Evaluering af projekt Demokrati, antiradikalisering og digital dannelse

Relaterede dokumenter
Evaluering af projekt Demokrati, antiradikalisering og digital dannelse

Slutrapport fra. projekt Demokrati, antiradikalisering og digital dannelse

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale

Effektmåling i projekt Demokrati og digital dannelse

Demokrati og digital dannelse

Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Slutrapport fra. projekt Nye brugere? En 180⁰ nytænkning af biblioteket

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 73,4%

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 78,6%

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 91,2%

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

Trivselsundersøgelse

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Forberedelsesskolen: 1. Skolens navn og skolekode

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Læs dansk på bibliotekerne

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Synopsis samfundsfag 2 7. klasse. Nærdemokrati

Projekttitel: Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien

evaluering af 16 åben skole-piloter

Projektbeskrivelse projekt: Sundhed for pengene

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB

Alle skolens 50 medarbejdere på kursus

Evalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14

Fordeling af besvarelser 79 respondenter (af 83 inviterede) Afsnit 1 Spørgsmål 1

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Demokratiske Iværksættere Indhold

Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Argumentation & demokrati

Adjunktpædagogikum & KNUD. Camilla Rump

Spørgeskema til forældre og elever på Grænseegnens Friskole.

Pædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at udfordre dit barn

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL

Handleplan Engelsborgskolen

DANSK CYKELTURISME & HORESTA/ NATURLIGT SAMSPIL

Evaluering af KKR. Resultater af indkomne besvarelser på spørgeskemaundersøgelser KKR NORDJYLLAND

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Selvevaluering I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Værdigrundlag Ishøj Skole

Læringsprojekt med ipads i Sorø kommune

Notatark. Ansøgningsskema Fremtidens Skole

Elevdemokrati på H. C. Andersen Skolen

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Find og brug informationer om uddannelser og job

Bilag 2: Procesbeskrivelse og resultater fra undersøgelse af Økonomiforvaltningens københavnerdialog i 2017

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af Sund Uddannelse

Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier

INSPIRATION TIL UNDERVISERE UNGDOMMENS FOLKEMØDE 2018

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sansestormerne, - skolen for mad og appetit på livet Dato:

Alle børn med i idrætsfaget Kom godt i gang

Virksomhedskontakt i forbindelse med innovation i undervisningen.

Sociale færdigheder på skoleskemaet

Undervisningsmateriale til Ungdommens Folkemøde 17. September 2017

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Implementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner

FORÆLDRE- SAMARBEJDE. En del af den gode undervisning

Evaluering af Musikskolen i den åbne skole sæson 14 15

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING

Målopfyldelse Atlantic Mål: vidensdeling, mentorordning og bygge bro mellem klubafsnittet og Bjergets klubafsnit

Bilag modtageklasser

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

Udvikling af læringsplan eller læseplan

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:

Vi samler billeder og laver katalog/planche/novelle

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

SAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder

Følgende gives en skematisk oversigt over de emner og problematikker, der specielt fokuseres i høringssvarene samt styregruppens

Ansøgning om projekttilskud til Digital dannelse af Furesøs unge digitale borgere.

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

Læreplan Identitet og medborgerskab

FIP-kursus i samfundsfag

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer.

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

DATO: SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ.

Transkript:

Evaluering af projekt Demokrati, antiradikalisering og digital dannelse Konklusion: Projektet har styrket det lokale samarbejde, og i alle tre kommuner vil samarbejdet fortsætte efter projektet. Deltagerne vurderer også, at projektet har beriget undervisningen med forskellige formidlingsformer og vedkommende temaer; lokalt demokrati og digital dannelse. Det er lykkedes, at inddrage eleverne i de demokratiske processer med bl.a. rollespillet i byrådssalen, udarbejdelse af digitale retningslinjer og den fælles elevdag i Ishøj, der havde fokus på digital dannelse, men også var et kulturmøde for eleverne. Det mest lærerige i projektet har for deltagerne været det større kendskab til hinanden med hensyn til faglighed, behov og rammer, og at alle får noget ud af samarbejdet. Evalueringens respondenter Evalueringens data kan ses i bilag 1. I Horsens har den lokale projektgruppe lavet en samlet evaluering, mens biblioteket og skolen har lavet hver deres besvarelse i Gribskov og Ishøj. Alle har deltaget aktivt i evalueringen og besvaret et spørgeskema, der kan ses i bilag 2. 1) Hvad har været formål og forventninger med projektdeltagelsen? Projektdeltagerne har alle haft det formål at styrke det lokale samarbejde, samt at bevidstgøre og inddrage eleverne i demokratiske processer og styrke deres digitale dannelse. Der var forventninger til inspiration og udveksling af gode idéer på tværs af kommunegrænserne, udarbejdelse af undervisningsmateriale samt afprøvning af nye formidlingsformer. 2) Er samarbejdet lokalt blevet styrket og hvad har fungeret godt?

Det lokale samarbejde er i alle tre kommuner blevet styrket. I Horsens har det fungeret godt, at tingene er lykkedes på en god måde og resultaterne er opnået med en pragmatisk tilgang. Projektet har givet deltagerne indsigt i, hvordan de som forskellige partnere bedst kan tilrettelægge kommende samarbejder. I Ishøj er samarbejdet mellem Ishøj Bibliotek og Strandgårdskolen er blevet væsentligt styrket, og der er opbygget en stærk relation, som kan bruges fremadrettet. Forskellige initiativer er allerede aftalt. Det boligsociale område var glade for at være med, men kunne godt være inddraget mere, og dermed have tilført projektet et andet element. Det vil man kunne arbejde mere med i et lignende projekt. Det er meget vigtig med en forventningsafstemning med hensyn til tid, deltagelse og omfang. I Gribskov har det fungeret fint at ideudvikle sammen. Biblioteket har fået mere viden om, hvad skolen/eleverne har brug for og gerne vil, og skolen har fået bedre viden om, hvad biblioteket kan bidrage med. Biblioteket har været praktisk tovholder, hvilket har været en afgørende faktorer for projektet succes, da det har gjort det nemmere for lærerne at deltage. 3) Hvordan har samarbejdet fungeret på tværs af kommunegrænser, og hvad kunne gøres bedre? Samarbejdet på tværs af kommunegrænser har ikke fungeret så godt, hvilket skyldes den geografiske afstand samt forskudte undervisningsforløb. Deltagerne har oplevet, at der generelt var en god stemning og et godt samarbejde i ideudviklingsfasen, hvor bl.a. effektmålingen og den fælles elevdag i Ishøj blev planlagt. Herefter var der mest vidensdeling til inspiration. Samarbejdet over skype blev oplevet som lidt omstændigt men en fin løsning på den geografiske udfordring. Det kan med fordel tydeliggøres lidt mere, hvad mål og tanker med projektet er inden opstarten, samt en fælles ramme for alle deltagere, så den fornødne tid kan afsættes. I forhold til skolernes årsplanlægning ville det have være en fordel, at komme tidligere i gang med planlægningen af aktiviteterne i projektet.

4) Har samarbejdet beriget undervisningen? Horsens: Mangler! I Ishøj vurderer de, at projektet og samarbejdet mellem især skole og bibliotek har betydet, at undervisningen og undervisningsforløbet er blevet mere varieret. Der er gjort brug af forskellige formidlingsformer, som nok ikke i samme grad ville være brugt ved traditionel skoleundervisning. De ekstra ressourcer fra biblioteket i undervisningsforløbet, har givet lærerne mulighed for at fokusere og støtte eleverne på en anden måde, end når de selv alene står for undervisningen. I Gribskov vurderer de, at projektet har givet mulighed for at arbejde med vedkommende problematikker i forbindelse med lokalpolitik, som eleverne generelt har sværere ved at få indblik i sammenlignet med Folketingets arbejde, samt ideologier generelt. Dagen med rollespil i byrådssalen har gjort stort indtryk på eleverne og deres forældre. Eleverne har skullet videreformidle deres viden og oplevelser til skolens øvrige elever, og det har de let har kunnet gøre. Den fælles elevdag i Ishøj gav stort udbytte. 5) Vil samarbejdet fortsætte efter projektet og i hvilken form? Alle projektdeltagerne ønsker at fortsætte med at samarbejde efter projektet. I Horsens betyder det, at eleverne fra Langmarkskolen også i fremtiden vil komme på biblioteket, bliver meldt ind, og får kursus i kildekritik. Desuden vil de samarbejde om nye projekter, og i det hele taget tænke hinanden mere ind. I Ishøj bliver der startet en spilleklub for nogle af eleverne, og eleverne fra Strandgårdskolen vil komme på månedligt besøg på biblioteket. Biblioteket vil også få en rolle i forbindelse med elevernes projektopgaver. Det er blevet mere nærliggende og meget lettere at samarbejde, nu hvor de kender hinanden både som voksne ansatte og i forhold til eleverne. Der er dog ikke planer om større projekter i den nærmeste fremtid. I Gribskov skal biblioteket og skolen samarbejde omkring kildekritik og digital dannelse på forskellige klassetrin. De ønsker at udbygge det samarbejde, som allerede er etableret. Biblioteket har desuden allerede henvendt sig til skolen angående et samarbejde af en helt anden karakter. Der er endnu ikke truffet nogen beslutninger, men den umiddelbare respons var positiv.

6) Er det lykkedes at inddrage eleverne i de demokratiske processer med digital dannelse som tema? Alle er enige om, at det er lykkedes at inddrage eleverne i de demokratiske processer med digital dannelse som et velegnet tema, da alle eleverne har en holdning til det. Undervisningsforløbet har givet eleverne mere synlighed og ansvar for at være med til den digitale dannelse. Den fælles elevdag i Ishøj med fokus på digital dannelse var vellykket, og gav stort udbytte i form af kulturmødet med eleverne fra de andre kommuner, men også Vincent Hendricks pointer har fyldt meget efterfølgende i dialogen ude i klasserne. Via rollespillet fik eleverne synliggjort, hvordan kompromisser nås, og det at deres digitale retningslinjer skulle overdrages til de lokale politikere efterfølgende gjorde, at de var meget engagererede. 7) Hvad har været det mest lærerige i projektet? Det mest lærerige for projektdeltagerne har været større kendskab til hinanden lokalt, hvilket gør at trods forskellig faglighed og rammer kan man bedre lave noget i fællesskab, og alle kan få udbytte af det. I forhold til skolereformen og åben skole er det oplagt at samarbejde og inddrage virkeligheden i undervisningen. Eleverne lærer meget af at afprøve teorier i virkeligheden, og i dette projekt skulle de kunne argumentere ud fra forskellige politiske holdninger og indgå kompromisser. For bibliotekerne har den direkte kontakt med eleverne også være en øjenåbner, og givet et større kendskab til elevernes behov og grænser. 8) Hvilke erfaringer fra projektet kan med fordel bruges på andre biblioteker? Projektdeltagerne er kommet med flere bud: At vi kan lave noget i fællesskab, og alle kan få udbytte af det At der kan laves en demokrati og digital dannelse pakke / katalog med ideer

At man skal forventningsafstemme, inden projektet starter og være skarp på rollefordelingen At biblioteket skal byde ind med projekter som er relevante og tidssvarende for eleverne og lade lærerne få medindflydelse på indhold At biblioteket tager sig af det praktiske, så det er nemt for lærerne at deltage At undervisningsforløbene helst skal være interaktive At det er et rigtigt godt incitament for eleverne, at deres produkt (i dette projekt: digitale retningslinjer) kommer videre end skolegården, at det rent faktisk kan bruges til noget Desuden kan de forskellige afprøvede undervisningsforløb tilrettes og bruges lokalt: http://www.statsbiblioteket.dk/sbci/videncenter/projekter/demokrati-og-digitaldannelse/undervisningen 9) Hvordan har kontakten været med medarbejderne fra Statsbiblioteket? Og hvad kan evt. forbedres? Projektdeltagerne har generelt været tilfredse med kontakten til Statsbiblioteket, men der er et par forbedringsforslag: Der skal ikke udsendes så meget materiale Projektet kunne med fordel være startet tidligere Styregruppen bestemte på første styregruppemøde, at alle projektdeltagere skulle orienteres om alt, så der er sendt materiale ud, som ikke nødvendigvis har været relevant for alle. 10) Afslutningsvis: Hvorvidt og hvordan har projektet levet op til jeres formål og forventninger med henblik på at indgå i projektet? Alle projektdeltagerne er enige om, at projektet har levet op til forventningerne, og er tilfredse med projektets resultater. Det er ressourcekrævende, at starte nye samarbejder op, så for nogle deltagere er der brugt mere tid end, der har været afsat ressourcer til. Det har været en fordel lokalt, at flere personer fra skolerne og bibliotekerne har været involveret i projektet, hvilket har givet en bedre forankring og større fleksibilitet.