Fakultetskontoret for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Uddannelsessekretariatet Sebastian Bue Rakov Telefon: 99 40 96 81 E-mail: Sbr@adm.aau.dk Dato: 25-09-2014 (Michael Tophøj Sørensen) Sagsnr.: 2014-412-00057 Selvevalueringsrapport for: Diplomingeniøruddannelsen i humanøkologi Studienævn for Planlægning og geografi School of Architecture, Design and Planning Aalborg Universitet 2014
Opsummering Uddannelsen har ikke optaget studerende (i minimum) de seneste 5 år. Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand forholde sig skriftligt til dette i selvevalueringsrapporten og anbefaler at det overvejes at lukke uddannelsen. finder henset til at uddannelsens studieordning er temmelig bedaget, at uddannelsen ikke har kørt i mere end 5 år, og at der er et tvivlsomt potentiale for en bæredygtig drift af uddannelsen at uddannelsen bør lukkes ned. Uddannelsens studieordning Studieordning for diplomuddannelsen i humanøkologi 2
Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten: Formål: Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitetets arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universitetets kvalitetssikringspolitik. Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte uddannelses forbedringspotentialer vedr. dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet ved at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder (se Skabelonens opbygning nedenfor ). Selvevalueringsrapporten skal således især redegøre for og dokumentere de områder af den enkelte uddannelse, der eventuelt kan forbedres; formålet er derimod ikke i detaljer at dokumentere kvalitetssikringspraksis på velfungerende områder. Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til det efterfølgende selvevalueringsmøde ved at give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige delområder (se tabel I nedenfor). Rapporten skal gøre uddannelsens interessenter 1, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevalueringsmøde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreudvikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab danne grundlaget for studienævnets strategiog handlingsplan 2 for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommende to år. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrapport fra samme efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannelser (med afsæt i den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevalueringscyklussen er illustreret i figuren nedenfor. Figur I: Selvevalueringscyklussen År 1 - Forår: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - E:erår: Strategi- og hanlingsplan År 3 - E:erår: Statusrapport vedr. implementering af strategi- og handlingsplan År 2 - E:erår: Statusrapport vedr. implementering af strategi- og handlingsplan Skabelonens opbygning: Skabelonen består af en række delområder, der følger af universitetets Procedure for selvevaluering; disse fremgår af tabel I nedenfor. Hvert delområde i skabelonen indeholder nogle spørgsmål, der som minimum skal besvares (jf. tabel I). For hvert spørgsmål er der en tekst, der beskriver minimumskravene til svaret. Denne tekst er markeret med rødt. Denne tekst slettes, når selvevalueringsrapporten er færdig. 1 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender. 2 Strategi- og handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således skulle baseres på flere selvevalueringsrapporter og -møder. Derudover skal planen udarbejdes, således at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau. 3
For hvert spørgsmål er det niveau i organisationen, der har ansvaret for at udarbejde svaret til det pågældende spørgsmål, angivet med blåt (fakultet/studieleder/studienævnsformand/institut; jf. tabel I). Disse tekster slettes, når rapporten er færdig. Til nogle delområder i skabelonen bidrager fakultetet med redegørelser/analyser, der har til hensigt at lette udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten for studielederen og studienævnsformanden. Fakultetets redegørelser/analyser kan indeholde forslag til opmærksomhedspunkter, der bør undersøges/arbejdes videre med i selvevalueringsprocessen. Studienævnsformanden og studielederen kan således tage afsæt i fakultetets bidrag, når selvevalueringsrapporten skal færdiggøres. Fakultetet leverer sådanne bidrag til følgende delområder i rapporten (jf. tabel I): o Nøgletal (studienævnsrapport) o Studiemiljøvurdering o Dimittendundersøgelse o Udviklingen i beskæftigelsessituationen for uddannelsens dimittender Til delområdet vedr. pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere bidrager institutledelsen med dokumentation. Institutlederen/-erne skal desuden deltage i selvevalueringsmødet samt bidrage til udarbejdelse af den efterfølgende strategi- og handlingsplan i relevant omfang (afhængigt af selvevalueringsrapporten og drøftelserne på selvevalueringsmødet); jf. Skabelon til strategi- og handlingsplaner for eksisterende uddannelser på TEKNAT og SUND. Endvidere har institutlederen/-erne ifølge AAU s vedtægt 3 det generelle ansvar for at sikre et godt fysisk studiemiljø på uddannelserne og har i denne forbindelse bl.a. også et centralt ansvar ift. opfølgning på studiemiljøundersøgelser. Eksempler på selvevalueringsrapporter kan rekvireres ved fakultetet. Retningslinjer for udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten: Studielederen har det overordnede kvalitetsansvar for selvevalueringsrapporten, hvorfor en selvevalueringsrapport skal godkendes af studielederen inden den kan betragtes som endelig og deles med eksterne interessenter. Inden selvevalueringsrapporten kan godkendes, skal den være gennemgået og eventuelt suppleret af studienævnets næstformand. Som en del af dette ansvar, har studielederen har også det overordnede ansvar for at sikre planlægning og gennemførelse af selvevalueringsmøder (herunder referat). Som en følge af studielederens overordnede ansvar for selvevalueringsprocessen, spiller skoleadministrationen en central rolle ift. gennemførelsen af selvevalueringer. Efter aftale med fakultetet kan flere nært beslægtede uddannelser rummes i én selvevalueringsrapport. Det kan være hensigtsmæssigt, fx fordi uddannelserne eller udbuddene er forankret i samme faglige miljø, der er en udstrakt grad af samlæsning mellem uddannelserne, eller fordi gennemførelsen af den ene er et adgangskrav for optagelse på den anden. Der kan også være andre gode grunde til at samle beskrivelsen af tæt beslægtede uddannelser, hvorfor aftaler om flere uddannelser i én rapport beror på en konkret vurdering. Hvis det er aftalt med fakultetet, at én rapport skal dække flere uddannelser, skal det med underoverskrifter i svarene på de enkelte spørgsmål angives hvilken uddannelse, svaret gælder. Hvis en uddannelse udbydes på flere campusser, skal de enkelte spørgsmål i relevant omfang besvares separat. Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten skal ske med udgangspunkt i indeværende skabelon. Alle de i skabelonen beskrevne spørgsmål skal besvares. Det er derfor vigtigt, at teksten til de enkelte punkter i vejledningen gennemlæses inden besvarelsen af et punkt udarbejdes. Selvevalueringsrapporten skal udarbejdes, så den vil kunne læses og forstås af eksterne samarbejdspartnere, herunder eksterne faglige eksperter og aftagerrepræsentanter. Det vil eksempelvis sige, at der skal anvendes godkendte uddannelsestitler og specialiseringstitler samt fulde navne på fx moduler og semestre frem for forkortelser. Selvevalueringsrapporten bør maksimalt have et omfang af 15 normalsider 4 (bilag ikke indbefattet), hvis den omfatter én uddannelse. For hver uddannelse derudover bør rapporten maksimalt fylde yderligere 4 normalsider (bilag ikke indbefattet). Der må ikke ændres i overskrifterne i skabelonen. Tabeller og figurer nummereres ift. det delområde, de hører til samt bogstaver. Tabeller til delområde 1 kan således nummereres: Tabel 1A, tabel 1B, tabel 1C, osv. Bilag nummereres ift. det delområde, de hører til samt bogstaver. Bilag til kriterium 1 kan således nummereres: Bilag 1A, bilag 1B, bilag 1C, osv. 3 25, stk. 3) ( Institutlederen nedsætter et institutråd som har til opgave, red.) at kvalitetssikre og udvikle studiemiljøet, og stk. 4) at drøfte lokalefordelingen. 4 1 normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag). De generelle bemærkninger om selvevalueringsrapporten og dens udarbejdelse tælles ikke med. 4
Bilag skal have en sigende titel. Bilag skal være åbne pdf-filer og må ikke være indscannede. Tabel I: Oversigt over selvevalueringsrapportens delområder, spørgsmål og ansvarsfordeling 5 Delområde Spørgsmål Ansvar 1. Nøgletal for uddannelsen (studienævnsrapport) 2. Input om undervisningens og studiemiljøets kvalitet 3. Input fra dimittender vedr. uddannelsens relevans og kvalitet 4. Udviklingen i beskæftigelsessituationen for uddannelsens dimittender 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? 1.3: Hvordan har antallet af dimittender fra uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? 1.5:Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? 2.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 2.2: Er der input fra underviserne på uddannelsen som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 2.3: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen (herunder via den seneste studiemiljøundersøgelse) som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 3.1: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 3.2: Er der i den seneste dimittendundersøgelse input fra dimittenderne som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 3.3: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? Data/redegøre lse Data: FAK Data: FAK Data: FAK Data: FAK Data: FAK SL FAK (IL bidrager i relevant Vurdering/komm entering Supplering: SL Supplering: SL (IL bidrager i relevant omfang) Supplering: omfang) 4.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Data: FAK 4.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Data: FAK 5. Input fra aftagere og censorkorps vedr. uddannelsens kvalitet og relevans SL 5.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 5.2: Hvilke input har der de seneste tre år været fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? SL Supplering: Supplering: 5 Datakilder, ansvarsfordeling og krav til udarbejdelsen af besvarelsen af hvert punkt er beskrevet i selve skabelonen under hvert enkelt spørgsmål. 5
6. Forskningsdækning og - miljø 7. Opgørelser over undervisningsaktiviteter 8. Pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere 5.3: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 6.1 Hvilke VIP er ansat ved AAU forestår uddannelsens reelle plan- 6.3: Hvor mange forskningspublikationer har de for uddannelsen centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år ifølge VBN? 7.1: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen og hvor mange undervisere er timerne fordelt på? 7.2: Hvor mange timer vurderer de studerende, at de bruger i gennemsnit pr. semester på at studere på uddannelsen? lægning og tilrettelæggelse? 6.2: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? (med bidrag fra IL i påkrævet omfang) SL (Data: AUB) Data: SL (evt. med bidrag fra IL) Data: FAK IL Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til medarbejderens pædagogiske kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets pædagogiske kompetenceudviklingspolitik? Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejderenes undervisningskompetencer? IL Supplering: SL - - Vurdering/komme ntering: SL/IL - 6
Delområde 1. Nøgletal for uddannelsen (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget 6 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Fakultetets redegørelse Uddannelsen har ikke optaget studerende (i minimum) de seneste 5 år. Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand forholde sig skriftligt til dette i selvevalueringsrapporten og anbefaler at det overvejes at lukke uddannelsen. finder henset til at uddannelsens studieordning er temmelig bedaget, at uddannelsen ikke har kørt i mere end 5 år, og at der er et tvivlsomt potentiale for en bæredygtig drift af uddannelsen at uddannelsen bør lukkes ned. Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet 7 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Fakultetets redegørelse Uddannelsen har ikke optaget studerende (i minimum) de seneste 5 år. Spørgsmål 1.3: Hvordan har antallet af dimittender 8 fra uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Fakultetets redegørelse Uddannelsen har ikke uddannet dimittender i (i hvert fald) de seneste 5 år. Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand forholde sig skriftligt til dette i selvevalueringsrapporten og anbefaler at det overvejes at lukke uddannelsen. henviser til kommentaren under afsnit 1.1. Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten 9 blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Fakultetets redegørelse Der har ikke været studerende på uddannelsen (i hvert fald) de seneste 5 år. henviser til kommentaren under afsnit 1.1. 6 Definitionen af KOT-optag følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d. 1.10 i året. Definitionen af kandidatoptager følger ligeledes definitionen i studienævnsrapporterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat) som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til 30.9. 7 Definitionen af frafald følger den definition, der anvendes i frafaldsanalysen studienævnsrapporterne: frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: (I) Gnf. (Norm tid) er de studerende som har gennemført uddanelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år; (III) Frafald indenfor 4 år er de studerende som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 år; samt (IV) Aktive indenfor 4 år er de studerende som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 3 år giver et foreløbigt billede for frafald- frafaldet vil ændre sig (stige) de følgende år. 8 Definitionen vedr. dimittender følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: Antallet af dimittender per studienævn opgjort per studieår, fordelt per uddannelse. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til 30.9. 9 Definitionen af effektivitet følger her den definition, der fra og med 2014 anvendes i studienævnsrapporterne, herunder STÅ pr. ressourceudløsende studerende (som også er den definition, der anvendes i universitetets udviklingskontrakt). 7
Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? henviser til kommentaren under afsnit 1.1. 8
Delområde 2. Input om undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 2.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- 10 og semesterevalueringerne 11 som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Der har ikke været studerende på uddannelsen (i hvert fald) de seneste 5 år. henviser til kommentaren under afsnit 1.1. Spørgsmål 2.2: Er der input fra underviserne på uddannelsen vedr. uddannelsen som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Nej. Spørgsmål 2.3: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen (herunder via den seneste studiemiljøundersøgelse) som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Fakultetets redegørelse Den seneste studiemiljøundersøgelse er gennemført i foråret 2013 og indeholder i sagens natur ingen besvarelser fra studerende på diplomingeniøruddannelsen i humanøkologi. School of Architecture, Design and Planning har efterfølgende udarbejdet en prioriteret handlingsplan på baggrund af besvarelserne fra de studerende på uddannelserne under skolens studienævn, herunder Studienævn for Planlægning og geografi og dettes uddannelser. Seneste version af handlingsplanen er vedlagt som bilag x og er i skrivende stund under implementering. Fakultetet vurderer på denne baggrund ikke, at der er behov for at der ifm. selvevalueringsprocessen igangsættes særskilte studiemiljøinitiativer. 10 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, er undervisningsevalueringernes primære formål at kvalitetssikre og -udvikle undervisningen af de studerende og herigennem også uddannelserne som helhed. Undervisningsevalueringerne kan foretages løbende som afslutning på hver undervisningsaktivitet og/eller ved afslutning på semesteret. 11 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, foretages der som afslutning på hvert semester en samlet evaluering af semesteret, herunder de studerendes arbejdsindsats, læringsudbytte samt deres studie- og læringsmiljø. 9
Delområde 3. Input fra dimittender vedr. uddannelsens relevans og kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der i uddannelsesevalueringerne 12 fra de seneste tre år været input fra dimittenderne som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Der har ikke været studerende på uddannelsen (i hvert fald) de seneste 5 år. henviser til kommentaren under afsnit 1.1. Spørgsmål 3.2: Er der i den seneste dimittendundersøgelse 13 input fra dimittenderne som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Fakultetets redegørelse Den seneste dimittendundersøgelse for studienævnets uddannelser er fra 2009 omfattende dimittender fra 2001 2007. Undersøgelsen indeholder imidlertid ingen besvarelser fra diplomingeniører i humanøkologi. Undersøgelsen er derfor ikke relevant ift. uddannelsens selvevaluering i 2014. Spørgsmål 3.3: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Nej. 12 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, skal alle uddannelser evalueres af de dimitterende studerende. Uddannelsesevalueringerne udsendes senest en måned efter den konkrete uddannelses afslutning til dimittenderne. Formålet med uddannelsesevalueringerne er at vurdere sammenhæng og progression i hele uddannelsen, herunder om uddannelsens kompetenceprofil er opfyldt. 13 [Generelt om dimittendundersøgelser på AAU, når det nye setup er færdigudviklet.] 10
Delområde 4. Udviklingen i beskæftigelsessituationen for uddannelsens dimittender Spørgsmål 4.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Uddannelsen har ikke uddannet dimittender de seneste tre år. Spørgsmål 4.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse 14? Fakultetets redegørelse Der indgår ikke besvarelser fra dimittender fra uddannelsen i den seneste dimittendundersøgelse fra 2009. Fakultetet har ingen data om beskæftigelsessituationen for uddannelsens dimittender. 14 Defineret vedsvarkategorierne i dimittendundersøgelsen: Jobbet ligger inden for uddannelsens traditionelle fagområde / Jobbet ligger uden for uddannelsens traditionelle fagområde, men kræver generelle/faglige kompetencer fra min videregående uddannelse / Der er ingen faglig sammenhæng mellem uddannelsen og mit nuværende job. 11
Delområde 5. Input fra aftagere og censorkorps vedr. uddannelsens kvalitet og relevans Spørgsmål 5.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra aftagerpanel 15 og evt. aftagergruppe 16 vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Ingen. Spørgsmål 5.2: Hvilke input har der de seneste tre år været fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Ingen. Spørgsmål 5.3: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Nej. 15 Der er for hver skole nedsat et overordnet aftagerpanel, der dækker uddannelserne under skolens studienævn. Skolens aftagerpanel har til opgave at bidrage med viden om nationale og internationale tendenser inden for de ansættelsesområder, uddannelserne giver adgang til samt at bidrage til overordnede og strategiske overvejelser vedr. udviklingen af skolens uddannelsesportefølje. 16 Der er for hvert studienævn nedsat en aftagergruppe, der dækker uddannelserne understudienævnet. Aftagergruppens opgave er at drøfte kvalitet og relevans i uddannelserne, herunder at komme med forslag til ændringer af uddannelserne og udvikling af nye uddannelser. 12
Delområde 6. Forskningsdækning og -miljø Spørgsmål 6.1 Hvilke VIP er ansat ved AAU forestår uddannelsens reelle planlægning og tilrettelæggelse? Dette er p.t. uklart. Der har ikke været studerende på uddannelsen (i hvert fald) de seneste 5 år. henviser til kommentaren under afsnit 1.1. Spørgsmål 6.2: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Dette er p.t. uklart. Der har ikke været studerende på uddannelsen (i hvert fald) de seneste 5 år. henviser til kommentaren under afsnit 1.1. Spørgsmål 6.3: Hvor mange forskningspublikationer har de for uddannelsen centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år ifølge VBN? Dette er p.t. uklart. Der har ikke været studerende på uddannelsen (i hvert fald) de seneste 5 år. henviser til kommentaren under afsnit 1.1. 13
Delområde 7. Opgørelser over undervisningsaktiviteter Spørgsmål 7.1: Hvor mange timers undervisning rekvireredes der til uddannelsen det seneste afsluttede studieår og hvor mange undervisere er timerne fordelt på? Nedenstående kan ikke umiddelbart udfyldes. Der har ikke været studerende på uddannelsen (i hvert fald) de seneste 5 år. henviser til kommentaren under afsnit 1.1. Tabel 7.1A: opgørelse over undervisningsaktiviteter Antal VIP-årsværk - Antal VIP-undervisere - Antal DVIP 17 -årsværk - Antal DVIP-undervisere - VIP-/DVIP-Ratio (årsværk) - Studerende/VIP-ratio - Spørgsmål 7.2: Hvor mange timer vurderer de studerende, at de bruger i gennemsnit pr. semester på at studere på uddannelsen? Der har ikke været studerende indskrevet på uddannelsen i (i hvert fald) de seneste fem år. 17 DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters Universiteternes statistiske beredskab): Klinisk lærer (i sygehusspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassistent, censur, gæsteforelæser (honorar), ekstern klinisk lektor. 14
Delområde 8. Pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere Spørgsmål 8.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til medarbejderens pædagogiske kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets pædagogiske kompetenceudviklingspolitik? Sektionslederne i instituttets 6 sektioner har til opgave at afholde MUS for alle videnskabelige medarbejdere og ved den lejlighed diskuteres den pædagogiske kompetenceudvikling altid med medarbejderen. Når det gælder medarbejdere på ph.d.-stipendiatniveau så vil de blive vejledt af lektorer og professorer i forbindelse med at de deltager i undervisningen. De får også gennem ph.d.-skolen tilbud om at opkvalificere deres undervisningskompetence. Når det gælder medarbejdere på postdoc- og adjunktniveau får de altid tilbud om at deltage i et længerevarende adjunktpædagogikumforløb over 3 semestre. Dette forløb (eller et lignende forløb taget eksternt) er en forudsætning for en ansættelse som lektor eller professor ved instituttet. Hvis ikke det er på plads inden fastansættelse, så kræver det, at et alternativt pædagogisk opkvalificeringstilbud gives de pågældende medarbejder. Derudover er der ved instituttet (UC PBL) udviklet kursustilbud for pædagogisk opkvalificering, som mange medarbejdere har benyttet sig af. De medarbejdere der selv finder relevante forløb og kurser vil altid få en positiv behandling af ledelsen og økonomisk hjælp til gennemførelse af disse selvstændige initiativer. Det er dog påkrævet, at nærmeste leder i form af sektionslederne godkender disse initiativer. /SL har ingen bemærkninger til ovenstående. Spørgsmål 8.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejderenes undervisningskompetencer? Ved MUS udarbejdes der altid handlingsplaner for medarbejdernes udviklingsmuligheder. Disse handlingsplaner er netop lavet med henblik på en opfølgning, hvor resultaterne og implementeringen af resultaterne evalueres. Det er sektionsledernes og medarbejdernes fælles ansvar at følge op på de aftaler, der bliver indgået under en MUS. Der har i de foregående år været særligt fokus på opkvalificeringen af de medarbejdere, der ikke tidligere har undervist med udgangspunkt i en PBL kontekst og det gælder især instituttets medarbejdere i København. Her har der været arrangeret konkrete efteruddannelsesinitiativer for disse medarbejdere, som de er blevet kraftigt opfordret til at deltage i. I forbindelse med anvendelse af videokonferenceudstyr i undervisningen har der været afholdt seminarer, hvor dette emne er blevet konkret behandlet, og underviserne har fået en mulighed for at prøve sig selv af under forhold, der kræver avanceret audio/visuelt (A/V) udstyr. Det skal også nævnes, at der i de foregående år er gjort meget ud af at opkvalificere medarbejdernes kompetencer på Moodle. Her har der også været afholdt flere kursusforløb for både undervisere såvel som for de administrative medarbejdere beskæftiget med undervisning og undervisningskompetencer. /SL har ingen yderligere bemærkninger til ovenstående. 15