Arbejde og Sundhed hånd i hånd



Relaterede dokumenter
Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Kvalitetssikring. Måling 1: Opstart på Integro. Er du: Gift Samlevende Enlig. Blev der under samtalen taget hensyn til dig og vist dig respekt?

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

FORSØGSPROGRAM. Indsats for personer i matchgruppe 2 og 3, der modtager kontant- og starthjælp

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

for psykisk syge i Københavns kommune. Evalueringsrapport for Fremtidsfabrikken - Idrætshusets ungetilbud

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

Psykiatri- og misbrugspolitik

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

Implementering af Hjørring Kommunes Handicappolitik Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

EN TIDLIG, VEDVARENDE OG TVÆRFAGLIG INDSATS ALLE KAN BIDRAGE

Nordisk Folkesundhedskonference

Orientering om JobFirst

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

Beskæftigelsesområdet - den videre introduktion v/michael Bjørn

Fokus på job og motivation

Resume af forløbsprogram for depression

Psykiatri- og misbrugspolitik

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder Baggrunden for pilotprojektet Formål Målgruppe...2

Projekt. Aktive hurtigere tilbage!

REBUS Nord. Status over året 2007

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Erfaringer fra projekt Sund på Tværs (SPT) Jobcenter Kolding

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

RESSOURCE KONSULENTER

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Livsstilscenter Brædstrup

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

UANSET MÅLGRUPPEN HAR MPROVE ALTID SAMME FOKUS

2 Ydelsesbeskrivelse for Café Frida

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

KVIK. v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

1. Status på indsatsen - herunder de to strategiske tiltag

Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov til marts 2011)

Projektet er afsluttet og der er på baggrund af de gennemførte forløb evalueret på effekten i forhold til succeskriterier for projektet:

Orientering om status på Flere Skal Med

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

april 7 Unge forløbet CAB Center for Afklaring og Beskæftigelse

Skabelon til projektbeskrivelse

Fremtidens arbejdskraft...

Nyhedsbrev Juni 2011 nr. 5 Førtidspensionister i job

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori

Indsatser på tværs af beskæftigelse og sundhed

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Midtvejsevaluering af Fra kroniker til kriger

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Samrådet i dag handler om ressourceforløb særligt om kommunernes arbejde med ressourceforløb og borgernes tilfredshed med indsatsen.

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

Statistik for Jobcenter Aalborg

BÆREDYGTIG PROGRESSION - VIA EN SÆRLIGT RUMMELIG VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

I 2016 gennemgik Odense kommune deres ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere og resultatet var bemærkelsesværdigt. Se hjemmeside for uddybning.

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

Sundhedssamtaler på tværs

Forsøget er blevet evalueret af Michael Rosholm og Michael Svarer i samarbejde med Rambøll, og resultaterne er nu klar til offentliggørelse.

Troen kan flytte bjerge. Træerne vokse ikke ind i himlen

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal

Evaluering af Ung Mor

Uddannelse. 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse?

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Beskæftigelsesplan 2016

Transkript:

Det har hjulpet mig til at holde ud at være til... Kvinde 25 år Arbejde og Sundhed hånd i hånd Evalueringsrapport fra Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Indholdsfortegnelse............ Sammendrag af evalueringsresultaterne... 3 Projektets baggrund og formål... 5 Samarbejdsprojekt og projektteamets faglighed... 5 Overordnet mål for indsatsen... 6 Evalueringsdesign... 7 Hvordan læses evalueringen... 7 Hvem er borgerne i projektet... 8 Hvordan kommer borgerne ind i projektet... 9 Dialog- og teammøder... 10 Den geografiske udfordring... 10 Hvad blev der gjort i projektet: Den sundhedspædagogiske metode.... 11 Personlig sundhedskonsulent... 12 Individuelle samtaler... 13 Tillid Tryghed Tilgængelighed... 14 Kontinuitet Opfølgning Fastholdelse... 14 Sundhedsfremmeforløb aktiviteter... 15 Hvordan opnås kontakt til borgerne.... 16 Parallelforløb med virksomhedspraktik........................................................ 17 Tværfagligt samarbejde... 18 Fyraftensmøde... 18 Temaformiddag.... 19 Borgernes oplevelse af eget helbred forbedres... 20 Borgerne oplever større overskud i hverdagen... 21 Borgernes livsstil forbedres... 22 Borgerne takler livet bedre... 24 Borgerne oplever tilfredshed med den sundhedsfremmende indsats... 26 Borgerne oplever, at de er kommet tættere på arbejdsmarkedet eller på ordinær uddannelse.... 27 Opsamling og perspektivering set fra den beskæftigelsesmæssige vinkel... 28 Perspektivering set fra den sundhedsfaglige vinkel... 29 Innovationspris 2012... 31 Bilag 1: Evaluerings spørgeskema, start og slut... 33 Bilag 2: Samlede evalueringsresultater... 36 Udgivet af Syddjurs Kommune April 2013 Redaktion: Jonna E. Winther, Marianne Ahrenkiel Søgaard og Majken Gudnitz, Jobcenter Syddjurs (Opsamling og perspektivering set fra den beskæftigelsesmæssige vinkel) Projektleder: Jonna E. Winther, Syddjurs Kommune Sundhedskonsulenter: Mette Hedelund, Jane Tolstrup Christensen og Marianne Ahrenkiel Søgaard, Syddjurs Kommune Grafisk tilrettelæggelse: Hornslet Bogtrykkeri Syddjurs Kommune, Hovedgaden 77, 8410 Rønde www.syddjurs.dk/sundhed 2

Evalueringsrapport Sammendrag af evalueringsresultaterne Arbejde og Sundhed - hånd i hånd er et samarbejdsprojekt mellem Sundhedsteamet og Jobcentret i Syddjurs Kommune. Projektet er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Der er dokumentation for, at der er sammenhæng mellem uhensigtsmæssig sundhedsadfærd og forekomsten af en lang række alvorlige sygdomme, der kan nedsætte både arbejdsevne, livskvalitet og levetid 1. Derfor er sundhed - for særligt udsatte grupper - vigtigt og nødvendigt at arbejde med, for at opnå større arbejdsmarkedsparathed. Målet for indsatsen i dette projekt var, at 185 borgere på kontanthjælp matchgruppe 2 blev inkluderet i projektet. Der er inkluderet 185 borgere + 20 procent, i alt 221 borgere. Det interne hovedformål med projekt Arbejde og Sundhed hånd i hånd er: At øge borgerens mulighed for at kunne varetage ordinært arbejde eller uddannelse, ved at bedre borgerens psykiske og fysiske velbefindende, gennem fysisk aktivitet og styrkelse af borgerens evne til at mestre udfordringer omkring sygdom. I den foreliggende interne evaluering er der 185 borgere; 46 % mænd og 54 % kvinder, der har besvaret evalueringsskema ved start. 116 borgere har besvaret slutevalueringen. 41 % mænd og 59 % kvinder. Det giver en svar procent på 63 %. Der er foregået en intervention i 14 måneder. Nogle borgere har deltaget i forløbet gennem mange måneder, andre kun i 1½ måned på grund af løbende optag. Den sundhedspædagogiske metode, der ligger til grund for al borgerkontakt, er den anerkendte og velafprøvede Du bestemmer metode. Fokus er på borgernes rolle i forhold til at tage ansvar for egen proces og eget liv. Derudover udfordres borgerne til at reflektere over egen sundhed og valg i livet. Alle inkluderede borgere har haft en personlig sundhedskonsulent tilknyttet, der sammen med borgeren har udarbejdet en indsatsplan ud fra borgerens behov. Borgerne har via personlige samtaler og via sundhedsfremme forløb arbejdet med egen sundhed i meget bred forstand, således borgeren er kommet nærmere arbejde og uddannelse, og meget gerne selvforsørgende. Der har generelt været et meget tæt og kontinuerligt forløb mellem borger og sundhedskonsulent. Indsatsen har været et parallel forløb med virksomhedspraktikken. Det daglige faglige samarbejde har været mellem borgerens arbejdsmarkedsrådgiver, jobkonsulent og sundhedskonsulent. Disse tre forskellige kompetencer har sammen om og med borgeren sat fokus på indsatsen med hver deres faglige vinkel dette har gjort, at borgeren har oplevet, at alle arbejdede i samme retning. Evalueringsresultater Der er evalueret på flere parametre: Selvvurderet helbred Livsstil Handlekompetence Tilfredshed med indsatsen Nærmere arbejdsmarkedet/uddannelse. På alle områder er der sket en positiv udvikling. Selvvurderet helbred: Undersøgelser viser, at hvis man som person har et positivt selvvurderet helbred, vil man generelt have mindre risiko for at udvikle risikosygdomme og tidlig død 2. Efter interventionen ses en øgning på ti procentpoint i forhold til udgangspunktet, således at 66 % af borgerne nu vurderer sig selv til at have et fremragende/vældig godt/godt helbred mod 56 % tidligere. Livsstil: Der er flere der efter interventionen spiser morgenmad (steget med 5 procentpoint), der er færre dagligrygere (faldet med 6 procentpoint). I forhold til hverdagsaktiviteter er det sket en positiv udvikling for dem, som aldrig går ture eller cykler. Der er sket en stigning på 10 procentpoint (fra 18 til 28), der nu gør det 2-3 gange ugentlig. Set i det sundhedsmæssige perspektiv er der stor gevinst ved at motivere de borgere, der aldrig er fysisk aktive til blot en mindre fysisk aktivitet om ugen, dette er lykkedes ved 10 % af de deltagne borgere. 1) Center for Folkesundhed, Hvordan har du det? 2010: Region Midtjylland; 2010 2) Center for Folkesundhed, Hvordan har du det? 2010: Region Midtjylland; 2010 3

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Nærmere arbejdsmarkedet/uddannelse: Over halvdelen af borgerne har oplevet, at interventionen har gjort en forskel i forhold til at komme nærmere arbejdsmarkedet eller uddannelse. Knap en fjerdedel vurderer dog, at de trods intervention fortsat ikke er klar til at komme ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelsesforløb. Grunden til dette kan være, at en stor del af de deltagene borgere er så langt væk/ for dårlige, at de på nuværende tidspunkt har meget svært ved at se sig selv som selvforsørgende enten via arbejde eller uddannelse. Status i forhold til virksomhedspraktikker 1½ måned før projekt afslutning: 136 borgere har været/er i virksomhedspraktik. Handlekompetence: Der er ligeledes sket en positiv udvikling på 8 procentpoint ved spørgsmålet Når jeg støder på et problem, kan jeg finde flere løsninger. Borgerne har fået mere fokus på, at de selv er en del af løsningen i deres eget liv. Tilfredshed med indsatsen: 80 % af alle deltagerne har udtrykt enten meget høj eller høj tilfredshed med forløbet. 15 % har udtrykt i nogen grad. Kun 5 % har ikke haft noget nævneværdigt ud af at deltage. Status i forhold til afsluttede borgere 1½ måned før projekt afslutning: Ordinært job: 15 Ordinær uddannelse: 27 Fleksjob: 8 Revalidering: 2 Løntilskud: 11 Afsluttet af andre årsager (flytning til anden kommune, barsel, fængsel m.m.): 47 De resterende borgere er fortsat på kontanthjælp. Desforuden kan man håbe, at interventionen har været medvirkende til, at flere af deltagerne har fået et bedre fundament og en større robusthed overfor livets udfordringer, således de sundhedsfremmende indsatser har været med til at forebygge fremtidige kontanthjælpsperioder hos disse borgere. 4

Syddjurs: Arbejde og Sundhed hånd i hånd Evalueringsrapport Projektets baggrund og formål Projekt Arbejde og Sundhed hånd i hånd er et arbejdsmarkedsprojekt, der finansieres af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det er et videns udviklingsprojekt, hvor fokus er at få større viden på effekten af beskæftigelsesindsatsen i kombination med særlige sundhedsindsatser for borgere med problemer udover ledighed, der maksimalt har modtaget kontanthjælp i 1½ år. Projektperioden har været fra 1. oktober 2011 til 30. april 2013. Projektet i Syddjurs Kommune er et ud af 14 projekter på landsplan. Der er dokumentation for, at der er sammenhæng mellem uhensigtsmæssig sundhedsadfærd og forekomsten af en lang række alvorlige sygdomme, der kan nedsætte både arbejdsevne, livskvalitet og levetid. Kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse med kort eller ingen uddannelse lever i kortere tid og med lavere livskvalitet end den øvrige befolkning. Mens 80 % af alle voksne oplever, at deres helbred er godt eller virkeligt godt, er det kun 65 % af de arbejdsløse med kort eller ingen uddannelse og 41 % af kontanthjælpsmodtagere, der oplever dette 3. De sundhedsmæssige udfordringer, som i højere grad ses hos voksne udenfor arbejdsmarkedet, bidrager i høj grad til, at gruppen har sværere ved at opnå og bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Derfor er sundhed et vigtigt og nødvendigt middel mod målet større arbejdsmarkedsparathed. For en del ledige kan dårlig sundhed således udgøre en direkte barriere for deltagelse på arbejdsmarkedet. Sundhedsfremmeindsatser kan bidrage til at disse borgere bliver mere arbejdsmarkedsparate, blandt andet fordi mestring af egne sundhedsudfordringer, kan bidrage til at øge borgernes psykiske og fysiske velbefindende og dermed også deres parathed til at indgå i ordinær beskæftigelse eller uddannelse 4. Konsulentfirmaet DISCUS forestår den nationale projektledelse, ligesom de sammen med konsulentfirmaet Metrica står for den overordnede evaluering på landsplan. Den overordnede evaluering for alle 14 deltagende kommuner har fokus på arbejdsmarkedsdelen, og vil foreligge sommeren 2013. Indeværende rapport præsenterer Syddjurs Kommunes resultater fra intern evaluering. Den interne evaluering har primær fokus på den sundhedsmæssige udvikling hos de deltagende borgere, samt tilfredsheden med tilbuddet. Datamaterialet der ligger til grund for rapporten er primært fra den interne evaluering, derudover er der anvendt data fra Jobcenterstatistik Syddjurs udarbejdet af DISCUS i forbindelse med projektet. Der gøres opmærksomt på at indhentede data fra Jobcenterstatistikken fra DISCUS er sket 1½ måned før selve projektet afsluttes. Samarbejdsprojekt og projektteamets faglighed Samarbejdsprojektet mellem Sundhedsteamet og Jobcentret har muliggjort, at de faglige kompetencer fra hvert sted sammen har optimeret indsatsen overfor borgeren i samarbejde med borgeren. Projektteamet har været forankret i Sundhedsteamet med tæt samarbejde med Jobcentret. Projektteamet 3) Center for Folkesundhed, Hvordan har du det? 2010: Region Midtjylland; 2010 4) Sundhedsstyrelsen. Agenda sundhed på tværs, København: Sundhedsstyrelsen; 2010 bestod af fire sundhedsfaglige medarbejdere en projektleder samt tre sundhedskonsulenter. Det har været optimalt at alle i projektteamet har haft en sundhedsfaglig baggrund. Dette har gjort at alle fra starten har haft en sundhedsfremmende indgangsvinkel til borgeren, hvor der har været fokuseret på muligheder fremfor begrænsninger. 5

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Overordnet mål for indsatsen Målet for indsatsen var, at 185 borgere på kontanthjælp matchgruppe 2 blev inkluderet i projektet. Der er inkluderet 185 borgere + 20 procent, i alt 221 borgere. Måltallet på 185 borgere er 40 % af alle borgere på kontanthjælp matchgruppe 2 i Syddjurs Kommune. De 40 % var et krav fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det interne hovedformål med projekt Arbejde og Sundhed hånd i hånd er: At øge borgerens mulighed for at kunne varetage ordinært arbejde eller uddannelse, ved at bedre borgerens psykiske og fysiske velbefindende, gennem fysisk aktivitet og styrkelse af borgerens evne til at mestre udfordringer omkring sygdom Ved kontakt til målgruppen efter opstart af projektet erfares det, at det ikke er realistisk at forvente målgruppen generelt vil deltage i fysisk aktivitet. Samtidig viser det sig, at den største barriere i forhold til arbejdsmarkeds- og uddannelsesparathed synes at være den mentale barriere. I projektet fokuseres der efterfølgende primært på at styrke deltagernes mentale sundhed og øge deres handlekompetencer. Udover hovedformålet er der flere interne delmål hvorvidt disse er indfriet præsenteres løbende i rapporten. 6

Syddjurs: Arbejde og Sundhed hånd i hånd Evalueringsrapport Evalueringsdesign Evalueringen er udarbejdet på baggrund af et spørgeskema, hvor der måles på en række parametre før og efter interventionen. Spørgeskemaet ved opstart er som hovedregel udfyldt ved første møde med sundhedskonsulenten, og spørgeskema ved afslutning er enten udfyldt ved sidste fysiske fremmøde hos sundhedskonsulenten eller via telefoninterview. Indholdet i spørgeskemaerne omfatter bl.a. spørgsmål vedrørende selvvurderet helbred, livsstil, handlekompetencer, netværk samt tilfredshed med deltagelse i projektet, og om deltagelse har haft betydning for om borgerne er kommet tættere på arbejdsmarkedet eller på ordinær uddannelse. Der er forskel i borgernes tilknytning til projektet både hvad angår tidsmæssigt tilknytning samt hvilke tilbud borgerne har deltaget i. Tidsmæssig tilknytning går fra minimum 1½ måned til maksimum 14 måneder afhængig af, hvornår borgeren er blevet visiteret til projektet. Sundhedskonsulenternes borgerkontakt sluttede d. 31. januar 2013. 185 borgere; 46 % mænd og 54 % kvinder har besvaret evalueringsskema ved start. 116 borgere har besvaret slutevalueringen. 41 % mænd og 59 % kvinder. Svarprocenten er 63 %. Kilde: Intern evaluering. Projekt Arbejde og Sundhed hånd i hånd. Syddjurs Kommune. 2013 Hvordan læses evalueringen Første del af evalueringsrapporten er en overordnet gennemgang af målgruppen, samarbejdet med Jobcentret, beskrivelse af intervention med anbefalinger. Dernæst følger selve datamaterialet med fokus på selvvurderet helbred, livsstil, handlekompetencer samt udbytte af deltagelse både i forhold til det personlige plan og i forhold til arbejdsmarkedet. Hvor der er opstillet interne mål ses de i sammenhæng med datamaterialet, og der konkluderes hvorvidt målene er indfriet. Der afsluttes med perspektivering set fra den beskæftigelsesmæssige vinkel og fra den sundhedsfaglige. Der er i rapporten datamateriale fra de 185 borgere i den interne evaluering, og fra Jobcenter Statistik udarbejdet af konsulentfirmaet DISCUS, der baseres på 221 henviste borgere. Som bilag er spørgeskema ved start og slut. Samt den fulde statusrapport med samtlige besvarelser. 7

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Hvem er borgerne i projektet Målgruppen for projektet er borgere på kontanthjælp matchgruppe 2. Det vurderes at lidt over 50 % af de visiterede borgere har mentale helbredsproblemer det være sig stress, angst, depressioner, ADHD, personlighedsforstyrrelser, social fobi m.m. Derudover er en del af borgerne under udredning for psykiatriske diagnoser. Endvidere har en stor del af de inkluderede borgere et meget spinkelt netværk. Dette er med til at gøre borgerne endnu mere sårbare og udsatte. Udover de mentale helbredsproblemer samt det spinkle netværk kan det være fysiske problemer, som muskel-skelet problemer, eftervirkninger af somatiske sygsomme såsom cancer, hjertekar sygdomme m.m. Sidst men ikke mindst er det livsvilkår såsom misbrug i familien, vold, misbrugt som barn, der vurderes som baggrund for, at borgerne er kommet i match gruppe 2. 54 % af deltagerne var i startevalueringen mellem 18 og 30 år. De resterende 46 % var mellem 31 og 63 år. Deltagernes uddannelsesniveau i procent (n = 221) n Ikke afsluttet folkeskolen n Folkeskolen n Ungdomsuddannelse n Erhvervsuddannelse n Videregående uddannelse 19% 14% Kilde: Jobcenterstatistik Syddjurs, DISCUS. 2013 Som det ses har næsten halvdelen af borgerne meget begrænset skolegang. Mere end 50 % har folkeskolen som højeste uddannelse, hvis den ellers er afsluttet. Kun 5 % ud af alle inkluderede har en videregående uddannelse. 5% 14% 48% Hvor mange års erhvervserfaring blandt deltagerne i procent (n = 221) n Har aldrig været på arbejdsmarkedet n Under 1 års erfaring n Fra 1 år op til 5 år n Fra 5 år op til 10 år n 10 års eller mere erfaring 14% 17% 27% 22% 20% Kilde: Jobcenterstatistik Syddjurs, DISCUS. 2013 Ligeledes ses en meget sparsom tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor 22 % aldrig har været på arbejdsmarkedet og 20 % har under 1 års erfaring. 27 % har fra 1 til 5 års erfaring på arbejdsmarkedet. Dette kan formodentligt tilskrives, at mere end 50 % i målgruppen er unge under 30 år. 8

Evalueringsrapport Hvordan kommer borgerne ind i projektet Der har været et tæt samarbejde mellem arbejdsmarkedsrådgivere (sagsbehandlere), jobkonsulenter i Jobcenter Syddjurs og sundhedskonsulenterne fra projektteamet. Borgerne er blevet henvist enten via arbejdsmarkedsrådgiverne eller direkte fra straks matchen 5. Alle borgerne er informeret om, at de har en arbejdsmarkedsrådgiver, en jobkonsulent og en personlig sundhedskonsulent, der tager direkte kontakt til dem. Efterfølgende er borgerne meget hurtigt blevet telefonisk kontaktet af sundhedskonsulenten, der har præsenteret tilbuddet, og inviteret dem til et møde. Denne direkte indgangsvinkel har bevirket, at langt de fleste borgere er kommet til en indledende samtale med deres sundhedskonsulent. Derudover har tilbuddet været frivilligt for borgeren at deltage i, og ingen borgere har oplevet at få tilbuddet trukket ned over hovedet. Dette kan have medført et større engagement fra borgerens side. Flowdiagrammet nedenfor anvendes som en hjælp til at synliggøre forløbet for alle interne samarbejdspartnere i jobcenterregi. Arbejde og Sundhed hånd i hånd. Samarbejdsprojekt Sundhedsteam og Jobcenter Syddjurs Visitering: Sagsbehandler/visitator Sundhedskonsulenter Kontakt og motivation af borger Gruppeforløb Du bestemmer Individuelle Du bestemmer Indsatsplan. Evt. sundhedsnotat Aktiviteter Web registrering Jobkonsulenter/sundhedskonsulenter Virksomhedspraktik Afsluttes til ord. job eller uddannelse Ved særligt tilrettelagte forløb: Opfølgning og fastholdelse af sundhedskonsulent Virksomhedspraktik parallelt med sundhedsindsatser Samtaler Aktiviteter Mental Fysisk Ernæringsmæssigt Andre tilbud Kommunale tilbud Foreningstilbud Opfølgning v. sundhedskonsulent Afsluttes i web registrering Kilde: Flow diagram, Arbejde og Sundhed hånd i hånd. Syddjurs Kommune. 2013 5) Straks matchen: Der hvor borgeren kommer første gang og søger om kontanthjælp, og hvor borgeren bliver visiteret ift. hvilken gruppe vedkommende skal i om det er match gruppe 1 2 eller 3. 9

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Dialog- og teammøder Der har gennem hele projektforløbet været afholdt jævnlige dialogmøder mellem projektteam og to faglige koordinatorer henholdsvis for arbejdsmarkedsrådgiverne og for jobkonsulenter fra jobcentret, for at sikre et godt samarbejde og udvikling. Derudover er der indenfor 14 måneder afviklet tre teammøder, hvor alle involverede arbejdsmarkedsrådgivere og jobkonsulenter deltog. Disse teammøder har været for at sikre ejerskab og kendskab til projektet. Samtidig har denne gruppe ligesom dialoggruppen været involveret i udvikling og afslutning af projektet. Anbefalinger fra indsats Alle borgere informeres om, at de har en personlig sundhedskonsulent, der kontakter dem direkte Uformel telefonisk kontakt Præsentation af indsatsen, hvor det præciseres, at det er borgeren, der bestemmer, hvad der skal fokuseres på i indsatsen Give ejerskab til samarbejdspartnere Den geografiske udfordring Syddjurs Kommune er stor geografisk, og infrastrukturen vanskeliggør muligheden for at komme fra syd til nord øst til vest. Derudover koster det penge at anvende offentlige transportmidler, og målgruppen er kendetegnet ved, at have begrænsede økonomiske midler. For at minimere disse barrierer har de tre sundhedskonsulenter været placeret i hver sin geografiske del af kommunen, således borgeren har haft sin personlige sundhedskonsulent i nærområdet. 10

Evalueringsrapport Hvad blev der gjort i projektet Den sundhedspædagogiske metode Den sundhedspædagogiske metode, der ligger til grund for al borgerkontakt, er den anerkendte og velafprøvede Du bestemmer metode. Fokus er på borgernes rolle i forhold til at tage ansvar for egen proces og eget liv. Derudover udfordres borgerne til at reflektere over egen sundhed og valg i livet. Metoden bygger på frivillighed og vurderingsfrihed. Det betyder, at det har været frivilligt for borgerne at deltage i projektet, samt at projektmedarbejderne og øvrige borgere ikke vurderer borgerens valgte fokusområder det er udelukkende borgeren selv, der afgør, hvad der i samarbejde med sundhedskonsulenten skal arbejdes med. Det er borgerens eget ansvar at deltage, og borgeren har ligeledes selv ansvar for at komme videre med deres personlige sundhedskonsulent som sparringspartner. Sundhedskonsulentens rolle er som coach og vejleder overfor borgeren. Borgerne mødes med en anerkendende, åben og positiv indstilling. Via deltagelse i projektet sker der en udvikling og afklaring for borgerne, således de kan prioritere, hvad de vil arbejde hen imod, og dermed blive mere arbejdsmarkeds- og uddannelsesparate. Du bestemmer- forløbet har virkelig været positivt for mig. Det er utroligt, hvor meget der kan ske på så kort tid Kvinde 21 år I metoden Du bestemmer anvendes forskellige redskabsark efter behov i forhold til, hvor borgeren er i processen. Kilde: Du bestemmer, redskabsark 11

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Personlig sundhedskonsulent I opstarten af kontakten mellem borger og sundhedskonsulent udfyldes en indsatsplan, der har selvforsørgelse som det overordnede mål det kan være et beskæftigelses mål eller et uddannelsesmål. Indsatsplanen har desuden også sundhedsmæssige og sociale mål, afhængig af konteksten for borgeren. Ved alle fremmøder med borgeren bruges indsatsplanen som ledetråd for samtale og udvikling, ligeledes indskrives nye problemstillinger og mål. Indsatsplanen er en fortløbende proces, hvor borgeren visuelt kan se, hvad der arbejdes med, samt hvor og hvornår. Indsatsplanen underskrives af borgeren som garanti for, at det er borgerens egne valgte problemstillinger, der fokuseres på. Jeg er blevet mere afklaret med min hverdagssituation Mand 29 år Hele indsatsen foregår med en sundhedsfremmende indgangsvinkel med fokus på ressourcer og erfaringer fra lignede situationer i borgerens liv. Der fokuseres på at øge borgerens handlekompetencer, således der ses på muligheder fremfor begrænsninger. Ligeledes fokuseres der på, hvad borgeren selv kan gøre for at påvirke egen situation. Mine sten på vejen var i privatlivet, jeg havde dårligt selvværd og manglede overblik. Disse temaer har jeg arbejdet med sammen med min sundhedskonsulent. Mødet med folk, der tror på én, og det at blive mødt som et menneske fremfor et nummer i rækken, giver plads til selvbestemmelse. Jeg ser på konsulenterne som mine ansatte og mig selv som arbejdsgiver i mit eget liv. Det har givet mig øget selvsikkerhed frem for at få trukket aktivering ned over hovedet. Forløbet har givet mig troen på, at systemet har relevant hjælp at give. Kvinde 42 år Kilde: Arbejde og Sundhed hånd i hånd. Indsatsplan. 12

Evalueringsrapport Individuelle samtaler Det bærende i projekt Arbejde og Sundhed hånd i hånd, er de individuelle samtaler borger og sundhedskonsulent imellem. For mange af borgerne har det været en længere proces at forholde sig til eget liv og egne ønsker og drømme om fremtiden. De har i mange tilfælde haft svært ved at reflektere over eget liv, arbejde og sundhed. Mødefrekvensen med sundhedskonsulenten har taget udgangspunkt i borgerens behov. Der har gennemsnitlig været mellem to og seks samtaler af en times varighed. Borgeren har, så vidt det har været muligt, selv afgjort hvor lang tid, der har været mellem fremmødegangene. Fokus i fremmøderne har været ud fra borgernes behov og ud fra indsatsplanen. Det har været meget brede sundhedsbegreber, der er arbejdet med. Det værende struktur i hverdagen denne udfordring har rigtig mange i målgruppen. Hvordan struktureres døgnet, således borgeren får spist morgenmad, får frisk luft og kommer i seng til ordentlig tid, for derigennem at muliggøre det, at komme ud i arbejdslivet eller på en uddannelse. Ligeledes optager den ofte kaotiske økonomiske situation ofte koncentrationen i forhold til at komme videre i livet og ud på arbejdsmarkedet. Borgeren får her støtte til at kontakte en eventuel ydelsesrådgiver, sin bank vedrørende eventuelle afdragsordninger på lån eller andet. Der er eventuelt givet hjælp til udarbejdelse af et budget med mere. Manglende selvtillid, selvværd og troen på egne evner, troen på en positiv fremtid har været gennemgående ved næsten alle borgere. Uhensigtsmæssig livsstil inden for KRAM (kost, rygning, alkohol og motion), og manglende netværk kan ligeledes have været en barriere for at komme i job eller i uddannelse. Jeg har aldrig før oplevet at blive taget så alvorligt, og få lavet en plan over, hvad der skal ske fremover Kvinde 41 år Det er rart med de her samtaler, hvor jeg kan komme og få en god snak om de ting, som fylder hos mig Mand 47 år En ung kvinde har gennemgået en ordinær ungdomsuddannelse, men fik efterfølgende en depression og mistede helt troen på, at hun kunne komme tilbage til uddannelsessystemet. Den unge kvinde fik en rigtig god kontakt med sin sundhedskonsulent og via individuelle samtaler, blev hun i løbet af tre måneder klar til at påbegynde ordinær uddannelse. 13

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Tillid Tryghed Tilgængelighed Den personlige sundhedskonsulent giver tillid og stor tryghed for borgeren. Flere i målgruppen har problemer med social fobi, derfor har det været vigtigt, at det er den samme sundhedskonsulent hele vejen igennem. Ligeledes har det stor betydning, at borgeren har opnået tilliden for at bruge sundhedskonsulenten som sparring, vejleder og coach. Derudover kommer der ind i mellem meget følsomme oplysninger frem ved samtalerne. Borgerne kommer ofte fra et turbulent og belastende liv, hvor der kan have været rigtig mange problemstillinger ofte nogle som de aldrig har talt om tidligere, og som kan være medvirkende til at give barrierer i forhold til arbejdslivet. Sundhedskonsulentens placering i nærområdet øger tilgængeligheden for borgeren. Samtidig har sundhedskonsulenterne en stor fleksibilitet i forhold til at efterkomme ønsker om møder med borgeren. Derudover aftales fremmøde både tidspunkt og hyppighed altid i fællesskab med borgeren. Der har været stor forskel i fremmødefrekvensen det strækker sig fra ugentlig møder til længere varighed, en til to måneder mellem fremmøde. Kontinuitet Opfølgning Fastholdelse Den personlige sundhedskonsulent muliggør kontinuiteten i den aftalte indsats, ligeledes sker der både opfølgning og fastholdelse af borgeren. Hvis borgerne ikke møder frem til den aftalte tid kontaktes vedkommende umiddelbart efter for en ny tid på denne måde oplever borgeren interesse og opfølgning fra sundhedskonsulenten, og ligeledes fastholdes borgeren i den aftalte plan. Dette opleves positivt af borgeren. Jeg er ikke gået sur hjem Mand 28 år Målgruppen har generelt ikke den mest positive tilgang til det offentlige system, og overraskes derfor positivt ved mødet med den personlige sundhedskonsulent, fordi det udelukkende er borgeren, der sætter dagsordnen. Det, der gør en forskel, er sundhedskonsulentens vedvarende kontakt til borgerne Arbejdsmarkedsrådgiver 14

Evalueringsrapport Sundhedsfremmeforløb aktiviteter Sideløbende med de individuelle samtaler, har borgerne haft mulighed for at deltage i forskellige sundhedsfremme aktiviteter på gruppeniveau. Planen var oprindelig, at alle visiterede borgere skulle indgå i gruppeforløb i forhold til aktiviteter og Du bestemmer. Tanken var, at man via gruppeforløbene blandt andet kunne udvikle netværk hos borgerne. Virkelighedens verden var dog en anden, fordi rigtig mange i målgruppen havde svært ved at deltage i gruppeforløb. Efter de første måneder gik projektteamet fra gruppe Du bestemmer forløb til individuelle Du bestemmer forløb. I hele projektperioden har der været gruppeforløb i mindfulness/livsmestring, i styrketræning samt i friluftsfitness i sommerhalvåret for de borgere, der har haft overskud til at deltage i grupper. Halvvejs henne i projektet blev boksning tilbudt som gruppeforløb via ekstern instruktør, for at tilgodese efterspørgsel fra flere af de unge i projektet. Derudover blev det forsøgt at gennemføre madworkshops i gruppeforløb, men uden held. De interesserede borgere fik i stedet individuel kostvejledning. Ligeledes har der under hele projektet været mulighed for gåture i lokalområdet både i grupper og ved de individuelle samtaler. Det har samtidigt åbnet op for en mere uformel snak. Gruppeforløbene har været på tværs af konsulenterne og har været koncentreret et til to steder i kommunen. En borger kommer til første møde med sundhedskonsulenten sammen med sin mor med henblik på at søge førtidspension pga. angst. Borgeren oplever, at der ingen forståelse generelt er for hendes problem. Hun kommer ind i sundheds projek tet, får en rigtig god kontakt med sin sundheds konsulent, og oplever at blive mødt der, hvor hun er og er nu på vej ud i praktik. Sundhedsfremmeforløb: Mindfulness/Livsmestring: 29 borgere Styrketræning: 27 borgere Boksning: 16 borgere Friluftfitness: 3 borgere Gåture: 5 borgere Kostindsats: 19 borgere I alt har 99 borgere deltaget i sundhedsfremmeforløb Samt 11 borgere er påbegyndt egen fysisk træning (løb, gå, styrketræning) Kilde: Projekt Arbejde og Sundhed hånd i hånd. Statistik. Syddjurs Kommune. 2013 Nogle få af de 99 borgere har deltaget i flere forløb på en gang primært styrketræning, boksning og kostvejledning. Til alle gruppeforløb har der været flyvers til uddeling, hvor der blandt andet står, hvad man får ud af at deltage i gruppeforløbene - både fysisk, psykisk og socialt. Som tidligere nævnt har mange i målgruppen meget svært ved at deltage i gruppeforløb, hvilket er en forudsætning for at deltage i det eksisterende lokale idrætsmiljø. Mere en halvdelen af måltallet har deltaget i projektets egne sundhedsfremme aktiviteter, hvor der har været mere trygge rammer med en sundhedskonsulent og mindre hold. Internt mål 50 % af borgerne tilknyttes det lokale eksisterende idrætsmiljø. Resultat: Mål ej opfyldt: 0 % af borgere, er blevet tilknyttet det eksisterende idrætsmiljø. Kilde: Intern evaluering. Projekt Arbejde og Sundhed hånd i hånd. Syddjurs Kommune. 2013 15

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Hvordan opnås kontakt til borgerne Næsten alle borgere har modtaget sms forud for planlagt fremmøde både til individuelle forløb og til gruppeforløb. Derudover er der kommunikeret via mail, Facebook og telefon. I særlige tilfælde er der foretaget hjemmebesøg hos borgeren. Udover kontakt mellem borger og sundhedskonsulent er Facebook blevet anvendt til at informere om projekttiltag med mere. Borgerne har også haft mulighed for at kommentere og kontakte både sundhedskonsulenterne og andre borgere i projektet. Der er oprettet en lukket gruppe på Facebook, hvortil der har været ca. 60 brugere. Indenfor en tidsramme på 14 måneder har tre sund hedskonsulenter haft følgende kontakter til borgerne: Personligt fremmøde: 1.091 Anden kontakt: SMS, e-mail, Facebook, telefon: 3.922 I alt har der været 5.013 kontakter. Kilde: Projekt Arbejde og Sundhed hånd i hånd. Statistik. Syddjurs Kommune. 2013 Anbefalinger fra indsats i forhold til kontakt med borgeren Tænk kommunes geografi ind i indsatsen Arbejde med at overgive ansvaret til borgeren Personlig sundhedskonsulent således der opnås tillid og tryghed Individuelle samtaler efter behov hos borgeren Lette tilgængeligheden til indsats både i forhold til sundhedskonsulent og til aktiviteter Give borgerne kontinuitet i forløb, tæt opfølgning og fastholdelse af mål Visuel nedskrevet (indsats) plan som borgeren har ejerskab til Udvid kontaktformen til sms, Facebook, mail m.m. Uformel kontakt undgå officielt brevkorrespondance Møder aftales sammen med borgeren Sundhedsfremmeforløb på gruppeniveau, hvor det er muligt, for at tilgodese det sociale aspekt hos dem i målgruppen, der har overskud til grupper Fra start i talesættes målet for selve indsatsen: Arbejdsmarkedsperspektivet, det vil sige virksomhedspraktik arbejde uddannelse Arbejdsmarkedsperspektivet opretholdes under hele indsatsen ved alle kontakter med borgeren 16

Evalueringsrapport Parallelforløb med virksomhedspraktik Virksomhedspraktik er et af de vigtigste parametre, når borgere udenfor arbejdsmarkedet skal gøres arbejdsmarkedsparate. Mange af borgerne i målgruppen er midlertidig så sårbare, at der kan være mange barrierer, inden borgeren er klar til et forløb på arbejdspladsen. Sundhedsforløbet har været med til at give borgeren en større robusthed og give dem et bedre fundament for at komme videre i livet ud i virksomhedspraktik. Sundhedsforløbet har kørt som et parallelt forløb med virksomhedspraktikken. Der har været tæt samarbejde om og med borgeren mellem sundhedskonsulent og jobkonsulent i forhold til at gøre borgeren klar til virksomhedsforløb samt ved at afdække ønsker og behov for virksomhedsforløbet. Det er et rigtig godt step på vej til praktik Jobkonsulent Interne mål 50 % af alle borgere i projektet påbegynder virksomhedspraktik Resultat: Mål opfyldt: 74 % af måltallet, svarende til 136 borgere ( status: 1 ½ måned før projekt afslutning) er påbegyndt virksomhedspraktik indenfor projektperioden* At 75 % af måltallet på 185 gennemfører virksomhedspraktik Resultat: Ikke opgjort At borgerne øger deres timetal i virksomhedspraktik i løbet af praktikken Resultat: Ikke opgjort Kilde: *Jobcenterstatistik Syddjurs, DISCUS.2013 Virksomhederne, der modtager målgruppen i praktik, har vist rummelighed og hensyn i forhold til borgerens behov, således har mange af borgerne fået lagt deres timer i praktikken på en sådan måde, at de har haft mulighed for at deltage i samtaler, gruppeforløb m.m. Der er mange steder en bevidsthed om, at disse borgere skal have en støttende hånd for at blive klar til arbejdslivet derfor har der været stor åbenhed fra virksomhederne og fra jobkonsulenter for at tilgodese disse borgeres behov. Det har ikke været muligt i dette projekt at opgøre, hvor mange der har gennemført virksomhedspraktikken og om timetallet er blevet øget. Jeg er blevet mere åbne overfor folk Mand 48 år 17

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Tværfagligt samarbejde Som ved alle andre projekter tager det tid, inden et projekt er kendt i organisationen. Og for et projekt på kun 1½ år, er det meget kort tid til at komme ud til relevante samarbejdspartnere. Men det er i vid udtrækning lykkedes i Arbejde og Sundhed hånd i hånd. Det daglige faglige samarbejde har været mellem borgerens arbejdsmarkedsrådgiver, jobkonsulent og sundhedskonsulent. Disse tre forskellige kompetencer har sammen om og med borgeren sat fokus på indsatsen med hver deres faglige vinkel dette har gjort, at borgeren har oplevet at alle trak i samme retning. Endvidere har samarbejdet mellem jobcentret og projektteamet skabt en meget stor viden og forståelse om de faglige kompetencer hvert sted, der med fordel har rykket på borgerens udvikling samt gjort borgeren mere arbejdsmarkedsparat eller fået dem i arbejde/uddannelse. Jeg oplever ofte at få en større viden om en borger via sund hedskonsulenten. Sundhedskonsulenten har en anden tilgang til borgeren, og får dermed nogle oplysninger, som vi ellers ikke får Jobkonsulent Der er meget stor kulturforskel på Jobcentret og Sundhedsteamet, men det har vist sig at være en force i forhold til samarbejdet om borgeren. Trods forskellen har der været et godt samarbejde om borgeren med samme mål for øje. Udover jobcentret har der været samarbejde med UU vejledere, mentorer, projektcentret, misbrugsbehandlingen, støtte-kontakt personer m.m. Sundhedskonsulenter Tværfagligt samarbejde Borger Sagsbehandler, Jobkonsulent og ydelsessagsbehandler UU-vejledere Mentorer Projektcenter Lokalpsykiatri Kriminalforsorg Misbrugscenter Støtte/kontaktpersoner Flere meget dårlige match 2ér har rykket sig rigtig meget både psykisk og arbejdsmæssigt via projektet, således de er kommet nærmere arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsrådgiver Fyraftensmøde Der blev afviklet et fyraftensmøde halvvejs i projektperioden, hvortil offentlige og private arbejdspladser var inviteret. Overordnet var formålet at give viden om, hvorfor det er en god ide at tænke arbejde og sundhed sammen. Og at borgere udenfor arbejdsmarkedet har en markant dårligere sundhedstilstand end dem, der er på arbejdsmarkedet. Derudover var der fokus på indsatsen til de sårbare borgere i projekt Arbejde og Sundhed hånd i hånd, hvad projektet løfter af opgaver, og hvorledes arbejdspladser kan støtte op om dette. Der deltog 30 i fyraftensmødet, næsten udelukkende fra offentlige arbejdspladser. En borger startede udover de individuelle samtaler til blandt andet boks ning og mindful ness. Borgeren kom via forløbet så langt, at hun gerne selv ville tale praktik. Der blev aftalt møde med jobkonsulent, sundhedskonsulent og borger med henblik på fremtiden. og borgeren er nu kommet i praktik. 18

Evalueringsrapport Temaformiddag Ifølge projektbeskrivelsen skulle der udvikles og afholdes et kompetencegivende kursus for samarbejdspartnere, primært jobcentret i forhold til sundhed. Dette kursus blev ændret efter en brand i marts, hvor hele jobcentret nedbrændte, og deraf fik jobcentret andre prioriteringer. Fremfor et kursus blev der afviklet en temaformiddag for arbejdsmarkedsrådgivere, jobkonsulenter fra alle afdelinger i Jobcentret samt andre samarbejdspartnere m.m. I alt deltog 30 personer. Mange af de fagfolk der har andre målgrupper end matchgruppe 2, tilkendegav tydeligt, at de kunne se, at indsatsen i Arbejde og Sundhed hånd i hånd også ville give god mening til deres målgruppe. Indholdet i temaformiddagen var primært med fokus på den sundhedspædagogiske metode hvilke virkemidler har været anvendt for at nå borgeren og dermed være medvirkende til at flytte borgeren. Fordele ved tværfagligt samarbejde Mulighed for flere faglige vinkler på en problemstilling - Giver andet perspektiv i forhold til borgeren - Åbner op for nye muligheder og vinkler - Bedre helhedsbillede af den enkelte borger - Nuanceret og præcis vejledning af borgeren - Borgeren oplever at der sker noget og at alle involverede arbejder i samme retning - Koordinering mellem samarbejdsparter - Giver kontinuitet i borgerens proces Faglig udvikling gennem kendskab til hinandens arbejdsområder - Bedre indsigt i hvilke informationer der kan være nyttige at viderebringe - Løbende proces med behov for udvikling Alle samarbejdspartnere har arbejdsmarkedsperspektivet i fokus Interne mål At der i projektet udvikles et kompetencegivende kursus indenfor sundhed med fokus på motivation, metoder til livsstilsændringer, fysisk aktivitet og sundhedsforståelser At min. 25 personer tilknyttet projektet (mentorer, jobkonsulenter og virksomhedskontaktpersoner) deltager i og gennemfører det kompetencegivende kursus i sundhed Resultat: Mål ej opfyldt: Der har ikke været afviklet et kompetencegivende kursus. Konditionerne for et kompetencegivende kursus blev ændret pga. branden se ovenstående. Men i alt deltog 60 personer til henholdsvis fyraftensmøde og temaformiddag, hvor der blandt andet var fokus på motivation, sundhedspædagogisk metode med mere. Anbefalinger fra indsats i forhold til tværfagligt samarbejde Tæt samarbejde med Jobcenter I opstart oftere møder med koordinatorer for at finde fælles retning Give ejerskab til samarbejdspartnere i form af dialog og teammøder i forhold til udvikling af projektet Vær opsøgende overfor samarbejdspartnere Inviterer samarbejdspartnere ind i projektet via temadage, fyraftensmøder m.m. Vær åben og nysgerrig for hvad samarbejdspartnere byder ind med fagligt for at støtte op om borgeren Have overordnet kendskab til lovgivning og indsatser på beskæftigelsesområdet Have overordnet kendskab til Arbejdsmarkedspolitikken i forhold til ministermål 19

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Borgernes oplevelse af eget helbred forbedres I den næste del af rapporten fokuseres på indsamlede data fra den interne evaluering. Undersøgelser viser, at hvis man som person har et positivt selvvurderet helbred, vil man generelt have mindre risiko for at udvikle risikosygdomme og tidlig død. Efter interventionen ses en øgning på ti procentpoint i forhold til udgangspunktet, således at 66 % af borgerne nu vurderer sig selv til at have et fremragende/vældig godt/godt helbred mod 56 % tidligere. Kilde: Intern evaluering. Projekt Arbejde og Sundhed hånd i hånd. Syddjurs Kommune. 2013 Kilde: Intern evaluering. Projekt Arbejde og Sundhed hånd i hånd. Syddjurs Kommune. 2013 Jeg er kommet i gang med træning, og kan mærke kroppen er blevet stærkere Jeg har fået fokus på kosten, spiser morgenmad og får mere energi. Derudover har jeg fået fokus på at drikke vand Kvinde 34 år Der er ligeledes sket en positiv udvikling i forhold til sindsstemning, hvor der er sket en øgning på 10 procentpoint ved lidt af tiden/på intet tidspunkt. Således der efter intervention er 57 % mod 47 % tidligere, der nu oplever, at de lidt af tiden/på intet tidspunkt har følt sig trist til mode. Jeg har fået mere styr på tilværelsen og min hverdag. Jeg er blevet en gladere person Kvinde 24 år 20

Evalueringsrapport Borgerne oplever større overskud i hverdagen Udviklingen i sindsstemningen ligger helt i tråd med den tilsvarende positive udvikling om, hvor meget borgerne oplever de har været rolige og afslappede indenfor de sidste 4 uger; eftersom der nu er 7 procentpoint færre, der på lidt af tiden/på intet tidspunkt oplever dette. Udviklingen er udelukkende sket på højeste og laveste værdi. Kategorien noget af tiden er status quo. Kilde: Intern evaluering. Projekt Arbejde og Sundhed hånd i hånd. Syddjurs Kommune. 2013 Kilde: Intern evaluering. Projekt Arbejde og Sundhed hånd i hånd. Syddjurs Kommune. 2013 Der er sket en markant positiv ændring i borgernes energiniveau, idet der er 11 procentpoint færre (fra 52 % til 41 %) som på intet tidspunkt eller lidt af tiden har været fuld af energi de sidste 4 uger. Det vurderes, at begge disse parametre kan være medvirkende til at borgerne bliver mere arbejdsmarkedsparate. Jeg har fået gode redskaber til at håndtere hverdagen Mand 26 år Efter jeg er begyndt med mindful ness og boksning, oplever jeg næsten ikke at have angst mere Kvinde 41 år Internt mål Borgerne oplever øget selvvurderet helbred i forhold til egen sundhed Resultat: Mål opfyldt: Borgernes selvvurderede helbred er øget se tekst for uddybning. 21

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Borgernes livsstil forbedres På livsstilsområderne kost, rygning, alkohol og motion ses ligeledes en positiv udvikling. Overordnet er 5 procent point flere begyndt at spise morgenmad alle dage. Dette kan give mere overskud og energi til arbejdsdagen. Ligeledes er der 6 procentpoint færre, der er dagligrygere. Hos dem, der ryger, er der sket et mindre fald i antal cigaretter gennemsnitlig fra 14 til 13 cigaretter dagligt. I forhold til alkohol ses at både færre drikker alkohol (fald fra 70 % til 62 %), samt der er sket et mindre fald i antal gennemsnitlige genstande pr uge. 78 % af alle borgere drikker nu under eller lig med Sundhedsstyrelsens anbefaling for kvinder på max 7 genstande pr uge mod tidligere 72 % (uanset om det er mænd eller kvinder) 6. Jeg har fået en sundere kost, og tabt mig 17 kg Mand 19 år 49 18 Kilde: Intern evaluering. Projekt Arbejde og Sundhed hånd i hånd. Syddjurs Kommune. 2013 Jeg er begyndt at spise morgenmad og middagsmad og frugt Kvinde 19 år Kilde: Intern evaluering. Projekt Arbejde og Sundhed hånd i hånd. Syddjurs Kommune. 2013 En kvinde, der har en lang historie med bl.a. depression og kontant hjælp, har via individuelle samta ler og mindfulness lært nogle red skaber, der gør, at hun nu er videre med sit liv udenfor kontanthjælp. 6) Se bilag 2 side 5 i forhold til data på alkohol 22

Evalueringsrapport Knap 40 % af borgerne i projektet har under hele perioden været fysisk aktive i deres hverdag de har cyklet eller gået ture 6-7 gange ugentligt. I forhold til de borgere der før intervention havde meget begrænset fysisk hverdagsaktivitet (0-1 gange ugentlig) er der sket et fald på 9 procentpoint. Ligeledes er der sket en stigning på 10 procentpoint hos de borgere, der var aktive 2-3 gange ugentlig. Det vil sige, det er de værdier, der her har rykket sig markant. I forhold til det sundhedsmæssige perspektiv er der stor gevinst ved at motivere de borgere, der aldrig er fysisk aktive til blot en mindre fysisk aktivitet om ugen, dette er lykkedes ved 10 % af de deltagne borgere. Der ses også en stor fremgang i forhold til de borgere, der dyrker motion i fritiden der er 11 procentpoint, der gør det mere ved slut end ved start. Dette tilskrives primært de motionstilbud, der er iværksat i projektperioden. Internt mål: Borgernes fysiske aktivitetsniveau øges, både hverdagsaktivitet og fritidsaktivitet Resultat: Mål opfyldt: Borgerne er blevet mere fysisk aktive både i hverdagen og i fritiden. Se tekst for uddybning Jeg har fået vendt en masse ting og derigennem kommet til at se mere klart på min situation. Jeg har fået mere fat i mig selv og fået mere mod på fremtiden Kvinde 52 år 21 Kilde: Intern evaluering. Projekt Arbejde og Sundhed hånd i hånd. Syddjurs Kommune. 2013 Kilde: Intern evaluering. Projekt Arbejde og Sundhed hånd i hånd. Syddjurs Kommune. 2013 23

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Borgerne takler livet bedre I forhold til handlekompetencer er der sket en positiv udvikling på 8 procentpoint ved spørgsmålet Når jeg støder på et problem.. Borgerne har fået mere fokus på, at de selv er en del af løsningen i deres eget liv. Ligeledes ved det at holde fast i planer og mål, er der sket en udvikling ikke i højeste kategori men i passer en smule. De individuelle samtaler og indsatsplanen kan i mange tilfælde have givet borgeren større fokus i deres liv. Jeg er blevet bedre til at håndtere min angst Kvinde 41 år Kilde: Intern evaluering. Projekt Arbejde og Sundhed hånd i hånd. Syddjurs Kommune. 2013 Jeg stoler mere på mig selv nu Mand 21 år Jeg har fået nemmere ved at tale med andre, og føler ikke at andre taler om mig Kvinde 19 år Kilde: Intern evaluering. Projekt Arbejde og Sundhed hånd i hånd. Syddjurs Kommune. 2013 Jeg tænker anderledes har fået hjælp til at takle situationer bedre end før. Jeg har fået gode ideer til, hvordan jeg selv kan gøre noget ved tingene, som f.eks. konflikter, så det ikke rammer mig så hårdt Kvinde 33 år Jeg har lært, at det er nemmere at tænke over, hvad jeg selv kan gøre ved tingene Kvinde 20 år 24 Kilde: Intern evaluering. Projekt Arbejde og Sundhed hånd i hånd. Syddjurs Kommune. 2013 24

Evalueringsrapport Jeg er blevet bedre til at respektere mig selv Kvinde 41 år Det sociale netværk for borgerne er blevet bedre. Der er 9 procentpoint færre, der nu oplever, at de ofte er alene, selvom de har lyst til at være sammen med andre. Hvorimod der er 6 pointpoint mere der oplever det en gang imellem. Overordnet viser det en tendens til at borgerne blevet bedre til at opsøge netværk, når de har behov for det. Jeg er blevet mere bevidst om, hvordan jeg selv er udadtil jeg er depressiv og ofte selvkritisk. Jeg har lært at takle det anderledes, så jeg ikke føler, at folk altid snakker om mig Kvinde 34 Ligeledes viser evalueringen tegn på, at borgerne er blevet bedre til at sige fra overfor deres sociale netværk i de situationer, hvor de mest har lyst til at være alene. Her er der en positiv udvikling ved værdierne ofte og ved ja, en gang imellem. Kilde: Intern evaluering. Projekt Arbejde og Sundhed hånd i hånd. Syddjurs Kommune. 2013 Jeg er vokset en hel del i forhold til selvtillid Kvinde 18 år Internt mål Borgerne oplever øget handlekompetence i forhold til egen sundhed Resultat: Mål opfyldt: Borgerne oplever generelt en højere handlekompetence både i forhold til problemløsning fastholdelse af planer samt ved sociale relationer. Se tekst for uddybning. 25

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Borgerne oplever tilfredshed med den sundhedsfremmende indsats De sidste spørgsmål omhandler tilfredshed med forløbet, og om det har gjort en forskel i forhold til at komme nærmere arbejdsmarkedet eller uddannelse. 80 % af alle deltagerne har udtrykt enten meget høj eller høj tilfredshed med forløbet. 15 % har udtrykt i nogen grad. Kun 5 % har ikke haft noget nævneværdigt ud af at deltage. Sammenholdt med hvad der har været det vigtigste, ses meget tydeligt, at det er de individuelle forløb med den tætte kontakt til sundhedskonsulenten. Det er formodentligt her den største udvikling hos borgeren er sket. Både den personlige kontakt med sundhedskonsulenten og de meget hyppige sms er i forhold til fastholdelse har også været af stor betydning for de deltagene borgere. Har du været tilfreds med sundhedsforløbet (n = 116) (angivet i procent) n I meget høj grad n I høj grad n I nogen grad n I mindre grad n Slet ikke 15% 3% 2% 44% 36% Kilde: Intern evaluering. Projekt Arbejde og Sundhed hånd i hånd. Syddjurs Kommune. 2013 Hvad har været det vigtigste for dig i forhold til din deltagelse i projektet (n = 116) (angivet i procent) n Individuelt forløb n Gruppeforløb n Ikke relevant pga kort forløb Kilde: Intern evaluering. Projekt Arbejde og Sundhed hånd i hånd. Syddjurs Kommune. 2013 Det er det bedste, der er sket for mig den støtte og det jeg har lært via mine samtaler med sundhedskonsulenten Kvinde 41 år Hvad har været det vigtigste for dig i forhold til dialogen og kontakten med sundhedskonsulenten* (n = 116) (angivet i procent) n Via SMS n Via mail n Via telefon n Via personligt fremmøde n Ikke relevant pga. kort forløb 8% 51% 17% 2% 75% 25% 20% 2% Det er det første tilbud, jeg har kunnet bruge. Det har kun været positivt Mand 49 år *Mulighed for flere krydser Kilde: Intern evaluering. Projekt Arbejde og Sundhed hånd i hånd. Syddjurs Kommune. 2013 26