Netværkskonference torsdag d. 19. april på LO-Skolen i Helsingør Workshop 7 Grundforløbspakker Program 1. Præsentation af programmet 2. Oplæg ved Christian Helms Jørgensen, Roskilde Universitet 3. Oplæg ved Rolf Ingvardson, Erhvervsskolen Nordsjælland 4. Smågruppe-diskussion om spørgsmål i oplæggene 5. Fælles diskussion af spørgsmålene 6. Løsninger jeres erfaringer?
Oplæg 1 Christian Helms Jørgensen, RUC Grundforløbspakker løsning på eller årsag til frafald? når en løsning på frafald kan blive årsag til frafald Hvorfor grundforløbspakker? Utilsigtede virkninger af grundforløbspakker : stigmatisering, negativ gruppe-effekt, lavere forventninger og anti-skole-kultur Spørgsmål: hvordan differentiere undervisningen uden at sortere?
1. Hvorfor grundforløbspakker? Andel afbrudte forløb et år efter påbegyndt uddannelse 1990-2008 Kraftig stigning i frafaldet fra 1995 Kilde: Martin D. Munk Social sortering, frafald og manglende kvalifikationer blandt unge i Christian Helms Jørgensen 2011 Frafald i erhvervsuddannelserne, Roskilde Universitetsforlag
Undervisningsministeriets diagnose - årsagen til øget frafald: De unge bliver mere individualiserede og forskellige! De unge zapper i søgningen efter noget personligt meningsfuldt. Unges uddannelsesvalg handler om identitetssøgning De unge accepterer ikke standard-forløb, - de vil vælge selv og sammensætte deres uddannelse. Hvis den først valgte uddannelse ikke viser sig at svare til forventningerne, dropper de ud og vælger om. Behov for individuel differentiering af uddannelserne Diagnosen overså at mange unge ikke svarede til denne beskrivelse
Kuren: individuel differentiering af uddannelserne: Reform 2000 De øgede muligheder for at tilpasse uddannelserne til elevernes individuelle behov og ønsker vil gøre erhvervs-uddannelserne mere attraktive og mindske frafaldet. (Undervisningsministeriet 2001:10) Reform2000: Den personlige uddannelsesplan + ansvar for egen læring Mulighed for løbende optag af elever og fleksibel tilrettelæggelse Kompetencebaseret tilrettelæggelse: Længden af grundforløbet afhænger af den enkeltes læreproces Skræddersyede grundforløb tilpasset den enkeltes forudsætninger.
Resultatet Efter reform 2000 fortsatte frafaldet med at stige Årsag: Reform2000 vurderes som medvirkende årsag til frafald. Mangel på kontinuitet og sammenhæng i det sociale miljø. Uafklarede elevers vanskeligheder ved at håndtere mange valg. Løsningen på frafald kunne også være årsag til frafald Løsning: reformen i 2007 indførtes et krav om strukturerede grundforløb med større social stabilitet. Reform i 2007: opdeling af eleverne i forskellige grundforløb 1. De hurtige 20 uger (med praktikplads og erhvervserfaring) 2. De normale 30 uger 3. De svage 40-60 uger
Eksempel på social eksklusion. Gruppeinterview BYG Interviewer: Har I selv valgt, at gå på det der 30 uger? Ml: Nej, men lærerne har de første to uger, der var sådan prøve (griner), nærmest for at se om attitude, hvordan den var. Og så er vi så blevet delt op på de forskellige hold. Ikke noget racistisk, men alle indvandrerne er på det der 30+ hold. Det ved jeg ikke hvorfor, men de tager det heller ikke seriøst nogen af dem, overhoved... Mk: Eller dem der godt kan lide og ryge en bønne ude i hækken, de er vist også derover Ml: Ja det er junkierne og indvandrerne ovre på det hold.
Gruppeinterview mekaniker for svage elever med ekstra tid Hans: Altså de her 12 ugers forløb er sådan lidt, dem der er på de andre forløb sådan ser ned til en, så vi skal se op til dem, det er sådan lidt. Altså vi bliver drillet med at vi er på det der 12 ugers forløb Særlige grundforløb kan tilbyde eleverne en undervisningsform og et niveau der passer til deres forudsætninger. - men kan også medføre stigmatisering og øget risiko for frafald.
Selektion på særlige grundforløb: negativ peer effekt Interview med elev på et særligt grundforløb M: Vi er sådan en gruppe, der gerne vil tilbage i en normal klasse. Og så er der dem der bare: Pjat-pjat, ikk. Det er nærmest delt op i to grupper. Det er sådan at nogle gange, hopper man med på deres. På deres fut-tog. Man bliver koblet til. Niveaudeling kan bidrage til at fastholde flere elever i uddannelse, Men samlingen af de mest uafklarede og fagligt svage elever på bestemte hold kan bidrage til udvikling af en anti-skole kultur
Utilsigtede effekter af niveaudeling ved grundforløbspakker Fordele ved niveaudeling i separate hold: Eleverne får undervisning, der passer til deres forudsætninger. Alle elever kan lære sammen med elever på sammen niveau. Risici for eleverne i de lange grundforløb for svage elever: De får færre faglige forventninger fra kammerater Negativ peer-learning effekt: udvikling af en anti-skole-kultur De møder lavere forventninger fra lærere De møder lærere med lavere faglige kompetencer Stigmatisering: når skolen kategoriserer nogle elever som svage kan de blive fastholdt i rollen som svage
Er løsningen så gå over til blandede hold? Eksempel fra et blandet mekaniker-grundforløb. En målrettet elev fortæller at holdet er opdelt i to grupper. Halvdelen af klassen de gider ikke rigtig, og halvdelen de vil de rigtig gerne. Den allerførste gruppeopgave vi lavede, der blev jeg sat sammen med tre gøgler,der ikke rigtig gad, og der gik jeg i protest og sagde til min lærer, at det går ikke. Så var vi tre-fire stykker der nedlage veto og gik i protest og arbejdede sammen, fordi vi var utilfredse med vores grupper ikke. Hans [lærerens] argument var så, at jeg kunne hæve de andres niveau, men så sagde jeg så til ham, at det var ikke mit ansvar at hæve de andres niveau, fordi det ville gå ud over mig selv.
Det pædagogisk dilemma: Hvordan opnå fordelene ved opdeling i grundforløb uden at det resulterer i sortering? Nogle forslag til løsninger: Skolen skaber balance i alle grundforløb mellem de ressourcestærke elever og de ressourcesvage elever for at modvirke negativ peer group effekt. Lærerne fastholder høje forventninger til elever i de længerevarende grundforløbspakker ikke lavere forventninger. Skolen indsætter de mest engagerede og særligt kvalificerede lærere på disse grundforløb. Skolen giver flere ressourcer til disse grundforløb færre elever pr lærer. Bruger ikke de lange grundforløb som straf, men søger at gør dem attraktive.
Det pædagogisk dilemma: nogle bud Skolen begrænser differentiering af undervisningen til de specifikke fag og kompetencer, hvor eleverne har svært ved at følge med - og undgår en generel og varig opdeling i faste klasser. Skolen sætter klare mål om, hvordan elever i de længerevarende grundforløbspakker kan komme på niveau med normale grundforløb. Skolen forholder sig til elevernes samlede livssituation da en del vanskeligheder har at gøre med livet udenfor skolen (familie, kæreste, stofmisbrug, kriminalitet, bolig, økonomi, etc). Hvad er jeres erfaringer og bud på en løsning af dette dilemma? Hvordan skolerne kan opnå de positive effekter af grundforløbspakkerne uden at de negative følger med? Slut og tak for opmærksomheden!
Niveaudelt grundforløb løsning eller årsag Observationer og løsningsforslag fra en praktiker Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk 1
Mine observationer på de lange forløb De bliver en sovepude for eleverne Eleverne keder sig til sidst Der bliver set ned på forløbene Eleverne får fra starten et nederlag ved igen at ende i hjælpeklassen Der er en tilbøjelighed til at der opstår en antiskolekultur Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk 2
Mine forslag til løsning En mere ensartet opstart på grundforløbet Bevidst styring af blandingen af stærke svage Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk 3
En mere ensartet opstart på grundforløbet K-modul 5 uger Grundpakke 20 uger E-modul 5 uger E-modul 5 uger Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk 4
Bevidst styring af blandingen af stærke og svage Det rigtig forhold er vigtigt Da det er vigtigt for muligheden for at få sidemandsoplæring til at virke. Da et forkert forhold kan modvirke det praksisfællesskab der opstår i klassen Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk 5
Sidemandsoplæring Klare rammer for hvad den læren får ud af det. En mentalitet om at hjælpe hinanden - praksis fællelsskab Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk 6
Praksisfællesskab Negative resultat Positivt resultat Modstandspotentiale Antiskolekultur Praksisfællesskab Livsudfoldelse Modstandspotentiale + Evner Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk 7