Opgave 1 Kronik Romaneater PS@gmail.com Mine øjenlåg føles tonstunge, men den morderiske forbrydelse i romanen er langt fra opklaret. Spændingen er næsten uudholdelig, sveden ligger lige på spring lige under gåsehuden. I et øjebliks fornuft løsriver jeg mig fra denne spændende "virkelighed" og ser på uret. Klokken er 2:35, og jeg skal op om 3 timer. Fandens også! Nu lægger jeg bogen fra mig og får noget søvn - så snart dette kapitel er læst... Mange af jer kender nok til episoder som ovenstående, hvis ikke så har I enten en guddommelig selvdisciplin, eller også læser I ikke de rigtige romaner. Thorstein Thomsen er en "romanholiker" som helt sikkert deler min indlevelse og evne til virkelighedsflugt, når man får en ny roman mellem hænderne. Han skriver i sin kronik Kærlighed til romaner i Politiken d. 13.5.2006 om sin tidlige erfaring med romaner, og hvordan disse fangede hans opmærksomhed, så meget at han faktisk tog et læsekursus i gymnasiet for at kunne læse endnu hurtigere - og dermed flere romaner. Ifølge Thorstein Thomsen selv så træder man ind i en verden befolket med mennesker eller dyr, som man kan komme tæt på, og bagefter er man reelt glad for at have mødt disse "personer". Man kan blive ført ind i en persons mest intime tanker, eller til byer der står på pæle så høje, at de forsvinder i skyerne. En roman rummer modsætninger og belyser af emner som hverken et debatindlæg, et interview eller en politikker har evnen til at holde sammen. Den kan nuancere vigtige samfundsmæssige emner ved at anskue disse fra flere personer eller gruppers synspunkt. Thomsens kærlighed til romaner er så stor, at han ser film, tv og computerspil som dennes fjender. Grunden til dette er, som han skriver: "Det er tanken om, at fortællingen skal Side 2 af 5
indsnævres til åndssvage tv-serier om massemordere, danske film med et break-event på 220.000 biografgængere og journalistiske sensationsdokudramaer, der kan give mig hedeture og vågne mareridt." Det er ikke af frygt, Thomsen har set sig sur på de nye medier, for han er helt overbevist om, at romanen nok skal overleve. Om det så bliver på e-bog eller lydbog, så skal den nok modstå bombardementet fra de nye og grafisk prangende medier. En roman kan vise os de indre konflikter, som folk går med. Den kan give os en forklaring på, hvorfor en person svinger fra at være Rødhætte det ene øjeblik og Ulven det næste. Når vi læser en roman, kan vi magte modsætningerne og acceptere, at ikke alle konflikter kan løses. Kan der så være noget om snakken, eller er Thorstein Thomsen bare en gammel konservativ romantikker, som afskyr alt nyt? Kan fiktionslæsning vitterligt åbne vore sind og bidrage til at gøre verden til et bedre sted at være? Både og. Den kan helt sikkert hjælpe os med at forstå, hvorfor en bølle er en bølle, og hvorfor konen har sex med naboen. Dog skal vi ikke tro, at bare fordi vi kan se bøllen eller konens synspunkt, så er alt fryd og gammen. Bøllen bliver stadig meldt til politiet, efter han har smækket dig en på skrinet, bare fordi du har et jakkesæt fra Armani, og konen ryger selvfølgelig ud efter nærkontakten med naboen, selv om du arbejdede 80 timer om ugen. Så verdenen bliver måske ikke et bedre sted lige nu og her, men med lidt forstand og held kan vi måske perspektivere til disse erfaringer og synspunkter i fremtiden, så vi ikke laver de samme "fejl" næste gang, man har med en socialt belastet person eller en vanrøgt kone at gøre. Med henblik på det Thorstein Thomsen skriver om film, så tror jeg ikke på, at film, tv og computerspil er fiktionsromanernes fjende. Se hellere på det som et supplement. Selvfølgelig er det lettere at fremstille en persons tanker og indre dæmoner i en bog, men det, at det er lettere, gør det jo ikke til en umulighed på lærredet eller pc-skærmen. Desuden rammer man en bredere målgruppe ved at filmatisere en roman. I biografen kan ordblinde Kaj og hans kone Helle - der ikke læser for det tager for lang tid - få et indblik i, hvorfor krigen i Vietnam startede, eller hvorfor Ali hader USA. Sandsynligvis går de derfra med tankerne på "fede effekter og action" er stor. Dog kan det være, at nogle af budskaberne har sat sig i underbevidstheden, så næste gang de Side 3 af 5
snakker om Vietnamkrigen, så er det ikke bare nogle "skævøjer", der skal nakkes. Men at de havde en ideologi, som de mente var værd at gå i krig for. Når alt dette er sagt og skrevet, så tror jeg at rigtig mange vil få nogle rigtig positive oplevelser og "livserfaringer" ved at læse romaner. Det er ikke alle, der sætter sig ned og gennemanalysere bogen (eller filmen) i det øjeblik, den er læst. Heldigvis, fristes jeg til at sige! Nogle gange skal man bare læse for at blive underholdt af en god historie. Andre gange er det sundt at sætte sig og tænke lidt over bogen/filmen, virkeligheden og alle de andre "små" ting. Tak til kursisten. Opgaven fik karakteren 12. Side 4 af 5
Side 5 af 5