Brønderslev Kommune. Sammenhængende Børnepolitik. BILAG B: Sagsstandarder

Relaterede dokumenter
Standarder for sagsbehandling

Standard for inddragelse af familie og netværk

Skabelon for standard for sagsbehandling

Standard for sagsbehandling.

Skabelon for standard for sagsbehandling

Truede Børn - en sammenhængende børnepolitik

Bilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver:

Sammenhængende Børnepolitik

Skabelon for standard for sagsbehandling

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Den sammenhængende Børnepolitik - for udsatte børn og unge

Standard på Børn- og Ungeområdet i Nordfyns Kommune jvf. bekendtgørelse nr. 614 af 15/

Standard på Børne- og ungeområdet I Nordfyns Kommune jf. Bekendtgørelse nr. 614 af 15/

Faaborg-Midtfyn Kommune Standard på børn- og ungeområdet 2009

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Bilag 1, Oversigt over spørgsmål i ledelsestilsynsmodel 1 og 2

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Standarder for sagsbehandlingen

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt fokus på underretninger... 1

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte. Randers Kommune

Baseline. Områdechefer og områdejuristers gennemgang af

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Børne- og Ungepolitik

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen

Skabelon for standard for sagsbehandling

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Faaborg-Midtfyn Kommune Standard på børn- og ungeområdet 2007

Sammenhængende Børnepolitik for udsatte børn og unge i Brøndby.

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger:

Folkeskolerne i Struer kommune

Vejledning til Dialogmøde.

Strategi for Børn og Familieområdet

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

Børn med særlige behov - En del af Dragør Kommunes Børne- og Ungepolitik

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2

Bilag 1, lovoverholdelsesprocenter i Borgercenter Børn og Unge, fjerde kvartal 2018

Familieafdelingen hvem er vi?

Dagtilbud, skoler/sfo har fokus på udvikling af det enkelte barns intellektuelle, fysiske og sociale kompetencer.

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Introduktion til Familiegruppearbejdet. Familiegruppen Centrum Badehusvej

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale juni 2015

Standarder for sagsbehandlingen vedrørende afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Handleguide. om underretninger

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Sammenhængende Børn og Ungepolitik. for. Svendborg Kommune

HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Oplæg 7. april Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Sagsgange og handleguides for dagplejen.

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt

Standard for sagsbehandling vedr.: Tidlig indsats for børn og unge der har behov for særlig støtte.

Almen indsats. Almen forebyggende indsats

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service

Ringkøbing-Skjern Kommune BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

Sagsbehandlingspraksis Familieafsnittets Familie- og Handicapteam Børn og unge med særlige behov

Servicestandard for familieorienteret rådgivning herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Bilag 1, Lovoverholdelsesprocenter Borgercenter Børn og Unge, 1. kvartal 2018

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Præsentation af Task Forcens analyse Halsnæs Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 7

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

NOTAT. Bemærkninger til revision 2017 på Familie- og uddannelsesudvalgets område. Sagsbeh.: Lone Vandborg Sagsnr.:

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSER OG HANDLEPLANER

U N D E R R ET NINGER

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Politik for udviklende fællesskaber

Transkript:

Sammenhængende Børnepolitik BILAG B: Sagsstandarder 1. udgave 13.12.2007

INDHOLDSFORTEGNELSE Bilag B: B1. B2. B3. B4. B5. Standarder for sagsbehandling Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge Inddragelse af familie og netværk Opfølgning og evaluering af resultaterne af indsatsen Indsatsen i forhold til unge, der er fyldt 15 år 3 7 10 13 16 2

Bilag B1 Sagsstandard: Politisk målsætning Tidlig indsats i forhold til børn og unge med særlige behov for støtte I Brønderslev Kommune lægges der stor vægt på en forebyggende og tidlig indsats i forhold til børn og unge, og det er en prioritering, at børn og unge med særlige behov ydes tilstrækkelig støtte i deres udvikling. Derfor udviser alle voksne omkring børn og unge opmærksomhed i forhold til deres adfærd og trivsel. Iagttagelser, planlægning af tiltag og konkret handling foregår derfor i et tæt tværfagligt samarbejde. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Børn, som ikke har behov for en særlig støtte igennem fagenheden, skal have den nødvendige hjælp og støtte af de fagpersoner, som er tæt på i deres hverdag. Det enkelte barn og barnets familie skal styrkes således, at familien kan klare sig selv og udvikle sig selvstændigt. Ved en tidlig indsats skal det sikres, at barnets vanskeligheder bliver mindst muligt omfattende. En tidlig indsats skal være forebyggende således, at foranstaltningerne bliver mindst muligt indgribende for barnet og forældrene. I nogle tilfælde kan der, trods tidlig indsats, være behov for at iværksætte omfattende foranstaltninger for at undgå vidtrækkende skader på barnet. Tvang skal anvendes mindst muligt, men tvangsbestemmelsen skal anvendes i de tilfælde, hvor det vurderes nødvendigt for at sikre barnets trivsel og udvikling. Henvendelse til Fagenheden Børn og Kultur kan bl.a. ske som: Forældrehenvendelse Henvendelse fra nære relationer til barnet eller fra barnet selv Her ud over samarbejder tværfaglige team om tidlig indsats. Det tværfaglige samarbejde er organiseret i et distriktsteam knyttet til det enkelte skoledistrikt. Før underretning: Den rolle, som de enkelte medlemmer i distriktsteam, dagtilbud, skoler m.v. tilsigtes at spille i den tidlige, forebyggende indsats, - herunder rummeligheden i forhold til børn og unge med vanskeligheder samt deres familier skal være afklaret. Ved underretning: Alle offentlige ansatte har pligt til at underrette, hvis de under udøvelse af deres hverv får kendskab til et barns behov for 3

støtte Der skal være opmærksomhed på mulige signaler, der kan tyde på, at et barns udvikling og trivsel kan være truet Forældre skal som hovedregel skal orienteres om indholdet af underretningen. Undtagelser er f.eks. i sager om overgreb, hvor en særlig procedure træder i kraft Fagenheden Børn & Kultur har pligt til at sende en kvitteringsskrivelse til underretterne inden 4 dage Opfølgning: Distriktsteamarbejdet er centralt i forhold til at sikre en opfølgning på sagen. Mål Målet for indsatsen før underretning er princippet om mindst indgriben og nærhedsprincippet, der skaber størst mulig rummelighed/inklusion. Målet for indsatsen Ved underretning er, at sikre, at alle relevante fagpersoner i almensystemet er bekendt med retningslinier og procedurer for underretning og ved, hvordan de skal skaffe sig viden til at foretage en underretning har viden om Fagenheden Børn & Kulturs handlemåder i forbindelse med underretninger og samarbejdsmuligheder i den forbindelse modtager en kvittering for underretning fra Fagenheden Børn & Kultur inden 4 dage følger en af det enkelte system aftalt procedure, ved bekymring for et barns trivsel og udvikling med henblik på at få afklaret, hvorvidt Fagenheden Børn & Kultur skal underrettes Distriktsteamet skal sikre tværfaglig og hurtig indsats og opfølgning overfor problemstillingen. Der skal sikres en sammenhæng mellem normalsystem og specialsystem, hvor opgavefordelingen aftales. Ligeledes skal princippet om mindst indgriben og nærhedsprincippet sikres. Fremgangsmåde Før underretning: Fremgangsmåden består af 3 niveauer: 1. Bekymringsniveau, hvor den enkelte identificerer og formulerer en bekymring om et barn overfor forældre og nære samarbejdspartnere (og ofte overfor barnet selv). 2. Det interne ressourceniveau, hvor en formuleret bekymring bringes op i forhold til interne ressourcepersoner eksempelvis kollegaer, ledelse m.fl. 3. Inddragelse af eksterne ressourcepersoner i f.eks. distriktsteam eller netværksmøde med henblik på afklaring initiativer og ansvar for sagsbehandling 4

Ved underretning fra fagpersoner i almensystemet: 1. Underretterne orienterer familien om, at der sendes en underretning til Fagenheden Børn & Kultur 2. Når Fagenheden Børn & Kultur har modtaget en underretning, skal der sendes kvittering til underretterne inden 4 dage 3. Fagenheden Børn & Kultur tager kontakt til familien, som orienteres om, at der er modtaget underretning 4. Fagenheden Børn & Kultur forsøger at etablere et møde med familien 5. Der foretages vurdering af behov for udarbejdelse af 50- undersøgelse 6. Ved behov forsøges etableret udvidet tværfagligt møde med familien, Fagenheden Børn & Kultur og underretter. Ved underretning som modtages anonymt eller fra navngivne private borgere: 1. Den myndighedsperson i Fagenheden Børn & Kultur, der modtager en anonym, telefonisk underretning, gør ved samtalens start opmærksom på, at der er notatpligt 2. De skriftlige notater danner grundlag for vurdering af, hvorvidt oplysningerne kræver handling 3. Efterfølgende følges samme sagsbehandlingsprocedure, som ved underretning fra fagpersoner i almensystemet dog således, at den person, der har underrettet anonymt, ikke deltager i det indledende møde om underretningen. Ved underretning fra private, navngivne personer: 1. Ved telefonisk eller mundtlig underretning gør den myndighedsperson i Fagenheden Børn & Kultur, som modtager underretningen opmærksom på både sin notatpligt og tavshedspligtreglerne. De skriftlige notater og oplysninger om underretters navn, adresse og relation til barnet, danner grundlag for en vurdering af, hvorvidt oplysningerne kræver handling 2. Ved modtagelse af en skriftlig underretning sendes der kvitteringsskrivelse til underretter inden 4 dage. Heri henvises til tavshedspligtreglerne 3. I begge tilfælde følges efterfølgende samme sagsbehandlingsmæssige procedure, som ved underretning fra fagpersoner i almensystemet dog således, at den person, der har underrettet, ikke deltager i det indledende møde om underretningen. Ved tværkommunal underretning: 1. Når Fagenheden Børn & Kultur har modtaget en tværkommunal underretning, skal der sendes en kvittering til fraflytningskommunen inden 4 dage 2. I kvitteringsskrivelsen, der angiver, at den tværkommunale underretning er modtaget i Fagenheden Børn & Kultur, gøres opmærksom på, hvilken navngiven socialrådgiver, der frem- 5

over er ansvarlig for sagen 3. I kvitteringsskrivelsen varsles ligeledes, at socialrådgiveren efter indhentelse af samtykke fra forældremyndighedsindehaveren vil anmode fraflytningskommunen om at få tilsendt yderligere sagsakter - herunder specifikt 50-undersøgelse og handleplan. Evaluering Den forbyggende indsats evalueres løbende af Børne- og Familieafdelingen med henblik på udvikling af indsatser, nye initiativer og metode i forhold til tidlig indsats. Den samlede sagsstandard evalueres hvert andet år, første gang i 2010. 6

Bilag B2 Sagsstandard: Politisk målsætning Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge I Brønderslev Kommune lægges der stor vægt på forældreinddragelse. Der lyttes til børn og unge, og de medinddrages i beslutningsprocesser, der vedrører dem. Uagtet på hvilket niveau familien deltager, skal inddragelse baseres på en løbende dialog mellem familie og rådgiver, der sikrer, at familien informeres og medinddrages. Det er vigtigt, at rådgiver holder fokus på barnet/den unge, og handler ud fra hensynet til barnet/den unge. Inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet/den unge sker under hele indsatsen, som indeholder følgende faser: Henvendelse og vurdering Afklaring 50-undersøgelsen Udarbejdelse af handleplan Afgørelse Iværksættelse Opfølgning Afslutning Det gøres ved: Samtaler med forældrene Samtaler med barnet Løbende opmærksomhed på barnet/ den unges behov gennem indsatsen Forældre/den unges mulighed for aktindsigt Skriftlig information om afgørelser til forældre og unge over 15 år Mål Fremgangsmåde Målet med inddragelse er at få de rigtige og væsentlige oplysninger for vurdering af sagen og hermed tilbyde den rigtige hjælp samt at barnet/den unge og forældremyndighedsindehavers holdning til løsningsmuligheder. Henvendelse og vurdering Forældremyndighedsindehaveren og barnet/den unge skal føle sig mødt, anerkendt og taget alvorligt via dialog. Såfremt der holdes netværksmøde eller tværfagligt distriktsmøde skal forældrene indbydes. Afklaring Forældre og barnet/den unge skal være bekendt med det materiale 7

og de beskrivelser, som forvaltningen ligger inde med eller ønsker at indhente. Sagens akter gennemgås sammen med dem, og der udleveres kopi af sagsakter i det omfang forældre og/eller barnet/den unge ønsker det. Der indhentes samtykke til det videre forløb. 50-undersøgelse Forældremyndighedsindehaveren og barnet/ den unge inddrages i 50-undersøgelse for at sikre, at alle relevante oplysninger indhentes. Udgangspunktet for inddragelsen er, at forældrene og barnet er de bedste til at fortælle deres egen historie. Oplysninger fra 50-undersøgelsen samt vurdering af det videre forløb gennemgås med forældre og barnet/den unge. Gennemgangen skal foregå med behørig hensyntagen til sagens karakter og forældre og barnet/den unges formåen. Det sikres at alle oplysninger, som forældremyndighedsindehaveren eller barnet/den unge ikke selv har bidraget med, er familien bekendt. Udarbejdelse af handleplan Forældre og barnet skal være medbestemmende i udarbejdelse af mål for indsatsen. Herved kan der skabes mulighed for et positivt samarbejde om at løse barnet/den unges problem. Afgørelse Forinden der træffes afgørelse om iværksættelse af foranstaltning skal der finde en samtale sted med forældrene og barnet/den unge herom. Iværksættelse Afhængig af foranstaltningens karakter tilrettelægges samarbejdet med forældre og/eller barnet/den unge og øvrige involverede parter. Formålet er: Præsentation af rammer, indhold og mål for foranstaltningen Forventningsafstemninger Planlægning af det videre forløb Opfølgning og revurdering af handleplan Hver gang der foretages opfølgning og revurdering af handleplan, inddrages forældre og/eller barnet/den unge ved samtaler. Afslutning Ved afslutning eller afbrydelse af en foranstaltning skal forældre og barnet/den unge inddrages. Evaluering Der skal foretages faglig revision en gang årligt på sagerne. 8

Af sagerne skal det fremgå, at forældre og børn er blevet inddraget som beskrevet. 9

Bilag B3 Sagsstandard: Politisk målsætning Inddragelse af familie og netværk Familien er den bedste ankerplads for barnets/den unges udvikling og trivsel. Enhver indsats skal tilgodese hensynet til barnets/den unges tarv. Børn og unges behov dækkes så tæt på nærmiljøet som muligt, og kultur, idræt og foreningsliv medtænkes, som en del at børn og unges netværk. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Inddragelse af familie og netværk bidrager til en øget kvalitet i den indsats, der tilbydes barnet/den unge. Familie og netværk er i denne sammenhæng defineret som familie, venner, naboer, foreninger og professionelle. Børne- og familieafdelingen vil gennem tilrettelæggelse af faserne: undersøgelse, udarbejdelse af handleplan, foranstaltning og ved ophør af foranstaltning sikre, at familie/netværk bliver beskrevet og søges medinddraget. Børne- og familieafdelingen kan anvende følgende metoder til inddragelse af familien og netværket: Genogram (Familiestamtræ) Er en metode til at tegne familiens medlemmer, og giver et godt udgangspunkt for samtale om relationerne i familien. Netværkskort Er en metode, der bruges for at kortlægge og få overblik over den unges relationer til familien, venner og andre betydningsfulde personer i netværket. Tegnes og udarbejdes sammen med den unge. Af kortet vil fremgå både positive og komplekse familiesammenhænge, der kan være medvirkende til at give en forståelse af den unges situation. Netværksmøder Er møder, hvor den unge, forældremyndighedsindehaveren, det private og professionelle netværk mødes for at finde løsninger/støtte op omkring foranstaltninger. Fordelen ved at samle det private og professionelle netværk er den synergieffekt der opnås ved, at alle trækker på samme hammel. Tværfaglige Distriktsteammøder Her indkalder den person, der har bekymring om barnet relevante fagpersoner samt forældre til en drøftelse af problemstillinger og handle muligheder. 10

Konkrete aftaler Vi hjælper med at lave faste og konkrete aftaler mellem barnet/den unge og netværket. Forebyggende foranstaltninger Formålet med de forebyggende foranstaltninger er at sætte hurtigt og målrettet ind og støtte barnet/den unge og deres familier, således at mere indgribende foranstaltninger undgås. Ved iværksættelse skal familie og netværket tænkes ind i løsning af problemer, hvor det er muligt. Netværksanbringelse En netværksanbringelse er en anbringelse hos familiemedlemmer, eller andre fra barnets netværk. Der behøver ikke at være biologiske bånd, men en stærk tilknytning som f.eks. til skolelæreren, klubpædagogen eller fodboldtræneren. Mål I alle sager, der går videre fra afklaringsfasen, skal der foreligge notat i journalen om overvejelser og beslutninger i forbindelse med inddragelse af relevant netværk. I forbindelse med 50-undersøgelsen skal det fremgå af alle sagsjournaler, hvilke overvejelser, der er gjort, og hvilke beslutninger der er truffet i forbindelse med inddragelse af relevante netværk. Det sikres, at de ressourcer der er i familie og netværk, inddrages og udnyttes. Fremgangsmåde Rådgiver inddrager aktivt familie og netværk i sagsbehandlingen i samtlige sager, hvor der er muligt og relevant (kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år) Rådgiver afdækker i samtalerne med forældremyndighedsindehaveren og barnet/den unge, hvilke muligheder og barrierer der findes i familien og i netværket. Inddragelse af familien og netværk kan ske i følgende faser: - Undersøgelsesfasen - Udarbejdelse af handleplan - Under foranstaltningen - Ophør af foranstaltningen Undersøgelsesfasen: I undersøgelsen søger rådgiver at få beskrevet ressourcer og relationer i den nære familie og netværket omkring familien. Rådgiver søger endvidere at få disse inddraget i problemløsningen omkring familien. Udarbejdelse af handleplan: I handleplanen indføres på hvilke områder familie og netværk kan være med til at bidrag til løsning af problemerne hos famili- 11

en/barnet/den unge. Under dag/døgnforanstaltninger: Familie og netværk inddrages, når de er en del af handleplanen. Familie og netværk kan også deltage uden at have konkrete opgaver. Der skal være opmærksomhed på, at familie og netværk kan være værdifulde i forhold til at følge ændringer i barnets trivsel. Ophør af foranstaltning: Familie og netværk inddrages ved ophør af foranstaltning. Dels for at sikre at barnet fortsat får opmærksomhed omkring sin trivsel og dels for at overtage opgaver fra de professionelle. Der skal være speciel opmærksomhed på familiens og netværkets rolle, når der udarbejdes en hjemgivelsesplan. Indsatsen tager afsæt i de ressourcer og den problemforståelse, der findes i de berørte børns familie og netværk. Evaluering Evalueringen af de opstillede mål foregår som led i det systematiske ledelsestilsyn, der foretages efter konkrete retningslinjer udarbejdet af lederen af Børne- og Familieafdelingen. 12

Bilag B4 Sagsstandard: Politisk målsætning Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Opfølgning og evaluering af resultaterne af indsatsen I Brønderslev Kommune foretages der opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i de enkelte sager. Sagsbehandlingen skal derfor bidrage til en systematisk erfaringsopsamling og dokumentation, så der opnås viden om effekten af en konkret indsats. Der skelnes mellem tilsyn, opfølgning og evaluering. Tilsyn Ved tilsyn forstås myndighedens løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold under en anbringelse uden for hjemmet. Opfølgning Opfølgning defineres som en regelmæssig tilbagevendende socialfaglig vurdering af, om en foranstaltning opfylder sit formål, eller om indsats og handleplan skal revideres. Der skal ske opfølgning i alle former for foranstaltninger, jf. børneparagrafferne i Serviceloven. Evaluering Evaluering defineres som en systematisk tilbageskuende vurdering af de iværksatte foranstaltninger, - herunder forandringer og effekt af en indsats. Grundlaget for evaluering er opfølgning og dokumentation i den enkelte sag. Metoder og initiativer til sikring af tilsyn Personligt fremmøde på anbringelsesstedet Indhentning af skriftlige udtalelser fra barnets dagtilbud mv. Metoder og initiativer til sikring af opfølgning Inden iværksættelse af foranstaltning er der foretaget en socialfaglig udredning, som danner grundlag for udarbejdelse af en handleplan. Tidsplan for opfølgning sker i henhold til følgende: Indenfor de første tre mdr. efter iværksættelse af en foranstaltning skal der fortages en opfølgning af målene i handleplanen Efter ovennævnte opfølgning skal der min. én gang årligt foretages opfølgning af målene i handleplanen Metoder og initiativer til sikring af evaluering Ved opfølgning af målene i handleplanen benyttes bl.a. følgende metoder: indhente af udtalelser samtaler med barnet 13

samtaler med familien netværksmøder Mål Mindst en gang om året skal der være en samtale med barnet. I alle iværksatte foranstaltninger følges der op - første gang efter 3 måneder og efterfølgende minimum hver 12. måned. Alle nye forebyggende foranstaltninger evalueres i henhold til opstillede mål og delmål i handleplanen. Fremgangsmåde Tilsyn Tilsyn skal foregå ved rådgiverens personlige besøg mindst en gang om året. Som led i tilsynet skal der indhentes en skriftlig udtalelse fra barnets dagtilbud og andre relevante personer. Mindst en gang om året skal rådgiveren have en samtale med det anbragte barn. Det øvrige omfang af tilsynet må afgøres i hver enkelt sag. Opfølgning Senest 3 måneder efter iværksættelse af en foranstaltning vurderer rådgiveren, om indsatsen opfylder sit formål, og om indsatsen og handleplanen i givet fald skal ændres. Derefter følges op minimum en gang om året. Opfølgningen skal omhandle det overordnede formål med foranstaltningen og de konkrete delmål, som barnet og familien arbejder med. Mål og delmål vurderes sammen med barnet, familien og øvrige involverede parter. Opfølgningen foregår ved afholdelse af opfølgningsmøder. Opfølgningsmøder Rådgiver er ansvarlig for opfølgningsmødet. Formål med opfølgning er revurdering af handleplan. Evaluering Efter udarbejdelse af en 50-undersøgelse dokumenteres barnets udgangspunkt og ressourcer. Ved den løbende opfølgning af handleplanen dokumenteres graden af målopfyldelsen. Når den samlede indsats over for barnets afsluttes eller ophører, vurderes og dokumenteres barnets udbytte af indsatsen i forhold til barnets udgangspunkt. Evaluering Evaluering af de opstillede mål foregår som led i det systematiske ledelsestilsyn, der foretages efter konkrete retningslinjer. 14

Ledelsen udarbejder årligt en status over uddannelsesaktiviteter og afholdelse af temadage. 15

Bilag B5 Sagsstandard: Politisk målsætning Indsatsen i forhold til unge, der er fyldt 15 år Unge der er fyldt 15 år, og som har behov for særlig støtte tilbydes så vidt muligt indsatser i nærmiljøet. Indsatser skal bygges på baggrund af et individuelt hensyn, og skal stimulere og styrke den unges evne til at prioritere, vælge og tage ansvar for eget liv. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Forventninger og krav til samarbejde Indsatsen tager udgangspunkt i den unge selv, med anerkendelse af den unge og erkendelse af nødvendigheden af, at den unge har ejerskab til målet og indsatsens enkelte elementer. Den unge selv, familien og de involverede parter fra Brønderslev Kommune bærer et fælles ansvar for at den særlige indsats lykkes. Metoder i sagsbehandling I 50-undersøgelsen lægges hovedvægten på afdækning af: Familieforhold Fritidsforhold Venskaber Skole og/eller beskæftigelsesforhold Stabil voksenstøtte og voksenkontakt Tilknytning og tilhørsforhold til nærmiljø 50 undersøgelsen munder ud i en vurdering af den unges behov for særlig støtte Senest ½ år før den unge fylder 18 år skal der tages stilling til: Behov for foranstaltninger efter det fyldte 18. år Der er særlig fokus på inddragelse af den unge og den unges ønske Indsatser og Initiativer i forhold til alternative dagtilbud til målgruppen I forbindelse med unge, der ikke vil, eller som har svært ved at tage imod kommunens almindelige tilbud for målgruppen, er der etableret samarbejde med: SSP Ungdomskonsulenter UU vejleder Misbrugskonsulent Jobkonsulent Mål Unge der er fyldt 15 år, og som har behov for særlig støtte tilbydes så vidt muligt indsatser i nærmiljøet. Indsatser skal bygges på baggrund af et individuelt hensyn, og skal 16

stimulere og styrke den unges evne til at prioritere, vælge og tage ansvar for eget liv. Fremgangsmåde Arbejde på at skabe fleksible dag- og døgntilbud til unge i kommunen og mulighed for at arbejde med de unge i deres eget miljø. Kontaktpersoner til de unge. Fokus på udvikling af udslusnings- og efterværnsindsatser. Evaluering Evalueringen af de opstillede mål foregår som led i det systematiske ledelsestilsyn. 17