i O. Riis: Metoder på tværs, DJØF, København 2001. 165

Anvende eksisterende oplysninger Udvælgelse Primær data indsamling Interviewguide/spørgeskema Dataforberedelse/analyse Søge bibliografi via biblioteksdatabaser samt på internettet; søge officielle statistikker; oprette en bibliografi med stikordsregister. Overveje om udvalget skal være ensartet eller dække over mange typer Skal man udvælge gennem en organisation eller gennem annoncering? Hvor mange cases skal man vælge? Skal man eventuelt fokusere på et lokalområde? Foretage forundersøgelser ved at betragte lokalområdet og institutioner. Designe af en semi-struktureret guide med temaer/hovedspørgsmål; fokus på marginalitet ; opliste emner; måske udvide guiden undervejs; Lytte til bånd; transskription; notere vigtige citater; notere fælles temaer og indbyrdes kontraster; danne temakoder; tværgående tematisk kodning; Finde officielle statistikker for valg af uddannelsesretning. Finde de officielle regler for valg af uddannelse. Eventuelt søge personlige dokumenter. Udvælgelse af nogle få skoler. Foretage stikprøve af elever fra skolernes registre. Opnå adgang gennem skolens ledelse. Foretage forundersøgelser ved observationer og åbne interviews på skolen; Grundigt design af struktureret spørgeskema; prøve sproget af ved pilotundersøgelse; den afhængige variable er valg af studieretning, den vigtigste uafhængige er køn. Problemstillingen lægger op til mål for kønsroller og normer i det sociale miljø. Danne en kodeplan; skimme svarene og randbemærkningerne igennem; fortolke tilføjelser eller uklare svar; sætte koder for dem; opbygge en datamatrice; indtaste data; beskrive fordelingen på den afhængige variabel; opstille krydstabeller med den uafhængige (køn); foretage kontrol for baggrundsvariable. 166

167

Kapitel XII: Konklusion og etik Konklusion Konklusionen skal sammenfatte og afrunde analysens resultater. Den peger tilbage på problemstillingen. Dette indebærer, at konklusionen skal pege tilbage på undersøgelsens formål og dens teoretiske grundlag. Man må tage stilling til, om den foreliggende undersøgelse har opfyldt sit formål. Man må påpege de nye informationer, som analysen har føjet til den forhåndsviden, man havde inden undersøgelsen. Problemstillingen henviser som regel til et teoretisk grundlag. Det begrunder problemstillingens nøglebegreber og hovedspørgsmål. Det bliver derfor påkrævet at konfrontere problemstillingens teorier med undersøgelsens resultater. Dette udgør et kompliceret problem, som selv erfarne forskere har svært ved at håndtere. Teorien giver nogle begreber, som retter opmærksomheden på nogle bestemte fænomener. Teorien kan begrunde visse forventninger til resultaterne. Teorien kan måske også rumme nogle forklaringsmuligheder, som vi afprøver i analyserne. Hvis undersøgelsen kun bygger på en enkelt teori, er der en iboende risiko for at benytte denne som en facitliste. I en broget verden vil man altid kunne plukke eksempler ud, som synes at bekræfte teorien. Men teorien bevises ikke ved at finde passende eksempler ud; man kan højst sige, at teorien illustreres med eksemplerne. Teorien udsættes først for en egentlig efterprøvning, når man systematisk leder efter eksempler, der eventuelt kan modbevise den. Denne fremgangsmåde kaldes falsifikationsforsøg. Figur 12 168

Hvis undersøgelsen er deduktivt opbygget, tager den udgangspunkt i en teoretisk ramme og fra den udledes hypoteser, som efterprøves empirisk. Dette lægger op til, at en bestemt hypotese enten kan bekræftes eller afkræftes. Hvis hypotesen bekræftes, kan det udlægges som støtte for teorien. Men en enkelt undersøgelse kan ikke endegyldigt bevise en universel teori. Hvis en lang række tilsvarende undersøgelser også støtter den, kan den siges at have vundet hævd. Men det udelukker ikke, at man før eller siden finder det empirisk resultat, der demonstrerer teoriens begrænsning. Hvis hypotesen afkræftes af de empiriske resultater, må teorien udsættes for en kritisk revision. Hvis hypotesen er central for teorien, må hele teorien i så fald forkastes. Konklusionen er da, at man må begynde forfra og opbygge en ny teori til belysning af problemstillingen. Der er imidlertid også mulighed for, at hypotesen gælder for en vis del af teorien. I så fald kan man nøjes med at indkredse og korrigere denne del af teorien. Overvejelserne bliver lidt mere komplicerede, hvis problemstillingen ikke henviser til én men til to eller flere konkurrerende teorier. Hvis dette er tilfældet må konklusionen foretage en vurdering af, hvilken af disse teorier, der giver den mest plausible og dækkende forklaring på de fundne resultater. Hvis en teori må forkastes, er det nærliggende at overveje alternative forklaringer. Man taler om en abduktiv tilgang, når man forsøger at indkredse en plausibel forklaring på et overraskende resultat ved at opstille en række tankeeksperimenter. Når alle de mulige forklaringer må forkastes, bortset fra én, virker den plausibel. Der er imidlertid ikke tale om en egentlig empirisk efterprøvning. Tankeeksperimentet har ledt os på sporet af en rimelig hypotese, der må efterprøves ved en ny, empirisk undersøgelse. Induktive undersøgelser tager ikke udgangspunkt i en teori men i et materiale, hvorfra man søger at udlede en teoretisk ramme. Det er hensigten at generalisere ud fra de foreliggende data. De indsamlede data hører hjemme i en bestemt sammenhæng 77. Men man hævder, at resultaterne også vil have gyldighed i andre sammenhænge. Med denne form for fremgangsmåde skal man dels begrunde, at konklusionen dækker de foreliggende data, og dels generaliseringens rækkevidde og afgrænsning. Man skal gøre rede for, hvor langt man mener, at resultaterne gælder - i rum, 77 Kontekst. 169

tid og samfundstyper, og samtidig gøre det klart, hvornår man ikke forventer at genfinde resultaterne. Undersøgelsens etiske spørgsmål Fra problemformuleringen og fremover er man konfronteret med en række etiske dilemmaer. De kan ikke forudses eller sættes på en formel. Hvis man på forhånd har overvejet de etiske retningslinjer for projektet, er risikoen mindre for, at man i en konkret situation falder i. Man må overveje, om man kan forstille sig for at opnå oplysningerne. Man må vurdere, hvor tæt på folks privatliv, man kan tillade sig at komme. Man må tage stilling til, om det er tilladeligt at påvirke de udvalgte personer, for at studere deres reaktioner. Endelig må man spørge sig selv, om man kan fremlægge oplysninger, der er væsentlige for konklusionerne, hvis de er opnået i fortrolighed. Det er ikke tilstrækkeligt, at forskeren har en redelig hensigt 78. Selvom hensigten er positiv, kan det alligevel forekomme, at konsekvenserne for de involverede informanter bliver negativ. Derfor må man overveje, om det er tilstrækkeligt at følge visse etiske principper, for eksempel dem, som de faglige organisationer har opstillet. Principperne har overordnet karakter, så man må overveje, hvordan de skal fortolkes i en konkret situation. Hensynet til informanterne er kun et blandt flere. Det kan muligvis komme i konflikt med andre hensyn for eksempel hensynet til opdragsgiverne, til forskermiljøet, til offentligheden og hele samfundet. De abstrakte overvejelser er nemmere end de konkrete etiske udfordringer, man kan komme ud for. Hvis man for eksempel får fortrolige oplysninger i et feltstudie om kriminelle handlinger, skal man holde tæt eller gå videre med dem til myndighederne? Hele projektet kan falde til jorden, hvis man går videre til politiet med oplysningerne. Man må samtidig overveje, om de kritiske oplysninger bare er plantet som en prøve på ens tillid. De mest fundamentale etiske spørgsmål handler om ærlighed. Det burde være overflødigt at nævne disse spørgsmål. Man må som forsker ikke opfinde data eller omforme sine data, så de passer på den teori, projektet støtter sig til. Man må ikke kassere data, som modsiger ens teoretiske konklusioner. De statistiske eller kvalitative analysemetoder skal følge projektets forudsætninger, og man må ikke fuske 78 Etikere taler om et godt sindelag. 170

med metoderne, så man opnår de ønskede resultater. Hvis man bruger andre forskeres materialer, analyser eller ideer, bør man nævne dem. Man skal citere sine kilder loyalt. Dette gælder ikke mindst de kilder, som man vil kritisere. Projektets faser rummer særlige etiske udfordringer. Der er etiske spørgsmål i forbindelse med undersøgelsens design. Det kan for eksempel gælde, om projektet er finansieret af en opdragsgiver, som en offentlig myndighed eller et privat firma. Der kan være bindinger fra opdragsgiveren, som man ikke finder acceptable. Der kan for eksempel være visse emner, som en opdragsgiver ikke ønsker, at man tager op eller bestemte formuleringer af spørgsmålene, som opdragsgiveren insisterer på. Man må ved designet forberede sig på, hvordan man må forholde sig, hvis projektet skulle munde ud i komplikationer eller ubehagelige konklusioner. Projektets resultater kan muligvis blive fortolket på andre måder end ens egen, og de kan bruges eller misbruges til politiske tiltag, som man er dybt uenig i. Denne risiko må man overveje allerede i forbindelse med designet. Man må overveje, om man kan tillade sig at manipulere med informanterne i en kvasi-eksperimentel form, om man kan tillade sig at observere skjult, uden at redegøre for hensigten, og lignende. Man må overveje, hvor langt man skal informere informanterne om undersøgelsens hensigt. Man må også overveje, hvordan man må forholde sig, hvis informanterne kun vil give adgang under bestemte betingelser. Disse betingelser kan være ensbetydende med, at informanterne kræver ret til at censurere rapporten. Men i så fald er der ikke længere tale om en uafhængig undersøgelse. Man må samtidig overveje, om man skal sikre samtykke fra alle informanterne eller kun fra visse ledere og nøglepersoner. Man må overveje, om informanterne skal sikres fuld anonymitet. Hvis der er tale om et feltstudie i et afgrænset miljø, vil de kunne genkendes af alle, der har et vist kendskab til miljøet, selvom man forsøger at sløre identiteterne ved at ændre navnene. Fastholder informanternes anonymitet og slører man deres identitet, vil det indebære, at oplysningerne ikke kan efterkontrolleres. Ved dataindsamlingen melder der sig tilsvarende etiske problemer. Man skal igen overveje, hvor meget man skal fortælle om undersøgelsens hensigt. I mange feltarbejder vil forskeren blive spurgt direkte om egne holdninger. I mange tilfælde kan man ikke opnå tillid, med mindre man træder frem som person. Det rummer et dilemma, for hvor meget skal man fortælle, og hvordan vil ens egne synspunkter præge informanternes? Ved surveys skal man overveje, hvordan man kan udforme et 171

følgebrev, som forklarer om undersøgelsens problemstilling uden at afsløre dens hypoteser. Ved et åbent feltarbejde må man overveje, om man skal notere åbent, og om informanterne må læse noterne. Vælger man at lade informanterne læse noterne, er der risiko for, at man må udelade visse observationer, som kan være kontroversielle. I et feltarbejde må man nøje overveje, hvor tæt man kan komme på informanterne. Man må for eksempel overveje, om det kan forsvares at få et tæt kammeratskab eller endda et kæresteforhold til en informant. I mange feltsituationer får man fortrolige oplysninger udenfor citat. De kan være meget væsentlige for at forstå forholdene. Man må imidlertid overveje, om man for det første overhovedet vil modtage sådanne oplysninger, for det andet, om man vil notere dem, og for det tredje om man vil bruge dem i analysen, og for det fjerde om man vil citere dem i rapporten. Især i forbindelse med et feltarbejde må man overveje, hvordan man på en passende måde kan trække sig ud af feltet, og de menneskelige relationer, der er skabt i det. De etiske dilemmaer stopper ikke med dataindsamlingen. Også ved analysen og rapportskrivningen dukker de op. I analysen må man selvkritisk vurdere, om analysen styres af ens fordomme. I rapporten må man overveje at beskytte informanternes identitet. Nogle af oplysningerne kan virke pinlige for informanterne eller deres bekendtskabskreds. I så fald må man afveje, om man først og fremmest skal tage hensyn til informanternes selvrespekt, eller om hensynet til fremstillingen af sagen gør det nødvendigt at lægge oplysningerne frem. Man må overveje, om informanterne skal have lejlighed til at læse rapporten og eventuelt komme med indsigelser og rettelsesforslag. Man må overveje, hvordan ens noter fra undersøgelsen kan opbevares, så man kan sikre dem og give andre forskere adgang til dem. Dette indebærer også overvejelser om, hvem der kan få adgang til materialet og under hvilke betingelser. Rapporten kan få samfundsmæssige konsekvenser. Det er muligt, at medierne vil gengive udpluk i mere eller mindre korrekt form. Måske vil visse politikere benytte rapporten som anledning til at drøfte ændringer i love eller i administration. Rapporten kan muligvis benyttes som begrundelse for en politik, man ikke er enig i. Dette indebærer, at man ved skrivningen af rapporten må overveje, hvordan den eventuelt kan bruges eller misbruges. Efter offentliggørelsen må man tage stilling til, om man vil inddrages i en offentlig polemik eller en politisk debat. Dette indebærer også at tage et ansvar for den udvikling, der kan ske, hvis man udlader at gå ind i debatten. 172

Et vist holdepunkt kan man finde i de etiske kodekser, som efterhånden er udviklet i mange samfundsvidenskaber. Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd har formuleret nogle generelle retningslinjer: Vejledende Retningslinier for Forskningsetik i Samfundsvidenskaberne har følgende hovedpunkter: 1. Forskeren skal overveje, hvorvidt det konkrete forskningsprojekt er foreneligt med god videnskabelig standard. Forskeren skal endvidere overveje, om afhængighedsforhold af den ene eller anden art kan påvirke forskningsarbejdet i strid med faglige og etiske principper. 2. Det påhviler samfundsforskeren at udføre sin forskning under hensyntagen såvel til de personer og befolkningsgrupper, som er genstand for forskning som til andre grupper, der kan blive berørt af forskningsarbejdet og dets resultater. Forskeren må undgå at volde unødigt besvær og ulempe eller unødigt krænke andres privatliv. 3. Forskeren har ansvaret for, at oplysninger indsamlet eller stillet til rådighed for forskning ikke kommer til uvedkommendes kendskab i en form, som muliggør identificering af personer, der er genstand for eller har bidraget med oplysninger til forskningsarbejdet. 4. Det påhviler forskeren at indhente samtykke fra dem, som personligt inddrages i forskningen. De pågældende skal oplyses om, at deltagelse er frivillig. 5. Det påhviler forskeren at gøre sine forskningsresultater tilgængelige for offentligheden samt at fremlægge dem i overensstemmelse med almindelige videnskabelige principper og undgå fortegnede eller ufuldstændige fremstillinger. De er udtrykt i generelle vendinger, og deres principper kan måske opfattes som almindelig, sund fornuft. Men der er naturligvis gode grunde til, at det har været nødvendigt at formulere dem officielt. Samtidig udgør de et godt udgangspunkt for ens egne overvejelser om, hvor vidt de forskellige dispositioner i løbet af ens projekt er etisk forsvarlige. Retningslinjerne fra SSF dækker alle samfundsvidenskaberne i Danmark, og fokuserer ikke specielt på de etiske problemer, man kan komme ud for i et sociologisk projekt. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at se nær- 173

mere på de etiske retningslinjer, som er udformet af internationale fagorganisationer, som ISA. Uddrag af det faglige kodeks for International Sociological Association: 2.3. Data gathering 2.3.1. As scientists, sociologists should disclose the methods by which they proceed as well as the general sources of their data. 2.3.2. The security, anonymity and privacy of research subjects and informants should be respected rigorously, in both quantitative and qualitative research. The sources of personal information obtained by researchers should be kept confidential, unless the informants have asked or agreed to be cited. Should informants be easily identifiable, researchers should remind them explicitly of the consequences that may follow from the publication of the research data and outcomes. Payment of informants, though acceptable in principle, should be discouraged as far as possible and subject to explicit conditions, with special regard to the reliability of the information provided. 2.3.3. Sociologists who are being given access to records are expected to respect the privacy conditions under which the data were collected. They can, however, make use of data gathered in historical archives, both private and public, under the legal conditions laid down in the country concerned and usually accepted by the international scientific community, and subject to the rules of the archive. 2.3.4. The consent of research subjects and informants should be obtained in advance. Covert research should be avoided in principle, unless it is the only method by which information can be gathered, and/or when access to the usual sources of information is obstructed by those in power. 3. Publication and communication of data 3.1. Data gathered in sociological research activities and research work constitute the intellectual property of the researchers, who are in principle also entitled to copyright. Should copy right be vested in a sponsor or in an employer, researchers should be entitled to fair compensation. 174

3.2. In principle, researchers have a right to submit their work for publication, or to publish it at their own expense. 3.3. Researchers have the right to ensure that their results be not manipulated or taken out of context by sponsors. 3.4. The contribution of scholars, sponsors, technicians or other collaborators who have made a substantial contribution in carrying out a research project should be acknowledged explicitly in any subsequent publication. 3.5. Databases should not be regarded as being in the public domain, until the researchers who have assembled them have specified the sources of their data and the methods by which they were constructed. Information about sources and methods should be made available within reasonable time. Interim data sets should be available for inspection of their accuracy by other scholars b79. 3.6. Once published, information about a research project should be considered to be part of the common knowledge and background of the scientific community. Therefore, it is open to comments and criticism to which researchers should be allowed to react. 75 Statement adopted by the ISA Executive Council in its Colima Meeting, 26-27 November 1996. 175

Hvor kan vi finde mere litteratur? Bailey, K.: Methods of Social Research. Free Press, New York 1994. Lærebog, som på mange punkter supplerer denne bog; blandt andet med afsnit om etnometodik og simulationsteknik. Cozby, P.C.: Methods in Behavioral Research. McGraw-Hill, Boston 2003. Indføring i adfærdsanalyser med udgangspunkt i eksperimentel metode og kvantitativ analyse. De Vaus, D.: Surveys in Social Research. Routledge, London 2002. Videregående, meget brugbar lærebog om survey-metoder. De Vaus, D.: Research Design in Social Research, Sage, London 2001. Videregående oversigt over undersøgelsesdesigns. Frankfort-Nachmias, C. & Nachmias, D.: Research Methods in the Social Sciences. Arnold, London 1992. Omfattende videregående lærebog med hovedvægt på kvantitative metoder. Gilje, N. & Grimen, H.: Samfundsvidenskabernes forudsætninger. Indføring i samfundsvidenskabernes videnskabsfilosofi. Reitzel, København 2003. En meget anvendt indføring i samfundsvidenskabelig videnskabsteori. Hansen, E. J. og B. H. Andersen: Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode. Reitzel, København 2000. Indføring i kvantitative metoder på et forståeligt dansk., som udbygger fremstillingen i denne bog. Hellevik, O.: Forskningsmetode i sosiologi og statsvitenskap. Universitetsforlaget, Oslo 1999. Bredt anlagt videregående lærebog, som er meget anvendt i Norge og Danmark. 176

Jacobsen. M.H. & Kristiansen, S.: Farligt feltarbejde - etik og etnografi i sociologien. Aalborg Universitetesforlag, Aalborg 2001. Diskussion af forskningsetik med særlig vægt på feltarbejde. Kristiansen, S. & Krogstrup, H.K.: Deltagende observation. Introduktion til en forskningsmetodik. Reitzel, København 1999. Videregående indføring i observationsmetoder, især med henblik på fænomenologiske studier. Kvale, S.: Det kvalitative forskningsinterview. Reitzel, København 1997. Meget udbredt videregående fremstilling af kvalitative interviews, især med henblik på samtaler om livsforløb. Bogen kan læses hurtigt, men den bør læses med omhu og eftertanke. McQueen, R. & Knussen. C.: Research Methods for Social Science, Prentice Hall. Harlow 2002. Klart opbygget lærebog, der supplerer denne bog på flere punkter. Lægger navnlig vægt på kvantitative metoder. Moore, D.S.: Statistics; Concepts and Controversies, Freeman & Co., New York 2001. Indføring i statistiske begreber, som også er forståelig for ikke-matematikere. Neumann, W. L.L Social Research Methods. Qualitative and Quantitative Approaches. Allyn & Bacon, Boston 1997. Bredt anlagt videregående lærebog, som udbygger denne bog på mange punkter, og som giver holdepunkter for læserens hukommelse. Nielsen, P.: Produktion af viden - en praktisk metodebog, Teknisk Forlag, København 1998. En kort introduktion med vægt på kvantitative metoder. Olsen, H: Tallenes talende tavshed. Socialforskningsinstituttet, København 1995. En kritisk gennemgang af fejlkilder ved surveyundersøgelser. 177

Pole, C. & R. Lampard: Practical Social Investigation. Qualitative and Quantitative Methods in Social Research. Prentice Hall, Harlow, 2002. Bredt anlagt videregående lærebog, som bygger på samme ideer som denne, men som går et skridt videre - især med hensyn til kvantitative og kvalitative analyser. Redder, K.W., Siune, K., & Thonsgaard, O.: Introduktion til sociologisk metode. Munksgaard, 1970. Ældre lærebog, som klart fremlægger kvantitative metoder på positivistisk grundlag. Repstad, P.: Mellom nærhet og distance. Universitetsforlaget, Oslo 1993. Kort, letlæst introduktion til kvalitativ metode. Riis, O.: Metoder på tværs. DJØF, København 2001. Videregående drøftelse af muligheder for at kombinere kvalitative og kvantitative metoder. Riis, O.: Metoder og teorier i religionssociologien. Aarhus Universitetsforlag, Århus 1986. Kort oversigt over samfundsvidenskabelige metoder, med religion som eksempel. Ringdal, K.: Enhet og mangfold. Fagbokforlaget, Bergen 2001. Bredt anlagt videregående lærebog med vægt på kvantitative metoder. Sayer, A.: Methods in Social Science. Routledge, London 1984. Diskussion af metodespørgsmål ud fra en kritisk realistisk videnskabsteori. Strauss, A. & Corbin, J.: Basics of Qualitative Research, Sage, London 1998. Gennemgang af den systematiske kvalitative metode, som kaldes grounded theory. 178