Budget Bilag 2 Forvaltningens forslag til budgetbidrag Budget 2014

Budget 2014 Bilag 2 Forvaltningens forslag til budgetbidrag Budget 2014

Indholdsfortegnelse: A. Rammeudmeldingen og udvalgenes budgetbidrag B. Indsatser der kan indfri de fastlagte reduktionskrav 1. Sammen om de yngste 2. Sammenhængende skoledag 3. Stærke ungemiljøer 4. Support, ledelse og organisation, der matcher forandringen 5. Lokal innovation og effektivisering 6. Fokus på kerneydelsen / øvrige reduktioner 7. Sammenhængende velfærdsressourcer I 8. Sammenhængende velfærdsressourcer II 9. Sygefravær 2

A. Rammeudmeldingen og udvalgenes budgetbidrag Børn- og Ungeforvaltningens fremsender oplæg til budgetbidrag med anvisning af indsatser, der kan sikre realiseringen af det provenu, som er fastlagt i Økonomiudvalgets rammeudmelding pr. 15/5 2013. Hertil kommer nogle ikke-udmøntede reduktionskrav vedrørende 2014 som blev vedtaget i forbindelse med budget 2013 primært vedrørende Sparsommelighed med mod. På baggrund af den første rammeudmelding den 6/2 2013 opgjorde Børn- og Ungeforvaltningen det samlede reduktionskrav i 2014 til 202,7 mio. kr. Reduktionskravet bestod af 3 elementer: 1. En rammereduktion på 75,8 mio. kr. til medfinansiering af udgifter på 171,3 mio. kr. til bufferpulje, demografi og afledt drift, vintertjeneste, ældreboliger og Udbetaling Danmark 2. Udmøntning af innovationsspor fra budget 2013 på 68,1 mio. kr. vedrørende Sammenhængende børneliv og Sammenhængende velfærdsressourcer 2.0 3. Øvrige ændringer på 58,8 mio. kr. vedrørende en række forskellige budgetændringer; blandt andet ikke-udmøntede reduktioner vedr. sparsommelighed med mod fra budget 2013 samt demografimodel, ændrede refusionsregler vedrørende særligt dyre enkeltsager og en række andre mindre reduktioner. Da flere af elementerne under Øvrige ændringer i 2014 allerede er udmøntet som en del af budget 2013, skal der ikke udarbejdes nye reduktionsforslag for 202,7 mio. kr. Som følge af rammeudmeldingens foreløbige karakter, stigende profil i overslagsårene samt ønske om politiske prioriteringsmuligheder, havde Børn- og Ungeforvaltningen fastlagt et foreløbigt måltal for arbejdet med budgetreduktionerne på 200 mio. kr. Efterfølgende er der indarbejdet yderligere budgetmæssige ændringer i den fornyede rammeudmelding pr. 15/5 2013. De samlede krav til reduktioner i 2014 kan derfor opgøres til 178,7 mio. kr. i 2014 - som vist i tabel 1, herunder. Tabel 1. Børn- og Ungeudvalget, reduktionskrav til budget 2014. Fælles løsninger: Sygefravær -12.346-12.346-12.346-12.346 Sparsommelighed med mod -57.451-33.215-28.665-40.040 Innovationsspor fra 2013-68.149-93.464-102.878-102.878 Sammenhængende -16.845-15.845-14.845-14.845 velfærdsressourcer (1.0) Øvrige ikke-udmøntede -23.926-32.337-32.337-32.337 ændringer I alt -178.717-187.207-191.071-202.446 3

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller, at Børn- og ungeudvalget godkender følgende innovationsog reduktionsindsatser med henblik på at indfri reduktionskravene til budget 2014 og overslagsårene: Tabel 2. Forvaltningens forslag til indfrielse af reduktionskrav til Børn- og Ungeudvalget. Sammen om de Yngste -32.100-40.100-40.100-40.100 Den sammenhængende skoledag -31.915-27.225-30.225-33.425 Stærke ungemiljøer -15.000-15.000-15.000-15.000 Faglig support, ledelse og -10.000-10.000-10.000-10.000 organisation Lokal innovation og -20.000-20.000-20.000-20.000 effektivisering Fokus på kerneydelsen/øvrige -33.750-41.350-44.750-44.750 reduktioner Sammenhængende -16.845-15.845-14.845-14.845 velfærdsressourcer 1.0 Sammenhængende -6.761-5.341-3..805-11.980 velfærdsressourcer 2.0 Fælles løsninger: Sygefravær -12.346-12.346-12.346-12.346 I alt -178.717-187.207-191.071-202.446 4

B. Indsatser der kan indfri de fastlagte reduktionskrav 5

1. Sammen om de yngste (1) Sammen om de yngste er en delbevægelse i det sammenhængende børne- og ungeliv. Ambitionen er, at vi sammen skal skabe miljøer, hvor de yngste lærer at lære. Det kræver, at der på ny sættes en tydelig retning. I dag er der fortsat mange, der synes, at det er høj kvalitet for børnene, hvis de får omsorg og tryghed. Det er ikke nok. Vi skal tilbyde miljøer, hvor der også arbejdes målrettet med børnenes udvikling og læring. Det er høj kvalitet for de yngste. Sammen om de yngste handler helt grundlæggende om, at medarbejdere, familier og frivillige studerende i et forpligtende fælleskab skal skabe motiverende læringsmiljøer til de yngste. Følgende vil karakterisere læringsmiljøerne målrettet de yngste: Børnene er i miljøer, hvor det er tydeligt, at forældrene også er med til at skabe hverdagen Børnene udfordres af voksne, som kan noget forskelligt Børnene leger og lærer med sved på panden Børnene oplever en trinvis overgang fra det kendte og lille miljø i børnehaven til det større og ukendte miljø i skolen Fællesskaber for alle og hjælpen tæt på børnene Børn, som har brug for et lille miljø, tilbydes det I relation til nedenstående elementer i Sammen om de Yngste tages forbehold for Børn- og Ungeudvalgets behandling af den samlede pakke omkring innovationssporet Sammen om de Yngste 11. juni 2013. Herunder også eventuelle justeringer som afstedkommes af høringssvar. Elementer der indgår i innovationssporet med overskriften Sammen om de yngste: Investering i inklusionskompetencer Fra knaster til ressourcebørnehuse Optimering af specialbørnehaver og evt. samling ved Nørrebjerg Støtteressourcer tættere på børnene Samling af sprogpædagogiske kompetencer Omlægning af sundhedspleje til småbørn Reduktion i kontantydelser til knastfamilier ved omlægning til ressourcebørnehuse "Overgang til børnehave, når børnene fylder 2 år og 9 måneder" Tabel 3: Samlet provenu 32.100 40.100 40.100 40.100 6

Handleelementer til realisering af måltal Investering i inklusionskompetencer (1-1) Daginstitutionsområdet har fornyligt fået tildelt 17,6 mio. kr. Pengene er brugt til henholdsvist: Vuggestuepladser i Vollsmose (3 mio. kr.), Uddannelse af medarbejderne (6 mio. kr.) og resten fordelt efter sociale indikatorer til styrkelse af læringsmiljøet samt styrkelse af det pædagogiske arbejde med inklusion. Investeringen effektiviserer det pædagogiske arbejde, så børn med særlige behov bedre inkluderes i fællesskabet. Tabel 4: 14.600 14.600 14.600 14.600 Fra knaster til ressourcebørnehuse (1-2) De 4 knaster med i alt 26 børn udfases i takt med børnene går ud til skole. Børn med særlige behov får efterfølgende plads i ca. 8 ressourcebørnehuse, hvor de ca. 3 børn inkluderes tættere i børnehusets fællesskab. Med øget grad af inklusion reduceres udgifterne til ledelse, administration og ejendomsudgifter. 1.000 1.000 1.000 1.000 Optimering af specialbørnehaver og evt. samling ved Nørrebjerg (1-3) Fregatten og Platanhaven har plads til 60 børn med særlige behov. Børnetallet har været stødt faldende de seneste år, således budgettallet for 2013 er reduceret til i alt 43 børn. En del af faldet skyldes, at de fynske kommuner ikke længere i så høj grad bruger tilbuddene på Fregatten og Platanhaven. I 2007 blev således anvendt 22 pladser til børn fra andre kommuner. I 2012 er tallet faldet til 15 børn fra andre kommuner. I september, 2013, vil der alene være indskrevet 8 børn fra andre kommuner af de i alt 31 indskrevne børn. På den baggrund foreslås, at Platanhaven og Fregatten samles på Platanhaven, hvorved sikres, at der er flest mulige ressourcer til arbejdet med børnene, idet der reduceres på ledelse, administration og bygningsdrift. 1.500 1.500 1.500 1.500 7

Støtteressourcer tættere på børnene (1-4) De 38 støttepædagoger fordeles fortrinsvist til institutionerne. En mindre andel (5-6 stk. fastholdes og fordeles centralt). Støtteressourcerne arbejder på tværs af børnehusene og indgår i børnehusenes tætte inkluderende fællesskaber. Samtidig effektiviseres med ledelse, administration, møder og vejtid. 2.000 2.000 2.000 2.000 Samling af sprogpædagogiske kompetencer (1-5) Én indgang til centrale sprogressourcer ved sammenlægning af sprogstøttepædagoger og tale/høre konsulenter. En samling af kompetencer og ressourcer (fra hhv. Institutionsafdelingens sprogstøttepædagoger og Center for Inklusions tale/høre-konsulenter) understøtter børnemiljøerne i arbejdet med børnenes sproglige udvikling. 3.000 3.000 3.000 3.000 Omlægning af sundhedspleje til småbørn (1-6) Omlægning af sundhedsplejens indsats til flere (før)forældrekurser og gruppeindsatser, der dels forbygger og begrænser komplicerede forløb omkring fødsler og dels erstatter nogle individuelle kontakter. Herved forventes at kunne nedlægge ca. 2 stillinger i sundhedsplejen. 1.000 1.000 1.000 1.000 Reduktion i kontantydelser til knastfamilier ved omlægning til ressourcebørnehuse (1-7) Når der etableres ressourcebørnehuse, som følger den almindelige åbningstid og som er placeret flere steder rundt i byen, vil Handicapafsnittet skulle udbetale mindre i kontantydelser til familierne til at dække taxa-kørsel til og fra børnehave. Og tilsvarende udbetale mindre i tabt arbejdsfortjeneste / handicaphjælp til dækning af pasningsbehov i de ydertimer, hvor knasterne hidtil ikke har holdt åbent. 1.000 1.000 1.000 1.000 8

"Overgang til børnehave, når børnene fylder 2 år og 9 måneder" (1-8) I forlængelse af forslaget om "Forårs-SFO" under den sammenhængende skoledag kan det overvejes at lade småbørnene overgå til børnehave, når de fylder 2 år og 9 måneder. Ved indførelse af forårs-sfo, vil der blive behov for færre børnehavepladser. Disse børnehavepladser kan i stedet anvendes til børn i alderen 2 år 9 måneder til 3 år. Samtidig vil der blive behov for færre småbørnspladser. Den driftsmæssige besparelse vil være ca. 16 mio. kr. årligt. 8.000 16.000 16.000 16.000 9

2. Den Sammenhængende Skoledag (2) Den Sammenhængende Skoledag er en del af den samlede bevægelse Et sammenhængende børnog ungeliv. Fokuspunkterne i bevægelsen er: Styrket læring og undervisning der leder frem mod uddannelse og en aktiv tilværelse som ung og voksen. Sundhed og trivsel der bryder med øgede forskelle og sikrer en bred forebyggelse. Fællesskaber - sammen kan vi mere i et styrket nærmiljø. Fokuspunkterne er bærende ind i Den Sammenhængende Skoledag og målet er, at flere børn og unge kan blive en del af det almene fælleskab i folkeskolen via en styrket skoledag. Alle elever i Den Sammenhængende Skoledag (0.-6. klassetrin) får en længere, mere afvekslende og motiverende skoledag fra kl. 8-14 med flere lærer- og pædagogtimer for, at opnå at alle børn og unge lærer mest muligt. Den Sammenhængende Skoledag indfases over en toårig periode startende med 0.-3. klassetrin fra skoleåret 2013/04 og 4.-6. klassetrin fra skoleåret 2014/15. Fra skoleåret 2014/15 forventes det, at der træder en ny skolereform i kraft. Det er uvist, hvordan det endelige folkeskoleforlig udformes. I det eksisterende reformudspil er timetallet for eleverne øget, hvor en del af timerne er defineret som 'aktivitetstimer'. I udspillet til den nye skoleform (landspolitisk) øges timetallet for 4.-9. klassetrin udover det timetal, som er vedtaget politisk i Odense som Den Sammenhængende Skoledag. Det er endnu uvist, hvordan den nye skolereform finansieres. I en ny skolereform kan der være muligheder i, at 'læse' timetallet i forhold til aktivitetstimerne fleksibelt, hvor undervisningen tænkes ud over skolens matrikel. Aktivitetstimerne kan måske læses på andre tidspunkter end i den almindelige skoledag og foregå ude i foreninger, virksomheder mv. Dette kan være med til, at nedbringe udgiften til en ny skolereform. Den samlede økonomiske bevægelse omkring Den Sammenhængende Skoledag og økonomisk måltal for budgetreduktion ser således ud: Investering i Den Sammenhængende Skoledag -80.900-95.400-95.400-95.400 Investering + provenu 112.800 122.600 125.600 128.800 Samlet provenu 31.915 27.225 30.225 33.425 Oversigten viser, at der er fundet midler til investering i Den Sammenhængende Skoledag 80,9 mio. kr. samt et reduktionsprovenu på 31,9 mio. kr. i 2014. 10

Handleelementer til realisering af måltal Omlægning af ressourcer (2-2) Den Sammenhængende Skoledag finansieres blandt andet ved omlægning af eksisterende budget fra almenskolen. De store omlægninger er primært fra de eksisterende SFO ressourcer, hvor tiden fra 12-14 fremadrettet gøres til obligatorisk skoletid, samt midler fra de allerede eksisterende heldagsskoler (Abildgaardskolen og HCA-skolen) og skoler med det brede læringsbånd (Prostegårdskolen, Dalumskolen, Seden Skole, Risingskolen og Ejerslykkeskolen). Omlægning på omkring 51 mio. kr. / årligt. Derudover er skolernes garantiordning i forhold til specialundervisningsmodellen afskaffet fra skoleåret 2013/14 i forbindelse med justering af specialundervisningsmodellen. Det betyder, at en række skoler fra kommende skoleår 2013/14, selv skal finansieres den merudgift de har som følge af skolens eksklusionsprocent. SFO-ressourcer, heldagsskoler, DBL 55.200 55.200 55.200 55.200 Effektivisering og produktivitet (2-3) Den sammenhængende Skoledag kræver, at der generelt er fokus på at anvende medarbejdernes ressourcer bedst muligt. Der er indgået nye arbejdstidsaftaler for både pædagoger og lærere i forhold til at optimere deres arbejdstid. Provenuet er set i forhold til den lokale aftale på lærerområdet, som er indgået lokalt i Odense og som får virkning i skoleåret 2013/14. Fra skoleåret 2014/15 træder den nye landsdækkende arbejdstidsaftale i kraft, som ikke forventes at ændre på provenuets størrelse. Optimering af arbejdstid, ledelse og administration 27.600 27.600 27.600 27.600 Øget inklusion (2-4) Den Sammenhængende Skoledag skal fremme, at flere elever kan blive en del af den almene folkeskole og hermed reducere udgiften til de specialiserede skoletilbud. Regeringen har en målsætning om en inklusionsprocent på 96 pct. For Odense Kommune betyder det en målsætning om, at ca. 110-120 yderligere elever med særlige behov skal inkluderes i den almene folkeskole frem mod 2017. 11

Skal målet opnås, er det vurderingen, at det både vil kræve at antallet af nye elever, der visiteres til specialtilbud nedbringes, samt at en række allerede visiterede elever hjemtages fra specialtilbud- /specialskoler. Da antallet af elever i almenundervisningen vil stige, er vurderingen, at det er sandsynligt, at det vil påvirke klassedannelsen med mellem 2 til 6 klasser ekstra. 5.600 8.800 11.800 15.000 Effektivisering af eksisterende specialtilbud (2-5) Specialtilbud og -skoler (undtaget special- og obsklasser) er fra skoleåret 2013/14 reduceret med 10 pct. i elevbeløbet. Der er etableret en proces, hvor skoleafdelingen, skolerne og forældrene involveres i forhold til, at udmønte de 10 pct. bedst muligt. Målet er, at kvaliteten i tilbuddet i vid udstrækning fortsat kan opretholdes i forhold til eleverne. Der er fokus på innovation, effektivisering- og produktivitet samt prioritering af opgaver. 12.300 12.300 12.300 12.300 Forårs-SFO (2-6) Med fokus på at skabe bedre sammenhæng for børnene i overgangen mellem børnehus og skole, etableres der forårs-sfo for de børn, der skal påbegynde skole 1. august. Forårs-SFO dækker perioden 1. marts eller 1. april 31. juli og indebærer, at de ældste, skolesøgende børn i børnehusene fra 2014 starter ind i forårs-sfo 1. marts for at få en glidende overgang til skolestarten i august. Som udgangspunktet etableres forårs-sfo på alle folkeskoler i byen. Enkelte steder kan der være fysiske begrænsninger i forhold til, at rumme børnene på skolens matrikel. Her vil der blive afsøgt muligheder for, at lave forårs-sfo andre steder. Det vil være muligt for privatskolerne også, at påbegynde forårs-sfo, men det er endnu uvist, om skolerne ønsker at gøre det. Ved antagelse om 1600 børn, børnehavetakst, SFO normering og med start pr. 1. marts vil provenuet være forventet 5 mio. kr. Antagelsen er, at der vil være plads til alle kommende 0. klasse elever (excl. elever på skoler med fleksibel skolestart). 5.000 5.000 5.000 5.000 12

Øgede indtægter / brugerbetaling (2-7) Det er muligt at indføre forældrebetaling på SFO (0.-3. klassetrin) i forhold til børn i specialtilbud Enghaveskolen, Nørrebjergskolen og de fire skoler med centerafdelinger og dermed ligestille forældre til børn i specialtilbud med forældre i almentilbuddet. I dag er der ingen forældrebetaling på denne gruppe af elever. Der kan komme afledte udgifter, hvis forældrebetalingen indføres i form af eks. tabt arbejdsfortjeneste til forældre eller socialpædagogisk friplads. 800 800 800 800 Omlægning af sundhedstjeneste til skolebørn (2-8) Med afsæt i at BUF s samlede satsning på stærke børne- og ungemiljøer skal styrke den forebyggende indsats, vurderes det, at en omlægning af sundhedstjenesten til skolebørn er mulig. Omlægning af ydelser i skolesundhedsplejen frem mod en mere vejledende indsats - uden direkte brug af læger til udskolingsundersøgelse. Det betyder, at den nuværende stab på 3½ lægestilling reduceres med 1½ lægestilling. Den nødvendige efteruddannelse af sundhedsplejerskerne i Odense Kommune er gennemført inden udgangen af 2013. Flertallet af landets kommuner har delegeret den tidligere lægeopgave med udskolingsundersøgelse til sundhedsplejerskerer. 1.000 1.000 1.000 1.000 Psykologbistand i børnemiljøer (2-9) Med afsæt i, at BUF s samlede satsning på stærke børne- og ungemiljøer styrker almenområdets muligheder for at yde en forebyggende og inkluderende indsats, vurderes det, at den psykologfaglige betjening kan nedjusteres. Det betyder, at der nedlægges 1½ psykologstilling. Den umiddelbare konsekvens er, at der i ikke vil være samme mulighed for tilstedeværelse af psykologer i børnemiljøerne. Det vil sige at psykologer skal dække flere børnehuse og/eller skoler og derved vil have mindre tid/færre dage tilstede. En af konsekvenserne er også, at psykologbistand ved ekstra opståede behov, herunder ekstra ad hoc tildelt psykologbistand i Vollsmose ikke kan opretholdes. 1.000 1.000 1.000 1.000 13

Indsatser i Den Sammenhængende Skoledag - der kan erstatte eksisterende tilbud (2-10) Der ligger forskellige tilbud rundt omkring skolerne, som bør kunne erstattes helt eller delvist af indsatser ind i Den Sammenhængende Skoledag. Det drejer sig om Færdselsskolen med et budget på 700.000 kr. og Vigelsø med et budget på 625.000 kr. Færdselsskolen på Risingsvej er et supplement til færdselsundervisningen, som man har på egne skoler. Der er mulighed for at opøve deres motoriske færdigheder. Naturskolen Vigelsø blev overdraget til kommunerne fra Fyns Amt i forbindelse opgave og strukturreformen 1. januar 2007. Naturskolen drives som et fælleskommunalt samarbejde med Nordfyns og Kerteminde Kommune, som hver betaler et tilskud til driften af Naturskolen. Naturskolen bruges bl.a. til lejrskoleophold, guidet ture m.m. Aftalen med de øvrige kommuner skal opsiges, hvis Naturskolen skal nedlægges. Fælles for de to projekter er, at der er mulighed for via Den Sammenhængende Skoledag at gøre undervisningen mere fleksibel og i højere grad end i dag, at inddrage læring i den omkringliggende natur og trafiktræning lokalt og dermed mindske behovet for disse særlige projekter udenfor skolens matrikel. Reduktionen implementeres fra skoleåret 2014/15, reduktion i 2014 udgør i alt 315.000 kr. 315 1.325 1.325 1.325 Reducere vikarpuljen på skolerne (2-11) I dag lægges der vikarmidler ud til skolerne (undervisning) svarende til 4,5 pct. af undervisningstimerne. Samlet lægges der ca. 26 mio. kr. ud til alle skoler. Midlerne anvendes til at købe vikartimer ved læreres sygdom, fravær pga. uddannelse og lign. Det er ikke muligt i dag at vikardække alle timer, når læreren er fraværende. Skolerne kan alternativt vælge at aflyse timer for de ældste elever, lave studietid, lade en lærer fra naboklassen føre tilsyn med klassen eller i indskolingen at lade en pædagog læse timen. I Den Sammenhængende Skoledag er timetallet øget og der er i nogle timer dækning af både pædagoger og lærere. Her vil det i større omfang end i dag, være muligt at lade pædagogen dække et eventuelt vikarbehov i nogle af timerne. Flere skoler har i dag nedsat deres vikarpulje, for at implementere forskellige uspecificerede besparelser, der er lagt på skolernes budget og sikre fortsat opretholdelse af det vejledende timetal. Et mindre vikarbudget vil betyde, at skolerne i højere grad må bruge alternativer til vikarer (aflysning af timer, studietid og tilsyn med naboklasser). Vikarmidlerne er meldt ud for skoleåret 2013/14. Skal den fulde besparelse hentes fra 2014, vil det kræve, at skolerne skal omlægge midt i et skoleår og at nogle skoler kan få udfordringer med at læse det vejledende timetal. Reduktionen implementeres fra skoleåret 2014/15, reduktion i 2014 udgør i alt 1.250.000 kr. 14

1.250 3.000 3.000 3.000 Nedlægge lektieværksteder (2-12) Fra skoleåret 2007/08 er der oprettet lektieværksteder på alle skoler. Lektieværkstederne skal primært anvendes til elever, der har dårlige forudsætninger for at få lektiehjælp i hjemmet. Lektieværkstederne kan nedlægges og i stedet erstattes af indsatser ind i Den Sammenhængende Skoledag, hvor timetallet er øget og der lægges op til en anderledes organisering af skoledagen. Skoledagen ikke ændres for de ældste elever i udskolingen, så her kan der være elever, der ikke vil opleve en erstatning for lektiehjælpen. I øvrigt findes der en række frivillige organisationer, som tilbyder lektiehjælp. Den samlede udgift til lektieværksteder udgør cirka 1,2 mio. kr. Reduktionen implementeres fra skoleåret 2014/15, reduktion i 2014 udgør i alt 500.000 kr. 500 1.200 1.200 1.200 Færre pædagogtimer i den sammenhængende skoledag 4.-6. klassetrin(2-13) Den Sammenhængende Skoledag for 4.-6. klassetrin udrulles først fuldt ud fra skoleåret 2013/14. I DSS for 4.-6. klassetrin er der indlagt en ekstra lektion pr. uge/klasse og cirka 10 pædagogtimer pr. klasse. De ekstra ressourcer afsat til skoledagen skal give mulighed for at tilrettelægge en anderledes struktur, hvor undervisningen tilrettelægges fleksibelt og målrettet den enkelte elev. Flere timer til eleverne og muligheder for holddannelse vil give bedre vilkår for at sikre undervisningsdifferentiering. Det tværgående samarbejde mellem lærere og pædagoger skal samtidig fremme mulighederne for øget inklusion af elever, der i dag risikerer at blive ekskluderet fra almenskolen. På grund af den skærpede økonomiske situation vurderes det, at det vil være muligt at implementere DDS for 4.-6. klassetrin med cirka 8 ugentlig pædagogtimer fra skoleåret 2014/2015 i stedet for 10 ugentlige pædagogtimer, som det er planlagt i den nuværende plan. Færre pædagogtimer ind i Den Sammenhængende Skoledag vil dog betyde, at mulighederne for fleksible og målrettede indsatser vil blive mindre og der vil være en risiko for, at de høje inklusionsmålsætninger vil få vanskeligere vilkår. 2.250 5.400 5.400 5.400 15

3. Stærke ungemiljøer (3) En ny ambitiøs retning for ungemiljøerne Resultatet af indsatsen på børn- og ungeområdet skal bl.a. måles på, hvor godt vi ruster de unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er derfor afgørende, at vi i endnu højere grad skaber nogle stærke ungemiljøer, som udfordrer, ruster og forbereder unge til ungdomsuddannelse og en tilværelse som selvforsørgende og aktive medborgere. På trods af en mere intensiv indsats, et øget samarbejde og gradvist bedre resultater i de senere år, er det stadig ikke alle unge der har de faglige og personlige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig er der også fortsat for lidt viden, realisme og motivation hos de unge bag deres uddannelsesvalg, heriblandt en markant faldende søgning til erhvervsuddannelser. Der er derfor behov for, at vi kigger forfra på vores indsatser, vores involvering og motivation af de unge og på samarbejdet med omverden, virksomheder, uddannelser, øvrige sektorer mm. Baggrund og videre proces Byrådet har på 1. kvartalsmøde i 2013 fået oplæg om de indledende tanker omkring et innovationsspor i ungemiljøerne. Stærke ungemiljøer er en del af den samlede forandring, der udspringer af budgetaftalen for 2013, hvor det fremgår, at der skal skabes en ny, samlet ungestrategi for Odense. Genstandsfeltet for arbejdet med stærke ungemiljøer er primært folkeskolens overbygning (7.-9. klasse), 10.klasser, ungdomsskoleaktivitet og klubvirksomhed rettet mod unge, specialtilbud for målgruppen (ungeundervisning, social og forebyggende indsatser mv.), overgange og samarbejde med ungdomsuddannelser og Ungeenhed i SAF, samspil og samskabelse med omverden, familie og fritidsliv. Det er på disse felter, at forvaltningen på nuværende tidspunkt forventer at kunne fremlægge omlægninger, som kan matche udfordringerne med at sikre at flere unge gennemfører en uddannelse samtidig med at det samlede område reduceres med 15 mio. kr. fra 2014. Børn- og Ungeudvalget vil på møde: Den 11. juni 2013 få fremlagt kommissorium, tidsplan og involvering i arbejdet med Stærke ungemiljøer, herunder få mulighed for at drøfte og give signaler til hvilke elementer som der skal konkretiseres og arbejdes videre med. Den 20. august 2013 få forelagt et samlet forslag til nye løsninger og udmøntning af det økonomiske provenu på 15 mio. kr. Måltal 15.000 15.000 15.000 15.000 16

4. Support, ledelse og organisation, der matcher forandringen (4) Primo maj 2013 har Børn- og Ungeforvaltningen igangsat en omfattende reorganisering af forvaltningen. Sigtepunkterne for en reorganisering er bl.a.: En tydeligere kobling mellem strategi, udvikling og drift Et forstærket afsæt i børne- og ungemiljøer Understøtte inklusionsperspektivet Understøtte et forstærket fokus på samskabelse Reorganiseringen forventes at indebære centrale og decentrale omorganiseringer, der understøtter Ny virkelighed- Ny velfærd og Det sammenhængende børne- og ungeliv. Reorganiseringen skal frigøre et provenu på 10 mio. kr./år fra 2014. Central og decentral omorganisering og tilpasninger, der understøtter Ny-Ny og det sammenhængende børne- og ungeliv gennemføres. Herunder samling af funktioner, f.eks. Ledelse Faglig support Økonomiopgaver Løn- og personaleadministrative opgaver, it-driftsopgaver Måltal 10.000 10.000 10.000 10.000 17

5. Lokal innovation og effektivisering (5) Der planlægges et innovationsspor, hvor der på decentralt niveau igangsættes processer med henblik på at afdække: Veje til ny og bedre kvalitet Nye måder at organisere eller tilrettelægge arbejdet på inden for nye og reducerede budgetrammer Andre effektiviseringsmuligheder Erfaringer har vist at der gennem lokal involvering af ledere, medarbejdere, borger og brugere og andre interessenter kan findes nye løsninger. Afhængig af, hvilke ydelser der er i spil, kan det lokale fokus være meget forskellig, f.eks. Samskabelse med brugerne på en anderledes og billigere måde Nye samarbejdsformer mellem medarbejdergrupper Mere smidige arbejdsgange Nye redskaber i opgaveløsningen Justering af servicen i forhold til de lokale brugers behov De decentrale enheder understøttes i planlægning og facilitering af processerne centralt fra. Der trækkes på hidtidige erfaringer. Måltal 20.000 20.000 20.000 20.000 18

6. Fokus på kerneydelsen / øvrige reduktioner (6) Fokus på kernydelsen omhandler, hvordan vi højere grad ud fra vores Børn- og Ungepolitik med afsæt i børne- og ungeperspektivet kan tænke NY-NY ind i Dels vores bevægelse Det sammenhængende børne- og ungeliv Dels i vores kerneydelser generelt Indholdet spænder således bredt: Folkeoplysningsområdet: Skarpere prioritering af folkeoplysningsområdet i relation til NY NY Kapacitetstilpasning: den nødvendige kapacitet optimeres i forhold til kerneopgaven Herudover er der en række forslag samlet under overskriften øvrige reduktioner. Folkeoplysningsområdet 4.800 4.800 4.800 4.800 Kapacitetstilpasning dagtilbudsområdet 1.500 3.500 4.000 4.000 Øvrige reduktioner 27.450 33.050 35.950 35.950 Samlede reduktioner 33.750 41.350 44.750 44.750 19

Handleelementer til realisering af måltal Folkeoplysning (6-1) Ny Virkelighed Ny Velfærd rummer mange positive muligheder for den fortsatte udvikling af folkeoplysningsområdet. Foreninger og aftenskoler skal i højere grad involveres og inddrages i opgaveløsningen. Der skal skabes de rette rammer og den nødvendige platform for, at det kan lade sig gøre. Kommunen skal sætte rammerne for en given opgave og lade kræfter i f.eks. et lokalområde eller i en folkeoplysende forening/aftenskole løse opgaven på deres måde. Ny Virkelighed Ny Velfærd betyder, at det økonomiske råderum og det kommunale tilskud bliver mere begrænset, og det kræver en tydeligere prioritering. I en tid med færre ressourcer, prioriteres det at bevare faciliteterne og tilskuddene til disse, da faciliteterne som hovedregel er omdrejningspunktet for de folkeoplysende aktiviteter. I lyset af NY-NY er det således målet både at have respekt for den traditionelle opfattelse af folkeoplysning og sikring af rammerne for dette, samtidigt med at der skal afsøges nye måder at tænke samskabelse på. En samlet opstilling og reduktion af budgettet på folkeoplysningsområdet, kan give følgende provenu: Optimering af kapacitet 1.200 1.200 1.200 1.200 Tilpasning og målretning af aktivitetstilskud 1.000 1.000 1.000 1.000 Voksenundervisning 2.000 2.000 2.000 2.000 Øvrige på Folkeoplysningsområdet 600 600 600 600 Samlet for området 4.800 4.800 4.800 4.800 Optimering af kapacitet I regi af NY-NY ser vi kontinuerligt på muligheden for at optimere lokaleanvendelsen såvel i de kommunale som i de foreningslejede lokaler. Hver gang en forening flytter fra et tilskudsberettiget lejemål til et kommunalt lokale eller et billigere lejemål, giver det et mindre forbrug på lokaletilskudskontoen. Fritidsafdelingen har stor fokus på dette og er løbende i dialog med foreningerne om at se på nye lokalefællesskaber til gavn for såvel forening som Odense Kommune og med respekt for foreningernes selvbestemmelse på området. Optimering af kapacitet 1.200 1.200 1.200 1.200 Tilpasning og målretning af aktivitetstilskud Der gennemføres en generel reduktion af aktivitetstilskuddet til medlemmer under 25 år, til medlemmer over 65 år og handicappede medlemmer. Tilskuddet reduceres fra 168 kr. til 116 kr. pr. medlem om året. I den forbindelse bortfalder dobbelt aktivitetstilskud til handicappede. 20

På området spares i alt 2 mio. kr., hvoraf den 1 mio. kr. afsættes til en central pulje til aktiviteter. Reduktionen på 2 mio. kr. fordeler sig således: Under 25 årige = 1,6 mio. kr. Over 65 årige = 0,2 mio. kr. Handicappede = 0,2 mio. kr. Aktivitetspuljen på 1 mio. kr. skal understøtte særlige indsatser inden for Folkeoplysningsområdet, hvor foreninger indgår og afprøver nye fællesskaber, relationer i lokalområder, nye former for aktiviteter osv. Indsatserne skal understøtte tankesættet i Ny virkelighed Ny velfærd, som har fokus på samarbejde, forebyggelse og fællesskaber. Indsatserne kan strække sig over forskellige tidshorisonter - det afhænger af indsatsernes varighed, omfang og intensitet. Nogle af indsatserne kan styrke foreningerne i samarbejdet med klubber og ungdomsskoler om fritidslivet i lokalområderne og kan dermed understøtte den frivillige indsats i relation til klubbernes rolle som fritidsspilfordelere. Tildelingen af ressourcer kan ske i form af manpower, økonomiske midler, særlig support m.m. Forslag til særlige indsatser i perioden 2013 2015 Den sammenhængende skoledag i et foreningsperspektiv Stærke ungemiljøer i foreningerne Sundhedsprofiler med et særligt fokus på et aktivt fritidsliv i udvalgte bydele af Odense Eksterne samarbejder med de store landsorganisationer, uddannelsesinstitutioner m.fl. Opbygning af satellitforeninger (modelprojekter) Aktivt nærmiljø og frivillighed - nye og anderledes samarbejdsformer fx Højby Ung i sport (aktivering som frivillig) Øvrige Aktivitetstilskud 1.000 1.000 1.000 1.000 I 2013 anvendes der ca. 8,5 mio. kroner til direkte aktivitetstilskud blandt foreninger. Folkeoplysningsloven forskriver, at kommunerne skal understøtte folkeoplysende aktiviteter gennem både faciliteter og tilskud til aktiviteter til 0-25-årige. Loven fastsætter dog ikke noget minimum mht. aktivitetstilskud. Loven åbner også op for at der kan ydes tilskud til partnerskaber om konkrete opgaver. Med ovenstående forslag, vil der restere 6,5 mio. til aktivitetstilskud, hvilket potentielt kunne underlægges yderligere reduktioner. Det vil i så fald skulle afklares hvad der er absolut minimum for at det stadig ville kunne betegnes som et reelt aktivitetstilskud og dermed efterlevelse af loven. 21

Voksenundervisning/aftenskoler: Der sigtes mod et paradigme skifte, således at aftenskolernes tilbud ikke i så høj grad retter sig mod særlige grupper af borger. Dette kan ske ved bortfald eller ændring af tilskud til deltagerbetaling til pensionister og efterlønsmodtagere og ved at ændre tilskudsreglerne, så der fremover ydes lavere tilskud til deltagerbetalingen til handicappede. Der ydes på nuværende tidspunkt et forhøjet tilskud på 8/9 af udgifterne til aflønning af ledere og lærere i forbindelse med denne undervisning. I 2013 anvendes ca. 13,5 mio. kr. til undervisning. Der forventes herudover en udgift til deltagerbetaling til pensionister og efterlønsmodtagere på ca. 1,2 mio. kr. og der forventes en udgift til forhøjet tilskud til handicappede på 6,5 mio. kr. Hvis tilskuddet til handicappede nedsættes fra 8/9 til f.eks. 7/9, vil det betyde en besparelse på 800.000 kr. Det fremgår af loven, at der ydes grundtilskud til undervisning og det kan besluttes, at der ydes forhøjet tilskud til særlige grupper. Der er ikke i loven fastsat et minimums tilskud. Derimod fremgår det af loven, at det kommunale tilskud ikke må overstige 1/3 af foreningens (aftenskolens) udgifter til aflønning af lærere og ledere, annoncering m.v. Voksenundervisning 2.000 2.000 2.000 2.000 Øvrige udgifter folkeoplysningsområdet: Omdannelse/Lukning af Observatoriet: 0,1 mio. kr. Omstilling af arbejdet med Eliteidræt i forlængelse af BUU s beslutning 16/4-2013: 0,2 mio. kr. Reduktion af administrationstilskud til SIKO/BUS: 0,3 mio. kr. (I dag ydes der et årligt administrationstilskud til SIKO på 260.000 kr. og til BUS på 140.000 kr. Med en reduktion på 300.000, ville der fremadrettet restere 100.000 til støtte til fordeling mellem SIKO og BUS). Øvrige på Folkeoplysningsområdet 600 600 600 600 Folkeoplysningsloven og lokaletilskud I Odense anvendes ca. 42 mio. årligt til lokaletilskud til foreninger i egne eller lejede lokaler. Ifølge Folkeoplysningsloven skal der udbetales minimum 65 % af driftsudgifterne til folkeoplysende foreninger og 75 % af driftsudgifterne til aftenskoler. I Odense udbetales 76,5 % i lokaletilskud til både foreninger og aftenskoler. En reduktion til lovens minimum ville på foreningsområdet derfor betyde en besparelse på ca. 4 mio. kroner, mens en nedsættelse af lokaletilskuddet til lovens minimum på aftenskoleområdet vil betyde en minimal besparelse. Der blev i forbindelse med budget 2012 indført gebyr for lån af haller, gymnastiksale og kommunale sports- og fritidshuse. Provenuet herfra skal anvendes som supplerende lokaletilskud. Denne forpligtelse kan fortsat opfyldes, selv om lokaletilskuds procenten nedsættes til lovens minimum, idet Odense Kommune yder tilskud til selvejende haller m.m., og disse tilskud indgår ved beregning af supplerende lokaletilskud. 22

En reduktion i lokaletilskuds-procent vil indebære en større forskel mellem foreninger i egne/lejede lokaler, og foreninger, der har til huse i kommunale lokaler. Optimering af kapacitet på dagtilbudsområdet (6-2) I takt med det faldende børnehavetal i de kommende år opsiges lejemål/sammenlægges børnehuse/nedlægges busprojekter: 1.500 3.500 4.000 4.000 Jernalderlandsbyen (6-3) Et historisk værksted, hvor oldtidens dagligdag genoplives. Åbent for besøgende og skoleklasser. Tarup Ungdomsskole er ansvarlig for aktiviteten. Øget samspil med frivillige kræfter i forbindelse med f.eks. vedligeholdelsesopgaver. Besparelsen ændrer ikke på, at der er fokus på, at den løbende vedligeholdelse af stedets bygninger og området generelt har høj prioritet. Samlet budget 2.200 2.200 2.200 2.200 Reduktionsforslag 300 300 300 300 Børnebyen (6-4) Naturlegeplads i Vollsmose. Rising Ungdomsskole er ansvarlig for aktiviteten. Overdragelse til anden aktør eller alternativt Lukning. Samlet budget 500 500 500 500 Reduktionsforslag 500 500 500 500 Reduceret tilskud til privat pasning fra 85 % til 75 % (6-5) Tilskuddet til privat pasning beregnes på baggrund af kommunens nettodriftsudgifter til en dagplejeplads. Tilskuddet udbetales til forældrene som ansætter den private passer. Tilskuddet skal være mindst 75 % af nettodriftsudgifterne. I Odense udgør tilskuddet 85 % af nettodriftsudgifterne. En reduktion af tilskuddet vil medføre en reduktion i betalingen fra forældrene til den private passer eller til øget egenbetaling for forældrene. Hvorvidt forslaget vil medføre forskydning i efterspørgslen i retning af kommunale pladser vil afhænge af begrundelserne for valget af den private passer. Det vurderes dog, at valget af privat passer skyldes et ønske om en helt bestemt plads, hvilket derfor ikke forventes at ville medføre forskydning i efterspørgslen i retning af kommunal pasning. 23

Samlet budget 20.900 20.900 20.900 20.900 Reduktionsforslag 2.100 2.100 2.100 2.100 Tilskud til privat pasning fra barnet er 1 år (6-6) I dag kan forældre få tilskud til privat pasning fra barnet er ½ år. Det foreslås at sætte denne grænse op til 1 år. For forældrene er de to alternativer til privat pasning: Fuld udnyttelse af barselsorloven på et år eller kommunal pasning. Det er vanskeligt at vurdere, hvilket af de to alternativer forældrene vil benytte sig af, men det antages, at et fåtal vi vælge pasning i kommunal dagpleje. Hvis 20 % af forældrene vælger kommunal dagpleje efter indførelse af forslaget, vil den samlede besparelse ved forslaget være reduceret med 0,5 mio. kr. Den samlede besparelse ved forslaget vil i så tilfælde være 1,7 mio. kr. Samlet budget 20.900 20.900 20.900 20.900 Reduktionsforslag 1.700 1.700 1.700 1.700 Tidlig sproglig fokuseret indsats (6-7) Puljen har været brugt til uddannelse af sprogvejledere og uddannelse i dansk som 2. sprog (diplommodul samt understøttelse af det sprogpædagogiske arbejde, bl.a. deltagelse i forskningsprojektet SPELL). Da forskningsprojektet ophører i løbet af 2014 og da uddannelsen af sprogvejlederne er reduceret via jobrotationsprojekter kan budgettet reduceres. Det resterende beløb fastholdes til tværgående arbejde med sprog. Samlet budget 2.400 2.400 2.400 2.400 Reduktionsforslag 1.000 1.000 1.000 1.000 Takster i dagplejen (6-8) Forældrebetalingen i dagplejen beregnes som 25 % af bruttodriftsudgifterne. Hidtil er forældrebetalingen delt ud på alle pladser (inklusiv pladser, der ikke er børn i, som følge af dagplejerens barsel eller sygdom). Deles forældebetalingen ud på antal indskrevne børn, altså de børn der rent faktisk bruger tilbuddet, kan forældretaksten øges med ca. 10 %. Samlet budget 46.000 46.000 46.000 46.000 Øget indtægt 4.000 4.000 4.000 4.000 Lukning af Præventionsklinikken (6-9) Præventionsklinikken laver undersøgelser og vejledning til unge i forhold til prævention og 24

graviditet. Ydelsen omlægges til at være til den sundhedsfaglige vejledningsindsats på skolerne og i øvrigt henvises til vejledning og undersøgelser hos egen læge. Samlet budget 700 700 700 700 Reduktionsforslag 700 700 700 700 Afvikling af særlig sommerlejr for børn Vollsmose (6-10) Hver sommer afholdes af 2 omgange sommerlejr for i alt ca. 60 børn ml. 6-12 år som udvælges i dialog med de 2 skoler i Vollsmose i forhold til behov for oplevelse/aktivitet i sommerperioden. Tilbuddet ophører. Der er indenfor den eksisterende budgetramme mulighed for, at tilbyde koloniophold for børn med særlige behov. Dette sker i samarbejde med Foreningen OPAD (OPAD er en selvejende institution, der modtager et tilskud fra skoleafdelingen til etablering af bl.a. koloniophold for børn med særlige behov). Dette tilbud kan fremadrettet også gives til nogle af de børn, der tidligere var omfattet af det særlige Vollsmosetilbud. Samlet budget 300 300 300 300 Reduktionsforslag 300 300 300 300 Afvikling af særligt støtteindsats for etniske grupper i Vollsmose (6-11) Med udgangspunk i lokaler v. Vollsmose Kirke ydes en særlig forebyggelses- og støtteindsats til børn og familier af anden etnisk herkomst end dansk. Denne indsats ophører og familierne henvises til at benytte kommunens øvrige tilbud om støtte og vejledning. Samlet budget 400 400 400 400 Reduktionsforslag 400 400 400 400 Nedlæggelse af Fanø-kolonien (6-12) Fanøkolonierne er et tilbud om ferieophold for børn med særlige behov, som tilbydes gratis skoleophold med undervisning i ugerne op til sommerferien. I sommerferien tilbydes der 2 ugers ferieophold for børn, som ikke har andre feriemuligheder eller som bare har lyst til oplevelsen på et koloniophold. Der er egenbetaling på 250 kr. for 2 ugers ferieophold. Foreningen OPAD fortsætter som selvejende institution, der hvert år modtager et tilskud fra skoleafdelingen til etablering af bl.a. koloniophold for børn med særlige behov. Fremadrettet vil tilbud om koloniophold til børn med særlige behov gives på Jørgensø og Hasmark, men til færre børn. 25

Samlet budget 2.600 2.600 2.600 2.600 Reduktionsforslag 2.600 2.600 2.600 2.600 Differentieret Undervisning (6-13) Puljen til differentieret undervisning udgør omkring 82 mio. kr. og fordeles til Dansk som andetsprog, Specialpædagogisk bistand og klasser med høje klassekvotienter. Puljen fordeles til skolerne, der bruger midlerne til særlig tilrettelagt undervisning målrettet elever og klasser med særlige behov (DSA, specialpædagogisk bistand) og til klasser med høje klassekvotienter, hvor de kan bruges til enkelte timer med holddeling. I forudsætningerne om at Den Sammenhængende Skoledag kan inkludere flere elever, er det ikke indlagt, at der følger særlige midler med de elever, der fremadrettet inkluderes i almenskolen. Det forventes, at den længere skoledag med kombination af pædagog- og lærertimer kan give bedre muligheder for en fleksibel skoledag, som flere elever vil gavne af. I takt med at kravet om inklusion ind i DSS øges og endnu flere elever med særlige behov forventes inkluderet i almenskolen er antagelsen, at der vil være et øget pres på skolerne for i kortere eller længere perioder at have særligt tilrettelagte forløb for enkelte elever, hold eller klasser, der ikke vil gavne tilstrækkeligt af DSS. Det antages, at når flere elever skal inkluderes i almenskolen, vil det være et øget behov for ind i DSS at skabe mindre og mere overskuelige strukturer for nogle af børnene i det almene fællesskab. Reduceres puljen til differentiere undervisning er der risiko for, at skolerne vil få svært ved at finde ressourcerne til, at etablere særlige indsatser for nogle af eleverne og dermed sikre, at de høje krav om øget inklusion indfries. Derudover skal der gøres opmærksom på, at flere skoler allerede i dag har nedjusteret timetallet til differentieret undervisning for både at kunne sikre det vejledende timetal og stram økonomisk styring jf. forskellige reduktionskrav lagt ud til decentral prioritering. Reduktionen implementeres fra skoleåret 2014/15, reduktion i 2014 udgør i alt 2.100.000 kr. Samlet budget 82.000 82.000 82.000 82.000 Reduktionsforslag 2.100 5.000 5.000 5.000 Nedlæggelse af pulje til efteruddannelse til uddannelsesforløbene lærer til leder og pd-moduler til indskolingsledere (6-14) Skoleafdelingen har centralt afsat to puljer til henholdsvis Lærer til leder uddannelsen og midler til Pædagogisk diplomuddannelse-moduler til SFO-ledere (indskolingsledere). 26

Lærer-til- leder uddannelsen: Lederne spotter potentialet hos lærere og pædagoger - og indstiller dem til en lederuddannelse. Uddannelsen foregår i et samarbejde mellem en række jyske og fynske kommuner. De studerende tager en diplomuddannelse i ledelse samtidig med, at de er i en form for mesterlære hos en af deres ledere, d.v.s. de lukkes ind i forskellige ledelsesrum undervejs. Det betyder, at også lederne undervejs kvalificeres via deres samspil med den studerende (og den del koster ikke noget). Odense Kommune har deltaget i dette uddannelsestilbud siden 1998 - og har meget gode erfaringer med den, da vi kan ansætte ledere, der allerede er eller er i gang med at blive kvalificeret til ledelsesopgaven. Kommunen betaler uddannelsen, medarbejderne får ikke tid til uddannelsen - den giver de selv. Der har ikke været studerende på uddannelsen hvert år, men der er over årene uddannet en del. Det vurderes, at ledelsesopgaven over årene er blevet mere kompleks - og en egentlig lederuddannelse er nødvendig for at kunne matche opgaverne. Pd-moduler til SFO- ledere. Denne uddannelse har fungerende SFO- ledere taget for at være kvalificeret til ledelsesopgaven. Der er gennem årene blevet stillet større krav til deres ledelsesopgave. Samlet budget 1.000 1.000 1.000 1.000 Reduktionsforslag 400 1.000 1.000 1.000 Skolebestyrelse (6-15) Der er i dag afsat 250.000 kr. til skolebestyrelserne. Skolebestyrelserne afholder ordinære valg hvert 4. år og ekstraordinære valg hvert 2. år. Ved afholdelse af ordinære valg laves en decideret informationskampagne med ekstern hjælp i form af journalist, informationsmedarbejdere og trykkeri. Ved ekstraordinære valg har vi hidtil klaret det via administrative ressourcer i Skoleafdelingen. Næste gang ordinært valg er i 2014. Opgaven kan eventuelt varetages internt i forvaltningen i den nye organisation. Samlet budget 250 250 250 250 Reduktionsforslag 250 250 250 250 Socialrådgiver Dalum (6-16) Børn og Ungeudvalget vedtog i budget 2010 at ansætte en socialrådgiver til styrkelsen af den forebyggende indsats rettet mod børn og unge i Odense. Børn- og familierådgiveren fungerer som forpost i forhold til udsatte børn på skolerne og sikrer i samarbejde med skolen at stoppe de uhensigtsmæssige processer på et tidligt tidspunkt ved at tilbyde elever og familier rådgivning og støtte, når de første tegn på problemer viser sig. 27

Da erfaringerne er gode anbefales det, at erfaringerne inddrages i den almene organisering. Børn- og familieområdet får til opgave at inddrage erfaringerne i deres organisation og vurdere, hvordan de gode erfaringer kan integreres i eksisterende organisering omkring børnemiljøerne. Samlet budget 500 500 500 500 Reduktionsforslag 500 500 500 500 3 % -puljen (6-17) Den såkaldte 3 % -pulje er en forsikringspulje indenfor daginstitutionerne samlede lønramme. Børnehusene indbetaler forlods til puljen, inden resten af budgettet fordeles til børnehusene. Forsikringen har først og fremmest betydning for de mindre økonomier, især de selvejende institutioner. Pengene bruges primært til ekstraudgifter i forbindelse med langtidssygdom (ca. 3 mio. kr.), omsorgsdage til personalet jfr. overenskomsten (ca. 2 mio. kr.), fratrædelsesgodtgørelser efter funktionærloven (ca. 1 mio. kr.) samt uddannelse (ca. 1 mio. kr.). Uddannelsesmidlerne bruges til finansiering af diplomuddannelser for ledere og pædagoger og fra 2014 også til uddannelse af medhjælpere jfr. drøftelse i Børn- og Ungeudvalget. En reduktion på 3 mio. kr. medfører øgede udgifter til de børnehuse, som har de ekstraordinære udgifter til ovennævnte forhold. Samlet budget 11.000 11.000 11.000 11.000 Reduktionsforslag 3.000 3.000 3.000 3.000 Reduktion af åbningstiden i børnehuse fra 51 timer/uge til 50 timer/uge (6-18) Den ugentlige åbningstid i daginstitutionerne er 51 timer / uge. Åbningstiden kan sættes ned til 50 timer/uge, hvorved der spares 1 time, hvor bemandingen typisk er to medarbejdere. I 2003 blev åbningstiden reduceret fra 52 timer/uge til 48 timer/uge med betydelige vanskeligheder for forældrene til følge. Året efter blev åbningstiden igen øget til 50 timer/uge, hvilket fjernede langt de fleste vanskeligheder. Efterfølgende har åbningstiden igen været øget til 52 timer/uge, hvorefter den er reduceret til det nuværende niveau på 51 timer / uge. Reduktionsforslag 2.200 2.200 2.200 2.200 Yderlig skærpelse af visitation og ydelser til udsatte el. handicappede børn (6-19) Med afsæt i at BUF s samlede satsning på stærke børne- og ungemiljøer skal styrke den forebyggende indsats, forudsættes det, at Center f. Børn- og Ungerådgivning kan reducere foranstaltninger til børn med særlige behov fordi netværk og lokalmiljø i stigende grad understøtter børn og familier med særlige behov. Underretninger kommer typisk fra skoler og dagtilbud og det forudsættes at skole- og 28

institutionsledere er opmærksomme på, at inddrage BFAs fagpersoner (sundhedsplejersker, psykologer og familiebehandlere) med henblik på støtte og indsats til barnet i eget regi inden eller i forbindelse med, at der sker underretning til CBU. Når et barn er indvisiteret i CBU, vil der i stigende grad blive afholdt familierådslagninger med henblik på inddragelse og mobilisering af familiens og netværkets egne ressourcer, ligesom lovgivningens væsentlighedskriterium vil blive udfordret med den konsekvens, at der fremover vil blive iværksat færre små hjælpeforanstaltninger. Reduktionsforslag 5.000 5.000 5.000 5.000 Reduktions af midler til opkvalificering af medarbejdere ind i DSS (6-20) Den Sammenhængende Skoledag indbefatter en markant omlægning af den hidtidige praksis og struktur på skoledagen på mange skoler. Der bliver øgede krav til medarbejderne om, at kunne tilrettelægge og organisere en mere varieret skoledag målrettet de enkelte elevers behov, samt inkludere flere elever med særlige behov. En stor indsats og efterspørgsel ind i Den Sammenhængende Skoledag har derfor været, at få afsat ressourcer til opkvalificering af medarbejderne. I forbindelse med vedtagelsen af Den Sammenhængende Skoledag blev der derfor afsat årligt 5 mio. kr. til opkvalificering af medarbejderne i forhold til de nye krav ind i DSS. En mulighed for at nedbringe udgiften til DSS er, at afhænde puljen efter de første 2 år skoleår og efterfølgende kun fastholde den almene efter-/videreuddannelse af medarbejdere. Det er vanskeligt at sige, hvor hurtigt medarbejderne vil opleve sig som kvalificerede til de nye og højere krav ind i DSS. Mange medarbejderne vil sandsynligvis fortsat efterspørge kompetenceudvikling indenfor Den Sammenhængende Skoledag også efter de to første skoleår. Det vil blive vanskeligere at sikre en vedvarende udvikling af Den Sammenhængende Skoledag, når det ikke kan understøttes af særlige midler til opkvalificering. Ud over puljen på 5 mio. kr. til opkvalificering af medarbejderne i forhold til de nye krav ind i DSS, er der afsat omkring 5,9 mio. kr. til efter-/videreuddannelse af lærere - og også nogle pædagoger får uddannelsesmidler via den pulje. Disse efter-/videreuddannelsesmidler dækker efteruddannelsesbehovet bredt - og altså ikke i forhold til særlige kompetencebehov ind i DSS. Uddannelsespuljen på de 5,9 mio. kr. bliver bl.a. anvendt til evt. efteruddannelse i linjefag - p.t. er skolerne meget udfordret af, at de mangler specifikke kompetencer indenfor nogle fag bl.a. tysk, fysik og musik. Samlet budget 5.000 5.000 5.000 5.000 Reduktionsforslag 0 2.100 2.100 2.100 29