Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012
2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte og afledte effekter 3 4 Ny vurdering af de totale direkte beskæftigelseseffekter af alle infrastrukturprojekterne i analysen 5 5 Balancen mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft 7 6 Opsamling 9 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen Femern Bælt forbindelsen forventes anlagt i perioden 2014 til 2020 Efter gennemførelse af en række forundersøgelser og udarbejdelse af skitseprojekter for både en tunnelløsning og en broløsning, har Folketinget besluttet at arbejde videre med tunnelløsningen som den foretrukne løsning for den faste forbindelse Den endelige beslutning om valg af teknisk løsning træffes med de tyske myndigheders godkendelse af selskabets ansøgning og vedtagelsen af anlægsloven i det danske Folketing I dette notat redegøres for ændringer i beregningen af beskæftigelseseffekten for Femern Bæltforbindelsen, som følge af nye beslutninger vedrørende fremstilling af elementer til tunnellen 2 Beskæftigelseseffekter I COWIs analyse af beskæftigelseseffekter af infrastrukturinvesteringer, som blev offentliggjort i april 2011, er der udarbejdet et skøn over beskæftigelseseffekten af den faste forbindelse Der er udelukkende udarbejdet skøn over beskæftigelseseffekten for tunnelløsningen I analysen af beskæftigelseseffekterne indgik som forudsætning, at størstedelen af støbearbejdet ville blive udført i udlandet, eksempelvis Polen, idet det indgik i forudsætningerne for skitseprojekterne at beton- og stålarbejder (eksempelvis tunnelelementer) ville blive udført hvor det er billigst I maj 2011 er der taget beslutning om at produktionen af tunnelelementer skal foregå i Danmark Det skyldes nye retningslinjer fra EU-kommissionen vedrørende miljøgodkendelsen af store anlægsprojekter De nye retningslinjer indebærer, at miljøgodkendelsen af Femern Bælt forbindelsen og de nødvendige produktionsanlæg til etableringen af den faste forbindelse skal ses i sammenhæng og indgå i en samlet godkendelsesproces Femern A/S har derfor indstillet til transportministeren, at produktionen af tunnelelementer skal ske ved Rødbyhavn En mindre del af elementerne er specielle elementer, som kan fremstilles andre steder, eksempelvis på et værft eller andet anlæg Den nye beslutning forventes at betyde en markant stigning i arbejdskraftbehovet til Femern Bælt forbindelsen på dansk side De ekstra arbejdspladser forventes først og fremmest at opstå på Lolland, hvor tunnelelementerne skal fremstilles Forventede beskæftigelseseffekter Den nye beslutning har betydning for skønnet over beskæftigelseseffekter i Danmark
3 / 10 Den totale direkte beskæftigelseseffekt af anlægsarbejdet skønnes at være ca 23000 mandår fra 2010 og frem til 2020 Heri indgår også opgaver som gennemføres inden selve anlægsarbejdet, dvs diverse foranalyser mv Den samlede effekt påvirkes ikke af den ændrede beslutning Desuden er det vigtigt at bemærke, at den nye beslutning udelukkende vedrører fremstilling af tunnelelementerne, dvs støbearbejdet Andre opgaver, såsom tilhørende landanlæg, tilslutningsanlæg, montage af el- og signalsystemer, jernbaneskinner, afgravning af havbund mv påvirkes ikke I COWIs oprindelige skøn over den direkte danske beskæftigelseseffekt, blev effekten anslået til ca 7600 mandår Heri indgik som forudsætning, at ca 20 % af betonelementerne blev fremstillet i Danmark, svarende til ca 2000 mandår I den nye situation forventes 90 % af tunnelelementerne produceret i Danmark, svarende til ca 9000 mandår, idet specialelementerne kan fremstilles uden for området Den samlede direkte beskæftigelseseffekt i Danmark skønnes under disse forudsætninger at blive ca 14600 mandår Fremstillingen af tunnelelementer ventes fortrinsvis at medføre behov for ikke-faglært arbejdskraft, evt med gennemførte kurser/efteruddannelse i støbning af beton, jernarmering mv 3 Direkte og afledte effekter Spørgsmålet er nu, hvad de samlede beskæftigelseseffekter vil være som følge af byggeriet af Femern Bælt forbindelsen, når man også medregner de afledte virkninger heraf Afledte virkninger opstår dels som følge af det øgede forbrug, der bliver resultatet af de øgede disponible indkomster, der følger af den øgede beskæftigelse i forbindelse med byggeriet, og dels som følge af erhvervenes - først og fremmest bygge- og anlægsbranchens - køb af varer og tjenester hos underleverandører og støtteerhverv i de forskellige brancher Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland og COWI har i samarbejde foretaget beregninger af de samlede direkte og afledte virkninger på analyse-modellen 1 Udgangspunktet har været opgørelsen af det samlede øgede direkte behov for arbejdskraft, som fremgår af forrige afsnit Modelberegningerne er opdelt på den forberedende fase i perioden 2011-2013 (foranalyser, projektering mv) og på selve anlægsfasen fra 2014-2020 Opdelingen skyldes, at beskæftigelseseffekten i de to faser er meget forskellige, både med hensyn til effekten fordelt på faggrupper og fordelt på geografi Modelberegningerne viser, at de samlede direkte og afledte virkninger af byggeriet af Femern Bælt forbindelsen i gennemsnit i perioden vil svare til en forøgelse af beskæftigelsen i Østdanmark med ca 3800 beskæftigede pr år i perioden 2014-2020 Tabel 3-1 viser de modelberegnede skøn over de samlede beskæftigelsesvirkninger fordelt efter hoveduddannelsesgrupper i denne periode Direkte og afledte effekter for Lolland-Falster, Sjælland og Hovedstaden For Lolland-Falster skønnes den samlede direkte og afledte beskæftigelseseffekt at svare til 2500 beskæftigede pr år i anlægsperioden, for Region Sjælland skønnes den at svare til 2800 beskæftigede pr år, og for Region Hovedstaden skønnes den at svare til 1000 beskæftigede pr år i perioden 2014-2020 Hertil skal lægges de samlede direkte og afledte virkninger af den del af den øgede beskæftigelse, der allerede sker i perioden 2011-2013 For Østdanmark som helhed tyder det beregnede skøn på, at de beskæftigelses- 1 Beregningerne er foretaget på Regionernes og Beskæftigelsesregionernes regionale analysemodel LINE
4 / 10 mæssige virkninger i disse tre år i gennemsnit vil svare til en forøgelse af beskæftigelsen med ca 600 beskæftigede pr år I denne periode skønnes effekten i gennemsnit at svare til ca 100 beskæftigede pr år i Region Sjælland, og til ca 500 beskæftigede pr år i Region Hovedstaden Årsagen til, at de direkte og afledte effekter i perioden 2011-2013 primært har effekt i Hovedstadsområdet er, at der i denne periode især gennemføres projektering, forundersøgelse og design mv, som fortrinsvis gennemføres i Hovedstadsområdet Tabel 3-1 Modelberegnet skøn over de samlede direkte og afledte virkninger af Femern Bælt byggeriet i anlægsperioden Gennemsnitligt antal beskæftigede pr år i perioden 2014-2020 Uddannelsesgruppe I alt Region Sjællanstaden Region Hoved I alt Lolland Falster Østdanmark Ufaglært/Uoplyst 798 886 193 1079 Studenter, hf, hhx, htx 79 99 117 216 EFU: Handels og kontor 229 279 116 395 EFU: Bygge & anlæg 656 682 87 769 EFU: Jern & metal 317 346 43 389 EFU: Social & sundhed 20 22 4 26 EFU: Andre 132 153 42 195 KVU: Alle 90 111 53 164 MVU: Pædagogiske 12 12 4 16 MVU: Folkeskolelærere 5 5 2 7 MVU: Samfundsfaglig 11 16 30 46 MVU: Teknisk mv 20 33 45 78 MVU: Sundhed 9 10 5 15 MVU: Bachelor, alle 6 7 34 41 LVU: Humanistiske 5 10 76 86 LVU: Naturvidenskabelig 4 8 56 64 LVU: Samfundsvidenskabelig 3 3 18 21 LVU: Sundhed 3 3 3 6 LVU: Andre 2 2 1 3 Forskere og Phd uddannelse 0 0 6 6 Ukendt uddannelse 70 76 34 110 Alle uddannelser 2471 2787 1008 3795 Ufaglært, studenter mv 877 985 313 1298 Faglærte / EFU 1355 1485 296 1781 Kort vid g uddannelse KVU 90 111 53 164 Mellemlang vid g uddannelse MVU 64 93 139 232 Lang vid g uddannelse LVU 16 36 170 206 Note: Tallene i tabellen bør alene opfattes som grove skøn Tallene for Lolland-Falster indgår tillige i tallene for Region Sjælland
5 / 10 Tabel 3-1 viser de modelberegnede direkte og afledte effekter af Femern Bæltforbindelsen for selve anlægsfasen 2014 til 2020 Der er tale om gennemsnitlige effekter for hvert år i perioden Beskæftigelseseffekterne er fordelt på de forskellige uddannelsesgrupper i anlægsperioden 2 Som det fremgår, peger resultaterne blandt andet på, at relativt mange kortuddannede og faglærte inden for bygge- og anlægsfagene vil kunne få beskæftigelse i Lolland-Falster Til grund for disse resultater ligger en forudsætning om, at det opgjorte behov for arbejdskraft i forbindelse med byggeriet dækkes af arbejdskraft med bopæl i Danmark I forbindelse med opgørelsen af behovet for arbejdskraft til byggeriet er der alene taget udgangspunkt i det behov, der knytter sig til den del af projekterne, der foregår på 'dansk jord' Ikke desto mindre vil der givetvis blive rekrutteret udenlandsk arbejdskraft i forbindelse med byggeriet, hvilket vil indebære, at en mindre del af indkomsten end ellers vil blive anvendt i Danmark Det samlede gennemsnitlige behov for arbejdskraft må således forventes at blive lidt lavere end angivet ovenfor Hvor meget lavere vil afhænge af, hvor stor en del af behovet for arbejdskraft, der bliver dækket af udenlandsk arbejdskraft 4 Ny vurdering af de totale direkte beskæftigelseseffekter af alle infrastrukturprojekterne i analysen Den reviderede vurdering af de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen har også betydning for vurderingen af de samlede beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de infrastrukturprojekter, der belyses i Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjællands rapport: "Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturprojekter i Østdanmark" fra april 2011, som COWI udarbejdede for Beskæftigelsesregionen Den direkte efterspørgsel efter arbejdskraft i forbindelse med byggeriet af infrastrukturprojekterne præsenteres i det følgende, hvor der tages udgangspunkt i efterspørgslen, som den forventes efter beslutningen om, at produktionen af tunnelelementer til Femern Bælt forbindelsen skal foregå i Danmark Den samlede direkte beskæftigelseseffekt af infrastrukturprojekterne forventes at blive ca 45000 mandår i perioden 2010 til 2020 I forhold til skønnene i analysen fra april 2011 er der tale om en stigning på ca 7000 mandår, fordelt over perioden, idet de oprindelige skøn viste en samlet direkte effekt på ca 38000 mandår Det nye skøn over den samlede direkte beskæftigelse til alle infrastrukturprojekterne over årene fremgår af den følgende figur Skønnet skal tages med en række forbehold for både projekternes endelige omfang og økonomi, og for tidsplaner som kan ændres med heraf følgende ændring af beskæftigelseseffekten over tid 2 Modelberegningen tager udgangspunkt i en fordeling af den øgede direkte beskæftigelse på brancheniveau De uddannelsesfordelte resultater forudsætter bla at uddannelsesfordelingen inden for brancherne bygge- og anlæg, transport, rådgivning mv samt rejsebureauer, rengøring mm giver et godt billede af, hvordan den øgede direkte beskæftigelse bliver fordelt efter uddannelse
6 / 10 Figur 4-1 Direkte efterspørgsel efter arbejdskraft til alle infrastrukturprojekterne 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Tabel 4-1viser den skønnede direkte efterspørgsel efter arbejdskraft til byggeriet af infrastrukturprojekterne opdelt på uddannelseskategorier i de enkelte år I forhold til analysen fra april 2011 peger resultaterne fortsat på, at den største direkte efterspørgsel efter arbejdskraft forekommer midt i perioden 2010-2020 Det er først og fremmest beskæftigelsen af ikke-faglærte, der nu vurderes højere end i april 2011 Der henvises til rapporten "Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturprojekter i Østdanmark" fra april 2011 for en nærmere beskrivelse af analysens metode Skønnet direkte efterspørgsel efter arbejdskraft til byggeriet af alle infrastrukturprojekterne Opdelt på uddannelseskategorier Type arbejdskraft Direkte efterspørgsel 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Ikke-faglærte 340 659 931 1338 2609 3216 2928 2826 2462 1825 564 Murere 20 20 109 218 343 486 443 267 221 70 95 Tømrere og snedkere 20 20 76 124 192 272 223 90 82 15 42 VVS'ere 0 0 22 81 140 231 230 186 135 57 35 Bygningsmalere 0 0 4 12 11 22 21 16 14 5 6 Elektrikere 2 10 36 154 319 494 500 422 291 138 92 Chauffører 20 78 149 268 369 369 350 285 208 87 60 Smede mv 0 0 13 57 115 189 188 159 110 45 27 Øvrige EUD byggeri mv 0 0 40 50 40 50 50 50 50 35 15 Lastvognsmekanikere mv 5 5 10 10 10 15 15 15 10 10 5 Kontorassistenter 1 46 65 65 82 90 79 76 75 27 17 Skibsførere 0 0 0 0 20 20 20 20 20 10 10 Teknikere 19 70 106 128 135 112 90 66 62 10 9 Ingeniører mv 170 1106 1581 1634 1838 1552 1349 1310 1069 600 579 Øvrige LVU byggeri 1 49 80 166 144 46 32 22 7 19 13 I alt 598 2063 3222 4305 6367 7164 6518 5810 4816 2953 1569
7 / 10 5 Balancen mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft I dette afsnit belyses, i hvilket omfang arbejdskraftbehovet til infrastrukturprojekterne i analysen vil kunne imødekommes, eller om der er risiko for, at der opstår rekrutteringsproblemer i forbindelse med projekterne eller på det øvrige arbejdsmarked Vurderingen er behæftet med en vis usikkerhed, hvilket bla hænger sammen med: Den fremtidige konjunktursituation spiller en afgørende rolle for den fremtidige rekrutteringssituation og netop bygge- og anlægsbrancherne er meget påvirkelige af ændringer i konjunkturerne En markant konjunkturfremgang kan betyde en stigning i arbejdskraftefterspørgslen og give risiko for arbejdskraftmangel En vigtig forudsætning for at kunne imødekomme arbejdskraftbehov i især slutningen af analyseperioden er, at der fortsat er en tilstrækkelig tilgang til arbejdsstyrken med de relevante uddannelser Hvis markant færre gennemfører uddannelser rettet mod bygge- og anlægsbranchen, end forudsat i analysens scenarier, vil det også kunne betyde risiko for arbejdskraftmangel Projekternes omfang og tidsplan kan ændre sig, i forhold til de nuværende planer, hvilket vil betyde ændringer i arbejdskraftefterspørgslen Analysen giver dog nogle solide pejlemærker for den forventede udvikling 511 Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft I den følgende tabel er den skønnede efterspørgsel efter de mest relevante faggrupper til bygge- og anlægsprojekterne sat op over for det fremskrevne overskud af arbejdskraft, før infrastrukturprojekterne iværksættes 0-scenariet viser det forventede overskud af arbejdskraft, uden den arbejdskraftefterspørgsel, som infrastrukturprojekterne i analysen skønnes at skabe 3 Den direkte efterspørgsel viser det skøn over direkte arbejdskraftefterspørgsel, som forventes, som følge af infrastrukturprojekterne Den skønnede balance er 0-scenariet, fratrukket den direkte efterspørgsel og altså udtryk, hvorvidt de analyserede projekter kan betyde mangel på arbejdskraft for de forskellige uddannelsesgrupper 3 Scenariet bygger på den fremskrivning, der er beskrevet i rapporten: "Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark, april 2011" Her blev der taget udgangspunkt i januar 2011 versionen af LINE-modellen
8 / 10 Opsummering af hhv anslået efterspørgsel efter udvalgte typer af arbejdskraft ved infrastruktur-projekterne - og forventet udbud af arbejdskraft før iværksættelse af infrastrukturprojekterne Overskud 0-scenariet Direkte efterspørgsel Skønnet balance 2010 2015 2020 2010 2015 2020 2010 2015 2020 Ikke-faglærte 18175 32847 29768 340 3216 564 17835 29631 29204 Murere 1071 609 551 20 486 95 1051 123 456 Tømrere og snedkere 3903 3315 3773 20 272 42 3883 3043 3731 VVS'ere 1222 765 498 0 231 35 1222 534 463 Bygningsmalere 911 387 166 0 22 6 911 365 160 Elektrikere 1729 837 455 2 494 92 1727 343 363 Chauffører 223* 709* 1073* 20 369 60 203 340 1013 Smede mv 1817 1413 1187 0 189 27 1817 1224 1160 Øvrige EUD inden for byggeriet mv 522 542 618 0 50 15 522 492 603 Lastvognsmekanikere mv 119 225 183 5 15 5 114 210 178 Kontorassistenter 5099 4328 4655 1 90 17 5098 4238 4638 Skibsførere 307 201 128 0 20 10 307 181 118 Teknikere 99** -22** -143** 19 112 9 80-134 -152 Ingeniører mv 693*** -1010*** -1643*** 170 1552 579 523-2562 -2222 Øvrige LVU byggeri 499 416 350 1 46 13 498 370 337 * Dette tal omfatter alene EUD-uddannede chauffører** Dette tal omfatte bygge- og anlægsteknikere *** Dette tal er inkl professionsbachelor-uddannede ingeniører Tabellen viser sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i henholdsvis 2010, 2015 og 2020 - når der ses bort fra de afledede effekter på efterspørgslen efter arbejdskraft I forbindelse med infrastrukturprojekterne kan der være risiko for, at der opstår mangel på murere og elektrikere Og selv uden infrastrukturprojekterne tyder analysen på, at der desuden vil blive mangel på ingeniører (herunder de professionsbachelor-uddannede ingeniører) og bygge- og anlægsteknikere Specielt for ingeniørgruppens vedkommende tyder analysen på alvorlig mangel Særligt for ikke-faglærte, kontorassistenter, tømrere og smede ventes overskud af arbejdskraft For de grupper hvor der forventes mangel på arbejdskraft eller risiko for mangel, er det vigtigt at overveje muligheden for substitution af arbejdskraft Blandt andet vedrørende murere bør det undersøges, hvorvidt ikkefaglærte kan efteruddannes til at løse opgaver på murerområdet Desuden bør man undersøge muligheden for at efteruddanne ingeniører fra områder med overskud af arbejdskraft til bygge- og anlægsområdet Allerede i dag kan der konstateres mangel på ingeniører med relevante kompetencer inden for byggeri og anlæg
9 / 10 6 Opsamling Samlet set betyder den nye situation vedrørende anlæggelsen af Femern Bælt forbindelsen følgende: Støbningen af tunnelelementer til Femern Bælt forbindelsen forventes nu at finde sted nær Rødbyhavn Den direkte beskæftigelseseffekt af en tunnel mellem Lolland og Femern øges fra det tidligere skøn på ca7600 mandår til et skøn på ca 14600 mandår De ekstra arbejdspladser vil først og fremmest betyde beskæftigelse for ikke-faglærte til støbning af tunnelelementer Samlet set betyder den nye situation, at den samlede direkte beskæftigelseseffekt af de analyserede projekter i Østdanmark øges fra ca 38000 mandår til ca 45000 mandår Anlæggelse af Femern Bælt forbindelsen betyder direkte og afledte effekter i Østdanmark på gennemsnitligt 3800 beskæftigede pr år, heraf i Region Hovedstaden gennemsnitligt 1000 beskæftigede pr år Af den samlede gennemsnitlige beskæftigelseseffekt for Region Sjælland på gennemsnitligt på 2800 beskæftigede pr år, ventes arbejdspladser for ca 2500 for beskæftigede pr år placeret på Lolland-Falster Ca 2/3 af den samlede direkte og afledte beskæftigelseseffekt af anlæggelsen af Femern Bælt forbindelsen, forventes altså placeret på Lolland-Falster I den forberedende fase af anlæggelsen af Femern Bælt Forbindelsen, det vil sige perioden 2011-2013, forventes det at den direkte og afledte beskæftigelse i Østdanmark øges med ca 600 arbejdspladser som gennemsnit i perioden Hovedparten af denne beskæftigelse forventes placeret i Hovedstaden
10 / 10 7 Bilag Skønnet direkte efterspørgsel efter arbejdskraft til byggeriet af Femern Bælt forbindelsen Femern Bælt Forbindelsen - Tunnel Efterspurgt arbejdskraft (uddannelsesgrupper) 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 I alt Ikke-faglærte 840 1530 1550 1550 1550 1550 320 8890 Murere - Tømrere og snedkere - VVS'ere - Bygningsmalere - Elektrikere 2 4 4 5 50 75 50 190 Chauffører 25 25 25 15 15 15 10 130 Smede mv 3 6 6 10 15 14 6 60 Øvrige EUD inden for byggeriet mv 13 13 13 16 25 25 20 125 Lastvognsmekanikere mv 10 10 10 10 10 10 10 70 Kontorassistenter 15 25 30 30 30 25 15 170 Skibsførere 20 20 20 20 20 10 10 120 Teknikere 3 2 2 2 2 2 2 15 Ingeniører 450 450 450 520 520 520 520 490 460 450 4830 Øvrige med LVU og phd inden for byggeriet - I alt 14600