Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Relaterede dokumenter
Sociale mål for indskolingen på Johannesskolen Vedtaget på ILM den 29. oktober 2013

Bilag 1: Elevtrivselsmåling Samlet oversigt over indsatser fra skolernes handlingsplaner

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Værdigrundlag Ishøj Skole

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Principper for trivsel

Sunde og glade børn lærer bedre

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)

Indledning: Motivation for et værdiregelsæt

Antimobbestrategi Gedved Skole

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Nordvestskolens værdigrundlag

Handleplan til forbedring af trivsel

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Styrk fællesskabet - en antimobbestrategi for Glostrup skole

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Mobning er et uhåndterbart problem for den, der bliver ramt af det og kan blandt andet defineres således:

Beders Skoles værdier og værdigrundlag

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Rødding Skoles trivselspolitik

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole

Vision, værdier og menneskesyn

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Hurup Skoles. Trivselsplan

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Gasværksvejens Skole og KKFO Gasværkstedet Trivselspolitik og handleplan i tilfælde af mobning.

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK.

Anti-mobbestrategi for Risingskolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Trivselstimer 2015/2016:

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Det gode samarbejde mellem skole og hjem

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Brændgårdskolen. Skolens værdigrundlag:

Ansvar og fællesskab. Ansvar og fællesskab i børnehaveklassen/sfo.

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning

HUMLEBÆK SKOLE. Skole-hjemsamarbejde. Humlebæk Skole - Gl. Strandvej Humlebæk - tlf

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

STÅR SAMMEN MOD MOBNING

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Skolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.

Skolen i Sydhavnens Antimobbestrategi

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole

Trivselsplan for Charlotteskolen

Antimobbestrategi 2013

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Gældende fra den 1. august 2017

Heibergskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Lærernes og pædagogernes ansvar

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

HUMLEBÆK SKOLE. Skole-hjemsamarbejde. Humlebæk Skole - Gl. Strandvej Humlebæk - tlf

Skolen ved Bülowsvej. skole, klub og SFO

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

Informationsmøde nov Firehøjeskolen

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Dynamisk AKT oversigt Outrup Skole 2018/19

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi for Aulum-Hodsager Skole

Trivselsplan Bedsted Skole

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

En plan mod. side 1. Definition side 2. Signaler på mobning side 2. Mål for handleplan mod mobning. side 3

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

FOREBYGGENDE TRIVSELSARBEJDE BØGBALLE FRISKOLE

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

TRIVSEL Rødding Skole Lintrup Børnecenter Antimobbestrategi

Bløde Mål. Skovvejens Skole. Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling

Rapport for Herlev kommune

Christiansfeld Skole

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Antimobbestrategi for

NØRHALNE SKOLE/SI. Værdier. Målsætning/værdigrundlag. Ansvar

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Vadgård Skole. Udarbejdet (dato): Mobning herunder digital mobning

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

Transkript:

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag, fælles normer for omgangsformer samt styrke sammenholdet. I hver klasse er der et klasseteam bestående af klassens lærere og pædagog fra SFO. At skabe velfungerende klasser, hvor det gode kammeratskab danner basis for et godt og trygt læringsmiljø. At skabe et miljø, hvor alle børn trives og udvikler sig At lære børnene at acceptere og respektere hinandens forskelligheder At styrke børnenes glæde ved og mod til at kaste sig ud i nye udfordringer At give børnene lov til at være børn så længe som muligt, så de bevarer deres umiddelbarhed, naivitet og uskyld i forhold til den voksne verden At børnene udvikler selvstændighed, så de tager medansvar for fællesskabets trivsel At det enkelte barn oplever selvværd At børnene bliver i stand til at håndtere konflikter At have en god omgangstone imellem alle, hvor man taler pænt til hinanden At børnene passer på skolens og hinandens ting At børnene tager medansvar for et godt læringsmiljø, hvor der er plads til koncentration Elevsamtaler fra og med 0. klasse, hvor der er mulighed for at have en konkret og tæt dialog med det enkelte barn om barnets trivsel og læring At inddrage forældrene som ressource At have jævnligt fokus på den gode stemning og det gode sprog Social træning for alle klasser, bl.a. med udgangspunkt i en genkendelig, fælles ramme, fx LKT-teamets oplæg til klassemøder Trin For Trin etc. At have tydelige voksne, der konsekvent insisterer på, at der er forskel på rigtig og forkert opførsel, og som børnene kan spejle sig i Italesætte rigtig og forkert opførsel ved at fremhæve den ønskede adfærd Legepatruljer: at de store passer på de små og engagerer sig i dem. Legepatruljen er baseret på frivillig deltagelse for de store elever (hvilke klasser??). De store elever uddannes til opgaven og indgår i et netværk med lærere og pædagoger (kontaktpersoner) for at skabe et fælles grundlag for at tage sig godt af de små elever. Der laves legeaftaler efter behov i den enkelte klasse, så alle ved, hvad de skal lave i frikvartererne. Klasseregler Venskabsklasser At barnet har lyst til at komme i skole og SFO og er glad for at være i skole og SFO At barnet omtaler sin skolegang i positive vendinger over for andre At barnet er tillidsfuldt over for de voksne og over for de andre børn At barnet bevæger sig fysisk og har lyst til at bruge sin krop

At der er god aktivitet i frikvartererne At barnet udviser motivation, engagement og lyst til skolearbejdet At barnet har flere forskellige relationer og er i stand til at skifte mellem dem. At barnet siger til og fra i relationer på egne og andres vegne At der er en god stemning i klassen At den daglige omgangstone er god At der er pænt på skolen, og at ting kan være udstillet og ligge fremme uden at blive ødelagt At barnet gerne hører på det, de andre siger At barnet respekterer en fællesbeslutning Elevsamtaler hvor der er mulighed for at have en konkret og tæt dialog med det enkelte barn om barnets trivsel og læring Elevevalueringer, hvor barnet selv får mulighed for at vurdere egen trivsel og læring, bl.a. ud fra et standardiseret samtaleark Observationer af børnenes leg og sprog Samtaler og diskussioner på klassen Gennemgang af de enkelte klasser på afdelingsmøder og af de enkelte elever på teammøder Sociale mål for mellemtrinnet på Jægerpris Skole Status Klasserne kender hinanden godt. I frikvartererne er der aktiviteter på tværs af klasserne. I hver klasse er der et klasseteam bestående af nogle af klassens lærere og pædagog fra SFO eller Klub Højen At bevare og fortsat skabe velfungerende klasser, hvor det gode kammeratskab og respekt danner basis for et godt og trygt læringsmiljø. At skabe rammerne for et socialt miljø, hvor alle børn har mulighed for at trives og udvikler sig. At lære børnene at acceptere og respektere hinandens forskelligheder. Det være sig børnenes faglige formåen og holdninger. At have forståelse for hinandens forskellige udgangspunkt med hensyn til livsvilkår og muligheder. At styrke børnenes positive forventninger, så de oplever en glæde og motivation ved nye udfordringer. At hjælpe barnet til en rolig udvikling fra barn til teenager, hvor de får lov til at øve sig i at blive ansvarsfulde og selvstændige. At det enkelte barn udvikler selvværd og selvtillid. At børnene kan håndtere og løse konflikter. At der er en god omgangstone. At børnene, i det de tager medejerskab, passer på og tager ansvar for hinandens og skolens ting.

Elevsamtaler med fokus på elevens trivsel, arbejdsindsats og læring. Klassesamtaler, hvor der er en åben dialog og diverse emner, som venskab, mobning, legene i frikvartererne kan tages op. Klassens time med fokus på trivsel og social træning igennem samtale, øvelser og undervisning i konflikthåndtering. At være tydelige, synlige voksne, der udøver klar klasseledelse. Inddrage forældrene i det sociale omkring klassen. Bl.a. ved forældremøder og skole/hjem-samtaler. Klassen laver regler for opførsel i klassen og samvær i frikvarterer. Anerkende de forskellige elevers styrker, så alle føler sig værdsat. Tydelighed omkring sprog og omgangstone. Venskabsklasser. Eleven har lyst til skolen og skolearbejdet og er glad for at være der. Eleven omtaler skolen positivt overfor andre. Eleven har en positiv og imødekommende tilgang til lærere og kammerater. Eleven bevæger sig fysisk gennem gode aktiviteter i frikvarterer. Børnene er tillidsfulde over for de voksne og over for de andre børn. Den daglige omgangstone er god og der er en positiv stemning i klassen og i frikvartererne. Børnene er gode til at lytte til hinanden, kan sige fra både på egne og andres vegne, og de respekterer en fælles beslutning. Eleven respekterer de fysiske rammer på skolen og er med til at passe på den og de udstillede genstande. Elevsamtaler Elevvurderinger gennem samtaleark omkring trivsel og læring Observationer af elevernes leg, sprog og adfærd Samtaler og diskussioner i klassens time Gennemgang af klasser ved afdelingsrådsmøder og gennemgang af de enkelte elever ved teammøder Samtaler med forældre Udskoling Status At eleverne tilegner sig en demokratisk, almen og digital dannelse. At opdrage eleverne til gode samfundsborgere At bevare og fortsat skabe velfungerende klasser, hvor det gode kammeratskab og respekt danner basis for et godt og trygt læringsmiljø. At skabe rammerne for et socialt miljø, hvor alle de unge har mulighed for at trives og udvikle sig.

At lære de unge at acceptere og respektere hinandens forskelligheder, både deres faglige formåen, holdninger og forskellige udgangspunkt med hensyn til livsvilkår og muligheder. At de unge tager medansvar for et inkluderende fællesskab. At hjælpe den unge til at opleve skolegangen meningsfuld. At øge elevernes ansvar for egen læring. At de unge udvikler selvværd, robusthed over for modgang og bliver livsduelige. At der er en god omgangstone At de unge, idet de tager medarbejderskab, passer på og tager ansvar for hinandens og skolens ting. Skabe pauser fra digitale medier i frikvartererne og give forslag til sociale aktiviteter i stedet Undervise i sociale medier: hvad kan og bør de bruges til/ikke bruges til, og hvilke juridiske forhold gælder på dette område Aktiviteter uden for klasselokalet, fx ekskursioner, emneuge, idrætsarrangementer, hyttetur og klassefester Inddrage elever i praktiske opgaver, fx rengøring, kantinen, legepatrulje, kulturcrew, MOT, som er et koncept, der skal lære eleverne at træffe selvstændige valg Elevsamtaler med fokus på elevens trivsel, arbejdsindsats og læring. Klassesamtaler med fokus på den klassens sociale trivsel og evt. problematikker ang. mobning. Lærer og elever skaber i fællesskab respekt omkring de demokratiske processer bl.a. i elevrådsarbejdet fx ved fællestimer Fælles lærer- og elevevaluering af undervisning og arbejdsmiljø Elevdeltagelse i skole-hjemsamtaler fra og med 7. klasse Opmuntre eleverne til og give dem rum til at forsøge at løse indbyrdes konflikter på egen hånd. Øget fokus på entreprenørskab bl.a. gennem projektarbejde og gruppearbejde At man hilser på hinanden og respekterer hinanden, når man taler sammen, og at der er en god tone i klassen. At humor og selvironi er en del af klassemiljøet At det er i orden og acceptabelt at være fagligt ambitiøs At eleven er fagligt og socialt motiveret At eleverne omtaler skolearbejdet positivt og tager initiativ i læringsmiljøet At eleverne lytter aktivt og respekterer andres holdninger At der er respekt omkring elevrådsrepræsentanten At eleverne er godt til at lytte til hinanden, kan sige fra både på egne og andres vegne og respekterer, at man skal nå frem til en fælles løsning. Elevsamtaler Skole-hjemsamtaler

Samtaler om eleverne på teammøderne af undervisningen mindst en gang årligt med den enkelte lærer