LOKALPLAN 113 Centerbyggeri på Farum Bytorv Med tillæg nr. 9 til Furesø Kommuneplan 2009 og miljøvurdering

LOKALPLAN 113 Centerbyggeri på Farum Bytorv Med tillæg nr. 9 til Furesø Kommuneplan 2009 og miljøvurdering

Lokalplan 113 for centerbyggeri på Farum Bytorv. 1 Formål... 4 2 Områdets afgrænsning... 4 3 Områdets anvendelse... 4 4 Udstykning... 5 5 Veje, stier og parkering... 6 6 Bebyggelsens omfang, placering og udformning... 7 7 Ubebyggede arealer og beplantning... 9 8 Energiforhold... 10 9 Forudsætning for ibrugtagelse af ny bebyggelse... 10 10 Ophævelse af lokalplaner... 10 Lokalplanens retsvirkninger... 11 Foreløbig vedtagelse... 13 Offentlig bekendtgørelse af planforslaget... 13 Endelig vedtagelse... 13 Offentlig bekendtgørelse af den endelige lokalplan... 13 Kortbilag 1: Lokalplanområdets afgrænsning... 14 Kortbilag 2: Byggefelter mv.... 15 Kortbilag 3: Veje og stier i lokalplanområdet... 16 Tegningsbilag 1: Centerbyggeri i byggefelt 1... 17 Tegningsbilag 2: Centerbyggeri i byggefelt 2.... 18 Tegningsbilag 3: Butiksbyggeri i byggefelt 3.... 19 Tegningsbilag 4: Illustrationsplan... 20 Lokalplanens baggrund og formål... 21 Hidtidig lokalplan... 21 Lokalplanens forhold til anden planlægning... 21 Anden lovgivning... 23 Miljøvurdering... 24 Screening af Forslag til Lokalplan nr. 113... 25 Miljørapport... 26 Tillæg nr. 9 til Furesø Kommunes Kommuneplan 2009.... 1 Lokalplanen er udarbejdet af Furesø Kommune og rettighederne til kort og foto tilhører kommunen. 2

Lokalplanens bestemmelser Lokalplanens bestemmelser om den ejendom, som planen omfatter, er bindende for enhver. I henhold til planloven må der ikke etableres noget forhold i strid med planens bestemmelser, med mindre Byrådet har givet dispensation efter planlovens bestemmelser herom. Overtrædelse af planens bestemmelser er strafbart. En lokalplan fastlægger således bindende bestemmelser for den fremtidige anvendelse, bebyggelse og udformning af lokalplanområdet. Planen medfører dog ikke handlepligt. Det betyder, at eksisterende lovlige forhold må fortsætte uforandrede, men at enhver ændring af de eksisterende forhold skal være i overensstemmelse med lokalplanen. I afsnittet om lokalplanens retsvirkninger står der mere om lokalplanens betydning, herunder om muligheder for dispensation, ekspropriation og erstatning. Lokalplanens kort og tegninger Lokalplanens kort og tegninger er en grafisk fremstilling af lokalplanens bestemmelser og er en del af bestemmelserne. Disse kort og tegninger har derfor bindende virkning. Derimod viser planens illustrationer kun eksempler på en mulig udformning af området i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Disse illustrationer har derfor ikke bindende virkning. Redegørelsen Planloven fastlægger, at en lokalplan skal ledsages af en redegørelse. I denne lokalplan består redegørelsen dels af bemærkninger, der under samme overskrift løbende følger lokalplanens bestemmelser, dels af bilagsdelen Redegørelse bagest i hæftet. I bilagsdelen findes bl.a. en samlet redegørelse for, hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og øvrig planlægning for området, samt for hvilke tilladelser eller dispensationer, der eventuelt skal indhentes fra andre myndigheder, før lokalplanen må realiseres. Lokalplanens indhold kort fortalt Denne lokalplan fastlægger, hvordan Farum Bytorv kan bebygges med nye butiks- og centerbyggerier i tilknytning til det eksisterende butikscenter på Farum Bytorv. Byggeriet skal indeholde butikker og erhverv. Lokalplanen erstatter Lokalplan nr. 26.5 fra 1990 (Farum Kommune). Lokalplanområdet omfatter hele centerområdet Farum Bytorv. Mål: 1:5.000 3

Lokalplan 113 for centerbyggeri på Farum Bytorv I henhold til Lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. sept. 2009 fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1 Formål 1.1 Det er lokalplanens formål, at fastsætte bestemmelser, der sikrer, at området anvendes til centerformål med bl.a. butikker, liberale erhverv, caféer og restaurationer. at fastlægge adgangsveje og intern vejstruktur for området. at sikre, at byggeriet bidrager til skabelsen af et attraktivt bymiljø i det centrale Farum. at sikre, at bebyggelsen langs Paltholmvej opføres med en markant bymæssig facade mod vejen. at sikre veldefinerede parkeringsforhold med hovedparten af parkeringspladserne i konstruktion. 2 Områdets afgrænsning 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på Kortbilag 1 og omfatter ejendommene matr.nr. 18a, 18bi, 18br, 18bt, 18bu, 18bv, 18cq, 18cs, 18ct alle af Farum By, Farum og vejarealet litra bs samt alle ejendomme, der efter den 1. januar 2013 udstykkes herfra. Ad 2.1 Lokalplanområdet er beliggende i byzone. 3 Områdets anvendelse 3.1 Lokalplanområdet må kun anvendes til centerformål: Detailhandel, liberale erhverv, café, restaurant, kontorerhverv/administration, kulturelle formål og lignende samt parkering. 4

3.1.1 Støjfølsom anvendelse må kun etableres, hvis der gennem støjisolering/-afskærmning kan sikres et acceptabelt indendørs støjniveau. 3.2 Bebyggelsens stueplan må ikke uden Byrådets særlige tilladelse anvendes til liberale erhverv og kontorerhverv/administration. Undtaget er enheder under 100 m² samt parkeringsarealer i byggefelt 2. 3.3 Den enkelte butik til udvalgsvarehandel må ikke overstige 2.000 m². 3.4 Det samlede butiksareal inden for byggefelt 1 må ikke overstige 15.000 m². Den enkelte butik til dagligvarer må ikke overstige 3.500 m² bruttoetageareal. Det samlede butiksareal inden for byggefelt 2 må ikke overstige 8.000 m². Den enkelte butik til dagligvarer må ikke overstige 2.000 m² bruttoetageareal. Ad 3.1.1 Bl.a. kontorer er støjfølsom anvendelse. Ad 3.2 Byrådets særlige tilladelse forudsætter dispensationsbehandling efter planlovens 19 og 20. Ad 3.3 Ved beregning af bruttoetageareal til butiksformål benyttes planlovgivningens regler, hvor fælles interne centergader og -torve ikke medregnes. Ad 3.4 Butiksarealet i byggefelt 1 svarer til eksisterende forhold september 2012 (ekskl. fælles interne centergader og - torve). Ved beregning af bruttoetageareal til butiksformål benyttes planlovgivningens regler, hvor fælles interne centergader og -torve ikke medregnes.. Det samlede butiksareal inden for byggefelt 3 må ikke overstige 3.000 m². Den enkelte butik til dagligvarer må ikke overstige 3.000 m² bruttoetageareal. 3.4.1 Den eksisterende dagligvarebutik på 3.932 m² i byggefelt 1 på matr.nr. 18cq og 18bu må omplaceres inden for byggefelt 1. Ad 3.4.1 Se redegørelsen om planlovens bestemmelser for eksisterende butikker på mere end 3.500 m². 4 Udstykning 4.1 Der må ikke foretages udstykning eller andre matrikulære arbejder, der resulterer i en opdeling af et af de tre udlagte byggefelter. 5

5 Veje, stier og parkering Vejtilslutning og vejadgang 5.1 De på Kortbilag 3 viste adgangsveje udlægges til vej. 5.2. Vejadgang for personbiler fra Paltholmvej må kun etableres via den på Kortbilag 3 med blå linje viste indkørsel. 5.3 Vejadgang for vare- og lastbiler fra Paltholmvej må kun etableres via de på Kortbilag 3 med brune pile viste indkørsler for vare- og lastbiler. 5.4 Vejadgang for personbiler, vare- og lastbiler fra Stavnsholtvej må kun ske via eksisterende adgangsveje som vist med blå/brune pile på Kortbilag 3. 5.5 De på Kortbilag 3 viste gang- og cykelstier udlægges til sti med en principiel linjeføring som angivet på kortbilaget. Ad 5.1 Den eksisterende vejforbindelse øst for byggefelt opretholdes. Ad 5.2 Vejadgangen for personbiler fra Paltholmvej sker gennem P-hus i byggefelt 2. Ad 5.2 og 5.3 Nye vejadgange fra Paltholmvej forudsætter i henhold til vejlovgivningen Vejdirektoratets tilladelse.(se redegørelsen). Ad 5.4 Dette svarer til de eksisterende forhold. Ad 5.5 Den eksisterende cykelsti langs lokalplanområdets østlige afgrænsning opretholdes. Stiens tilslutning til østgående cykelsti langs Paltholmvej anlægges vest for matr. 18ct. Parkering 5.6. Der skal etableres parkeringspladser for biler svarende til: 1 plads pr. 25 m² butiksareal, 1 plads pr. 50 m² erhvervsareal. Mindst 9 af parkeringspladserne skal udformes, så de kan anvendes af personer med handicap heraf 5 til kassevogne. 5.6.1 Inden for byggefelt 2 skal parkeringspladserne placeres i kælder langs Paltholmvej, på taget og i P-hus i byggefeltets østlige ende. 5.6.2 Inden for byggefelt 3 skal parkeringspladserne etableres i P-kælder og på taget. Ad 5.6 Et butikscenters fælles interne stræder og torve udløser ikke krav om parkering. Ad 5.6.1 Byggeri i byggefelt 2 fortrænger eksisterende offentlige parkeringspladser, der bliver erstattet af parkeringspladser i konstruktion. Ad 5.6.2 Byggeri i byggefelt 3 fortrænger eksisterende offentlige parkeringspladser, der bliver erstattet af parkeringspladser i konstruktion. 6

5.6.3 Parkeringspladser skal anlægges med en bredde på mindst 2,5 m, en længde på mindst 5 m og et manøvreareal på mindst 7 m i forlængelse af parkeringspladserne. Manøvrearealet kan reduceres til 6,5 m ved skråparkering. Handicapegnede parkeringspladser har et brugsareal på 3,5 x 5 m og 4,5 x 8 m for kassevogne. 5.7 Der skal ved alle kundeindgange etableres cykelparkeringspladser. Der skal etableres i alt 1 plads pr. 50 m² butik, heraf skal halvdelen være overdækket. 6 Bebyggelsens omfang, placering og udformning 6.1 Inden for byggefelt 1 på Kortbilag 2 må der maksimalt opføres 17.500 m² bebyggelse i én etage med en maksimal bygningshøjde på 13 m. 6.2 Inden for byggefelt 2 på Kortbilag 2 må der opføres en bebyggelse med et maksimalt etageareal på 16.000 m² i én etage med en maksimal bygningshøjde på 8,5 m. For glasinddækkede elevatortårne samt ovenlysvinduer gælder dog en højdebegrænsning på 11 m. 6.2.1 Bebyggelsen i byggefelt 2 må dog opføres i to til fire etager i byggefeltets nordlige del svarende til 35 m fra Paltholmvej. Bygningshøjden mod Paltholmvej skal være mellem 5 og 12 m. Tagparkering må ikke være synlig fra Paltholmvej. 6.3 Inden for byggefelt 3 på Kortbilag 2 må der maksimalt opføres en bebyggelse med et maksimalt etageareal på 2.750 m² i én etage. 6.3.1 Bebyggelse inden for byggefelt 3 må opføres med en maksimal bygningshøjde på 4,2 m i en afstand på indtil 5 m fra vestfacaden. Den øvrige del af bebyggelsen må gives en højde på op til 7 m. Glasinddækkede elevatortårne må dog gives en højde på op til 11 m. Ad 6.1 Det svarer til omfanget af det eksisterende butikscenter inkl. overdækkede centerstræder og -torve. Ad 6.2 Parkeringskælder på ca. 5.600 m² langs Paltholmvej medregnes ikke i etagearealet. Bygningshøjden måles i forhold til terræn omkring det eksisterende butikscenter. Ad 6.2.1 Bygningshøjden på 5 til 12 m måles i forhold til terrænet på Paltholmvej. Ad 6.3 Parkeringsareal og lager i kælder medregnes ikke i etagearealet. Ad 6.3.1 Bebyggelsen forsynes med tagparkering, skjult af et værn, der øger facadehøjden med 1,2 m 6.3.2 Ramper til kælder- og tagparkering i byggefelt 3 skal placeres inden for byggefeltet. 7

6.4 Uden for byggefelterne må der ikke opføres bebyggelse. 6.4.1 Med henblik på at skabe sammenhæng i de tre centerbyggeriers indre gangstrøg, må der dog opføres fire mindre forbindelsesbygninger i tilknytning til byggefelt 1, som markeret med lilla ringe på Kortbilag 2. Forbindelsesbygningerne må alene anvendes som fælles torve- og gangarealer. Ad 6.4.1 Bestemmelsen muliggør, at bebyggelsen inden for de tre byggefelter vil kunne opleves og fungere som ét samlet butikscenter. 6.4.2 Hver af de tre forbindelsesbygninger mod byggefelt 2 må maksimalt omfatte 80 m² uden for byggefelterne. Højden må ikke overstige 8,5 m. 6.4.3 Forbindelsesbygningen mod byggefelt 3 må maksimalt omfatte 220 m² uden for byggefelterne. Højden må ikke overstige 8,5 m. 6.5 Bebyggelsen inden for byggefelt 1 skal fremstå med ydervægge i røde teglsten med et arkitektonisk udtryk som vist på Tegningsbilag 1 6.5.1 Bebyggelsen inden for byggefelt 2 skal fremstå med ydervægge i teglsten i lyse nuancer med et arkitektonisk udtryk som vist på Tegningsbilag 2. Dele af murværket må filtses. Døre og vinduer i facaden langs Paltholmvej må ikke dækkes af folie eller lignende. Omfanget af ovenlysvinduer skal minimum være som angivet på Tegningsbilag 2. 6.5.2 Bebyggelsen inden for byggefelt 3 skal fremstå med ydervægge i røde teglsten og poleret beton med et arkitektonisk udtryk som vist på Tegningsbilag 3. Omfanget af vinduer skal minimum være som vist på tegningen. Vinduer og døre må ikke dækkes af folie eller lignede. Ad 6.5 Dette svarer til de eksisterende forhold. Ad 6.5.1 Tegningsbilag 4 viser eksempler på murværk i lyse nuancer. Bestemmelsen om døre og vinduer muliggør visuel kontakt mellem butikker og gaderummet samt gode dagslysforhold i butikscenterets indre gangstrøg. Ad 6.5.2 Bestemmelsen skal bl.a. muliggøre visuel kontakt mellem butikker og parkeringspladsen. 6.6 Forbindelsesbygninger jf. 6.4 må kun fremstå som glasbygninger med mindre lukkede partier af andre materialer. 8

6.7 Bebyggelsen må kun udformes med de på kortbilag 3 med grønne pile viste kundeindgange. Dog kan der mod Paltholmvej etableres yderligere kundeindgange. 6.8 Skiltning må kun finde sted og udformes i overensstemmelse med Tegningsbilag 1, 2 og 3. Byrådet kan dog tillade yderligere skiltning, der er tilpasset til bebyggelsens udformning. Ad 6.7 Bestemmelsen er ikke til hinder for etablering af flugtveje, personaleindgange og vareindlevering. Byrådet kan fx i forbindelse med udeservering dispensere til flere kundeindgange. Ad 6.8 Byrådets særlige tilladelse forudsætter dispensationsbehandling efter planlovens 19 og 20. 7 Ubebyggede arealer og beplantning 7.1 Ubebyggede arealer må ikke anvendes til oplag af varer, affald, emballage og lignende. Dog må der inden for de på Kortbilag 2 med grå farve viste arealer samt inden for byggefelterne etableres afskærmede varegårde med oplag. 7.1.1 Afskærmning af varegårde må kun udformes som levende hegn eller bevoksede faste hegn. Ad. 7.1.1 Bestemmelsen sikrer at nye indhegninger får et "grønt" udtryk. 7.2 Alle færdselsarealer for fodgængere må kun befæstes med fliser, klinker eller asfalt. 7.3 Den store centrale parkeringsplads ved Stavnsholtvej vist med åben grøn bollesignatur på Kortbilag 2 udlægges til byplads med opholdsmuligheder, bil- og cykelparkering. 7.3.1 Parkeringsarealer på denne plads må kun anlægges som en "grøn" parkeringsplads med minimum ét træ pr. 10 P-pladser. Byrådet kan tillade at træer erstattes af andre beplantningselementer. Ad 7.3 Bestemmelsen muliggør, at pladsen får torvekarakter med udeservering og arrangementer som loppemarked og lignende. Ad 7.3.1 Byrådets særlige tilladelse forudsætter dispensationsbehandling efter planlovens 19 og 20. 7.4 Eksisterende træbeplantning vist på kortbilag 2 med grøn priksignatur må ikke fjernes. 7.5 Adgangsvejen fra Stavnsholtvej må forsynes med en indgangsportal i en højde af maksimalt 5 m. 9

8 Energiforhold 8.1 Ny bebyggelse skal opføres som en lavenergibebyggelse. Ad 8.1 Ved lavenergibebyggelse forstås bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelsen opfylder den energiramme for energiforbrug for lavenergibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet. 8.2 Alle tagflader må beklædes med solceller eller solvarmepaneler. Disse skal udformes og placeres på en måde, der ikke medfører lysrefleksioner til gene for de omkringliggende boligområder. 9 Forudsætning for ibrugtagelse af ny bebyggelse 9.1 Ny bebyggelse må ikke ibrugtages, før der er etableret de i 5 nævnte parkeringspladser til biler og cykler. 10 Ophævelse af lokalplaner 10.1 Med den endelige vedtagelse af denne lokalplan ophæves Lokalplan nr. 26.5 vedtaget af Farum Byråd den 9. december 1992. 10

Lokalplanens retsvirkninger Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges og anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Lokalplanen medfører ikke i sig selv pligt til at udføre den bebyggelse m.v., der er indeholdt i planen. Ligeledes må eksisterende, lovlige forhold fortsætte som hidtil. Men ved ændring af anvendelsen af bygninger eller ubebyggede arealer, ved opførelse af ny bebyggelse eller nye anlæg og ved større om- og tilbygninger træder lokalplanen i kraft over for den enkelte, jf. planlovens 18. Lokalplanen gælder for alle byggerier og anlæg, uanset, om disse kræver byggetilladelse eller anmeldelse efter byggelovgivningen. Kræver byggeriet eller anlægget særlig tilladelse eller dispensation efter anden lovgivning, kan en sådan tilladelse eller dispensation kun udnyttes, hvis byggeriet eller anlægget ikke strider mod lokalplanens bestemmelser. Det følger af planlovens 18, at private tilstandsservitutter, der alene er uforenelige med planens indhold, fortrænges af planen. Private tilstandsservitutter, der alene er uforenelige med planens formål, ophæves af lokalplanen, når dette i medfør af planlovens 15, stk. 2, nr. 16 udtrykkeligt er anført i planen. Fravigelser fra planen, dispensation Byrådet har mulighed for at meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, medmindre der er tale om fravigelser, der vil stride mod principperne i planen. Sådanne fravigelser kan kun gennemføres ved en ny lokalplan, jf. planlovens 19. Som hovedregel kan Byrådet først meddele dispensation efter, at Byrådet ved orientering af naboer m.fl. har givet disse mulighed for at udtale sig om dispensationsønsket, jf. planlovens 20. Principperne i planen er de bestemmelser, der er fastsat ud fra formålet med planen. Dispensationer fra sådanne bestemmelser kan som hovedregel ikke meddeles.. Derimod har byrådet som hovedregel mulighed for at dispensere fra bestemmelser, der mere detaljeret regulerer bebyggelsens omfang og placering, medmindre de detaljerede bestemmelser netop er udformet for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen. Ved ansøgning om dispensation foretager byrådet en konkret vurdering på baggrund af lokalplanens formål. Ekspropriation Byrådet kan ekspropriere private ejendomme eller private rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen er nødvendig for at sikre virkeliggørelsen af en lokalplan, jf. planlovens 47. 11

Erstatning Ejeren af en privat ejendom, der udlægges til offentligt formål, kan forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning, når ejendommen ikke længere kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde i overensstemmelse med den faktiske udnyttelse af de omliggende ejendomme, jf. planlovens 48. Bestemmelserne i en lokalplan medfører som altovervejende hovedregel ikke erstatningspligt for kommunen. 12

Foreløbig vedtagelse Forslag til Lokalplan 113 er vedtaget offentliggjort af Furesø Byråd den 24. april 2013. Offentlig bekendtgørelse af planforslaget Forslag til Lokalplan 113 er offentligt bekendtgjort den 7. maj 2013 med en høringsperiode indtil den 2. juli 2013. Endelig vedtagelse Lokalplan 113 er vedtaget endeligt af Furesø Byråd den 4. september 2013. På vegne af Furesø Byråd Niels Thygesen By- og Kulturdirektør Asbjørn Gade-Nielsen Byplankonsulent Offentlig bekendtgørelse af den endelige lokalplan Lokalplan 113 er offentligt bekendtgjort den 17. september 2013. 13

Kortbilag 1: Lokalplanområdets afgrænsning Kortbilag 1 viser: Afgrænsning af lokalplanområdet (rød polygon). Matrikelskel (sorte linjer). Baggrundsfoto 2012 Mål: 1:2.000 14

Kortbilag 2: Byggefelter mv. Kortbilag 2 viser: Afgrænsning af lokalplanområdet (rød polygon). Tre byggefelter for centerbyggeri (rød, grøn og blå skravering). Areal til varegårde (grå flader). Sydvendt parkeringstorv (areal med åben grøn bolle-signatur). Placering af fire forbindelsesbygninger (lilla ringe). Eksisterende træbeplantning, der skal bevares (flader med grønne prikker). Matrikelskel (sorte linjer). Tinglyst vejbyggelinje langs Hillerødmotorvejen (sort stiplet linje). Baggrundsfoto 2012. Mål: 1:2.000 15

Kortbilag 3: Veje og stier i lokalplanområdet Kortbilag 3 viser: Afgrænsning af lokalplanområdet (rød polygon). Gang- og cykelstier (grønne linjer). Indgange til butikscenter for fodgængere (grønne pile). Adgangsveje for personbiler (blå linjer). Adgangsveje for varetilkørsel og lastbiler (brune linjer). Adgangsveje for personbiler, varetilkørsel og lastbiler (stribede blå/brune linjer). Tre byggefelter jf. Kortbilag 2 (grå skraverede flader). Matrikelskel (sorte linjer). Mål 1:2.000 16

Tegningsbilag 1: Centerbyggeri i byggefelt 1 Sydfacade, udsnit 17

Tegningsbilag 2: Centerbyggeri i byggefelt 2. Facade mod Paltholmvej, her viste uden udnyttelse af den vestligste del af byggefeltet Facadeudsnit mod Paltholmvej Tagplan med angivelse af ovenlys Østfacade Vestfacade 18

Tegningsbilag 3: Butiksbyggeri i byggefelt 3. Principiel udformning af vestfacaden mod Farum Bytorvs centrale parkeringsplads Principiel udformning af sydfacade mod Stavnsholtvej Stueplan/situationsplan, eksempel på ny butiksbygning med lagerbygning samt ramper til tag- og kælderparkering 19

Tegningsbilag 4: Illustrationsplan Bearbejdet luftfoto: Farum Bytorv med nye butiksbyggerier og ændrede omgivelser, beplantning og cykelsti Eksempler på murværk i forskellige lyse nuancer samt filtset murværk (til højre) 20

Lokalplanens baggrund og formål Lokalplan 113 erstatter lokalplan 26.5 fra 1992 og omfatter som denne hele centerområdet Farum Bytorv. Lokalplanen er en opfølgning på den kommuneplanlægning, der i 2009 udvidede byggemulighederne i området. Det er Byrådets ønske at styrke detailhandelen i Farum og sikre, at områdets bymæssige kvaliteter øges. Lokalplanen omfatter ikke de omkringliggende veje, men en realisering af lokalplanens byggerier forudsætter markante ændringer af bl.a. Paltholmvej, hvilket gennemføres i henhold til vejlovgivningens regler. Der forventes etableret fortov og cykelsti samt et lysreguleret kryds ved indkørslen til P-huset. Endvidere arbejder kommunen aktuelt på en forbedring af krydsene på Frederiksborgvej. Eksisterende forhold Det eksisterende butikscenter på Farum Bytorv blev i midten af 1970erne bygget som et åbent center, der ca. 20 år senere blev omdannet til et lukket center med glasoverdækkede interne stræder og torve. Arkitektonisk fremtræder det eksisterende butikscenter som sammensat af 6 meter brede småhuse i røde tegl med karakteristiske trekantede lukkede gavle og sorte tagpaptage. Centeret ligger midt på en stor parkeringsplads, der terrænmæssigt ligger ca. 2-3 meter lavere end Paltholmvej mod nord og 1-2 meter lavere end Stavnsholtvej mod syd. Lokalplanområdet afgrænses mod nord, øst og syd af hhv. Paltholmvej, Hillerødmotorvejen og Stavnsholtvej. Mod vest grænser Farum Bytorv op til Farum Kulturhus og området ved det tidligere Farum Rådhus. Det nord-syd gående stræde ved områdets vestlige afgrænsning udgør dels en vigtig hovedstiforbindelse fra Farum Midtpunkt til Stavnsholtvej, dels et bymæssigt stræde der på kobler butikscenteret sammen med de kulturelle aktiviteter mod vest. Hidtidig lokalplan Den hidtidige lokalplan 26.5 fra 1992 for Farum Bytorv tager primært sigte på den i 1990erne gennemførte glasoverdækning af centerets interne gader. Lokalplanen giver ikke mulighed for egentlige udvidelser af centeret. Lokalplan 26.5 ophæves med vedtagelsen af denne lokalplan. Lokalplanens forhold til anden planlægning Kommuneplanen Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2009 omfattet af rammeområde 2C1, Farum Bytorv. Rammerne for lokalplanlægningen er følgende (uddrag): Anvendelse: Bebyggelsesprocent: Etageantal og højde: Centerformål: Detailhandel, liberale erhverv, restaurationsvirksomhed, kulturelle formål, offentlige formål og boliger. Højst 90 % for området som helhed (inklusive parkeringshuse). Højst 4 etager. Enkelte bygninger eller dele af bygninger kan planlægges i flere etager og med en højde indtil 20 meter. 21

Bebyggelsens udformning Ubebyggede arealer Bebyggelsen skal skabe byrumsmæssig sammenhæng med omgivelserne og ved sit arkitektoniske udtryk skabe sammenhæng med bebyggelsen mod øst (Pensam og Stavnsholtkirken) og mod vest (Kulturhuset, biblioteket, rådhuset og den øvrige bebyggelse på Rådhustorvet). Der skal sikres god adgang for gående til Kulturhuset og rådhuset. Beplantning langs og i området skal sikres, så området fremtræder med et grønt præg. Lokalplaner for områder til centerformål skal indeholde bestemmelser om anvendelse af ubebyggede arealer, herunder parkering, plantning og hegning, skiltning, oplag, belysning og andet byrumsinventar samt udformning af de befæstede arealer. Etageareal for butikker Det samlede maksimale bruttoetageareal til butiksformål må ikke overstige 33.300 m², inklusiv overdækkede centerarealer. Maksimale butiksstørrelser Energikrav: Parkering Tilgængelighed Dagligvarer: En butik á 3.500 m² bruttoetageareal, øvrige 3.000 m². I nyt byggeri inden for den nordlige del af området, må dagligvarebutikker højst være 2.000 m². Udvalgsvarer: 2.000 m² bruttoetageareal. Bebyggelsen skal være lavenergibyggeri. Nye lokalplaner skal som udgangspunkt gøre det muligt at etablere supplerende energiforsyning i form af solfangere, solceller, varmepumper, jordvarmeanlæg mv., På den enkelte ejendom, eller som fælles parkering for et større område, skal der reserveres plads til mindst: - 1½ p-plads pr. bolig for etageboligbebyggelse. - 1 p-plads pr. 50 m² etageareal for kontorerhverv. - 1 p-plads pr. 25 m² etageareal for butikserhverv. - 1 p-plads pr. 100 m² etageareal for produktion og lager. Det skal sikres, at parkering etableres med adgang fortrinsvis fra Paltholmvej, så antallet af parkeringspladser med adgang fra Stavnsholtvej ikke øges i forhold til det eksisterende antal. Lokalplaner, der indeholder bestemmelser om udformningen af befæstede arealer, skal sikre en udformning af disse arealer, der tager hensyn til bevægelseshæmmede og blinde/svagtseende. Lokalplan nr. 113 respekterer disse rammer for lokalplanlægningen bortset fra bestemmelsen om antallet af P-pladser med adgang fra Stavnsholtvej. Med opretholdelse af forbindelsesvejen øst om det eksisterende butikscenter har alle P-pladser principielt adgang fra både Paltholmvej og Stavnsholtvej. Lokalplanen forudsætter etablering af nye P-pladser til de nye butiksarealer. Pladserne har primært adgang fra Paltholmvej, mens pladserne i byggefelt 3 (Statoilgrunden) vejbetjenes via vejen øst om det eksisterende butikscenter, og har dermed også nem adgang fra Stavnsholtvej. Sammen med denne lokalplan tilvejebringes et tillæg til Kommuneplan 2009, der fjerner ovennævnte bestemmelse. Se Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 bagest i dette hæfte. 22

Fremtidig kommuneplanlægning Lokalplan 113 omfatter alene Farum Bytorv og påvirker ikke mulighederne for en eventuel kommende planlægning for overdækning af Hillerødmotorvejen og/eller en ny S-bane langs motorvejen med tilhørende station ved fx Paltholmvej. Zoneforhold Lokalplanområdet er beliggende i byzone. Varmeforsyning Lokalplan området er beliggende i varmeplanens fjernvarmeområde. For lavenergibyggeri er der ingen tilslutningspligt. Miljøforhold Arealet er områdeklassificeret som lettere forurenet byzonejord. Matr.nr. 18bi (Statoilgrunden) er kortlagt som forurenet på vidensniveau 2 jf. lov om forurenet jord. Handicapforhold Bygningsreglementets tilgængelighedskrav sikrer, at nyt byggeri indrettes på en hensigtsmæssig måde i forhold til personer med handicap. Lokalplanen ændre ikke ved dette, men supplerer med bestemmelser om at færdselsarealer med henblik på god tilgængelighed skal befæstes med fliser eller asfalt. Lokalplanen indeholder tillige bestemmelser om handicapparkeringspladser. Støjforhold Kontorer er støjfølsom anvendelse. Lokalplanen giver mulighed for kontorvirksomhed ovenpå butikkerne langs Paltholmvej. Efter byggelovgivningen skal byggeriet udformes således, at det indendørs støjniveau ikke overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Lokalplanen indeholder ingen særlige bestemmelser herom. Renovation Kommunens affaldsplan og affaldsregulativ indeholder en række krav til placering af renovationsstativer mv. Lokalplanen indeholder ingen særlige bestemmelser herom. Afløbsforhold Efter kommunens spildevandsplan er arealet udlagt til separat kloakering. Efter spildevandsplanen tilstræbes det generelt, at tag- og overfladevand i videst muligt omfang, og hvor det er teknisk og miljømæssigt forsvarligt, nedsives eller tilbageholdes via faskiner og regnvandsbassin. Furesø Spildevand A/S fastsætter de nærmere krav til områdets kloakforsyning. Lokalplanområdet er i dag stort set fuldt bebygget eller befæstet og tagene på den nye bebyggelse udnyttes til tagparkering. Derfor indeholder lokalplanen ingen særlige bestemmelser om afløbsforhold grønne tage etc. Anden lovgivning Planlovens bestemmelser for store eksisterende butikker Ifølge planlovens 5r kan lovligt bestående dagligvare butikker med et areal på mere end 3.500 m² indgå i ny planlægning. I bymidter kan en ny lokalplan give mulighed for, at lovligt eksisterende butikker kan ombygges eller nedrives og genopføres, herunder ved omplacering inden for lokalplanens område, når hverken antallet af butikker med større butiksareal end fastsat eller butiksstørrelsen for den enkelte butik derved forøges. Dette indebærer, at dagligvarebutikken i det eksisterende 23

butikscenters sydvestlige hjørne (Kvickly) med et butiksareal på 3.932 m² vil kunne ombygges eller omplaceres inden for lokalplanområdet. Se 3.3.1. Byggelovgivningen For forhold, der ikke er reguleret af lokalplanen gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og bygningsreglementerne. Byggelovgivningens krav om byggetilladelse og anmeldelse samt krav til konstruktioner og brandforhold gælder uanset lokalplanen. Vejlovgivningen Hillerødmotorvejen, som udgør den østlige afgrænsning af lokalplanområdet, er en statsejet hovedlandevej (nr. 13), der udgør en del af rute 16. Vejdirektoratet er vejbestyrelse for Hillerødmotorvejen. Langs Hillerødmotorvejen er tinglyst en byggelinje i henhold til vejlovens bestemmelser med Vejdirektoratet som påtaleberettiget, jf. servitut tinglyst den 22. marts 1968. Byggelinjen er beliggende i en afstand på 15 m regnet fra kørebanekanten, hvortil kommer et højdetillæg på 1,5 gange højdeforskellen mellem kørebanen og jordlinjen for blivende anlæg og et passagetillæg på mindst 1 m. Opførelse af bebyggelse og andre faste anlæg af blivende art (herunder interne veje, p-pladser, udstillingsarealer, master og pyloner m.v.) indenfor det byggelinjepålagte areal forudsætter, at vejbestyrelsen kan meddele dispensation i henhold til vejlovens 42 (byggelinjen er vist på Kortbilag 2). Lokalplanens indhold forudsætter ikke dispensation fra vejlovens byggelinjebestemmelser langs Hillerødmotorvejen. Anlæg af nye adgange (dvs. både overkørsler og overgange) til Paltholmvej forudsætter tilladelse fra Vejdirektoratet, jf. vejlovens 70, stk. 2. En evt. tilladelse vil kunne gives på vilkår i henhold til vejlovens 70, stk. 3. Museumsloven Findes der under jordarbejder spor af fortidsminder, skal arbejdet i henhold til museumslovens 27 standses i det omfang, det berører fortidsmindet, og fundet skal straks anmeldes til museumsmyndigheden, Hørsholm Egns Museum. Miljøvurdering Efter lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) skal myndigheder foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Da forslag til lokalplan 113 fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, er planen omfattet af undtagelsesbestemmelserne i lovens 3, stk. 2. Det betyder, at der kun skal gennemføres miljøvurdering, hvis planen må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Furesø Kommune har derfor foretaget en screening af planens mulige miljøkonsekvenser. Screeningen peger på, at der kan være mulige væsentlige miljøpåvirkninger i form af trafikforhold som følge af en udvidelse af butikscentret. Kommunen ønsker at dette forhold skal undersøges nærmere og har derfor truffet afgørelse om, at der skal udarbejdes en miljøvurdering og miljørapport med fokus på trafikforhold. Endvidere har kommunen i en tidligere debat om Farum Bytorv tilkendegivet, at man vil udarbejde en trafikanalyse i forbindelse med en udvidelse af centeret. 24

Screening af Forslag til Lokalplan nr. 113 Miljøparametre Bemærkninger Hvis planen omhandler forhold, der er omfattet af lovens 3, stk. 1, nr. 1 og 2 betyder det, at der skal udarbejdes miljørapport og -vurdering: Er planen omfattet af lovens bilag 3 og 4? Påvirker planen et internationalt beskyttelsesområde? (Ja) Nej Bilag 4 pkt. 13 omhandler ændringer eller udvidelser af projekter som fx butikscentre og parkeringspladser, når de kan være til skade for miljøet. Hvis planen er omfattet af lovens 3, stk. 1, nr. 3 og stk. 2, skal der udarbejdes miljørapport og -vurdering, hvis planen på baggrund af en screening vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet jævnfør lovens bilag 2. Har planen væsentlig indvirkning på/ eller relevans for andre projekter og aktiviteter samt anden planlægning og lovgivning? Er karakteren af planens miljømæssige indvirkning væsentlig (i forhold til størrelse, geografisk udbredelse, varighed og indbyrdes påvirkning)? Nej Nej Nej Planen omfatter byggeprojekter i tæt tilknytning til eksisterende centerbebyggelse inden for rammerne af den gældende kommuneplan. Planen omfatter et eksisterende byområde, der potentielt kan indeholde jordforureninger. I forbindelse med bygge- og anlægsarbejderne vil jord og forureninger blive håndteret i overensstemmelse med gældende miljølovgivning. Planen muliggør en udvidelse af butiksarealet på Farum Bytorv, men ændrer ikke på centerstrukturen i Furesø Kommune. Påvirker planen på væsentlig måde menneskers sundhed og sikkerhed? Påvirker planen på væsentlig måde værdien og sårbarheden af karakteristiske naturtræk, kulturarv, andre bevaringsværdier eller grænseværdier? Har planen væsentlig indvirkning på beskyttede naturområder, landskaber herunder nationale beskyttelsesområder? Undersøges nærmere Nej Nej Nej Lokalplanens mulige væsentlige miljøpåvirkninger omfatter de afledte trafikeffekter af et nyt butiksbyggeri på op til 8.000 m² og 3.000 m² henholdsvis nord og syd for det eksisterende butikscenter. Ny bebyggelse mv. indrettes i overensstemmelse med byggelovgivningen. Lokalplanområdet er beliggende i byzone og omfatter ingen udpegede bevaringsværdier. Området har i en årrække været centerområde med butikscenter og store P-arealer. Lokalplanen indeholder bestemmelser om bebyggelsens udformning i forhold til omgivelserne. Lokalplanområdet ligger i byzone og centralt i Farums Byområde. Afgørelse om miljørapport/-vurdering Byrådet har på baggrund af screeningen vurderet, at den udvidelse af butikscentret på Farum Bytorv, som planen giver mulighed for, kan medføre væsentlig indvirkning på miljøet i forhold til trafik. Byrådet har derfor efter lov om miljøvurdering 4 truffet afgørelse om, at der skal foretages en 25

miljøvurdering, hvor de miljømæssige konsekvenser af planen vurderes i forhold til alternativet, dvs. ingen ændring af butikscentrets størrelse. Miljøvurderingen (miljørapport) kan ses herunder og på de følgende sider i dette hæfte. Miljørapport Med hensyn til planens indhold, hovedformål og forhold til anden planlægning henvises der til lokalplanredegørelsen i dette hæfte. Lokalplanens mulige væsentlige miljøpåvirkninger omfatter de afledte trafikeffekter af et nyt butiksbyggeri på op til 8.000 m² og 3.000 m² henholdsvis nord og syd for det eksisterende butikscenter. I skemaet på side 28 vurderes de miljømæssige konsekvenser af lokalplanen og 0-alternativet, altså et uændret butikscenter. De i alt 11.000 nye butikskvadratmetre svarer til en udvidelse af butiksarealet på Farum Bytorv med ca. 70 %. Der er stor usikkerhed knyttet til vurdering af omfanget af den forventede nye biltrafik til og fra de nye butikker på Farum Bytorv. Mange kunder må forventes at handle i centeret i forvejen, men vil med det øgede butiksudbud få mulighed for at foretage en større del af deres indkøb på Farum Bytorv. Disse kunder vil således ikke påvirke den eksterne trafiks størrelse blot øge parkeringsomfanget som følge af forlænget opholdstid. Nyt butiksbyggeri medfører ikke nødvendigvis, at den samlede trafikmængde øges, men nye butikker kan medføre, at indkøbsmønsteret ændres, og at trafikken flyttes eller skifter karakter. Farum Bytorv har i mange år været hovedcenter for den nordlige del af Furesø Kommune (Farum). Alle større boligområder (bortset fra Farum kaserne) ligger mindre end 2.500 m fra Farum Bytorv. Det er Furesø Kommunes vurdering, at Farum Bytorv også i fremtiden vil være farumborgernes foretrukne indkøbscenter. En udbygning af centeret modsvarer den øgede konkurrencesituation, der er opstået som følge af en løbende udbygning på detailhandelsområdet i nabokommunerne og Hovedstadsområdet generelt. Det er Furesø Kommunes hensigt med lokalplanen at give et lokalt alternativ til de farumborgere, der i dag handler i de omkringliggende centre. Dette vil alt andet lige reducere den samlede trafik knyttet til indkøb. Lokalt i Farum vil udbygningen af Farum Bytorv medføre en vis forskydning af detailhandlen fra del lokale butikker primært i Farum Hovedgade til Farum Bytorv. Der vil dog fortsat være behov for lokale butikker i de enkelte bydele, herunder Farum kaserne, hvor der i 2012 åbnede en dagligvarebutik. Det må samlet set forventes, at der lokalt omkring Farum Bytorv vil ske en vis forøgelse af trafikmængden og dermed trafikstøjen som følge af den forestående udbygning. De miljømæssige konsekvenser heraf vil blive søgt minimeret gennem flere trafiktekniske tiltag. Først og fremmest vil Paltholmvej blive omdannet til en mere bymæssig vej med lavere hastighed. Herudover vil ombygning af krydsene på Frederiksborgvej kunne bidrage til en hensigtsmæssig trafikafvikling. Trafikanalyser I forbindelse med Arkitektkonkurrencen Farum i udvikling udarbejdede VIA-Trafik A/S for Furesø Kommune en analyse af trafikken i det centrale Farum. I konkurrencen blev der bl.a. lagt vægt på at skabe et mere levende og sammenhængende byrum mellem Farum Bytorv, Farum Midtpunkt og 26

Farum industriområde. Det blev dengang sat som forudsætning, at hastigheden og fremkommeligheden på Paltholmvej kunne reduceres, men at dette ikke måtte medføre en øget trafik på Stavnsholtvej, mens kapaciteten på Frederiksborgvej skulle fastholdes. I VIA-Trafiks trafikmodel blev der indlagt en række byplanmæssige forudsætninger i form af en skønnet udbygning af det centrale Farum frem mod 2020. En stor del af disse udbygninger ligger uden for Lokalplan 113s område. Indholdet af lokalplan 113 indgår i trafikmodellen, men herudover indgår følgende nye byggerier mv. i modellen: Farum Bytorv nord udbygges med 3.000 m² kontorerhverv Farum Bytorv syd udbygges med 2.000 m² kontorerhverv og 2.000 m² boliger Bybækgrunden udbygges med 10.000 m² kontorerhverv og 10.000 m² boliger Farum erhvervsområde øst for Gammelgårdsvej udbygges med 20.000 m² kontorerhverv og 20.000 m² produktion/industri nedlægges. Trafikmodellen baserer sig således også på eventuelle fremtidige kontorbyggerier på Farum Bytorv, på Bybækgrunden og i Farum erhvervsområde samt nye boligbyggerier på Farum Bytorv og Bybækgrunden. Det indgår som en forudsætning, at der ved realiseringen af nybyggeri på Farum Bytorv og Bybækgrunden skal ske en regulering af både Stavnsholtvej, Paltholmvej og især krydsene på Frederiksborgvej for at kunne håndtere den øgede trafikmængde i området. Der er allerede i dag og især om morgenen myldertidsproblemer i den centrale del af Farum. Resultatet af trafikanalysen er et forslag til udformning af Paltholmvej mv., der vurderes at kunne afvikle de fremtidige trafikmængder. Den endelige udformning afventer dog endelig afklaring af byggeriet på Bybækgrunden samt områdets fremtidige busbetjening. Trafikanalysen opgør trafikmængderne i 2020 både som en almindelig fremskrivning af 2010 trafikken og som en fremskrivning med den nævnte udbygning på bl.a. Farum Bytorv. Der er beregninger for fire scenarier med hver deres trafiktekniske løsning på Paltholmvej. Scenarierne er beskrevet nederst i tabellen. Vej strækning Tælling Model Model Model Tælling Model 2010 Basis 2020 SC1.0: SC1.1: SC1.2: 2020 2020 2020 Motorvejen ved Fiskebækvej 50.300 52.100 62.500 63.100 63.100 63.100 Motorvejen ml. frakørsel 9 og 10 47.900 44.600 54.400 54.400 55.300 55.300 Motorvejen ml. frakørsel 10 og 11 35.600 36.800 45.400 45.900 45.900 45.900 Bistrupvej ml. Paltholmvej og Motorvejen 10.900 12.500 12.600 12.600 12.900 13.200 Slangerupvej ml. Frederiksborgvej og Motorvejen 14.800 17.800 18.400 19.200 19.500 Slangerupvej ml. Frederiksborgvej og Farum Gydevej 11.300 11.300 13.000 13.500 13.200 13.200 Slangerupvej ml. Farum Gydevej og Lillevangsvej 9.600 11.500 12.100 12.200 12.200 Frederiksborgvej ml. Bistrupvej og Paltholmvej 8.900 8.700 9.900 11.700 10.100 10.400 Frederiksborgvej ml. Paltholmvej og Stavnsholtvej 8.500 9.900 10.000 9.300 9.300 Frederiksborgvej ml. Stavnsholtvej og Bygrænsen 12.800 12.800 14.200 15.100 15.100 15.100 27

Paltholmvej ml. Gammelgårdsvej og Frederiksborgvej 8.500 8.100 8.500 9.600 9.800 9.800 Paltholmvej ml. Frederiksborgvej og Centeret 11.500 10.800 11.600 13.300 12.100 11.700 Paltholmvej ml. Centeret og Motorvejen 11.300 11.700 13.400 12.300 11.900 Paltholmvej ml. Borgm. Jespersensvej og Motorvejen 6.400 7.100 8.500 8.200 7.800 Paltholmvej ml. Borgm. Jespersensvej og Solhøjgårdsvej 5.400 5.700 7.100 7.200 6.600 Paltholmvej ml. Bistrupvej og Skovbakken 5.800 5.600 5.500 6.900 7.200 6.900 Stavnsholtvej ml. Ryttergårdsvej og Frederiksborgvej 9.400 9.300 9.700 10.900 10.300 10.300 Stavnsholtvej ml. Frederiksborgvej og Centeret 5.700 6.800 8.700 8.700 8.900 Stavnsholtvej ml. Centeret og Borgm. Jespersensvej 4.500 4.500 4.900 5.100 5.000 5.300 Borgm. Jespersensvej ml. Stavnsholtvej og Paltholmvej 2.900 3.000 3.000 3.000 3.100 Basis 2020: Trafik fremskrevet til 2020 SC1.0: Byudvikling, vejnet som i dag SC1.1: SC1.0 + Frederiksborgvej 50 km/t fra Bistrupvej til bygrænsen + 40 km/t på Paltholmvej og Stavnsholtvej ved Center SC1.2: SC1.0 + SC1.1 + Paltholmvej med 50 km/t fra center til Skovbakken Trafikmodellen viser, at trafikken på Paltholmvej og Stavnsholtvej stiger frem mod 2020 uanset om der sker den i modellen forudsatte udbygning af bl.a. Farum Bytorv. Effekten af den beskrevne udbygning - der som nævnt omfatter mere end Farum Bytorv - er mest udtalt på Frederiksborgvej mellem Bistrupvej og Paltholmvej, på Paltholmvej og på vestlige del af Stavnsholtvej. Modellen viser også, at man med relativt enkle midler kan påvirke trafikstrømmene gennem Farum. Trafikmodellen skelner ikke mellem de forskellige typer køretøj, men lokalplanen påvirker næppe forholdet mellem let og tung trafik. Trafikale konsekvenser af en ny dagligvarebutik på op til 3.000 m² Udover ovennævnte trafikanalyse for de forskellige mulige byggerier i det centrale Farum er der udarbejdet en analyse, der alene omhandler konsekvenserne af en ny dagligvarebutik på "Statoilgrunden" i lokalplanområdets sydøstlige hjørne. Analysen er udarbejdet af VIA-Trafik A/S for bygherren på Statoilgrunden. Det fremgår af analysen, at det er vanskeligt at anslå den forventede nye biltrafik til og fra en kommende dagligvarebutik, idet der er tale om en ny butik, der knytter sig til det eksisterende butikscenter. Herudover nedlægges en benzintank som en del af projektet, hvilket medfører at trafikken reduceres med den nuværende trafik til og fra denne tank. Det fremgår også af analysen, at såfremt butikken var placeret isoleret, og i øvrigt velplaceret i forhold til et fortrinsvis bilbaseret kundeopland, ville butikken kunne forventes at generere en biltrafik på ca. 2.000 bilture i døgnet (svarende til 1.000 kunder, der ankommer i bil). VIA-Trafiks erfaringer fra tilsvarende projektet viser, at den trafikale konsekvens kan spænde fra, at der ikke sker en trafikstigning op til, at der sker en trafikstigning på op mod ca. halvdelen af ovennævnte, altså en trafikstigning på mellem 0 og 1000 bilture i døgnet. 28

Sammenfatning Nedenstående skema sammenfatter de væsentlige miljømæssige konsekvenser for Lokalplan 113. Miljømæssig konsekvens Trafikken generelt Trafikken på Paltholmvej Trafikken på Stavnsholtvej Trafikken på Frederiksborgvej Uændrede forhold (0-alternativ) Generel stigning i trafikmængden og trafikstøjen både i det centrale Farum samt i og uden for den øvrige del af Furesø Kommune. Generel forøgelse af trafikmængden og trafikstøjen. Generel forøgelse af trafikmængden og trafikstøjen. Generel forøgelse af trafikmængden og trafikstøjen. Lokalplan 113 og Tillæg 9 til Kommuneplan 2009 Overordnet set ingen ændring som følge af planerne, men i det centrale Farum vil planerne resultere i en vis stigning i trafikmængden og trafikstøjen. Afhængig af de trafiktekniske løsninger vil trafikmængden øges med yderligere 5 til 15 % med deraf følgende øget trafikstøj. Afhængig af de trafiktekniske løsninger vil trafikmængden på strækningen mellem Farum Bytorv og Frederiksborgvej øges med yderligere 28 til 30 %. Dette vil resultere i øget trafikstøj. Afhængig af de trafiktekniske løsninger vil trafikmængden øges yderligere med op til 18 % med deraf følgende øget trafikstøj. Furesø Kommune vil som vejmyndighed løbende vurdere den trafikale belastning af det centrale Farum. Trafiktekniske foranstaltninger vil blive udført med henblik på at sikre en hensigtsmæssig afvikling af trafikken og en minimering af støjgenerne. Disse foranstaltninger kan omfatte ændringer i vejprofiler, hastighedsregulering, lysregulering og ændret udformning af vejkryds støjafskærmning samt støjdæmpende asfalt. Trafikstøj indgår i og håndteres i overensstemmelse med Furesø Kommunes støjhandlingsplanlægning. Sammenfattende er det Furesø Kommunes vurdering, at en udbygning af Farum Bytorv som muliggjort med Lokalplan 113 og Tillæg 9 til Kommuneplan 2009 vil medføre en vis forøgelse af trafikken på vejnettet omkring centreret med deraf følgende øget støbelastning af omgivelserne. Forøgelsen af biltrafikken er dog ikke større end at vejnettet vil kunne håndtere trafikken - eller løbende tilpasses den aktuelle trafiksituation. Miljøvurderingens og den offentlige hørings konsekvenser for lokalplanen. Ovenstående miljøvurdering blev offentliggjort sammen med forslag til Lokalplan 113. I høringsperioden modtog Furesø Kommune flere henvendelser, der udtrykte bekymring for lokalplanens trafikale konsekvenser bl.a. på Stavnsholtvej og Paltholmvej. De fleste trafikproblemer i Farum er i dag knyttet til pendlerkørsel. En øget biltrafik til Farum Bytorv vurderes dog ikke at medføre myldretidstilstande hele dagen. Aktuelt arbejder kommunen på en forbedring af krydsene på Frederiksborgvej. Lokalplanen omfatter ikke de omkringliggende veje, men en realisering af lokalplanens byggerier forudsætter markante ændringer af bl.a. Paltholmvej, hvilket gennemføres i henhold til vejlovgivningens regler. Der forventes etableret fortov og cykelsti samt et lysreguleret kryds ved indkørslen til P-huset. Øget trafik var en kendt konsekvens af planen, der tillader øget butiksbyggeri på Farum Bytorv. Furesø Kommune vil derfor som vejmyndighed løbende overvåge udviklingen. 29

Kommuneplantillæg Tillæg nr. 9 til Furesø Kommunes Kommuneplan 2009. I henhold til Lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. sept. 2009 ændres kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen for rammeområdet 2C1. Kommuneplantillægget tilvejebringes sammen med Lokalplan nr. 113 for Farum Bytorv. Med hensyn til miljøvurdering og forholdet til anden planlægning henvises til Lokalplan nr. 113. Baggrunden for kommuneplantillægget. Kommuneplan 2009 for Furesø Kommune blev vedtaget af Byrådet den 25. november 2009. Kommuneplanen fastsætter en række bestemmelser for Farum Bytorv, bl.a., at parkering fortrinsvis skal etableres med adgang fra Paltholmvej, så antallet af parkeringspladser med adgang fra Stavnsholtvej ikke øges i forhold til det eksisterende antal. Lokalplan nr. 113 opretholder forbindelsesvejen øst om det eksisterende butikscenter, hvorfor alle P-pladser principielt har adgang fra både Paltholmvej og Stavnsholtvej. Lokalplanen forudsætter etablering af nye P-pladser til de nye butiksarealer. Pladserne har primært adgang fra Paltholmvej, men pladserne i byggefelt 3 (Statoilgrunden) vejbetjenes via vejen øst for det eksisterende butikscenter, og har dermed også nem adgang fra Stavnsholtvej. Ændringer i rammebestemmelserne for område 2C1. Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 medfører ændringer i de specifikke rammebestemmelser for rammeområde 2C1: Bestemmelsen om at det skal sikres at antallet af parkeringspladser med adgang fra Stavnsholtvej ikke øges i forhold til det eksisterende antal slettes. De reviderede specifikke rammer for lokalplanlægningen for område 2C1 er vist til venstre. 1

Kommuneplantillæg Kommuneplantillæggets retsvirkninger Ifølge Planlovens 12 betyder kommuneplantillægget, at Byrådet kan modsætte sig opførelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel. Der kan dog ikke nedlægges forbud, hvis området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Foreløbig vedtagelse Forslag til Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 er i henhold til planlovens 24 vedtaget til offentliggørelse af Furesø Byråd den 24. april 2013. Offentlighedsperioden er den 7. maj 2013 til 2. juli 2013. Endelig vedtagelse Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 er vedtaget endeligt af Furesø Byråd den 24. april 2013 og sammen med Lokalplan 113 offentligt bekendtgjort den 17. september 2013. 2

Furesø Kommune Center for By, Miljø og Erhverv Stiager 2 3500 Værløse bme@furesoe.dk www.furesoe.dk