merv æ r d i nyt fra Alm. Brand Invest og Bank Danskerne er vi lde med danske aktier Alm. Brand udsteder obligationer med statsgaranti Overvads Overblik om hvorfor Danmark (snart) ikke er blandt verdens rigeste lande Makroøkonomisk analyse: Træerne vokser ikke ind i himlen desværre juni 2010
Porteføljemanager Michael Adler Indhold Fra Danske til Nordiske Aktier Kære læser side 02 Fra danske til nordiske aktier side 03 Danskerne er vilde med danske aktier side 03 Makroøkonomisk analyse: Træerne vokser ikke ind i himlen desværre side 04 Afkasttal for Alm. Brand Invest side 05 Alm. Brand udsteder obligationer med statsgaranti side 06 Pantebreve, til tjeneste side 08 Mastercard hitter hos danskerne side 11 På Alm. Brand Invests ekstraordinære generalforsamling d. 1. juni 2010 blev det vedtaget, at Alm. Brand Invest, Danske Aktier ændres til Alm. Brand Invest, Nordiske Aktier. Rent praktisk træder ændringen dog først i kraft, når Finanstilsynet har godkendt den, og vi vil orientere dig via hjemmesiden, når den endelige ændring træder i kraft. Ændringen betyder, at afdelingen fremover investerer i aktier noteret på en godkendt fondsbørs i Norden, samt aktier, som handles på et andet reguleret marked i Norden godkendt af Finanstilsynet. Hovedvægten af porteføljen vil ligge på danske, svenske, norske og finske børsnoterede aktieselskaber. Fordelen ved at udvide investeringsuniverset fra danske til nordiske aktieselskaber er blandt andet at opnå mulighed for en bedre sektorallokering end et investeringsunivers alene bestående af danske aktier. Endvidere taler en eventuel kommende overgang til en fælles nordisk børs for en udvidelse af afdelingen. Afdelingens porteføljemanager Michael Adler fortæller -Jeg har siden, jeg overtog afdeling Danske Aktier i 2008, benyttet et mix af value- og vækst-orienteret tilgang. Dette resulterede i 2009 i et merafkast i forhold til benchmark, som er det vi sammenligner os med, på 13,12%. Målet for Nordiske Aktier bliver forsat aktivt at vælge specifikke aktier, der vil klare sig relativt bedre end benchmark. Overvads Overblik: Om hvorfor Danmark (snart) ikke er blandt verdens rigeste lande side 12 Kære læser Velkommen til MERVÆRDI. Et magasin, der omhandler investering og makroøkonomi, men også opsamler økonomiske trends og giver tips til privatøkonomien. Læs om Bankpakke 1 s udløb, om hvorfor vi er så begejstrede for danske aktier og om, hvordan en kunde med ondt i pantebrevs-økonomien fik mere overskud til livet. Vi håber, du synes om det. Med venlig hilsen Alm. Brand Invest og Alm. Brand Bank Danskerne er vilde med danske aktier Den gradvise optøning i økonomien har igen givet private opsparere mod på aktiehandel og de har tillid til det danske marked Navne som Maersk, FLSchmidt og Novo Nordisk klinger stadig godt, når danskerne skal investere i aktier. Investeringslysten er blevet større i takt med, at kurserne er steget, og i Alm. Brand Bank oplever man, at de mange private bank- og investkunder har en forkærlighed for hjemmemarkedet. - Der er en tendens til, at mange har en overvægt af danske aktier. Til trods for, at det er muligt at investere i hvad som helst hvor som helst, føler mange kunder sig trygge ved, at en del af investeringerne ligger i virksomheder, de kender til på den ene eller anden måde, forklarer Bo Overvad, der er vicedirektør i Alm. Brand Markets/Bank. Dansk base I år har danske aktier vist sig at være en ganske god forretning for mange. Fremadrettet kan der være flere, der vil være interesserede i at investere i aktier fra Kina eller Brasilien, som ser ud til at rykke, men det kommer næppe til at flytte ved danskernes andel af danske aktier. - Hvis de private investorer flytter en del af deres investeringer til latinamerikanske eller kinesiske aktier, vil det være på bekostning af de aktier, de har i fx USA eller EU. Beholdningen af danske aktier vil stadig være ret stor og vil danne basen for de flestes beholdning af værdipapirer sammen med diverse obligationer, vurderer Bo Overvad. Hensigten med magasinet er at give et indblik i almene finansielle forhold. MerVÆRDI udgives af Alm. Brand Invest og Alm. Brand Bank, Midtermolen 7, 2100 København Ø l Telefon: 3547 4849 l E-mail: invest@almbrand.dk. Redaktion: Preben Iversen og Ole Joachim Jensen (ansvarshavende), Anne Sophia Hermansen (redaktør), Ditte Due Mortensen, Bo Overvad og Anine Cruse Merlung. Layout: Internt Bureau hos Alm. Brand. 2 ALM. BRAND ALM. BRAND 3
Træerne vokser ikke ind i himlen Af senioranalytiker David Sommer Kacenelenbogen Efter nogle positive måneder, hvor investorerne har haft svært ved at få armene ned, har den seneste tid budt på betydelig usikkerhed. Den sydeuropæiske gældskrise har sat sine tydelige spor på de finansielle markeder, og udviklingen har skabt usikkerhed om 2. halvår 2010. Om end økonomierne over en bred kam har vist bedring, vil regningen fra den finansielle krise blive betalt i form af et afdæmpet vækstscenarie i Europa i den kommende periode. Væksten båret af midlertidige faktorer Den makroøkonomiske udvikling har overrasket til den positive side igennem 1. halvår, og de finansielle markeder har tilsvarende bevæget sig op i de højere luftlag. Fra den fundamentale front kan fremgangen i høj grad tilskrives virksomhedernes evne til at få tilpasset lagrene således, at de er bedre i overensstemmelse med salget. Væksteffekten fra lagrene er af midlertidig karakter og vil fade ud, og hvis de pæne vækstrater skal bibeholdes i 2. halvår, er det af vital vigtighed, at mere permanente faktorer tager over. I den forbindelse er fokus rettet mod såvel forbrugerne som virksomhedernes investeringstilbøjelighed. Udfordrende 2. halvår i vente Efter nogle måneder hvor aktørerne på de finansielle markeder blev mere og mere overbeviste om, at alt igen var fryd og gammen, og at den finansielle krise ikke ville have nogen vedvarende effekt på økonomierne, brød gældskrisen i de sydeuropæiske lande ud i lys luge. Markederne kastede sig over de mest udsatte lande, og sendte deres renter op i rekordniveauer. Den bekymrende gældsudvikling er en klar reminder om, at regningen fra krisen bliver, at landene hver især skal foretage kraftige budgetopstramninger, hvilket med al sandsynlighed vil virke vækstdæmpende på den europæiske økonomi i de kommende år. Temaet for de kommende måneder er derfor budgetkonsolidering, og hvis landene skulle få gode ideer og igen forsøge at stimulere økonomierne med aktiv finanspolitik, så står de finansielle markeder parat som en disciplinerende mekanisme. Der er derfor ingen hjælp at hente fra finanspolitikken. Selvom vi ser positive signaler fra arbejdsmarkedet specielt i USA vil arbejdsløsheden forblive på et højt niveau igennem resten af året. Høj arbejdsløshed er ikke just fordrende for stigende privatforbrug og vil fortsat lægge en dæmper på forbrugernes tilbøjelighed til at lægge penge i butikkerne. Det vil tage flere år at få bragt arbejdsløsheden ned på økonomiernes langsigtede niveau, og det høje niveau vil betyde, at økonomierne vil udvikle sig under trend-vækst i den kommende periode. Der er dog ingen tvivl om, at arbejdsmarkedet er kardinalpunktet, hvis væksten og privatforbruget skal overraske til den positive side i 2. halvår. Så selvom økonomierne fortsat vil være præget af rekordlave renter, der kan forventes at stimulere privatforbruget og investeringsaktiviteten, er der lagt op til et udfordrende 2. halvår. Forbrugerne skal således trodse såvel høj arbejdsløshed som kraftige budgetstramninger, hvis væksten skal holde det relativt høje niveau fra 1. halvår. Regningen fra krisen vil således betyde et lavere vækstniveau i den kommende tid. Så selvom økonomierne fortsat vil være præget af rekordlave renter, der kan forventes at stimulere privatforbruget og investeringsaktiviteten, er der lagt op til et udfordrende 2. halvår. Forbrugerne skal således trodse såvel høj arbejdsløshed som kraftige budgetstramninger, hvis væksten skal holde det relativt høje niveau fra 1. halvår. Afkast for Alm. Brand Invest afdelinger 1. januar til 23. juni 2010 Afdeling Alm. Brand Invest, Obligationer Alm. Brand Invest, Obligationer Pension Alm. Brand Invest, Højrenteobligationer Alm. Brand Invest, Danske Aktier Alm. Brand Invest, Europæiske Aktier Alm. Brand Invest, Globale Aktier Alm. Brand Invest, Miljø Teknologi Afkast i procent 3,25 4,88 20,80 16,85 2,33 8,84 6,57 Alm. Brand Invest, Aktier 0-100 Alm. Brand Invest, Mix 0,64 8,07 4 ALM. BRAND Vil du gerne følge med i de incitamenter, der ligger bag de forskellige investeringer i Alm. Brand Invest? Så opfordrer vi dig til, primo hver måned, at læse de månedlige markedsopdateringer på www.invest.almbrand.dk ALM. BRAND 5
2010 Alm. Brand udsteder obligationer med statsgaranti af Anne Sophia Hermansen Hvad sker der, når Bankpakke I udløber den 30. september 2010? Ingenting, siger bankdirektør i Alm. Brand-koncernen, der netop har fået ja til at kunne udstede obligationer med statsgaranti. Alm. Brand Bank har i juni måned udstedt statsgaranterede obligationer for 6 mia. kr. Det er godt nyt til bankkunder, der har spurgt sig selv, hvad der sker med deres penge, når statsgarantien for indskud i banker bortfalder til oktober. - Når bankpakke I udløber i september 2010, vil bankkunders indskud alene være dækket af den almindelige indskydergaranti. Det betyder, at kunder med større indskud end 750.000 kr. kan komme til at føle sig usikre. Den usikkerhed har vi nu imødekommet med tilsagnet om kapital fra Alm. Brand A/S, ligesom vi ved udstedelse af statsgaranterede obligationer har sikret bankens likviditet, siger adm. direktør i Alm. Brand Bank, Ole Joachim Jensen. Tilførsel af 900 mio. kr. Samtidig har Alm. Brand A/S fået tilsagn om at kunne få tilført op til 900 mio. kr. i ansvarlig kapital fra hovedaktionæren Alm. Brand af 1792 fmba. Ole Joachim Jensen vurderer, at der med tilsagnet vil være tilstrækkelig med kapital i koncernen til den fremadrettede drift, også når de øgede krav fra de nye kapitalregler Solvency II og Basel III medregnes. Rydder op efter os selv - I de senere år har Alm. Brand arbejdet målrettet på at få omkostningsniveauet sænket og på at få priser og risici tilpasset. Arbejdet begynder nu at vise resultater, og vi vil yderligere sætte fart på processen. Særligt har vi arbejdet for at bevare vores bank, og vi er stærke nok til at komme ud af den turbulens, som finanskrisen har skabt. Vores bank er ikke endt i Finansiel Stabilitet med staten, skatteyderne og de andre banker til at rydde op efter os vi rydder op efter os selv, slutter Ole Joachim Jensen, adm. direktør i Alm. Brand Bank. Tilsagn om 1, max. 2 mia. kr. Alm. Brand A/S har sagt ja til løbende at sikre Alm. Brand Bank tilstrækkelig kapital til, at solvensreglerne overholdes. Tilsagnet er på 1 mia. kr. og kan, afhængig af koncernens økonomiske situation, løbe op i maksimalt 2 mia. kr. Ole Joachim Jensen, bankdirektør Statsgaranterede obligationer for 136 mia. kr.: Udover Alm. Brand Bank har en lang række andre banker udstedt statsgaranterede obligationer. F.eks. Danske Bank, FIH Erhvervsbank, Spar Nord Bank, Max Bank, DiBa Bank, Vestjysk Bank og Føroya Bank. Samlet er der foreløbigt udstedt obligationer med statsgaranti for 136 mia. kr. 6 ALM. BRAND Du kan hver uge læse Ugens fokus markedskommentar fra Alm. Brand Markets på www.markets.almbrand.dk, hvor analytikerne giver deres bud på ugens kommende begivenheder. ALM. BRAND 7
Pantebreve, til tjeneste af Ditte Due Mortensen Mere overskud i hverdagen Ny pantebrevstjeneste i Alm. Brand Bank skal rådgive pantebrevskunder. Alm. Brand har som følge af lavkonjunkturen stoppet for al finansiering af og investering i pantebreve. I stedet fokuserer banken på at hjælpe eksisterende pantebrevskunder til en bedre økonomi ved så vidt muligt at tilbyde boliglån eller kassekreditter i stedet for pantebrevene. Generelt er der behov for rådgivning til kunderne, men for nogle pantebrevskunder er det tvingende nødvendigt med et decideret indgreb i økonomien, fordi denne er presset helt i bund. Derfor har Alm. Brand Bank lanceret en såkaldt pantebrevstjeneste, der skal rådgive om den bedst mulige løsning for kunden. Den bedste løsning - Vi inviterer pantebrevskunder til et møde i banken. Det er her, at rådgivningen om kundens økonomi finder sted. Sammen med kunden finder rådgiveren den bedst mulige løsning for begge parter, og den bedste løsning er selvfølgelig at få minimeret eller helt afværget tab for kunden, men også for banken, fortæller bankdirektør hos Alm. Brand Bank, Bo Chr. Alberg. - Vi arbejder på at gøre kunderne så økonomisk sunde som muligt, siger han. Som en del af pantebrevstjenesten har bankrådgiveren yderligere eksperthjælp på sidelinjen i form af erfarne kredit- og rådgivningsmedarbejdere. De hjælper med til at se kundens økonomi fra så mange sider som muligt og få skabt en fremtidssikret løsning. - Vi har en forpligtelse til at hjælpe kunden i såvel gode som dårlige tider, siger Bo Chr. Alberg Du kan på næste side læse om Marie og Henrik fra Vejle og se, hvad det konkret er, Alm. Brand kan tilbyde sine pantebrevskunder. Marie og Henrik bor i Vejle, de er i 30 erne, har to børn, et hus og en presset økonomi. Alm. Brand Bank tog hånd om de pantebreve, der gav dem ondt i hverdagen. Den økonomiske nedtur begyndte allerede, før Marie og Henrik mødte hinanden. Marie var blevet skilt og havde fået en stor gæld, fordi hun måtte sælge boligen for mindre end den var købt for. Samtidig mistede Marie sit job, fordi hun var nødt til at flytte. Da hun mødte Henrik, besluttede de sig for at flytte sammen, men fordi Marie var registreret i RKI, var der ingen banker, der ville låne hende penge til et hus. En ejendomsmægler anbefalede dem at finansiere huset med pantebreve. Den løsning blev dyr for parret. Ingen luksus Mens Marie var under uddannelse, arbejdede Henrik op til 60 timer ugentligt samtidig med, at han satte familiens hjem i stand. Privatforbruget blev holdt i kort snor. Alligevel var det svært at få enderne til at mødes økonomisk. - Jeg havde det som en af dem i Luksusfælden (forbrugerprogram på TV3, red.), men uden at jeg havde oplevet nogen form for luksus, fortæller Henrik. Husforbedring blev guld værd På et tidspunkt skriver Marie derfor et brev til Alm. Brand Bank og beder om hjælp. Henrik er forbeholden og tør ikke håbe på noget, før han har et tilbud i hånden. Men Henriks arbejde på huset har fået det til at stige kraftigt i værdi. Alm. Brand går sammen med Totalkredit ind og får pantebrevene konverteret til boligkredit og realkreditlån. Situationen i dag er, at Henrik og Marie har hele deres kundeforhold hos Alm. Brand Bank. Deres boliggæld er omlagt til 80 % realkredit og 20 % boligkredit, og de har gennem Totalkredit valgt rentetilpasning med renteloft på 5 %, hvilket betyder, at de betaler 1,9 % i rente mod 8,2 % før. Den markant lavere rente giver flere penge i husholdningsbudgettet og til at betale Maries gæld ned med. Henrik og Marie har altid haft det sådan, at man skal betale sin gæld, men udfordringen med Maries efterslæb af gæld og det mistede arbejde blev en for stor byrde, og da nogle af kreditorerne beder om, at al gæld skal indfris uden mulighed for løbende afvikling, bliver situationen yderligere forværret. fortsættes 8 ALM. BRAND ALM. BRAND 9
MasterCard hitter hos danskerne af Anne Sophia Hermansen Det pæredanske Dankort har ikke længere patent på pladsen i pungen. Stadig flere bruger det internationale MasterCard. s Nye besparelser Marie har også fundet et arbejde, og sammen med deres bankrådgiver fra Alm. Brand har de fået gennemgået deres økonomi, så det ikke kun er på huslån, der er fundet besparelser. I dag er livet og økonomien langt fra så tynget som tidligere. Familien fra Vejle har fået forbedret deres månedlige rådighedsbeløb væsentligt, og de budgetter, som familien har lagt sammen med rådgiveren, følges fortsat. Hvad betyder det for Alm. Brand Bank? For Alm. Brand Bank betyder omlægningen fra pantebrev til lån, at der nu er en chance for, at kunden kan betale sin gæld. Samtidig har banken ikke forøget sit udlån, men fået reduceret sin risiko. Banken har også fået to glade kunder. For omlægningen har betydet for familien, at den har fået overskud i hverdagen. Danskerne har længe sværget til Dankort eller det kombinerede Visa/Dankort, men mange vælger nu at erstatte eller i hvert fald supplere med et MasterCard. I Alm. Brand Bank efterspørger kunderne i stigende grad det verdensomspændende kreditkort, der ikke kun går til Gucci, men også til gulerødder og Grækenland. - MasterCard var for 10 år siden mest et kort for velhavere med stor rejselyst, men i dag har kortet overhalet det traditionelle Dankort, siger Bo Chr. Alberg, der er bankdirektør i Alm. Brand. Tal fra PBS viser, at MasterCard i dag bruges af godt 1,1 mio. danskere, mens Dankortet kun lige runder millionen. Særligt indenfor de seneste fem år er interessen for MasterCard steget. I 2005 havde en halv mio. danskere således kortet liggende i pungen, i 2010 er det tal mere end fordoblet. Eyjafjallajökull For nylig mindede askeskyen fra den islandske vulkan Eyjafjallajökull danskerne om, at det kan være klogt at have flere kort med på rejsen. - Flere har stået i Kina og Thailand med et Visa/Dankort, de ikke kunne trække flere penge på. Andre har oplevet, at hoteller og restauranter kun tager bestemte betalingskort, så det kan anbefales at have alternativer med. Kortet kan bruges næsten 30 mio. steder verden over og indeholder rejseforsikring. Vi rejser og vi forbruger Bo Chr. Alberg mener, at udbredelsen skyldes, at de fleste danske dagligvarebutikker og supermarkeder i dag tager imod kortet, men også et ændret forbrugsmønster spiller ind. modelfotos Banken har også fået to glade kunder. For omlægningen har betydet for familien, at den har fået overskud i hverdagen. - Vi ser, at folk bruger flere penge på deres ferier end tidligere. Hvor vi i 70erne og 80erne tog bilen ned i Sydeuropa, rejser mange i dag langt mere behageligt. Og dyrt. På et Visa/Dankort kan man hæve op til 2.000 kr. om dagen, men mange har brug for flere penge end det, hvis de er på shopping i New York eller Paris. På et MasterCard kan du hæve op til 6.000 kr. 10 ALM. BRAND ALM. BRAND 11
Dansk vækst under pres Af vicedirektør Bo Overvad Danmarks status som et af de rigeste lande i OECD bliver udfordret i de kommende år. Her er Bo Overvads analyse og bud på en løsning. På lang sigt bestemmes vore vækstmuligheder af tre ting: produktivitet, kapital og ændringer i antallet af personer i arbejde. Alle forhold er under pres, og det betyder, at den danske velfærdsmodel risikerer at komme yderligere under pres. Ikke kun mulighederne for at opretholde et højt privatforbrug, men også omfanget af den offentlige service og kvaliteten, er afhængigt af, hvilken vej man vælger. Det er derfor meget vigtigt, at man fra politisk side tager stilling til, hvad man vil prioritere. Danmark har siden 1995 haft en meget lav vækst i arbejdsproduktiviteten sammenlignet med de fleste OECD-lande, faktisk er det kun lande som Spanien og Italien, som har udvist en lavere fremgang. Fremgangen har været under 1 pct. årligt i gennemsnit siden 1995, mens den i flere af de lande, vi sammenligner os med, har været tættere på 2 pct. Fortsætter denne udvikling, vil Danmark meget hurtigt stå over for et afgørende valg, både hvad angår vækstudsigter og serviceniveau i den offentlige sektor. Lav produktivitet hvorfor? En af forklaringerne på den lave produktivitetsfremgang findes i den danske erhvervsstruktur. Undersøgelser foretaget af Økonomi- og Erhvervsministeriet peger på en klar sammenhæng mellem produktivitet og størrelsen af virksomheden. Da Danmark har mange små og mellemstore virksomheder, kan det være en af forklaringerne. Større virksomheder er generelt mere fokuserede på investeringer i både maskiner og forskning, som traditionelt er med til at øge produktiviteten og indtjeningen. Det skyldes ikke mindst, at de har nemmere adgang til likviditet, hvilket er blevet meget synligt under finanskrisen. I de kommende år vurderer vi, at det fortsat vil være svært for mindre virksomheder at skaffe likviditet, og at det vil være et problem, som man politisk skal forholde sig til, hvis Danmark skal forblive et af verdens rigeste lande. Da vi samtidig kan konstatere, at de store virksomheder flytter arbejdspladser til lande, hvor produktionsomkostningerne er lave, rammes vi dobbelt så hårdt. En anden forklaring er, at Danmark har en større offentlig sektor og en større andel af servicevirksomheder, hvor det kan være svært at opgøre produktiviteten. Det kan være en del af forklaringen, men det er vigtigt fremadrettet ikke at bruge denne forklaring som sovepude. Det er nødvendigt med initiativer, som øger produktiviteten både kortsigtede investeringer, der kan øge produktiviteten og dermed indtjeningen i de danske virksomheder, men også investeringer på lang sigt (uddannelse og forskning). Hvad er så løsningen? Muligheden for at ændre på antallet af personer i arbejde afhænger af to ting: 1. udviklingen i antallet af personer i den arbejdsduelige alder og 2. muligheden for import af arbejdskraft. Som det er bekendt fra den politiske debat, falder antallet af personer i arbejdsstyrken i de kommende år, hvilket det er meget svært at gøre noget ved på kort sigt. Derfor vil denne faktor betyde et nedadgående pres på væksten i de kommende år. Den eneste mulighed for at øge arbejdsstyrken er derfor at skabe vilkår for udenlandsk arbejdskraft, der er tilstrækkeligt attraktive til, at udenlandske borgere søger til Danmark for at arbejde. Det er selvfølgelig en politisk prioritering, hvordan det skal gøres, men hvis det er det, man ønsker, skal man måske begynde at overveje, hvordan der skabes de bedste betingelser for det. Spørgsmål til MerVÆRDI: e-mail invest@almbrand.dk eller telefon 35 47 48 49