JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som Skattekommissionens rapport den 2. februar 2009 nærmer sig, er der både et stort markeringsbehov og tydelig bevægelse i det skattepolitiske landskab. I denne Bag om Nyhederne forsøger vi at give et bud på, hvad vi kan vente os af rapporten og af de efterfølgende forhandlinger. Bag om Skattekommissionen Primært folk fra universitets- og forskerverden Kommissionen blev nedsat af regeringen i februar 2008 og består af 10 eksperter, primært fra universitets- og forskerverdenen, imens forhenværende skatteminister Carsten Koch er formand. Umiddelbart efter rapportens fremlæggelse påbegyndes de egentlige politiske forhandlinger, der skal være afsluttet og udmøntet i en skattereform inden Folketinget går på sommerferie i maj/juni 2009. - 1 -
Reformen træder i kraft 1. januar 2010. I Skattekommissionens kommissorium er en række afgørende pejlemærker for arbejdet lagt ind. Her kan fremhæves bl.a.: - Skattereformen skal sigte mod en markant reduktion af skatten på arbejdsindkomst, herunder ved at sænke skatten på den sidst tjente krone. - Skattereformen skal fremme regeringens mål på klima- og energiområdet. - Skattereformen skal samlet set være fordelingsmæssigt afbalanceret - Ejendomsværdiskatten på boliger fastholdes uændret. Skattestrukturen anno 2008 og 2009 Skattetryk på 48 % af BNP De samlede skatter og afgifter udgør 861 mia. kr. i 2008, hvilket svarer til et skattetryk på 48 % af BNP. Heraf stammer 401 mia. kr. fra indkomstskat, mens de indirekte skatter (moms & afgifter) sørger for 314 mia. kr. i statskassen. Hvis man zoomer ind på indkomstskatterne alene, så fordeler provenuet sig i 2008 således: Kommune (& kirkeskat): Arbejdsmarkedsbidrag (bruttoskat): Sundhedsbidrag (regioner): 187 mia. kr. 80 mia. kr. 58 mia. kr. Statslig bundskat Statslig mellemskat Statslig topskat Samlet indkomstskatteprovenu 48 mia. kr. 9 mia. kr. 19 mia. kr. 401 mia. kr. Kilde: Skatteministeriet - 2 -
Som det ses, er der ingen sammenhæng mellem hvor meget topskatten fylder i debatten og hvor lille en andel af den samlede beskatning, den faktisk udgør Indkomstskatte -strukturen I forhold til 2008 er den væsentlige ændring i 2009, at grænsen for betaling af mellemskat er rykket opad så den nu er sammenfaldende med grænsen for betaling af topskat. En anden måde at vise indkomstskattestrukturen er ved flg. figur: Indkomstbeskatningen i 2009 Skattemuren Kilde: Skatteministeriet Note: Alle beløbsgrænser er i 2008-niveau. Den nye fælles grænse for betaling af top- og mellemskat justeres i 2009 fra en årlig indkomst på knapt 336.000 kr. til 347.200 kr. for at korrigere for den almindelige lønudvikling. Denne grænse er blevet kaldt skattemuren idet den markerer overgangen mellem en skattesats på 42% og en på hele 63%. Gode økonomiske argumenter for at lette skatten i toppen af skalaen: Både ved skattelettelserne i 2004 og 2007 har fokus ensidigt ligget i - 3 -
bunden og den mellemste del af skatteskalaen. Det har på den ene side gjort det mere attraktivt at gå fra passiv forsørgelse til aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet. Men omvendt har dette ensidige fokus i bunden af skatteskalaen også forvredet skattestrukturen yderligere i forhold til tidligere. Uændret marginal skat siden 1994 60 % selvfinansiering af topskattelettels er Specifikt har den øverste marginalskat været uberørt på 63 % siden 1994. Samtidig runder antallet af topskattebetalere 1 million danskere i 2009, hvilket gør det svært at fastholde myten om, at det er en ren rigmandsskat. Senest har de økonomiske vismænd i deres halvårsrapport fra november 2008 estimeret at lettelser i topskatten i forbindelse med en skattereform vil være ca. 60 % selvfinansieret pga. forventning om et forøget arbejdsudbud og nedbringelse af sort arbejde (og det gælder uanset om der er tale om at rykke grænsen for betaling af topskat opad eller om der er tale om at sænke selve topskattesatsen). Disse ting tilsammen styrker de økonomiske argumenter for at lette personskatten i toppen af skalaen. Politisk bliver øvelsen mere tricky : Forhøjelse af topskattegræn sen er sandsynlig Lidt større udfordring at få sænket øverste marginalskat Fokus på hele skatteskalaen Politisk er der også bevægelse i det skattepolitiske landskab. Særligt muligheden for at rykke topskattegrænsen forekommer sandsynlig. Til gengæld har det været mere moderat med bud en sænkelse af den øverste marginalskat og dermed afslutning på 15 års stilstand for topskatten. Eksempelvis reserverede vismandsrapporten fra november 2008 selv i det mest seriøse af deres tre skatteomlægningsscenarier kun 20 % af den samlede skattelettelse (5 mia. kr. ud af i alt 25 mia. kr.) til at sætte den øverste marginalskat ned. I krydsfeltet mellem økonomi og politik er konklusionen, at det er politisk utænkeligt med et 180 graders sceneskift fra fokus på bund- og mellemskat til et fokus udelukkende på topskat. Skattekommissionens udspil vil derfor næppe rumme en sådan anbefaling, idet kommissoriet som nævnt understreger en afbalanceret fordelingsprofil i skattereformen. Et mere realistisk bud er, at der kommer skattelettelser over hele skatteskalaen, dvs. både i bunden (personfradrag, bundskat og/eller beskæftigelsesfradrag) og i toppen af indkomstskalaen (mellem- og topskat). I særdeleshed kan forventes, at der bliver en realpolitisk kamp på argumenter om, hvor tyngdepunktet i en sådan samlet lettelse i - 4 -
skatten på arbejde skal ligge. Stigende accept af underfinansiering og alt i spil undtagen boligskatter: Ved siden af diskussionen om kommende skattelettelsers placering på skatteskalaen er finansieringen af skattereformen tillige en særdeles vanskelig øvelse. Accept af dynamiske effekter Der er en tendens til stigende accept af en underfinansieret skattereform i takt med den bekymrende konjunktursituation fx i en form, hvor skattelettelserne gives i 2010, men hvor finansieringen først indfases over en lidt længere årrække. Det synspunkt har eksempelvis både vismænd, statsministeren, Dansk Folkeparti og De Radikale antydet i debatten og det er i øvrigt det, man gør i mange andre EU-lande under indtryk af finanskrisen. Skattekommissionen ventes at spille ud med et forslag til skattereform, som er svagt underfinansieret dvs. accept af dynamiske effekter, men et konservativt skøn over dem. Skattekommissionen vil så lade det være op til politikerne at træffe valg om evt. yderligere underfinansiering med henvisning til at stimulere økonomi og efterspørgsel. Et scenario kunne være lettelser i skatten på arbejde for ca. 30 mia. kr., hvor af de ca. 20 mia. kr. finansieres. Nogle af de mulige finansieringskilder, som er i spil i den offentlige debat er: - Markedsmæssigt salg af CO2-kvoter i stedet for at de foræres væk - Afskaffelse af særlige skatterabatordninger for udvalgte erhvervssektorer - Flere grønne afgifter - Bortfald af skattesubsidierede frynsegoder - Loft over skattefri indskud på pensionsopsparing - Finansiering udenfor skattesystemet, fx brugerbetaling. - begrænsning af skatteværdien af rentefradrag Det er således klart, at Skattekommissionen navigerer i et turbulent farvand. Det bliver spændende at følge offentliggørelsen af Kommissionens rapport 2. februar, idet forskellige interesser i forhold til at sikre økonomisk vækst og en fremtidssikker skattestruktur kan støde sammen med de fordelingspolitiske hensyn både hvad angår lettelserne - 5 -
i skatten på arbejde og i finansieringen af skattereformen. - 6 -