Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier er en tidlig indsats i forhold til udsatte børn. Som et led i at opnå en tidligere indsats satser SOF på et tættere samarbejde med de aktører, der omgiver det enkelte barn til daglig sundhedsplejere, pædagoger og lærere da det er disse aktører, der kan spotte, hvis et barn har sociale vanskeligheder. Fokus for nærværende projekt er at styrke samarbejdet med daginstitutionerne omkring de børn, som daginstitutionerne vurderer, har sociale vanskeligheder. Et styrket samarbejde mellem daginstitutionerne og socialrådgiverne fra byens børnefamilieenheder vil kunne sikre, at den viden, pædagogerne har om et barn, bliver formidlet hurtigere og mere præcist videre til SOF, så der hurtigt kan startes en fælles koordineret indsats mellem daginstitutionen, SOF og evt. andre samarbejdsparter som fx PPR om at hjælpe barnet og familien med deres vanskeligheder. 15-02-2010 Sagsnr. 2010-28686 Dokumentnr. 2010-113732 Sagsbehandler Ane Løfstrøm Eriksen Aktiviteterne i projektet Tanken med projektet er at skabe en entydig og let tilgængelig indgang til SOF for daginstitutionerne, så de nemt kan inddrage børnefamilieenhederne ved en bekymring. Det er vigtigt, at børnefamilieenhederne kommer tidligere ind i billedet, end de gør i dag, hvor de oftest først inddrages, hvis de tiltag, der iværksættes i daginstitutionen, ikke fører til forbedringer. I stedet er det vigtigt, at der igangsættes en fælles indsats så tidligt som muligt, så vanskelighederne enten kan afhjælpes inden det bliver en sag i SOF, eller så daginstitutionen og børnefamilieenheden i fællesskab igangsætter en indsats overfor barnet og familien. Der er i projektet udviklet et fast koncept for, hvordan socialrådgiveren arbejder i institutionerne. Hver måned mødes daginstitutionen og socialrådgiveren for at drøfte børn, som daginstitutionen er bekymret for - fx børn, der mistrives fx pga. en pludselig opstået krise i barnets familie eller andre sociale problemer. På mødet afklares det med udgangspunkt i Signs of Safety - hvilken bekymring der er for barnet og familien, samt hvilken indsats der er behov for. Herefter kan socialrådgiveren hvis forældrene tillader det være med til en samtale med forældrene om institutionens bekymring samt evt. indgå aftale med institution og forældre om, hvad der skal ske. Det kan aftales, at en pædagogisk indsats i institutionen er nødvendig, eller at der er behov for, at socialrådgiveren igangsætter et rådgivningsforløb med forældrene. Det kan også være, at familiens sociale problemstillinger er så tunge, at det vil være nødvendigt at inddrage børnefamilieenheden. Der følges op på de igangsatte Mål- og rammekontor for børnefamilier Bernstorffsgade 17 1592 København V Telefon 3317 3471 E-mail BD5C@sof.kk.dk www.kk.dk
indsatser løbende ved hjælp af et standardiseret skema, der er udviklet til projektet. På møderne er det socialrådgiveren, der er mødeleder og ansvarlig for planlægning og gennemførsel af mødet. Daginstitutionen er ansvarlige for at have forberedt sig til mødet ved at have reflekteret over, den konkrete bekymring der er for barnet og familien/barnets og familiens udvikling efter indsatsen er blevet sat i gang. Nedenfor ses en figur over de forskellige handlemuligheder, som der er efter dette møde Side 2 af 2
Pædagogen har en bekymring Socialforvaltningen Bekymringen tages op på et af de faste samarbejdsmøder, hvor bekymringen drøftes med udgangspunkt i SOS. Bekymringsgraden vurderes på en skala fra 0-10, og der aftales, hvad der skal drøftes med forældrene og hvad den anbefalede indsats skal være Hvis samtykke deltager socialrådgiveren i samtale med forældrene om bekymringen. Der laves en SOS, og det aftales med familien, hvad den fremtidige indsats skal være Lille bekymring, der kan klares ved en indsats i daginstitutionen og evt. hjælp fra andre samarbejdsparter fx talepædagog, fysioterapeut eller lignende Mellem bekymring, der kan klares ved en indsats i daginstitutionen (evt. i samarbejde med andre samarbejdsparter) samt ved rådgivning af familien Hjælpe med at udarbejde pædagogisk handleplan (i samarbejde med forældrene) Stor bekymring, der kræver underretning til børnefamilieenheden Hjælpe med at udarbejde pædagogisk handleplan (i samarbejde med forældrene) 11 rådgivning af forældre eller henvisning til andre rådgivende tilbud fx servicebutikken Hjælpe med at skrive underretning til børnefamilieenheden Vejlede og støtte familien ift, hvad de kan forvente, når der underrettes til børnefamilieenheden Tovholder ift koordineringen af indsatsen mellem BFE, daginstitution samt eksterne samarbejdsparter Mål- og rammekontor for børnefamilier Der følges op på den konkrete bekymringssag på et af de faste samarbejdsmøder. Der benyttes Bernstorffsgade 17 et opfølgningsskema, hvor barnets og familiens udvikling vurderes. Det vurderes hvorvidt 1592 København V bekymringsgraden er faldet, og hvordan indsatsen skal være fremover Telefon 3317 3471 E-mail BD5C@sof.kk.dk www.kk.dk
Socialforvaltningen Fælles fagligt grundlag for socialrådgivernes arbejde På baggrund af erfaringer fra skolesocialrådgiverprojektet er det i dette projekt besluttet, at der skal skabes et fælles fagligt grundlag for socialrådgivernes arbejde i institutionerne. Derfor vil den første tid i projektet gå med, at socialrådgiverne skal arbejde videre med det koncept, forvaltningen har udarbejdet, og konkretisere og udspecificere det. Dette arbejde flettes sammen med indføringen i projektets metode, Signs of Safety. Dette forløb skal således sikre, at socialrådgivernes arbejde i institutionerne er ensartet og at institutionerne ved, hvad de kan forvente af socialrådgiverne. Projektets metode Signs of Safety (SoS) er en metode, der bruges i myndighedsarbejdet med udsatte familier. Ved hjælp af SoS kan der skabes overblik over familiens situation og hvad der skal ske af forandringer i familien for at der ikke længere er en bekymring for barnet. SoS blev introduceret til Københavns Kommunes Socialforvaltning i 2006 og er en metode som sagsbehandlere og familier har fundet særlig brugbar, fordi metoden er enkel og umiddelbart anvendelig til at skabe dialog og samarbejde mellem forældre og socialforvaltning. SoS metoden hviler på et anerkendende, ressource- og løsningsfokuseret grundlag. Metoden har fokus på at forældrene informeres og involveres i alle led i myndighedsarbejdet fra start til slut, og inviteres til at tage ansvar for at finde løsninger på de problemer, der beskrives. Endvidere lægger SoS metoden op til inddragelse af familiens og barnets private og professionelle netværk. Ved hjælp af SoS kan der laves en balanceret risikovurdering af børnenes sikkerhed, hvor familiens situation belyses fra alle perspektiver: bekymringer og det der fungerer, set fra både familiens perspektiv og fra de professionelles. De konkrete informationer systematiseres og danner grundlag for en samlet vurdering af barnets sikkerhed og trivsel. Udover SoS, som er den grundlæggende metode i projektet, lægges der ligeledes op til, at socialrådgiverne og daginstitutionerne bruger eksisterende redskaber såsom pjecen Når du er bekymret for et barn og Børnelinealen i samarbejdet. Målene i projektet Som tidligere skitseret er projektet en del af SOF s arbejde med at styrke den tidlige indsats overfor børn med sociale vanskeligheder. Målene, som opstilles for projektet, skal således være med til at sikre, at denne effekt opnås på længere sigt. Outputmål: Mål- og rammekontor for børnefamilier Bernstorffsgade 17 1592 København V Telefon 3317 3471 Målene for det direkte udbytte af aktiviteterne i projektet er, at: E-mail BD5C@sof.kk.dk www.kk.dk
Der oparbejdes et rutinesamarbejde mellem socialrådgiveren og daginstitutionen, hvor der er et fælles sprog samt kendskab til hinandens praksis og handlemuligheder Pædagogerne har øget deres viden ift identifikation af udsatte børn og ift forældresamarbejde Pædagogerne har øget deres handlekompetencer ift at hjælpe udsatte børn Målene på kort sigt: De mål, som vi på kort sigt vil opnå med projektet, er, at: Der sker en tidligere identifikation og opsporing af udsatte børn i daginstitutionerne SOF, forældrene og andre tværfaglige samarbejdsparter inddrages tidligere ved bekymring for et barn, så der kan skabes en fælles koordineret indsats Der igangsættes en hurtigere og mere målrettet indsats overfor barnet og familien Målene på mellemlangt sigt: På mellemlangt sigt er det projektets mål, at: Flere børn modtager mindre indgribende foranstaltninger, hvor forældrene stadig er den primære omsorgsgiver, mens færre børn modtager foranstaltninger, der fjerner dem fra deres familie Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes inden det bliver en sag o Socialforvaltningen Målene på langt sigt: På lang sigt er det projektets mål, at: Flere børn udvikler sig alderssvarende Flere børn fastholdes i normalsystemet Flere børn har gode relationer til familie/netværk Projektets forandringsteori Ud fra de ønskede mål og de beskrevne aktiviteter i projektet kan vi nu opstille projektets forandringsteori, dvs. den virkningsforestilling vi har om, hvordan aktiviteterne skal føre til resultater på den korte bane og hvordan der dermed opnås den ønskede effekt på lang sigt. (Se forandringsteori på næste side) Side 5 af 4
Aktiviteter Output Kortsigtede effekter Mellemlang effekt Langsigtede effekter Socialrådgivere knyttes til daginstitutioner Opbygning af klare arbejdsgange, hvor det er tydeligt hvem der gør hvad og hvornår Coaching og sparring Rutinesamarbejde mellem SOF og daginst. (fælles sprog samt øget kendskab til hinandens praksis og handlemuligheder) Øget viden om identifikation af udsatte børn i institutionerne Forbedrede handlekompetencer i institutionerne ift. at hjælpe udsatte børn Øget viden om forældresamarbejde i institutionerne SOF inddrages tidligere når der opstår en bekymring De tværfaglige samarbejdsparter (+ pæd. konsulenter) inddrages tidligere når der opstår en bekymring Forældrene inddrages tidligere når der opstår en bekymring Færre ældre børn modtager sociale foranstaltninger som fjerner dem fra deres familie og/eller daginstitution Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes inden det bliver en sag i Socialforvaltningen Flere små børn modtager sociale foranstaltninger, hvor familien/ daginstitutionen stadig varetager det(n) primære ansvar/pasning Flere børn udvikler sig alderssvarende Flere børn er eller bliver på sigt inkluderet i normalsystemet (f.eks. folkeskolen) Flere børn har gode relationer til familie/ netværk Der sker en tidligere identifikation og opsporing af udsatte børn i daginstitutionerne. Der igangsættes en hurtigere og mere målrettet indsats overfor barnet og familien, så vi kan afhjælpe problemerne inden de vokser sig store Side 6 af 4
Effektmåling i projektet Projektet vil blive tilrettelagt som et lodtrækningsforsøg, hvor 5-7 daginstitutioner pr. socialrådgiver (ca. 400 børn) i Valby, Bispebjerg og Vesterbro trækkes ud og bliver tilbudt at få tilknyttet en socialrådgiver. De institutioner, der ikke bliver udtrukket, fortsætter som hidtil. Der vil så blive foretaget målinger på de deltagende institutioner og en kontrolgruppe af institutioner, der ikke er blevet tilbudt at være med i projektet, for at se, om der er forskel i den tidlige opsporing mellem de institutioner, der har en socialrådgiver tilknyttet, og dem som ikke har. Formålet med at evaluere nærværende projekt med brugen af lodtrækningsforsøg skal ses i sammenhæng med SOF strategi for udvikling af arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier. Strategien har et eksplicit fokus på at udvikle metoder, ansvarlighed og evidens. Dette betyder bl.a., at vi skal arbejde mere evidensbaseret, således at vi kan bidrage til at børn og unge trives, og at de får de samme muligheder videre i livet som andre børn og unge. Lodtrækningsforsøg er en videnskabelig evalueringsmetode som meget præcist kan fortælle os om projektet har den ønskede effekt hos målgruppen. Således skal metoden bruges til at isolere effekten af projektet ved at sikre, at interventionsgruppen og kontrolgruppen er statistisk ens på nær det at interventionsgruppen modtager støtte fra socialrådgivere. Dermed har vi et sikrere grundlag (evidens) for at beslutte, om det kan betale sig at udrulle/sprede projektets aktiviteter til hele kommunen. Side 7 af 4