Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag



Relaterede dokumenter
SELV-EVALUERING. Gitte Jørgensen. Glamsbjerg Efterskole 2014/2015: Livsstil

GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE

SELV-EVALUERING. Gitte Jørgensen. Glamsbjerg Efterskole 2016/2017: Elevfastholdelse

Få en lærerig oplevelse for livet

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Evaluering af værdigrundlaget på Løgumkloster Efterskole 2016

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole

Evaluering af værdigrundlaget 2016

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Selvevaluering Sorø Husholdningsskole

Kongeådalens Efterskole ønsker at fremme den enkeltes alsidige udvikling og dannelse ved at:

Selvevalueringsrapport Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole 2014/2015

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Evaluering af undervisningen

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret

Hou Maritime Idrætsefterskole (HMI)

Hobro - Kirketoften 5 Hadsund - Tempovej 3

Reformens hovedindhold.

Undervisningsmiljøvurdering Risskov Efterskole 2017

SELVEVALUERING I FORHOLD TIL VÆRIGGRUNDLAGET, UNDERVISNINGSMILJØVURDERING OG EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING FOR ELEVHOLDET

Praktiske og kreative fag

Ansøgning om afkortning af undervisningstiden

Selvevaluering Skolens værdigrundlag:

Selvevalueringsrapport Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole 2017/2018

Sammenfatning og konklusion i forbindelse med selvevaluering

Selvevaluering 2010/2011

Velkommen til kontaktforældremøde

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Indhold. Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering

Baunehøj Efterskole Strategi 2018

Selvevaluering i forhold til værdigrundlag Sejergaardens Musikefterskole

Lys på Mørks skole 2017.

EVALUERING OG OPFØLGNING

10.klassecenter. Mariagerfjord NYHED. Fodboldklasse. Afklaring på ungdomsuddannelse. Stort fagligt fokus. Fællesskab Oplevelser Personlig udvikling

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Glamsbjerg Efterskole. Huslærerfunktionen Selvevaluering 2010/2011 GJ

Undervisningsevaluering på NÅE 2010/11

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Elevernes evaluering af linjefagsundervisningen for skoleåret 2017/18

Nedenfor finder du beskrivelse af en række af de vigtigste elementer i 10. klasse i skoleåret 2019/20

Indhold VGIE Undervisningsmiljøvurdering Baggrund... 4 Den generelle tilfredshed... 4 Hvorfor efterskole... 4 Hverdagen... 4 Tryghed...

Skole og foreningsliv i bevægelse. Center for Ungdomsstudier (CUR) i samarbejde med DIF og DGI - støttet af Nordea-fonden

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole

EVALUERING OG OPFØLGNING

Assentoftskolen skoleåret

Besvarelse og konklusion. Evaluering af Skolens Boglige Profil Eisbjerghus Efterskole

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret

Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen Torsdag den

Svar Antal Procent 20% 40% 60% 80% 100% Svar Antal Procent 20% 40% 60% 80% 100%

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Skolens samlede evaluering

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag

Undervisningsmiljøvurdering maj 2010

VVE Indholds- og aktivitetsplan

KARISE EFTERSKOLE. Vi skaber rammerne for den tryghed og det nærvær, som vi mener, er en forudsætning for et rigt og spændende ungdomsliv.

Lærerens faglige niveau

Selvevaluering Sorø Fri Fagskole

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger

Selvevaluering 2014/2015:

Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskoles selvevaluering 2016

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole

sport musik design tro

Skoleåret 15/16. Boglige fag, linjer & valgfag

VALGFAG Sct. Ibs Skole

Skovens Børn. Undervisningsprogram 2019/2020

Hvornår skal vi i skole?

Skoleåret starter mandag 8. august 2016 Skema med forbehold for ændringer

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Spørgsmål og svar om den nye skole

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Indholdsfortegnelse. Levring Efterskole, Bygaden 65, 8620 Kjellerup, ,

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Forældreanalysen 2014

Læs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.

VALGFAG Sct. Ibs Skole

Fleksibel skole hvorfor?

Gram Skole. Juli Sommerferie. Kommende begivenheder. Kort nyt

I skal bare sige: I har valgt GIE her gælder VORES regler

Skole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole

Statistik blandt elever der har meldt fra 08/09-09/10

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Folkeskolereform 2014

Undersøgelse af overgange fra efterskolens 10. klasse til ungdomsuddannelse

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Et efterskoleår. Grib chancen!

Elev-evaluering af Hald Ege Efterskole - skoleåret

Valgfag på Feldballe Friskole

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Spørgsmål og svar om den nye skole

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole

Transkript:

Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag Skolens nye tiltag omkring er linjer og valgfag er evalueret ud fra et spørgeskema til eleverne. Evalueringen tager punkt i skolens værdigrundlag Glamsbjerg Fri- og Efterskole 01-03-2010 Udarbejdet af Gitte Jørgensen

Selvevaluering af linjer og valgfag Indledning Til skoleåret 2009/2010 havde vi lavet en ny struktur for de praktisk-musiske fag i efterskolen. Tidligere havde fagtilbuddet bestået af en række 2-lektioners valgfag, kaldet kursusfag, samt en række kernevalgfag onsdag eftermiddag fra kl. 14 til 17. Eleverne kunne vælge kursusfag 6 gange årligt og kernevalgfag 4 gange årligt. I skoleåret 2006/2007 evaluerede vi skemaet og de praktisk-musiske fag. Eleverne var ganske godt tilfredse med såvel kursusfag som kernevalgfag, men lærerne har med tiden syntes, at der manglede faglig fordybelse og udvikling. Derudover har vi oplevet, at eleverne har haft svært ved at finde ud af deres skema med de mange omskifteligheder. I indeværende skoleår har vi lagt kernevalgfagene om til linjefag med i alt 5 linjer: Linjen for håndværk, kunst og design Linjen for musik og performance Livsstilslinjen Boldspilslinjen med fodbold i udesæsonen og håndbold i indesæsonen Friluftslivslinjen i udesæsonen Eleverne har linjefag onsdag eftermiddag, og kan desuden vælge linje-relaterede valgfag til i de øvrige valgblokke. Der vælges linjer og valgfag 4 gange årligt. Blandt lærerne evalueres der løbende på det nye linje- og valgfagstilbud, så det ville være naturligt at bruge eleverne i forbindelse med selvevalueringen. Eleverne har fået en række spørgsmål, hvoraf nogle har udgangspunkt i skolens værdigrundlag. 2/3 af eleverne har besvaret spørgeskemaet. 2 Glamsbjerg Fri- og Efterskole vedkender sig de grundtvig/koldske tanker om menneskelivet og skolelivet som udgangspunkt for efterskolens værdigrundlag: Vores grundholdning er, at mennesker er forskellige, og at der i denne forskellighed ligger en stor styrke. Vi mener, at mennesker har brug for positive oplevelser af egne kræfter og evner. Vi ønsker derfor at stimulere de unge menneskers selvværd ved at give den enkelte passende udfordringer så vel fagligt som menneskeligt, ligesom vi ønsker at udvikle det hele menneske. Efterskolelivet er et forpligtende anliggende for såvel skolens ansatte som for de unge mennesker, der skal opleve et værdifuldt fællesskab, hvor de gennem medindflydelse og medansvar oplever sig selv som en vigtig del af helheden.

Skemaet: Ingen af eleverne er utilfredse med deres skema. 40 % har svaret, at de er tilfredse, og de resterende 60 % er godt eller meget godt tilfredse. Kun 2 % af eleverne er utilfredse med deres mulighed for at få de fag, de gerne vil have, mens 43 % oplever det tilfredsstillende, og resten oplever, at de i høj grad og meget høj grad har fået de fag, de har ønsket sig. Valgfag: 81 % af eleverne svarer, at valgfagene er med til at give dem positive oplevelser af deres egne evner og omkring 2/3 af eleverne oplever, at deres selvværd styrkes gennem valgfagene, ligesom de synes, at de får passende udfordringer i valgfagene. I valgfagene oplever 78 % af eleverne nye sider af deres kammerater, og ligeså mange oplever, at valgfagene giver god plads til oplevelsen af, at mennesker er forskellige. 61 % af eleverne svarer, at de har medindflydelse på undervisningen, mens 30 % svarer Hverkeneller, og som en elev skriver: Der er vel grænser for hvor meget indflydelse, man kan have på guitarundervisning. 83 % af eleverne skriver, at valgfagene har dygtige lærere, og ingen af eleverne har svaret under middel til dette spørgsmål. Linjer: Linjefagene onsdag eftermiddage er gode, fordi man bliver dygtigere; det er 71 % af eleverne enige om. 84 % af eleverne oplever, at de virkelig kan nå noget på disse eftermiddage, og hele 86 % fremhæver det som et positiv træk, at linjeeftermiddagene varer længere end almindelig valgfag. 3 75 % af eleverne svarer, at de får positive oplevelser af deres egne evner på linjerne, og 76 % får passende udfordringer. Alle elever oplever i større eller mindre grad andre sider af deres kammerater, og de oplever, at der er plads til forskellighed. 84 % af eleverne synes, at linjefagene har dygtige faglærere, og inden har svaret under middel til dette spørgsmål. Næste skoleår: Imidlertid synes vi ikke, at den nye struktur har givet de muligheder for faglig fordybelse og dygtiggørelse, som vi havde ønsket os, sandsynligvis fordi mange elever vælger på tværs af linjerne i de valgblokke, hvor det er muligt. Til det kommende skoleår har vi videreudviklet på skemaet, således at vi på den ene side tilfører linjerne flere ressourcer, og på den anden side forsøger at bevare den fleksibilitet i skemaet, som tiltaler eleverne. Vi har spurgt eleverne, hvad de umiddelbar tænker om de nye tiltag:

Til næste skoleår har vi besluttet, at linjerne varer ½ år. Man kan altså være på 2 linjer i løbet af skoleåret. Hvad synes du om det? 36 % svarer God idé, 19 % svarer Hverken-eller, og 36 % svarer dårlig idé. Af kommentarerne kan man læse, at den nuværende ordning, hvor de kan vælge nyt hvert kvartal, passer dem fint. Linjerne udvides, så man både har sin linje onsdag eftermiddag og torsdag i 2-4 lektioner. Hvad synes du om det? Her synes 53 % af eleverne, at det er en god idé, 34 % synes hverken-eller, mens 13 % synes, at det er en dårlig idé. Ud over linjerne fortsætter vi med at have 2 timers valgfag, primært tirsdag eftermiddag. Hertil svarer 78 % af eleverne God idé, 15 % synes hverken eller, mens 7 % synes, det er en dårlig idé. Som det kan ses af ovennævnte har vi besluttet, at linjerne kører ½ år ad gangen, samtidig med at linjerne har fået flere timer, som er taget fra de øvrige valgfag. Det skulle gerne være med til at give den faglige dygtiggørelse og progression, som vi ønsker. Samtidig har det været vigtigt for os at bevare skemaets fleksibilitet, så eleverne har mulighed for at prøve andre ting end lige netop deres linjefag. Den opgave har vi løst ved at indrette skemaet således at der bl.a. tirsdag eftermiddag er 2 valgblokke med mange forskellige valgfag, som de fleste af eleverne har mulighed for at vælge. Disse 2-lektioners valgfag vælges for et kvart år ad gangen, og på den måde har eleverne mulighed for at prøve mange forskellige fag, idet det ikke nødvendigvis er de samme fag, der ligger her hele året igennem. De kvartårlige valgfag bliver en bred vifte af forskellige idrætsfag, drama, psykologi, guitarundervisning, gymnasieforberedende kurser mv. 4 Vi har justeret linjerne til næste skoleår ud fra de erfaringer, vi har gjort i dette skoleår, og de kommer til at se sådan ud: Designlinjen Linjen for Håndværk, kunst og design med fag som tekstil, billedkunst og sløjd. Musiklinjen med elementer som sangundervisning, sammenspil, band-træning, puls og rytme, nodelære, musikteori mm. Håndboldlinjen Kan nu vælges hele året. Fodboldlinjen Kan nu vælges hele året. Livsstilslinjen med fagområder som psykologi, kost og motion, afspænding mm. Friluftslivslinjen er nedlagt, og faget friluftsliv bliver et valgfag, som ligger uden for det egentlige skema, og som alle interesserede har mulighed for at vælge. Musik og performance-linjen er blevet til en ren musiklinje, og drama bliver i stedet for et 2-lektioners valgfag. Fodboldlinjen er kun for drenge, og det er der sandsynligvis nogle piger, der finder irriterende, men det er sådan, vi har valgt at prioritere vores ressourcer.

Kort konklusion: Hvis vi skulle indrette skemaet og udbuddet af linjer og praktisk-musiske fag efter elevernes besvarelser, skulle vi ikke lave særligt meget om. Der er faktisk kun et par piger, der synes, der er for lidt pigefodbold, fordi det kun optræder i et enkelt kvartal i løbet af skoleåret. Vi har derimod valgt at tage udgangspunkt i lærernes ambitioner på deres fags vegne, da vi lagde linjestrukturen om, og kigger vi på elevbesvarelserne er der da kun 13 %, der synes, det er en dårlig idé, at der er flere timer til linjerne. Eleverne er mest skeptiske ved, at man skal have sin linje i et halvt år i stedet for et kvart. Det er muligvis zappergenerationen, der kommer til udtryk her, og vi vælger altså at prioritere faglig fordybelse og fastholdelse, når det gælder linjerne. Til gengæld imødekommer de øvrige valgfag ønsket om variation og hyppige skift, så forhåbentlig vil den nye struktur vise sig at tilfredsstille både skolen og eleverne. 5