1:1 strategi i folkeskolen Dato: Skriv her Dok. Id. Vi hilser initiativet velkommen, idet det på sigt vil gavne elevernes faglige udvikling bl.a. som følge af, at lærerne bliver bedre i stand til at evaluere deres indsats. Endvidere finder vi det meget positivt, at strategien rulles ud på alle skoler i kommunen. Vi mener, at man skal være meget opmærksom på at sikre, at it-infrastrukturen er gearet til strategien. God internetforbindelse for alle elever til enhver tid, er en absolut forudsætning for en succesfuld implementering. Derudover skal det sikres, at skolerne har den nødvendige økonomi til at udnytte de nye digitale muligheder, der vil byde sig: apps, portaler m.v. Hvis strategien skal leve et liv på skolerne kræver det, at den nødvendige support er til rådighed. Vi er i tvivl om, hvorvidt 3 årsværk er nok til at sikre det nødvendige serviceniveau. Efteruddannelse af personalet er en forudsætning for en succesfuld implementering. Skolerne skal derfor rustes økonomisk til denne opgave. På nuværende tidspunkt levnes der ikke meget plads i økonomien til dette formål. På flere skole herunder Mølleholmskolen - har man allerede en 1:1 løsning. Vi går ud fra, at vi bliver kompenseret for de udgifter, vi har haft i den forbindelse.
Børnehavebørn overgår til SFO 1. april Den hidtidige model, hvor vi modtager børnehavebørnene fra 1. maj har vi formået at håndtere til alles tilfredshed. Vi er naturligvis klar til at håndtere 1. april børn, hvis det viser sig at blive en realitet. Men vi vil gerne advare om, at dette vil medføre en øget arbejdsbelastning for personalet. Det er i forvejen en stor opgave at gøre børnehavebørnene til elever. Hvis de kommer en måned tidligere, kan vi frygte, at denne omstilling bliver vanskeligere bl.a. som følge af, at skolepædagogerne bliver taget ud af deres oprindelige klasser for at tage sig af 1. april børnene. Vi kan også frygte, at lokaletrængslen vil påvirke elevernes læringsmiljø negativt. I det hele taget er vi bekymret for, at ordningen vil skræmme nogle forældre væk. Grundet ovenstående forhold vil vi foreslå, at man kigger på en anden model, hvor der sker en glidende overgang fra børnehaverne til skolen allerede fra marts og frem til 1. maj. På positivsiden tæller, at vi med den nye ordning vil have en måned mere til at lære børnene at kende, og dermed bliver grundlaget for klassedannelsen bedre.
Kantineordningen på skolerne overgår til ekstern leverandør Vi finder det meget problematisk at nedlægge vores særdeles velfungerende kantine. Vi oplever i dagligdagen, at vore børn drager fordel af at købe frugt, frokost m.m. i kantinen. Vi frygter, at forslaget har social slagside. Ikke alle familier er lige organiserede, og de nyder godt af, at kantinen kan levere mad og drikke i tilfælde af, at madpakken ikke lige blev smurt. Overgår vi til en anden ordning - der under ingen omstædigheder kan betegnes som en kantine vil de pågældende familier blive ladt i stikken, da maden skal bestilles i god tid. Vi vil derfor gerne fortsætte med den nuværende kantineordning.
Modtageklassernes elever inkluderes i almenklasser Dato: Skriv her Dok. Id. Som udgangspunkt kan vi godt se, at løsningen rummer visse muligheder. Elevernes lærer sig det danske talesprog på en mere uformel måde, og integrationen vil ske gennem leg og social samvær med danske kammerater. I 0.klasse vil de positive virkninger ved at være i en normalklasse komme til udtryk hurtigt. Der en overskuelig fagrække og få lærere og pædagoger omkring eleverne. Det giver bedre mulighed for et helhedssyn på den enkelte elev. Det skal dog bemærkes, at der ved en sådan model ikke kan være et ordentligt fokus på udtalelære som danner grundlag for det senere skriftssprog. Eftersom der allerede fra 1. klasse stilles høje faglige krav indenfor flere fag end blot matematik og dansk, vil denne elevgruppe opleve at blive hægtet af, idet de ikke har den sprogforståelse for dansk som den øvrige fagrække kraver. Elever fra de yngste modtagerklasser er på Mølleholmskolen derfor også hidtil blevet udsluset hurtigt. Mængden af læsestof øges væsentligt allerede fra 3. klasse og op. I de ældste klasser er mængden af læsestof øget betydeligt og fuldstændig umuligt at læse og forstå for en nytilflyttet elev. Allerede fra 3. klasse og videre op på mellemtrinnet/udskolingen vil 2 ½ times DSA pr. uge ikke kunne afhjælpe dette. I øvrigt udbydes DSA ikke længere som et linjefag på seminarierne. For at en mellemtrinselev samt en udskolingselev, som har modtaget undervisning i modtagerklasse i 2 år, vil kunne forstå undervisningen i en normalklasse, vil det kræve, at tempoet nedsættes markant. Vi kan frygte, at flere danske elever flyttes til privatskoler af den grund. Vores erfaring er, at normalklasseelever tager godt imod de ikke-dansktalende elever, men efter kort tid fortager interessen sig. Det bliver en belastning at være i gruppe med disse elever. Eleverne kommer heller ikke ind i de private grupper, da de ikke forstår alt det, der foregår lynhurtigt mellem de større elever (sprog, tegn..). Endelig er elever i modtagerklasserne særligt sårbare. De har forladt deres land, deres kammerater, skolen, fritidsaktiviteterne. Det er ikke eleverne, der har ønsket at flytte til et fremmed land. Det skal her tilføjes, at vi oplever, at mange elever især i indskolingen ikke har gået i skole i deres respektive lande og har derfor ingen forforståelse har for det at gå i skole. Til slut skal det nævnes, at for de ældste elever i modtagerklasserne (12+) er situationen på endnu et parameter anderledes, idet disse elever ikke længere kan lærer sprog alene ved gehørmetoden. Der sker ændringer i hjernen, når eleverne kommer i puberteten.
Ny ledelsesstruktur på 0-18 års området Vi ser en klar fordel i at ledelsen af klubtilbud foregår i skoleregi. Vi har i forvejen et glimrende samarbejde med Trillingeklubben og forudser et endnu tættere og bedre samarbejde, hvis ledelsen er forankret i skoleregi.
Ny ressourcemodel for Heltidstilbuddet Ny ressourcemodel for Heltidstilbuddet Eleverne i Heltidstilbuddet har vidtgående fysiske og psykiske funktionsnedsættelser (Fx Downs syndrom, mental retardering). De har derfor et markant lavere funktionsniveau end børn i andre af kommunens gruppeordninger. En del af børnene har store plejekrævende behov. Fx i form af hjælp til toiletbesøg herunder bleskifte, omklædning ved idræt og svømning, samt generel personlig hygiejne. Omkring halvdelen af eleverne har behov for hjælp til personlig pleje resten af livet. Desuden har vi elever med diabetes og epilepsi, der ydermere kræver særlig opmærksomhed fra personalet. Eleverne kender oftest ikke de mest basale sociale spilleregler, herunder genkendelse af ansigtsudtryk, nuancer af glæde, vrede etc. Og har brug for en minutiøs indlæring og oversættelse af dette for at kunne begå sig socialt. Der er en direkte forbindelse imellem færre personaler og konflikter og mistrivsel i børnegruppen. Der er stor risiko for at eleverne ikke får udnyttet deres potentiale eller i værste tilfælde udvikler sig uhensigtsmæssig, hvis ikke børnene får en tæt professionel støtte i både social og skolefaglig henseende. Vi undrer os over følgende passage i høringsmaterialet: Der udarbejdes en ressourcetildelingsmodel for Heltidstilbuddet på Mølleholmskolen, som inkluderer konsekvenserne af folkeskolereformen Vores undren beror på det faktum, at vi allerede har indarbejdet disse konsekvenser. Arbejdstilsynet har tidligere været på besøg, og har i den forbindelse konstateret, at arbejdet i Heltidstilbuddet er følelsesmæssigt belastende. Med effektiviseringsforslaget frygter vi, at medarbejderne oplever en øget belastning af deres arbejdsmiljø. Vi vurderer generelt, at konsekvenserne af effektiviseringsforslaget bliver negative for borgerne og organisationen.