Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab på knap 26.000 kr. per indbygger. Velstandstabet gennem krisen skyldes alene en nedjustering af produktiviteten, der ifølge Finansministeriet vil ske på trods af indregning af regeringens Vækstpakke-DK, som isoleret bidrager til at løfte produktiviteten. Arbejdsmarkedet trækker isoleret BNP op som følge af de gennemførte reformer og sammenlignet med Finansministeriets tidligere fremskrivninger. Danmarks hovedudfordringer er derfor at komme fri af krisen og få løftet produktiviteten. af chefanalytiker Martin Madsen og chefanalytiker Frederik I. Pedersen 19. november 2013 Analysens hovedkonklusioner Nedjusteringen af de økonomiske strukturer skyldes udelukkende en ringere underliggende produktivitet. Det strukturelle arbejdsmarked er derimod opjusteret markant med mere end 100.00 0 personer frem mod 2020. Sammen med den aktuelle overkapacitet på arbejdsmarkedet er det derfor ikke arbejdsmarkedet, der begrænser vækstpotentialet frem mod 20 20. Ifølge det svenske finansministerium har Sveriges strukturelle BNP ikke været nævneværdigt påvirket af den økonomiske krise, men Sverige er også kommet markant bedre gennem krisen end Danmark i kraft af den hjemlige efterspørgsel. Finansministeriet forventer en real BNP-vækst på 2 pct. årligt i gennemsnit frem til 2020 i det seneste Konvergensprogram 2013. Hvis man skal indhente de tabte 150 mia. kr., kræves det, at BNP vokser med 3 pct. om året som gennemsnit frem mod 2020. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf. 33557712 Mobil 28424272 fip@ae.dk Chefanalytiker Martin Madsen Tlf. 33557724 Mobil 31315999 mm@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
BNP er nedjusteret markant gennem den økonomiske krise. Figur 1 viser, at BNP-niveauet er nedjusteret med 150 mia. 2013-kr. i 2020 fra Finansministeriets vurdering lige før krisen for alvor satte ind i Konvergensprogrammet fra 2008 (KP08) til det seneste konvergensprogram fra 2013 (KP13). Det svarer til et velstandstab på knap 26.000 kr. per indbygger i 2020. Alene det seneste år fra SRSFs 2020-plan til KP13 er der sket en nedjustering af BNP med 60 mia. 2013-kr. i 2020. Figur 1. BNP fra diverse mellemfristede og langfristede fremskrivninger, Finansministeriet 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 KP08 KP09 VKs 2020 S_SF_Rs 2020 KP13 Af figur 2 fremgår det, at BNP-nedjusteringen i meget høj grad genfindes i vurderingen af det strukturelle BNP. Det strukturelle BNP er det velstandsniveau, som økonomien svinger omkring i forbindelse med konjunktur op- og nedgange. Figur 2. Strukturelt BNP i Finansministeriet vurderinger fra før krisen til i dag 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 KP08 KP09 VKs 2020 S_SF_Rs 2020 KP13 Anm.: Her er det strukturelle BNP beregnet ud fra outputgabene og det faktiske reale BNP opregnet til samme prisniveau gennem alle fremskrivninger. 2
Sammenlignes BNP og strukturelt BNP fra KP13 med KP08 for årene 2009-2015 afspejles ikke mindre end 70 pct. af den nedjustering, der er sket af BNP, også i det underliggende strukturelle BNP. Det vidner om en markant ringere vurdering af de underliggende økonomiske strukturer i dansk økonomi. En anden måde at illustrere den markante nedjustering af strukturelt BNP gennem krisen finder man ved at sammenholde det faktiske BNP, der ligger i den seneste KP13-fremskrivning med det strukturelle BNP, der ligger i KP08-fremskrivningen. Altså forskellige outputgabs med det seneste BNP givet nuværende og tidligere vurderinger af det strukturelle BNP. Som det fremgår af figur 3, ville outputgabet aktuelt ligge på omkring 9 pct., hvis ikke det strukturelle BNP var nedjusteret så markant de senere år. I KP13 ligger der til sammenligning et outputgab på knap 3 pct. Forskellen frem mod 2015 bliver endnu større. Før krisen er der ikke en nævneværdig forskel på de beregnede outputgabs. Det afspejler, at strukturelt BNP primært er revideret i årene efter krisen satte ind. Figur 3. Outputgab med faktisk BNP KP13 og strukturelt BNP fra de foregående fremskrivninger gab i pct. 4 2 0-2 -4-6 -8 gab i pct. 4 2 0-2 -4-6 -8-10 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15-10 KP08 KP13 At den gradvise nedjustering af BNP er slået så markant igennem på det underliggende strukturelle BNP viser sig også i opgørelserne af outputgab, dvs. forskellen mellem faktisk og strukturelt BNP, i de forskellige fremskrivninger, jf. bilag 1. Den forventede reale BNP-vækst i dansk økonomi ligger i KP13 på ca. 2 pct. årligt i gennemsnit frem til 2020. Hvis man skulle nå op på vækststien fra KP08 i 2020, skulle BNP vokse med 3 pct. om året som gennemsnit frem mod 2020. Det viser figur 4. Den markante vækstforskel på 1 pct.enhed svarer til et årligt tab af velstand målt på BNP på godt 18 mia.kr. 3
Figur 4. BNP-vækst i KP13 og hvis man skal nå 2020-niveauet i KP08 mia. 2013-kr. 2.350 mia. 2013-kr. 2.350 2.250 2.150 2.050 1.950 1.850 1.750 1.650 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Strukturelt BNP KP08 Faktisk realt BNP 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Gnst. årlig vækst = 2% 2018 2019 Gnst. årlig vækst = 3% 2020 Strukturelt BNP KP13 Faktisk realt BNP 2.250 2.150 2.050 1.950 1.850 1.750 1.650 Nedjusteret strukturel BNP skyldes alene lavere produktivitet ifølge Finansministeriet Set fra økonomiens udbudsside kan strukturelt BNP opdeles i et bidrag fra den strukturelle beskæftigelse og et bidrag fra den strukturelle produktivitet. Opgørelserne fra Finansministeriets fremskrivninger viser, at de gradvise nedjusteringer af strukturelt BNP ikke henføres til arbejdsmarkedet. Tværtimod vurderer Finansministeriet, at arbejdsmarkedet strukturelt ligger bedre nu end før krisen. Timeproduktiviteten som kan beregnes baglæns forklarer således alene nedjusteringen af Finansministeriets strukturelle BNP. Faktum er således, at den strukturelle beskæftigelse både målt i hoveder og i timer er blevet opjusteret gennem krisen. Fra KP08 (før krisen satte ind) til KP13 er den strukturelle beskæftigelse målt i personer løftet med 110.000 personer. Det viser figur 5. Billedet ændres ikke nævneværdigt ved at medtage udviklingen i den gennemsnitlige arbejdstid. Målt i fuldtidspersoner er der således et løft på 105.000 fuldtidspersoner ude i 2020. Den strukturelle beskæftigelse kan også betragtes som den sti, den faktiske beskæftigelse svinger omkring i forbindelse med konjunktursving. I KP13 er det således vurderingen, at beskæftigelsen fra 2013 til 2020 kan stige med 165.000 fuldtidspersoner frem mod 2020 uden nye reformer, og uden at beskæftigelsen kommer over det strukturelle niveau med pres på arbejdsmarkedet til følge. Til sammenligning vurderer Vismændene, at beskæftigelsen kan stige med 200.000 fuldtidspersoner frem mod 2020. En fremgang af den størrelsesorden viser med al tydelighed, at det ikke er arbejdsmarkedet, der begrænser væksten frem mod 2020. 4
Figur 5. Den strukturelle beskæftigelse 1.000 personer 2.900 1.000 personer 2.900 2.850 2.850 2.800 2.800 2.750 2.750 2.700 2.700 2.650 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 2.650 KP08 KP13 Årsagen til den markante nedjustering af strukturelle BNP gennem krisen skyldes altså alene nedjusteringen af den strukturelle produktivitet. Det viser figur 6. Det er både i kriseårene, hvor den strukturelle timeproduktivitet falder lidt, men også en efterfølgende lavere vækstrate, der er årsag til den markante nedjustering sammenlignet med før-krise-vurderingen. I 2020 er timeproduktiviteten nedjusteret med ikke mindre end 10 pct. Det er meget ekstremt. Det viser, at det er produktiviteten, der er hovedudfordringen for at få dansk økonomi tilbage mod det gamle vækstspor. Figur 6. Strukturel timeproduktivitet strukturelt BNP per time 445 425 405 385 365 345 strukturelt BNP per time 445 425 405 385 365 345 325 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 325 KP08 KP13 Anm.: Beregnet som strukturelt BNP divideret med den de strukturelle præsterede arbejdstimer, der er den strukturelle beskæftigelse gange den gennemsnitlige arbejdstid. 5
Ingen nævneværdige strukturelle skader i Sverige Der er flere argumenter for strukturelle skader efter store kriser, ikke mindst finanskriser. Øget langtidsledighed og marginalisering fra arbejdsmarkedet kan fx give skader på strukturerne på arbejdsmarkedet. Med udviklingen i de danske erhvervsinvesteringer, der har ligget underdrejet nu gennem flere år, kan der være gode argumenter for, at produktionspotentialet via produktiviteten på kort og måske også mellemfristet sigt vil være påvirket af den økonomiske krise, jf. næste afsnit. Sverige, der er kommet markant bedre gennem den økonomiske krise (som følge af deres hjemlige efterspørgsel) vurderer derimod ikke, at den underliggende vækststi har taget nævneværdig skade af den økonomiske krise. Ifølge det svenske finansministerium er Sveriges BNP ikke varigt påvirket af den økonomiske krise. Det viser figur 7. Sverige oplevede også en kraftig opbremsning i forbindelse med finanskrisen med et øget output gab til følge. Men væksten er efterfølgende accelereret i Sverige, så det faktiske BNP i højere grad er tilbage på det strukturelle BNP-niveau igen, så velstandstabet kun er midlertidigt. Det tyder sammen med ovenstående på, at konjunkturudviklingen også påvirker strukturerne herunder via produktiviteten. Figur 7. Svensk finansministeriums vurdering af svensk BNP (faktisk, strukturelt og outputgab) Kilde: Sveriges Finansdepartement (november 2013) http://www.regeringen.se/content/1/c6/22/76/70/5ad1eb38.pdf At kriser giver et varigt velstandstab er et centralt argument for at føre aktiv finanspolitik Det traditionelle argument for at føre finanspolitik er udjævning af konjunktursvingninger. Men et centralt argument for at føre en aktiv finanspolitik i en krisetid er, at krisen påvirker strukturerne i økonomien. Den traditionelle opfattelse har været, at en ændring i produktivitetsvæksten ikke påvirker den offentlige saldo, da både indtægter og udgifter ændrede sig i samme takt. Men ifølge Finansministeriet vil en reduktion af produktivitetsvæksten varigt reducere den offentlige saldo. Nedjusterer Finansministeriet produktivitetsvæksten yderligere, kan vi derfor komme i en situation, hvor der på trods af yderligere reformer med løft i den strukturelle beskæftigelse til følge, ikke skabes råderum til at løfte den offentli- 6
ge service simpelthen fordi lavere produktivitet øger underskuddet. Får vi modsat gang i produktivitetsvæksten igen, vil vi i 2020-sammenhæng få et større råderum i den offentlige økonomi. Hvis krisens langsigtede skader på økonomien er så store, som Finansministeriet og andre vurderer, så er det et yderligere argument for at føre en aktiv finanspolitik i krisetider. I det mindste bør man undlade at stramme finanspolitikken, førend opsvinget er selvbærende. Danmark bør derfor sætte alle sejl ind på at komme fri af krisen og få skabt arbejdspladser igen. På det længere sigt skabes økonomisk vækst ikke kun ved, at vi arbejder flere timer, men i højere grad af, at vi bliver dygtigere. Således har produktivitetsvæksten været den helt afgørende faktor i forhold til at skabe økonomisk vækst igennem de seneste 40 år. Reformsporet er fortsat vigtigt for Danmark, men vi skal fremadrettet fokusere på reformer, der kan øge arbejdsstyrkens kvalitet. Vi skal lave kloge reformer, der kan øge uddannelsesniveauet og dermed produktiviteten i Danmark. Bilag 1. Outputgab At den gradvise nedjustering af BNP er slået så markant igennem på det underliggende strukturelle BNP viser sig også i opgørelserne af outputgab, dvs. forskellen mellem faktisk og strukturelt BNP i de forskellige fremskrivninger, jf. figur A1. Det skal bemærkes, at det er en forudsætning i de mellemfristede fremskrivninger, at faktisk BNP gradvist nærmer sig strukturelt BNP, der altså er nedjusteret markant. Det betyder, at outputgabet langsomt lukkes, når vi kommer frem i tid. Figur A1. Output gab fra de forskellige fremskrivninger gab pct. 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% gab pct. 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% -4% 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20-4% KP08 KP09 VKs 2020 S_SF_Rs 2020 KP13 7