VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING

Relaterede dokumenter
SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSBEGREBER OG VÆRDIAFKLARING

VÆRDIER I NETVÆRK OG FÆLLESSKABER

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhedspædagogik og ledelseskompetence

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

Karen Wistoft professor DPU/AU SKOLEMAD. Arbejdsmøde m MADmovers, Arla Fonden Viby den 8. november Karen Wistoft, professsor DPU/AU

SUNDHEDSPÆDAGOGIK BØRN, MAD OG MÅLTIDER

Seminar Tandplejen Sønderborg Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor

SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE

Sundhed Trivsel Natur i Pædagogisk praksis

Komplekse og uklare politiske dagsordner _sundhed_.indd :39:17

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

Børn og unges sundhed i et bredt perspektiv

Sundhed mad og måltider - børn og unge

Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: ; ,

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj Bliver viden til handling? At skærpe forskellige perspektiver

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Ånden i højskolefællesskabet giver sundhed med mening!

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Arbejdspladsen som sundhedsfremmende setting i perspektiv af social ulighed i sundhed. Holstebro Kommune 9. februar, 2012

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Holbæk Kommunes. ungepolitik

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

EN SMAGSDIDAKTISK REFLEKSIONSTEORI. Karen Wistoft, professor, DPU/AU

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?

Trivsel, forventninger og de unge selv?

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

MENTAL SUNDHED OG HELSKOLEINDSATS

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

NUDGING. Som middel i forebyggelse og sundhedsfremme belyst i et refleksivt pædagogisk perspektiv

I begge udviklingsprojekter har deltagerne arbejdet med det positive og brede sundhedsbegreb.

Psykiatri- og misbrugspolitik

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

Lærervejledning til MindTalk

Forebyggelse. Sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme. Forebyggelses perspektivet. Sundhedsfremme perskeptivet.

SMAGSDIDAKTIK. TECH College Food, Aalborg 8. maj 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Nye modeller og metoder i patientuddannelse. Ulla Møller Hansen Gitte Engelund

Projekt Robuste Ældre

Psykiatri- og misbrugspolitik

Børne- og Ungepolitik

#KROP. Uge Sex Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund

MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN

KRAM dit arbejdsmiljø

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Sundhedspædagogisk uddannelse

Sundhedspædagogiske begreber i forhold til familien. Seminar om familieinvolvering - diabetes som case - Diabetesforeningen

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Forord. og fritidstilbud.

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

Valgfri uddannelsesspecifikt fags beskrivelse. Titel: Kost og motion til udsatte grupper

BØRNS MAD, SMAG OG TRIVSEL I LYSET AF SAMFUNDETS SUNDHEDSHYSTERI

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

at sundhed og trivsel forudsætter et tilhørsforhold til et fællesskab, der kan være en vennekreds eller et socialt netværk

Sundhedspædagogisk praksis og kompetencer med fokus på den afklarende samtale

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver

Om Sund By Netværkets strategiske satsninger og prioriteringer. Skaber rammer for et godt liv for alle borgere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Gør noget få det godt til mennesker med kræft

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Formål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

SMAG BØRN LÆRING. Folkeuniversitetet i Århus 23. februar 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU

SMAG OG LÆRING. Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene

ALKOHOLKONFERENCE Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik.

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

Sundhedspædagogiske kernebegreber som ramme for patientuddannelsen

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

Sund By Netværkets strategi

Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis

Transkript:

VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING Netværk for Patientundervisere Region Hovedstaden den 2. november 2016 Karen Wistoft, professor, DPU/AU

Foredragets hovedtemaer a. Sociale systemer sundhedsdiskurser b. Værdisammenstød c. Systemteoretisk værdibegreb d. Værdiafklaring e. Sundhedsbegreber i værdioptik f. Værdireflekteret sundhedspædagogik Grupper: Egne værdier i patientundervisningen.

Baggrund Kvalificering til sundhedspædagogisk værdiafklaring Undersøgelser af værdispørgsmål i sundhedspædagogisk regi Værdiers betydning i sundhedsarbejdet Vilkår der kvalificerer en professionel didaktisk værdiafklaring Afdækning af kompetencer, der forudsættes for at kunne arbejde værdiafklaret

Blik for værdikonflikter og værdiafklaring Forskningsspørgsmål: Hvordan kan man få øje på værdier og værdikonflikter som effekter af bestemte diskurser og pædagogiske forestillinger? Hvad er refleksiv værdiafklaring?

02-11-2016 Karen Wistoft september 2014 5 Sociale systemer (Luhmann, 2000) Samfundet består af sociale systemer som er skabt af kommunikation Hvert socialt system har en uddifferentieret funktion og en værdikode, som kommunikationen lander på Sundhed er ikke et socialt system, men et tema i forskellige sociale systemer Hvorfor der kan identificeres forskellige sundhedsdiskurser med forskellige systemreferencer

02-11-2016 Karen Wistoft september 2014 6 Forskellige dagsordener på spil! Systemteoretisk set: Det politiske system (magt) Det økonomiske system (penge) Det moralske system (person) Sygdomsbehandling (sygdom) Det sociale hjælpesystem (hjælp) Det pædagogiske system (læring)

02-11-2016 Karen Wistoft september 2014 7 Sundhedsdiskurser Sociale systemer Politisk system Økonomisk system Moralsk System Sygdomsbehandling Pædagogisk system Sundhedsdiskurs Styring Organisering Kvalitetssikring Evidens Rådighed Forsigtighed Knaphedshåndtering Ansvarlighed Personlig handling Valgfrihed Adfærdsmodificering Forebyggelse Behandling Formidling Undervisning Kompetenceudvikling Medie Magt Penge Person Krop Livsløb Værdikode +/- styring +/- midler Agtelse/foragt +/- syg +/- livskvalitet

02-11-2016 Karen Wistoft september 2014 8 Værdisammenstød Sundhedspolitiske mål vs. sundhedspædagogiske mål Risikoadfærd/individualiserende perspektiv vs. involvering og beslutningstagning Sundhedskontrol vs. læring Økonomiske rationaler vs. pædagogiske rationaler Moralske vurderinger vs. sygdomsbehandlingsmæssige Rask (+)/syg (-) vs. syg (+)/død (-)

Ex. fra Regeringens Sundhedspakke (2009) Der skal tage særligt hensyn til børn og unge samt til ressourcesvage grupper, der har behov for en hjælpende hånd for at kunne tage vare på egen sundhed og træffe sunde valg Mindre ressourcestærke grupper har generelt tendens til en mere risikobetonet adfærd end resten af befolkningen og rammes oftere af langvarig sygdom og for tidlig død. Regeringen vil satse markant på den forebyggende indsats overfor disse grupper, bandt andet ved at begrænse misbrug af håndkøbsmedicin og dæmme op for brug af håndkøbsmedicin til selvmordsforsøg

Grundlæggende antagelse Viden og værdier kan ikke simpelt overføres fra ét menneske til et andet eller fra én kontekst til en anden Sundhed kan ikke simpelt overføres fra professionelle til det enkelte menneske eller en målgruppe eller fra én kontekst til en anden

Værdier - hvorfor? Et sundt liv handler ikke kun om et godt helbred eller om en bestemt livsstil med bestemte vaner - det handler også om at leve et godt liv Et godt liv kan kun bestemmes af mennesket selv og er afhængig af de værdier, det har derfor må vi spørge: hvilke værdier? Desuden er al sundhedspædagogik og sundhedspolitik båret af intentioner, der er begrundet i værdier Og et hvert valg af viden og metode, enhver begrundelse lander på værdier

Luhmanns værdibegreb Tre betydninger (Luhmann, 2000) I. En værdi er en præference Markering af en forskel mellem plus og minus, hvor plussiden foretrækkes frem for minussiden II. III. Værdier er generaliserede vurderinger Værdier udgør funktionsspecifikke koder (fikserede)

Er sundhed et værdibegreb? Sundhed er en værdi, når: sundhed kommunikeres som noget, der er bedre end det noget andet (ikke sundhed) sundhed kommunikeres som noget, man foretrækker Sundhed er for mange noget værdifuldt vel at mærke, hvis sundhed kommunikeres i en form som noget, man kan tilslutte sig!

Refleksiv værdiafklaring At kunne skelne mellem: Egne værdier og professionelle værdier Egne værdier og den andens (omverdens) værdier Egne værdier i den andens øjne (alter ego)

Værditypologi Psykiske systemer Individuelle værdier Tilhører bevidstheden Er derfor koblet til følelser, tanker, håb og drømme Sociale systemer Kommunikerede værdier Sociokulturelle kontekster og normer Professionelle/faglige koblet til: Roller Holdninger Teorier og metoder

02-11-2016 Karen Wistoft september 2014 17 Værdiafklaring i praksis Individuelle værdier vs Personlige værdier Andres værdier vs Egne værdier Roller og funktioner Faglighed og viden

Sundhedsbegreber i værdioptik I. Bredt og positivt sundhedsbegreb II. Biomedicinsk sundhedsbegreb III. Et åndeligt sundhedsbegreb IV. Et etnisk (Inuit) sundhedsbegreb

Positivt: WHO (1947 ) Sundhed er et dynamisk stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed To dimensioner: Det gode liv Det sygdomsfrie liv

Bredt: WHO s Ottawa Charter (1986) Sundhed skabes af mennesker inden for de rammer, hvor de lærer, arbejder, leger og elsker ved at yde omsorg for andre ved at tage beslutninger og ansvar for sine levevilkår ved at sikre, at det samfund man lever i, skaber betingelser, som giver mulighed for at opnå sundhed

Karen Wistoft November 2013 Typiske pædagogiske tilgange Deltagerorientering (empowerment, sundhedsfremme, resurser, mentalt ejerskab, meningsfuldhed mv.) Fællesskaber (community approach, grupper, viden- og erfaringsdeling, sociale aktiviteter) Demokratisk dannelse (aktiv involvering, medbeslutningstagning, deltagelse i målsætningsarbejde) Settingperpektiv (læringsmiljø, whole school approach, multikomponentindsat, forskellige aktører) Handleorientering ( hands on -aktiviteter, praktiske gøremål, handleerfaringer)

Karen Wistoft November 2013 II. Biomedicinsk sundhedsbegreb Sundhed er et godt helbred Sundhed er at være rask og frisk Risiko- og sygdomsorientering Effekttænkning Sundhed kobles til kroppen eller det mentale

Karen Wistoft November 2013 Individualiserende adfærdsperspektiv Sundhed forbindes med det enkelte menneskets livsstil og risikoadfærd er noget det enkelte menneske kan motiveres til at tage ansvar for er noget der mere eller mindre frit kan vælges

III. Åndelig sundhed Søge det ikke-absolutte Erkendelse af at mennesket ikke skal vide alt Den primære grund til sygdom, svaghed og depression er menneskets oplevelse af at være separeret fra den åndelige energi (William James, 1902) Leve et liv i balance og reagere på kroppens signaler Følge sine drifter på en afbalanceret måde Tage ansvar for fx familie, arbejde, miljø Hvile i sig selv, have sindsro, tage hensyn til andre Acceptere begrænsninger og egen magtesløshed det er løsningen = åndelig sundhed

IV. Inuit (etnisk) sundhedsbegreb At være menneske At tingene er på rette plads Sundhed er i naturen Det gælder om at finde sin plads i naturens orden

Karen Wistoft November 2013 27 Værdiafklaringskompetencer a) Have blik for patientens indsigt, værdier og opfattelse af at sin sygdom og det at leve et godt liv b) Kunne afklare egen faglighed (viden og værdier) c) Kunne afklare individuelle og kollegiale værdier d) Kunne kvalificere patientes idéer og lade dem indgå i såvel målsætningsarbejde som konkrete gøremål/aktiviteter e) Kunne gennemføre pædagogiske aktiviteter og løbende justere (evaluere) mål, indhold og form f) Ville udvikle egen evne til at bryde med normer, vante arbejdsgange og på forhånd vedtagne sandheder!

02-11-2016 Karen Wistoft marts 2016 28 Refleksiv værdiafklaret sundhedspædagogik Deltager- og handleorienterede principper, hvor man i dialog med målgruppen sikrer, at de involveres og lærer at handle på et kvalificeret grundlag. Værdirefleksionen tvinger én til at forholde sig til, hvad det vil sige at skabe rammer for deltagelse, refleksion og handling.

02-11-2016 Karen Wistoft marts 2016 29 Refleksiv værdiafklaringskompetence En evne til at iagttage forskellen mellem egne og andres værdier En evne at iagttage forskellen mellem sin egen og andres måde at iagttage værdier på En evne til smidigt at kunne skifte blik Refleksiv dannelse (Thyssen i Wistoft, 2009: 185)

02-11-2016 Karen Wistoft marts 2016 30 Positionen iagttagelse af anden orden At man kan se en sag fra flere sider At man kan tage hensyn til andres hensyn Ikke kun en evne til at iagttage, men en evne til at kunne, hvordan andres iagttagelser er forskellige fra ens egne.

Grupper: egen undervisningspraksis? Fokuser på en patient undervisningssituation Indkreds værdier Fremlæg dem for hinanden max 15 min. hver Giv hinanden feedback!