Socialt udsatte boligområder

Relaterede dokumenter
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Ansøgning om prækvalifikation. Egeparken. Bjerringbro Andelsboligforening. Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup. Ansøgning til Landsbyggefonden

BILAG 2 GRUPPERINGER

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Tingbjerg og Utterslevhuses fremtid

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

BYENS BØRN BYENS UNGE BYENS UDDANNELSER

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Budget for boligsocial helhedsplan

Bydele i social balance

GUIDE. Aktivitet. Aktivitet. Aktivitet. Aktivitet. Indsatsområde Vision. Overordnet mål. Overordnet succeskriterium. Formål.

STYRINGSDIALOG DANSKE FUNKTIONÆRERS BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen

Budget for boligsocial helhedsplan

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale Ramme for investeringer i den almene sektor -

opsplitning og social udstødelse.

Prækvalifikation til boligsocial helhedsplan

Til orientering, Skoleudvalget ser frem til at følge indsatsen. Indsatsen drøftes i regi af budget 2018.

Forandringsprocesser i udsatte boligområder. Realdania By i balance Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU

AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN BEBOERPROJEKT PULS

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

Bydele i social balance

Tillæg til helhedsplan februar Ansøgning til om yderligere midler til Tingbjerg Utterslevhuse Åben By

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Med udkastet til ny aftale videreføres de mål, parterne har samarbejdet om gennem en årrække:

WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS

Strategi. Version 2017

Vejen Byråd Politikområder

Renovering af Boligforeningen Ringgården, afdeling 20, Trigeparken II

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

- Projektbeskrivelse

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

Indstilling. Kommunal garanti til landsbyggefondsstøttet renovering. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten

ØKF s forslag til ny opdateret handleplan for den nye integrationspolitik

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Oversigt over indsatser i Strategiaftalen

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK

Strategi bolig med nærhed

Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder

Almen Boligforum 5. oktober 2017

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet:

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK

Udkast til Ungestrategi Bilag

MÅLSÆTNINGSPROGRAM Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

VELFÆRD UDEN GHETTOER

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne?

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Vision Nordfyns Kommune

De vilde drenge og andre udfordringer Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose

BO-VESTs Frivillighedspolitik

Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder

en hjertevarm og glad bolig, åben mod verden, og ikke helt firkantet.

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

MÅLSÆTNINGSPROGRAM

Folkeoplysningspolitik

Kronik. Hvorfor skal de svageste på boligmarkedet være ansvarlige for integrationen?

Frivillighedspolitik. Bo42

Bogtrykkergården afd Bagergården afd Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK

Renovering af almene boliger via en helhedsplan

Målsætningsprogram Arresø Boligselskab

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov

Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen

Boligsociale indsatser

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Transkript:

Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper med et dårligt renommé og en selvforstærkende negativ effekt. Undersøgelser har vist, at den negative sociale arv bliver større og svære at bryde, des længere tid man bor i et område med sociale problemer. Der er derfor brug for en stor og koordineret indsat for at nå målet om at boligafdelingerne skal ligne de omkringliggende områder. Med dette menes, at folk der bor i boligområderne skal have samme erhvervsfrekvens og økonomiske muligheder som det omgivne samfund. De seneste mange års arbejde i områderne har ikke haft den ønskede virkning. Det er derfor nødvendigt, at se på området med nye øjne og nye initiativer. Radikal Ungdom har følgende forslag til, hvordan man kan hjælpe disse områder. Arbejde Det er vigtigt, at øge den generelt lave erhvervsfrekvens, der typisk kendetegner boligområderne. Øgede indtægter og en aktiv dagligdag vil give en større livskvalitet. Det er derudover et stort samfundsmæssigt spild at folk ikke er på arbejdsmarkedet. Radikal Ungdom foreslår følgende for at få flere i arbejde: Mindre dele af relevante virksomheder såsom jobcentre og socialcentre flyttes ud i nærheden af socialt udsatte områder. Uddannelsesinstitutioner som social- og sundhedsuddannelse, erhvervsuddannelser, og lign. lægges ligeledes i nærhed af socialt udsatte områder. Det skal være muligt, at oprette små virksomheder, som kunsthåndværk, skræddere og lign. i omdannede lejemål i socialt udsatte boligområder. Der oprettes socioøkonomiske virksomheder - ligeledes i omdannede lejemål. Formålet med at integrere jobcentre i socialt udsatte boligområder er, at lette kontakten til det offentlige og i højere grad motivere arbejdsløse og personer med sociale problemer til at opsøge og bruge de muligheder der stilles til rådighed. Formålet med at have erhvervsuddannelser i nærheden af socialt udsatte boligområder er, at afstand til uddannelse har indflydelse på frafald. De uddannelser der ønskes flyttet er uddannelser der statistisk set er de mest søgte blandt beboere i socialt belastede områder. Ideen med at nedlægge små og utidssvarende lejligheder, som typisk findes i stueetagen af boligblokkene og omdanne dem til mindre virksomheder, er at give ufaglærte en mulighed for at få arbejde og måske egen virksomhed, som typisk vil producere kunsthåndværk eller 1

håndarbejde. Disse arbejdspladser vil typisk blive besat af kvinder fra mellemøsten, der laver traditionelt håndværk. Socioøkonomiske virksomheder henvender sig til personer, der ikke er i stand til at varetage et normalt arbejde. Virksomhedernes formål er i høj grad, at give disse personer en meningsfuld hverdag. I boligområderne kan de tiltrække andre virksomheder og derved skabe forretningsliv. Køb af bolig Et vigtigt punkt i den sociale indsat i de socialt udsatte boligområder er, at fastholde veluddannede og ressource stærke beboere. Boligområderne tiltrækker typisk unge og arbejdsløse pga. den lave husleje. Derfor er det vigtigt, at det bliver attraktivt at blive boende i boligområderne. Radikal Ungdom forslår derfor: Tilladelse til køb og salg af boliger Mulighed for at den enkelte beboer kan købe sin egen bolig, og der kan sælges boliger enkeltvis i boligområdet At den nuværende ordning med 30 % rente og afdragsfrit lån i forbindelse med køb bibeholdes At en købt bolig kun må udlejes til den pågældende husleje Tanken er, at folk kan blive herre i eget hus. For at gøre det mere attraktivt, købes boligen på særlige fordelagtige vilkår, med et 30 % rente- og afdragsfrit lån. Ligeledes er det vigtigt, at salget koordineres landsdækkene, for at det er de rigtige bolig der kommer til salg og ikke kun de allermest attraktive. Image Ligeledes er det vigtigt, at få ændret den negative klang, som forbindes med socialt udsatte boligområde. Radikal Ungdom forslår derfor følgende: At ændre navne på veje om områder At opdele veje i mindre dele At afskaffe ghetto-betegnelsen 2

Tiltrækning af beboere For at skabe øget interesse for boligområderne, kan der gives positiv særbehandling til ressourcestærke personer. Radikal Ungdom foreslår følgende: at personer på overførselsindkomst skal kunne afvises at enlige skal have lov til at bebo en 3-værelses lejlighed og opefter at der gives fortrinsret til studerende og personer med fast arbejde Disse forslag vil have til formål, at regulere, hvem der kommer ind i afdelingen og skabe en positiv spiral. Det skal samtidig bemærkes, at det selvfølgelig ikke er muligt, at lade personer på overførselsindkomst i stikken. Disse personer skal tilbydes tilsvarende lejligheder i andre boligområder. Nybyggeri Radikal Ungdom ønsker, at skabe plads til forskellighed i nybyggerier, ved at nybyggerier af almene boliger bygges med blandende boligformer for at tiltrække en bred befolkningsgruppe. Nybyggerier skal bestå af både ejerboliger, andelsboliger, almene boliger og butikker Social indsats Den sociale indsats i områderne er nøglen til at løse sociale problemer. Radikal Ungdom forslår følgende: Et områdesekretariat i hvert område med fælles koordinator At alle tilbud vedrørende sociale medarbejdere samles i ét hus At alle områder der er defineret som et socialt udsat boligområde, skal have udarbejdet en helhedsplan i samarbejde med de forskellige parter. At informationsmateriale om aktiviteter og tilbud i området skal være på flere sprog At der åbnes klubber i området, samt unikke fritidstilbud At alle børn og unge i området skal have mulighed for at benytte sig af fritidstilbud At der gives hjælp til unge med at finde et fritidsjob 3

Ideen med at have et fælles områdesekretariat er at have én person, som koordinerer indsatsen mellem kommune, boligselskab og andre aktører, der udfører socialt arbejde. Dette vil sikre den mest effektive indsats. At samle alle sociale medarbejdere, der har med boligområdet at gøre vil gøre det lettere for beboerne at vide, hvor de skal gå hen med problemer, samt mulighed for en helhedsorienteret løsning. Derudover giver det mulighed for sparring mellem medarbejderne og erfaringsudveksling til glæde for alle. Områdets unge skal så vidt muligt aktiveres i fritidstilbud der giver positive oplevelser, samt et sted at være efter skole/uddannelse. Der skal være støtte til, at skabe et mangfoldigt foreningsliv, både hvad angår sportslige, kulturelle og sociale foreninger for at skabe et trygt og inkluderende lokalsamfund. Det er centralt at den enkeltes families økonomi ikke skal være en hindring for at deltage i fritidsaktiviteter og det skal være en mulighed for økonomisk dårligt stillede at kunne ansøge om støtte til foreningsmedlemsskab Foreningslivet skal også kunne omfavne den andel af unge, der ikke ønsker at være aktiv i foreningerne, der primært tiltaler børn. Dette er med henblik på at undgå at de hænger ud på gader og for at styrke tilknytningen til lokale rollemodeller. Der skal også være mulighed for at få vejledning til at finde et fritidsarbejde, der ikke går ud over deres uddannelse. I forbindelse med større helhedsplaner for afdelingen kan det kommer på tale, at nedrive boligblokke i socialt udsatte boligområder. Dette skal kun ske, hvis det er en del af en større sammenhængende plan for området. Finansiering Social indsats og strukturændringer i et socialt udsat boligområde er meget dyrt. Det vil ikke gavne noget, at lægge udgifterne over på beboerne, da sociale problemer er et samfundsmæssigt problem. Radikal Ungdom forslår følgende: Landsbyggefondens midler skal hovedsageligt bruges til renovering Stat og kommune skal finansiere det sociale område, eksempelvis gennem øgede satspuljemidler Udbygning af infrastruktur er en opgave for kommunen, regionen og staten Landsbyggefondens opgave var oprindeligt at medfinansierer renoveringer i trængende afdelinger, men har i de seneste boligforlig fået en stadig større udgift i forbindelse med sociale opgaver. En social opgave er noget der kommer hele samfundet til gode og det bør derfor udelukkende være en udgift for kommune og stat. 4

Beboerdemokrati Det er en forudsætning, at beboerne i de socialt udsatte boligområder bakker op om nye tiltag, da den danske almene sektor er opbygget med et meget stærkt beboerdemokrati, hvilket Radikal Ungdom ønsker at bibeholde. 5